Digitaliseret af I Digitised by

DET KGL.
BIBLIOTEK
Royal

Danish

Library

LEDETEAAD
FOR

•

DEN FØRSTE UNDERVISNING

i

DANSK SPROGLÆRE
t

VED

n.

,

ADJUNKT VED AALBORG KATHEDR ALSK OLE.

,

vi:.3

\

Stormgade 3,
København

AALBORG.
TRYKT I

CARL BE C 1RS

1847.

OFFICIN.

rt

-

v

'

Forord

Da

jeg af Skolens Rektor
mulig næste Skoleaar kunde

blev underrettet om, at
jeg
komme til at overtage Sprog-

undervisningen i Skolens nederste Klasse, besluttede jeg
at udarbejde nærværende Ledetraad, hvorved
jeg haaber
at Arbejdet eller i det mindste Oversigten vil kunne blive
lettere for Disciplene end ved
Brugen af Bojesens eller
Oppermanns Arbejder i samme Retning. Disse ere foruden Madvigs latinske Grammatik især
benyttede i nærværende Sproglære. Ogsaa er her tilføjet en Retskrivningslære, som er et Uddrag af Rasks, saaledes som
denne bruges i de fleste af de her i Skolen
indførte

Skolebøger,

der nærmest vedkomme

Sprogundervisningen.

Indhold.

Sproglære.
1) Lydlære.
2) Ordklasserne.
3) Enkelte Ord bestemmes niijere ved

4)

andre Ord.
Ordenes Forbindelse i

Sætninger.

5) Sætningers Forbindelse.
(5) Ordbdjning.
7) Orddannelse.

Retskrivningslære.
1) Grundregler i'or dansk Retskrivning.
2) Bogstavrækken.
3) Selvlydenes Betegnelse.

4) Medlydenes Betegnelse.
6) Tonetegn.
6) Skilletegn.

Tillæg.
1) Fremmede Ord.
2) ’Retskrivningcns Historie.

Tilföjelse

Sproglære.
1) Lydlære.

a)

De

simpleste Lyddele.

Sprog har 25 Lyde. Disse bestaa enten i enkelte udclelige Lyde, der, uden at det mindste forandres i Taleredskabernes Stilling, kunne fortsættes efter Behag, saa længe
Det danske

e
eller i visse i
tillader; f. Ex. i
Taleredskabog for sig selv lydløse Bevægelser eller Slag med
eller
slutter, altsaa i Alerne, hvormed man enten begynder
mindelighed begrændser hine enkelte Lyde; f. Ex. ’l, k’. Hine
fordi de lyde for sig
ere 10 og kaldes Selvlyde (Vokaler),
selv alene; disse ere 15 og kaldes Medlyde (Konsonanter),
fordi de først i Forbindelse med hine blive lydelige. Den Lyd
eller Lydsamling, som udtales ved enhver Aabning eller Stil-

som

Aandcdrættet

.

ling af Munden, kaldes en Stavelse.
Stavelser, som

eller flere saadanne

b)

.

for at

.

.

Ethvert Ord bestaar af én
udtales samlet.

Selvlydene.

hvorpaa Taleredskaberne brugfrembringe dem, opstilles saaledes:

Disse kunne efter den Maade,
es

.

a

å

il

o

ø

e

u

y

i.

æ

6

Efter den

dre og

svare

Maade, hvorpaa de hyppigst udledes af hveranOrd, som have Omlyd, kunne de

til hverandre i

ogsaa inddeles i disse to Rækker:

f. Ex.

3,

3,

O,

U,

æ,

Ö,

ø,

y,

G

J

i;

Mand, Mænd; Dom, domme; Bod, bøde; Skud, skyde;

bed, bide.
Adskillelsen af

Aiim. 1.

ø

og ö

Hojsgaard for hundrede Aar siden;
10 grundforskjellige Selvlyde, som

er

men

først foreslaaet af

del

er

findes i

rimeligt,
Sproget y

at de

allerede fandtes der i det 13de Aarh. Disse ere og de 10 selvstændige Grundlyde, som Chladni 1824 har fundet, de menneskelige
Taleredskaber efter deres Bygning og Bevægelse ere i Stand
til at
A

nu

frembringe.
n m.

I

Selvlydene kunne gives flere Afændringer.
noget forandret Udtale foran m og n (eller
Slags Næselydc) ; f. Ex. kan, den. Forskjelen imel-

2.

Saaledes faa de
blive til et

—

en

Selvlyde og Næselydene foles let i felgcfide Ord:
en; vide, Vind; god, Kone; Kulde, kunde; fyldig, fyndig; Saald, Haand; hærde, hænde; Hörren, Honen.
Samme Lyd findes i nogle Ord foran vn, som i Navn, Hævn;

lem de

rene

det, den; et,

ogsaa i Udraabsordet naa!
Af A- og Ø-Lyden kan man adskille en dunklere Udtale,
og af det korte Æ og Ö en klarere eller hojerc, som dog kun
i Almuedialekter bestemt adskilles fra den sædvanlige Udtale
E lyder undertiden dunkelt eller kun halvt
af disse Lyde.
—

Sj’va); f. Ex. i Fader, høre, Bordet, efterladen, Sejer.
Anm. 3.
Nogle Selvlyde svare til hverandre som aabne

(som

et

og lukte:

f. Ex.

aabne:
lukte:

æ,

a,

ö;

e,

o,

ø;

Hæl, hel;-lægger, leger; Æg, Eg; Saald, Sol; Vaar,
bor; Haab, Hob; Dör, dør; tör, tør; for, før; gjör, gjør.
Anm. 4.
Enhver Selvlyd kan være dels lang dels kort;
f. Ex. ane, And; baade, til Haande; rose, Mosset, suse, surre;
ved (jeg), ved (Forholdsord); Hære, Bærme, Örne, Hörren;
bløde, Fødder; lyst, Lyst; vise, hvis.
Anm. 5.
Naar tvende Selvlyde støde sammen i Dansken,
forbindes de ikke til e'n Stavelse; men enhver Medlyd danner
f. Ex. Buegang, friere, iagttage, ialt, mistroisk,
en Stavelse;
Ruin, pyrenæisk, uagtsom, uøvet.
Difthonger eller Tvelyde,

7
naar tvende Selvlyde uden at tabe deres Udmed hinanden i e'n Stavelse, gives altforbindes
tale og Natur
øv
saa ikke i Dansken; thi aj, ej, uj, öj; av, ev, iv, ov, æv,
en
en
af
og
lydelig
ere Slavelser sammensatte
lydelig Selvlyd

som

fremkomme,

i det dannede Sprog; i AlmuedialeVlernc kan
der vel findes Tvelyde; f. Ex. lmoddere [ør i Hovedet], Ail [Møddingvand], Lief [paa Fer et Brød]).

Medlyd (at sige

c) Medlydene.
Efter de

Medlydene

Taleredskabcr,

hvorved de især

frembringes,

kunne

inddeles i

Læbelyd: m, b,
Tandlyd: d, t;

Tungelyd: 1,

p, v,

f;

n, r, s;

Ganelyd: g, k;
Strubelyd : h, j.
Men efter den

skaberne,

Maade, hvorpaa

frembringes

de

ved Talered-

kunne de ogsaa inddeles saaledes:

1) flydende: 1, m, n, r;
2) stumme:
a) liaarde: p, k, t;

b) bløde: b, g, d;
c) -iwMmd'eHfcfiji.
„

(

hvislende: s;

(

aandende: h

8) I

;

*

ÿ

i
K
i:
haardt
f.
Ex.
blødere
Lyd;
en haardere og
haardt G i: Gaas,
Kam, Kamp; blødt K i: kæmme, kæmpe;
i:
V
haardt
Vaar, Arv, hæv! bløgod, blødt G i: Gæs, gøde;
J
i: ja, Jærn, fjærn;
haardt
i:
Rav, Lov, Plov;
dere V (V)
blødere J i: gjerne, Kjole, nej;
f. Ex. D i : Blad,
D og G have en svagere aandende Lyd ;

Anm.
kunne have

I

nogle Medlyde gives Afændringer: K, G, V,
en

D i Dag, Dug; G i Tag, Rug,
Gud, Fødder er forskjelligt fra
beaandede t,
i
G
fra
gaa, give, glad; det
Nagle er forskjelligt
høres ikke mere i den dannesom endnu betegnes i Ordet thi,
Tale paa Før; f. Ex. min
des Tale, men dog endnu i Almuens
althi (min Fader);

N

antager en egen Lyd foran g og k; f. Ex. Klang, Sæng,
Konge, Vink, Bunke, synke; dette IN er mindre haardt end et

sædvanligt N, hvilket skjönnes ved at sammenligne,
hænge, Vinge med angaa, hengiven, Vingud.

cT)

Stavel

s em

I Stavelsernes Udtale

aal

og

angre,
1

Betoning.

gjöre Forskjel paa Lydens
Varighed (Kvantitet) og Betoningen (Akcenten). Den Slavelse,
som har en lang Selvlyd, er lang, den, som har en kort SelvI ethvert Ord udmærkes en enkelt Stavelse ved
lyd, er kori.
er enten
hred eller skarp og kan snart
Denne
Betoningen.
falde paa

en

lang,

snart paa

gjöre Forskjel

i Dansken

maa

man

en

kort Stavelse.

Vi kunne altsaa

paa:

1) lange Stavelser uden Betoning; f. Ex. den sidste Stavelse
i Ordene

Firben, Karlsten, Udhus, Menneskehed, Uaar;

2) korte Stavelser uden Betoning; f. Ex. de sidste Stavelser
i villige, flittige, Stavelse, Menneske, Markfrugter;

3) lange Stavelser med bred Betoning; f.
Have, Taage, Rude, Taarne, Hoved;

Ex. i

4) lange Stavdker med skarp Betoning; f.
Træ, Fod, Sol, för3taa, gaa,
5)

korte

Stavelser

med

Far, Mor,

Ex.

har, tal,

se, tre;

hred

Betoning;

f.

Ex.

Haande,

spörge, Byrde, hellige, hærge, myrde, værdig;
6) korte Stavelser-med skarp Betoning; f. Ex. Fad, fast,
hos, bytter, hedde, Kltrese, heHig^ ikke, kan, Skind.
I Dansk ligesom i andre nyere Sprog fremtræder
Anni.
Betoningsforskjelen langt lydeligere end Forskjelen i Stavelsemaalet. Nogle smaa Ord cre toneløse; f. Ex. en And, et Barn
forskjelligt fra én And, ét Barn.

Ä) Ordklasserne.
De

Ord,

hvoraf Talen

bestaar,

kunne

henføres

til

9

Klasser:

ri

1)

Navneord

Gjenstand,

som

(Subslantivum) betegner Navnet paa

kan paavises, eller

som

man

kan forestille

en

sig ;

9

f. Ex.

Dreng, Solon, Ungdom, Visdom. Det er enten et Fæl*
(Appellativum), som er fælles for alle Gjenstande af
samme Slags; f. Ex. Hest, B,y; eller et Egennavn
(Proprium),
som kun betegner cn bestemt
Gjensland uden Hensyn til dens
Art eller Begreb ; f, Ex. Bukefalos, Kjøbenhavn.
2) Tillægsord (Adjectivum) betegner en Egenskab el 1 er
Beskaffenhed ved en Person eller Ting; f. Ex. tapper, bvid.
Talord (Numérale), som betegner el Tal, udgjbr ikke nogen
særskilt Ordklasse. De adjektiviske Talord ere enten Mængdetal; f. Ex. en, to, tre osv.; eller Ordenstal; f. Ex. den første,
V?* ■**% A.%\
;
den anden, den tfedie osv.
»irValiro
3) Mjendeordet (Artiklen) sættes til Navneordet som
lesnavn

V'T-al
w

x

w

'

en

Bestemmelse af det

er

to

Omfang,

hvori det skal forstaas.

Artikler: den ubestemte (en,

lesnavn,

naar

1er Ting af
stemte

en

dette skal
vis

Art; f. Ex.

—en,—-et,

Fællesnavn,

naar

betegne
en

i Flerlallet

dette skal

en

et),der

Der

sættes til etFæl-

hvilkensomhelst Person el*

Dreng,

et

Barn; og den

be-

(—ene), der sættes til et
betegne Arten i Almindelighed;
—

ne

f. Ex. Hunden og Mennesket ere udbredte over hele Jorden;
eller en vis bestemt Person eller Ting af den Art, hvortil den

Ved et
hører; f. Ex. Drengen, Barnet, Drengene, Hornene.
Tillægsord bruges den, det, i Flerlallet de og sættes foran;
f. Ex. den gode Dreng, det flittige Barn, de gode Drenge, de
flittige Börn.
4) Stedord (Pronomen) betegner en Person eller Ting fa
ved at henvise til den istæden for at nævne dens Navn; f. Ex.
jeg, den Person, som taler, du, den Person, man taler til,
han, den Person, man taler om; den, denne og hin betegne
den Gjensland, man paaviser; som fører hen til enGjenstaiul,
der

er

omtalt i det

foregaaende.

5) Udsag-nsord (Verbum) betegner en Handling eller Tilstand, som tillægges en Person eller Ting; f. Ex. jeg skriver, jeg^
Gaar

sidder.

kaldes

?

Gjerningsordet

Grenen;
1er

Handlingen

Ting

men

uden

ud paa

indvirkende

en

Gjensland,

(transitivt),

der

f. Ex.

behandles,
jeg bryder

udsiges en Tilstand, der findes hos en Person el
ligefrem at gaa ud paa en Gjensland, kaldes

10

Udsagnsordet uvirkende eller gjenstandsløst (intransitivt) ; f. Ex.
jeg sidder, jeg smiler. Af Gjerningsordet dannes en Form,
som betegner en Handling eller Tilstand i Almindelighed uden
at tillægges nogen Person eller Ting; f. Ex. at kjøbe, at sidde;
denne kaldes Siavnelonnen (Infmitivus).
Ogsaa dannes
O*
en
>(] er
Handling eller Tilstand
særegne Former til at betegne
tænkt som en Egenskab ved en Person eller Ting; f. Ex. et
sovende Barn, et skrevet Brev. Disse adjektiviske Former kaldes Tillægsformer (Participier).
ved
<<l. 3 6) llioral (Adverbium) betegner en Biomstændighed
^
(Q_
enten
Denne kan
angive et
eller et Udsagnord.
ct
/tVifV n- i- ,^ Tillægsord
Sted: til Stedet: liid, ind, ud, op; paa Stedet: her, der, inde,

ude; fra Stedet: derfra, ovenfra; eller en Tid: nu, tilforn,
siden, altid, aldrig, stundum; eller et Tal: ofte, tit; eller en
Maade: ligeledes, ilde, vel; eller en Grad: meget, nok, aldeles, omtrent; eller en Bekræftelse eller Benægtelse:
ja, nej, ikke; eller en Aar s a g: derfor, derover, følgelig, altsaa; eller en Tvivl eller et Ønske: maaske, gid, mon;

Forklaring: nemlig, saasom; eller en Samling:
tilsammen, tillige.
7) ForholAgord (Præpositioner) betegne et Forhold til

eller

•

en

noget; f. Ex. i, paa, under.
8) Bindeord (Konjunktioner) betegner
mellem enkelte Ord eller hele

.

»•

Sætninger;

f. Ex.

Forbindelse

en

Spot

og

Skade;

Ulykken rider til Bys, men den gaar til Fods derfra.
9) IJ draalisor d (Interjektioner) ere blot Udbrud af Føl-

-

t;

elsen; av!

ak!

3) Enkelte Ord bestemmes linjere ved
.

•A\V '

V

Tilføjelse

^
1)
a)
b)

af andre Ord.

Et Savneord kan nærmere bestemmes ved
et

ved

c) ved

Tillægsord;
Hjeiuleordet;
et andet Vnvneord

(Samstilling)

,

i

der staar

med det; det saaledes tilfojede Ord

:

Apposition

(Appositum)

11

kan enten

angive

eller

; f. Ex.

en

anden Benævnelse paa den

samme

Person

i

Kong Karl, Filip Konge

Makedonien; eller
en Mængde, bebelyde
Maal,
Arten
af
det
maalle
eller
Ex.
en
talte; f.
legner
Skjcppe Korn,
et Antal Borgere; ved et Steds eller en Tids Egennavn sættes
undertiden som Appositum Navnet paa det, som tindes der el1er hører dertil; f. Ex. Randers Handsker, Aalborg Skole, Tirsdag Aften. Til Appositum kan undertiden sættes Kon,junkTing

det ved Ord, der

et Antal eller

cl

tionen som; f. Ex. han Stred
et andet

d) ved
elsen

s

for at

eller hvor den

som

en

betegne,

tilfojes me«l End>

hvem Personen eller

f. Ex. F aders B og,
Fladstrands Østers;

hørerjicn;

Madvigs Grammatik,

ved et andet Savneord,

e)

Helt;

«1er

Wavneoird,

Forholdsord for at

«1er

Tingen tilhører,
en

FiskersBaad;

tilføjes

me«l

betegne forskjellige Forhold; f. Ex.

et

el

Gjenstandsforhold; til Navneord, der betegne en Handling
eller Sindets Drift (Ulyst) til noget, Kundskab (Uvidenhed) om
noget, Magt, Ævne, Indflydelse til og paa noget, sættes et
Navneord

med

Forholdsord

for

at

; f. Ex.

betegne Gjenstanden for
Griffenfeld, Kjærlighed

mod

Anklagen
Gud, Had til Synd, Frygt for Fjenden, Duelighed til Arbejde; et Hensynsforhold; f. Ex. Sang for Danske, Ende

Handlingen

osv.

til

til

Bygningen, Beskyttelse for KulOmstændighedsforhold; f. Ex.
Aarsag, Redskab, Middel, Konge afGudsNaade, Dansk af Fødsei, Sprængning med Krudt; Steds- eller Tidsforhold: Paven
i Rom, Fluen paa Væggen, Sejlads om Vinteren; Følgeskab
eller Mangel derpaa: En Mand med Erfaring, Johan uden Land;
Pris for noget: Lön for tro Tjeneste, Sang for Penge; et Sammenhængsforhold; i Følge Slægtskab, Oprindelse eller indbyrdes Stilling; f. Ex. Broder til Napoleon, et Skrift af Platon,
paa

Plyndringerne, Penge
et Tilbehør eller

den;

Lierre

over

f)

-ved

slaar i

Byen ;
en.

Sinvnefonn, der

Apposition

med det eller

er

ligesom

tilføjet

et Navneord enten

ved

Hjælp

af et For-

holdsord ; f. Ex. den Kunst at skrive, den Last at drikke,
til at

læse, Færdighed i

at regne.

Lyst

Til et Navneord med den bestemte Artikkel kan sæt-

Ânm.

Biord; f.

tes et

2)

Et

Drengen lier, Samtalen igaar.

Ex.

Tillægsord kan

nærmere

bestemmes:

flittig hjemme, meget god, nu smuk,
fjorten, ikke ærlig;
\amcord med et Forholdsord; jævnaldrende

a) ved Biord; f. Ex.
henved

forhen «de,

b) ved

et

fattig paa Penge, bekymret for Hæren, lav afVæxt,
kyndig i Retten, fælles for alle;
c) ved en \aviieform med ei Forholdsord, f. Ex. god
med Frans,

til at

male, glad

d) ved

komme;

ved at

Ttfavneord, der föjes til adskillige Tillægsord

et

betegne Ma al Grad Vægt og Væ|al i ; f. Ex. 2 Alen lang,
en Tomme höj, et Kvarter bred, en stor Del bedre, den Sag
voxen, Sproget mægtig;
e) stundum ved en Navneform; f. Ex. vanskelig at forstaa,

for at

,

,

let at se;

f) ved

et Navneord for at

liold ; f. Ex.

en

betegne

et

Hensynsfor-

mig vigtig, ligegyldig, skadeligSag,

ham

en

værdig Belönning.
3) Udsagnsord kunne nærmere bestemmes:
a) ved Biord: jeg kommer her ofte, han løber bort;
b) ved Havneord med et Forholdsord (smign. 1, e) han
for ham, han bor paa
peger paa noget, han sorger
hun ser i Spejlet;

e) ved Havneord, der föjes til for

Grad, Vægt

der,

det

og

vejer

8

visse Tids- og

4)

som

Værdi;

Pund,

en

at bestemme

Mil, det fryser

Maal,
3

Gra-

det koster 2 Mark ; hertil kan og regnes
han bor JV?

12, Frederik

Navneformer kunne bestemmes paa

6

samme

Udsagnsord.

Biord kunne nærmere bestemmes:

a) ved

andre Biord; f. Ex.

aldrig siden,
b) ved

maaske alt for snart,

Sf avneord

Stuen, op paa Loftet,
Tiden ;

jeg gik

Stedsbestemmelser;

døde Aar 1839.

Maade

f. Ex.

Landet,

nu

med

i

langt herfra, næsten aldrig,

temmelig

tit ;

Eorlioldsord ; f. Ex. ind i

Tiden, ude paa Havet, maaske med

C) ved Navneord,
at bestemme

Maat, Grad

som

5) Forholdsord kunne
nær

ved, lige til,

ffojes umiddelbar til for

osv.; f. Ex.
nærmere

Time

en

for,

tre Mil

bestemmes ved

herfra.

Biord; f. Ex,

næst efter.

4) Ordenes Forbindelse i Sætningen*
1) En Sætnings Dele.
En Sætning er en Forbindelse af Ord, der udsiger eller
forlanger noget (en Handling, Tilstand eller Beskaffenhed) om

eller af

Den

noget.

fuldstændige Sætning

Hoveddele: Subjektet

siges,

iiiittet

og

beslaar altsaa af 2

(eller Grundordet) det,
(eller Omsagnel), det,

hvorom
der

noget
siges om

Subjektet.
Der kan ogsaa

Anm.

udsiges,

at en

Handling foregaar,

uden at den henføres til noget bestemt Subjekt. Udsagnsordet
siges i en saadan Sætning at staa upersonligt; f. Ex. det regner,
der løbes.

Subjektet

i

en

snart alene uden anden

Tilføjelse af
der

den

Sætning betegnes
Bestemmelse,

cl eller flere Ord ; f. Ex.

store

døde,

Istæden

for

snart

ved et Navneord

nojere

bestemt ved

Alexander døde, Alcxan-

Frederik med Tilnavn den eneste
et

Navneord kunne ogsaa andre

var

Ord

Konge.
bruges som Subjekt; nemlig et Stedord, et Tillægsord,
Navneform, og hvilketsomhelst andet Ord, der blot bruges
at betegne dets egen Lyd; f. Ex. hura har lo Stavelser.
Prædikatet i

en

til

Sætning bestaar enten af et Udsagnsord alene,
sig betegner en bestemt Handling,
Tilstand eller Beskaffenhed; f. Ex. Barnet voxer, Skoven gronen

der for

nes, Træet

fældes;

——

—

-

■

eller af el

uselvstændigt Udsagnsord som er, bliver,
hedder, kaldes, gjores, erklæres osv. og et Prædikatsord
(Omsagnsord), der angiver, hvad Subjektet er, bliver osv.;
f. Ex. Rroisos var rig, Markus blev bange. Prædikatsordet kan
være et Navneord, et Tillægsord, en Navneform, eller et Navne
ord

(eller

en

Navneform) med

et Forholdsord ;

*

U
eller af et indvirkende

stand (et
ordet

Objekt)

f. Ex. Karlen

virker;

Æble.

Ogsaa

et

og

*

'

•

•

*'•« *•>

maa,

Til en Navneform i en Sætning kan
Anm. 2.
igjen fojes
hvad enten den selv er Objekt eller har en anden

Sætningen.

jektet igjen
j

Objekt (med al).

Udsagnsordene tör, bör, kan, skal, vil,
gider staar Navneformen som Objekt uden at.

Anm. 3.

.

som

Objekt,

Plads i

,'.VX

Navneform kan staa

Ved

Anni. 1.
monne

en

Udsagnsord og en GjenTing, hvorpaa Grundhugger Brænde, Drengen spiser et

den Person eller

o:

Efter

lader, ser, føler, beder og hører kan Ohel Slags Subjekt for en
Navneform, der
handlende eller lidende Betydning; f. Ex. lian

staa

som

sættes til i
lader ham dressere; han lader ham dressere Hunden.
For at

kan
at

en

betegnes,

man

Tilstand eller Beskaffenhed

Handling,

udfordres ofte især ved indvirkende

nævner

den Person eller

Ting,

fuldstændig
Udsagnsord,

for hvilken eller med

Hensyn til hvilken Handlingen foretages (HensynsbetegnelI Dansken sættes denne-foran
sen).
Gjenstanden; f. Ex. han
gav ham en Bog; eller den lilfojes ved
han skjenkede Bogen til sin Baoder.

’

Anm. 1.

betegnelsen

Ogsaa nogle
hos

sig;

Ogsaa til
föjes som

Anm. 3.
Ofte er
eller flere Ord eller Dele
i

Forholdsord;

Udsagnsord have HensynsSag vedkommer ikke min

~

de enkelte Ord i Prædikatet kunne et
en

nærmere

Bestemmelse.

Sætning ufuldstændig, saaledes at et
underforstaas ; f. Ex. nogle holdt med
smaa; han lovede det nok, men holdt

en

maa

de store, andre med de
ikke Ord.

2) S i de ordne de Ord
Flere Ord kunne staa paa

Sætning:

enten som

f. Ex.

uvirkende

f. Ex. Denne

Fader; dette behagede Kongen.
Anm. 2.
eller flere Ord

el

samme

.

Maade i én og

samme

bestemmende Ord i Subjektet eller

Prædikatet; f. Ex. Fader og Moder ere hjemme, Drengen læser
og skriver, han spiser Mælk og Honning; eller som Bestemmelser

Ord; f.

föjede til et og samme (bestemmende eller
Ex. baade den store og lille
Dreng har sagt

tilföjede)
det; han

lo

höjt og lydelig;

maa svare

sidder

hjemme

i sin lille

saaledcs, siges de
bindes da

som

han har

men

at være

en stor

smukke

sideordnede

Bolig.

og lille Sæk; han
Naar Ordene staa

(koordinerede),

og for-

oftest ved Bindeord.

3) Lidende Udsagn.
Det, der i en Sætning udsiges om Subjektet som en Handling, hvorved det ligefrem indvirker paa Objektet, kan ogsaa
udsiges om Objektet som noget, det lider ved at behandles af
Det handlende Væsen kan da tilföjes ved et ForSubjektet.
holdsord; f. Ex. den hungrige spiser Maden, Maden spises af
den

hungrige;

brugte;

du

han

brugte Pengene,

af ham bleve

Pengene

tvang ham til at gaa, af dig blev han tvungen til

at gaa.
A nm.

Til al

udsige

om
noget, at det lider Handlingen, er
dannes af transitive
Udsagnsord en egen
Form, Lide formen (Passivum).
Intransitive Udsagnsord
bruges i Lideformen kun upersonligt; f.;Ex. der løbes, af ham
stræbes der efter Ære.

Gjenstand derfor,

4) Ma a der.

Sætningen opfattes og udsiges af den talende paa 3 forskjellige Maader med Hensyn til det sagtes Virkelighed. Disse
tre Maader

erc

Indikativ, Konjunktiv, Imperativ.

(den, fremsættende Maade) er den Maade,
hvorpaa noget ligefrem siges (bekræftende eller benægtende)
som virkeligt, eller hvori
ligefrem spörges..om noget; f. Ex.
a)

Indikativ

Fader

kommer, Fader kommer-ik-ke, -kommer Fad«'.
b) lionjiinktiv (den forestillende Maade) er den Maade,
hvorpaa noget udsiges som en blot tænkt Forestilling, saa at
den talende ved at

eligt,
om

men som

udsige

noget,' der

det ikke

tillige erklærer

det for virk-

enten forudsættes

du end havde Ret (en blot tænkt

(hypothetisk) ; f. E.
Forestilling), burde du

dog give efter; selvom jeg havde vidst det, kunde jeg dog ikke
mig anderledes ad ; han bærer sig ad, som om han
var
rig; eller som et Ønske eller cnVillie (optativt) f. Ex. Gud

have haaret

16
havde

jeg

bare

e) Imperativ (den bydende Maade) udtrykker

en

lion,

hjælpe ham, Kongen

leve!

gid jeg

vidsle del!

vidst det! lad dem kun komme.

Befaling, Forskrift og Formaning; f. Ex. kom nu Herre! skriv
tydelig; frygt Gud og folg Landevejen; lad dig ikke forlede.
5) Tider.
er det, som udsiges, enten forbisom forhen er sket), nærværende (del, som
(det,
gangent,
nu sker) eller tilkommende (det, som vil ske i Fremtiden);
eller det i Forhold til et andet Tidspunkt udsiges som noget
fortidigt, eflertidigt eller samtidigt.
1 Dansken udtrykkes det forbigangne og det dermed sam-

I Henseende ti! Tiden

tidige ved Matiden (Imperfectum); f. Ex. Aar 1000 stod Slaget ved Svolder; han stod som Mand, medens 1 var spæde; det
nærværende og det dermed samtidige udtrykkes ved Nutiden
(Præsens); f. Ex. jeg læser; jeg læser, medens du skriver; Fremtiden og Bitiderne

betegnes

ved

Sammensætninger (se

derom

følgende).

i det

Nutidens Form kan ogsaa betegne: a) hvad der
ske; f. Ex. han rejser hver Sommer; b) i livlig Frem-

Anm. 1.

plejer

at

stilling det forbigangne; f. Ex. Karl falder ind i Hustand og
c) det tilkommende; f.Ex. jeg rejser i Morgen; han kommer i
Aften.
Anm. 2.

Datidens Form

den forestillende Maades Nutid

bruges

undertiden til at

(sc Exempler

ved

betegne
Konjunktiv).

IF'oa’ImBdpHsit».

5)

1) Hovedsætninger og Bisætninger.

Sætningen

er

enten

en

BBovedsætning-, der udsiges lige-

frem for
ikke

fylde

sig; f. Ex. Titus løber;
udsiges for sig men fojes til

eller
en

en

anden

Bisætning, der

Sætning

for at ud-

eller bestemme den i det hele eller et enkelt Ord deri’

f. Ex. den onde glæder sig altid,

kjender

en

Mand,

som

ved det.

naar

det gaar ilde til;

Hovedsætningen

er

jeg

undertiden

17

ufuldstændig,
meget

mer

naar

ikke

Bisætningen föjes til; f. Ex..det komman begynder; jeg ved ikke, om

paa, hvorledes

an

han har hørt det.
Naar

Bisætningen skal
ningen, föjes den dertil:
a) ved
er

let at

et henførende Sled- eller

gjenne

det

der falde

hugges,

forklare et enkelt Ord i Hovedsæt

Kvæg

til

Bys,

som

Biord; f.

Ex. det

selv kommer; hvor Træ

Spaaner.

Anm. 1. Det henførende Stedord kan undertiden udelades ;
f. Ex. der er lidt givet i det, fattig Kone spinder for.
Anm. 2.

Foran det henførende Stedord kan det

paavisende

undertiden udelades; f. Ex. han gjör, hvad han kan.

b)
er

din

som

det,

at

en

et

Navneord i

Hund

gjør

ad

Samstilling; f.
mig;

Ex. hvad skad-

c) som et Navneord med el Forholdsord; f. Ex.
Fejl bestaar i, at du ikke har set dig for.
Naar

Bisætningen föjes.
,

til

Hovedsætningen

for at

udfylde

eller bestemme den i det hele, udtrykker den:

a) Subjektet for Hovedsætningen ; f. Ex. at han har faaet
Pengene, er vist; om. han vil give dem tilbage, er uvist;
b) Objektet for Hovedsætningen, eller for en Navneform
deri; f. Ex. jeg ved, at han har skrevet det; jeg er glad ved at
høre, at du har opført dig saa godt.
En

Anm.

Bisætning,

som

ende Stedord eller Biord

föjes
afhængig Spôrgesætning.
c)

det

samme

som

at man henvender

ved Ordet om eller et

til

Hovedsætningen,

et Om sagn

s

ord; f.

spörg-

kaldes

en

Ex. at bede er,

til

sig
Gud;
d) f o r s k j e 1 i g e Omstændigheder ved Hovedsætningen.
Saadane Bisætninger kunne efter de forskjellige Begreber, med
Hensyn til hvilke de bestemme Hovedsætningen, kaldes:
1) Tidssætninger, som betegnes ved Bindeordene: da,
förend

naar,

efterat,

indtil;
2)

Aar sagssætninger:

som, siden ;

(för), inden, dengang,

medens

(mens),

da, fordi, efterdi, eftersom,

saa-

18

s) Betingelsessætninger:

ifald,

om

dersom, livis, saafremt,

;

4) Indrom mel s essætninger: skjönt, endskjönt,
endskjönt, om end (endog), uagtet, livorvel;

om-

5) Sammenligningssætninger: end, som, ligesom,

jo

desto

—

(jo).

Anni. 1.
Til

»

En

Hovedsætning kan liave flere Bisætninger.
Bisætning kan igjen tojes en Bisætning.

en

Anm, 2.

melsessætninger

Naar Tidsstaa foran

Aarsags- Betingelses- og Indrom-

Hovedsætningen,

kaldes

de For-

sætninger (Protasis) og Hovedsætningen kaldes Eftersætning (Apodosis).
Anm. 3.
Mange Sætninger henvise ved paavisende Biord
(som : imidlertid, derpaa, derfor, følgelig, altsaa, dog, vel,
rigtignok) til andre Sætninger, hvis Grund, Følge osv. de an-

give,

men

udsiges

aldeles

som

Hovedsætninger.

2) S ideordnede Sætninger
Flere

Sætninger

ere

e'n

Hovedsætning

da ved Bindeord.

1)

kunne staa koordinerede eller

da enten alle

de

.

sideordnede;
Bisætninger til
Som oftest sammenföjes de
eller alle

Hovedsætninger,

eller

Bisætning.

Disse

ere :

forbindende: og, baade

—

og, saavel

2) adskillende: eller, hverken
3) modsættende: men.

—

eller,

—

som;

enten

—

eller,

6) Ordböjniug.
%

Navneord.
Navneordene henhøre enten til Fælleskjonnet eller til
Intetkj tinnet, hvilket betegnes ved Artiklen ; f. Ex. en Konge,
el Barn.

Anm.

Det n a l u r 1 i g e K j ö n betegnes undertiden ved særBenævnelser, Endelser eller Tillæg; f. Ex. Bedrager, Bedragerske; Ven, Veninde; Drot, Dronning; Kristian, Kristiane;
Hanspurv, Hunspurv; Kanariehan; Mælksild, Rognsild; Hingst,
Hoppe.

egne

1.9

Navneordene have KnUeltial og flertal
og
holdsformer i hvert: Kævnefonnen
Ordets

almindelige

Form og

tallet dannes ved at

lilföje

tallet.

dannes ved

Ejeformen

ende paa s,

es.

tes

e, r, er, eller del er
at

tilföje

ligt

eller
Fler-

med Enkelt-

og i de Ord, som
Staar Ordet med den bestemte
Artikkel, sætMærke bag efter denne; f.
Hjærlet,
s

Ejeformens
Stjærnerne, Stjærnernes.

Hjærtels,

Anni. 1. Nogle Navneord
Ænder, Døtre, Køer, Gæs.
Anm. 2.

lo For-

(Nominativus)
Ejeformen (Genitivus).

Nogle

Navneord

have

Omlyd

i

Flertallet;

mangle Flertallet;

f. Ex.

f. Ex.

Guld,

Grød, Ære, Fløde; andre mangle Enkelltallet; f. Ex.
Buxer,

Glaröjne,

Briller.

Anm. 3. Naar det
Begreb, som staar i Ejeformen,
kes ved mer end et Ord, faar kun det sidste
s; f. Ex.
af Danmarks Lande.
Anm. 4.

danne Udtryk
kens

af

af

Lave,

Son).

Anm. 5.

foran

Lævninger
som

i

udtryk-

Kongen

gamle Forholdsformer haves i saaTide, til Bords, til Huse, (Mennes-

Ord paa e, der

betyde enTiltel, bortkaste delle

e

Egennavne ; dog undtages Kammerherre og kvindelige Titler

—inde; ogsaa Pave og kvindelige paa —esse.
Anm. 6.
Navneord paa kort el, en, er sammentrækkes
oftest i Flertallet; f. Ex. Kamre,
Kjedler, Aftner; sjeldnere foran Artiklen; f. Ex.
Kjedlen, Aftnen.
paa

Tillægsord.
Tillægsordene
Tal og Grader.

have nogle Former til at

betegne lijön,

Naar

Tillægsordene staa ubestemt, f. Ex.
med den ubestemte Artikkel, adskilles
Intetkjpnnet fra Fælleskjönnet ved at tilföje t; f. Ex. god, godt; aaben, aabent;
og

Flertallet fra Enkclttallet ved at
tilföje e; f. Ex. gode Börn;
men staa de
bestemt, f. Ex. med den bestemte Artikkel, et
Stedord eller et Navneord i
Ejeformen, tilføjes c overalt; f.Ex.
den

og

gode Mand,

hans

gode Hest, Drengens gode Forsæt.

Tillægsordenes Sammenligningsformer ere Komparativ
Superlativ; Positiv kaldes den Form, hvori en Egen-

18

S) Betingelsessætninger:

ifald,

om

dersom, hvis, saafremt,

;

4) Indrom mels essætninger: skjdnt, endskjönt, omendskjönt, om end (endog), uagtet, hvorvel;
5) Sammenligningssætninger: end, som, ligesom,
desto (jo).
jo
—

Anm. 1.
Til

en

En

Hovedsætning kan liave flere Bisætninger.
igjen tojes en Bisætning.
Naar Tids- Aarsags- Betingelses- og Indrom-

Bisætning

Anm. 2.

kan

staa foran Hovedsætningen, kaldes de Forsætninger (Protasis) og Hovedsætningen kaldes Eftersætning (Apodosis).
Anm. 3.
Mange Sætninger henvise ved paavisende Biord
(som : imidlertid, derpaa, derfor, følgelig, altsaa, dog, vel,
rigtignok) til andre Sætninger, livis Grund, Følge osv. de angive, men udsiges aldeles som Hovedsætninger.

melsessætninger

2) S i d
Flere

de

én

e o r

d

n e

d

e

Sætninger

kunne staa koordinerede eller

Sætninger

.

sideordnede;

da enten alle

Hovedsætninger, eller alle Bisætninger
Hovedsætning eller Bisætning. Som oftest sammenføjes
ere

da ved Bindeord.

1)

Disse

ere :

forbindende: og, baade

—

2) adskillende: eller, hverken

3) modsættende:

til
de

og, saavel
—

eller,

—

som;

enten

—

eller,

men.

6) Ordböjningf.
%

Navneord.
Navneordene henhøre enten til Fælleslijôiiuet eller til

Intetkj tinnet, hvilket betegnes ved Artiklen ; f. Ex.

en

Konge,

el Barn.

Anm.

Det naturlige Kjön betegnes undertiden ved særEndelser eller Tillæg; f. Ex. Bedrager, BeBenævnelser,
egne
dragerske; Ven, Veninde; Drot, Dronning; Kristian, Kristiane;
Hanspurv, Hunspurv; Kanariehan; Mælk6ild, Rognsild; Hingst,
Hoppe.

19

Navneordene have fnkelttal og flertal
og
holdsformer i hvert: Xæv>1 el<*rmeii

(o For-

(Nominativus)

Ordets

almindelige

Fonn og Ejeforiaeu

tallet dannes ved at
tallet.

tilloje

e, r, er, eller del

eller

(Genitivus).
er
ligt med EnkeltFler-

Ejeformen

ende paa s,

es.

tes

dannes ved at tilföje s og i de
Ord, som
Staar Ordet med den bestemte
Artikkel, saitMærke bag efter denne; f.

Ejeformens
Stjærnerne, Stjærnernes.
Anm.

1.

Hjærlet, Hjærtels,

Nogle Navneord have Omlyd

i

Ænder, Døtre, Køer, Gæs.

Flertallet; f.Ex.

Anm. 2.
Nogle Navneord mangle Flertallet ; f. Ex. Guld,
Grød, Ære, Fløde; andre mangle Enkelltallet; f. Ex.
Buxer,
Glaröjne, Briller.

Anm. 3. Naar det Begreb, som staar i
Ejeformen,
kes ved mer end et Ord, faar kun det sidste
s; f. Ex.
af Danmarks Lande.
Anm. 4.
danne Udtryk
kens Son).

Lævninger
som

af

af

Lave,

i

gamle Forholdsformer
Tide,

til

Bords,

udtryk-

Kongen

haves i

til Huse,

saa-

(Mennes-

Anm. 5. Ord paa e, der betyde en Tittel, bortkaste
delte e
foran Egennavne ; dog undtages Kammerherre
og kvindelige Titler
paa —inde; ogsaa Pave og kvindelige paa —esse.
Anm. 6.
Navneord paa kort el, en, er sammentrækkes
oftest i Flertallet; f.Ex. Kamre,
Kjedler, Aftner; sjeldnere foran Artiklen; f. Ex. Kjedlen, Aftnen.

Tillægsord.
Tillægsordene
Tal

og Gtrarter.
med den ubestemte

have

nogle Former

til at betegne kjiin,
Tillægsordene staa ubestemt, f.Ex.
Artikkel, adskilles Intetkjiinnet fra Fælles-

Naar

ved al tilfdje t; f. Ex. god,
godt; aaben, aabent; og
Flertallet fra Enkelltallet ved at
Born
tilføje e; f. Ex.

kjönnet
men

staa de

Stedord eller
den

og

bestemt,
et

gode Mand,

Navneord i
hans

gode
;
Artikkel, et
overalt; f.Ex.

f. Ex. med den bestemte

Ejeformen, tilföjes

c

gode Hest, Drengens gode

Forsæt.

Tillægsordenes Sammenligningsformer cre Komparativ
Superlativ; Positiv kaldes den Form, hvori en Egen-

20

simpelthen tillægges en Gjenstand ; Komparativ er den Form,
Grad end
en Egenskab tillægges en Gjenstand i en hdjere
ved
at tilfoje
den
dannes
den
hvormed
sammenlignes;
anden,

skab

hvori
en

ringere, hvidere; Superlativ er den Form, hvori
i den höjeste Grad; den
en Egenskab tillægges en Gjenstand
—est
(de paa ig blot st) ; hvidest, (litdannes ved at tilfoje
ved mere og
tigst. Gradforhöjelsen betegnes undertiden ogsaa
re

eller ere; f. Ex.

mest; Gradformindskelsen altid ved mindre og mindst.
Anm. 1. Adskillige Tillægsord, ligesom alle Komparativer,
f. Ex.
have ingen særskilte Former til at adskille Kjön eller Tal;

ringe, tro, ædru, bly, fælles, fattigere, sortere.
Anm. 2. Adskillige Tillægsord, f. Ex. de som have et t til
ikke
Rodbogstav eller sk, adskille, ligesom alle Superlativer,
sidst.
bedst,
Ex.
f.
barsk,
dansk,
kort,
Kjönnene;
Anm. 3. Nogle Tillægsord adskille ikke Tal; f. Ex. blaa,
graa, fri, ny.
Anm. 4.

Tillægsord,

som

naar

ende paa tonløst el, en, er udden sidste Medlyd ved Ende-

foregaaende e,
skyde
f. Ex. ædlere,
tillæg kommer umiddelbart foran en Selvlyd ;
samme gjör ogsaa Flertalet af TillægsDet
sikrest.
beskednere,
formen paa —en; f. Ex. fundne, revne.
det

FlerstavelsesTillægsformer paa el forandre, ligeTillægsordene paa tonløst et, i Flertalet og den bestemte
Form —et Til —ede; f. Ex. brogede, elskede, betroede.
Anm. 0.
Nogle Tillægsord ere aldeles uregelmæssige i
Böjningen; f. Ex. egen, eget; megen, meget; liden, lidet; god,
Anm. 5.

som

bedre, bedst, østre, vestre (alene
øverst (uden Positiv).

i

Positiv), nedre, nederst;

øvre

Nogle Tillægsord, ligesom i Reglen alle Tillægsformer, modtage ingen Gradbøjning, men den samme Tanke
Anm. 7.

mer
betegnes ved mer og mest; f. Ex. mer elsket, mest elsket;
en Egenskab,
altid
saaledes
betegnes
behjærtet, mest behjærtet;
som er tilstede i en höjere Grad end en anden Egenskab hos
eller Ting; f. Ex. han er mere forfængelig
samme Person
end rig.
Anm. 8.
Naar Tillægsord staa ene eller som Navneord,
kunne de have Ejeformen s; f. Ex. det er ikke min men den
lilles; det er den sortes Skjæbne.
Anm. 9. EnLævning af ældre Former haves i Udtryk som:
Kong Kristian stod ved höjen Mast.

21

Stedord,

tvC--

Disse inddeles i 6Klasser:

personlige (personalia), paavis(demonstrativa), tilbagevisende (reflexivum), henførende
(relaliva), spørgende (inlerrogativa) og ubestemte (indefinitaj;
hvortil kommer
Ejestedordene (possessiva).

ende

De .personlige Stedord have foruden
Nævneformen og
en
Afhængighedsform, som bruges, naar de staa i
Gjcnstands- eller Hensynsforhold eller med et Forholdsord.

Ejeformen

1ste Person:

Enkelttal.

Nf.

2den Person:

jeg

Afhf. mig

Ejf.
Flertal.

dig

-

Nf.

3die Person

du

sig

—

vi

:

han

hun

ham

hende

hans

hendes.

I

Afhf.

os

eder

Ejf.

vores

eders

sig bruges reflexivt

(jer)

sig

(jer)
naar
Subjektets Handling

o:

ind-

virker paa eller staar i et vist Forhold til dette selv.
*

ende,

h røge s“-hil at

og til at

hinanden

gjdre

1ste og -2den Person

alle 3 Personer

give
om

to og

tilbagevis-

Enkelttalets

hverandre

om

flere

»l

bruges

%

som

sig:

Ejeform
min,
din,
sin,

Flertalets

Ejeform

erstatte

mit,
dit,

mine;
dine;

sit,

sine.

*

erstatte:

vor,

vort,

vore;

jer,

CM),

jere ;

sin,

sit,

sine.

0

Istæden forsin, sit, sine om flere bruges roest
deres; f. Ex.
Bierne bruge deres Braad.
Det

paavisende

Stedord

AV

»,;*?

.

»

reciprokke Stedord o: til at betegne en Gjenvirken; f. Ex. de
hjælpe hinanden. Om De, Dem, Deres se Retskrivnings!.
Bïjestedordene erstatte den manglende Ejeform af de

første Personer og af

,

»

Eftertryk.

den, det,

i

Ejf.
2

den c , dets i

*

•

Fle/laJct*,, 4«.,,\dçm yderes erstatte 3dic Persons
Iutetkjön og
De øvrige
paavisende Stedord ere: denne, delte,
disse ; hin, hint, hine ; s a a d a
n, saadant, saadane ; slig,
sligt, slige; samme. Alle have dc i Ejf. s.
Flertal.

Henførende Stedord

eformen,

og som, der ogsaa

forhold.

der,

ere

alene

brugelig

bruges iGjenstands-

iNævn-

og Hensyns-

Spörgendeog lien førende Stedord ere: h v o (hvem)
Personer, hvad om Ting og hvilken, hvilket, hvilke;
samt hvordan,
hvordant, hvordanne alene i Nævneformen.
om

Til de

begge

paavisende og spörgende Stedord

Ubestemte Stedord

det,

samt man alene

som

ere

enhver, anden

og somme.
om

Enkelttalet,

især de

Subjekt,

altid i
tals

1

e'n

Ejeform

biordagtige

Ved der staar

der og

Udsagnsordet

endog Subjektet bestemmes ved

et Fler-

Lid

'

1) Handleform og Lideform.

De indvirkende Udsagnsord have
en

c

fo

r m

Lideformen kun

(Passivum).

upersonligt;

en

Handleform (Activum)

De uvirkende

f. Ex. der

Udsagnsord bruges
Nogle Udsagns-

soves.

lideformede (deponente) med handlende eller
gjenvirkBetydning; f. Ex. fattes, mindes, omgaas, længes; slaas,
skjendes, bides, kappes.
ord

ere

ende

2) Maader, Tider og Tal.
I Handleformen har
Udsagnsordet
fremsættende (Indikativ), forestillende

tre Maader, den
CKonjunkliv) og bydende

(Imperativ) ; Navneformen (Infinitiv) er altid lig med den forestillende Maade; Tillægsformen dannes ved at
föje —ende til
Stammen, som altid er lig med den
bydende Maades
Enkelt-

tal.

Den

fremsættende Maade

har to

i

Céns), nogen, hver,

Udsagnsord,

'

få*jf£'*•£*£+**'*''
i

hvis

Ord; f. Ex. der kommer mange.

yt/44'i*f*’'**

og

er

Tal.

Tidsformer,

Nutidens og
Datidens, de andre Maader have kun hver én Tidsform. Nu-

tiden dannes ved

Medlyd

til de

-er

og

fi,

Talformer haves kun

a.

til

-r

Stammer,

Selvlyde

hvor den

dog

daglig
som

lli Medlyd. Regelmæssig

efter -r*til IS tammen

•Vf«**

ligesom

0,

e,

o,

bydende

sten eK
Tal^%fd?ten
c\ Æa
jfaael af
have"?n lang
lang Selvdyd
Selvly. og

dannes FlertaletT~
Mram
msæt-

i-bydende Nutid

i den frems

og i Datiden ved at

Ijidéformen

Maade har" to

ende paa en
f. Ex. bier,

paa y, 0 ,
den fremsættende
IUU
Uw
og

tende Nutid .ved at bortkaste
-ly

^^^j^lttaldî,
**1

som

i og u;

de^Stammery-som—end«

Enstavelses Datider

T*#

.t*

foje

truer

SMftMcÂAtaS&lutid,
.«I

at

eller paa e'n af de aabne

tilføje

adskilles ikke Tal;

ved at

J^i3e

er
föje -er
MSacfeli Nulid
Nutid

-e.

men

f

•

den framsaabende

Tidsformer, Nutidens,

som endes
ptra -es, hvor
-er, og paa -s, og Datidens, som dannes ved
eller -s til Handleformens
de

Handleformen har
al

lægge

-es

Datid;

øvrige Maader

og Navneformen have kun hver e'n Form, som er
lig med den
fremsættende Maades Nutid;
Tillægsformen endes paa-et eller-t,
ofte paa -en. Nutid
og Datid i den fremsættende Maade og den
lidende Tillægsform ere
Udsagnsordets itigste Bestanddele.

;ab

3)

Böjningsmaader *).

Udsagnsordene kunne i Dansken henføres til 2 Bøjningsmaader. (Konjugationer), af hvilke den ene er mere
simpel og
regelret, den anden mere kunstig og .mindre regelret; enhver
af disse kan

Datiden.

igjen

inddeles i flere Klasser efter
Dannelsen af
Böjningsmaade, der danner Datiden

Den forste

paa'

-de eller -le og derfor altid er
flerstavelset, har tre Underklasser;
iden første er Datiden trestavelset
og endes paa -ede; i den anden
er Datiden toslavelset
og ender paa -de (eller le) ; i den tredie
ligesaa men med
Omlyd. I den anden Böjningsmaade er Datiden altid
enstavclset og faar for det meste
Omlyd. Efter Datidens og
Tillægsformens Selvlyd inddeles Udsagnsordene efter denne
Böjningsmaade i 4 Underklasser; i den første Klasse er der

Omlyd;
lyd

i den anden

i Datid og

ingen

Omlyd

i

Tillægsform;

*) Efter Münsters danske

Datiden;
i

den

i den tredie samme Om-

fjerde forskjellige Omlyd

Sproglære.

Kbh. 1841.
2

*

i

24

Dalid og

Tillægsfonn.

viser den hele Ord-

Følgende Oversigt

ning (System):
Første

Böjningsmaad e^
Datid.
Tillægsform.
kla S et
-W.<M
.«W klager
klagede
\ Æe&thuvtimml
Nutid.

4<t-pj

/*■

.

n.rt

i

L

*

2 dkl.

fr

brænder

brændte

følger

fulgte

».

3 4H.

brændt»

4U.I

0^1

fulgt.

An den Bö.iningsmaade

/•

.

hugger

hus

faar

tik

3«.

strider

stred

"I,

L4 fcl.

drikker

drak

drukken.»

I

—

'2«.

*e

*

hugget

»SV»

I første

Anm. 1.

Böjningsmaade dannes den lidende Tilföje -et eller -t til Stammen; men i den anden,
endes den i Reglen paa -cn, naar Navneformens Seivlyd forandres, men paa -t ligesom i første Böjningsmaade, naar den
beholdes eller Tillægsformen sammentrækkes; f. Ex. hjulpen,
greben, nydt, bidt. De, som danne Tillægsformen paa -en, have
ogsaa en anden sideordnet Tillægsform paa -t (istæden for n),
der bruges som Inlelkjön og i Sammensætning med har og faar.

lægsform

ved at

Anm.

handlende

Den

2.

undertiden

lidende

paa -ende har
blæsende Instrumenter,

Tillægsform
f. Ex.

Betydning;

mit iboende Hus, den afholdende
Anm. 3.

den

en

Tillægsform paa-edes;

Anm. 4.
og

r

foran

1

Udsagnsord,

Endelsen,

Navneformen; f.
dre

Auktion, den kommende Dag.
Udsagnsord forekommer sjelEx. omgaaedes, det er lykkedes.

Af de lideformede
f.

som

dannes

Ex. samle dine

have de

1

bydende Maade lig med
Tanker, tumle, forandre, van-

mit

Ansigt).
Anm. 5. Den bydende Maade mangler
(for

flydende Medlyde

den

Isle og 3dic Person.

4) Bøjningsmønstre.
Handleform.
Iste

2den

Böjningsmaade.

Böjningsmaade.

Fremsættende Maade.

Nutid.

Enkelttal.

jeg

\

du

>

han

;

elsker

tager

2a

Flertal.

VI

I

tage.

elske

de

Enkelttal.

Datid.

jeg

}

du

elskede

han

Flertal.

vi

j

1

>

de

t

toge.

elskede

Forestillende Maade.
Enkelttal.

Nutid.

jeg
du
lian

Flertal.

ke

vi
I

de

Bydende Maade.
Nutid.

Enkelttal.

2den Person elsk

tag.

Flertal.

2den Person elsker

tager.

Afledsformer.

AJWn avn efo rm.

*1

l^^lægsform.

at tage.

elske
elskende

liideform.

•

tagende.

-

FremsætlendeMaade.

Nutid.

Enkelttal.

jeg
du
lian

Flertal.

vi

elskes

lages.

elskedes

toges.

I
'

Datid.

de

Enkettlal.

jeg
du

han
Flertal.

vi

I
de

»,

Forestillcn d
Nutid.

ug b y d

e

d

c n

M

e

a a

d

e.

elskes

lages.

Afledsformer.

1

Navneforni.

elskes

tf

Tillægsform.

tages.

elsket

5) Sammensætninger.
Da

Udsagnsordene

kun liave

skillige Hjælpeord

for

manglende

De

Former.

faa

Böjninger, bruges adSammensætninger at erstatte de
vigtigste Hjælpeord ere: skal, vil, har,
saa

ved

er, faar og bliver.
Skal

og -vil i Nutiden

forbundne med

Navneform

en

betegne Fremtid (Futurum) eller
skal med Bibegrebet
af en Pligt og
lios
Nødvendighed
Subjektet; vil betegner blot
Fremtiden uden nogen Hensigt hos
Subjektet, en Forudsigelse
af hvad der vil hændes; f. Ex.
jeg skal skrive, jeg vil gaa.
I Datiden (skulde
og vilde) betegne de det eftertidige i
Forhold til andre Tider;

Nutid Cse

undertiden den

forestillende Maades

Konjunktiv).

Ilar og er forbundne med en lidende
Tillægsform
»inPwtiden litW udtrykke Fiirnu tøi tø i (Perfection) 0:
tilhører Fortiden og er tilendebragt; f. Ex. Muhamed

tjene

tjjrjkjendt

det

den Sag afgjort; i Datiden (havde
Ny Testamente;
nu^r
og var) til at udtrykke Forfremtiden (Plusqvamperfectum) o:
det, som gik foran det forbigangne; f. Ex. da dette Slag var
tabt, var alt tabt; lian havde begyndt, da jeg kom. Har bruges
ved indvirkende

Udsagnsord ;

ord og ved alle lidende

sagnsord
i

har

gaaet

gjæves,

3

han

er

f. Ex. han har

Mil, han

ved

Udsagnsord.

kunne baade har og

Betydningen;

e r

er

Ved

bruges

nogle
han

Udsagns-

uvirkende Ud-

med nogen

rejst meget,

er

Forandring
rejst; han

gaact ud; han har længe løbet for-

løbet sin

Vej. Har med
betegner undertiden Forfremtiden; f. Ex.
er

uvirkende

nogle

en

lidende

Naar

Tillægsform

jeg har læst,

vil

jegilegc.
Faar

forenet med

en

lidende

fremtiden (Futurum exactum)

a:

Tillægsform udtrykker

det,

som nu

ikke

er

sket,

Formen

-v

27

som

til

vis Tid vil

en

f. Ex.

forbigangent;

væve

faar læst Bogen, vil lian nok blive omstemt.

naar

han selv

Den samme Tids-

bestemmelse kan ogsaa betegnes ved vil liave
og

en

lidende

Tillægsform.
Har

og faar forenes undertiden med

en

Navneform for

at

udtrykke en Forpligtelse; f. Ex. hvor meget liar jeg at betale; jeg har noget at sige dem; du faar at sige mig.
Sîliver bruges til at omskrive Lideformen
(Passivum) ;
f. Ex. jeg bliver elsket, jeg blev
elsket, er bleven elsket osv.
Ved

Sammensætningen

indtraadt

Begivenhed,
denne Begivenhed

ved

Anm. I.

har eller

er

bleven

ved

er

(bygt),

(bygt)

tænkes blot paa

tænkes

mere

en

paa den

bevirkede Tilstand.

Naar den lidende Tillægsform sammensættes med
saa endes den paa t
og bojes ikke.

faar,

Anm. 2

men

Adskillige
Udsagnsord bruges ogsaa som
Saaledes udtrykkes den forestillende Maade ofte
ved Hjælpeord; f. Ex. i Nutiden ved
jeg maa, kan, skal, vil,
hör, tör, lad mig, gid jeg maa (elske); i Datiden:
andre

.

Hjælpeord.

jeg

maatte, kunde, skulde, vilde, burde, turde, gid jeg maatte (elske) ;
i Fornutiden: jeg maa, kan, skal, vil,
hör, tör have (elsket),
lad mig have, gid jeg maa have (elsket); i Fordatiden:
jeg
maatte, kunde, skulde, vilde, burde, turde, gid jeg maatte

have

(elsket).

6) Uregelmæss ige U ds a gnsord.

Nogle Udsagnsord

kunne

bojes

efter to

Klasser; f. Ex. kald-

ede og kaldte; talede, talte; svarede,
svarte;

vækkede, vakte;
klang, klingede; gjaldt, gjældte; skjalv, skjælvede; tav, tiede;
brak, brækkede; frøs, fryste; køs, kyste; nøs, nyste; (bruden,
brudt.)

Andre

bojes aldeles uregelmæssig; f. Ex. har (have),
(ville), vilde, villet; dør (dø), døde, død; sker
(ske), skete, sket; tor, torde, tordet (=vove); tör, turde, turdet (—have nødig); kan (kunne), kunde,
kunnet; skal (skulle),
skulde, skullet; er (erc), var, været; faar (faa), fik, faaet;
gaar (gaa), gik, gaaet.
havde, haft;

æh :;.î

vil

n

:

h'm!’.o >km.*

:

‘f;

.'/li .1

; :

r

m'iolzUod ir>T

r,r.o

%

28

Smaaord.
Af de øvrige Ordklasser, som alle indbefattes under denne
Benævnelse, have kun Biordene en Gradbøjning, som gjærne
er lig Tillægsordenes; f. Ex. smukt, smukkere, smukkest; nogle

uregelmæssige; f.Ex. lit, tiere, tiest; gjærne, hellere, helst;

ere

för,

først.

Om Artiklen

(se Ordklasserne).

T) Orddannelse.
Alle Ord

ere

fremdeles

ere

enten enkelte eller sammensatte.

enten

.Slamord eller Alledsord.

De enkelte

Orddannelsen

indbefatter altsaa 1) Ordenes Afledning- og 2) deres Sam-

mensætning.

almindelig Tanke,

f. Ex.

en Nægtelse, Fraværelse,
modtager Stammen visse Forstavelser;
f. Ex. Udyd, Vanskabning, Samtykke, antage; men, naar
et Ord skal overføres fra e'n Klasse til en anden, gjöres dette

Naar

skal

en

udtrykkes,

ved Endelser eller Om

lyd; f.

Ex.

Dommer, Læser, Hand-

ling, modig, voldsom, mørkladen; sprænger (af sprang),
sænker (sank), sætter (sad), lægger (laa), fører (for), røger

(røg),

beder

(bed);

Biord paa igen afkortes

modig, stadig.
Sammensætningen »kattes- b-ha-iwl c t,
er

er

sædvanlig;

naar

f.Ex.

dens sidste Del

fremkommen ved Afledning og i denne afledede Form ikke
brugelig; saaledes dannes Tillægsord; f. Ex. kortarmet,

selvstændig; og Navneord; f. Ex. Husliolder , VertshusHolder.

Sammensætningen kaldes

ren,

naar

bestaaende Ord forbindes til ét enten saaledes,
blot indeholder et

Tillæg

eller

en

eller den første Del staar i et

eller styres af
ere:

to

virkelig for sig

at den første Del

Omstændighed ved den sidste,
virkeligt Forhold til den sidste

denne; Exempler

paa

Tillægsforbindelscr

Staldbygning, Stormand, Selvhersker, Medgang, blegrød,

afsige; Forholdsforbindelsen kan ofte erstatte Mangelen
paa Forholdsformer; f. Ex. Gjenstandsforhold: Husholdning,
Aandcdræt,Lovgiver; Hensynsforhold: Brudeklædning,Nærings-

29
Tilbehør og Omstændigbeclsforhold: Ølglas,
Juledag,
Kjoledig, Ordbog, Snigmord; Ejeforhold : Morbroder, Fodspor.

sorg;

af

Første

Del

noget;

f. Ex.

Sammensætningen kan underliden forandres
ærgjerrig, Gudsfrygt, Præstegaard, Nattergal,
Fruerhund, Løverdag, Fyrstendomme. Naar Forholdsord o aq
Biord, som begynde med i, sammensættes med Navneord o crq
Udsagnsord, bortfalder almindelig delte i i Sammensætningen;
f. Ex. gjennembore, Modstand,
gjentager, Stedfader. Mange
af disse sammensatte
Udsagnsord kunne ogsaa opløses, og
Smaaordct sættes enestaaende bag efter (ødsle bort,
hugge af) ;
ofte forandres da Betydningen, saa at
Sammensætningerne udtrykke den figurlige eller
og Smaaordet
o^r^^e Betydning,
adskilt fra Udsagnsordet den
eller
bogstavelige
egentlige Bctydning; f. Ex. indrykker, rykker ind; afstaar, staar af; oversætter, sætter over; overgaar, gaar
ud; igj en løser, løser igjen.

over;

udtrykker, trykker

30

Retskrivningslære.
1) Gïiinclregïep f(Mfifeinsli Retskrivning.
Iblandt de
fremstille et

forskjellige Maader, hvorpaa

Sprog

for

Öjet,

er

har søgt at

man

SSogstavskriftem den sim-

pieste, naturligste og fuldkomneste. Den bestaar i at udtrykke
Sprogets enkelte Lyde, hver med sit Tegn, og at stille disse
Tegn, som kaldes Bogstaver, ved Siden af hverandre, eftersom
de enkelte

rigtige

Lyddele følge

paa hverandre i Talen.

Anvendelse erdet,

Ketskri-vming-

Grundreglen
enkelt Lyd

i

er

for

man

dens

kalder

udtrykkes

og dansk

i

Almindelighed

er, at Hver

skal Have et (enkelt

Hverken liere eller færre;
ikke

Retskrivning ;

Anvendelse paa Modersmaalet.

rigtige
Retskrivning

Sproget

Denne Kunsts

altsaa

ved flere sammenstillede

en

Tegn;

enkelt

Tegn,

Lyd

maa

f. Ex. å ved aa;

ej heller en Forbindelse af flere Grundlyde ved ét Tegn; (ks
vedx;) ej heller én og samme Lyd ved forskjellige Tegn; (åved
aa og o; æved æ og e; s ved s og c; j ved j og g;) ej heller
forskjellige Lyde ved ét og samme Tegn ; (ø og ö ved ö ;) og

endelig maa Længden og andre Biting ved Ordet ikke tilkjendegives ved de samme Tegn, som udtrykke Lydene (Bogstaver);
Men da Dansken alt længe har haft et
f. Ex. Uhr for Ur.
kan
Skriftsprog,
sligt ikke opstilles som ufravigelig Grundden danske Retskrivning, men man maa for al for
for
regel
staas almindelig slutte sig til Tidsalderens Skrivebrug. Undersøge vi nu denne nöjere', saaledes som den viser sig hos de

M

31

nyere endnu ikke lil Litteraturhistorien

hjemfaldne Forfattere,

de mest læste Blade og Tidsskrifter og overhovedet de Skrib-

enter,

maa

som

Grundregel
ofte afviges
tillige

at

inaal

antages at staa midt i Tidsalderens litterære
tinde, at det vel hos disse er den ledende
udtrykke Lyden saa nær som muligt; men at der

da ville vi

Udvikling:

at

fra denne

udtrykke

Regels strænge Fordringer

Ordenes

slige Hensyn stilles
Udtale
skjules.
rigtige
Maar det

Anni. 1.

Lyden

Oprindelse«

og- Overensstemmelse«

ikke af

saa

nær

som

i

for i Skriften

en

Stavelse-

Dog
Bogstaverne
Forbindelse, at den
maa

saadan

hedder,

at

muligt,

man

da

er

skal

udtrykke

delte at forstaa

saa-

ledes, at man skal udtrykke den blandt dannede almindelige
Udtale, men ikke i alle sine Afændringer og næsten umærkelige Finheder;. saaledes gjör man i Skriften ingen Forsk jet
paa det haarde og biede D, del

lioje og dunkle â

osv.

Ordenes Oprindelse kan være af en
dobbelt Art, den indre og den ydre. Dcu indre, som findes
indenfor Sproget selv, ligger enten i Sammensætning eller
Anm. 2.

Böjning

hvor man gjerne koger at beholde de
Stamformens eller Slamordets
Bogstaver
uforandrede, eller i del mindste at anvende Bogstaver, som ere
overensstemmende med hine ; den ydre tindes især i Stam-

enkelte

eller
Ords

Afledning,
etter

sproget (Islaudsken) og undertiden i Sidesproget (Svensken),
eller andre (beslægtede) Sprog.
Den indre Oprindelse maa
foretrækkes for den ydre, den nærmere for den fjærnere, den
visse for den uvisse.
Det følger af sig selv, at den sikre Udtale

maa

foretrækkes for

uregelmæssig

er

i

eller at Overgang, som
blive det i Skrift; f. Ex.

Oprindelsen,

Tale, ogsaa

maa

Datter, Døtre.
Med Hensyn til Overensstemmelsen, da
t
gjældcr
at Ord af ens Beskaffenhed bor og skrives

Anm. 3.
den

Regel,

er der Overensstemmelse imellen Stift
og Skrift,
drøfte og Løfte, Skaft og haft; ligeledes imellem Ordene fjendtlig, mundtlig, egentlig, offentlig, ugentlig; fremdeles ogsaa
imellem Ordene Skipper (Sldb), lytte (Lyd), hvitte (hvid),
Mitte (midt), gotic (god).
Derimod maa man vogte sig for at
ville antage Overensstemmelse, hvor denne kun er indbildt,

en

s; saaledes

eller at ville fremtvinge en unaturlig Regelmæssigbed i
Sproget.
Noget saadant sker dog hyppigt ved Brugen af det saakaldte

32
e i Enden
af Titog Udsagnsord for at tilkjendegive et Slags Böjning,
ikke findes i Sproget, efter folgende Regler:

overensstemmende eïler stumme

lægsord
som

1) Tillægsord paa i,

o, u, y, aa, erholde stumt

e

i de

Boj-

Tillægsord paa en Medlyd erholde lydeligt c;
2) EnslavelseVUdsagnsord paa i, o, u, y, aa, o og

ninger,

hvor

de

deraf sammensatte erholde stumt e, samt -er, -es med stumt e
i de Tilfælde, hvor Flerslavelses-Udsagnsordene erholde lyd-

eligt

e, er, es ;
Flertalet af de tre Datider

3)

holde stumt

jeg lo, jeg laa, jeg

saa

er-

e.

Men I) den

Overensstemmelse, som saalcdes tilvejebringes,
indbildt, da Ordene derved henføres til Klasser, hvortil de ikke høre, og udrives fra de Klasser, hvortil Sproget
paa det tydeligste har henført dem; f. Ex. en bly Dreng, et
bly Barn, bly Born osv. er overensstemmende med en, et
bange, ringe, de bange, ringe osv., men ikke med en god
Dreng, et godt Barn, gode Born osv.; ligeledes er jeg staar,
vi staa, han staa ! staar ! at staa, jeg forstaas, vi forstaas, han
kun

er

forslaas! slaas! at forstaas ikke overensstemmende med

jeg

sidder, vi sidde, han sidde, sidder! at sidde, jeg kaldes, vi
kaldes, han kaldes! rives! al kaldes; thi disse Former dannes
forskjelligt efter Slammens forskjellige. Endelser (se Sprog-

læren) ;
2) skjules ogsaa den rigtige Udtale, da e'n Stavelse
derved ofte bliver betegnet paa samme Maade som
to; f. Ex. i de Udsagnsord paa i og u, der i Nutidens Enkeltlal og bydende Flertal tilföje -er, og i dem paa e, o, aa, y, ø,
der i Nutidens Enkelttal og bydende Flertal blot tilföje r;
som jeg befrier, truer, befrier! truer! skyr, dør,
og jeg ser,
tror, gaar, ser! tror! gaar! skyr! dør! ligeledes i saadane
Ord
den

som
snu

at si og at svie, at du og at
og at faa Snue, gaar og gaaet

Anni. 4.
at
saa

Man har ogsaa

kue,

opstillet

lage Hensyn til Tydelighed, saalcdes

tydelig eller,

om

forsaavidt dette ikke
i hvor og vor,
men maa skrive

ere

del

ære:

éns,

Due,

det
at

som

en

Grundregel

Skriften bliver

lige

endnu lydeligere end Talen; men
af de almindelige Regler; f. Ex.

muligt,
følger

og

at du og en

osv.

kan

som

man

ikke tage

lyder éns.

Hensyn dertil,

S) Uog§tavi>ækkeii.
tvende Bogstnvræhtser,

Vi liave

Og den saakaldte

timslke

dog begge svare, Bogstav
kun

udgjöre e'n og
ighederne er opløst

danske

for

samme,
i to.

den

saakaldte la-

g-otloïslie, der

eller

til hinanden og i Grunden

Bogstav,
(den latinske,)

Det

er

hvilken af begge vi bruge; og

derfor i

der ved Omslænd-

selv

sig

ligegyldigt,

end e'n behøve vi ikke.

mer

Bogslavrække er den oprindeligste, simpleste og
smagfuldcste, den er hurtig at skrive og i sin skrevne Form
meget lig den trykte; de store og smaa Bogstaver ligne hinanden mere end i den gothiske; den er desuden udbredt saa
godt som over den hele Jord, medens de andre Folk saa nær
Den latinske

Tyskerne,

som

fra hvem vi have faael

gothiske Bogstaver;
at

de latinske

bruge

smaa

og

de

samme

gyndelsen

Træk,

De

store

samme

Tegn

bruge

Bog(litleræ majusculæ)

og

3) Stedordet I,

for

ere

i det væsent-

samme

en

Lyde.

Det
i Be-

Bogstaver
Begyndelsesbogstaver :

Mening; altsaa efter
Udraabstegn, naar de slutte

Det første Ord af

og

kunne

de store

af Ord og at skrive med store

Spörgsmaalslcgn

son;

allsaa

i Dansken blot at

liængen ;
2) Egennavne

störst Grund til

gothiske Bogstavrække

smaa.

BSogstaver (litteræ minusculæ)

lige
er vedtaget
1)

store og

være

er

Bogstaver.

Baade i den latinske og
staverne

dem, have afskaffet de

det synes derfor at der

ny

en

Punkt,

Sammen-

Fællesnavne;
De, Dem, Deres brugt for anden PerDu, Eder samt Ejestedordene for anden

samt

i Brevstil ogsaa

Person ;

4) Undertiden ogsaa andre Ord, som den skrivende
ledes vil udmærke; f. Ex. mil Ja er lige saa godt som dit
Anm.

bogstaver
Bogstaver

At udmærke Navneordene med store
er,

hos

saa-

Nej.

Begyndelsesoverflødigt, afskaffet tilligemed de gothiske
alle Folk, som bruge latinsk Skrift, undtagen

som

hos Danske og Tyske.

3) Selvlydernes Betegnelse.

«) Æ-Ly den.
Æ-Lyilen betegnes ved æ, naar den er lang, ved c,
er kort; f. Ex.
ær, er; Hær, Hest; læse, Vej; Væg,
red; Knæ, let; sær, Pen.
den

naar

Her-

Undtag:
Æ-Lyden tegnes
rindelse indeholder
ved

mer

a

allid ved æ,

naar

Slammen efter sin OpLyde fremkom-

eller aa, eller én af disse

Afledning

eller Böjning; f. Ex. Ærme af Ann, bcHaand, fænge af fange, gætte af Gaade, Stempel af
Stampe, tænke af Tanke, Mænd, Gæs, Fædre, Tæer, lægger,
vækker, sætter, tæller;

hændig

af

derimod

betegnes Æ-Lyden

holder et kort

ning
af

er

hieven

e

eller

lang;

i, uagtet Lyden
f. Ex.

Verk formedelst

Stad,)

ved e,

erc

virke,

naar

ved

Stammen indeeller BojSted, (Steder

Afledning

af er, Steder af

den og det formedelst de.

Anm.

Stavelserne æg- og æv skrives altid med æ; f. Ex.
Hævn, Ævre forskjelligt fra jeg, Levnet, levret.
For Overensslemmelsens Skyld skriver man Gæk, kæk, væk ligesom

Smæk, Bæk, Sæk; Sværd,
som Snært;

Værd

som

Vært

Færd; Ært, Stjært,

Stavelserne æj og æm skrives altid med e; f. Ex. ej, nej,
Vej, frem, bekvem, forneme; undtagen hvor æm kommer
umiddelbart af am; f. Ex. skæmme af Skam; i Ordet Em
(Dunst)
hores e-Lyden foran m.

b) A-Lyden
betegnes

ved aa,

den

naar

kort; f. Ex. Vaar,

vor;

er

lang,

men

ved o,

naar

den

er

Aag, Od; Draabe, Hoffet; Vaaben,

komme.

Undtag :
A-Lyden betegnes
Oprindelse indeholder

altid ved aa,

naar

Stammen efter sin

eller æ, eller én af disse

Lyde fremBöjning eller Afledning; f. Ex. fraadle af træder,
saalgle af sælger, haard formedelst hærde, Taande formedelst
a

kommer ved

tænde, Aadsel formedelst æde;

derimod

betegnes A-Lyden ved o i Old, Vold, Vox, voxe
Ord, hvor A-Lyden kommer foran Id, rg
og lign; f. Ex. Trold, Skjold, hold, Told, Sorg, Borg osv.;
ligeledes betegnes A-Lyden ved o, naar Stammen som kort var
betegnet med o eller efter sin Oprindelse eller Slægtskab indeholder o, u, i, y, o, ö ; f. Ex. Sproget af Sprog, fore af
for,
vore af vor, kold formedelst Kulde, orke formedelst
ørkesløs,
tilforn af for, Soldat af Sold, (men Saald af sælde),
Krog
og overhovedet de

(krøge).
Anm.l.

sig
des

paa

Den dobbelte

Betegnelse af A- ogÆ-Lyden grunder
af Stamsproget.
1 dette
betegne-

Sprogets Oprindelse

Lyden

Æ

altid ved E og Lyden A altid ved O ;
;

bera, bære; borit, baaret;

f. Ex.

Æ og A lilkjendegive der et
udtales næsten som aj, aw; f. Ex. næra
men

Slags Tvelyde, der
(nære), og harit (Haaret) lyde næsten som najra, havvrit. Da
nu Sproget i det 12te Aarhundrede baade i Danmark
og Svcrrig tabte alle Tvelyde, saa erholdt æ og ä samme Lyd som è
og o, men da

talen,

saa

fik

Skrivningen

man

ikke forandredes

tillige med Udfor disse tvende Lyde,
snart at forblande disse dobbelte Be-

dobbelte

Betegnelser

og begyndte naturligvis
tegneiser (e med æ, o med å), efter at
den forskjellige Udtale, var forsvunden.

deres

naturlige Grund,

e' og ô findes
deres Sled atter to
Tvelyde,
der skrives ei, 6 og for os, som ikke have dem, kunne beskrives at lyde omtrent som ej og ow.
Ved Sprogets Overgang til nuværende Dansk forsvandt ogsaa disse Tvelyde og
antoge Lyden af nuværende (dunkelt) é og o; f. Ex.

derimod ikke i

Slamsproget,

Lydene

men i

bein, Ben,
sol, Sot; man fandt ingen andre Bogstaver at betegne disse ny
opkomne Selvlyde med end e og o, og saaledes erholdt da
disse Bogstaver en dobbelt Betydning, den
oprindelige som æ,
ä og den senere som 6, ö.
I ældre Dansk findes en Stræben
efter at ombytte dem med æ og ä, hvor de have denne Lyd,
men denne blev fortrængt af tysk Brug, hvorved der i disse

Tegns Brug opstod stor Forvirring; saaledes har man den
Urimelighed at der, det udlates som nær, Dræt, men skrives
som ser,

for lære
tæl ved

for den,

set, hvilket

nu

adskillige Ord,
som

ikke kan

Man

her, bedre, tjener,

Øvelse og betragte dem

som

paa

maa

der-

hæftig, Præst,

Stamord ; det

Islandsk, Tilfælde

Retskrivning grunder sig
f. Ex.

næppe kan ændres.

som

samme er

med flere Ord, hvis

ovennævnte

ydre Oprindelse;

Hjærne, Sljærne, Sæng, Hjælm, Alvaar

o.

fl.

i

36

Fra det 14de Åarhnndrede begyndte man at beaa, hvilket maaske er foranlediget derved,

Anni. 2.

ved

tegne a-Lyden

havde udtrykt denne Lyd ved at fordoble Tværpaa den Rune, hvormed man betegnede a ; men endnu
Kristian den 4de skrev i Almindelighed a for aa.
A er en
Figur, som fra Tyskland blev indført i danske Haandskrifter i
at man

tidligere

strøgen

2den Periode; fra Danmark kom den til Sverrig og
almindelig efter Unionens Ophør; 1743 foreslog Höjsgaard dens Gjenindførelse i Danmark; men den var næppe almindelig bekjendt her, för den blev det ved Rask.

Sprogets

blev der

c)
For disse

De

gjælder

høres; dog pleje
Undertiden

ende;

øvrige Selvlyde.

den

ø

og

ö

:

skriv altid den

I saadanne Tilfælde

æ

og e,

maa man

med andre, hvis Udtale
mere

e

er

med være;

Selvlyd, som
Tegn.
tvende nærgrænds-

udtrykkes ved

at

ligger Lyden ligesom

f. Ex. imellem

menlignes
hvor, ifjor,

Regel

imellem

samme

i, å og o, o og u, ø og y.
sammenligne de tvivlsome Lyde
og

tydelig og bekjendt; saaledes samved, Smed med Spid, til, Ting;

med vor, naar, Taare; onde, Bonden, MosBunden, bunden, Blusset; Bytte, Rygte med
Bøtte, røgte; enkelte Tilfælde maa afgjöres ved at lage Hensyn
til Oprindelsen; f. Ex. gjerrig, vil, bullen (Byld),
Kys, Støtte
(Stød), Skytte (skyde), Kløgt (klog), frussen (fryse), Kunst
(kunne), o. fl.
set

more

med unde,

4) Medlydenes Betegnelse.
Hovedreglen er,
Tegn.

at

disse skulle

betegnes

efter

Lyden

ved

de tilsvarende

a)
Disse

maa

Haar de og bløde

betegnes

efter

Udtalen;

Medlyde.
f. Ex.

Haab,

op;

Slags,

Verks; tyg, tyk; begge, Bække; redde, rette; sagde, sagte;

lagde, lagte; gjorde, gjorte; undertiden ere b
lydende, at de vanskelig kunne skjelncs fra

og g saa stærkde tilsvarende p

37

og k; f. Ex. tabt, skabt; knapt, skarpt; Tabs, Ribs, Dybs,
Haabs, Kræbs; Taps, Raps, Tops, Torps; stygge, Vagt, trygge,
hugge, bygge; Stykke, vakt, trykke, plukke, Stykke; i saadane
Tilfælde maa man tage Hensyn til Oprindelsen; f. Ex. næbbes
af Næb, næppe af knap, Vagt af vaage, vakt af
vække; undertiden agte paa andre Former af
Ordene, hvor Lyden viser sig
tydeligere; f. Ex. Lugt, Lugten, lukt, lukker.
Ved Afledning gaa de bløde b, d, g ofte
regelmæssig over

til de tilsvarende haarde p, t, k; og
ligeledes del bløde v, saavel ved Böjning som Afledning, foran t over til f. I alle disse

Tilfælde

forkortes en lang Selvlyd; f. Ex. Hob, hyppig;
Skib, Skipper; Vid, vittig; god, gotte; svag, svække; stiv, stift;
have, haft; skrive, Skrift; rive, Rifl; give, giftig; drive, Drift.
Den bløde K- og G-Lyd
betegnes ved kj og gj foran a, å,
o, u, e; f. Ex. gjaldt, Skjold, Gjord, skjule,
Gjed, foran i og
y indskydes aldrig noget j ; foran æ, ø, ö indskydes
,j, naar
Roden ellers i Dansken har

j

; f.

Ex.

6) Samme Lyd betegnes

gjöre, gjælde, skjælve.
ved flere

Tegn.

R-Iiydem.
betegnes ved K ikke ved C eller Q ; altsaa Kanon, Akcise, Karakler, Kanceli, bekvem, Kvinde, Kvast, Kvarter; !ks betegnes
ved x, naar
ved Böjning,

Bæks ;

s

lierer med til Stammen og ikke
med mindre denne

er

er

fordunklet;

kommen til

f. Ex.

Marks,

Oxe, strax, Lax, Sax.
Jf-Ijyden

betegnes

med

j baade foran

og efter en Selvlyd; f. Ex. ja,
Mjød, Hjærte, stjæler; Vejr, Sejr, lMöje, föje, Öje, arbejde;
i nogle Ord ved g; f. Ex.
jeg, Egn, regne, Dögn, Brægne,

Degn;

ej»

men

delte

er

som

j» öj, hvor endnu

æ

et

oftest kun Tilfælde med Stavelserne
n eller 1 kommer efter i
Ranime

Stavelse ; f. Ex. Hegn, Egn, Negl, Tegl.
Denne Lyd hör ikke
betegnes ved i og er let at skjelne fra I-Lyden ; f. Ex. lagttager, Jagt; ialt, gjaldt; Stierne, Stjærne; færøisk, Tröje;
Ruin, huje; overtroisk, Oktroj.
3

38

ï-tyden

betegnes ved v baade foran og efter en Selvlyd; f. Ex. Varme,
Vrede, Liv, Ævne, Gavn, Havre, tavs, Evropa, grov, flov, Plov,
Lov, Tov, Lav, Have, tav ; den skjelnes let fra u ; f. Ex. uagtsom, Vagt; Tuer, tvær; suede, svede; Aleuter, Levnet; men det
biode

betegnes

v

undertiden

fejlagtig

med

u.

S-lydem

betegnes ved s; f. Ex. save, hæs, Prins, Provins, Lanse, Duo
des; i Begyndelsen og Mitten af mange Ord af fremmed Oprindelse betegnes den (for at tilkjendegivc Oprindelsen) ved C ;
f. Ex. Cirkel, Centrum, Ceremoni, Princip, Diseippel; men z
bör ikke bruges i Dansken ; altsaa Sefyr, sirlig, Sone.

c) Medlydenes Fordobling.
En

Medlyd

Medlyd,

som

skrives

slutter

en

dobbelt,

hvor den høres dobbelt.

kort betonet

Stavelse, hores

En

og skrives

Medlyd; f. Ex. alle, Kamme, oppe, Straffe;
dog fordobels h, j og v ikke. Rigtigheden af denne Medlydsfordobling føles bedst ved at sammenligne saadane Ord som
Tote og Potte, Huler og Huller, Fader og Fadder, læger og
dobbelt foran

en

visse, spile og spille, hele og kriminelle, KavI de
Hoteller, Gramålikcr og Gramalikker osv.
hvor
som
den
fordoblede
MedSelvlyden bortfalder,
Tilfælde,
lyd skulde falde over paa for al udtales dobbelt, dér bortfalder
ogsaa Fordoblingen, og Medlyden skrives enkelt, være sig i
Enden af Ordene eller foran en Medlyd; f. Ex. Vid, lig! Kamre,
gamle, fordoble, sikre, ofre, Dotre, stikle, bitre, lutre.
Ejeformen af fremmede Egennavne .paa -us og -es skrives sædvan
lig us’s, es’s; f. Ex. Kroisos’s, Moses’s.
I sammensatte Ord skrives i Almindelighed hver Del, som
den skrives særskilt ; f. Ex. iagttage, ialt, Landsby, Godlhaab,
Frugttræ, alene, tilfredsstille; undertiden kunne nogle Lyde ved
Sammensætningen opsluges eller gaa over til beslægtede (assimileres); da har man i Skriften at rette sig efter Udtalen;

lægger,

teler og

vise og

39

f. Ex. Handske,

Læsø, Jylland,

Naskov,

Sjælland, Laalland

(laag, lavt, Land).

rf) Medlyde

skrives uden

som

at

høres

Udtalen.

i
Da

Medlydene aldrig betegne nogen egentlig Lyd, men kun
Afdelinger eller Grændser for Lydene, saa kan man uden at
skjule den riglige Udtale anbringe en Medlyd, som i Folge
Forbindelsen ikke kan lyde. Paa denne Maade bruges dog kun
d og h

som

et

etymologisk

Mærke paa Stamformen eller Stam-

ordet.
I»

beholdes foran s, sk, st, t,

naar

del

oprindelig borer

med til

Stammen i Dansk; f. Ex. hedt, hvidt, beredt, Handske (af
Haand), Skridt (af skride), Brædt (af Bræde), vidst (af vide) ;
men

intet d bör

indskydes,

naar

det ikke hører med til den

danske

Stamme; f. Ex. kysk, Søskende, hviske, vaske, granske,
Lanse, Provins, skilt (af skiller, men spildt af
Dans,
Sans,
vant
(af vænner, men vandt af vinder), vent (af
spilder),
hent
(af henter, men vendt af vender).
venter),
Naar

lyden

og

en

Medlyd, navnlig

r,

1,

n

kommer imellem Selv

d, høres d mindre lydelig; for

skrives og hvor det skal

udelades,

har

al vide hvor det
man

at

skal

agte paa Op-

rindelsen og Ordets Form,
kan
vær

naar en Selvlyd følger efter; f. Ex.
(kunne), Vand (Vande), vend (vende), værd (værdig),

(være).
H

beholdes foran

j

i

af Ordene, hvor det findes
jydske Sprogart; f. Ex. Hval,
Hværv, hver, Hvid, hvor, Hjald, Hjærte, ihjel, Hjort, Hjul,'
Hjorne, hvo, hvem, hvad, hvis, hvi, hvilken, hver, hverken,
hvor, Hvalp, hvas, Hvede, Hvepse, Hverv, hverve, erhverve,
hvælve, hvæse, hvid, hvile, hvine, Hvirvel, hviske, hvisle. Des
uden anbringes det i mange fremmede Ord som et etymologisk
i

v

og

BegyqjJglsen

Stamsproget og udtales

Mærke efter t og

r

i

i den

Begyndelsen

og Mitten af Ordet; f. Ex.
3*

40

Theolog, Atheist, Arithmetik, Rhythmus, Myrrha;
indenlandske Ord undtagen i Ordet thi.

men

ikke i

5) Tonetegn.
I

behøver

Almindelighed

ikke i Dansken at

man

betegne

Stavelsemaalet og Betoningen, da disse maa forudsættes bekjendte hos enhver Læser. Til i enkelte Tilfælde at betegne

Betoningen
af hvilke

har

man det brede O
og del skarpe Tonetegn ('),
dog sjælden bruger andet end det sidste; dette
give en forandret Stilling (’), naar det staar over

man

kan man og

det aabne ô og é.

del

bruges,

saa

Fald

plejer

Undertiden kunne disse
to

naar

man

ing betegnes da ved
De Ord,

Tonetegn.
for

løse

naar

nied For-

Tonetegn

samme

Grundlyde;

i

kun al

tonetegne ét af dem; bred Betondet brede, skarp Betoning ved det
skarpe
som

Tydcliglieds Skyld

danske Ord,

af nævnte Grund i visse Forbindelser

kunne have

de ved

Tonetegn,

Betoningen

ere:

dels

nogle

adskilles fra andre tone-

eller de ved langt Staveisemaal adskilles fra andre

Ord,

Ord, der vel have
dels

forskjellige

Ord have

samme

nogle fremmede Ord,

Betoning

som

men kort Staveisemaal ;
ved de betonede Endelser e, et,

cl, es, ens ere adskilte fra danske Ord, der regelmæssig have de samme toneløse Endelser; de vigtigste ere: én, ét

en, er,

(Talord), dé (Stedord), den (Stedord), dér (Biord), véd (Udsagnsord), Ros (Berömmelse), for (rejste), de fore, sid (Tillægsord), lig (Tillægsord), vis, vist (af vise), viste (af vise), Forvisning, vâr, en Brüd, Dug, du, kyste (af kyse), nys (af nyse),
Fyr,

al

faa, lét

;

Forstavelsen

i

nogle Ord, hvor

den har

Tonen: Forfald,

Forlægger, fornem, Forklæder, Forret, Forskærer, Forlag, Forsætter, Formand, Formand; Idé, Allé, Armé,
Kornet, Korset, Ballet, Kvartér, Manér, levér! Planét, Duét,
geme'n, Duel, Poléns, leve're, klarére o. fl.
Naar

man

maalet, da kan
ved at sætte

af én

eller anden Grund vil

betegne

betegne

Stavelse-

lang(-)og en kort Stavelse (“)
et Mærke over Selvlyden ; f. Ex.
Empcdokles, Mode.
man

en

I

41

Anni, l. Stavelsens Længde har man søgt at
betegne ved
understøttende h, understøttende e og Medlyds-Fordobling efter

følgende Kegler:
a) Stumt h bruges
Læn, Ked, Sal

mindelighed

i

Udraabsord,

(men dette

;

kun i

nu

som

aa! i! samt i Ord

er

overflødigt, og bruges
Ordet Uhr).

b) Understøttende e lindes:
1) overalt i Enslavelses-Udsagnsord paa
20 i

Navneord,

de

som

i Al-

e;

Enstavelsesord, der ende paa
‘^n’^dft'l^cP; naar de ere Flerstavelsesord, der ende paa en
betonet Selvlyd især i ; og i Ejeformen af alle
oprindelig
danske Ord der ende paa en Selvlyd;
3) efter a, o, ø i Stavelser, der ende paa en Medlyd;
dog i Almindelighed kun foran et haardt eller flydende
Bogstav og foran b, v, d, g kun i enkelte Tilfælde for at
nndgaa Forvexling.
c) Medlyds-Fordobling anvendes paa e, i, u i Almindelighed
kun foran et haardt eller flydende Bogstav og foran
b, v,
d, g kun i enkelte Tilfælde for at forebygge Forvexling.
Men ligesom man i Dansken aldrig bör
bruge stumme
Selvlyde, saaledes er en slig Fordobling saavelsom Understøttelse af forkaste; thi
naar

ere

'

1) foraarsager den stor Uoverensstemmelse; først undtages fremmede Ord; f. Ex. System, Papir, Natur, Matador;
men

fra denne

Undtagelse undtages igjen Karakter, Kanel, Stil,

Vin, Kur; dernæst undtages nogle indenlandske Ord : min, din,
sin, Hjul, Skjul, Urt, stor, Spor; endelig undtages de Tilfælde,
hvor Selvlyden formedelst Endetillæg efter den
almindelige
Stavebrug kommer til at slutte Stavelsen ; f. Ex. Benet, Skrinet,
Huset, de fore; men herfra undtages igjen Roning og Syning.
Herved blive selvsamme Lyde ikke blot i analoge men i selvsamme Ord

skrevne

tros; Bysbarn, lys;

forskjellig; f.
Jomfrus, Riges;

Stene; Ben, Bene osv.;
2) den skjuler Udtalen, da

Ex.
en

Trosbekjendelse,
Sagas,

et

Ma-

Riges; Sten,

man ikke kan skjelne hvad der
Stavelser; f. Ex. Ler, Leer; Ro, Roe;
Ros, Roer; etVridlbor, en Eneboer; Røveri, Materie; Geografi,
Historie; en Ten, Sneen; jeg ser, en Seer; jeg 1er, en Leer; en
er

e'n og hvad der

er

to

Bi, at bie; cn Gru, at grue; en Bro, en Due; en Ble, Bleer;
Le, Leer; en Bro, Broen, Broer; en By, Byen, Byer osv.
Anni. 2.

tegn

over

P.

Syv

dend vokal,

var

den

som

cn

første, som foreslog „at sætte et
skulde holdes længe paa“; men man

42
vedblev efter Erik

Pontoppidans Exempel at bruge Vokalfordobling og understøttende e. Höjsgaard foreslog et kunstigt
Dette blev fuldstændigere udviklet af
Tonetegningssystem.
Rask, som brugte forannævnte Tonetegn ; disse ere her brugte
overensstemmende med del i Madvigs latinske Grammatik udviklede simplere og naturligere Skema (se foran S. 8).

6) Skilletegn.
a

Naar

Deling

man

vil afdele Ordene i

i Enden af

en

Deling bestemmes

Van-drende;

Stavelser.

)

Stavelser; f. Ex. ved Ordenes
bruges Kindetegnet (-). Denne
efter Udtalen; f. Ex. Vand-rende og

Linie:

alene

sammensatte og afledte Ord

f. Ex.

deles, ligesom

de

cre

imellem to

sammensatte;
Kop-ar, Ven-inde;
Medlyd
Selvlyde regnes i Almindelighed helst til den første; f.Ex.Nøg-el,
Sad-el, Öj-e; (men efter den almindelige Stavemaade regnes
Medlyden lil den sidste Selvlyd, naar den ikke er j eller x.)

b)

en

Sammensætning

To eller flere

Ord,

som

skulle ogsaa skrives ud i

sætte;

men

imellem

Bindetegnet; f.
segelse, Kvæg-,

Ex.

sammenstillede lil e't

Ex.

iværk-

lange og dobbelte Sammensætninger
Guld-Dameuhr, filosofisk-juridisk

skrives
Under-

el enkelt

Ord,

Begreb

som ere

eller

sammenstillede for at ud-

Begrebsforhold uden

at

sammen-

imellem

Opholdet
forskjelbetegnes i Skrift ved et lille Mellemrum imellem OrdFor al bestemme, hvad der er Sammensætning og hvad

Ord

ene.

der

Ord,

Altertavle, Skrivetoj,

sættes, skulle ikke sammenskrives.

lige

Sammenstilling.

Heste- og Krammarked.

To eller flere

trykke

ere

e't; f.

og

Sammenstilling, maa man tage Hensyn til Betoning, BojBegreb; f.Ex. Betoningen viser næsten altid, hvor Navneord, Tillægsord, Tillægsformer og Udsagnsord
skulle skrives i e't; f. Ex. en Rigsbankdaler, daarekistegal, iöjnefaldendc; Bojn in gen viser, at man skal skrive hvo som
ning

er

og Ordenes

43

helst

(hvad som helst) og halvanden (halvandet) ; selv femte
sammenskrives, da det ikke udtrykker noget enkelt
Begreb; ligeledes afhænger det af Ordenes Begreb, hvor man
skal skrive overalt, engang, saasnart, og hvor man skal skrive
over alt, e'n
Gang, saa snart.
ikke

maa

Naar Forholdsord

foran Navneord og Tillægsord
manglende Biord, "bor säadäne adverbielle

for at erstatte

sættes

(biordagtige) Udtryk ikke sammenskrives; f.
Magt, i Øvrigt, med mindre, i Live, i Tide,

Ex. i

ved

Stand,
Bords, i

til

i

Dag; derimod sammenskrives slige Udtryk, naar Hovedsædvanlige Betydning og Brug, som det har
udenfor Sammensætning; f. Ex. underhaanden, overhovedet,
itu, især, islæden; ligesaa naar Hovedordet aldeles ikke bruges
som selvslændigt Ord; f. Ex. igjen,
iflæng, ifjor, ihjel; ej helAar,

ordet taber sin

1er bör Ordene adskilles,

hyppig,
f. Ex.

at

naar

de ère korte og forbindes saa

ligesom har glemt,

man

at de

egentlig

to

ere

ligesom, ligesaa,. ogsaa.

Ord;

,

Forholdsord og Bindeord,

som ere

dannede

ved^aW

menstilling, skrives ligeledes ud i e't, naar den sidste Del er
ubekjendt eller forældet, og gaaet ud af sin oprindelige Ordklasse; f. Ex. igjennem, iblandt, imod, formedelst, fordi, omendskjont; ogsaa

naar

de bestaa af Smaaord og

ere

dannede

derved, at sidste Del af Sammensætningen er bortfalden; f. Ex.
saalænge (som), saasnart (som) ; derimod i Forhold»
Hensyn til, i Følge, i Fald.

cj
betegnes

ved

De större

Opholde

i

talen

Sætningstegnet, Ledtegnet, Delingstegnet

og Slut-

ningstegnet.
Sætningsteg-nef (Komma [,])
.anbringes 1) imellem, lo.sammenhørende Sætninger,
den

ene

ikke

er

fuldstændig; dog

kan

en

om

endog

ufuldstændig Sætning.,

tilføjes ved og, men og lign. uden Komma; 2) foran og efter
en
Apposition (Samstilling); med mindre de samstillede Ord
ere at betragte som ét
Begreb;.3). foran og efterret Indskud;
4) imellem sideordnede (koordinerede) Ord, der staa ved Siden

U

af hinanden uden Bindeord ;

dog forbindes det sidste sædvanlig

med det næst sidste ved og, eller og

med

mindre det

Navneord, hvortil

sidste med det

f. Ex. den tapre,

imellem de

især

sætningen,
skilte Dele; 2)

det

navnkundige, sejerrige franske

Ihecttegnet

bruges I)

lignende uden Bindeord,
Tillægsord, hvoraf del
svarer, danner ét Begreb;

flere sideordnede

er

Hær.

(Semikolon [;])
af

forskjelligeLed

Forsætningen og EfterSætningstegnet, adbegrunder, indskrænker

disse have flere ved

naar

Led tilföjes, som
foregaaendeTanke; anvender den paa enkelte
Tilfælde, oplyser den ved Exempler, eller udtrykker en Modsætning; 3) overhovedet imellem saadanne Led eller Dele af
Talen, som ere saa løst forbundne, at Sætningstegnet vilde være
for lidet; f. Ex. han foreslog de Anstaller, som hieve gjorte;
han svarede kjækt, da man opfordrede Byen til Overgivelse;
naar et

eller udvider den

han

sparede

hverken Liv eller Formue

men

stred

som

en

Helt.

USeliaig-stegBiet (Kolon [:])
til al adskille

Forsælningen fra Eftersætningen, især
Led; dog bruges ogsaa (—,)
dertil; 2) foran en Opregnelse og Anførelse; bestaar denne af
en ny og vidtløftig Sammenhæng, skrives et stort BegyndelsesJJl
bogstav efter Delingstegnet.

bruges 1)

enhver af dem bestaar af flere

naar

Slntningstegnet (Punktum [.])

bruges,
ogsaa
et

„

»

naar

som

Meningen

er

til Ende.

Det

Forkortelseslegn, hvorefter

Skilletegn, dog

ikke

man

samme

Tegn bruges

endnu kan

anbringe

letlelig (:).

De

.

som

tjene

til at

øvrige 6 Skilletegn,
tilkjcndegive Sætningens Natur,

F'oredragsteg'ii.

Spö
r

r

gsm a al s t egn

tegn (!) bruges, det første,
naar

et

Udraab

til Ende.

naar

et

kunne kaldes

(P) og D draahs-

Spörgsmaal,

Dersom

Meningen

det
til

sidste,

Ende,
Slutningslegn men stort Begyndelsesbogstav efter disse.
Indskudstegnet () betegner et Indskud, ofte et
enkelt Ord, som kunde være borte uden at forstyrre Meningen.

anbringes

intet

er

er

45

Anførelsestegne t
anfører

gjöres

som

en

(„

u

) anbringes foran og efter det,

andens egne Ord.

Læseren

^jr^delsestegngt
Anm.
Der

man

Ved Tankestregen

(— )
opmærksom paa noget vigtigt eller uventet,
(... eller —) viser, at noget er udeladt.

gives adskillige Mærker og Forkortelser; til
Afkortelsestegn (Apostrof [’]), Forklaringstegn
(a:), Kvadrattegn (CD), Dødstegn (f) og Paragraftegn (§); af
de sidste ere vore Taltegn (en indisk Opfindelse) de vigtigste.
de første høre

46

Hf»*

1) Fremmede Ord.
Naar fremmede Ord have antaget dansk Udtale og Böjning
Afledning og Sammensætning behandles

og de i Henseende til

som andre danske Ord, hvormed de maa anses for at være
overensstemmende, betragtes de i et og alt som danske, og
skrives altsaa efter den danske Udtale, som de have faaet;
f. Ex. Biskop, Skole, Kasse, Krønike, Manøver, Møbel, Butik,

Men

Residens.

mede,

maa

hvorfra de

saalænge

fremmede Ord vedblive at

de skrives paa

samme

Maade

som

være

i det

frem-

Sprog,

antages at være komne ti[ os; f.Ex. Bataillon,
partout,
jaloux, Vaudeville.
Etage,
Dog betegnes det græske
Ki (latinsk Ch) og det latinske C foran a, o, u, foran en Medlyd og i Enden af et Ord, hvor det i Latinen har K-Lyden,
vedK; f. Ex. Karakter,Ekko, Epoke; det græske Fi (latinskePh)
betegnes ved F; f. Ex. Elefant, Fysik, Profet; i Overensstemmelse hermed skriver man og Salme, katekisere og lign.
Ogsaa forandres Ordene ofte i Enden, især for at kunne

modtage
a,
af

maa

dansk

Böjning;

f. Ex. det latinske us, a,

on) bortkastes ofte ligesom det Iranske
et Ord; f. Ex. Gramatik, Proces, rar;

latinske t

um

stumme

e

(gr.

os,

i Enden

da forvandles det

den franske

Slutningsendelse ce til s efter
Medlyd, men til ts efter en Selvlyd ; f. Ex. Audiens, Allians,
Differens; Horats, Fundats, Justits; i Mitten af Ordet plejer
ligesom

en

beholde t, hvilket altsaa maa læses snart som
Motion
; snart som s ; f. Ex. Direktion, Aktion.
Nation,
man at

Tilfælde have vi

dog

ds efter

en

ts ; f.

I

Ex.

nogle

Selvlyd; f. Ex. Plads, Palads,

47

I Ord, som ligefrem ere optagne af det
Buskads, spadsere.
tyske Sprog eller ere fælles for Begge Sprog, svarer äu og eu
til öj; f. Ex. Söjle, Pröjsen; au til aav eller ov; f. Ex. flov
eller flaav; stumt h, understotiende e og Selvlydsfordobling
falder bort; f. Ex. Aner, gedigen, Stat; oli til k eller g, chs
til ks, cht til gt; f. Ex. sikker, Magt, Voks, Pagt; v til F;
f. Ex. Folk; sch til sk, skj og foran Medlyde til s; f. Ex.
Skalk, Skjelm, Sne; tscli til sk; f. Ex. tysk (deutsch), Pisk.
(Peitsche), klaske (klatschen).
Overhovedet bruges en stor Del fremmede Ord, som vel

efterhaanden have antaget dansk Udtale og Böjning, men dog
Sproget som enkelte og afbrudte uden nogen synlig Op-

staa i

rindelse og uden Alledsord eller

dog

kun

med faa og altsaa

fremdeles

betragtes som fremmede; f. Ex. Löjtnant (Lieutenant), Kaptejn (Capitain) ; hvorvidt saadanne Ord skulle
skrives efter den danske Udtale, maa i mange Tilfælde bemaa

tragtes

som en

De franske Ord

Smagssag.

Henseende foraarsage den störste
til Udtalen af dem

ere

de,

Vanskelighed;

som

i denne

med

Hensyn

følgeude Overgangslove de vigtigste:
ai gaar over til æ; f. Ex. militær, prekær; eu til o; f. Ex. Direktor, Traktor; oi til o; f.Ex. Kontor, ou til u; f.Ex. Butik,

Guvernør;

u

f. Ex. Byraa

ere

til y, ofte til u; f. Ex. Uniform ;

(Bureau), Saavegarde;
Kvalitet; i Slutningen

au

og

eau

til aa;

qv i

Begyndelsen af Ordet
tit kv; f.Ex.
til k; f. Ex. Butik, Paryk;
gu til g; f. Ex. Geridon; eh til sk (eller sj); f.Ex. Skæf (Chef),
Marskandiser, Marskalk, skikanere; det bløde 1 (il, ille) til lj
(eller llie); f. Ex. Talje eller Tallie, Detalj eller Detallie; gn
til nj (eller nnie); f. Ex. Kastanje eller Kastannie, Spanjen
eller Spannien, en Kampanje.
Forfædrene

Anni. 1.
som

optoges

i

Sproget,

brugte at behandle fremmede Ord,
danske; men fra 1760 begyndte

som

indfore den Skik at skrive fremmede Ord paa fremmed
N. M. Petersen har i sin danske Orddannelseslære 1826

man at

Vis.

nærmere

undersøgt

dette Æmne og opstillet

fremmede Ord kunne betragtes
Anm. 2.
Egennavne.
som have faaet dansk

Navne,

som

Regler

Steders, Folkeslags
Udtale,

for,

naar

optagne i Sproget.
og Personers

beholde i Skrift den

Form,

48
hvorunder de ere almindelig bekjendte; f. Ex.
Sverrig, Frankrig, Brunsvig, Paris, Pröjsen, Moses, Telemak, Athenen; derimod maa Egennavne, som ved
Omklædning kunne blive ukjendelige, helst skrives efter den Bogslaveringsmaade, de Folk og
Personer, der føre dem, følge; f. Ex. Manchester, Newton,Pichegru; saaledes ogsaa græske Navne; f. Ex. Makedonien,
Foinikien, Kypern, Feidias. Ganske fremmede Navne paa fjærne

Folk eller Lande indrette vi efter vor Udtale
og Skrivebrug;
f. Ex. Ginea, Asjantierne.
Navne paa nu levende Personer ere
disses Ejendom og maa behandles som saadan.

\
2)

Retskrivningen s

aj
Det danske
som
som

De fire første Perioder.

Sprog har

udviklet

sig

af det oldnordiske

under Navn af dansk

Sprog,

Tunge fordum taltes i hele Norden;
egentligt Skriftsprog begynder det kort efter Kristendom-

Indførelse eller omtrent

ens

Historie.

N. M. Petersen *) fire Perioder

i hvilke Sproget efter flere

Dansk:

noo.

I dels

naturligvis

Forandringer gik

1) ældste Dansk fra

1100 til

men

over

til nuværende

1250;

2) ældre Dansk (1250—1400); i disse

Ordforbindelsen endnu den gamle,

Udvikling antager
Grændser,

uden skarpe

er

Ordforraadet og

Sproget forandres

især

med

Hensyn til Bojningssystemet;
3) gammel Dansk (1400—1530);

den af de indslrommende
af hvilken

Tyskere

stor

i denne bevirker
Mæng-

Forandring

og

Gjæring,

omsider det nuværende Dansk

bliver blødere især formedelst Folkets
f. Ex. p imellem tvende

fremgik ; Sproget
undertrykte Tilsland;

Selvlyde forvandles til b, t til Ih eller
dh; k til gli eller g; man optog lyske Ord og forkastede eller
glemte mange gamle herlige Kraftudtryk;
4) fra
ved

1530 til 1700 vandt

Sproget

gramalikalskBearbejdelse; Overgangen

Med Kristendomen indførtes
skrift. Dennes Anvendelse

ogsaa

loraarsagede

•) Det Danske, Norske

og Svenske

Fasthed i Formerne

fuldendes.

den

latinske

allerede fra

Sprogs Hist.

Bogstav-

Begyndelsen
Kbhvn. 1820

.

49

nogen

Uregelmæssighed,

som

tildels endnu ikke

er

forsvunden,

ganske passer til det danske
Sprogs Lyddele, i det den dels har Tegn for Lyde, som ikke
findes i Dansken, dels ikke har Tegn for alle det danske Sprogs
Lyde, hvortil kommer den Omstændighed, at man undertiden
i Skrift vedblev al beholde Betegnelsen, uagtet Lyden efterda den latinske

Bogstavrække

ikke

Sproget; Exempter paa delle sidste
Saaledes
(ti) Dögn (Döjn), Kristendom, Dom (dam).
i
4
ere de
Bogstaver c, x, z, q egentlig overflødige Dansken;
deres Brug har derfor til forskjellige Tider været omtvistet og
Om Betegnelsen af e, æ, o, å
er aftagen især efter Syvs Tid.
Til at betegne 0 og ö-Lyden opfandt man Fier foran talt.
haanden
ere

var

forsvunden af

thi

-

guren 0 ; senere kom (del tyske) ö til. Til de tvende Medlyde
j og v havde Latinerne ikke egne Tegn men udtrykle dem ved
Sclvlydstegnene i og u; vore Forfædre derimod betegnede v
ved samme Rune som f, nemlig ved fe. Ved Indførelsen af den
latinske Bogstavrække i det gamle Norden erholdt eller beholdt
f, der traadte i Stedet for te, Lyden af v efter en Selvlyd; men
ved Oldsprogets Overgang til nyere Dansk glemte man den
oldnordiske Retskrivning og kjendle kun f fra Latin og Tysk
som cf; man fandt derfor delle Bogstav alt for haardt til at

udtrykke Lyden, især

da

man var

kommen i den Uvane at for-

doble det, og greb da til det Middel at tilfoje u (eller v) snart
for snart bag ved for at vise, det var det bløde f, man mente,
Da endelig Adskillelsen af u og v blev, alsige v.
især
ved
Peder Syvs og Erik Pontoppidans Bestræbelmindelig
Adskillelsen af j og i blev allerede 1586
ser, afskaff'edes ffv.

det vil

fremsat af Jakob

Madsen,

senere

af

Syv

og fl.

midtages slige Uregelmæssigheder, som fulgte med
Indførelsen af en Bogstavrække, som ikke var opfunden for
Sproget, var Retskrivningen i de to første Perioder simpel og
naturlig; endnu i ældre Dansk hører Selvlydsfordobling til UndNaar

tageiser, formodentlig fordi man endnu efter Sprogets naturlige Stavemaade regnede Medlyden til den foregaaendeSelvlyd;
derimod udbredtes Selvlydsfordobling, og h brugtes dels som
et Tonetegn dels ved Medlyde for at betegne den blødere Ud-

50

tale; f. Ex. och, brefh, gighæ, mæth. I tredie Peiiode
log den
tÿske Bogstaveremaade Overhaand ;
Fordobling af Vokalerne

bruges almindelig

too, deø;

til

at

udtrykke deres Længde; f.

Konsonantfordoblingen

Ex. roo,

brugelig med og uden Betydning; overhovedet bruges en Mængde
overflødige Bogstaver;
f.
er

Ex. siidhen

(siden), guodh (god), gauffe (Gave), thiidt (did);
e er ikke
sjældent i Mitten af Ordene. Kort
efter Reformationen findes en
simplere Retskrivning hos nogle
Forfattere; f. Ex. Krisljern Pedersen ; men snart
begyndte man
igjen at kunstle paa Retskrivningen især formedelst Efterabelse
understøttende

af Tysken.

Fra 1603 forbedredes

Retskrivningen igjen noget
Syvs Bestræbelser; men ved Siden deraf spores
ogIndflydelsen af den tyske Betegnelse ; saaledes beholdt man

ved Peder
saa

ikke blot
men

Selvlyds-Fordoblingen til at betegne Stavelsens Længde,

overensstemmende

Begyndelsesbogstaver
ikke efter de

samme

(en naturlig Følge af

og

understøttende

e

tilligemed

de store

kom

ogsaa i Mode henimod 1700, dog
Regler, som nu følges, ligesom der
og,
en saa

kunstig Betegnelse,) i denne HenUoverensstemmelse imellem samtidige Forfattere, som
ellers hylde samme
Principper i Retskrivningen.
seende

er

b~) Retskrivningens Behandling.
Fra den

Tid, da der for det nuværende Dansk havde dansig en almindelig Skrivebrug, kan man hos dem, som have
opstillet Regler for dansk Retskrivning eftervise e'n af disse to
net

Fremgangsmaader: enten betragtes Sproget som givet i og med
den vedtagne Skrivebrug ; at forandre denne er
altsaa det samme
som al
gjöre Forandring i Sproget; eller Skrift betragtes som
et

vilkaarligt Kunstværk, man selv kan indrette og anvende
Hensigt. I første Tilfælde kan egentlig ikke være Tale
om
nogen videnskabelig Behandling;
Retskrivningslæreren har
efter sin

i

Grunden

som

ikke andet at

tilfældigvis,

gjöre

end at skildre den

ofte ved enkeltes

Griller,

Mode og ved Vanen har faaet Lovskraft.
hylde dette Princip, følge i
I sidste

Tilfælde tages ogsaa

nu

De,

Skrivemaade,

engang
som

er

bleven

i vore

Dage

Almindelighed Molbechs Ordbog.
Hensyn til Brugen, men saaledes,

51

Rctskrivningslærercn søger at uddrage de Love, som
følger, efterviser deres Grund og Nødvendighed og søger i

at

kel te Tilfælde, hvor del urigtige

er

den
en-

hieven Mode, at føreSkrive-

brugen tilbage til sine egne Love. Denne Fremgangsmaade er
fulgt af Peder Syv (Betænkninger 1603. Sprogkunst
1685), Höjsgaard (Anden Prøve 1743. Grammatika 1747), og

bleven

J. Baden

1785.

(Forelæsninger

denne Henseende

er

Rasks

1801); men et Hovedværk i
„Forsøg til en videnskabelig Dansk
han har bragt den danske Retskriv-

Retskrivningslære“, hvori
ning i et System, der er grundet paa Tænkningens Love i Almindelighed, paa vort Sprogs Natur og sammes historiske Udvikling og endelig']RCPStattfSpToget og Nabosproget. Fra 1826,
da Bogen

udkom, kan man regne der er begyndt en ny Bevægclsc i den danske Retskrivning. Nylig har N. M. Petersen i en

Afhandling

den nordiske Oldtids

„om

anbefalet Rasks
som

have
at

Nutiden“

nogle smaa Forbedringer,
ses af følgende Prøve: Men grunde må ;jeg naturligvis
til at önske denne skrivebrug anvendt, og det er billigt,

jeg

og

Betydning for

med

Retskrivning

meddeler disse

grundene

I det

...

væsentlige

er

Rasks antaget

herfor kan enhver lære at kende hos

han kender dem allerede ;

ham, eller

ubetydelig afvigelse (udeladelsen
træder tydelig nok frem,) har jeg

en

af j, hvor lyden uden dette
andensteds allerede retfærdiggjort, hvortil endnu kommer
ensstemmelscn med svensk skrivebrug.
behøver at

omtales,

de såkaldte latinske
af store

næsten

er

bogstaver

kun den udelukkende

i navneord

begyndelsesbogstaver til ligesom

finder ikke sted

mere

....

at

Tyskerne og os, og
verden; den kan derfor

den

tjener

brug af
Denne brug

udmærke navneord

hos nogen enesle civiliseret

hos

over-

Hvad der derfor her

nation,

ikke til den mindste

uden

ting

i

ikke anses for andet end cu særhed.
både den og den gothiske bogstavform, have vi

Begge dele,
fået fra Tyskland, og begge dele vidne
vedholdenhed ved den tyske Jiteratur.
erklære os,
bære

at vi

om

vor

Det

er

afhængighed og
på tiden, at vj

lade verden vide, at vi ville høre op med at
og med selvbestemmelse ville træde ind

Tysklands slæb,

i de øvrige civiliserede

evropæiske folks

række.

62

c) Bogstaverne.
og 10de Aarhundrcde kom til
blev med Kristendomen den latinske Bogstavskrift

Da Nordboerne i del 9de

England,
bekjendt og efterhaanden indført. Det var det ar.gelsaxiske
Alfabet, et fordærvet latinsk, som i Forbindelse med den ældre
Munkeskrift, en fordærvet latinsk Majuskelskrift, som først kom
til Norden; dog havde disse stor Lighed med de rommerske
Bogstaver;

fra det 12le til det 15de Aarhundrede dannede

men

sig iblandt de golhiske Folkefærd
anden

mere

kelskrift,

i det

nordvestlige Evropa

fordærvet Afart af de latinske Bogstaver,

som

sædvanlig

en

en

Minus-

kaldes Munkeskrift, fordi Munkene til

skrivende; den gik dog den Tid
Bogtrykkerkunsten opfandtes af
gothiske Folk, gjordes naturligvis Trykstilene den Tids og det
Sleds Skriftbogslaver saa ligt som muligt, for at Folk kunde
læse de trykte Bøger uden Hinder. Men da Bogtrykkerkunsten
den Tid næsten

vare

de eneste

under Navn af latinsk.

Da

udbredte sig til Italien og andre sydlige Lande, hvor man var
bleven den gamle rommerske Skrift mere tro, gav man ogsaa

trykte Bogstaver den smagfuldere rundere Form, som man
forefandt i Haandskrifterne, ja forædlede den snart endnu mere
og bragte den nærmere til den oprindelige Form hos de gamle
de

Rommere,
skriften.

men

Da

herved skiltes den

man

i

mere

og

mere

fra Munke-

sydlige Lande først sysselsatte sig med

at

Forfattere, blev den forbedrede Skrift
til
Latinen
af de nordligere Folkefærd, uagtet
anvendt
ogsaa
Munkeskriften som mere bekjendt vedblev at anvendes til Lands-

udgive

de

gamle

latinske

begyndte at kaldes efter Sprogene, som den anI senere Tider har man
til, tysk, dansk, svensk osv.
kaldet
Navn
den
et
med
gothisk efter de gothiske
almindeligt
uddannet
have
den
og længst beholdt den.
Folkefærd, som
Munkeskriften, som mest lignede, hvad vi nu kalde Fraktur

sprogene og
vendtes

eller

Svabakerbogstaver,

var

dog

Kroge og alskens Kruseduller,

simpledes noget

i

saa

overlæsset med

at den snart

Tryk; den nuværende

Bistræger,

forandredes og for-

Form af

gothiske Trykplejer nu at

stile blev omtrent 1570—80 indført i Danmark og

kaldes dansk til Forskjel fra den ældre Form,
Fra

1750

har

som

man

liar beholdt

trykt danske

af Munkebogstaver.
maatte emske, snart
liøger med latinske Bogstaver, som man
saakaldte
de
danske, da del aabenbarl
ganske kunde fortrænge
de skulle lære at læse
at
for de fleste er unyttig Tidsspilde,

INavn

tredobbelt og skrive dobbelt.
Anni.

Mimerne.

For Kristendomens Indførelse havde Nordboerne egne BogIndskrifter paa Siene, Ringe
staver, Runerne ; med disse findes
indtil omtrent 1400. Man antager alog andre Mindesmærker
i Førstmindelig, at Alfabetel eller den saakaldte Runerække
var
dette
Men
Alfabet
bar bestaaet af 16 Bogstaver.

-ningen

Selvlydstegn
meget mangelfuldt, da man f. Ex. kun
efterliaanden især ved al
a, i, u ; derfor forøgedes Runerækken
man satte en Prik
tilföje Punkter paa nogle af Runerne; f. Ex.
i kaun, naar den skulde betyde g, ligesaa i ur, naar den
Af den saakaldte forøgede Runerække
skulde betyde y og ti.
som
f. Ex. i det mærkværdige Haandskrifl af skaanske Lov,
havde tre

el
findes paa Universitetsliibliotlieket i Kjebenhavn, følger lier
som
den
Runeindskrift,
lier
er
bekjendte
tilfö.jet
Aftryk. Ogsaa
ved
staar paa en Runesten, der forhen fandtes paa Gorms ltöj
nu
er henflytlet til Kirkemen
fra
Mil
Vejle)
(l'A

Jellinge
gaarden.

54

Runerækken

Y

(è

f)

J

(fje).

|^ th,
\ ^ ^ Ö, ä,

thus.

|
Y

i, is-

JÇ /| Y

nr.

i',

i

r>

reid:

g,

k,

ös

(ows).

h, hagl.

^^

n, nand.

e>

år ( awr )

i

s, sol.

^

t, d, tir.

^

b, bjarkan.

kann.

)jC

a’

1, logr.

Y

(p ni,

/[\
Stungne

y, », r, yr.

Runer i

%

Y

f

4

madr.

En Runeindskrift

i

*<num mt\YA Mp Ki-friRfit
vm m\i wf KnRt r#nR w
mm P\m\ 4>hr>hK*/i^W
mmk un m m wtow
mm mnHf
y RRmt#
m t
..

Harald

konge

l>ad

(a : hod) gjëre köj

denne

efter CJorin fader sin og efter Tkyre moder sin.
Ren

Harald,

som

mark liele og

sig (islandsk ser) vandt Ranog antog kristendomen.

Korge

-‘♦»»a©:i'«CW :e c««.«*i

(v

^

^

.

„*/«

*■

*

A

A.

M a
V r4>

*

Y

> A

.*
*

n*
%

* *

V* £

h fr/

m

£- -M
-v v

*Y

a

t

<
-r

/

.

ii

.,

^

s.’
rA

J|

j

/m.'/r*!'

am* X'
^à., J X'.
/?t£t. g/

m "■■

å /\'4*
**

4i

MJ

?y/

$v5u
7^ icijfyyfjø
i

jfttø

j4 y

%,f

<fà*sù&~4 <£■ /Styg
y
-p> S'/rø

Jkfr 4a

/Ué

/,* * »’/Vilj,

rfg

*4
5

~

>J

;

*'

%

4t/'

^

w
f

ßy^pi

knifft

/w !ü
1

& it>%

mt ***
‘

vMmÊÊ
'/A\

j&r

/frf#, J,#/

:

■

'S#«**

