Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøbenhavn den 29de Julii 1814
Almue- og Borgerskolerne i Kiøbenhavn have hidtil været enten offentlige eller private; til de første henhøre Kirkernes, Fattigvæsenets og Militair-Etatens Skoler, som hver have deres eget authoriserede Opsyn; de sidste ere anlagde og vedligeholdte, deels af Selskaber, deels af enkelte Personer.   De vel indrettede Almue-Skoler i Hovedstaden ere fundne utilstrækkelige for Stadens Folkemængde, og allevegne i Sognene har det manglet paa de til Skolevæsenets Udvidelse og Forbedring fornødne Fonds.   Et Reglement for samtlige disse Skoler ansees nødvendigt, paa det at Undervisningen i dem alle kan ordnes efter Nutidens Tarv, og sættes under behørigt Opsyn; ligesom og, at nye Skoler, saavidt fornødent, oprettes, og med de ældre samles til et fælles Foreeningspunct; samt, at Forældre og Værger tilholdes og gives Leilighed til, at lade deres Børn og Myndlinger forsvarligen undervise.
I dette Øiemeed er følgende allerunderdanigst foreslaaet:
   I. Om Bestyrelsen af Skolerne i Kiøbenhavn og Opsynet med samme.
     §. 1.
   Samtlige Stadens og dens Forstæders Skoler, under hvilket Religionssamfund de end maatte henhøre, forsaavidt fra dem ikke dimitteres Candidater til Universitetet, eller de have den egentlige lærde Underviisning til Formaal, skulle, hvad Overbestyrelsen og Overopsynet angaaer, staaer under een Direction for Almue- og Borger-Skolerne. Denne Direction paaligger det: at vaage over alt det, som kan bidrage til Elementair Real- og Borgerskolevæsenets Fremme i Staden Kiøbenhavn og dens Forstæder, samt med Nidkiærhed at paasee, at Hensigten af dette Reglement opfyldes.
     §. 2.
   Alle de af ovenmeldte Skoler, som ikke have egne authoriserede Bestyrelser, og ikke gaae ud paa lærd Undervisning, skulle, hver i sin Menighed, staae under en Skolecommissions specielle Tilsyn.
     §. 3.
   Skolecommissionerne oprettes strax, een for hver Menighed. De skulle bestaae af Geistlige og Verdslige, flere eller færre, efter de Skolers Antal og Beskaffenhed, som enhver Menighed har eller behøver; dog saaledes, at selv i den mindste Menighed nogle Verdslige virke tilsammen med de Geistlige.   Menighedens Præster, som paa Embeds-Vegne ere Lemmer af Skolecommissionen, foreslaae til øvrige Medlemmer dem bekiendte gode og duelige Mænd; blant hvilke, eller andre, Directionen vælger det Antal, den anseer fornødent.
     §. 4.
   Det bliver Skolecommissionernes Pligt, hver i sin Menighed, at drage Omsorg for, at Hensigten af Skoleundervisningen opnaaes i Overeensstemmelse med dette Reglement, og at Menighedens til dem betroede Skoler holdes i den tilbørlige Orden; til hvilken Ende Medlemmerne, efter indbyrdes Aftale, dele det specielle Tilsyn imellem sig, saaledes som de finde det tienligst til Hensigtens Fremme.   Ogsaa staaer enhver Skolecommission til Ansvar for, at ingen, som ei bevislig er vaccineret, eller har havt de naturlige Kopper, optages til Undervisning i Menighedes Skoler.
     §. 5.
   Dersom nogen, Directionen bekiendt, agtbar Mand er formaaet til at have Tilsyn med et eller andet privat Institut, eller nogen privat Skole, som ikke har egen authoriseret Bestyrelse, kan han, naar han, med Directionens Samtykke, tiltræder Skolecommissionen, vedblive det specielle Tilsyn med Institutet eller Skolen.
   II. Skolegangens Øiemeed
 
     §. 6.
   At Børnene, ved deres Siæls- og Legems-Kræfters rigtige Udvikling, kunne dannes til gode oplyste og arbeidsomme Mennesker og Borgere, og til den Ende tidligen hindres fra Lediggang og Laster, vænnes til Sædelighed og Orden, og anføres til saadanne Kundskaber og Færdigheder, som ere nødvendige for Mennesket og Borgeren, bør være Øiemedet, hvorefter Undervisningen i Skolerne og alle Øvelser i samme maae indrettes.
       III. Offentlige Skoler
     §. 7.
   Som offentlige ere de Skoler at ansee, der ere anlagde og vedligeholdte, eller herefter anlægges og vedligeholdes paa offentlig Bekostning.
    A. Undervisningens Gang.
     §. 8.
   Naar nogen nye og fuldstændig offentlig Elementair-Borgerskole indrettes, bør den have 3 Hovedclasser, og Undervisningens Gang deri være følgende:
   Første eller nederste Hovedclasse.
   Lette Samtaler holdes, sigtende til at øve Sandserne og vække Opmærksomhed og Eftertanke - Øvelse gives i at nævne Bekiendte sandselige Ting og udtale Ord - at tale tydeligt og reent og opsøge Tingenes Kiendetegn og Egenskaber - lære at kiende deres Nytte og Brug; alt ved at forevise, saavidt mueligt, Tingene selv, hvortil især vælges Gienstande af Naturen.   Undervisning meddeles ved korte Fortællinger, som Børnene, saa godt de kunde, fortælle igien - Forsøg giøres ved Samtaler til at vække religiøse Følelser - Børnene læres at kiende Bogstaver ved Hielp af Skoletavler, at stave bekiendte Eenstavelses- og længere hen Fleerstavelses-Ord af Hovedet og Bogen.   Øvelse i den sammensættende og siden i den opløsende Stavemaade og i Syllaberne, foretages med flere Børn ad Gangen - korte Sætninger læses reent - der skrives Tal, Bogstaver og lette Ord - Regning læres: Ligeledes vænnes Børnene, fra Skolegangens Begyndelse, til at tælle, at addere og subtrahere enkelte Tal i Hovedet, hvortil Exempler tages af det daglige Livs sandselige Gienstande, og til at kiende de letteste Tal-Sifre.   Hukommelses-Øvelser anstilles ved ganske korte til Børnenes Begreb passende Sætninger. Med Sang begyndes, saavidt Børnenes Alder i denne Classe tillader saadan Undervisning.
 
    Anden Hovedclasse.
   Forstandsøvelserne vedligeholdes og fortsættes - Børnene vænnes til at adskille og sammenligne bekiendte sandselige, og, længere hen, oversandselige Ting, lette og siden vanskeligere moralske Begreber; at udfinde Aarsag og Virkning, Hensigt og Middel; at giøre Forskiel mellem Skin og Virkelighed.   Læsningen bringes til mekanisk Rigtighed, saaledes at alle enkelte Stavelser og Ord udtales rigtigt og tydeligt med en reen og naturlig Tone, og Skilletegnene iagttages. Nu og da fortsættes Stavningen af Hovedet til Lettelse for Læsningen og Retskrivningen.   Catechetiske Samtaler holdes over det Læste, hvorved det Uundværligste af de almeennyttige Kundskaber, saasom Kundskab om Naturen, Mennesket og det borgerlige Selskab, leilighedsviis meddeles.   Skrivning bringes saavidt, at Lærlingen, saavel paa egen Haand som efter Forskrift - hvortil vælges Stykker af nyttigt Indhold - kan skrive taaleligt og selv udtrykke sine Tanker. Ogsaa øves Børnene i at læse Skrift.   Regneøvelserne bestaae endnu fornemmelig i Hoved-Regning, som gaaer til alle 4 Specier, med Anvendelse paa det daglige Liv. Børnene lære ogsaa nu at kiende sammensatte Tal, samt at addere og subtrahere paa Tavlen.   Begyndelses-Grundene i Geographie, især Fædrenelandets, forbunden med Underretning om dettes vigtigste Naturproducter, og mærkelige Fortællinger af dets Historie foredrages.   Hukommelsen øves ved fattelige bibelske Sentenser og andre, for denne Alder passende, moralske Vers og Tankesprog, som, forklarede, opgives Børnene at lære udenad hiemme. De maae nu ogsaa ofte gientage Hovedindholdet af det Læste, eller af mundlig foredragne Fortællinger, med deres egne Ord.   Undervisning i Religion gives efter Børnenes Fatteevne i Overeensstemmelse med de befalede Lærebøger; og dermed forbindes udvalgte bibelske Historier og udsøgte Psalmer.   Sangen fortsættes ved Øvelse i lette Psalmemelodier; ligesom og ved andre gode Fædrenelands- og Almue-Sange.   Disse 2de Hovedclasser kunne, efter Skolernes forskiellige Indretning, have forskiellige Underclasser.   Naar et Barn udskrives af 2den Hovedclasse, maae det i Almindelighed have bragt det saavidt, som §. 65 fordrer af dem, der maae confirmeres.   I Henseende til de Børn, med hvilke man kan gaae videre, forholdes paa samme Maade, som nedenfor er bestemt om Børnene i 3die Hovedclasse.   Begge Kiøn kunne undervises tilsammen i disse Classer, hvis Omstændighederne forbyde at adskille dem; men i 3die Hovedclasse maae denne Foreening ophøre. Den adskilles derfor i 2de Afdelinger:
    Tredie Hovedclasse.
        a. Øverste Drenge-Classe.
   De forhen nævnte Forstandsøvelser fortsættes med vanskeligere oversandselige Ting, og anvendes til at ordne Tingene i visse Classer og danne sig almindelige Hovedbegreber.   Fuldkomnere Læsning, endog af Vers, nøiere Iagttagelse af Skilletegnene, rigtigt Udtryk og Tonefald overholdes.   Catechisationen over Læsebogen for denne Classe udvides til vanskeligere Ting.   Egne Øvelser anstilles til forekommende betydningsfulle Udtryks, til eenstydige og fleertydige, til uegentlige og dermed beslægtede Ords og hele Ordrækkers Forklaring.   Med Øvelse i Skiønskrivning og i al Slags Skriftlæsning forbindes videre Retskrivnings- og Stile-Øvelser, tilligemed Gientagelse og videre practisk Indprentelse af Grammatikens Hovedregler.   Egne Øvelser i at opsætte Breve af forskielligt Indhold, Beregninger, o.s.v. fremmes. Tegning, til Øvelse for Øiet og Haanden drives især med Hensyn til Anvendelsen i det daglige Liv, altsaa til nyttige Redskabers og Maskiners Afbildning.   Regning fortsættes med hele og brudne Tal, saavel af Hovedet som paa Tavlen, med Anvendelse paa det daglige Liv, og Benyttelse af de mangehaande Anledninger dette giver, til at sætte Lærlingens Forstand i Virksomhed, giøre ham bekiendt med de gangbare Mynter, Vægt og Maal, og med saameget af Regning og Bogføring, som Børnenes tilkommende Bestemmelse kræver.   Religionens Lærdomme udvikles gradeviis, eftersom Lærlingernes Fatteevne fordrer det.   Kundskab gives om Mennesket, om dets Legeme, forsaavidt Enhver bør kiende dettes Indretning for at forstaae de almindeligste Sundhedsregler, og om dets Siæl, saamegen som behøves til at tænke over og iagttage sig selv, til tydeligt Begreb om sit Menneskeværd og til at understøtte den religiøse Undervisning.   Det almeennyttigste foredrages af Naturhistorien, fornemmelig Fædrenelandets, og af Naturlæren, for at kunne bedømme Naturen paa forstandig Maade, giøre sig rigtig Forestilling om dens Frembringelser og deres Nytte, og indsee de sædvanlige Naturbegivenheders Oprindelse og Virkning; videre af Læren om Kunster og Haandværker (Technologie), for at lære de Unge, ved Bekiendtskab med de mangfoldige Arter af borgerlig Virksomhed, at skatte den menneskelige Flids og Opfindsomheds Værd og Fordele; tidligen at vække Tænksomhed og Stræben efter Forbedringer hos dem, og lette dem Valget af en, med deres Lyst og Kræfter passende, Næringsvei.   Geometrien læres i sammenhængende Undervisning, og iøvrigt af den practiske Mathematik saadanne Sætninger, hvis Kundskab er af vigtig Nytte ved mange Haandteringer, og de almindeligste Redskabers og Maskiners Brug, ved hvis Anvendelse mangt et Arbeides Misheld eller langsomme Gang og mangen anden Skade kan forebygges.   Af Læren om Himmellegemerne giennemgaaes saameget, som er nødvendigt for at kiende den stiernefulde Himmel, de vigtigste Himmellegemers Bevægelse, Soel- og Maane-Forandringerne med deres Indflydelse paa Aarets og Dagens Afvexlinger, Formørkelsernes Aarsag, Almanakkers rigtige Brug.   Videre læres det Almeennyttigste af Geographien, især Fædrenelandets, og af de øvrige Landes saameget, som er ethvert Menneske vigtigt, for at kiende noget til den Jord, der er anvist ham til Opholdssted, og at kunne giøre sig rigtige Forestillinger om de Lande og Mennesker, som findes paa den bekiendte Deel af Jordkloden. Altsaa intet tørt Navneregister paa Provindser og Steder, men en frugtbar, Forstanden og Indbildningskraften sysselsættende Fremstilling af alt det, der giør enkelte Lande vigtige for Mennesket som Menneske, og deres Frembringelser mærkværdige for den tilkommende Haandværksmand og Kunstner.   Af Verdens og især Fædrenelandets Historie foredrages, hvad der er mærkværdigt og lærerigt for Alle, hvad der især er skikket til at vække ædel Deeltagelse i alt det, som angaaer Mennesker, og at nære fornuftig Fædrenelandskiærlighed.   Af Landets Love og Forfatning bibringes saameget, som behøves, naar Lærlingen, ved Indtrædelsen i Borgersamfundet, skal skiønne paa dets Fordele, og ikke, ved Uvidenhed om dets Love, eller Ulydighed imod dem, skade sig selv.   Af det tydske Sprog læres saa meget, at Børnene vel forstaae en ikke alt for vanskelig Bog.   Undervisningen i Sang, saavel den religiøse som Selskabssangen fortsættes i denne Classe, med Tillæg af flere og vanskeligere Kirke-Melodier, og et større Forraad af Ungdoms- eller Almue-Sange, især af patriotiskt Indhold, der ere skikkede til at vække Kiærlighed til Konge og Fædreneland, samt forædle den selskabelige Glæde.
    b.  Øverste Pige-Classe.
   Eftertanken øves ved at betænke Aaarsag, Sammenhæng og Nytte af mange Naturens Gienstande og det menneskelige Livs Tildragelser; men især skiærpes den moralske Dømmekraft. Til de catechetiske Samtaler vælges ofte saadanne Materier, som ikke nok kunne indprentes Qvindekiønnet fra Ungdommen af, saasom stræng Sædeligheds, Anstændigheds, Undseelses, Reenligheds, Huusligheds, Blidheds og Fredsommeligheds Værd, hvilke oplyses ved passende Fortællinger og Exempler.   Ved Læsningen sees paa rigtigt Udtryk, behagelig og naturlig Tone.   Lærlingerne maae bringes saavidt, at de kunne læse en god Bog med Forstand, uden dog at forledes til overdreven Læselyst.   Skrivning og Retskrivning paasees, forbunden med practisk Øvelse i Modersmaalets Grammatik, saameget at de kunne skrive smukt og uden Feil, og udtrykke sig rigtigt i et Brev, i en Udgivts-Regning, o.s.v.   Ogsaa Skriveundervisningen anvendes til mangen, for Qvinden nyttig, Kundskabs Meddelelse.   I Regning læres dem at kiende Brøk, og de øves, især ved Regning af Hovedet, i saadanne Regnemaader og Regningsfordele, som ofte bruges i Huusholdninger; hvormed forbindes Underretning om Priserne paa de sædvanligste Levnetsmidler og andre, til Huusholdningen og deres tilkommende Stilling henhørende Ting.   Hukommelses-Øvelserne fortsættes, med passende Bibelsprog, Psalmer og Sange, samt ved Gientagelse af de læste eller mundtlig foredragne Fortællingers Hovedindhold.    I Geographie og Historie er det nok, at denne Classes Lærlinger bringe det til et almindeligt Oversyn deraf, med Tillæg af det Mærkværdigste og Almeennyttigste, især om Fædrenelandet; og i Naturkundskaberne, at de lære at kiende de Frembringelser, som have oeconomisk Vigtighed, og overalt at de, ved rigtigt Begreb om Naturen, bevares fra Overtroe og utidig Frygt.   I denne Classe undervises og i Tegning. Saa øves og Børnene i Sang, især i Arbeidstimerne, hvortil benyttes Psalmer og andre moralske, saavelsom og muntre Sange; hvorved et passende Valg af gode Selskabssange maae finde Sted.
     §. 9.
   Efter samme Grundplan bør ogsaa Undervisningens Gang i de allerede anlagde større offentlige Skoler, forsaavidt det ikke allerede er skeet, ordnes, enten paa eengang eller fra Tid til Tid, saaledes og saa snart, som best og beqvemmeligst kan blive mueligt.
     §. 10.
I de Skoler, hvor Elementair-Undervisningen gives i andre Sprog, end det danske, bør Børnene tillige lære at læse det danske Sprog, og i samme skriftligt at opsætte deres Tanker saaledes, som det fordres i de danske Skoler.
     §. 11.
   Forsaavidt de større og fuldstændigere Skoler ikke overalt kunne finde Sted, kan og maae, for de i 8de §. beskrevne Hovedclasser, særskilte, altsaa mindre, Skoler indrettes, saaledes at i een Skole ikkun undervises i de for første Hovedclasse, og i en anden i de for anden Hovedclasse, og atter i en anden i de for tredie Hovedclasse i ovenmeldte §. bestemte Lærefag.   Ogsaa kan i een Skole undervises i to af de bemeldte Hovedclasser tillige. Kun maae, ved saadan Skolernes Forskiellighed, iagttages, deels at Lærerne ere de Fag, de paatage sig, fuldkommen voxne, deels ogsaa at Børnene, ved første Skolegang, sættes i den Skole, hvortil de rigtigen henhøre, og siden i rette Tid besørges henflyttede fra den ene Skole til den anden.
     §. 12.
   Ligesom Skolerne, paa anførte Maade, kunne være forskiellige i Henseende til Undervisningens Grader og Grændser, saaledes kunne de og være det i Henseende til Tiden, naar Undervisningen gives, saa at der ere:   a) nogle, hvori de samme Børn, baade Formiddag og Eftermiddag kunne nyde Undervisning;   b) andre, hvori een Afdeling af Børn om Formiddagen, og en anden om Eftermiddagen, hver Afdeling i visse Timer, undervises; og   c) andre, hvori Undervisning gives i Aftentimer; alt efter Indvaanernes, især de Næringsdrivende Borgeres og den arbeidende Classes, Leilighed og Tarv.
    B  Haandarbeider og Legemsøvelser.
     §. 13.
   I alle offentlige Skoler, hvor og saavidt Undervisning gives frit, skal paasees, at Børnene tillige i eller udenfor Skolen vænnes til Haandarbeide, saa at de, ved en for deres Alder passende Sysselsættelse, kunne deri øves i den Tid, som ikke anvendes til Undervisningen.
     §. 14.
   Arbeidet bør især være af det Slags, som i det daglige Liv er almindeligt og gavnligt, og som for Børnene, efter Forskiellighed af Kiøn, Alder og Kræfter, findes passende, samt hvortil i Skolebygningen kan være Leilighed.   Ved Arbeidets afvexlende Fordeling sees, blandt andet, ogsaa derpaa, at Legemskræfterne styrkes i det de øves, til hvilken Ende det Lettere altid maae gaae foran det Vanskeligere, og intet Barn anstrænges over Evne, eller sidde for længe, uden Bevægelse i den frie Luft, forsaavidt dertil er Leilighed.
     §. 15.
   Endskiønt Anvisning og Øvelse altid maae være Hovedøiemedet for Børnenes Arbeide i Skolerne, bliver det dog altid mueligt, at ogsaa noget derved erhverves. Hvorledes det, som saaledes erhverves, bedst kan anvendes til Nytte for Børnene, eller i anden Maade, bestemmes af vedkommende enhver Skoles Foresatte.
     §. 16.
   Gymnastiske Øvelser, naar dertil gives Leilighed udenfor Arbeidstimerne, skulle vælges af det Slags, der meest kunne bidrage til at give den Kraft, Smidighed og Behændighed, som Mennesket i Almindelighed og den arbeidende Classe i Særdeleshed behøver.
     §. 17.
   Til særskilt Badning for Pigerne i Skolen, naar og hvor samme findes fornøden, og for Drengene, i eller udenfor Skolen, bestemmes hver Skoles Børn visse Timer; og, ved Badningen udenfor Skolerne, gives Drengene tillige, under nøiagtigt Opsyn, Anvisning til at svømme.
    C.  Disciplin, Orden og god Skik i Skolerne.
    a.  Skolestuer
         §. 18.
   Skolestuerne skulle, saameget mueligt, ikke allene være tilstrækkeligen lyse og rummelige, men og saaledes indrettede, at Lærerne, hver for sig, let kunne oversee alle deres Lærlinger, og af dem alle sees og høres. Hver Hovedclasse bør have sit Værelse for sig.
     §. 19.
   For at spare Rum til Skoleværelser i de offentlige Skolebygninger, og for ikke at udvide disse Bygninger mere end behøves, antages til Regel, at ingen Lærer, som Lærer, gives herefter Boepæl i Skolebygningerne; men allene da, naar det findes gavnligt tillige at overdrage ham saadant Opsyn over Skolen, at han, for dette Opsyns Skyld, nødvendigen maae boe paa Stedet.   I øvrigt bør Lærerne, som boe udenfor Skolebygningerne, indfinde sig der til den bestemte Tid.
    b. Antal af Børn.
     §. 20.
   Det Antal Børn, som Læreren, paa eengang, kan undervise, bestemmes af Directionen. Hvor flere end det saaledes bestemte Antal Børn findes i Skolerne under een Lærer, maae de, hvis en nye Lærer ikke kan antages, enten fordeles til forskiellig Undervisningstid, eller hensættes i andre Skoler. Men endog uden Hensyn til Lærerne maae ingen Skole anlægges for et større Antal Børn end 200.
    c.  Læreres Antal.
     §. 21.
   Hvor mange Lærere, i Forhold til Antallet af de Skolen søgende Børn, enhver Skole bør have, beroer paa Omstændighederne, og bestemmes af Directionen efter Commissionens Forslag.
    d.  Timetabeller.
     §. 22.
   Hvorledes Læresagene i hver Classe fordeles, saa at Tiden nyttes paa bedste Maade, og tilbørlig Afvexling finder Sted, bliver at anføre i Timetabeller, som, for hver Skoles og Classes hele Undervisning, udkastes af Lærerne hvert Halvaar, forelægges dernæst de Mænd, som have specielt Tilsyn med Skolen til Approbation, og, naar de ere approberede, opslaaes i Classen og nøie følges.   Det maae ikke beroe paa Forældrene, om Børnene skulle lære hvad første og anden Hovedclasse fordre; men derimod kan det overlades til dem, at bestemme, om de skulle lære det, som tredie Classe fordrer, eller ikke.
    e.  Dagbøger i Skolerne.
         §. 23.
   Foruden en almindelig Hoved-Protocol, hvori hvert Barn har sit Folium, og hvori dets Indskrivnings- og Udskrivnings-Datum, dets Opflytninger og Characterer ved de offentlige Examina o.s.v. anføres; holdes end videre saadanne Bøger og Lister, som Directionen maatte finde fornødent at bestemme. Til denne Protocol og disse Bøger m.m. giver Directionen Schemata.
    f.  Examen.
     §. 24.
   Eengang om Aaret skal der holdes offentlig Examen i enhver Skole.
   Under den skulle samtlige Børn giøre Rede for hvad de have lært, og da paaskiønnes, hvilke der i enhver Classe have lært meest og hvis Flid og Sædelighed har været udmærket, saavelsom og hvorvidt de, der ville udskrives fra Skolen, have opnaaet de fornødne Kundskaber, eller om de behøve endnu at forblive i Skolen.   Ved denne Examen bør det Medlem af Skolecommissionen, som har specielt Tilsyn med Skolen, stadigen være tilstæde. Af de øvrige Commisionens Medlemmer møder een eller flere, eftersom de have Tid.
     §. 25.
   Ved Bestemmelse af Charactererne tages Hensyn, ikke allene til den ved Examen viste Fremgang, men og til den i det forløbne Aar udviste Flid og Opførsel. Examens-Charactererne bestemmes af det Commissions-Medlem, der har det specielle Tilsyn, i Forening med Skolens Bestyrer og Lærerne, den nemlig, som hidtil har undervist Børnene og den, som, hvis de opflyttes, skal modtage dem.
     §. 26.
   De Børn, som ansees duelige til Opflyttelse i en høiere Classe, eller til Udskrivning af Skolen, maae af Lærerne anmeldes og foreslaaes for Commissionen, før Examen, at den, under Prøven, kan især være opmærksom paa disse. Denne Opflyttelse eller Udskrivning beroer da paa de i 24de §. anmeldte Personers fælles Afgiørelse.
    g.  Bøger til Undervisningen.
     §. 27.
   Ingen Læse- eller Lære-Bøger, foruden de, som af Kongen enten ere eller herefter vorde auctoriserede til Brug i Skolerne, maae i disse indføres, uden at de ere approberede af Directionen. Ved Valget paasees fornemmelig, at de ere passende til Hensigten, og tillige at de erholdes for saa let Kiøb som mueligt, samt ikke afvexle for ofte og uden Nødvendighed.
    h.  Kirkegang.
     §. 28.
   De ældre Børn tilholdes jevnligen at møde i Kirken med en af Skolens Lærere; denne giennemgaaer siden efter Prædikenen med dem, tildeels i det Øiemeed, at lære dem at fatte dens Sammenhængende Foredrag, og lader dem, som ere istand dertil, opskrive et kort Indhold af den.
    i.  Tiden til Antagelse i Skolerne.
     §. 29.
   For at vedligeholde Lighed mellem Børnene i Henseende til Fremgang, og Eenhed i Underviisningen, samt paa det at Lærernes Arbeide ei, uden Nødvendighed, skal forøges,maae nye Børn ikke letteligen antages oftere i Skolerne, end 2 Gange om Aaret, nemlig Paaske og Mikkelsdag.
    k.  Ferier, samt nødvendig Udeblivelse.
     §. 30.
   De sædvanlige Ferier maae af Skolecommissionerne forkortes saameget som mueligt. Naar der 14 Dage efter hinanden uafbrudt har været holdt Skole, kan Frihed en enkelt Eftermiddag tilstaaes.
     §. 31.
   Naar et enkelt Barn, for nogen Tid, nødvendigen maae blive borte af Skolen, maae en af dets Forældre, dets Værge eller en anden af dets Foresatte anmelde det for den af Skolecommissionens Lemmer, som har det specielle Opsyn over Skolen, og modtager da af ham en Tilladelses-Seddel, som afleveres til Læreren.   Iøvrigt paaseer bemeldte Commissions-Medlem, naar Frihed fra Skolen skal have Sted, at alle de Børn, som undervises tilsammen, paa engang have Frihed; og naar de undervises, at de da alle, saavidt Sygdom og andre uundgaaelige Forfald ikke hindre det, ere tilstede.
    l.  Skolelove og Skolepolitie.
     §. 32.
   Om den Ærbødighed, som Børnene bør vise Lærerne, den Nøiagtighed, hvormed de bør passe Skoletiden, om Børnenes Reenlighed, og hvad der ellers hører til Skoleorden og Skoletugt, m.v., foranstalter Directionen Love affattede. Disse Skolelove trykkes, og ophænges saaledes, at Børnene, der desuden, saasnart de kunne læse og forstaae dem, faae hver sit Exemplar, kan have dem for Øie. Nogle Gange om Aaret oplæses de af Lærerne, og deres Hensigt og Nødvendighed forklares.   I disse Love og i Lærernes Instruxer bestemmer Directionen de Straffe, som, i Tilfælde af Børnenes Forseelser, skulle finde Sted.
     §. 33.
   Forsømmer noget Barn, som til Skolegang er indskrevet, at møde i Skolen til bestemte Tider, advares og straffes det saaledes, som Skolelovene og Lærernes Instruxer foreskrive, saafremt Skylden er hos Barnet selv; men er det Forældrenes eller andre Foresattes Skyld, da ansees disse med gientagne Mulcter, indtil 10 Rbd. Sølvværdie, hvilke Directionen bestemmer.
     §. 34.
   For enhver anden Forseelse, som begaas i Skolefag, af Børnenes Forældre og Foresatte, er Directionen endvidere berettiget til at dictere gientagne Mulcter, indtil 10 Rbdlr. Sølvverdie, efter Omstændighederne, naar Sagen af vedkommende Skolecommission er oplyst og foredraget. Paa samme Maade kan den mulctere Lærere i Skolefag. Skulde Forældrenes, de Foresattes eller Lærernes Forseelse være af den Beskaffenhed, at Mulct ikke er tilstrækkelig, har Directionen at føie den videre fornødne Foranstaltning.
    m.  Om Skolebørnenes Beklædning.
     §. 35.
   Forældre eller de, som staae i Forældres Sted, skulle være pligtige til at sørge for, at de Børn, som søge Skole, altid ere reenlige og forsynede med de nødvendigste Klædestykker. Mangler saadant, advares Vedkommende om at afhielpe Mangelen inden en vis Tid; skeer det ikke, træffes Anstalt til, at det Manglende anskaffes mod Regres til Forældrene eller Værgerne, hvilke bør betale det Udlagde, med mindre de, med Attest fra Fattigvæsenet, kunne godtgiøre deres Fattigdom; i hvilket Fald Erstatning gives efter Foreening med Fattigvæsenets Direction.
    n. Betaling for Undervisningen.
     §. 36.
   I Almindelighed gives Undervisningen i samtlige foranførte offentlige Skoler frit til alle de Børn, hvis Forældre eller Værger ikke kunne betale for dem; men forsaavidt Nogen dertil har Evne, og især, naar Børnene faae Undervisning i den tredie Hovedclasse, hvor Undervisningen endog, om ikke i alle, saa dog i nogle Skoler, kan efter Tid og Leilighed udvides til flere Gienstande, end i §. 8 ere nævnte, bestemme Directionen en passende Betaling.
     §. 37.
   De Børn, som gives frie Undervisning, erholde ogsaa af Skolen Lære- og Læsebøger frit, naar Forældrene eller Værgerne ikke kunne anskaffe dem.
    IV.  Private Skoler
     §. 38.
   Private ere de Skoler, som Selskaber eller enkelte Personer have oprettet eller herefter oprette, uden Bekostning for det Offentlige, og almindeligen imod Betaling for dem, som søge disse Skoler.
     §. 39.
   Naar Nogen herefter vil anlægge privat Institut eller Skole, større eller mindre, som ikke har lærd Undervisning til Formaal, maae han fremlægge sin Plan for Directionen til Bedømmelse, og derfra erholde Tilladelse til dens Iværksættelse paa den Maade og under de Vilkaar, som foreskrives.        §. 40.
   Hvad de nuværende private Instituter og Skoler angaar, som allerede have erholdt den dem fornødne Tilladelse, men ikke have egne auctoriserede Bestyrelser, da har Directionen i Henseende til dem at vaage for, at de, i hvor meget de end i enkelte Dele gaae videre, end dette Reglement fordrer, dog i alt, hvad der angaaer Elementair-Undervisningen og Borgernes Dannelse, følge de, for vel indrettede Skoler, i det Foregaaende angivne Grundsætninger, og i det Hele bruge den deri foreskrevne Fremgangsmaade; samt, at deres Mangler, om nogen findes, paa bedste Maade afhielpes, og at de Mænd, hvilke det specielle Opsyn over de private Skoler betroes, føre dette med behørig Aarvaagenhed og Indsigt efter samme Regler, som ere bestemte for de Medlemmer af Skolecommissionerne, der have specielt Tilsyn med Sogne-Skolerne.
 
    V.  Et særskilt Slags af Skoler.
     §. 41.
   Til foranførte Skoler, i hvilke Undervisning gives fra Børnenes 6te Aar indtil Confirmationen, kan endnu, naar Leilighed og Evne dertil haves, tilføies nogle Opsyns-Skoler for Børn under 6 Aar, og nogle Øvelses-Skoler for confirmerede Børn.
    a.  Opsyns-Skolerne
     §. 42.
   Disse Skoler, hvor Børn under 6 Aar kunne hensættes, ikke saameget for at undervises, som for at være under Opsyn, naar Forældrene ikke, formedelst Dagarbeide eller anden Aarsag, kunne selv have dem under Øine, have vel nærmest til Hensigt, at saadanne Børn kunne afholdes fra Gadeløben, og at Forældre, naar de ere hindrede fra at passe smaae Bærn, kunne have et Sted, hvor de kunne hensætte dem og være forvissede om, at de have godt Tilsyn; men Børnene maae dog ogsaa her undervises. paa en legende og umærkelig Maade, ved de, i §. 8. for første Hovedclasse bestemte, Nævne- og Tale-Øvelser og øvrige, til Opmærksomhedens og Eftertankens Opvækkelse sigtende Samtaler, ligesom og i at tælle, og kiende Bogstaver, og ved lette moralske Fortællinger vænnes til at giøre Forskiel imellem Godt og Ondt. Ogsaa anvendes her saameget af det for Arbeidsskolen i §. 14. bestemte Haandarbeide, som kan ansees passende for denne Alder.
     §. 43.
   Ovenanførte Opsyns-Skoler kunne betroes aldrende Fruentimmer, naar de dertil ere skikkede og villigen lade sig instruere. Hvorvidt det, med Hensyn til Skolernes nuværende Tilstand, kan tillades saadanne Fruentimmer tillige at antage Lærlinger over 6 Aar, og saaledes at gaae videre i den for første Hovedclasse foreskrevne Undervisning, eller om de hertil skulle antage Medhielpere, vil beroe paa deres Duelighed, som de ved aflagt Prøve have at bevise, saavelsom paa Skolecommissionernes Skiøn.   Ogsaa maae herved paasees, at de for Opsyns-Skolen egentlig bestemte Børn, i Henseende til den for deres Alder passende Undervisning, intet tabe ved at samles med ældre Børn.
    b.  Øvelses-Skolerne
     §. 44.
   Søndagsskoler for Pigebørn og for Drenge, forsaavidt saadanne, ved de allerede oprettede Søndagsskoler, ikke blive unødvendige, maae ikkun vare 3 Timer ad Gangen i det høieste. Hvert Kiøn maae have sin Skole. Skrivning, Regning, skriftlige Udarbeidelser, Oplæsning af en almeennyttig Bog og derved foranlediget Forklaring, en til Dagen til den hørte Prædiken eller til de i Kirken siungne Psalmer passende Religionssamtale, kunne være Indholdet af Undervisningen.   Hvor Børnene have Leilighed til at arbeide hiemme, kan ogsaa noget opgives til skriftlig Udarbeidelse fra den ene Uge til den anden, hvilket da i Skolen bedømmes.   Undervisningen maae være frie, men ikke uden Orden. Lærernes Journal maae vise, hvad hver Gang er foretaget, og Børnenes Flid.   Baade Læreren og Børnene maae ledes og opmuntres ved Skolecommissionens flittige Tilsyn.
     §. 45.
   I alle Skoler, som staae under Skolecommissionernes Tilsyn, fastsætter Directionen, ved specielle Reglementer og Instruxer, alt hvad som henhører til den indvortes Orden, i Overeensstemmelse med de i dette Reglement givne Befalinger.
 
    VI.  Forpligtelse til Skolegang.
     §. 46.
   Da Enhver, som engang vil indlemmes i Borgersamfundet, bør i det mindste have de fornødne Elementair-Kundskaber, saa bliver det alle Forældres og Værgers Pligt, at lade deres Børn og Myndlinger, fra den Tid de have fyldt deres 6te Aar og indtil Confirmationen, søge Skole eller gives Undervisning hiemme.
     §. 47.
   For ethvert skolepligtigt Barn, som søger Skole udenfor Sognet, skal, under Mulct som Directionen bestemmer, hvert Halvaar, af Forældre, Værger eller Husbonder, leveres Beviis til Skolecommissionen i det Sogn, hvor de boe, at Barnet søger Skole, og hvilken.
     §. 48.
   De Børn, som bruges til Haandværks- og Tieneste-Arbeide, kunne vel, naar de have lært saameget, som 8de §. fastsætter for en Borgerskoles 2den Classe, men endnu ikke have naaet den Alder, som udfordres for at antages til Confirmation, fritages for Skolegang; men da maae de, ved egen Flid hiemme, eller paa anden Maade, vedligeholde deres Kundskaber, og, indtil de ere confirmerede, engang om Aaret møde for Skolecommissionen i det Sogn, hvor de opholde sig, for, ved offentlig Examen, eller hvorledes Commissionen finder hensigtsmæssigt, at bevise deres Kundskaber.
     §. 49.
   I Henseende til de Børn, som gives Undervisning hiemme, bliver det Forældres og Værgers Pligt, for Skolecommissionen at godtgiøre, at Børnene undervises og, Tid efter anden, bibringes de Elementair Kundskaber, som ere bestemte for første og anden Hovedclasse.
     §. 50.
   Dersom det befindes, at noget Barn, som har Undervisning hiemme, forsømmes, eller at noget, som efter §. 48 er fritaget for at søge Skolen, glemmer hvad det har lært, bør dets Fritagelse fra Skolegang ophøre.
    VII.  Foranstaltninger til almindelig         Skolegang og Undervisning.
     §. 51.
   Saasnart Skolecommissionerne ere satte, optages i hvert Sogn Lister over de uconfirmerede Børn, efter Schemata, hvormed Commissionerne forsynes af Directionen, og som maae være saaledes indrettede, at al Oplysning kan erholdes, som er nødvendig efter §. 46-49, hvis Hovedindhold tillige paa Schema forklares. Det leveres til enhver Huuseier eller den, som paa hans Vegne forestaaer Huset, hvilken, under Mulct som Directionen bestemmer, er forpligtet til at lade enhver Beboer, som har uconfirmerede Børn eller Tyende, der ere over 6 Aars Alder, skriftlig og under sin Haand tegne sit Svar paa samme for hver ham vedkommende Post, ligesom og at besvare for Sig selv, og derpaa at aflevere det til Commissionen, paa det Sted, som er ham anviist.   Hvor Commissionen, ved Modtagelsen, finder noget urigtigt eller udeladt i det besvarede Schema, sendes samme Huuseieren tilbage til Berigtigelse.   Commissionen indsender de samlede Schemata, med en deraf uddragen Liste over de uconfirmerede Børn, til Directionen, og ledsager samme med sin bestemte Erklæring over dens Rigtighed.
   Ombærelsen af disse Schemata, saavelsom alle øvrige Ærender i Skolesager, besørges af Sognenes Undergravere, imod en passende Belønning for de nuværende, der bortfalder for deres Eftermænd.
     §. 52.
   Forsaavidt det nu befindes, at uconfirmerede Børn ikke søge Skole, eller ikke have eller kunne erholde tilbørlig Undervisning hiemme, har Directionen at drage Omsorg for, at Skolegang kan anvises frit for de Børn, hvis Forældre eller Værger ikke kunne betale samme, og imod Betaling for de øvrige. Dersom de nuværende Skoler i Sognene ikke kunne modtage dem alle, bør nye Skoler oprettes, saasnart skee kan, og imidlertid Undervisning anvises, ved Timelærere, i de offentlige Skoler, paa saadan Tid, da disses Værelser kunne undværes fra den der ellers bestemte Undervisning.   De Forældre eller Værger, som kunne betale deres Børns eller Myndlingers Undervisning, advares derimod om, og holdes til, behørigen og ufortøvet at sørge for samme.
     §. 53.
   De i §. 51 foreskrevne Lister over uconfirmerede Børn, optages siden ligeledes, efter omleverede Schemata, for hvert Aar, strax efter Flyttetiden; og alle didhenhørende Forhandlinger tilendebringes saa betids, at intet Barn, for hvilket Skolegang bør anvises, forlænge savner Undervisning.
     §. 54.
   Naar Forældre eller Værger vise sig forsømmelige i at holde skolepligtige Børn til at søge Skole, eller endog selv afholde dem derfra, og de af Skolecommissionen forgiæves ere advarede, maae denne giøre Indberetning derom til Directionen, som i Overeensstemmelse med §. 34 mulctere dem. Det samme maae være giældende for de Forældre, Værger og Foresatte, som efter §. 48 ere fritagne fra at lade deres Børn søge Skole, naar de, efter Advarsel, vægre sig ved at lade disse møde for Commissionen, for at bevise deres Kundskaber.
     §. 55.
   Alle Mulcter, som Directionen dicterer, og den Erstatning, som Forældre eller Værger, ifølge §. 35, ansees pligtige at give, og som ved Skoledirectionens Resolution bestemmes, inddrives af Underfogden. Kunne Mulcterne ikke betales, af Mangel paa Formue, afsones de efter Forordningen af 6te Decbr. 1743 §. 15.
    VIII.  Lærerne, deres Vilkaar o.s.v.
     §. 56.
   Ligesom det i Almindelighed skal paaligge Directionen at paasee, at Enhver, som giver Undervisning i de under dens Tilsyn staaende Skoler, ikke savner den fornødne Duelighed, saa bør den især forvisse sig om, at de tilkommende Lærere og Lærerinder i den Henseende ere saadanne, at Undervisningen til dem kan betroes.
     §. 57.
   Ingen maae derfor herefter antages som Lærer ved nogen offentlig Skole, eller tillades at nedsætte sig, for at holde privat Skole til Undervisning i Elementair-Kundskaber, uden for Directionen at have godtgiort sin Duelighed til at undervise i de Fag, hvori Undervisningen skal gives.
     §. 58.
   Naar Directionen ikke, af fremlagde Vidnesbyrd og andre Omstændigheder, kan forsikre sig om den sig Anmeldendes Duelighed, giver den ham Adgang til at vise sine Kundskaber og Læregaver ved Prøve-Undervisning i en dertil anviist Skole. Denne Prøve aflægges da i Overværelse af udnævnte Medlemmer af Directionen eller Andre, som den dertil vælger. Disse Udnævnte afgive deres Betænkning om Prøven til Directionen, som beslutter: om den, der har aflagt Prøven, kan antages eller ei. Ved forbemeldte Prøve maae i Almindelighed tages Hensyn til de, for en vel indrettet Elementair-Borgerskole i §. 8 foreskrevne Lære-Gienstande; og maae De, som prøves, altsaa i det mindste   a) ei allene kunde læse tydeligt og med Færdighed, men ogsaa i en god Tone, som viser, at de forstaae hvad de læse,       og kan vedligeholde Opmærksomheden;   b) forstaaeligt, og med Færdighed og Sammenhæng kunne forklare et opgivet Stykke af Religionslærebogen;   c) forstaae vel at regne de 4 Specier, Regula de Tri og Brøk, i Hovedet og paa Tavlen;   d) skrive en reen og regelmæssig Haand, baade danske og latinske Bogstaver;   e) forstaae og kunne skrive deres Modersmaal grammatikalsk rigtig;   f) være øvede i at anstille Forstandsøvelser med Børnene; og   g) ikke være ubekiendte med de første Grundsætninger for Opdragelse og Undervisning.
Dog kan Directionen heri, efter Omstændighederne, giøre Undtagelser, med Hensyn til de Gienstande, i hvilke En eller Anden ei vil give Undervisning.
     §. 59.
   Dersom Nogen, der agter at paatage sig Undervisning i Elementair-Kundskaber, være sig i offentlige eller private Skoler eller som Huuslærer, ønsker sig anbefalet ved Directionens Attest, da kan ogsaa ham tilstædes Adgang til saadan Prøve, som den, hvorom i §. 58 er meldet, hvorefter Directionen, naar hans Duelighed er bleven den bekiendt, bør meddele ham Attest om: at han, og hvori han er befunden duelig, meget duelig eller udmærket duelig.
     §. 60.
   Det, som her er anført om Lærere, gielder og for Lærerinder, naar og forsaavidt Undervisning anbetroes dem.
     §. 61.
   De private Instituter, som, under egne auctoriserede Bestyrelser, hidtil have virket og fremdeles vedblive at virke med Held, og derved have erhvervet eller herefter erhverve sig Directionens Agtelse og Tillid, tillades det, saalænge Bestyrelserne saaledes gaae frem, at antage, hvilke Lærere og Lærerinder de ansee for duelige og Instituterne gavnlige, uden at disse behøve at underkaste sig Prøve for Directionen.
     §. 62.
   Dersom Nogen, uden dertil at have erholdt Øvrighedens Tilladelse i den Orden, som Anordningerne foreskriver, maatte befindes at holde privat Skole, være sig for faa eller mange Børn, da skal det være forbudet dermed at forfare, indtil Den, som saaledes holder Skole, har for Directionen godtgiort sin Duelighed, og fra den erholdt Tilladelsen.
     §. 63.
   De, som i de offentlige Skoler ansættes til Lærere i Kundskaber eller Haandarbeider, maae lønnes saaledes, at de kunne have et, til Arbeidets Vigtighed passende, Udkomme, hvad enten de ere faste Lærere eller undervise timeviis.   De af dem, som, med fortsat Duelighed og punctlig Flid i de dem paalagde Forretninger, forbinde nogen overordentlig Virksomhed til Ungdommens Bedste og Skolevæsenets Fremme, kunne være forvissede om særdeles Anbefaling.   Ogsaa kunne saadanne Lærere, naar de have tient længe og troe, vente at komme i særdeles Betragtning, naar de søge Embeder eller andet; alt uden Hensyn til, i hvilket Institut eller i hvilken Skole de have givet Undervisning.
     §. 64.
   Gamle Lærere og Lærerinder, som have tient med Flid og opofret deres bedste Aar til Skolevæsenet, og som ikke kunne ansættes, enten ved Undervisningens lettere Fag eller ved Arbeids-eller Opsyns-Skolerne, eller og paa anden Maade, sættes paa passende Pension; hvad enten de have tient under Skolevæsenets forrige eller dets nye Indretning.
    IX.  Confirmationsprøve.
     §. 65.
   I Almindelighed maae intet Barn antages til Confirmation, førend det har bragt det saavidt, som §. 8 har bestemt for Børn i anden Hovedclasse. Ikkun saalænge, indtil Directionen finder, at Skolevæsenets forbedrede Indretning her i Staden er kommen i behørig Gang, maae fordres mindre; dog maae, allerede forinden, intet Barn confirmeres af nogen Præst, førend det ved aflagt Prøve har bevist, at det, foruden Religionskundskab, kan læse i en Bog og hvad tydeligen er skrevet, regne i Hovedet de simpleste Opgaver, som dagligen forefalde i Huusholdning og Næring, og skrive nogenlunde rigtigt efter hvad som tilsiges.
     §. 66.
   Den i forrige §. nævnte Prøve aflægges for den Præst, hos hvem Barnet anmeldes til Confirmation, og et Medlem af vedkommende Skolecommission, hvilket Medlem Commissionen udnævner. De skriftlige Prøvestykker paategnes af disse to Skolecommissionens Medlemmer og indsendes til Skolecommissionen, som siden tilstiller Directionen samme, for at denne derved kan faae et Oversyn over Fremgangen i det Hele.
saaledes, at de kunne have et, til Arbeidets Vigtighed passende, Udkomme, hvad enten de ere faste Lærere eller undervise timeviis.   De af dem, som, med fortsat Duelighed og punctlig Flid i de dem paalagde Forretninger, forbinde nogen overordentlig Virksomhed til Ungdommens Bedste og Skolevæsenets Fremme, kunne være forvissede om særdeles Anbefaling.   Ogsaa kunne saadanne Lærere, naar de have tient længe og troe, vente at komme i særdeles Betragtning, naar de søge Embeder eller andet; alt uden Hensyn til, i hvilket Institut eller i hvilken Skole de have givet Undervisning.
     §. 64.
   Gamle Lærere og Lærerinder, som have tient med Flid og opofret deres bedste Aar til Skolevæsenet, og som ikke kunne ansættes, enten ved Undervisningens lettere Fag eller ved Arbeids-eller Opsyns-Skolerne, eller og paa anden Maade, sættes paa passende Pension; hvad enten de have tient under Skolevæsenets forrige eller dets nye Indretning.
    IX.  Confirmationsprøve.
     §. 65.
   I Almindelighed maae intet Barn antages til Confirmation, førend det har bragt det saavidt, som §. 8 har bestemt for Børn i anden Hovedclasse. Ikkun saalænge, indtil Directionen finder, at Skolevæsenets forbedrede Indretning her i Staden er kommen i behørig Gang, maae fordres mindre; dog maae, allerede forinden, intet Barn confirmeres af nogen Præst, førend det ved aflagt Prøve har bevist, at det, foruden Religionskundskab, kan læse i en Bog og hvad tydeligen er skrevet, regne i Hovedet de simpleste Opgaver, som dagligen forefalde i Huusholdning og Næring, og skrive nogenlunde rigtigt efter hvad som tilsiges.
     §. 66.
   Den i forrige §. nævnte Prøve aflægges for den Præst, hos hvem Barnet anmeldes til Confirmation, og et Medlem af vedkommende Skolecommission, hvilket Medlem Commissionen udnævner. De skriftlige Prøvestykker paategnes af disse to Skolecommissionens Medlemmer og indsendes til Skolecommissionen, som siden tilstiller Directionen samme, for at denne derved kan faae et Oversyn over Fremgangen i det Hele.
     §. 67.
   De Børn, som efter §. 48 have været fritagne for Skolegang, maae ved Antagelsen til Confirmation medbringe, saavel det Beviis for Udskrivningen af Skoleprotocollen, de i sin Tid have erholdt, som Attest fra Skolecommissionen, efter samme §, at de have vedligeholdt den erhvervede Kundskab indtil Confirmations-Alderen.
     §. 68.
   Skulde Nogen findes i Sognene, som har opnaaet det 18de Aar, men, formedelst Skoleforkommelse og Uvidenhed eller nogen naturlig Mangel, ikke kan confirmeres, har Præsten herom at handle med Skolecommissionens øvrige Lemmer, og Sagen, efter Omstændighederne, at indberette til Directionen, til videre Foranstaltning.
    X.  Almindelige og specielle Skolekasser,      disses Indtægter og Udgivter, m.v.
     §. 69.
   Enhver offentlig Skole eller Skole-Indretning, som nu har, eller herefter faaer egne Capitaler eller Eiendomme, eller andre Indtægter, hvad enten disse ere givne eller gives fra Private eller fra det Offentlige, beholder disse, hver for sig, under sin specielle Bestyrelse.
     §. 70.
   Alt, hvad goddædigen er skienket, eller herefter skienkes, til Skolevæsenets Fremme i Staden og dens Forstæder, skal anvendes efter Giverens Villie og i Overeensstemmelse med de Grundregler, som for Skolevæsenet ere eller vorde foreskrevne.
     §. 71.
   Hvad, som gives til Almue- og Borger-Skolevæsenet, uden nogen af Giveren nævnet Bestemmelse for Anvendelsen, benyttes for Stadens og Forstædernes Skolevæsen i Almindelighed, saaledes, som Directionen finder gavnligst.
     §. 72.
   Alle Mulcter, som Directionen bestemmer, tilfalde ligeledes den almindelige Skolekasse.
     §. 73.
   Alle Udgifter, for enhver Skole især, bestrides først og fornemmelig af dens egne særdeles dertil henlagde Indtægter. Forsaavidt disse ikke tilstrække, kommes den til Hielp fra den almindelige Skolekasse.
     §. 74.
   Ogsaa kunne private Skoler og Instituter, naar de bevisligen fortiene det, vente Hielp fra den almindelige Skolekasse, til Huusværelser, Læreres Løn og deslige, imod at saadan Understøttelse, under Directionens Overopsyn, hensigtsmæssigen anvendes.
     §. 75.
   Alle de Udgifter, som efter approberet Plan udfordres, enten som Tilskud til hidtil værende Skoler, eller til at anlægge eller vedligeholde fornødne nye Skoler, være sig Skolebygningers Opførelse, Udvidelse eller Vedligeholdelse, eller til de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger, til Skolelærernes Lønninger, eller hvad i øvrigt i dette Reglement er anført og, efter Omstændighederne, af Directionen findes nødvendigt, maae, forsaavidt de ikke paa den i §. 36 og 70 angivne Maade tilveiebringes, udredes af Stadens Kasse efter nærmere Bestemmelse; dog undtages herfra de Omkostninger, som maatte udfordres til den efter §. 8 for den øverste Hovedclasse bestemte Undervisning, hvilke, ved Accord med Forældrene, ved frivillige Bidrag eller paa anden Maade, blive at tilveiebringe.
     §. 76.
   Alle Indtægter for Skolevæsenet i Almindelighed samles til en Hoved-Kasse, og alle dets Udgifter bestrides af samme Hovedclasse. Ingen Indtægt antages og ingen Udgivt udtælles, uden efter behørig Indtægts- og Udgivts-Ordre. Udgivter, som i samlede Summer udgives, for siden ved andre at uddeles i mindre Summer, saasom: ved Skolecommissionerne, i Arbeidsskolerne, o.s.v., udtælles imod Qvitteringer fra Vedkommende, som Uddelingen betroes, og som derover føre særskilt Regnskab under Hovedregnskabet.
     §. 77.
   De private Instituters og Skolers indvortes Oeconomie, og hvad der, ved samme, ikke henhører til egentlig Undervisning, bliver Directionens Overtilsyn uvedkommende.
 
    XI.  Oversyn over det hele Skolevæsen,       aarlig Indberetning om samme, o.s.v.
     §. 78.
   Foruden at de specielle Bestyrere over samtlige under Directionen staaende offentlige eller private Skoler og Instituter, til hvilket Religionssamfund de end høre, skulle, ligesom Skolecommmissionerne, for deres Skoler, være pligtige til at meddele Directionen de Underretninger, den derfra maatte forlange, og da ogsaa betimeligen tilmelde den, naar Examen der holdes, paa det at den eller nogle dens Medlemmer, efter Leilighed, derved kunne være tilstede; saa skulle de og alle, ved hvert Aars Udgang, til Directionen indsende en General-Beretning om Skolernes eller Instituternes Forfatning, Lærere, Børnenes Antal og Undervisningens Gang.
     §. 79.
   Efter disse Beretninger tilsammentagne og de Underretninger, som ellers haves, affatter Directionen en aarlig Indberetning til Kongen, om det hele Elementair- Real- og Borger-Skolevæsens Tilstand i Staden og dens Forstæder, hvad deri er skeet, og hvorvidt man efterhaanden er kommen Opfyldelsen af den nye Plan nærmere.   Denne Beretning, som maae tilføies Ballance over den almindelige Skolekasses Indtægter og Udgifter, bekiendtgiøres dernæst ved Trykken, til Underretning for alle og enhver om Skolevæsenets Tilstand og om Virkningerne, som i de forskiellige Grene, under den nye Bestyrelse, ere sporede.
     §. 80.
   Directionen har, i sin Indberetning, at nævne alle dem, som, enten ved særdeles virksomt Opsyn, eller ved fortrinlig Lærer-Duelighed og Flid, eller og ved Legater, i hvert sidstforløbne Aar, have gavnet Skolevæsenet, paa det at Kongen kan lære at kiende hver den, der, ved ædel Anvendelse af sin Tid og sin Aandskraft eller Formue, medvirker til Oplysning og Borgerheld.
     §. 81.
   Alle foregaaende Anordninger om Almue- og Borgerskolevæsenet i Kiøbenhavn og dens Forstæder, forsaavidt de ved dette Reglement forandres, blive herved ophævede.
 
 
     ______________________________              
     Regler
      til
       Iagttagelse for Skolecommissionerne.
     ______________________________
 
     §. 1.
Skolecommissionen i enhver Menighed, til hvis Omhu den tilvoxende Ungdom betroes, har at vaage over, at Kongens landsfaderlige Hensigt med dennes bedre Dannelse til gode og nyttige Borgere vorder opfyldt.
     §. 2.
   Samtlige Skolecommissioners Medlemmer bør derfor drage Omsorg for, at Skoleundervisningen gaaer frem i Overeensstemmelse med Skolereglementet og med Hensyn til de Kundskaber, enhver tilkommende Borger bør have.   De bør flittig besøge de dem vedkommende Skoler i Sognet, paasee, at Skolelærerens Embede holdes i Agt, veilede ham med Raad, opmuntre ham, naar han trolig efterkommer sine Pligter, og advare ham, naar han feiler. Bliver Advarselen frugtesløs, indberetter Skolecommissionen det til Directionen.
     §. 3.
   For det Medlem, som, efter indbyrdes Aftale i Commissionen, eller ifølge Reglementets §. 4, har specielt Tilsyn med een eller flere Skoler, bliver det især Pligt at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse; Han bør, i det mindste hver 14de Dag, besøge den eller de Skoler, i hvilke han, efter Lemmernes indbyrdes Aftale, har det specielle Tilsyn, og, deels ved at høre paa Underviisningen, deels ved Samtale med Lærerne og med Børnene, ved at lade sig forevise Børnenes Skrift og øvrige Arbeider, samt ved at eftersee Skolejournalen, underrette sig om Skolens Tilstand og Børnenes Fremgang. Ligeledes bør han, ved at opmuntre de Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og Flittighed, og ved at formane dem, der findes efterladne, saavelsom de Forældre og Husbonder, der, i Henseende til Børnenes Reenlighed eller Skolegang, ikke opfylde deres Pligter, søge at giøre alle Vedkommende opmærksomme paa Skoleindretningens velgiørende Øiemeed. Hver Gang han besøger Skolen, bør han i Journalen antegne saadant, og derefter, i næste Samling i Meninghedens Skolecommission, anmelde, hvad han maatte finde fornødent at erindre. Har Skolelæreren feilet i et eller andet mindre betydeligt, bør den, som har Tilsyn med Skolen, forinden saadant andrages for Commissionen, med Godmodighed advare ham om at rette Feilen; men, dersom denne Advarsel skulde blive frugtesløs, bør Commissionen derom underrettes. Er Forseelsen derimod af Betydenhed, bør han, uden foregaaende Advarsel, berette samme til Skolecommissionen; da denne, efter nærmere Undersøgelse, afgiør Sagen eller indberetter den til Directionen.
     §. 4.
   Skolecommissionerne paasee, at ingen Lærere, i de dem vedkommende Instituter og Skoler, antages, uden saadanne, som ere af Directionen erkiendte duelige.
     §. 5.
   Skolecommissionerne samles i Almindelighed eengang hver Maaned i Dagen og Timerne bestemmes efter de Flestes Leilighed. Forsædet i disse Samlinger tilkommer Sognepræsten; Samlingen holdes i en af Sognets Skoler, hvis Commissionens Lemmer ikke forenes om et andet beqvemt Sted. Skulde der forefalde saadanne Forretninger, at de ikke i een Samling kunne afgiøres, eller noget Tilfælde indtræffe, som udfordrede et overordentligt Møde, da bør Commissionen holde Extrasamlinger.
     §. 6.
   Sognepræsten modtager de Anmeldelser og Breve, som indkomme til Commissionen. Han paaseer, at Sagerne ordentlig foretages, og at Commissionens Beslutninger indføres i Protocollen, som hver Gang underskrives af samtlige tilstedeværende Medlemmer.   Correspondencen med Directionen og andre Vedkommende besørges af ham, eller et andet af Commissionens Medlemmer; han har og i andre Henseender at udføre, eller besørge udført, hvad af Commissionen, eller de Fleste af samme, besluttes. Hos ham bevares Commissionens Protocol, tilligemed alle, samme vedkommende, Papirer.   Naar nogen Sognekirkes Klokker eller Graver maatte af Commissionen udsees til at føre Protocollen, eller at gaae tilhaande ved Skriveriet, skal han være pligtig til at paatage sig det.
     §. 7.
   Skolecommissionen bør, i dens Samlinger, til de Tider den selv bestemmer, eftersee de Protocoller, der, ifølge Skolereglementet, bør holdes i enhver Skole. Den bør vaage over, at hensigtsmæssige Skolebøger bruges, og overvære de i Skolereglementet fastsatte Examina.
     §. 8.
   Skolecommissionen bør ugentlig lade sig, fra Skolerne, forelægge Fortegnelse over de Børn, som have forsømt Skolen; og derefter overlægge, hvorledes denne Forsømmelse kan afhielpes. Viser noget Barn sig saa modtvilligt og ulydigt, eller i anden Maade opfører sig saa slet, at de Straffe, som det er Skolelæreren tilladt at bruge, ansees at være utilstrækkelige, bør Commissionen, efter foregaaende Undersøgelse, indberette Sagen til Directionen, paa det at det nærmere kan vorde bestemt, hvorledes med et saadant Barn bør forholdes. Commissionen, eller det Medlem af samme, som har det specielle Opsyn, skal tillige paasee, at Skolestuen holdes reen og luftig, og forsynes med fornøden Varme.
     §. 9.
   Ved Examen maae Skolecommissionen sørge for, at Gienstandene, hvori der skal examineres, ikke bekiendtgiøres, enten Lærerne eller Børnene, tidligere end umiddelbar førend Prøven skal holdes; iligemaade: at Skrivebøgerne, Regne-Udarbeidelserne og de sidste skriftlige Prøvestykker, tilligemed Skolens Dagbog fremlægges, og at Prøver af Børnenes Haandarbeider, hvor disse haves forevises til Eftersyn.
     §. 10.
   Skolecommissionerne skulle, inden hvert Aars Februari Maaneds Udgang, tilstille Directionen fuldstændig Beretning om, hvad Skolevæsenet betræffende, i det afvigte Skoleaar, er forefaldet af Vigtighed. Med Beretningerne maae de Børns skriftlige Prøver, som i det forløbne Aar ere confirmerede, følge,
     §. 11.
   Det paaligger Skolecommissionerne, ved indløbende Uordener, være sig Skoleforsømmelser eller Overhørighed o.s.v., at erindre, advare og irettesætte; men, angaaende Mulct og Afsættelse, hver Gang at indhente Directionens Bestemmelse.
     §. 12.
   Ligesom Skolecommissionerne i Almindelighed bør iagttage alt, hvad dem efter Reglementet vedkommer, saa ville de især giøre sig fortiente af deres Embede, ved at virke til, at der, i Henseende til de for hvert Sogn nødvendige Skoleforbedringer, saa lidet Ophold som mueligt har Sted; at Skoleforsømmelser, uden vidtløftig Forhandling, forebygges; at ingen Lærer eller Lærerinde underviser i mere, end det de forstaae og hvortil de ere skikkede, eller flere Børn, end de kunne overkomme, og at Medhielpere antages i de Skoler, hvor saadanne, enten i Henseende til Læregienstandene eller til Børnenes Antal, behøves; at Børnene i Classerne fordeles rigtigt, og, hvor Forflyttelse fra en til anden Skole er nødvendig, at saadan skeer i rette Tid; at Lærere, som udmærke sig ved Duelighed og Flid, ved Punctlighed i at passe Skoletiden, ved nøiagtig Forberedelse til deres Fag, især de catechetiske Samtaler og Forstandsøvelserne, ved Gave til at vedligeholde Orden og Opmærksomhed i deres Skole, uden Legemsstraffes Hielp, og ellers vise nogen udmærket Virksomhed til Skolevæsenets Fremme, giøres Diretionen bekiendte; at de aarlige Skole-Examina holdes i Agt, og at Confirmationen, saavidt den staaer i Forbindelse med Skoleundervisningen, efterhaanden mere og mere opfylder sin Hensigt.
    _______________________
   Forestaaende i Forslag bragte Reglement for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kiøbenhavn, tilligemed de samme vedføiede Regler til Iagttagelse for Skolecommissionerne, ere af Hans Majestæt allernaadigst bifaldede, og kundgiøres herved til alle Vedkommendes Efterretning og allerunderdanigste Efterlevelse.
 Det Kongelige Danske Cancellie, den 29de Julii 1814.
 Kaas.
  Cold. Bülow. Monrad.  Berner. Lassen.
        Hansen. Fischer.
 
 
    L  O  V  E
   for Børn af begge Kjøn i Almue- og
   Borger-Skolerne i Kjøbenhavn.
    ___________
Hensigten med Skoleunderviisningen er, at de Unge ved den skulle dannes til oplyste, gode og duelige Mennesker. Det er da af største Vigtighed, at de bruge de kostbare Skoleaar vel, og stedse iagttage et sømmeligt Forhold saavel mod de Personer, der give dem Underviisning, som mod hinanden selv indbyrdes. Dette deres Forhold bestemmes ved Love; og disse her fremsatte Love, som ene sigte til Børnenes Bedste, maae de alle følge med villig Lydighed.
     I.
   Ethvert Barn møder i Skolen nøiagtigen til den bestemte Tid, og sætter sig da i Stilhed paa sit Sted. Hvo flere Gange er kommen for silde, ham lader Læreren staae ved Døren, indtil han af ham fremkaldes.
     II.
   Før Underviisningen begynder, synges om Morgenen eet eller to Vers af en passende Psalme. Paa samme Maade endes Underviisningen om Eftermiddagen. Under denne Sang reiser Enhver sig op, og bliver staaende paa sin Plads stille og andægtig. Kommer noget Barn imidlertid, bliver det udenfor, indtil Sanger er til Ende.
     III.
   Naar noget Barn nødsages til at forsømme een eller flere Læretimer, maae det enten iforveien eller strax efter meldes for Læreren, som i Dagbogen antegner Barnets Fraværelse. Men naar ellers et enkelt Barn for nogen Tid nødvendigen maae blive borte af Skolen, maae een af dets Forældre, dets Værge eller en anden af dets Foresatte anmelde det for den af Skolecommissionens Lemmer, som har det specielle Opsyn over Skolen, modtager da af ham en Tilladelses-Seddel, som afleveres til Læreren. Skulde derimod uden ansøgt eller given Tilladelse noget Barn, som til Skolegang er indskrevet, forsømme at møde i Skolen til bestemte Tider, advares og straffes det saaledes, som i den følgende §. XII er fastsat, saafremt Skylden er hos Barnet selv; men er det Forældrenes eller andre Foresattes Skyld, da mulcteres disse indtil 10 Rbdlr. Sølv efter Skole-Directionens Kjendelse.
     IV.
   Enhver maae komme i Skolen reenlig og ordentlig i sin Paaklædning.
     V.
   Saavel i Ord som i Forhold maae hvert Barn, ældre og yngre, udvise mod sin Lærer den skyldige Ærbødighed, Lydighed og Taknemmelighed.
     VI.
   Ethvert Barn maae vel vogte sig for at beskadige eller tilsmudse sine Bøger.
     VII.
   I Læretimerne maae Enhver holde sig fra al uvedkommende Talen og Hvisken, fra al fremmed Syssel, og overhovedet fra Alt, hvad der forstyrrer hans og Andres Opmærksomhed, og derimod stadigen give Agt paa, hvad Læreren forklarer, villigen rette sig efter hans Underviisningsmaade, arbeide med Lyst paa hvad der i hver Time er foresat, og saaledes ved sin Flid og Lærvillighed søge at glæde sin Lærer og gavne sig selv.
     VIII.
   Hvad der opgives Nogen til at læres udenad eller at øve sig i hjemme, maae være nøiagtigen lært og gjort, inden han igjen kommer paa Skolen, saa at han derfor tilbørligen kan gjøre Rede.
     IX.
   I Læretimerne maae Ingen begjere Tilladelse til at gaae ud, førend Den, der sidst gik, igjen er kommen ind.
     X.
   Ligesom Enhver saavel i som udenfor Skolen maae beflitte sig paa Sædelighed og Anstændighed i sit hele Forhold, saa bør han og i Særdeleshed være høflig, omgængelig og føielig mod sine Meddisciple.
     XI.
   Naar Underviisningen er forbi, og Børnene forlade Skolen, iagttages ved Bortgangen et sømmelig Forhold, ikke alene i Nærheden af Skolen, men ogsaa paa den øvrige Hjemvei.
     XII.
   Forseer nogen Discipel sig imod disse her foreskrevne Love, saa at han enten er uordentlig i sin Skolegang, eller ureenlig, eller trodsig mod sin Lærer, eller skjødesløs med sine Bøger, eller uagtsom og uroelig, medens der undervises, eller forsømmelig og efterladen i sin Læsning, eller usædelig i Ord eller Gjerning, eller tilføier sine Meddisciple, især de yngre, Fortred, eller paa anden Maade foretager sig noget Utilbørligt og Lastværdigt, da bliver han derfor først af Læreren tiltalt, irettesat og advaret, og, hvis Dette ikke frugter, hensat til Beskæmmelse paa et afsondret Sted i Skolen, ligesom og Læreren giver ham i Dagbogen en fortjent vanærende Anmærkning. Skulde han derefter endnu vedblive at gjøre sig skyldig i den samme Feil, da maae han taale, at hans Navn, med Tillæg af Ordet doven eller usædelig, sættes paa den til saadant Brug i Skolen hængende sorte Tavle og han selv nedflyttes i Skolen, ligesom og Dette atter anmærkes i Dagbogen. Men skulde disse Straffemidler, mod al Formodning, endnu ikke fremvirke hos ham den tilsigtede Forbedring, da tilkjendes ham af Læreren og vedkommende Foresatte Straf med et Riis, (dog ikke med den sammenbundne Ende deraf,) hvilken Straf han, naar de øvrige Børn gaae bort, bliver tilbage paa Skolen for at lide. Der, paa hvem i det løbende Skoleaar en saadan legemlig Straf flere Gange har maattet udøves, maae og ved den aarlige offentlige Examen bie, indtil alle de Øvrige ere blevne overhørte.
     XIII.
   Ingen kan af nogen Præst blive antagen til Confirmations-Underviisning, langt mindre blive confirmeret, førend han medbri