DET KGL.
BIBLIOTEK
Royal

Danish

Library

Digitaliseret af Digitised by
DK
Materialet

værket,

er

fri af ophavsret. Du kan

også til

kreditere

kopiere, ændre, distribuere eller fremføre

kommercielle formål, uden at bede

om

tilladelse. Husk altid at

ophavsmanden.

UK
This work has been identified

being free of known restrictions under copyright
law, induding all related and neighboring rights. You can copy, modify, distribute
and perform the work, even for commercial purposes, all without asking permission.
Always remember to credit the author.
as

m\a

Datt|k itiletioø
tit

Setørnttoråning

i

9Mer3maaIet,

ubøtoert af

JL l«rø.

gørfte Surfu«.

Kø Isenhavn.

fiiøjettjatm.
Œijr. Streit & Sons forlag.
£ f)i

e

I

? ê

53

o

g t r 9 Heri.

1864.

$&

^Bab

Bi

?

j U-^

^er IjaBe titfigtet, er at gbe bem, fom ønffe bet,
itjcenbe tit oeb ©etBunberbiéning at ertjBerbe fig
be itøbtørftigfte funbfïaber i SDîoberêmaatet og betS 9îet
ffrioning. 3 benne fpenfigt tjabe Bi bels giBet ftîegter for
Orbeneê ©øining, IfBitte hegler ere opløfte Beb Stemplet
meb tittførenbe gorttaringer, bels ubarbeibet ialt 9 2)obbett
ftile, ben ene meb geit, ben anben feitfri, meb Ijoéføiebe
nærmere begrunbebe fKettetfer,
famt anattyferet 3 ©tite meb
^enftjn tit ©teborbene i ben ene, UbfagSorbene i ben anben
og famttige OrbftaSfer i ben trebie, og bernæft famtet en tit
fœrffitt Snbtrinbing inbrettet fftetfïribningSorbbog, inbetiotbenbe
be i bet banffe ©prog brugelige Ørb, meb
ØpItySning cm Sjøn,
©øining og Ørbttaéfe, famt gremmeborbeneS 23etijbning og
StnBenbetfe. ©eb enbetig at fyaoe titføiet negte atminbetige
©emcerfninger om ©cetningëtceren og Sîetfïrioningen, foruben
bem, be oøemtæonte Wetteifer ïfabe gibet Stnlebning tit, tjaabe
bi, at bet maa Bære laffets oS at mebbete en UnberbiSning,
ber, naar ben anbenbeë rettetigen, Bit funne gibe ben fore
løbigt fornøbne 3nbfigt i Sproget cg gœrbigfyeb i beté ©rug;
naar ba bette
©runbtag Beb ftabig Øbetfe er bteben befeeftet,
Bit ber i et fenere ÄurfuS meb §etb tnnne
bpggeë bibere.
et

SØiibbet

^nb|oIb.
©ibe.

A.

B.

C.

SInmcerlntnger
SnMebenbe Semœrfntnger
SHaøneorbet I.
(Snbbeling, Sfjøn)
II. (fffenbeorb, gtertalêbannelje)
III. (glertalsbannelfe)
IV. (Siefalb og §oêftitling)
ïitlœgêorbet 1. (Snbbeltttg, Støenbelfe, SntetfjørtS«

1

11
2

—

6

—

14

21

—

øg

gier«

talêbatmelfe)
©teborbet I.
—

29

II.

—

II.

(©rabbøtnittg)
(®e perfonlige ©tebørb øg ©iejteborb)
(£>et tilbageøirfenbe, be gjenftbeø tilbageøtr«
fenbe, ubeftemte, uf>erfontige, paapegenbe, fyør«
genbe øg bentotfeube ©tebørb)

....

Salorbet

58

66

77

Ubføgnéorbet
—

I.

(Snbbeling; gormer,

II.

(SDe 2 SBøintngømaaber, SBøiniitgøtaøIe,
uregelmœêftge ©øtntnger, fœrfïilte Semcerfn.

3Kaaber øg SEiber)

.

.

®iorbet

81
89

101

gorlfolbêorbet

102

SBinbeorbet
Ubraabøorbet

104

.

D.

42

105

©yempler meb gorftaring:
9îr. 1. gœïïeêîjonê 97a»tteorb
2.
Sntetfjønø fftaøneorb og glertaløbamtelfe
3 øg 4. glertalébannetfen
5. Sftaoneorbeneø ©iefalb
3.
SEitlceggorbet, mibbelbart forbunbet meb îîatoneorbet
9. SLiiïcegêorbet, umibbelbart forbunbet meb 97aøneorbet
11.
®iH<rgøorbeneø ©rabbøtning
1—5. SKaøneorbenes Ombytning meb ©teborb
57 og
15—16. ©teborbene« SIntoenbelfe
23—24. Ubfagnêorbeneê SBøintng
.

2

„

6

„

14

„

22

„

30

„

42

„

„

.

.

49
65

„

71

„

97

II

1

Sçttilb

3

meb SRettelfer

—

7

II

—

15

tneb

—

Wetteifer

17

Sorben

23
meb Sîettelfer

—

25

SÄgerbtjrfntngSforbebringer, ©raining
—

31

meb

—

Wetteifer

33

granfltn« ©ttløeelfe
—

—

43

meb

Jtettelfer

45

Sæøning

50

meb

—

Wetteifer

53

SJÎijtaarêtiben
meb

—

Om

59

Sîetteïfer

Sefceßningsfonften
—

—

—

Om be mjere

meb

69

gorflating

—

tit ©teborbene

meb Wetteifer

....

§aanbf!bbetia«ben
—

—

71

84
45

—

-

73
79

meb

Sîetteïfer
§ttilfe Çoranbrtnger Sorbftorben er unbergaaet
meb giorflartng tit Ubfagnøorbene
©mbsfiprfe (meb toebføiet gorflaring ti( fyeert enfett Orb)
SBeilebenbe SSemcerfninger om Sftetfîrieningen 1
—

F.

61

i ben mjere Stb

-

II

.

.

81

106
38
51

Dtnifk Jtildiûg
tit

Selimnbertn&ttng

t

âflobersmaalet,

ubgiiiett nf

$• lrø.
itr. 1.

3. (Oktober.

1863.

©Ï cmp I cr.
1) Sit SDtanb taler

fber

Senen

ft;er.

3)

—

SDÎanben taler.

Sn

2) Sn Sone

©tyr ftanger
Sfæren ftanger.
Soen broler.
4) Sn So broter
5) Sn ©og btomftrer
©ogen btomftrer. 6) Sn 9îofc bufter
9îofen bnfter.
7) Sn ©aler Jünger
©alerett Jünger.
8) Sn ©ta
mant Ityfer
©iamanten Jtjfer. 9) Sommeren operer
hoften begfmber. 10) ©tæften tuber. 11) Stben fttyber.
12) Saugen fJcerer. 13) Sn fflaé brummer
©aëfen
brummer. 14) Sftcengben fttygter.
15i llngbotnmen rafer.
16) Sfjontjeben forgaaer. 17) Dnbffab ftraffeé. 18)Sjcer
Iigtjeb mebbeter. 19) Çerelfen ftcerpeë. 20) gceftningen
ftortneO. 21) ^anbff'cn baéfer. 22) Sn 8ift ttyJfeë
Siftett tt)JJeé. 23) fragten mobneê. 24) Scengfct fmerter
Sættgflen fmerter. 25) Stt ©erben fjabeê
©erbettelt,
(©erbtten) forgaaer.
—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Sïnmœrïninger.
Samtüge
etter

£)rb inbbeteS

t

10

Staêfer, nemttg:

©atme

§ooeborb (Subftantio), Sjenbeovb (ätrtifel), Ub
fagnéorb (©erbitm), ©iCtœgêorb(2tbjeJtio), Steborb(©ronomen),
orb

2

Oatorb (fumerai), 23iorb (Stbcerbium), gortjctbSorb (ißrce
pofition), 33inbeorb (Äonjunftion), Ubraabëorb (3mterjeftion).
33i täte i Sætninger; en Sætning er en Øorbinbetfe af Orb,
ber ubfiger 9îoget om en ißerfon, en Oing etter et 23egreb. ®n
fhnpet Sætning baüe ci foran gicet abfïittige ôpeutpter paa.
Otiêfe citte ci imibtertib foreløbigt fun betragte tneb |jenft)tt
til bet i fyoert anførte 9îacneorb; naar ci fyaoe tœrt 9îeg
terne for benne font be øcrige OrbttaSfer at fjenbe, attfaa
formlæren, betragte ci be fatnme ©pentpter paanp for at
inbøce Sœtningêtœren.

Stfaüneoibct.

I.

©t Dîacneorb etter fpoceborb (Subftantic) er 9îacnet
iDîenneffer, 0>pr, planter, Steber, Oing etter iBegreber.
©fterfom bet cebtommenbe 9îacn er 1) fælles for en
ljet 9lrt, etter 2) egent for en ois fœrfïitt ißerfon etter Oing,
fatbeê bet 1) gœtteSnacn (ütppettatic), 2) ©gennacn (ißro

paa

prtum).
©ntfüer ißerfon etter Oing

er i bet cirfelige Sic enten
|>unfjøn, etter ben tjar intet ffjøn, er
3 Sproglæren beftemmeS fjønitet berintob
3) åntetfjøn.
itfun ufutbftænbigt efter ben untibbetbare ^Betragtning af
ißerfonen etter Oingen, fom Orbet er Dtaün for, og be Regler,
font tjerfor !unne opftitteé, mebbeteS nebenfor.
Sproglæren ffjetner imettem gætteéfjøn og 3ntet
fjøn ceb Ijjætp af S'jenbeorbet, ber i gcetteéfjøn tiebber
en.
Staaer bette ^jenbeorb foran ïîacneorbet, fatbeé bet
ubeftemt og betegner fßerfonen etter Oingen i Sttminbetig
^eb ; tjænger Sjenbeorbet berimob umibbetbart efter SRacne
orbet, er bet befteint og fyencifer tit en ct§ beftemt ißerfon
etter Oing.

1) Itanfjøn,

etter 2)

gorfltning

til

(Stemplerne.

1) ftRanb er gcetleétjøn, fom bet fees af bet foranftaaenbe ube
tit 2Mattb er umibbetbart bagtit føiet bet beftemte
ftemte Sjenbeorb
Sjenbeorb: SKanbeit. 2) Sit tone er tigetebes bagtil føtet bet be^
ftemte Sjenbeorb t gcetteSfjen; men ba tone iforceien enber paa e,
bortfafie« Sjenbeorbet« e, og ber titføie« alene n: tonett. 3) @n
Soen ere tigetebe« fttacneorb t
£t)r
Opren, 4) en So
—

—

—

3

gcetkatjen

meb bet uBeflemte fjenbeorb foran
og bet Beftemte Bags
SJÎanb, Sone, Styr og So ere i Staturen enten §an» etter
i
ere
■Ôunfjon, og SttminbtigBeb
egfaa fjait» og £>untjon«orb gætte«»
fjon i ftyroglig gorftanb, iBooroet enbet, naonlig gætteaBetegnetfer for
.pan» og §unfjon, ©tccgt» og 3Irt«uaoue (f. Sy. SDtennefte, Styr, Sara,
®»in, get) ofte ere Sntetfjon. 5) Sn Sog er gœtteafjon meb bet
uBefiemte Sfenbeorb foran, Sogen, meb bet Beftemte S'jenbeorb Bag»
efter. 6) Sn Stofe er tigetebeê gælteafjon, og e er Bortfaftet i bet
Beftemte Sjenbeorb, fom er ^oengt Bagefter (Stofen), ba Stofe t
goroeien enber tyaa c,
Svæer, Slanter, ©tonifier, B»ortit Sogen og
Stofen (jore, ere aïminbetigoia gœtteêfjoit ; faerfra nnbtage« Staune,
fom ere et JSnbbegreB af ftere forffjettige ©tag« (f. Sy. Srce, @rcc«,
Sie), Buitte ere 3ntetfjon. 7 og 8) Sateren og Siamanten ere
gœüeêfjon fom anbre SKonter og ©tene.
9
11) Sommeren,
øoften, Stœffen og Stien ere fom Staune tyaa StarStiber, Seirtigt og
glober gcelteatjon; felee ^ouebbenceunetierne, Seir og Seirtigt ere
Sntetfjon. 12) ©augen er goetteafjen tigefom be ftefte ourige Staune
tyaa Sccrftoi, JpooebBenæunetfen nnbtagen.
13) Sa« er gætteafjon

efter.

—

—

''om abflittige anbre Staune tyaa
SDtufifinftrumenter;
bet beftemte Sjenbeorb forboBte«
f

af

»eb Sitfoining
ben Steget, at
14—25) SDtamabe
SRoengben,
£)nb»
©tjonBeben, ©nbflab

(SaBfen) ifotge

ïRebttyben forboBte«, naar e folget efter.
Ungbom
Ungbommen, ©tjonBeb
ffaBen, Sjcertigtyeb
SjærtigBeben, Soretfe
$>oretfen, gæftning
gceftningcn, Sanbffe
§anbffeti, Sift
fiften, grugt
gragten,
Sængfet, Serben. Siafe £>rb ere gætteafjon fom be ftefte Stauneorb,
ber enbe tyaa be, bom, Beb, ffaB, tfe,
ing, ffe, ft, t, et, en; Stauneorb
tyaa be tuenbe ftbfte Snbetfer Borttafte ofte e foran 1 og n, naar Sjettbc»
orbet Beenge« Bagefter, etter ber ooerBoOebet
folget c efter biafe SDtebttyb,
fom 24) Scengfei
Sængften. 14, 19 og 21) fe gorltaringen tit2 og 6)
meb tpenftyn tit Sortfaftetfeu af
©etottyben e. Syemtyet 15) fe gorft.
tit Str. 13).
21) Çanbfîen er aftebet af fiaanb beb Sitfoining af
Snbelfcn fle; b maa berfor BiBebotbe« i £anbfle, ffjonbt bet iffe
bore«, tigetebea i 17) OnbffaB, fom aftebea af onb, og i uanbt,
fom tommer af at uinbe; men Uant ffriuea t. Sy. ubeu b, ba bet
tommer af at uænne, Srufet af at true ofo.
—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Styntlb.

^et
tflenê

er

Seffebeö natfjur ©ranëgerne at femme efter £i)n

ÏÏfatur, faa

at £)e funbe eftergfçsre ben i bet @tnaa.
Sfynifb, bi »eb fünften funbe frembringe,
iffun meget f»ag cg Signer fun ben, ber femmer
fra ©ftyerne,
fem et feagt fßiftelffub fan figne ©fitbbet af ben ftørfte
Sanon; men tit »er DtyUfgning er bet nof, at ber beg er
en faabatt
Stgffeb. 3)?an ffar fafbet ben tpemmefigffebéfufbe
Äraft, ff»er»eb CtjttiCfen frembringes, Sfeftricitet. ®etne

Siiftinof

er

ben

4

ftote Sftaturfraft fan meb en foronbertig fpurtigøeb tøce
gjennem ©utb, ©øto, Saaoer, 5£in, 3ern, 39tø cg anbre
Sftetatter; ogfaa igjennem 33anb gaaer ben meget let; men
berimob gaaer ben fun meb megen Sfeanbffetigøeb igjennem
SDfan falber be
©taS, tørt £rce, ©Ute og Ulb.
ben
ga'aer meget hurtigt, gobe Sebere
Segemer, øoorigjennem
men
bem, ber tun meget oanbffetig tabe
for Éteftriciteten,

©ten,

igjennem, flette Sebere. £oor St?ni£Ien treffer
titftreeffetig ©jennemgang gjennem gobe Pebere, fan ben
gjennemtøbe bem uben at gjøre ffabe, ja uben engang at
oarme Seberen; men er ©jennemgangen ben for fneoer, faa
fom i en Oerntraab, faa felirer Seberen gtøbenbe øeb og
©tette
fan enten fmefte etter enbog forçantes tit en SDantb.
Sebere fplitte Sønttten, tjaar ben i SDÎœngbe fan trænge inb.
Sømilen føger attib øetft be gobe Sebere, øoor ben fan treffe
bem.
(5t STræ, ber ftaaer paa fin 9îob og attib inbeøotber
megen fuftiøeb, er en temmelig gob Seber; berfor føger
Sønitten Rettere fin 2îei igjennem et S£ræ neb i fforben enb
igjennem Suften. Sitte SOÎenneffer og SDør ere bebre Sebere
enb STræet; berfor føger ogfaa Sønitten øettere fin 33et
igjennem S£)em enb igjennem SJSræet. f>eraf tæres, at man
iffe ffat føge Sø unber et Strœ, naaer et îorbenceir foceoer
ooer §obet; tøi førft føger Sønitten tettere fin 23ei gjennem
bet øøiere S£rce enb igjennem ben blaatte Suft; men er ben
førft i £rceet, og et SDîenneffe etter £ør ftaaer nær beroeb,
faa føringer ben let oöer berpaa fra Stræet. ®a £)ø etter
£>atm næften attib øaoe tibt fuftiøeb, ere ©taffe og fpæSfe
tigetebeS farlige Stitftugtêfteber. Éfterbi en SOtanb tit £>eft
er øøiere enb en SOîanb tit ffobS, er øan ogfaa i Sterbenoeir ubfat for ftørre fare.
ben femme

Sjobenøatm.
(C ti

r.

J> 1 1 e n k J> n n s foring-.
£$ i

e

I

e

3 53

o

gt

r

!j i i e r i.

Daitlk Stilebog
til

Sclmntberütëmng

i

âfêokrêmaalet,

ubgioett nf

iîr. 2

10. ©litobrr.

.

1863.

Exempler.
26)

Et Barn

neske tænker
—

—

Svinet grynter.

leger

29)

30) Et Græs grønnes
groer

—

blomstrer.

—

Orglet

Et Føl

—

Træet groer.
33) Et Uveir

Værktøi nytter

—

toner.

Barnet leger.

—

Mennesket tænker.

28)

springer

27) Et MenEt Svin grynter

Føllet springer.
Græsset grønnes.
31) Et Træ
32) Et Siv blomstrer
Sivet
—

—

raser

Uveiret

—

Værktøjet nytter.
36) Guld glimrer

raser.

34)

35) Et Orgel

Et

toner

Guldet glimrer.
Lærredet bleges.
38) Et Lagen bredes
Lagnet bredes. 39) Et B skrives
Bet
skrives.
40) Et Tyranni skader
Tyranniet skader.
41) En Husmand pløier
Husmanden
Et

37)

Et Lærred

bleges

—

—

—

—

—

pløier. 42)
Regnveir forskrækker
Regnveiret forskrækker.
43) En Pige syer Forklædet
Piger sye Forklæder
Pigerne sye Forklæderne. 44) En Bonde pløier et
Stykke Land
Bønder pløie et Stykke Land
Bønderne pløie Stykker Land.
45) En Lærer
—

—

—

—

—

—

—

læser

et

Brev

—

Lærere

—

læse Breve

Brevene.

46) Huset indeslutter

indeslutte

Helligdomme.

en

—

Bærerne

Helligdom

—

læse

Husene

47) Fader straffer Broder

—

6

Mødre

elske Døttre

49) En

—

Musene

Gaas

Mus

Lysene.

gnave

Mel

spiser

—

gnaver

elske Børn

Mænd

48) Moder

Brødrene.

straffe

Fædre
—

—

Mus

—

Manden

50)

Datteren

gnave

Lys

elsker Barnet

—

—

—

Mændene elske Børnene.

Gæs

—

Lyset

elsker

elske Døttrene.

Mødrene

spise

Mel

Gæssene

—

Navneordet.

51) En
spise Mel.

II.

Som Kjendeordet en betegner Fælleskjøn, saaledes viser
Kjendecrdet et, at Navneordet er Intetkjen, og sættes ligesom
hint foran, naar det er ubestemt, bagefter Ordet, naar det
er bestemt.
Navneordet er den eneste af de tidiigere nævnte

10 Ordklasser,
og

skrives

som

med

skjelner det let fra de andre
Rjendeordet en i Fælleskjøn,

man

om

sættes foran

eller

af

1)

Flertal

r, eller

2) e,
eller 4) ved Tilføining af
finder desuden Omlyd Sted,
andres til æ,

o

til

Begyndelsesbogstav,
forsøge,

eller

et

i

Intetkjen

kan

hænges bagefter.

Navneordenes

ning

stort

Ordklasser ved at

dannes

eller
er

af

3)

Enkeltal

ved

Tiifei-

uden

nogen Tilføining,
til Enkeltlal.
I enkelte Ord

idet

Selvlyden

a

eller

aa

for-

ø.

Forklaring

til

Exemplerne.

26) Bavn

er Intetkjen, da det ubestemte Kjendeord
et sættes
og det bestemte Kjendeord et hænges bagved (Barnet). 27) Til
Menneske er ligeledes bagtil føiet det bestemte Kjendeord i
Intetkjøn,
men
da Ordet iforveien ender paa e, tilføies kun t, se Forkl.

foran,

28)

Et Svin

—

Svinet.

2).

29, 30) Foruden Tilføiningen af det be-

stemte Kjendeord til Føl og Græs er
Medlyden 1 og s fordoblet
Føllet, Græsset—da e følger efter, se Forkl. 13). 31—34)Træet, Sivet,
Uveiret, Værktoiet. Samtlige fornævnte Ord ere Intetkjøn som Undtageiser fra de tidligere Regler for Fælleskjøn, idet de nemlig ere enten
fælles Benævnelse for Han- og Ilunkjon, Slægt- og Artsnavne, eller
—

<

Indbegreb af flere forskjellige Slags. 35) Et Orgel er ligeledes en
Undtagelse fra Musikinstrumenter, der ellers ere Fælleskjøn; ved
Tilføining af det bestemte Kjendeord bagtil (Orglet) er e foran 1 faldet
bort, se Forkl. 24). 36—39) Guld
Guldet, Lærred
Lærredet,
Bet ere Intetkjøn som alle andre Navne
Lagen
Lagenet, et B
paa
Metaller, Tøier og Bogstaver. 38) Ved Tilføining af det bestemte
Kjendeord til Lagen kastes e bort foran n, jfr. Forkl. 24). 40) Et
Tvraniet er Intetkjøn som alle Navneord
Tyranni
paa i. Desuden
—

—

—

—

—

ere

Landes og Stæders Navne

med

nogle t'aa andre Ord Intetkjøn,
41) En Husmand er sammensat
er Fælleskjøn, da sammensatte
Navneord faae det sidste Ords Kjøn,
og Mand er Fælleskjøn.
42) Et
er
af
samme
Grund Intetkjøn, en Regn
Regnveir
et
som

et

af de to

Danmark,

et

Kjøbenhavn.

Navneord, Hus og Mand, og

Veir,

—

Regnveiret.
43) Pige

og Forklæde danne Flertal som
ende paa et tonløst e, ved
Tilføining af r,
Det ubestemte Kjendeord kan ikke
i

alle

Navneord,

der

Piger og Forklæder.
bruges Flertal, og det bestemte
Kjendeord,
hænger bagefter Navneordet, hedder ne, baade naar
Navneordet er Fælleskjøn, Pigerne, og naar det er
Intetkjøn, Forklæderne. 44) Bonde er det eneste Ord i denne
Klasse, som faaer
Omlyd, Bønder.
45) En Lærer danner Flertal som andre
Navneord, der ende paa er, ved Tilføining at e, Lærere.
Foran
det bestemte Kjendeord i Flertal
(ne) bortkastes det sidste e (Lærerne), ligesom Ord paa el, en og de fleste paa er
udskyde e’et i
Flertal, jfr. 24, 25); etBrevføier som de fleste Eenstavelsesord
ligesom

—

ledes e til i Flertal, Breve, Huse.
46) Navneord, der ende paa
dom, Helligdom, føie e til i Flertal og fordoble
Medlyden, Helligdomme, se Forkl. 13). 47—48) Fader, Broder, Moder, Datter føie

ifølge 45)

e

til i Flertal og faae

Omlyd,

idet

a

forandres til

æ,

o

til

Fædre, Mødre, Brødre, Døttre (Dotter); e bortkastes foran r, da
et nyt e føies til ved Flertalsdannelsen,
jfr. 45.
49) Mus og Lys
blive som entlel Eenstavelsesord uforandrede i Flertal.
Det bestemte
ø,

—

Kjendeord,
i de

som

hænger bagefter, hedder

i Flertal

andre

ene

og ikke

som

Bøiningsmaader ne, Musene. 50) Mand, Barn og Gaas
faae Omlyd ved Selvlydens
Forandring, Mænd, Børn, Gæs. 51) Mel
har som alle Samlingsnavne, der
betegne en utalt, samlet Mængde,
intet Flertal; ligesaa Egennavne, der ei heller kunne
tænkes i Flertal.

Lynild.

Det

lykkedes 4 ) Naturgranskerne 2 ) at komme efter Lyn) Natur, saa at de 4 ) kunne 5 ) eftergjore den i det
Smaa. Rigtignok 6 er den
)
Lynild, vi ved Kunsten kunne B )
frembringe, ikkun meget svag og ligner 7 ) kun den, der
kommer fra Skyerne, som et svagt Pistolskud kan
ligne
Skuddet af den største Kanon ; men til vor
Oplysning
er

ildens

3

i

I,

li

8
det nok, at der dog

er en saadan Lighed.
Man har
hemmelighedsfulde 8 ) Kraft, hvorved Lynilden 3 ) frembringes, Elektricitet.
Denne store Naturkraft
kan med en forunderlig 1 °) Hurtighed løbe 1 4 ) igjennem
Guld, Sølv, Kobber 1 '-), Tin, Jern, Bly, og andre Metaller;
ogsaa igjennem Vand gaaer den meget let; men derimod gaaer den kun med megen Vanskelighed 13 ) igjennem Sten, Glas, tørt
Træ, Silke og Lid. Man kalder de
Legemer, hvorigjennem den gaaer meget hurtigt, gode

er

kaldet

den

Ledere for
13

Elektriciteten,

men

dem,

der kun

meget

van-

lade den komme

skelig )
igjennem, slette Ledere. Hvor
3
Lynilden ) træffer 14 ) tilstrækkelig Gjennemgang gjennem
gode Ledere, kan den gjennemløbe dem uden at gjøre
Skade 15 ), ja uden engang at varme Lederen; men er
Gjennemgangen dien for snever, saasom i en Jerntraad,
saa bliver
Lederen glødende hed og kan enten smelte
eller endog forvandles 16 ) til en Damp 17 ).
Slette Ledere
3
splitte Lynilden ), naar den i Mængde kan trænge ind.
Lynilden 3 ) søger altid helst de gode Ledere, hvor den
kan træffe 14 ) dem.
Et Træ, der staaer paa sin Rod og
altid indeholder megen Fugtighed 18
), er en temmelig
god Leder; derfor søger Lynilden 3 ) hellere sin Vei
igjennem et Træ ned i Jorden end igjennem Luften.
Alle Mennesker og Dyr ere bedre Ledere end
Træet;
derfor søger ogsaa Lynilden 3 ) hellere sin Vei igjennem
dem 18 ) end igjennem Træet.
Heraf læres, at man ikke
skal søge Ly under et Træ, naar 20 et Tordenveir svæver
)
over Hovedet 21
); thi først søger Lynilden 3 ) lettere sin
Vei

det høiere Træ end

igjennem

Luft;

men

Dyr

staaer

fra

Træet.

den

er

nær

Da

igjennem den blotte

først i

Træetog et
derved, saa springer den
Hø

eller

Halm—næsten

22

)

Menneske eller
let

over

altid

derpaa

have lidt

Fugtighed 18 , ere Stakke og, Hæsse ligeledes farlige Tilflugtssteder. Efterdi en Mand til Hest er høiere end en
Mand til Fods, er han ogsaa i Tordenveir udsat for
større Fare

23

).

9

Rettelser.

1) lykkedes er et Udsagnord, som kjendes af, at man i Nævne(Infinitiv) kan sige at lykkes ; og da man derimod ikke kan
sætte en (et) foran, maa det skrives med lille istedenfor med stort
Begyndelsesbogstav; det kommer af Hovedordet Lykke (Held). Foran
eller bagefter de haarde Medlyd k 1 m n p r s t faae ofte de lukkede
Selvlyd y u e o en mere aaben Lyd, saa at de komme til at lyde
y som ø Fyrste, klynke, lykkes, brygge, u som o Buk, kun; e som
æ Seng, begge; o som aa Dom,
Konge, Kobber.
2) Naturgranskerne er et Navneord i Fit., med det bestemte
Kjendeord bagefter, sammensat af de to Navneord Natur og Gransker,
hvilket sidste er afledet af Udsagnordet at granske, dette
igjen af
Navneordet et Gran, hvortil er feiet Endelsen ske. Jfr. Exempel 45
med Hensyn til Bortkasteisen af e i Flertal, Naturgranskere, foran det
bestemte Kjendeord.
3) Lynildens, sammensat af Navneordene et Lyn og en lid,
hvortil er føiet det bestemte Kjendeord.
Lynild er Fællk., skjøndt
Lyn er Intetkjøn, ifølge den Regel, at de sammensatte Ord faae det
sidste Ords Kjøn.
Eiefaldets s betegner dets Forhold til det efter
følgende Hovedord.
4) de er tredie Persons personlige Stedord, som staaer istedenfor
Naturgranskerne; med stort Begyndelsesbogstav bruges det kun i Tiltale, 2den Person, istedenfor anden Persons personlige Stedord Du.
5) kunne er Nutid (Præsens) i Flertal, da Grundordet (de)
er Flertal, i Enkeltal kan, af
Udsagordet at kunne; Datid (Imperfekt.) kunde i begge Tal. 1 den næste Linie staaer af samme Grund
kunne istedetfor kunde. Grundordet er i denne Sætning vi, Gjenstanden det underforstaaedehenvisende (relative) Stedord, som, hvorefter Sætniugen kaldes relativ.
Ved i begge Sætninger at sætte
maaden

—

Grundordet i Enkeltal istedenfor i

Flertal,

sees

let,

om

man

skal

skrive kunne, eller kunde.

6) rigtignok,

Biord, sammensat af Tillægsordet rigtig og BiMedlyd g, b udtales ofte som de haarde k og p,
naar nemlig den
foregaaende Selvlyd har en aaben Lyd, og Stavelsen
udtales kort; man sammenligne saaledes Ebbe, at næbbes, Lab,
Krabbe, Krebs, brygge, hugge, ligge, tigge, tygge, med næppe, Lap,
Kappe, Laps, Pløkker, lukke, stikke, tyk.
7) ligner, et Udsagnord i Nutid. Enkeltal, da det som Omsagn
skal rette sig efter Grundordet (Lynild), der ved den relative
Sætning mellem de to Kommaer er skilt fra Slutningen af den første

ordet nok.

De bløde

et

10
Hovedsætning

(ikke meget svag) og den anden Hovedsætning.
(henvisende) relative Stedord kan, som i denne relative
Sætning, udelades, naar det er Gjenstand eller Hensynbetegnelse
Det

vi ved Konsten kunne

(som

det,

i den

folgende

frembringe),

men

derimod ikke,

naar

relative

Sætning (der kommer fra Skyerne)
er Grundord.
De relative Stedord, der, som, hvem, kunne kun
vise tilbage til enkelte Ord, hvilket, hvad til hele Sætninger; der
kan kun bruges som Grundord, hvem kun som
Gjenstand og
som

Hensynbetegnelse,

som

derimod i alle

tre

Tilfælde.

9) hemmelighedsfulde er et Tillægsord, som er lagt til Kraft
for nærmere at betegne det. Da Tillægsordenes bestemte Kjendeord
den

er

sat

foran, føier det

Hemmelighed
den

og

c

til

Det

sammensat af Navneordet

er

Tillægsordet fuld,

og

det

sidste Ord

angiver

Klasse, hvortil hele Ordet hører.
10) forunderlig

Onder

hvilke

er et Tillægsord, afledet afUnder
og ikke
jfr. 1), hvoraf igjen Udsagnordet at undre, forundre,
il tydeligt høres.

af
i

11) løbe, ved

en skjødesløs Udtale kommer b ofte til at lyde som v.
12) Kobber, jfr. 1) og 11).
13) Vanskelighed afledes ikke afVand, men af det nu ubrugelige Van, Mangel, som i Vanvid, Vanheld, vanfør, vanhellig,
vansmægte og Tillægsordet vanskelig, hvoraf Navneordet er dannet
ved Tilføining af hed.

14) træffer.
i mange Tilfælde

Ved at henvise til 1) skulle vi bemærke, at det
ligegyldigt, om man vil skrive e eller æ, men

er

hvor det med æ beslægtede a, aa findes enten i samme Ord, som
her i Datid, traf, eller i Stamordet og Afledninger, som iBændel af
en Brand o. s. v., er
Baand, at brænde
Brugen af e en Feil.
—

15) Skade,

er

et

Navneord, hvoraf afledes det ligelydende Udsagn-

ord at skade.

16) forvandles, Udsagnord iNævnemaaden
der dannes af Handleformen

(Aktiv)

ved at tilføie

i Lideform

(Passiv),

s.

17) Damp, jfr. 6).

18) Fugtighed
det sidste g
sætningen foran h;
hvori

er

et

Navneord,

Endemedlyd
jfr. med Hensyn

som

afledet af
høres

Tillægsordet fugtig,

skarpere end

i Sammen-

til det første g Anm. 6).

19) dem, 3die Persons personlig Stedord, som staaer i Flertal,
Dyr jfr. 4); det er styret i Afhængigheds- (Gjenstands- og Hensyns-) Fald af Forholdsordet (Præposition) igjennein, (længere nede paa Siden af).
20) naar er et Bindeord, som forbinder denne med den foregaaende Sætning; naaer er Nutid af Udsagnordet at naae.
fordi det viser hen til Mennesker og

11

21) Hovedet,

efter Hoved

er

sat det bestemte

Kjendeord

et.

22) blotte staaer som Tillægsord til Luft, afledet af Biordet
blot (bare), hvortil er føiet e, da det bestemte
Kjendeord staaer foran ;
t fordobles, fordi e følger efter; blaat er
Intetkjøn af Tillægsordet
blaa (Farven).
23) Fare er et Navneord,
skjellig Betydning.

at

fare

er

et

Udsagnord

af helt for-

$nblei>cnbe SScmcerïntngcr.
wætningen, Bbori

bi fremfœtte bore Sanier, er en
Samling af Orb,
Dîoget (gab) om iKogen (SKanben). fDianben gab
Srengen en ©og.
3 en Sætning maa bære et ©runborb (SuBjelt) o:
flîogen eller
Sloget (iïlîanben), bborom ber ubftgeê SKoget (gab), og et Omfagu
(©ræbilat) o: bet om ©runborbet Ubfagte (gab), ©jenftanben (OB
jeftet) er ben ijlerfon eller Sing (en ©og)., fom ben i Omfagnet ub«
trtifte §anbting (gab) Bar nmibbelBar
Snbbirfnittg f>aa.
Sen 9ßerfon eller Sing
(Stengen), fiborfjaa fpanblingen mibbel«
Bart inbbirfer, til Bbié ©abn, Slabe,
gornøielfe o. f. b. ben ubfagte
©irlfomBeb ffeer, er §enftjn«Betegnelfen (jpenfønotjeltet).
Omfagnet er altib et Ubfagnëorb, ber bog ofte ilte er tilftrælle«
ligt til alene at gibe et fulbftænbigt ©egreb om ©runborbets SJirl
fomßeb eller Silftanb, Ijborfor t> e t ubforbrer en forflarenbe Siljoining
o:
OmfagnSorbet (IfSræbilatéorb) f. ©y. SKanben er (Bliber, fneS,
Bolbeë for, a n f e e S for) gob, nœbneë (falbe«, Webber)
ber

ubfiger

3 en fen.
©runborbet ftaaer i ülœbnefalb

Nominativ (üHanben); Omfagnet
Omfagnorbet retter ftg efter bet i Sal (iDîœnbene gabe
ere
gobe) og Omfagnorbet tillige i Sjøn (SWanben er gob
®ufet er gobt).
©jenftanben ftaaer i ©jenftanbêfatb, §enf<jn«BetegneIfen i jjenftjn««
falb, Ijbilîe jÇalb bog lun i be perfonlige Steborb: jeg, bu, Ban,

og

—

—

Bun, bi, 3, be,

og bet

fpørgenbe: Bbo Babe

et

fra (Kæbnefalb for«
o«, ©ber ( 3 er )

ffjeHigt Ubfeenbe: mig, big, Barn, Beube, ( f i g),
bem (fig), B»ein.

2We Orb, foran eller Bagbeb Bbilfe
S'jenbeorbet en, et fan fætte«,
falbe« fRabneorb eller fjobeborb
(SuBftantiber); en SNanb, §ufet.

Si«fe

og Orb, ber ftaae fom

Çobeborb (f. ©y. 3111e,

bet

©obe, Uîuet)

12

ffritte« meb ffore Bcgftatter. ©tore ©ogjtatter bruge« ogfaa i ©rett»
friten i Sittate (Su, 3, Se, Sig, Sin, Sit, @ber, ®ber«, Sem, Sere«,
3er, Sere«), famt efter ©tutning«», ©fiøvggmaats, Stnførfet«» og
fem ofteft UbraaBëtegn.
ïîattneorb, foran etter bagtteb tfttitfe tan fcette« Sjenbeorbet cn,
fige« at ttære gcette«fjøn. fijenbeorbet et betegner berimob Sntetfføn.
Sittcegëorb, ber fcette« enten umibbetbart foran etter fom Omfagn«»
orb bagefter et fftattneorb for nærmere at betegne bet, rette ftg efter
bette i $jøn, ibet be feie t tit, naar bet er 3ntet!jøn, f. ®y. en g ob
famt i Sal tteb at feie c tit i gtt. f. @y. en gob
fOtanb, et gobtSarn
SBanb, gobe äJtceitb. e føie« tigetebe« tit, naar Sittæg«orbet« Beftemte
Sjenbeorb (ben, bet) fcette® foran f. ®y. en gob SKanb, ben gobefrøanb;
i Ifttitfet Sitfcetbe 3ntet!jønnet« t bortfatber (et gobt ©arn, bet gobe
©arn), egen, megen tiben, famt Ubfagn«orbene« Sittœgêmaabe (f. ®y.
retten) og be ©teborb faa n, ber føie« fom Sittcegëorb tit ftîattneorb
(ubefremte: en, anbett, nogen; Siefteborb: min, bin, fin; faa»
f egenbe : ben; fjpergenbe og fyenttifenbe ©teborb: fttitf ett) Bortfafte n i
Sntetfjøn og føie herefter t tit, f. ®y. fit eget §u«, Stcebet er rettet
itu; egen, ntegen, tiben føie intet e tit, naar bet beftemte Sjenbeorb
ftaaer foran.
îtîattneorb og Sittœgêorb font Sittœgêmaaben faa et, en, er bort»
fafte bette e, naar et nttt e fcette« Bagefter I, n, r, f. ®y. ®ngten,
tomne, fagre; be, ber enbefaa t, ombftte bette i famme Sitfcetbe meb
b, f. ®y. Broget, brogebe. iKebtfben forbobte«, naar c følger efter,
Bttorimob fforbobtingen fatber Bort, naar bette tgjen ombftte« meb en
©ettttfb, etter iïïîebtfben enber Orbet; f. ®y. fom fommen formte.
@aa fammentreengte bi«fe Dîegter ere, frembfbe be mange Unb»
tagelfer, fom tillige meb bett futbffænbige ©frogtcere« øttrige fRegter
tteb gitten feitigfeb ttitte finbe færtig Omtale.
—

^jobeuljaon.
(IDitr. f tern A |>aria ifarlag.
£f>ieïeê

©ogtr^ffert.

B(tufli itilclioø
tit

©dtmnberatøttmø

i

iWobecsiinxitfct,

ubgiuen af

ålttr. 3.

17. ©JUobfr.

1863.

©ïcmplcr.
52) (Sn ©ti

feeö fra ©tierne.

er

fmat

—

©tier

ere

frnatte

53) ©abeen btißer »reb

fafbeê ©enner.

—

en

—

©tjevne

©aboerne

54) (Sn 23t) ftyneé ftor
©tyer ftyneë
bræerne Ijebbe gopler.
55) Ørceet fyebber poppet
56) Stænglen ffofbeé for giftig
©tængterne f;oIbeô
for giftige.
57) ©fatningen anfeeë for et ©cefen
©fabningerne anfeeë for ©ceëner. 58) ©ittigljeben ftyneé
Øaarffab
©ittigfyeberne ft>neS ©aarffaber. 59) ©ben
ble» urolig
Soerne ere btybe; ©een er ttyf^ubet
Soerne ere ttyffjubebe. 60) ©oberne bare fmaa
©oberne
bare ftore.
61) Sifbetingen fatbeê en ©ataiton
ülfbefingerue
falbeë ©atailloner. 62) Officeren »ar Oberft
Officererne
»are 06erfter.
63) ©friften »ar ttfbelig
©frifterne »are
tåbelige; ©friftet »ar inbtfotbérigt
©frifterne bare
©fonterne
inbfyofbOrige. 64) ©fonten f'afbeö en Øre
falbeS Øre; Øret er et ÇorelfeSrebffab
^joretfeéreb
ffaberne nœbneê Øren.
65) ©riff'cu falbeS et Øie
©uffet »ar
Øjnene tfabe Øine. 66) ©uffen »ar feb
©uffene »are fmaa.
bifbt
67) ©fatten »ar ftor
©fatterne »are btyrbefufbe.
©fattene »are foftbare
—

ftore.

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

unter I Berørte

@gennct»ne funne naturligvis iffe
9tbfïittige anbre ÜJÎaBnecrb, føm Betegne
SegreBer, {»»ab ber tun tan opfattes »eb Saufen, og ©am«
tingsnavne mangle tigetebeS gtertat f. @p. ffjærtigpeb, gppgt,
®e

Bruge«

i

flertal.

$ab, gtib, gorftanb, ©obpeb

—

tDîab, SDîet, @ntør,

åjob,

2tnbre 9îavneorb mangle
@utb, ©anb.
Snfetttat, fom: ©øbftenbe, gorætbre, Søier, Saar, £)ønS,
gagter, SBritter, Super, famt nogle fftavne paa ©pgbcmme,
fom: SftceSltnger, Sopper.

Sanb, SoBBer,

gorflartttg

til

(Stemplerne.

©en fjerbe tDîaabe, ptiorpaa ïtatoneorbene banne bere8 giertal,
tieb ©ilføinittg af er.
Sfter benne iBøininggmaabe gaae 1) be
Orb, fom enbe paa anbre ©elslpbe enb e, famt 2) be, ber enbe paa
peb, f tab og 3) be ftefte paa et, en, in g, famt 4) be ftefte fremmebe Orb.
52) ©1i føter faalebcé er tit i giertat, ©tier, og meb bet Be«
ftemte tjenbeorb foiet Bagtil, ©tierne, ilte at foretieyle meb Stjerne,
ber ftaaer i ©nfelttat itbett fijenbeorb.
53) 97a6o og SS en gaae
ligeïebeë efter fjerbe SBøitiingémaabe, og n forboBleë i ©entier, ba e
følger Bagefter, jfr. 13). 54) SBp, ber, ligefom 97aBo i bet forrige og
Srce i nafte (Spempel, enber paa en ©ettilpb, foier ligelebeS er til igler«
tal, 8 per. 55) ©ræ
©ræer, Stoppel
Sßopler; e er Bortfaftet
i Doppel, ba et npt e tieb glertalsbannelfen foieS
Bagefter I,
jfr. 24), og gorboBlingen af f) falber Bort famtibigt meb SBort«
(aftelfen jjf e.
56) ©teen g el banner fit giertal paa lignenbe
rar

—

—

SWaabe, ©tcengler.

57) ©taBning —©faBninger; SBœfen mifter e
følger efter n tieb glertalobannelfe, jfr. 25),
SSoeSner.
58) SBittigp e b og ©aarf f aB tilfoie ligefom be per nætinte
Otirige iftatineorb ifølge bereS (Snbelfe er i gleftat, ©aarffaber

foran n,

ba

et npt

e

og SBittigpeber. 59) ©o banner fom abffiUige anbre (SenftatielfeSorb
fit giertal paa fatnme SKaabe, ©oer. 60) SBøb foier ligelebeé er til i glt.,
ubett Omlpb, SBober, i SBetpbning ©lagterBob er,
UrteBober; men meb
Omlpb, SBober, i SBetpbning ©traffeBober, speitgeBøber. 2lf fornaetinte
(SenftatielfeSorb erber20, font faae Omlpb, faatebe« be per nætinte: ©o,
ptiié glertalsform bertieb Blitier tig @ø'8
©øer, og SBob— SBober;
(be otirige 18 SenftatielfeSorb, font faae Omlpb, ere folgettbe
og tiiïïe
i
ben
fittbe« anførte
næfte ©til meb bet Beftemte ffijenbeorb i glt., nem«
lig: Stnb, ©anb, ©tanb, ©ang, ©tang, ®ang, So, Sto, SBog, gob, 9iob,
9îaa, ©aa, §aanb, Sraft, ©tab, 97at, Skanb). 61—62) SBataillon,
Officer, OBerft banne, fom fremmebe Orb, glt. tieb ©ilfoitting af
er, SBatailloner, Officerer, Oberfter. 63) ©frift banner
glt. paa
—

.

15
famme SOÎaabe, baabe

naar ørbet er
gif., eu ©frift, og ttaar bet er
3ntetfjøn, et ©frift
©frifter. 64) SDfønt
SJiønter; et Øre og
en Øre baoe berimob
forjljeHig gtertaléform, fom be base forffjeüigt
Âjon og forffjeûig fflettjbning; SKønten Øre er nemlig uforanbret i
glertaloget Øre bar en uregetmoeêfig glertalsbannelfe, Øren, ligefom
65) Sie og Øje, ber i gît. bebbe Sine og Syne (Dyer et.
Øyen; f for
boble« i '(frit, ba e følger efter, jfr. 13, griffer. 66) tjønnet faatoel
fom gtertaføbannelfen ffjelner imellem ben bobbelte ffiettjbning af ©ùf,
ibet en ©uf gaaer efter ben anben
©øiningømaabe og føier e til, ©uffe,
jfr. 13 meb §enføn til gorboblingen af f;
et ©uf gaaer efter 3bie
forbliser
©øiningømaabe og
uforanbret; men tieb SEilføiningen af bet
beftemte Sjenbeorb blitie begge Ørtene en«, Suffene, ba Sjenbeovbet
i 3bie ©øining«maabe er ene, jfr. 49, og f forbobles, jfr. 13.
67) gier
tafäbannelfen alene ffjelner imellem ben bobbelte ©etøbning af en ©fat,
ibet Ørbet i ©etøbning af ©enge, Sofibarfieber
gaaer efter anben
©øiningømaabe, ©fatte; i ©ettibning af ?lfgift efter4be, ©fatter; i
begge iilfcefbe forbobleø t, jfr. 13.
—

—

—

S 1) lttlb.

II.

(gortfcetteife.)
Sr

SDÎarï t et ©Hebfif, fjtior ©orbe
§obet, fan man iffe fiffre fig bebre
enb »eb at fiffe fig neb.
fDfan toit iøorigt fefti oeb
paafommenbe tiffefbe tetteft finbe paa be befte ÜDîibfer,
naar man
betcenfer, at Spniffen ftebfe føger ben pøiefte
Seber af fige gobe og ben befte af ©em, ber nogen
funbe ere fige $øie, cg at ben paa fin SSei fettefig fpringer
otier fra en flettere tif en bebre Seber.
fSefinber man fig
nær
tieb
et
unber
et
ganffe
©orbentieir, maa man tiogte
fpuP
at
teet
tieb
et
fig for
ftaae
©agbrpp efter fige i en ©ør;
fet
at ©åget ©trømmenbe 35anb
bet
neb
tpi Spniffen føger
be
men
og
fugtige SScege,
føringer atter fet berfra af tif
ber
feber
SOfenneffefegemet,
meget bebre. Çtior ber er ©ag
renber effer mange 3ernbofte effer anbre metaffiffe ©efe,
maa man fpotfe fig tief berfra.
3nbe i Çmfet maa man
iffe Çioffe fig for ncer tif (Sforftene effer Äaffefobne; tpi
fRøg er en gob Seber, @ob ogfaa, Sernoone og Sernrør
enbnu fangt mere.
©et er ogfaa ffogeft atjpoffe fig noget
fra SBcege og Sinbuer, ba fRøgen er en gob ?eber, gjør
nen

man

fticetier

paa fri

otier

16

itfe Ube i at fïuffe Qlten faa ©forftenen, naar et
£orbenbeir tommer meget nær; tun maa man tffe fïuffe
meb 23anb, fbié batnbe funbe tittræffe 8f nitten ftcerferc
man

iRøgen. ißaa ftceber, fjbor mange Çnfe meb rfgenbe
©forftene ftaae nær reb fyinanben, taber man fettere Stten
brenne, ba be mange tittrceffenbe ißunfter tunne bibrage tit
at foceffe ben (Steftricitet, fom frembringer 8f nitten.
(Sr
3)îan tit @øé, faa et ©fib etter i en ©eitbaab, bør 9Kan
itfe, uben at ©fibéarbeibet forbrer bet, Çotte fig for ncer
enb

tit

ÜKaften etter bet ©trog, tjbor 8f nitten tunne føge ben
Scettefte 33ei fra üüîafteu tit 23anbet. (Sr 3)tan i en Saab,
Ijbié SDîaft tan tifteö neb, bør man benytte bette, berfom
Dmftcenbigtjeberne etteré tiftabe bet.
üDîan titte »et mcerfe tit, at biéfe ^orfiftiti>ebëregter
itfe betjøbeé, üben naar £orbenbeiret er næroeb, og enbba
bør man itfe engfte fig, om man tjinbreé fra at iagttage
biéfe Dîegter; ttji Sntftuber af ïorbenoeir tunne træffe tjen
ober et ©tæb, nben at et tOieunefte
treffeé af Sfnitten. 2tt
Bruge gorfiftitfeb Ijbor man fan, er fornuftigt; utibig
(Sngftetigfyeb ftriber tigemeget imob retegeon og fornuft.
£)et er nu mere enb 100 Star fiben tffnafteberne btebe
ubtengbe. 3 gørftningen tjott SOÎange bet for et urimeligt
3nfatb at bitbe aflebe Si^nitten ; men Star for Star »ifte
(Srfaring ©bfinnetfené ftove 97ftte. 3 ©iema, en ©tab i
Qtatien, er ber en Sirfe, bor 8f nitten i forrige tiber ofte
ftog neb. ÜDÎan gab berfor bette Staarn en 8t;nafteber, og
ba Stynitten, font faa ofte tjabbe
beftabiget Sirfen, b. lObe
Stuguft 1777 atter flog neb beri, fulgte ben uben noget
©fring Stfteberen, ja beffabigebe enb itfe ben fine S3æb, en
(Sbberfof t^abbe ffunnet i en Srog of tit Sfuafteberen.

S'jobenljaoit.
C-jjr. J>tr e n

k

$£ï) i ele é 53

#ntts foring.
o

g t

r i)

t

Îi

e r

i.

Øan)lt jstikboø
til

(seïmtnkrtJtëtnng

i

ftøberømaalet,

ttbgratt af

,31.
tir. 4.

Jerø.

24. ©Weber.

1863.

Exempter.
(Jfr. Forkl.

Ænderne

Exempel

Nr.

60.)

Tænderne ere hvide,
forskjeliige,
Tængerne vare krumme,
Stængerne vare høie,
Vængerne bleve grønne,
Køerne holdes for gode,
Kloerne synes hvasse,
Ræerne ere lange,
Bøgerne ansees for nyttige,
Fødderne bleve kolde,
Rødderne ere Trevler,

Stænderne
—

ere

til

graae,

ere

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Tæerne

vare

Hænderne ere store,
terne synes ringe,
Stederne vare
tomme,
bleve lange,
Vænderne ere boielige.
smaa,

—

—

Kræf-

—

—

Nætterne

—

Lynild.

II.

(Fortsættelse.)
Er
svæver

man
over

paa fri Mark i et Øieblik, hvor Tordenen
Hovedet 21 ), kan man ikke sikkre

sig

bedre end ved at
lægge 24 ) sig ned.
Man vil iøvrigt
selv ved
paakommende Tilfælde 25 ) lettest finde paa de
bedste 2 6 ) Midler, naar man
3
at

betænker,

Lynilden ) stedse

26

aflige gode og den bedste )
27
af dem
), og at
), der nogenlunde ere lige høie
den paa sin Vei lettelig springer over fra en siettere
Befinder man sig ganske nær ved
til en bedre Leder.
et Hus under et Tordenveir, maa man vogte sig for at
staae tæt ved et Tagdryp eller lige i en Dør; thi Lynilden 3 ) søger let det ned ad Taget strømmende 28 ) Vand
29
18
) Vægge
og de fugtige
), men springer atter let derfra
af til Menneskelegemet, der leder meget bedre.
Hvor
der er Tagrender eller mange Jernbolte eller andre meInde i
talliske Dele, maa man holde 30 ) sig vel derfra.
Huset maa man ikke holde 80 ) sig for nær til Skorstene
eller Kakkelovne; thi Røg er en god Leder, Sod ogsaa,
Det er ogsaa
Jernovne og Jernrør endnu langt mere.
80
20
klogest at holde ) sig noget fra Vægge ) og Vinduer.
Da Røgen er en god Leder, gjør man ikke ilde i at
slukke Ilden 3 ) paa Skorstenen, naar et Tordenveir kommer
meget nær; kun maa man ikke slukke med Vand,
hvis Dampe 3 4 )
kunne 5 ) tiltrække Lynilden 3 ) stærkere
Paa Steder 32 ), hvor mange Huse med
end Røgen.
rygende Skorstene staae nær ved hinanden, lader man
søger den høieste Leder
10

hellere Ilden 3 )

brænde

83

),

da de

mange

tiltrækkende

bidrage til at svække den Elektricitet,
3
som frembringer Lynilden ).
Er man 85 ) til Søs, paa et Skib
3
eller i en Seilbaad, bør man ®) ikke, uden at Skibsarbeidet
fordrer det, holde 30 ) sig for nær til Masten eller det Strøg,
hvor Lynilden 3 ) kunde 3 ) søge den letteste 31 ) Vei fra
Er man 35 ) i enBaad, hvis Mast kan
Masten tilVandet.
24
bør
man benytte
lægges ) ned,
dette, dersom Omellers
tillade
det.
stændighederne
Man lægge 24 ) vel Mærke 36 ) til, at disse Forsigtiglieds18
regler ) ikke behøves, uden naar Tordenveiret er nærved,
3 7
og endda bør man ikke ængste
) sig, om man hindres
fra at iagttage disse Regler; thi Tusinder af Tordenveir
kunne trække hen over et Sted, uden at et Menneske
træffes 14 ) af Lynilden 3 ). At bruge Forsigtighed 18 ), hvor man
Punkter

kunne

m vammtwm, xmK&smaUE»«

19

kan,

er

fornuftigt; utidig Ængstelighed

meget imod Religion
Det

er

nu

bleve udtænkte
for et

Nytte.
hvor

1

).

I

14

Aar

3!

strider lige-

)

) og Fornuft.
end

mere

38

100 Aar

siden, Lynaflederne
40
) Mange det
12
aflede
)
Lynilden 3 );
holdt

Førstningen

urimeligt Indfald
Aar for

men

38

41

) at ville
Erfaring Opfindelsens 13 ) store
Stad i Italien, er der en Kirke,
forrige Tider ofte slog ned. Man

viste

Siema,

en

) Lynilden 3 )

i

gav derfor dette Taarn

Lynafleder, og da Lynilden 3 ),
ofte havde beskadiget Kirken, d. 10de August
1777 atter slog ned deri, fulgte den uden noget
Spring
Aflederen, ja beskadigede end ikke den fine Væv, en
Edderkop havde spundet 45 ) i en Krog op til Lynsom

en

saa

aflederen.

Rettelser.
da sig

24) lægge;

er

Gjenstand

for

Handlingen,

Udsagns(intransitive) Udsagnord er at ligge, der ikke kan have nogen Gjenstand;
jfr. 6); jeg lægger, lagde, har lagt
jeg ligger, laa, har ligget.
25) Tilfælde er et Navneord og er afledet af et Fald, at
falde, a er ved Omlyd blevet til æ.
26) bedst er et Tillægsord i tredie Grad (Superlativ), hvori d
fra den 2den Grad (Komparativ) bedre maa bibeholdes.
Det bøies
ordet

være

virkende

(transitivt),

maa

det tilsvarende uvirkende

—

(kompareres) uregelmæssigt,

idet det i 1ste Grad hedder

god.

27) høie er et Tillægsord, der som Omsagnsord i den relative Sætning (der ere lige
høie) skal rette sig efter Grundordet (der),
som
er
Flertal, da det viser tilbage til dem.
28) strømmende staaer her som Tillægsord til Vand; det er
Tillægsmaaden i Nutid (Præsens Participium) af Udsagnsordet at
strømme.

29) Vægge
lyden fordobles,
føier

er

Navneord, Flertal af

da der kommer et

e

til i Flertal uden at>fordoble

30) holde
smelter

er et

sammen

udelades her

er

et

en

Væg,

efter; Væge,

hvori Endemjeden

Lampevæge

Medlyden.

Udsagnsord i Nævnemaaden; det bløde d, som
foregaaende haarde Medlyd, maa ligesaalidt

med den

som

i mange

andre

Ord, hvor

det ei heller

høres ret

tydeligt, men dog hører hjemme i Stammen, som Handske
Haand, Aadsel af at æde, Kjendskab af at kjende, vandt

af
af

20
at vinde i

Modsætning

til vant af at vænne, Trusel af at true

Venskab af Ven.

31) Dampe, et Navneord i Flert., Enkelttal, Damp, afledet af Udsagnordet at dampe. Jfr. 17), 6).
32) Steder er et Navneord, Flertal af et Sted; Slæder er Flertal
af Navneordet en Stad
(By) og skrives derfor med æ.
33) Jfr. 14) og 30).
34) lettest er et Tillægsord til Navneordet V e i, i 3die Grad med
det bestemte Kjendeord
foran, hvorfor der er tilføiet e; 1ste Grad
let, 2den Grad lettere; t fordobles, fordi e følger efter; Gradbøiningen er her regelmæssig, idet der i 2den Grad er tilføiet ere
(re)
i 1ste Grad est

35)

man

ordet Mand,

(st).

er

et ubestemt

Stedord og lyder omtrent
udtales dog noget hurtigere.

men

36) Mærke

er

et

Navneord; Intetkjøn,

sættes foran.

da

som

Navne-

Kjendeordet

et kan

37) Ængstelighed er et Navneord, afledet af at
ængste, der
igjen afledes af Navne- og Tillægsordet Angst,
angst, hvis Selvlyd
er

ombyttet med æ.
38) Religion,

er et

Navneord, afledet fra fremmede Sprog.
39) udtænkte erTillægsmaaden af Udsagsnordet at udtænke,
og har tilføiet e, da det som Omsagn skal rette sig i Tal efter
Lynaflederne, der er Flertal. Det afledes af Nvn. Tanke, i hvilket

Selvlyden

forandres til

40) holdt

er

æ og k bibeholdes.
Datid af Udsagnsordet at

holde,

i

hvilketd,

som

hørende til Stammen, maa bibeholdes.
41) Indfald er et Intetkjøns Navneord, sammensat af Forholdsordet ind og Navneordet et
Fald, der er afledet af

Udsagnsordet,

falde.

42)

at

at ville

Tilføining

erNævnemaaden, som dannes afStammen vil ved
af e, foran hvilket 1 fordobles.
Nutid hedder ligeledes i

Flertal ville,

men Datid i
begge Tal, vilde, jfr. 5).
43) Opfindelse er et Fælleskjøns Navneord i Eiefald, afledet
af Udsagnsordet at
opfinde, der er sammensat af Biordet op og Udsagnsordet finde.
44) hvor er et Steds-Biord, vor er et Eiestedord (possessivt
Pronomen).
45) spundet er Tillægsmaaden af Udsagnsordet at spinde, i
hvilket d maa bibeholdes, jfr. 40).

Äjobenfiatm.
(SDljr. fttcn
£ Ij i

e

I

e

ê

k

J>atta Jforlag.

iBogtrsjfferi,

åtiletioø
SelDintfcrtotënmg

i

ätfobersmuirtcf,

ltbgiocn af

ttr. 5.

31. ©ktobcr.

1863.

(Stempler.
6S) gattigmanbë 8^ffe er altib tt?nb.
69) gattig
©rçsb btioer (et SSætting.
70) golfetê 9?øft er
@ubé 97øft.
71) goïfetê Sjcertig^eb er Songené @tpr!e.
72) 33or()erre er®aarerneé gormpnber.
73) Slomften
—

nianbê

—

—

—

—

grugtené gceftepenge.
74) ®ob fRøgt er £>eftenø fyatoe
gober.
75) ^aattb er Çobebetê føbte 33cerge.
76) ^oertnanbS 23en er Çmertnanbê 97ar.
77) iBuffen
er @(o»enê SCRober.
78) £ebiggang er ©jæotenø £>o»eb
pube.
79) ©«bëfr^gt er '©egpnbetfe tit SSiëbont.
80) SRanbagê 33eir tit SRibbag er Ugené SSeir tit grebag.
81) ©pb er ©anneïoinbenê Äaabe.
82) 2Ran
benê Sift er oel&epcenbe, ^oinbenø
9ift er uben Énbe.
83) Ên SRufeë ©cenber ere fïarpe.
84) Én Sapeé §a(e
er
fpibfere enb anbre gifteg.
er

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

ütfatoneorbet.

IV.

SRaoneorbet par to gatb
(SafuS), nemlig 1) 97æt>nefatb
(Dominati»), etter Orbeté alminbetige gorm, og 2) (Siefatb
(©enitio), fom beftemmer bet gorpotb, font ofteft (Sienbomé

ben »ebfommenbe fßerfon etter ®ing ftaaer tit
ÏRan banner Siefatb »eb at føie g til 9îa»ne
orbetg alminbelige fform, tf »ab enten bet ftaaer i Snfettat
etter fftertat etter meb bet beftemte Sjenbeorb.
fRabne
crb, fom i fforbeien enbe paa g etter y, banne tigefom
ogfaa unbertiben be, ber enbe paa ff, ft cg fp, for Ub
taleng ©fptb Siefatb »eb Sitføining af eg.
SRaar et
fRacneorb, fom ftaaer i Siefatb, er ub»ibet »eb et etter flere
anbre £)rb, og bet iffe er magtpaaliggenbe at ubljcebe et
etter ffere af bigfe, faaer fun bet fibfte Siefatbgformen, f. (Sy
ffreberif ben ©pbenbe, Songe til San mart g femtenaarige
fRegering. Uben at fcetteg i Siefatb ftaae iRabneorb ofte
umibbetbart op tit fyinanben i famme Setpbning fom Siefatb,
f. Sy. fRanberg Say, fRcegfitbe Somfirfe.
Snboibere fan et fRabneorb føieg umibbetbart tit et
anbet, naar bet 1} ftaaer til nærmere fforftaring, i .fpog»
ftitting ØKppofition), faatebeg fom Songe i fornæsnte Sy
empet, 2) angiber SRaaf, 93cegt o. f. o., f. Sy. en Sønbe
fpbebe, et ißunb ©ttffer, en 3tten Stcebe, 3) er et Sitetnacn,

forljotb, Ijoori
en

anben.

f. Sy. Seifer iRapoteon. Sitetnabne, ber enbe paa e, meb
Unbtagetfe af bem paa inbe og egfe famt Sammertferre,
Stege, fßa»e og @uibe, bortfafte bet fibfte Sogftao foran
Sgennaonet, f. Sy. Song ffrebrif, ffru .fjanfen, @re» @ert;
men ißace fßio, ©reoinbe, 33aronegfe 5R. 5R. o. f. ».

2Reb
orbetë

foranftaaenbe Syempter ere Sfegterne for 9la»ne
Sjøn og Søining afftuttebe; i ttir. 7 »it føtge

Syempter tit 3nbø»etfe af Sittteggotbeneg tSøining, betë t
bereg fforbinbetfe meb be i Syempet 1—25 og 26—40
ncebnte

orbeneë

fftf. og 3ntf. fR»n., bets i fforbinbetfe

meb fRacne

fenere omtfanbtebe fftertatgformer.

gorflartttg til (Stemplerne.
(58—69) ffattigmanbë er et 97»n., fom ftaaer t gtefalb tit
llbmbelfe af et anbet, bet efterfoigenbe 9t»n., for at betegne, b»iS
Søtte (®rob) $a(en er om. tRceonefatb ffattigmanb, ber er et
fftt.-ïtbn., fammenfat af £tg. fattig og 9î»n. SRanb. 70) ffotîetë

23
og @ub« ftaae tigetebe« i Siefatb tit Uboibetfe af et anbet 92oit.,
SRøft. 9îœonefatb fjollet, ber er et 3ntf.«92on. tneb bet bcftemte
Sjenbeorb, og @ub, ber er et gtf. 97on. üben Sjenbeorb.
71) g otiets ftaaer t)er i giefatb tit Ubtoibetfe af tjcertigt) eb, fom
Songen« tit Uboibetfe af ©ttyrfe.
92æonefatb Äongen, font
er et glf.»9ÎOn. meb bet
beftemte Sjenbeorb. Snftt. Stîtonf. Songe,
Sief. Songe«; gtt._ 9tonf. Songer, (gief. Songer«. 72) ®aa«
rerne« er Sief. gtt. tit Uboibetfe af
gormtynber. üîceonef. ® aar em e,
ber er et gtf.«92on. i gtt nteb bet befiemte
Sjenbeorb; Snftt., uben
Sjenbeorb, ®aare, gtt. ®aarer. 73)grugten« ftaaer i ®ief. tilUb«
oibetfe af gceftepenge. 92æønef. grngten, ber er etglf. 97on. nteb
bet befiemte Sjenbeorb.
Snftt. grngt, gtt. grngter. 74)§eften«
er et glf.«92on. i
Siefatb, Snfett. tneb bet befiemte Sjenbeorb; (gnltt.
uben Sjenbeorb §eft, gtt. §efte.
76) .Çoermanb« ftaaer i gie«
fatb til Uboibetfe af ®en, 97ar, og er et gtt. 92on. i (Snftt., fam«
menfat af bet ubeftemte ©teborb boer og 9ton. 9J2anb. 77) @1 o«
o en« er et
gtt. 9!on. i Siefatb meb bet beftemte Sjenbeorb. ®n!tt.
uben Sjenbeorb @îoü, gtt. @fooe.
78) ®jceo(en« er tigetebe«
et gtf.«92on. i giefatb meb bet
befiemte Sjenbeorb. ®n!tt. ®jæoet,
fjoori e fafte« bort oeb îitfeining af Sjenbeorbet, ®jæoten, og i
gtt. ®jœote jfr. Sçemçet 24, 55. 79) ©ubgfrbgt er et fammen«
fat 9îon., i Ijtottfet ber tit ben førfte ®el af Sammenfatningen, ®ub
er føiet giefatbet« «.
80) iTOanbag« og Ugen« ere gtf.«92on.,
fom ftaae i (giefatb tit Uboibetfe af Sßeir.
SJÎanbagg ftaaer uben
meb
bet befiemte Sjenbeorb.
Sjenbeorb, Ugen«
81) ®anne«
foinbe« er et gtf.9îon. uben Sjenbeorb i
(giefatb Ënttt.; gtt.
9?æonef. Sannefoinber, gief. ®autteloiitber«. 82) SKan«
ben« og Soiten« ere
gtf.«92on. i giefatb Snftt. meb bet beftemte
Sjenbeorb. Snfett. uben Sjenbeorb i 9îonf. StKanb, Sone
(gief.
iDîanb«, Sone«; meb bet befiemte Sjenbeorb, 97ønf. 3D7cenbene,
Sonerne, (gief. iWoenbene«, Sonerne«. 83) iOtufe« er et gtf.
9îon. i Snftt.; bet« giefatb banne« oeb
®itføining af e« til iKceOnef.
Stîu«, fom i goroeien enber fma «. fßaa famme iWaabe banne«
i
giefatb
84) Saye« og giffe«, fom i 92ceonefatb enbe j>aa j
og
ff, bog^ ftge« ogfaa en gift« §ate fom en
jSrceft«, en ©ifb«
Sjote, ibooroet Ubtaten af « efter ff fom efter ft og fo
frembober
«

—

—

nogen

SSanffetigljeb.

forben.
®e

ftefte gforffrœggeê i STorfcenbetr mere ober ©fraßet
Sfyniffen, uagtet bet er TDenne, fom gjør ©faben.
Sfyniffen fommer aftib foran £orbennen, figefom ©limteb af
en abftyreb $anon
foran Snaffet, ïïfaar ber ©ffybeé meb
en Sanon
om ftîaten,
og man ftaaer noget fangt borte,
enb ober

24

SDÎœrfer

3Dette ret

tåbeligt. 3o (engere man er fra
Sanonnen, befto (engere rarer bet, fra man (jar feet
©limteb til man (forer Snadet. üftaar man ßeeb ret 91bte,
ror (angt en Sanon, font abffreê, er Borte,
og man (jar et
Uljr, ber 23ifer ©efunber, i §aannen, Beßrer man iffun
at fee efter, bor (ang tib, ber gaaer (jen imedem
gtimt og
ftra(, for at fybibe, cor mange ©efunber Sfben (jar beeret
unnerbeië, og beraf ubregne, bor (angt ben gaaer t et
man

©efunb.
(5t ©efunb er ben tib, fom (ßerpenbiflen t be feeb
bantige ftore ©tueufire Berber for at gjøre et ©bing fra
een ©ibe ti( en anben.
9taar man opljenger en (iben
Siegle neb en fin ©raab, ber er 38 Sommer (ang,. og (aber
ben fbinge fagte frem og tilbage, bruger ben omtrent et
©efunb tit at gjore et ©bing.
üDîan (jar fonbeb, at %ben Berber omtrent 22 ©e
funber for at gaae en 3Jii(, lit mere eder minbre, a(t
efterfom bet er Solbere eder (Barmere, (Binnen er meb eder
im ob.
©en gaaer ba en falb SDÎU i 11 ©efunber, en
©efunb, og i et en(e(t ©efunb' gaaer gfben
fjerringbei i
545 alen.
2taar man beeb ©ette, fan man beb etïfbert
©orbenbeir ubregne, bor (angt ©orbenfffen er borte.
Çengaaer ber 44 ©efunber imedem glimt og ©fral, faa
er ben 2 Ü0ÎU Borte o. f. b.
(|3aéfer man ret faa, fan
man ogfaa fnart mcerfe, bor
hurtig ©orbenfffen nermer
fig, bog fan man (jer let forregne fig, naar ber treegger
9iaar man mærfer, at
©orbenfffer op fra flere fiber.
©orbenbeiret nermer fig (furtigt, Bør man tagtage be gb
fiftifjebëregler, bi omtalbe i forrige ©til.
s

SfjøBeufiatm.
<£(ir. #tectt k fans lerlag.
£ f)

t e

I

e

ô

âBogtr^îfevû

Danßt Jtildiog
tit

øetømtberiiténing

i

ftoberømaalet,

uögtueit af

itr. 6.

7. ttot) cm b et.

1863.

Torden.

De Fleste 46 ) forskrækkes 4
Skraldet 48 )
denne 49 ),

end

som

foran Tordenen

om

mærker
man

fra

56

60

), ligesom

Kanonen

har

man

i

Tordenveirmere
det

53

er

kommer altid

Glimtet 51 ) af

Naar der

).

over

altid

skydes

affyret 52 )

en
54

med

)

en

Natten 55 ), og man
man
dette 57 ) ret

fra

er

man

Naar

)

)

Lynilden 3 ), uagtet
gjor Skaden. Lynilden 3 )
over

Kanon foran Knaldet

Kanon

7

staaer; noget langt borté,
tydeligt. Jo længere 58 )
59
), desto længere 58 ) varer det,

seet Glimtet

veed

51

), til man liører Knaldet 53 ).
), hvor 61 ) langt en Kanon,
borte, og man har et Uhr, der

ret nøie

60

affyres 52 ), er
viser
) Sekunder, i Haanden 63 ) behøver man
see
efter, hvor 81 ) lang Tid 84 ), der gaaer hen

ikkun at

Glimt 64 )

)

som

62

Sekunder

og Skrald

Lyden

64

),

for at vide

65

har været underveis

hvor

),

66

61

imellem
mange

)

og deraf ud61
regne, hvor ) langt den gaaer i et Sekund.
Et Sekund er den Tid 64
), som Perpendiklen i de

sædvanlige
fra

een

store Stueubre behøver for at

Side til

en

anden.

Naar

man

gjøre et Sving
ophænger 67 ) en

26

Nøgle ved en fin Traad, der er 38 Tommer lang,
og lader den svinge sagte frem og tilbage, bruger den
omtrent et Sekund til at gjøre et Sving.
Man har fundet 68 ), at Lyden behøver omtrent 22
Sekunder for at gaae en Mil, lidt 69 ) mere eller mindre,
71
alt eftersom det er koldere 70 ) eller varmere
), Vin72
den
) er med eller imod. Den gaaer da en halv Mil i
73
11 Sekunder, en Fjerdingvei
) i 5^ Sekund, og i et
Naar man
enkelt Sekund gaaer Lyden 545 Alen 74 ).
veed dette 67 ), kan man ved ethvert Tordenvejr udregne,
hvor 01 ) langt Tordenskyen er borte.
Hengaaer der 44
Sekunder imellem Glimt 64 ) og Skrald 04 ), saa er den
liden

2 Mil borte
ogsaa snart

s.

o.

mærke,

kan

sig, dog
75

Passer

v.

hvor 6

man

ret

) hurtig Tordenskyen
her let forregne sig,

man

kan

paa,

7

man

nærmer
naar

7 7

)

der

70

Naar
Tordenskyer op fra flere Sider ).
77
nærmer
Tordenvejret
at
man mærker,
) sig hurtigt,
bør man iagttage 78 ) de Forsigtighedsregler 79 ), vi omtalte 80 ) i forrige Stil.

trækker

)

Rettelser.

46) Fleste

er

et

i 3die Grad i

Tig.

Fit., med uregelmæssig Grad-

Da det her staaer
1ste Grad mange, 2den Grad flere.
Navneord, maa det skrives med stort Begyndelsesbogstav; der

bøining,
som

underforstaaes

Kjendeord
lige Form

47)

Demlig

staaer

foran,

Mennesker.
er

e

føiet til

Da

flest,

Tillægsordenes
der

er

Ordets

bestemte

oprinde-

i 3die Grad.

forskrækkes er,

som

Omsagn

til fornævnte

Grundord,

et

Uds.. Nutid i Lideform, og tredie Person Flertal, da det skal rette
sig efter Grundordet. Af Nvn. Skræk afledes at forskrække ved
Forstavelsen for og
Skraldet

Tilføining
et

af e, foran hvilket k fordobles.

Navneord, og det bestemte Kjendeord

48)
Lighed med Exempel 36 hængt bagefter Skrald,
er

som

er

er

i

Intetkjøn.

27

49)

denne

et

er

istedetfor Lynilden,
disse.

paapegende Stedord

som

50) Tordenen er
en bagefter

et

Kjendeordet
et

i

Fik.,

det peger hen paa.

da

Intk.:

staaer

FIL:

Enklt

med

Nvn., Fik., jfr. Exempel 10,

Torden.

511 Glimtet er ligeledes et Nvn.,
bagefter Glimt, jfr. Exempel 26.

lntk., med Kjendeordet

men

52) affyret er Tillægsmaaden af Uds. at affyre
Tillægsord til Kanon. Det er sammensat af Fhld.
fyre, hvis Tillægsmaade dannes ved Tilføining af t.

som

at

det

dette;

og bruges
af og Uds.

53) Knaldet, jfr. Rettelse 48.

54) skydes

bagefter;

56) mærker

Nvn.

;

i

Fik.

med

skyde

det bestemte

Kjendeord
Exempel 29—30.

med

Lighed

Nutid af Uds. at

mærke, tredie Person i Ensig efter sit Grundord, man; som Navneord
FIL, jfr. Rettelse 36.

er

være

dette er,

men

ligesom denne,
da

lntk.,

men

det

peger hen paa

58) længere
til æ,

Nvn.

det skal rette

vilde Mærker

Stedord,

et

er

skal fordobles foran dette i

t

kelttal, da

57)

Nutid i Lideform af Uds. at

er

55, Natten

en

jfr. Rettelse 49,

ikke staaer
hel

et

paapegende
Fælleskjøns

Sætning.

2den Grad af Tig.

er

et

istedetfor

lang;

ved

Omlyd

bliver

a

jfr. Rettelse 14.

59) Kanonen

staaer

i

med

Lighed

Rettelse 50 i Enklt. med

Kjendeordet bagefter.
60)

nøie

Omsagnet
—

et

er

Biord,

som

staaer

61) hvor er her et Grads-Biord,
hurtig, jfr. Rettelse 44.
62)

som

til

nærmere

Forklaring

viser

Omsagn

et

er

i

visende Stedord

den

er

hvor

lang

—

langt

som

staaer

istedetfor Uhr.

Nvn. Viser

i

Enklt.

med

Kjendeordet

64) Tid er et Fik. Nvn., uden Kjendeord enten foran
efter, ligesom Glimt og Skrald, jfr. Rettelse 51 og 48.
er

et

mange

er

Fik.

63) Haanden er et Fik. Nvn.
bagefter Haand, jfr. Rettelse 50, 59.

vide

—

Uds. i Nutid, tredie Person Enklt., og retter
sig
relative Sætning efter Grundordet, det hen-

der,

dannet af Uds. og

65)

af

veed.

eller

føiet

bag-

Uds., hvad det foranstaaende Nævnemaadeshvide, er et Tig. og betegner Farven.

Mærke viser; hvid, Fit.
Nvn.

66) underveis er et Biord, sammensat
Vei, der ved denne Forbindelse tilføjer s.

af Fhld.

under og

28

67) ophænger

Nutid af Uds. at

er

det

hænge, i hvilket
hang, jfr. Rettelse 14.

finder i Datid:

68)
er

fundet

691 lidt

af Uds. at

er Tillægsmaaden
jfr. Rettelse 52.

blevet til u,

Brd.,

et

er

afledet

af

sammensat af

ophænge,

Biordet op og Uds. at

med

finde,

æ

hvor i ved

hvis

Tig. liden,

beslægtede

d

a

Omlyd

maa

bibe-

holdes.

70)

koldere

71)

varmere

saaledes

anden Grad af

er

Tig. kold,

2den Grad af

er

regelmæssig, jfr.

Tig.

som

Gradbøiningen

varm,

er

Rettelse 34.

72) Vinden, jfr. Rettelse 63.

73) Fjerdingvei
staaende

fjerde,
74)

et sammensat Nvn. og

er

Fjerding

viser.

Kjendeord

et Fik.

er

751 trækker

Nvn., uforandret
Uds. i Nutid,

et

er

træk at føie er, k fordobles,

76)

Sider

77)

nærmer
æ

et Fik.

er

er

jfr.

Nvn. i

som

af

det foran-

Ordenstallet

Rettelse 47.

Nutid af Uds. at nærme,

der

afledes af

Tig.

bibeholdes.

maa

78) iagttage
maa

i Fit.

der dannes ved til Stammen

Fit., Enklt. Side.

er

Nævnemaaden

sammensat af Fhid. i samt Navneordet

dobbelte t

Fik.,

afledet

igjen af Mængdetallet fire.

dette
Alen

nær, hvis

er

af Uds. at iagttage, der
Agt ogUds. tage, hvorfor

er

det

bibeholdes.

79) Forsigtighedsregler er et Nvn. i Fit., sammensat af de
Forsigtighed og Regler. Førstnævnte er afledet af Tig.
I
forsigtig, der staves i Lighed med rigtig, jfr. Rettelse 6.
Regler er e ved Flertalsdannelsen kastet bort foran 1, jfr. Exempel 56.
to Nvn.

80) omtalte

er

Omsagn

i den relative

af Fhld.

om

Datid i Handleform

af Uds. at omtale;

som

Sætning er det Fit., da Grundordet vi er Fit.
I denne relative Sætning er Gjenstanden, det henvisende Stedord
som, underforstaaet.
Udsagnsordet er dannet ved Sammensætning
og at tale.

Sjøbenljatm.
(Cljr. iMttn k J>ans forlag.
'Sfyieteé 33 og

tr i) He r

t.

D(tn|li JtMoø
«i

Selmmkrütëntng

i

âftokrsmoolct,

ubgioen af

$rjØ.
tir. 7.

14. tioDftttbcr.

Stllœgêorbet.

1863.

I.

SiftcegSorbet (Stbjeftiø) tjener til nærmere at angine et
SSeffaffen^eb ifølge ben »ebfomtnenbe ißerfonS
Singé @genffaBer, ber enten tunne nære ty bre f. (Sy.

DfaoneorbS
etter

etter inbre f. (Sy. g ob.
fan enten ftaae umibbetBart
(fonjunftint) tit 9iabneorbet, f. (Sy. en

fmuf

SitkegSorbet

mibbetbart forbunbet,

forbunbet

gob Sftanb, etter

abffitt (bisjunftiot), fom i (Syemtyet
ft., og tjener ba fom DmfagnSorb. 3f Begge Sit
fcetbe ffat bet rette fig i Sjøn og Sat efter bet 9?bn.,
tyøor
tit bet tjører.
UbfagnSorbeneS SiïïœgSmaabe, faaoet ^anbte
formené fom SibeformenS, famt Satorb og enbet ©teborb
Bruges ofte fom SIg. 9iaar Uîabneorbet, fom er umibbef
Bart forBunbet meb et
SittægSorb, ftaaer meb bet uBeftemte
Sjenbeorb, fcetteS bette fetøføtgelig foran Stg.; ftaaer bet
meb bet Beftemte
Sjenbeorb, føieS bette iffe Bagtil 9i»n.,
men fcetteS
tigetebeS foran Stg. og fyebber i gtf. ben, 3mtf.
bet, gtt. be. Qntetfjøn banneS af
gcetteSfjøn »eb at tit
føie t og gtertat ceb at tilføie e, Ijøor bette e iffe atterebe
er
titftebe. Stigemaabe tifføieS e, naar bet Beftemte Sjenbe
orb ftaaer
foran. SiftcegSorb, ber enbe paa en fKebttyb
famt el, en og er, følge ben famme lieget font Sîanneorbene
meb .fpenftyn tit
2JiebttybeneS goiBoBting og SSortfaftelfen af
e
foran t, n og r, naar et ntyt e følger Bagefter I, n, r.
52

m.

30

£tDlcegêorb
et ubetonet

paa

nœcnte SDÎaaber

cg

ïiücegêmaaben af Ubfagnêorb,

et, foranbre t til b,

tilfcieê

naar

ber enbe

ber paa be ocen

e.

gorflûriitg

til

Stemplerne.

52) 2ttg. {tuai ftaaer ber abfïtft fra 9îon. @ti, font Ontfagnê»
©œtningen; forbunbet meb 9îrn., rilbe bet bebbe en fmal
@ti; glt. fm'alle ©tier, etter ©tier ere fntalle; fEittœggorbet
tilføier e, forait b^ilfet t forbobfes. 63) 2ttg. tgbelig ftaaer ber
umibbetbart forbunbet meb
paa lignenbe 9Kaabe tit 9ÎM. ©triften;
9îrn., rilbe bet bebbe ben tåbelige ©frift, ba 9trn. ftaaer meb
bet beftentte Sjenbeorb, og bette, fom i glt. bebber ben, ftat ftaae
foran SEittœgSorbet, ber ba tilføier e; t gît. tilføie« ligelebes e,
baabe naar Üittœgëorbet ftaaer abftitt fra, ©frifterne rare trbes
enten uben
lige, og naar bet ftaaer forbunbet meb flîrnorbet,
etter meb bet beftemte Sjenbeorb foran, tobelige, be ttjbes
men
ba bet
tige ©trifter; i Sntf. tilfoies t, inbbolbsrigt;
meb
beftemte Sjeubeorb reb SnttœgSorbetS umibbelbare gorbintelje
fttrn. ftal fcetteS foran, efterfom ogfaa Sntf.sffîrn. ftaaer meb tjente«
orbet bagefter., tilføie« ogfaa beretil 2Tlg., bet inbboIbSrige
e,
©trift; glt. ligefom i gib., inbbotbêrige, reb fEilføining af er
baabe naar bet ftaaer abffilt fra og forbunbet meb 9îrn. 66) feb
umib
et 211g., glt. og ©nflt., ba bet ftal rette fig efter Sutten;
belbart forbunbet meb 92rn.: ben febe Sut, meb bet ubeftemte
fijenbeorb: en feb Sut; i gît. føieS, fom efter bet beftemte Sjenbes
orb, e til 21g.: febe, be febe Sutte; feette ri iftebenfor Sutten
Sammet og befjolbe 21g. feb, tilføier bette t, naar bet ubeftemte
bet be
tjenbeorb ftaaer foran: et febt Sam; men i glt., og naar
be
ftemte Sjenbeorb ftaaer foran, tilføieS ligefom i glt. e: febe, bet,
rette fig
febe Sam. brbt er et 2tg., Sntf. og Êntlt., ba bet ftal
meb
efter Suttet; umibbetbart forbunbet meb 9îrn.: bet btybe Sut,
bet ubeftemte fijenbeorb: et bijbt Sut; i glt. føies, fom efter bet
21g. fin a a
Beftemte tjenbeorb, e til 21g.: brbe, be brbe Sut. ©ntlt.
tille
er glt., ba bet ftal rette fig efter ttîrn., brortil bet bører,
etter liben ber faalebeS banner glt. uregelmæSfigt; lille, fom anbre
lille Sut, og fors
21g. paa e, tilføier itte t i Snit. en lille, et
biirer ligelebeë uforaubret, naar bet beftemte tjeubeorb fcctfeë foran:
ben lille, bet lille Sut; liben tilføier, fom egen og megen
u tit t:
famt 2ittceg«maaben f>aa eu, itte t i Sntf., men foranbrer er
67) ftor
glt,
et libet Sut (eget, meget, itureret 3É o i).
er glt., Snflt.
Snif. ftort, glt. ftore; foftbare og bbrbefitlbe
meb bet
glt. toftbar, brrbefulb, Sntf. toftbart, bijrbefutbt,
beftemte Sjenbeorb: ben ftore, foftbare, bijrbefulbe ©fat, og
bøies altfaa regelmæsfigt.
ba be ffutte
2ittægSorbene i ©yemf'l. i 9?r. 4 bare tilføiet e,
rette fig efter be glerta!S 9frn., fom be ere mibbelbart forbunbne
©nbemeb«
meb; frum, grøn, IjraS, og tam ^are berboS forboblet
orb

t

løben; ringe er forbieret uforanbret, fom bet ei jetter i 3ntt. til
®e ørrige £tg. bebbe i 3ntf.: graat, ^ » i b t, forffjel«
ligt, frumt, bøit, grønt, gobt, Ifraft, langt, nyttigt, folbt,
libet (eller lille), ftort, tamt, langt, Bøieligt, men maae ba
forbinbeb meb anbre 97rn., ba be ber ncernte alle ere glf.
68) Slig. tønb retter ftg efter 9lrn. Søfte, I^öormeb bet fom
Omfagnøorb i Sætningen er mibbelbart forbunbet, og ftaaer berfor i
gi!., Snflt.; 3ntf.: tønbt, glt: tbnbe. 74) £lg. gob ftaaer
umibbelbart forbunbet meb 97rn. 9!øgt og ubeit Sjenbeorb, er ber«
for ®n!lt. og glf.; 3nt!.: gobt, meb bet befiemte fljenbeorb foran:
ben gobe.
$lg. balre bar, fom 75)føbte, tilføiet e, babetforan«
jlaaenbe 9lrn. trceber iftebenfor bet beftemte Sjenbeorb; itben, eder meb
bet ubeftemte ftjenbeorb: balr, føbt; 3nl!.; batrt, føbt; glt.:
balre, føbte. 83) ftarøe er glt., ba bet flat rette ftg efter 9lrn.
ïcenber, ber er ©rnnborb i Sætningen, fføor £lg. erOmfagnøorb;
Snflt., gi!. : f!arø, Sntf.: ffarøt.
føier t.

3Igerbtjrfningøforf>e&ringer.
1.

©raining.

33eb

SDrain, et engelff Ørb, ber !)ar bunnet Serge«
giere fprog og ubtateø £rœf)n, forftaaeê et 2lb
fibningørør af brent 8er; en fammenljengenne fRœffe af
beêtige Serrør liff'eø t en ®f)fbe af 3—5 gob unner Sorettø
Oberflabe for at baartlebe al oberfløbig og ffabelig
Vanb, baabe bet, fom famleê paa Oberflaben og ®runb»
oannet.
®et ftilleftaaenbe Vanb, ber er ferbcleê ©fabelig
al
for
ïraftig Vegetation, bringeê £)erbeb baart fsaa ben
ffurtifte og futbforamenefte SDÎaabe, og bet felb i ben meft
binnenne Serjorb, ibet Vannet fnart Saner fig bei til
fRørrene gjennem be fmaae fh'æbner og kanaler, fom
finneø i Soren, og ®erbeb ffaffer Sufben og Varmen ab
gang til Ijele bet Sorblag, ber lifter mellem Øberflabeit og
ret

i

fRørrene.

ï)a Sorømonnet Çerecb bliber mere porøø, bil
fRegnbannet iffe løbe baart øaa Oberflaben, men føge
Dîeb til fRørrene; Soren tfolleø «Deroeb
altib gnfti,
faatebeø at en fDîarf beb Training fiffreø iffe atene mob
oberfløbig Vanb, men ogfaa mob beblfollene STørfe, ibet

fßfanterpbberne attib funbe fege 9îeb tü be btybere fif
fenne fuftie Oorbfag.
©a tillige benne
S3anbaffebningê
metffobe ingen Çinbringer fiffer Sbeien for fDîarfen«

iSearbeining,

bil

man

funbe

forftaae, fjborfor ©nglænberne

fibbe
faa ftor fßri« berpaa, at ben engelffe legering
ffar forftragt Sanbmættbene meb en Sum af 3 fDMioner
^5unb Sterling, eller 27 üKïitfioner 9îif«bafer, for at be
en

funne

forfine ÜJîarferne meb flige Unnerbrainrer.
ißaa Stæber, »or ber finne« mange Stene, fiffe« et
Sag Smaaften af 9—10 Sommer« ©fypbe i fflunnen af
©røften, fom herefter ftyfle« meb Sorb; men Salminbefiglfeb
foretrægger 2J?an brente Serrør. Sibligere gab man bi«fe
en fialrunb gorm,
næften fom ftærftbøiebe Sagftene; bi«fe
fiffe« ba f)aa 'ßlaber af brent Ser etfer
Sfiferften, men i
ben fenere Sib foretrcegge« ban ©runb
af SSitfigfyeben runbe
etfer abtange 9iør; ben fibfte gorm btot
forbi IKørrene
©erbeb funbe gibeê et faftere Seie.
IKørrene gjøre« af

Sagften«Ser

93eb 9teb
og brenne« i fjocefbebe Øbne.
fiffe«
bet ene 8tør til (Snben af bet anbet,
fcefningen
og ba
kanterne iffe ffutte tæt, ffar SSannet Seiligfjeb nof til at
©e fyafrunbe 9iør banne«
ffaffe fig Sngang.
meb

£ænnerne omtrent paa famme 3)îaabe fom ©agften, men
gabrifationen af be runbe 9iør er en egen SOiaffine
nøbbenbig.
93eb ©rafterne« ©rabning føger SDian
naturligbi« at
gjpre fig Slrbeibet faa let fom muligt, og for iffe at ub
grabe mere 3orb enb nøboenbigt, Ijar man Spaber af
forffjeflig iSrebe, be iSrebe bruge« foroben, be Smaffefte i
fflunnen af ©røften, ber iffe beløbe at bære mere enb tre
tif

Sommer.

Äjobcnfjaon.
i&tjr. é t e t n k fans JF o 1 1 n g.
£ Ij

t e

I

e

ë ø o

g t r i; f f

e r t.

[
1i

1.JJ

.

i soiLHaa

ïhiufk

Stilebog
tu

©eltmnbertofåitittg

i

âMer&naalei,

ubgiuen af

lerg.
ilr. 8.

21. tlounnbfr.

1863.

Agerdyrkningsforbedringer.
I.

Ved
82

gerret

Drain,

)

et

Braining.

engelsk Ord, der

har vundet 81

i flere 40 )

)

Ror-

Sprog 83 ) og udtales Dræhn, forstaaes et Afsivningsrør 84
) af brændt 85 ) Ler; en sam86
menhængende
) Række af deslige Lerrør lægges 87 ) i
en
Dybde 88 ) af 3—5 Fod under 89 ) Jordens 9 °) Overflade for at bortlede

9

al 91 )

°)

94

overflødig ) og skadelig 91 )
samles paa Overfladen
og Grundvandet 92 ). Det stillestaaende
Vand, der er særdeles 93 )
skadeligt 94 ) for al kraftig Vegetation, bringes herved 96
)
bort 90 ) paa den hurtigste 07
) og fuldkomneste 98
Vand,

baade

det,

som

og det selv i den mest bindende 99 )
det 02 ) mest baner 100 )
Vei 101 til

sig

de

smaa 104

Jorden

90

Adgang

Revner

)

), og derved

107

)

^til

Overfladen og
ved

96

)

bliver

106
95

hele det

Rorene

mere

)

)

)

og

) Maade,

Lerjord,

Rørene 103 )

Kanaler,

skaffer Luften

Jordlag,

103

).

porøs, vil

Da

idet Van-

der

som
100

gjennem

findes 08 ) i

) og Varmen

ligger

108

) mellem
Jordsmonnet 00 ) her-

Regnvandet 92 )

ikke lobe
)
1 ° 9
1 ° 3
til
Rørene
søge ned
)
);
Jorden 90 ) holdes 30 ) derved 9 6 altid
)
fugtig 11 °), saaledes

bort

96

) paa

Overfladen,

men

11

34
at

ved

Mark

en

81

) Vand,
Planterødderne

flødigt
idet

sikkres ikke alene mod over-

Draining
men

111
ogsaa mod vedholdende
)
112
altid kunne
) søge ned

113

110

90

Tørke,
til

de

Da

tillige
) fugtige
dybere liggende
114
)
denne Vandaflednindsmethode ingen Hindringer lægger
35
11
115
vil
man
for
Markens
)
iveien
)
Bearbeidning °),
119
kunne 117 ) forstaae, hvorfor Englænderne sætte
) en
forden
har
at
Pris
saa stor
engelske Regering
derpaa,
strakt

110

) Jordlag

med

) Landmændene

).

Sum af 3

en

Millioner

120

Rigsdaler
), for at
80
).
de kunne forsyne Marken med slige Underdrains
08
44
32
Paa Steder
) mangeStene,
), hvor ) der findes
88
81
lægges ) et Lag Smaasten af 9—10 Tommers Dybde )
122
121
i Bunden
) med
) af Grøften, som derefter fyldes
35
75
115
man
foretrækker
)
men
)
ialmindelighed
)
Jord,
85
brændte
Tidligere gav man disse en halv) Lerrør.
rund 123 i Form, næsten som stærktbøiede Tagsten; disse
Pund

lægges
sten,

eller

Sterling,

87

Millioner

27

83
) da paa Plader af brændt ) Ler eller Skifer-

i den

men

senere

Tid foretrækkes 7
124

Billigheden runde eller aflange
blot fordi Rørene 103 ) derved
Rørene

fastere Leie.
des
ges

)

87

) det

Ved

Rør til Enden

ene

Hænderne

Tagsten,

De

sig Indgang.
127

til

men

Arbeidet

gjøre sig

at

udgrave
forskjellig Brede,

smalleste
at være

120

)

mere

i

I paa Grund af
den sidste Form

kunne

112

)

gives

et

og bræn-

af

Tagstens-Ler
125
Nedlægningen
) lægaf det andet, og dalvan82

) Ledighed nok til
123

) Rør dannes

) omtrent paa samme Maade som
Fabrikationen af de runde Rør er en

at

af

Rør;

halvrunde

egen Maskine nødvendig.
Ved Grøfternes Gravning
mere

)

har Vandet

ikke slutte tæt,

at skaffe

med

) gjøres

i hvælvede Ovne.

85

terne

10 3

95

)

5

let

saa

Jord end

de

Bunden

man

36

muligt,
nødvendigt, har

brede
121

søger

) af

som

) naturligvis
og

for

ikke

Spader
120
) bruges foroven, de
man

Grøften, der ikke behøver

end tre Tommer.

35

Rettelser.

vundet

81)
ligesom

er
Tillægsmaaden af Uds. at. vinde, der bøies
spinde, finde, jfr. Rettelse 45, 68- 1 Forbindelse med
Hjælpeuds. at have, jeg har, er dannet Førdatid, jeg har

at

Nutid af
vundet.

82) Borgerret er et Flk.-Nvn. i
af Borger og Ret, i hvilke

sammensat

Enklt.
Nvn.

uden

Kjendeord,

saavel Ende-

som

Begyndelses-Medlyden r, maa bibeholdes ved Sammensætningen.
83) Sprog er et Intk.-Nvn. i Fit. uden Kjendeord med foranstaaende

Tig.,

af hvilket dets

Flertalsform,

som

er

lig Enklt.,

frem-

gaaer.

84) Afsivningsrør er et Intk.-Nvn. med det ubestemte Kjendeord
sammensat af Afsivning, hvortil er føiet Eiefalds s,
og Rør;
Sammensætningens første Del er igjen sammensat af Fh!d. af, jfr.
foran,

Rettelse 52, og Nvn. Sivning, afledet af Uds. at sive ved Tilføining af Endelsen ning til Stammen siv.

85) brændt

af Uds. at brænde, dannet ved
bibeholdes, jfr. Rettelse 40, og Selvifølge Rettelse 14. Tillægsmaaden staaer her som Tig.
er

Tillægsmaaden

til Stammen at føie t; d

lyden

er

æ

maa

til Nvn. Ler.

86) sammenhængende

staaer her som Tig. til Nvn. Række
Kjendeord foran; det er sammensat af Brd.
sammen
og Handleformens Tillægsmaade af Uds. at hænge, der
dannes ved til Stammen hæng at føie Endelsen ende; i
Lighed
med den forrige Rettelse er
Selvlyden æ, da a findes i Datid, hang,
jfr. Rettelse 67.

med Flk.s

87)
ordet

ubestemte

lægges

er

Nutid i Lideform af Uds. at

(Række, Lag, Rør)

i den lideformede

lægge; da GrundSætning er Gjenstand for

Handlingen, maa Uds. være virkende, jfr. Rettelse 24.
88) Dybde er et Flk.-Nvn. med det ubestemte Kjendeord, afledet
af Tig. dyb, hvis Endemedlyd maa bibeholdes i denne
Afledning,
skjøndt den dog undertiden, som i Skipper af Skib, kan ombyttes
med p.

89) under er et Fhld., som betegner Forholdet imellem Fod
Overflade; hverken naar Ordet staaer alene eller i Sammensætning som Underdrains maa d ombyttes med n, jfr. Rettelse 66.
90) Jordens er Eiefald af Flk.-Nvn. Jorden, lil Betegnelse af
dens Forhold til Overfladen; Eief.s s er føiet til det bestemte
Kjendeord, som staaer bagefter Jord.
d maa ikke udelades, om det end
og

36
høres mindre

tydeligt foran den efterfølgende Selvlyd,
efterfølgende Medlyd, Jords.

e, eller smelter

med den

sammen

91) alt, overflødigt og skadeligt staae som Tig til Intk.
Vand, hvorefter de rette sig i Kjøn og derfor tilføie t.

Nvn.

92) Grundvandet er et Intk.-Nvn. sammensat af en Grund
Vandet; i sidstnævnte Ord er det bestemte Kjendeord føiet bagtil
Vand, hvis bløde d ikke maa ombyttes med n, om det end i Udog

talen

smelter

med

sammen

den

foranstaaende

Medlyd

og

efter-

følgende Selvlyd.
93) særdeles
Tig. sær.

Brd. til Udvidelse af

et

er

Tig. skadeligt

ailedes af

94) skadeligt
15,
skal
Std.

og

staaer

rette

der,

som

i

sig

er et
Tig.,
Omsagnsord

Kjøn

som

og

afledet af Nvn.

Skade, jfr. Rettelse
Sætning, hvorfor det
efter Grundordet, det henvisende

i den relative

i Tal

staaer istedenfor Intk.-Nvn. Vand.

som

95) herved

er

derved Brd., sammensat af Fhid. ved og

som

Sted-Brd. her, der.

96) bort
aa,

men

er

et

derfor ikke

Brd.,
maa

i hvilket den lukkede

Selvlyd

ombyttes med

mere

denne

udtales

aabne

som

Selvlyd,

jfr. Rettelse 1.
97) hurtigste er 3die Grad af Tig. hurtig, hvor den bløde
Endemedlyd høres tydeligt, men i Udtalen let smelter sammen med
den efterfølgende haarde Medlyd; da det bestemte
Kjendeord staaer
foran tilføjes e; det staaer tilligemed
98) fuldkomneste,

som

ledes 3die Grad, dannet ved

til Nvn.

Tig.

Tilføining

af

Maade; det

est

til 1ste

er

lige-

Grad, fuld-

kommen, der da i Lighed med Væsen, Expl. 57, bortkaster e foran
n, da et nyt e følger bagefter, ligesom
Medlydsfordoblingen falder
bort

samtidigt

med e,

99) bindende

jfr. Poppel, Exempel 55.
er

som

sammenhængende,

Rettelse

86,

Handleformens

at binde og staaer som

Tig.

Nvn.

i Forveien

tilføjes

intet

i

Tillægsmaade af Uds.
Da Tillægsmaaden
Lerjord.
e, naar det bestemte Kjendeord

ender paa

e

til

staaer foran.

100) baner er Nutid af Uds. at bane. det staaer som Omsagn
Sætningen og er derfor Enklt., da det skal rette sig efter Grund-

ordet, Vandet.

101) Vei, der

er

Gjenstand

tilbagevirkende Uds.,
Kjendeord.
nævnte

er

i

Sætningen og styres
et

Fik.

-

Nvn.

i

af

Enkltal

foruden

37
103) Rørene er et Intk.-Nvn. i Fit., med det besternte Kjendeføiet bagtil Rør, som bliver uforandret i Fit.,
jfr. Exem-

ord

ene

pel 49.

104)
der

smaa

ellers
det

staaer

følgende

kan

Fit. af

er

forsvares

bestemte

Tig. liden

eller

Flertalsmærke

som

Kjendeord,

lille; det
er

Tillægsordet

og

her

stumme

e,

foran

urigtigt;

føies til det efter-

Nvn.

105) Revner,

der

Fik. og i Enklt. hedder

er

af Uds. at rive, hvis i kan

ombyttes

med e,

men

Revne, afledes
ikke med

æ.

106) Luften er et Fik.-Nvn., med det bestemte Kjendeord
føiet bagtil Luft, hvis Endemedlyd ikke
ombyttes med det tilsvarende bløde d.

107) Adgang

et Flk.-Nvn. i

er

sat af Fhid. ad og Nvn.

108) ligger

er

Enklt., uden Kjendeord,

sammen-

Gang.

her et uvirkende

Uds.,

som

ingen Gjenstand har,

jfr. Rettelse 24.
109) ned

et Brd. til

er

Udvidelse af Uds. søge.

110) fugtig
Tig.
sigtig, jfr. Rettelse 6, 79.
et

er

111) vedholdende
af

Fhld.

ved

og staves i

staaer

med

for-

rigtig,

Tig. til Tørke, sammensat
Uds, at holde, jfr. Rettelse

som

Tillægsmaaden

og

Lighed

af

30 og 86.

112) kunne
Grundordet
Tal.

begge
derved

Nutid af Uds. at

er

Fit ;

er

i

Enklt. hedder

Ved at sætte Grundordet

tilliget Omsagnet

Datid derimod urigtig.

113) liggende

Jordlag;

det

er

i

Enklt.,

kunne og staaer i Fit.,

(Planterødderne, Rørene) og
at Nutid er rigtig,

udfindes let.

Jfr. Rettelse 5.

staaer

tilligemed fugtige

Handleformens

Tillægsmaade

som

Tig. til Nvn.
ligge, jfr.

af Uds. at

Rettelse 86 og 108

114) lægger er her det virkende Uds., da Gjenstanden
dringer, jfr. Rettelse 24.
115) iveien
Fhld.

er

da

det kan og i Datid kunde i

et

Biord

til

er

Hin-

fornævnte Uds., sammensat

i

og Nvn. Veien, hvilke Ord, ligesom i
enten kunne skrives hvert for
sig, eller samlede,
men da med lille
som Brd.

af

Almindelighed,
ialmindelighed,

Begyndelsesbogstav

116) Bearbejdning

er

et

beide, til hvis Stamme arbeid

Flk.-Nvn., afledet
er

af Uds. at

føiet Endelsen ning.

ar-

38
117) kunne
Tid

ved

hvilken

af

Nævneinaaden,

er

dannes

(Futurum)

den

af

Nutid

af

Hjælp

tilkommende

Uds.

ville,

at

jeg vil.
sætte

118)
er

er

Nutid af Uds. at sætte og Fit., da Grundordet
er Pris, hvorfor Uds. er virkende,

Fit.; Gjenstanden i Sætningen

det tilsvarende uvirkende Uds.
siddet

er at sidde, jeg sidder, sad,
jeg sætter, satte, har sat, jfr. Rettelse 24.

—

forstrakt

119)
byttes

Lideformens

er

dannes

der

strække,

med a, at føie t;

tid af Uds. at

tilsvarende

Nutid af Uds. at være,

120) Rigsdaler
Riges, Rigs

Eiefald.

jeg

Tid
er

et

er

er

i

hvis

stræk,

Tillægsmaaden

have, jeg har,

den

Handleform;

af

af Uds.

Tillægsmaade

ved til Stammen

at for-

Selvlyd

Forbindelse med

i

dannet Førnutid
Lideform

dannes

har

om-

Nu-

(Perfektum) i
ved Hjælp af

forstrakt.

Flk.-Nvn.,

af

sammensat

et

Rige

i

og Daler.

Bunden er et Flk.-Nvn. i Enklt. med det bestemte Kjendebagtil Bund.
122) fyldes er Nutid i Lideform af Uds. at fylde, der afledes
af Tig. fuld, hvis Selvlyd ombyttes med det nærbeslægtede y, og
hvis Endemedlyd maa bibeholdes.
123) halvrund er et Tig., sammensat sf Tig. halv og rund.
124) aflange er et Tig. til Rør, der er Fit., hvorfor e foies
til aflang, som er sammensat af Tig. lang og Fhid. af.
125) Nedlægningen er et Flk.-Nvn., med det bestemte
Kjendeord, afledet af Uds. at lægge ved til Stammen læg at føie

121)

ord føiet

ning; fortil er det sammensat med Bid. ned.
126) brede og smalleste ere Tig. til
anførte Nvn.

Spader,

der

er

Fit.,

hvorfor

det

ogsaa

kort

Tig.

iforveien

staae i Fit.

og tilføie e; smallest er 3die Grad, som dannes ved at føie est til
1ste Grad smal, hvis Endemedlyd da fordobles.
Hænderne

127)

er

et

Flk.-Nvn.

Kjendeord bagefter Hænder, Enklt

;

i

Fit.

med

det

bestemte

Haand, jfr. Exempel 60 og

Rettelse 63.

tieilcbenbc

9?ogIc

SBcmœrïntnger

om

fRetffrtünhtgcn.

i.

®e

ftumme

e

gtefie

ere

font

at

t

Itgefaa enige i at bortfafte bet
forfafte ©eMfybene« gorbübüng, faa at
nu

39

©ïrioemaaben

(5y. af 23 1 e, ©oe, Stye, ©nee, Seen,
©Btin, tpuuê tfar maattet Bige ißtabfen for St, @o,
Sty, ©ne, ©Bin, $ut. 3 ©atorbet een, fantt ©atib
t.

af Ubfagnterbet
erbet at

at

Bibe, jeg Beeb, og Sutib af Ubfagnë»
fee, jeg faae, beljotbeë bet fyenljotbtBiê bobbette

og fittntme

for

at

ffjetne bitfe ©rb fra en, faa og Beb;
ogfaa atminbetigBië bibeïjotbeê, t)øor bet ifotge
gormtæren fyorer fyjemme, altfaa i ©tg. efter bet beftemte
fîfenbeorb etter i gtertat, f. Sj. ben, be btaae, fantt i

tigefom

e

bet

Ubfagnêorbeneê ffîceonemaabe og çBrige Søininger, tjoor e
føiet tit ©tammen, f. (Sj. at fee, jeg gaaer, Bi ntaae,
troet.
Öigefaa ooerftøbigt foin fornœBnte e er, fyrer iît'e
jjormtceren tjjemter bet tßtabb, Bifer fig ogfaa j at ocere i
mange ©rb, t^Bor bet uben nogenfomtjetft Serettigelfe tjar
fneget fig ittb mettent g etter f og e, ce, ø, t. (§ç. igjen
og gjennem nteb atte ©amtnenfœtninger, font ©jenbo
og ©jennentgang m. fl., ©jøbning, ©jøg, ©jer»
ning, at gjøre, Sjebet, at fjenbe, tjeebe, Sjcer
ligtjeb, ©tjeemt, ©!jertnøbfet, ©tjeeg, ©tjær,
©tjøb, fjøtt, ffjønbt; benne geil fyar bertjeê Ijaft en anben
titføtge, ben nemlig, at bet efter j føtgenbe e, fom i benne
fforbinbetfe tet faaer Ubtaten af æ, ogfaa i ©friftfproget
er bleoet
ombyttet meb benne SDÎebtfyb, f.
forgjceBet,
©jæf, ©jeerbe, SjceBe, ©fjœtbôcrb, ©fjeebne,
©ïjœttb, ffjeente, tfoor ce, ifølge ©rbenet ©prinbelfe er
urigtigt, men berettiget Beb Ubtaten. ®a f i forncebnte
©rb iffe ubtalet, ei jetter
Ijører hjemme i ©tamorbene,
er
ber at ©runb tit at
bortfafte bet, men benne gor
be
bebring, fem
ftore Segbnbetfeébogftaoert ©mbøtning
meb fmaa i gættetnaonene,
tjar eitbnu iffe funbet ett
faa atminbetig Stntagetfe fom ben tibligere ncebnte 3nb

40

ffrœnfning i trugen af e, mebenê bet beg meb tßeftemt
t;eb tan forubfeeë, at biêfe gorbebringer i ?øbet af nogle
2tar »ille trænge inb; flere Orb fom: Sœmpe, @œO, be
ffœmme, ffœre ftrioeê nu alminbeligbiê paa benne
SJÎaabe, rigtigt, mebenO Slïange tibligere i iUgpeb meb be
øbrige Orb fîreb Sjœmpe, ®jœê, beffjœmme, fffeere,
uagtet bette 23ogfta»0 fulbtomne Uberettigelfe faa tåbeligt
fremgit af be tilfbarenbe fenner: $ amp, ®aaø, ©tam,
ft ar;

ligefaa

men

tun at bet,

Orb,

Oprinbelfe,
Oa

23eieu,

itte

bet
men

urigtigt er j i be tibligere ncebnte
fom gølge af Ubefjenbtftab til OrbeneO

feeö faa aabenbart.

iffe

tbertimob

bogen,

Slrbeibe,

anoenbe

at

forub
paacife

gaae
og

og
ben

»ife
nu

antagne ©trioemaabe, pa»e »i ifte i

brugelige, alminbelig
næreærenbe

at

Opgabe

»or

er

og

troet at turbe

naoulig

lægge

»eb Dtebaftionen

anbre Reformer til

af Orb
®runb, eub

alminbelig antagne, men »ille paa »ebtommenbe
Orbé rette ißlabO gjøre Oilføiuing augaaenbe bet ober
flpbige j og ben i Ubtaleu pjemlebe Ombptning af e meb
æ.
3 gremmeberbene Ijaoe »i famtibigt meb 3ln»enbelfe
af ben obenfor antpbebe, faatalbte npere 9îetffri»ning om
bpttet c meb t, pbor Ubtalen forbrer benne DJÎebfpb, og
ombpttet be alminbelige franfte ©tabelfer ou, eu og ai meb
be tilf»arenbe33ogfta»er u, ø og ce; »iberegaaenbe goranbringer
pa»e »i ligefaalibet tunnet foretage i biofe fom i be »irtelig
bem, ber

banffe

ere

Orb.

^jobontjaun.
®tir. #

t

2:Ij

o o n

k

tete3 53

#8 ns
o

gt

r i)

tf

Æd ri
e r

i.

a

g.

Dan)lt âtileliog
«i

øetønntotøniitg

i

äfaberSmairtet,

ubgioett af

ttr. 9.

28. lloticmber.

1863.

(Sjentyler.
Én

85)
33. $D.

fntuf ©lomft

bet, be cetbte 33. fp.
ben, bet,
£oceb

—

—

et

—

(Sti æbet 33en

86)

—

—

fmnft ©pr
et cebett

fjerte

87) (Sn nøgen gob

be nøgne

g. p.

—

fntnffe

—

—

ben,

et

nøgent
88) (Sn fager
—

et fagert 33artt
3ontfru
ben, bet, be fagre 3. 33.
(Sn
et tro 33nb
89)
ringe tjener
ben, bet, be
ringe, troe SI. 33.
90) 33U) £mnb .bticer fjetbent feb.
(St 6tt; 33arn
ben, bet, be 6tpe §. 33.
6Iaa
91)
et nt;t, Maat 33aanb,
Stimmet
ben, bet, be nøe,
btaae 33aattb.
et frit gotf
92) Sn fri 9Jîanb
ben, bet, be frie 9J7. %.
(Sn
et
93)
tiifrebê ÜJÎitte
titfrebë Smit
ben, bet, be titfrebfe M. <3.
94) (Sn
et fpibft 3$aaben
føibé SDotf
ben, bet, be fpibfe 33. 33.
et affibeø €>teb
95) Én affibeø 33ei
ben, bet, be af»
fibeë 33. @.
et ppntet S£ræ
96) Én ptyntet Jpat
ben, bet, be ppntebe §. $£.
97) Én gtab ©ag
et gtab
Stnfigt
ben, bet, be gtabe 3). 2Ï.
—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

%

£illcegéorbet.

II.

©fterfom ben i ïittœgëorbet antpbebe ©genffab er til
i ben atminbetige ®rab og uben Sammenligning, etter
ben er i en køtere ©rab, eüer i ben fyøiefte ®rab i Sammenligntng meb ben famme ©genffab Ifoë en anben ißerfon,
Sting o f. 0., figeé Stittcegëorbet at ftaae i lfte ®rab
(Sßofitio), 2ben @rab (Itomparatio), 3bie @rab (Supertatio).
®en anben @rab banneé af ben førfte oeb at titføie
re etter ere,
att efterfom Stittcegéorbet enber enten paa e
etter et tjmlfetfomfyelft anbet 33ogftat>, f. ©y. ringe, rin
gere; ftcert, ftcert ere.
®en trebie ®rab banneé af lfte @rab oeb at titføie
ft etter eft, att efterfom ïiïïœgêorbet enber enten paa e,
famt bet tontøfe ig og fom, etter paa tfoiltenfomtjetft anben
Sftaabe, f. Sy. ringe, ringeft; ocerbtg, »cerbigft;
oarforn, Oarfomft; ftcert, ftcert eft.
3bie ®rab for^øieé unbertiben enbnu mere oeb atter,
f. ©y. atterftørft.
gor SBettpbené Sfptb banne enbet Stittcegéorb, og
naonlig Ubfagnéorbeneê Stittcegémaabe, anben og trebie
®rab neb fpjcetp af be tilføarenbe ©råber af SSiorbet meget,
ber ba fcetteé foran Stittcegéorbeté lfte @rab, f. @y. broget
mere broget
meft broget, itfe brogebere
ftebe

—

b

—

—

rogeb eft.

S£tg. i 2ben og 3bie ®rab banneé i
tibtigere nceonte Sîegter, ber lige
tebeé gjcetbe, Ifoab SDlebtpbené gorbcbling foran e, og
SBorttaftetfen af e foran t, n, r, naar et npt e føtger efter,
3ntf. og gtt. af

Øoerenéftemmetfe

meb be

angaaer; bog titføier ben trebie @rab iîte e i gtertat, naar
Stig. er abffitt fra 9t»n. men oet naar bet er umibbetbart
forbunbet meb ilion., f. ©y. Slicenbene ere ftærfeft;
men be ftcerfefte SDicenb.

gorflartitg

til

©remserne.

85) ©tg. fmitt flaaer umibbetbart forbunbet meb gtf. 9t»n.
©tomft, tigefom fmuït meb Sntt.9ion. ©pr, og meb bet ube
ftemte fjenbeorb foran; meb bet befiemte Sjenbeorb oitbe ©tg. t begge

43

Siølt fjibbe ben, bet (muffe ©. 2).; ligefom ogfaa i git., faatoet
uben Stjenbeorb fora meb bet
beftemte Sjenbeorb, (muffe, be (muffe
©. S.; reb SEifføiningen af e i glt., (om efter bet
beftemte Sfeitbe»
orb i Snflt. forbobies (Subemebløben
bort.
Sntf.ø t

fafteø
og
86—88) £Ig. ce b e I, «nogen, fager tilføte t i bereø gorBtnbelfe
meb Sntf.»9hm. §jerte, (pooeb, ©arn; efter bet beftemte
Sjenbe»
orb (ben, bet) og i git. bortfafteø e foran 1, n, r, ba et
ntjt e føteS
bagefter, æble, nøgne, fagre. 89—90) ringe, tro, bip foiblioe
fom anbre £fg., ber enbe f)aa en ©eføløb, uforanbrebe i 3ntf. og
tilføie faalebeø intet t i bereø gorbinbelfe meb 3ntf.»97»n. ©ub,
©arn; efter bet beftemte fijenbeorb og i git. funne SLitCcegSorb, fom
enbe paa anbre @et»Ipb eub e, titføie et ftumt e fom
©øiningø»
mcerfe (ben, bet, be) troe, blf^e ©.
(91—92, (Elg. paa aa, famt
$(g. np og fri titføie fom Unbtagelfe fra fornceonte Steget t i Sntf.:
btaat, npt, frit). 93—94) titfrebs btiøer fom anbre (Elg., ber
enbe paa 0 meb en 'Dteblpb foran, nforanbret i Sntf.
og titføier faa»
lebeø intet t i bet« gorbinbelfe meb Sntf.»9ton.
@mil; tun fpibø
titføier t i Sntf., fom ber i bet« umibbet6are gorbinbelfe meb et
3ntf.9i»n.: et fpibft ©aaben. 95—97) (Elg. affibeø og goi^rttct
famt gtab forbtioe fom anbre (Elg., ber enbe paa eø og t famt unber»
tiben b, uforanbrebe i Sntf. og titføie faalebeø intet t i bereø
gor»
binbetfe meb Sntf.»9ît>n. @teb, (Erœ, îtnfigt; møntet ombptter,
fom anbre (Elg., ber enbe paa t, benne (Snbemebipb meb b, naar e føieø
bagefter, attfaa i gtt. og efter bet beftemte Sjenbeorb (ben, bet, be)
ppntebe §. E.

graitflttrê ©tilcHjelfc35a

ißrofaffribning

er

bienen

(pobebmibtet

til ot

jeg

er

tommen grent i fßerben, bit jeg fortetbe,
tjbortebeé jeg tjar

ofnaaet

ben

ennu en

anben

ringe gcerbitjeb, jeg tør ro je mig af; ber bar
»Dreng, 3ofjn Sotlinê, i SBfyen, ber tige»
fom mig etffebe Søger, og tit tjbem jeg jtob i et meget
fortrolig jjtørljotb. Si tjabbe ofte ftrib meb tjberanbre og
bare ba meget
ibrig i at gjenbribe og befeire tjberanbre meb
©runne. ©n ©ang maatte bi ffitbeé ab, inben bi
fif enbe
faa bor ftrib; jeg ofttegnebe berfor mine ©runne
ffrifttigt,
og berbeb obftob en Srebejting, ber fatt i min gaberé
Çtoenner og faatebeé gab tjam Stnbtebning tit at gjøre mig
Øbmærffom paa min ©fribemaabe og at oberbebife mig
om, at min mobftanner forftob at utrpgge fig meb
tangt
ftørre Setljeb, Starljeb og SDÎettjobe enb mig. 35ette ingao

44

©eftutning ot gjore mig umage meb at forbebre
min ©tit.
3>eg fjøbte mig et ©inb af „©pectator", en
©og, ber forefom mig at bære ferbeteé betffrebet. (Sftevat
pace tæft, ubbrog jeg Qnpottet af enpber©ætning i ganbffe
forte Ørb og prpoebe efter nogle ©ageé gorføb, uben at
pabe feet i ©ogen, at ubføre ©anferne meb mine egne
Ørb.
©ernæft fammentignebe jeg mine Sætninger meb
©ogen, taa ©færfe tit mine geil og rettebe bem. 3eg
mangtebe pobebfagetigt Ørbforraab, etter gcerbigpeb i at
anbbenbe be rette Ørb og at pabe bem paa rebe §aanb.
©entte ©fanget troebe jeg at funbe bøbe paa beb at gjçsre
©erë, pborbeb man befô for ©erfemaatetê, betë for SKimetê
©fptb er nbbt tit ftebfe at optebe og titegne fig forfïjettige
Ubtrpf for be famme ©anfer. ©erpaa berftficerebe jeg nogle
af gortettingerne i ©pectator og omflreo fenere, naar jeg
nogentebeé pabbe glemt Ørginaten, mine ©er$ i ©rofa,
(Snbbibere faftebe jeg Unnertiben be ooennæbnte forte Ub
tog putter titbulter mettem pinannen og probebe fenere atter
at orbne ogubføre bem, for faatebeé at pbe mig t at orbne
mine ©anfer metpobiff.
©ernæft fammentignebe jeg igjen
mit Strbeibe meb Ørginaten og rettebe mine fÇeit.
gorøbrigt
bitte jeg mig Unnertiben inb, at mit îtrbeibe meb Çenfpn
tit fÇremftittingen etter Sproget i enfetbe ©unfter obertraf
Ørginaten, og ©ette gab mig tpaab om, at jeg funne tære
at ffribe gobt.
©en ©ib, jeg funne anbbenbe paa biéfe
enten fent om'Stftenen etter om ©for
bar
©progpbetfer,
Strbeibe
begpnbte.
genen, for ©agené
©Weift figer: ©et rette Ørb paa bet rette ©teb,
mig

bet

ben

er

ben rette ©tit.

ffijøbcnpatm.
dPjjt. JHeeb

$8tta Jføtlag.

k

KÇtelcê S

o

øt

t

9 ft

er

i.

Danfk Jtüdiog
tu

Selmtnbertitéitinf}

i

Stføtoutaalet,

ubgtuen af

ålItr. 10.

5. Bfcrmbfr.

1863.

Franklins Stiløvelse.
Da
er

Prosaskrivning

kommen frem

128

)

er

i

bleven Hovedmidlet til at

jeg
), hvorringe Færdighed 130 ), jeg tør

ledes jeg har opnaaet den
rose mig
af; der var endnu

Collins,
til

i

hvem

Byen,

der

stod

jeg

Vi havde ofte Strid

meget ivrige
med

Grunde

134

187

vil

Verden,
131

jeg fortælle

)

en

ligesom jeg

132

i
135

et

anden

12 9

Dreng, John
Bøger, og

) elskede

meget fortroligt

) med hinanden

133

)

Forhold.

130

) og vare da
) i at gjendrive og beseire hinanden 136 )
En

).

inden vi fik Ende

189

Gang

maatte

Strid

vi

skilles 138 )

ad,

134

) paa
); jeg optegnede
derfor mine Grunde 187 ) skriftligt, og derved
opstod 140 )
141
142
en
der
faldt
i
min
Brevvexlig
Faders Hænder 12 7 )
),
)
og

saaledes

gav ham

vor

Anledning

143

)

til

at

gjøre

mig

140

opmærksom
) paa min Skrivemaade og at overbevise
at
145
min
Modstander 144 ) forstod at
mig om,
)

udtrykke

sig med langt større Lethed, Klarhed og Methode end
jeg 146 ). Dette indgav 147 ) mig den Beslutning at gjøre
mig Umage 148 ) med at forbedre min Stil. Jeg kjøbte
mig et Bind af »Spectator« , en Bog, der forekom mig
at være særdeles

93

) velskreven

149

).

Efterat have

læst,

46

uddrog jeg Indholdet

150

korte Ord og

prøvede
Bogen, at

have seet i

Ord.

Dernæst

) af enhver Sætning i ganske

efter

152

i at anvende

153

Haand.

Mangel
gjøre Vers,

paa

) de

dels

og rettede dem.

eller

Færdighed
paarede

rette Ord og at have dem

Denne
at

mine egne

sammenlignede jeg mine Sætninger med

) Mærke til mine Feil
Bogen, lagde
Jeg manglede hovedsageligt Ordforraad,

ved

)

uden at

nogle Dages Forløb,

udføre Tankerne med

15 ]

troede

117

at kunne

jeg

hvorved

man

) bøde

dels for Verse-

Rimets

for

Skyld er nødt til stedse at
oplede og tilegne sig forskjellige Udtryk for de samme
Tanker.
Derpaa versificerede jeg nogle af Fortællin154
gerne
) i »Spectator« og omskrev senere, naar jeg
nogenledes havde glemt Originalen 155 ), mine Vers i

maalets,

Prosa.

Endvidere kastede

nævnte korte

og

prøvede

Udtog hulter
senere

saaledes at

atter

jeg undertiden

156

) de

oven-

tilbulter mellem hverandre 136 )
ordne

at

og udføre

dem,

for

mig i at ordne mine Tanker methodisk.
Dernæst sammenlignede jeg igjen mit Arbeide med Origiøve

nalen 155 ) og rettede mineFeil.

undertiden

156

) ind,

Forøvrigt

at mit Arbeide med

bildte 157 )

Hensyn

jegmig

til Frem-

stillingen eller Sproget i enkelte 158 ) Punkter overtraf
Originalen 155 ), og dette 57 ) gav mig Haab om, at jeg
kunde 159 ) lære at skrive godt.
Den Tid, jeg kunde 169 )
anvende paa disse Sprogøvelser, var enten sent om Aftenen

eller

om

før

Morgenen,

Dagens

Arbeide

be-

1

gyndte °°).
det

Sweift siger: Det rette
den rette Stil.

Ord- paa

det rette

Sted,

er

Rettelser.
128)
129)
Fremtid

frem

er

et Brd. til Udvidelse af Uds. at kommme.

fortælle
ved

Hjælp

er

et

Uds.

af Nutid

i

Nævnemaaden, hvoraf dannes
at ville (skulle), jeg vi

af Uds.

■

i

47

(skal)

Nævnemaaden dannes ved til Stammen tæl at føie e, foran
Da a findes i Datid, jeg fortalte, er
Brugen
istedenfor æ urigtig, jfr. Rettelse 86 m. fl.

hvilket 1 fordobles.
af

e

130) Færdighed

er et Flk.-Nvn., afledet i
Lighed med Rettelse
Et Tillægsord (ringe), med det bestemte
Tig. færdig.
Kjendeord staaer foran, men forbliver uforandret, da det i Forveien
ender paa e, jfr. Exempel 89.
131) endnu er et Brd., sammensat af Brd. end og nu.
132) jeg og det henvisende Stedord der (Drengen), ere begge

79

af

Grundord i de to sammentrukne ved Bindeordet
ligesom forbundne
Sætninger: der (elskede
elskede
ligesom
som

Bøger),
jeg
Afhængighedsfald, er derfor urigtigt,

er

staae i

Bøger;

da

mig,

Grundordet skal

Nævnefald, jeg.

133) fortroligt er et Tilg., som tilføier t, da det i Kjøn skal
rette sig efter Intk.-Nvn. Forhold, hvortil det staaer
umiddelbart
forbundet, ligesom
134) ivrige staaer middelbart forbundet, som Omsagnsord, til
Grundordet, vi, der er 1ste Persons personlige Stedord i Fit., hvorfor Tillægsordet tilføier e.
135) Strid er et Flk.-Nvn. uden Kjendeord.
136) hinanden og hverandre ere gj en sides tilbagevirkende
Stedord,

om

det første

bruges, hvor Talen

er

om

Tvende,

det sidste

Flere.

137) Grunde
ved til

er

Enklt., Grund

138)

skilles

ved at føie s til

Tilføining

af

139)

e

Ende
er

Flk.-Nvn. 1 Fit., uden Kjendeord; Fit. dannes
Grunde.

et Uds. i Lideformens

Nævnemaade, der dannes
igjen er dannet ved
til Stammen skil, hvis
Endemedlyd da fordobles,

Handleformen, skille,

jfr. Rettelse 129.
ord; ende

er

et

at føie e,

er

ligesom Strid (135)

som

et Flk.-Nvn. uden

140) opstod

er

af Uds. at staae og,
sagn i

Datid af Uds. at opstaae, der

ligesom Tig. opmærksom,
Grundordet,

Sætningen til
141) Brevvexling,

et Flk.-Nvn.

faldt

er

Datid af Uds. at

sammensat

er

Brd. op; det

med det ubestemte

sammensat af Intk.-Nvn. Brev og Flk.-Nvn.

142)

Kjende-

det deraf afledede Uds. 1 Nævnemaaden.

falde,

er

Om-

Kjendeord,

Vexling.
hvis

d

maa

bibeholdes,

jfr. Rettelse 45.

143) Anledning er et fra det tydske Sprog
Kjendeord; det er dannet ved Hjælp af Fhld.

uden

afledet Flk.-Nvn.,
an, se

og ikke af And.
ved

144) Modstander
Tilføining af er.

er

et

Flk.-Nvn., afledet

af

en

Ordbogen,

Modstand

48

145) udtrykke
foran, det

et

er

Uds.

med Nævnemaadens

Kjendemærke
trykke.
underforstaaede Sætning, jeg

sammensat af Brd. ud og Uds. at

er

146) jeg er Grundordet i den
(forstod at udtrykke mig) der ved Bnd. end er forbundet med den
foranstaaende Sætning.
147) indgav er Datid af Uds. at indgive, der er sammensat
af Brd. ind (jfr. Rettelse 41, livor det urigtigt er kaldt et Fhld.) og
Uds. at

give.

148) Umage

er

et

Flk.-Nvn. uden

149) velskreven staaer
Bog, hvorefter det derfor skal
af Brd. vel og Tiliægsmaaden

som

rette

Kjendeord.
Tig. middelbart
sig i Kjøn; det

af Uds.

at

forbundet
er

til

sammensat

skrive, skreven, Intk.

skrevet.

150)

Indholdet

Kjendeord

føiet til

er

et

Intk.-Nvn. i Enklt. med det bestemte

Indhold, jfr. Rettelse 147.

151) ganske er et fra et,tydsk Sprog afledet Brd.
152) lagde er Datid af det virk. Uds. at lægge,
stand

er

Mærke,

uvirkende at

153)

ligge

hvorfor
er

anvende

er

hvis

Brugen af den tilsvarende Tid
urigtig, jfr. Rettelse. 24.
et Uds.

med

Gjenaf det

Nævnemaadens foranstaaende

Kjendemærke, sammensat af Fhld. an (jfr. Rettelse 143 og Ordbogen)
og Uds. at vende, i hvilket Stammens d, anvend, maa bibeholdes.

154) Fortællingerne er et Flk.-Nvn. i Fit. med det bestemte
afledet af Udsagn at fortælle, jfr. Rettelse 129.
155) Originalen, et Fremmedord, som her betyder det oprindelige Værk, det er Fik. og Enklt. med det bestemte Kjendeord.
156) undertiden er et Brd., sammensat afNvn. Tid med det
bestemte Kjendeord bagefter og Fhld. under, jfr. Rettelse 89.
157) bildte er Datid af Uds. at bilde, hvor d i Stammen bild
maa bibeholdes; det oprindeligt sammensatte Uds. at indbilde, jfr.
Rettelse 147, er her opløst i sine tvende Dele.
158) enkelte er et Tig. til Nvn. Punkter, hvorefter detretter
,6ig i Tal og derfor har føiet e til den oprindelige Form, enkelt, hvis
Endemedlyd ikke som Tiliægsmaaden (pyntet) ombyttes med d (pyntede), naar e følger efter.
159) kunde er Enklt. i Datid af Uds. at kunn e, da Grundordet
Nutid nemlig, kan bruges kunne, aldrig i
er jeg; ikkun i Fit., i
Kjendeord,

Enklt.

jfr.

Rettelse 5.

160) begyndte er Datid at'Uds.
men begynd maa bibeholdes.

at

begynde,

dftir. jMrctt k <i>8ns Jørlag.
SïjieleS ©og tratte ri.

hvor d i Stam-

Dtttifk Sti Id) oø
tit

Seïtmnkrtitëning

i

ftober^maulet,

ubgiwn af

S. ierø.
lir. 11.

12.

ÎDecîmber.

1863.

(Stempler.
98)
tungeft

Sera

—

gebt
nen

er
—

er

—

®utb
be

—

er

lettere.
£5ßet er bebre

(tor

Sorben

cebtere

100) Ouften er let
gje
ere
tetteft. 101) SSanbet er
SSitten er bebft.
102) SDîaa
(Solen er (tør(t.
(tørre
—

—

—

er

æbleft.
©ftyerne

er

tungefte

—

®iamanten

beren

—

—

Metaller.
—

tungt
©tfy er tungere
SOÎetatterne rare tungere, tungeft
99) ©øloet er æbett
Rubinen
er

—

—

—

er

gorflaring

—

til

©remplente.

98) SCtg. tungt ftaaer tnibbelbart
forbunbet meb SSntf. jJtton.
3ern, (jttorefter bet ba retter
fig i ®jøn reb at titføie t; af glf.
tung banneø 2ben ©rab oeb
SEiiføining af ere; ben anben ©rab,
er

tungere,
paa lignenbe SJtaabe
meb Sntt.sftton. 33It>,
titføier iîfe t, ba ben enber ftaaforbunben
e, jfr. ©yemøet 89 90.
3bte
©rab bannes
ligetebes
af
SittcegSorbetS oftrinbelige gorm, tung,
»eb $itføining
af eft, tungeft, og forbtioer
2ben ©rab ufors
anbret i
gorbinbelfe meb SntfsfJton., ©utb, fom
jfr. ©yernøet 96. 3
gtt., jom efter bet beftemte
Sjenbeorb, titføier 2beu ©rab ei
noget e, jfr. ©yemøet 89; ogfaa 3bie ©rab
beïïef
forblioer uforanbret i
gtt., naar ben er tnibbelbart
meb 9t»n.: ÜKetatterne
forbunben
ere
tungeft; er 3bie ©rab berimob umibbetbart
forbunben meb
Støn., titføier ben e faaoet i
gtt. fom efter bet beftemte Stjenbeorb:
tungefte SKetatter, bet tungefte
SOtetat. 99) æbel bortfafier
ifølge ben
men

,

oftnæønte Steget e
ba et ntyt e teeb ©rabbøis
ningen føtger efter: cebtere, foran t, i
oebteft;
lfte ©rab titføier bet t,
ba bet (fat rette
ftg efter SSntJ.sffton. Søtoet,
bart forbunbet
fom Omfagnsorb i Sætningen. bbormebbetermibbets
100) tet forbobter
iføtge ben tigelebeS oftnæonte Steget
t, ba e toeb ©rabbøiningen

50
i!fe i Sat efter
følger efter: fettere, fetteft; 3bie ©rab retter fig meb
bet; umib»
glt.9t»n. ©ttyerne, ba bet er mibbel&art forbunbet
belbart forbunbet meb 9î»n. tilføier bet berimob e, be fettefte
©ftyer, ben fettefte ©fty, jfr. gorllariug til SRetteffe98. 101) ftor
banner 2beu ©rab tyaa en noget afoigenbe SKaabe, »eb nemlig foruben
at faae Omftyb at forbobfe (Snbemebltyben og tilføie e iftebetfor ere,
bet ffaf rette
f tørre; 3bie ©rab ft ør ft. 102) gobt er Sntf., ba
ibet
i
fig efter 9ton. SBanbet; bet bøie« tyelt nregelmæøfigt ©råber,
Sigelebe« uregel
2ben ©rab tyebber bebre, 3bie ©rab bebft.
cefbre
»arre
»ærft; gammel
mœëfigt banne« onb
mere
minbre
meft;
mtnbft; megen
cefbft; liben
nærmere
ncermeft.
flere
fleft; nær
mange
eller
©rb.
t
be
tilfoarenbe
3 nogle Sig. maa lfte ©rab føge«
gfylb., nemlig:
inbre
tyberft af ube; ø»re
tnberft af inbe; tybre
fibft af
neberft af nebe; fenere
øoerft af ober; nebere
fiben; forreft af for; førft af før; bageft af bag; mellemft af
mellem; mibterft af mibt; næft af nier, famt enefte af SI. een.
—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Sætning.
fin gornoietfe, etter for at funbe
fin SSelæfbljeb, etter for at eroeroe fig nottige

SDcan Icefer enten fer
meb

glimre
ßunbftaber.
©et forfte finner fin Çooebanboœnnelfe i (5nfomf)eb,
bet anbet i fetffabetig ©amfoætn, bet trebie i
tioet.
©tji ben erfarenbe SOîanb tan ubfore og maafte
bomme om Snfetfyeberne, en for en, men be atminbelie
ülnborbntnger, ætanerne, Sebetfen af gåretninger, tomme
bebft fra bem, ber ere kerbe.
2It anbocenne for Stieget £ib paa SæSning, er £ebi
tit at glimre meb,
gang, at benotte fin Særbom for meget
er forfengeliifeb ; ubetuggene at bomme efter fkerbommenö
Savning futtommengfor Siaturen,
Siegter, er ißebanteri.
be naturlige
men feto futf ommeugjoreé ben af Erfaring ; tt)i
SÉcner ere tigefom iptanter, ber treenge tit ißobning, og
Scerbom girer for atminbelie Stuboiéniuger, be maae be
om
grcenbfeé oeb (Erfaring. Snue SJienneffer tabe fjaant
be
SBife
brage
beonbre
ben, og
gærbom, be (Snfotbige
Siotte af ben; tt)i gærbom tærer iffe, fyoortebeS ben feto
ben og
ftal Brugeé, bet er en Sunbffab, ber tigger ubenfor
oeb
Öagtagetfe.
ooer ben, og fom tun fan oinbeê
8œê itfe for at tunbe mobfige etter gjenbrioe, ei jetter
funbe fonoerfere
for at troe og anfee for®ioet; iffe for at
og Sale meb, men for at oeie og iprooe.

51
(Somme (©øger fmager man !un til, anbre ffynfer man,
©et »ti fige,
nogte faac maae ttytfeé og forbøieé.
nogle ©øger lœfeê tun beleih, anbre Icefer man, men uben
Snterrebfe, og nogle faae bør Icefeê Ijelt igjennem meb $lib
og Øbmærffomfyeb. ©ogle ©øger ïan man ogfaa læfe oeb
Stcebfortrebere, i Ubbrag, fom 2Inbre Ijabe gjort, men bet
burbe fun ffee i minbre oiftie SInbliffenber og meb be rin
gere Slagé ©øger; tfyi fom ofteft ere beftillerebe ©øger, lige
font beftilleret ©anb, flaue af Smag.
ticeéning gjør en tcerb SOfanb, Samtale en flint 9©anb
©aar berfor en ©tanb
og Strioning en nøiagtig ©tanb.
ftrioer libet, maa ^an Ijaße en gob Çuîommetfe; naar fyan
famtaler libet, maa Ijan Ijaoe ei fyurtig Ombømme, og
naar ^an Icefer libet, maa fyan ïjaoe ©îeget Snuljeb for at
ftyneé at »ibe, fyoab Ifan itfe oeeb.
og

$eileknbe Scntærfninger

ont

Sïetffritmingett

il

Samtlige Orb
belfe

inbbeleê

meb

fpenftjn

til bereê

Oprin

i

Stara
Stamorb, aftebebe og fammenfattc Orb.
orbene, fooraf ber i ©anff tun er nogle faa Çunbrebe, ere
faabanne, fom ere oøftaaebe uben Ülftebning fra eller Sam
menfcetning meb anbre banffe Orb, og foorfra, fy»ab ber
ligger i ©encetmelfen, alle anbre Orb ftamme. Stflebebe
Orb banneé fom ofteft »eb STilfoining af Staoetfer foran
eder bagoeb bet tilf»arenbe Stamorb.
Oidcegêorb aflebeê faalebeë meget ofte af »ebtommenbe
Stamorb, fornemlig ©aoneorb, »et> Snbelfen lig, f. (Sy.
8anb
lanblig ; Slette
listelig, fforan benne (Snbelfe
er bet, fom oeb
forffjellige anbre Ütflebninger, ofte neboenbigt
for Ubtaleng Øtfylb at inbfftjbe et eder flere ©ogfta»er, naonlig
—

—

t eder nt,

fom »i t)er ftude omtale.
3 ©r. 3 af „Ugentlige ©labe", 1858 fyar

©rofeSfor

fperts ftreoet en Stfljanbling til gorfoar for ©rugen af
bette unberftettenbe t i ugentlig og lignenbe OidcegSorb,
f)»or
©tange, øaa @runb af, at bet er oüerfort fra Otybft, ere

52
at bortfafte bet.
Slien tmorfor bortfafter man
tillige 33ogftanet n, ber ogfaa er tîjbfï? ®et er iffe
t)er bet beftemte fjenbeorb, Ugen, ligefaalibet fom et faa
bant finbe« i aartig, baglig, maaneblig; man burbe
ba i Ønerenéftemmelfe fyermeb fïrioe uge li g.
©fjønbt t
f'un Ipber fragt igjennem i ugentlig, og iffe fulbt faa ftccrft
fom i ncefentlig, orbentlig, par man bog en 33enibft
peb om bet« Silftebenærelfe, og benne er iffe uben 3nb
fl^belfe paa Ubtalené gplbe og tBeftemtpeb. 3 Ørb af Bort
eget ©prog, eller i bem, ber nu engang Ifane erpolbt 3nb
føbéret, bør man, ba Bor Ubtale par Silbøieligpeb til ©løb»
peb, Bære meget betcenfetig Beb at ubftøbe be SOieblpbe, ber
tjene til at giBe Ubtalen fÿaftïjeb og fpclbepunfter; be ub
gjøre Ørbene« fafte ®ele Beb ©iben af be flpbenbe eller
blot aanbenbe.
36tanbt bi«fe er t maaffe en af be Birf
fomfte. 3 Ørbene: ugentlig, egentlig, offentlig, or
bentiig, ocefentlig o. f. o. ftaaer bet mibt imellem to
ftpbenbe Slieblpbe; fafter man bet bort, ba Bille biéfe Ørb
efter Bor fføbeéløfe ©fif fnart ubtale« faalebe«, at ber blioer
Sibet' tilbage af bem.
Gst (Spempel paa Ubtalen« Silbøielig
peb til at nanflcegte, naar ben mangler et faabant fraftigt
©tøttepunft, feer man i Ørb fom imorge« m. fl., ber i
ben baglige Sale ofte fornanffe« til imaarre«,
benbløbe
Slieblpb g er bienen flugt af ben ftpbenbe r. ®erfor fan
bet peller iffe billige«, at man bortfafter t i enbel anbre
Ørb', pBor be glefte ubtale bet, f. èp. Jîribt, 93olbt,
Srubt, fom i SJtolbecp« Ørbbog og af Slubre ffrioe«
$ribe, 23o Ib, Srub. Ørbet munbtlig feer man lige
lebe« unbertiben bogftaBeret munblig.
SDten benne ©frise
maabe er tpbff; t fan iffe uitbncere«, berforn b ffal pore«,
og Ørbet maa ba ubtale«: muulig.
©fter n og l ftaaer
nemlig b i Bort Sprog fun for at gjøre ben foregaaenbe
©etnlpb fort; Sliunb ubtale« fom bet fnenffe munit, iffe
fom bet tpbjïe Sltunb, pnor b Ipber fom t.
Sltunblig
fomnter til at Ipbe ganffe fom lanblig.
ÜDÎan maa berfor
mobarbeibe benne befpnberlige Spft tit at ubelabe bet SogftaB,
ber maaffe allerfnareff funbe pinbre Bor Ubtale fra at büße
til en 33æHing.

enige

om

ba iffe

—

Äjo&enpatm.
<îijr. liften
SE ^ i

e

I

e

lens

k

ê 33

o

j}tr # f f

JFu

r

1

a

g.

e v t.

t

Dflnfk åttlduiø
tiî

©EÏônn&Etôiëntofl

i

ïlokcsuiaalü,

nbgiuett af

JL- lrjg.
îtr. 12.

December.

19.

1863.

Læsning.
Man læser enten tor sin
kunne 117 )

Fornøjelse,

glimre med sin Belæsthed 161 ),
erhverve 162 ) sig nyttige 163 Kundskaber.
)
Det første finder

164

)

sin

Ensomhed,

det andet i

det tredie i

Forretningslivet.

eller

for at

eller for at

Hovedanvendelse

selskabeligt 166 )

165

Samkvem

)

i

166

),
Mand
)
kan udføre og maaske dømme
om Enkelthederne 168
),
en for
en, men de almindelige 169 )
Anordninger 170 ),
Planerne, Ledelsen af Forretninger, komme bedst fra

dem,

der

At
er

ere

til

at

kende

danteri.
selv

172

glimre
176

)

16 5

);

) for megen Tid

at

benytte

med,

er

173

171

)
Forfængelighed

at dømme efter

)

paa

Læsning,

sin Lærdom for

Evner 177 )

°)

meget

174

); udelukLærdommens Regler, er Pe-

Læsning fuldkommengjør 176 ) Naturen,
17

fuldkommengjøres

naturlige

16 7

lærde.

anvende

Lediggang

Thi den erfarne

den

af

Erfaring;

thi

men

de

ligesom Planter, der trænge til
Podning, og Lærdom giver for almindelige 169 ) Anvisninger 170 ), de maae begrændses ved Erfaring. Snue
Mennesker lade haant om
Lærdom, de Enfoldige 17 °) beere

54
undre

178

) den,

thi Lærdom lærer

det

en

er

ikke,

Kundskab,

18

°) af den;
) drage Nytte
skal
selv
den
hvorledes
bruges,

og de Vise

der

179

ligger udenfor den

og

over

181

).
og som kun kan vindes ved Iagttagelse
117
Læs ikke for at kunne
) modsige eller gjendrive,
182
ei heller for at troe og ansee for givet
); ikke for at
183
kunne 117 ) konversere og tale
) med, men for at veie

den,

183

og prøve
Somme

).

Bøger smager man kun til, andre synker
186
184
) og fordøies.
) maae tygges
man, og nogle faa
kun
læses
Det vil sige, nogle Bøger
delvis, andre læser
184
186
men uden
Interesse
) bør
), og nogle faa
man,
18 7
med
Flid
læses helt igjennem
og Opmærksomhed
).
188
),
Nogle Bøger kan man ogsaa læse ved Stedfortrædere
i Uddrag, som Andre have gjort; men det burde kun
18
168
skee i mindre vigtige
) Anliggender ®) og med de
ringere Slags Bøger, thi som oftest ere destillerede Bøger,
ligesom destilleret Vand, flaue af Smag.
Læsning gjør
Mand og Skrivning
Mand skriver lidet,
naar

han samtaler

Omdømme,
megen

171

)

og

lærd

en

maa

lidet,

naar

Mand,
Mand.

nøiagtig

en

han have
maa

en

Samtale

Naar

en

flink

derfor

en

god Hukommelse;
et hurtigt 19 °).

han have

han læser

Snuhed for at synes

lidet, maa han
at vide, hvad han

have
ikke

veed.

Rettelser.
161) Belæsthed er et Flk.-Nvn., afledet af Tig. belæst ved
Tilføining af hed; Tillægsordet er oprindeligt den lideformede Tillægsmaade af Uds. at læse, i Forbindelse med Forstavelsen be.
162) erhverve er et Uds. i Nævnemaaden med dennes Kjendemærke at foran. Det stumme h bruges her som i flere Ord, t. Ex.:
Hjelm, Hjælp, Hjerne, Hjerte, Hjort, Hjørne, Hvalp, Hvede,

55
hver, hverken, hvor, hvas hverve, hvine, hvile og, til Adskillelse fra Vid, Jul, Valen, vid, vis, vi, at viske, i Hvid, Hjul,
Hvalen, hvid, hvis, hvi,

163) nyttige

hviske.

at

Fit., da det skal rette sig efter Nvn.
Kundskaber, hvortil det staaer; det er afledet af Nvn. Nytte.
et

er

Tig.

i

164) finder er Nutid af Uds. at finde, hvor d i Stammen
maa bibeholdes, se Rettelse 45, 68, 81.
165) Hovedanvendelse er et Flk.-Nvn., sammensat af Nvn.
Hoved og Anvendelse, hvilket sidste er afledet af Uds. at anvpnde, se Rettelse 153.
ftud

166) selskabeligt

er et Tilg, til lntk.-Nvn. Samkvem, hvorsig; derfor tilføier det t.
167) erfarne staaer som Tig. til Nvn. Mand og tilføier e, da
det bestemte Kjendeord staaer foran, men bortkaster samtidigt e
foran n, erfaren, jfr. Exempel 87; oprindeligt er det den lide-

efter det skal rette

formede

Tillægsmaade af Uds. at erfare, ligesom erfarende er
Tillægsmaade, som her er urigtig, da Manden
ikke erfarer Noget, men er erfaren.
168) Enkelthederne er et Flk.-Nvn. i Fit. med det bestemte
Kjendeord bagefter Enkeltheder, Enklt. Enkelthed, afledet af
den handleformede

Tig. enkelt, se Rettelse 158.
169) almindelige er et Tig. til Anordninger og Anvisninger, ligesom vigtige til Anliggen der, hvorefter det altsaa skal
rette sig i Tal; det føier derfor e til Enklt.
almindelig, vigtig.

170) An ordninger og Anvisninger ere Flk.-Nvn. i Fit.,
Lighed med Anledning, se Rettelse 143, ved Hjælp af

dannede i
Fhld.

an.

171) Tid

er

der saaledes i

et

Flk.-Nvn.

Kjøn skal

med

et fbranstaaende

Tig. megen,

sig efter Tid ligesom efter Snu hed,

rette

Intk. meget, Fit. mange.

172) Lediggang

er et Flk.-Nvn., sammensat af
Tig. ledig og
Gang, det dobbelte g maa derfor bibeholdes.
173) benytte er et Uds. i Nævnemaade med dennes Kjendemærke foran; ligesom STlg. nyttig er det afledet af Nvn.
Nytte,

Nvn.

se

Rettelse 163.

174) Forfængelighed er et Flk.-Nvn., afledet i Lighed med
Færdighed og fl., se Rettelse 130, af Tig. forfængelig.
175) udelukkende staaer her som Brd. til Uds. at dømme,
men er
egentlig den handleformede Tillægsmaade af Uds at udelukke,

sammensat af Uds. at lukke og Brd. ude.

176) fuldkommen gjør

er

mengjøres i Lideform afUds.
af Tig. fuldkommen, hvis d

Nutid i Handleform

at fu Idkommen
maa

som

gjøre,

bibeholdes, og Uds.

fuldkornsammensat
at

gjøre

56
177) Evner er et Flk.-Nvn. i
turlige, som derfor har føiet e til
178) beundre er Nutid i Fit.

Enfoldige;

det

er

dannet

Fit. med foranstaaende

Tlg. nanaturlig, jfr Rtlse. 169.
Omsagn til Grundordet de
undre ved Hjælp af For-

Enklt.
som

af Uds. at

stavelsen be.

179) Enfoldige og Vise ere Tig., men staae her som Nvu.
skrives derfor med store
Begyndelsesbogstaver; dog kunne de
ogsaa ligesom det foranstaaende Tig. snue henføres til Mennesker, og Brugen af lille Begyndelsesbogstav er da
og

rigtig.
180) Nytte er et Flk.-Nvn. uden Kjendeord, jfr. Rettelse 163,173.
181) Iagttagelse er et Flk.-Nvn. afledet af Uds. at iagttage,

se

Rettelse 78.

182) givet
183)

tale

er
er

mærke at ikkun
staae sammen,

er

Tillægsmaaden

af Uds. at

give.

prøve Uds. i Nævnemaaden, hvis Ejendeføiet til den første af de to
Nævnemaader, som

som

skal underforstaaes ved den
anden; Tale og
Flk.-Nvn., dannede af Udsagnsordene.
184) faa er et Tig. til det underforstaaende, kort iforveien
nævnte Flt.-Nvn. Bøger; da faa ikke kan
bruges i Enklt., er Tilføining af Flt.s e ligesom i smaa, se Rettelse 104, urigtig.
185) tygges er den lideformende Nævnemaade afUds.at tygge;

Prøve

men

ere

det lideformende Uds. at

tykkes betyder at mene, synes, hvoraf
Tykke dannes, jfr. Rettelse 6186) Interesse er et Flk.-Nvn. af latinsk Oprindelse.
187) Opmærksomhed er et Flk.-Nvn., afledet af
Tig. opmærksom, der ligesom Uds. at opfinde er dannet ved
Hjælp af
Nvn. et

Biordet op,

se

Rettelse 43.

188) Stedfortrædere

er et Flk.-Nvn. i Fit.
En Stedfortræder i Stedet for; da
Selvlyden i Uds.s
Datid, traadte, er bleven til aa, maa der være æ
og ikke e i
Stammen, se Rettelse 129 m. fl.; Et Sted skrives derimod med e
og ikke med æ, se Rettelse 32.

træder

er

den,

som

189) Auliggender er i Lighed med de ovenfor nævnte Anordninger og Anvisninger dannet ved Hjælp af Fhld. an samt
Uds. at ligge.
190) hurtigt er et Tig. til Intk.-Nvn. Omdømme, hvorfor det
skal tilføie t.

Æjø&enljatm.
(Cijt. ^ tt en k
£1)

i eï

e

é

®otts

forlag.

Sogtr^fferi.

Hattpk J&Uejwj
til

ScImutkriJiøntng

i

SMerémaalef,

ubgioen af

s. lerjg.
lir. 13.

26. Brrrmbtr.

1863.

©fcntpler.
©e i be

tibligere næsnte ©jempter anførte Sîabneorb
ombytte« meb føla;nbe ©teborb:
1) tf an.
2) If un. 3—25) ben. 26—40) bet.
an.
bet.
41) tf
42)
be ere fmatte.
52) ben er fmat
btioer
nreb
be tatbeé SSenner.
53) tfan
54) ben ffyne«
be ftyne« ftore.
be Ï).56) ben
ftor
55) bet
be tf. f. g.
ben
be
a.
57)
f. 93. 58) ben —bef. ©.
lunne

—

—

—

—

—

—

ben b.

59)

f.

B.

et

66)
—

61)

be

—

er

b.

£>.

u.

—

ben

bet

t.;
—

ben B.

—

be

f.

n.

—

be e.

b.; ben

be f. 93.
be

—

£).

e.

62) tf an
i.

B.

—

—

—

£3.

et

be b.

be

e.

t.

be n. D.

64) ben

65) ben f.

bet B. b.

t.

f.

60) be
63) ben

be t.

£).; bet
tfaße £5.
67) ben o. ft.

—

—

be

be B, !.

(b).
68—69) tfan«
f. b. 72) tfan

f.

70—71) bet« o. f. o. er tfan«
g.
73) ben er ben« g.
74) g. 97. er ben« tf. g. 75) ben er bet« f. 93. 77) ©en
er ben« 2ÏÏ.
78) ben er tfan« )p. 79) ben er o. f. b.
80) ben« o. f. b. er ben« o. f. B. 81) ben er tfenbe«
o.

S.

©

82) tfan«
-

8.

o.

er

er

B.

bere«

o.,

tfenbe«

8.

.

.

.

83—84)

ben«

58

Steborbef.

i.

(gt ©teborb (pronomen) fcetteg for ST^betigtjebS og
SSettt)bë ©fptb iftebetfor 97atmeorb eller fiele (Sætninger.
S>e perfontige ©teborb ftaae iftebetfor iperfoner etter
Sing og pace titligemeb be fpørgenbe ©teborb ben
(gienbommetigpeb at fnnne bøieg i en fra Sîœtme og (Sie
-3
fatb forffjeflig tafug, nemlig 2tfpængigpebgfatb.
Stfpcengigpebgfatb fœtteg biêfe Orb, naar ben ißerfon etter
Sing, fom be ftaae iftebetfor, paaöirteg enten mibbetbart
eßer umibbetbart.

lfte iPerfong (ben Satenbeg) perfontige ©teborb er feg;
ißerfong (ben Sittatteg) perfontige ©teborb er bu; 3bie
ißerfonS perfontige ©teborb fan enten ftaae iftebetfor en
omtalt Werfen og pebbec ba pan, naar ißerfonen er Çanfjbn,
pun, naar ferfonen er £>unljøn, etter bet fan ftaae iftebet
for en omtalt Sing og ptbber ba ben etter bet, efterfom
ben omtalte Sing er gceflegfj,øn eßer Sntettjon.
lfte iPerfon fftt. ei, ber faalebeê brugeg iftebetfor flere
Satenbe; 2ben iperfon gtt. 3, iftebetfor flere Sittatte;
3bie iPerfon gtt. be, iftebetfor flere omtalte iperfoner eßer
Sing, tigegptbigt af peiltet fjøn.
2ben

tftaar man eit betegne bet unter 9îon. IV i 3ir. 5
omtalte ©enbomêforpolb for lfte eßet 2ben -perfong S3eb
îommenbe, tSnttt. og fÇït., eßer for Sbie iperfong 23eb
tommenbe i (gnftt., brugeg (giefteborbene (pogfegfiee ip.j:
lfte ip. (gnftt. min, glt. eor; 2ben ip. (Sittlt. bin, glt.
jer; 3bie ip. fin; bigfe (giefteborb foieg fom Sig. tit be
Dîaeneorb, ber betegne, peab eebfommenbe $erfon eier;

min, bin, fin foranbrer ba ligefont Stg. egen, megen
og üben farnt Sißceggmaaben paa en (fe jforft. til (gyempet
66 i itîr. 7) n tit t i 3ntt.: mit, bit, fit; öorogjer
titføie paa ben atminbetige ßftaabe t i 3ntf.: oort cg
jert, ligefont be aße i gtt. titføie e: mine, bine, fine,
»o re, fere.
Sftebetfor jer brugeg ogfaa eb er g fom ®ie
fatb af 2ben iperfon gtt. 3bie iperf. fftt. pebber i (gie
fatb bereg;
fin brugeg imibtertib tun, peer bet antpbebe
(gieforpotb eebrører ©runborbet i ©cetningen, f.
pan tog
fut (egen) 6at, i mobfat gatb bntgeg et for 3bie iperf. i
£an og ^untjøn fom glf. og 3ntf. færegent Siefatb: pang
og penbeg, beng og betg, f. (gy. pan tog pang (en
Stnbeng) |)at.
iftebetfor 2ben iperf., ber t«a brngeg i fortroligere gor
potb, benptteø iføtge ©prcgbvugen 3bte iperf. gtt., ogftøfligpeb
—

forbrer at tiltale faaoel ben (Snlelte fom flere Serfoner meb
Se iftebetfor meb bet naturlige Su og 3f. fjor StybeligtyebS
©ftylb fïrioeê biêfe Se og 3 meb ftore SegtynbelfeSbogftaoer,
men bu, bin, eber, eb er S, jer alminbeligoiS !un i Sreoftil,
for .Ç>ôftigï>ebê ©Itylb.

9?l)tfmr£tiî>en.
Doergangen fra bet gamle tit bet nty Siar intreffer
efter bore llimatifïe gortyolb tyaa en Sib, ber er meget libt
fîiffet til at unnerftøtte Sanlen om, at oi gaae noget tfttyt
tmobe, et ntyt Slffnit af benne raftloë ilenbe Sib, ber bog
tyaa bette ißunlt ffitlle ftyneë at oilbe ftanbfe libt og labe
fig fafttyotle, om bet faa lun oar et 3)loment. 23i oilbe
lun altfor gjerne troe, at meb bet nty Siar inbtræber ber
ogfaa et nty Slffnit af oor 8io, meb nty gortyaabninger, meb
nty SDÎibler til at fcette bem .igjennem.
9?tytaarSbag in
treffer enten i hjertet af Sinteren, og i bette Silfælbe er
man
enbba Bebft füllet; er bet lolbt, faa tyar man bog
§aa6 om Hare Sage, ftjerne eller maanettyfe facetter;
eller ogfaa
og bet er nol tyoê oé omtrent bet fceb
oanligfte
intreffer ben, men? SKegtt lænttyer meb Sne,
groft meb Søoeir, og Søle og Slceften igjen meb alt bette,
og mené be lorte Sage enbnu mere forlortes af Saage og
fltyet 8uft, og bet ntye Siar ilfe betegnes oeb Slnbet enb oeb
DltytaarSgratulanter og D'îtytaarSïIRegninger, ber regne neb
ober goti og ere nceroeb at blcefe bem ooerenne.
Set er flabe, at ïïttytaarëtiben ille faller inb i gor
aaret, ba tyele Gaturen oaagner til en nty Siloceretfe. Set
er faa meget mere flabe,
fom bet juft ille er faa længe
fiben, at bet oirlelig fant fteb. Dîtytaarêbag traf bengang
inb i Slutningen af ÜDîartë, tyaa ÜDÎariœ SebubelfeSbag,
tyaa tyoilfen Sib i bet SRinbfte oor Sllmanal laber gor
aaret begtynbe, og bette bleo førft i bet 16be Slartyunbrebe
foranbret af ®regor XIII, ber tyentaa îîtytaarbagen til ben
lfte Sanuar. Dgfaa tyoS be gamle Seïfer fait benne Sag
inb i goraarêtiben.
3 „Sufinb og een tftat" figer Stye
—

—

60

perafabe

tit Sultanen

af Snbien: „3 beeb Çerre, atSturuê,
førfte ©ag i Slaret og tillige betegner goraaretS
Segpnbetfe, er en faa cetbgammet og pøitibetig geft i pete
ißerfien, at Snbføretfen af profetens rene Seere iffe par
formaaet at afffaffe ben".
SHÎupamebanerneê 'Oiptaarébag
inbtreffer nof omtrent paa famme ©ib fom oort, men jeg
oeeb iffe, om be paa nogen færegen SDîaabe potte ben ©ag
ber

er

ben

—

fettig.
3

£>enfeenbe fatter bog 9îptaarêbag inb paa en
betpbningøfutb ©ib, og bet er bet 3Særb at tigge tibt mere
SSægt berpaa, enb man pteier. ©en følger fort efter Sot»
pberb, naar ©agen er atterforteft. ffra benne gaae oi en
tpfere ©ib imøbe, pabe Çiaab om en ftarere, ffpfriere Sot
©et par attib forefommet mig, at
og be tængere ©age.
bette SBennepuuft i Gaturen iffe burbe gaae faa upaaagtet
forbi, men pettigpotteø paa. en etter anben fmuf ÜBÎaabe.
SSor Sib og bor Sßetbefinnene ere faa nøie forbunbne meb
ben omgibene 9îatur, at ©npber føter Sntrpffeb af benne
Obergang fra en trift tit en gtabere og tpfere Slarétib.
3Jîan fan enbog, naar man bit tage penfpn fertil, formene,
at Stiptaarëtiben birfetig innepotler be førfte Spirer tit bet
bognene np Star i Gaturen, om ogfaa biéfe Spirer enbnu
en Stunb maae fæmpe mob Sne
og fêutbe, inben be for»
maae at brpbe grem.
een

©e,

ber

be

fongetige ißoftfontoirer mobtage
om
betimetigen at fornpe Sub»
ffriptionen for bet fommenbe gjerbingaar, ba ber i mobfat
jfatb tet fan inbtrcebe en StanbSning i Seberingerne.
ncerbcerenbe

Sfrift,

fra

erinbreê

Äjobenpatm.
dDtjr. g> 111n k låns Jforlag.
£ î) i

e

ï

e

ê 33

o

g t r i; Ï f

e r

i

Jtileboø
øetøimberiitémng

SJtokråinuakt,

t

ubgiueit nf

S- Irjg.
itr. 14.

2. 3 auuar.

1864.

Nytaarstiden.
Overgangen
192

træffer
der

fra det

) efter

vore

til det nye 191 ) Aar indklimatiske Forhold paa en Tid,

gamle

meget lidt skikket til

er

at understøtte

103

)

Tanken

at vi

om,
gaae noget Nyt imøde, et nyt Afsnit af denne
rastløs ilende Tid, der dog paa dette Punkt skulde 184
synes at ville
det saa kun

gjerne troe,
et

saa

nyt

199

)

)

var

standse lidt og lade sig
fastholde, om
et Moment.
Vi ville 197 ) kun altfor

at med det nye
191

)

Afsnit

101

af vort

)

Aar indtræder der og-

198

) Liv, med nye 191 )
Forhaabninger, med nye 181 ) Midler til at sætte dem
igjennem. Nytaarsdag indtræffer 192 ) enten i Hjertet af
Vinteren, og i dette Tilfælde er man endda bedst stillet;
er

det

koldt,

stjerneer

nok hos

den,
og

mens

Søle

saa

eller

og

har

man

dog Haab

maanelyse Nætter;

om

klare

eller ogsaa

—

Dage,
og det

omtrent det

sædvanligste—indtræffer 192 )
Hegn kæmper med Sne, Frost med Tøveir,
os

Blæsten

igjen

korte

Dage

Luft,

og det nye Aar ikke

endnu

mere

med alt

forkortes

betegnes

dette, og
Taage

af

mens

og

de

skyet

ved Andet end ved

62

Nytaarsgratulanter

og Nytaars-Regninger, der regne ned
Folk og ere nærved at blæse dem overende 198 ).
Det er Skade 16 ), at Nytaarstiden ikke falder 2 0 0

over

)

ind i

da hele

Foraaret,

værelse.

Det

just

ikke

Sted

202

er

).

saa

er

Naturen vaagner til en ny Tilmeget mere Skade 15 ), som det

længe siden, at det virkelig fandt 201 )
Nytaarsdag traf dengang ind i Slutningen af
saa

paa Mariæ Bebudelsesdag, paa hvilken Tid i det
Mindste vor Almanak lader Foraaret
begynde, og dette
blev først i det 16de Aarhundrede forandret af
Gregor

Marts,

XIII,

henlagde 203 ) Nytaarsdagen til den 1ste
Ogsaa hos de gamle Persere faldt 142 ) denne

der

Januar.

Dag ind

i Foraarstiden.
1 »Tusind og een Nat«
siger
Sheherasade til Sultanen af Indien: »1 veed Herre, at

Nurus,

der

er

den første

Dag

Foraarets

Begyndelse, er en
tidelig Fest i hele Persien, at
Lære ikke

rene

hamedanernes
paa

samme

har formaaet

Nytaarsdag

Tid

som

i Aaret og

tillige betegner
ældgammel og høi-

saa

Indførelsen af Profetens
at afskaffe den«.

indtræffer

vor 2 0 4

),

men

192

jeg

)

ved

nok

ikke,

paa nogen særegen Maade holde 205 ) denne Dag
1 een Henseende falder 200
) dog

—

Mu-

omtrent
om

hellig.
ind

Nytaarsdag

paa

en

lægge
følger

betydningsfuld Tid,
) lidt mere Vægt derpaa,

og det

20 7

kort

efter

Solhverv,

er

end

vel værdt
man

de

2 0 6

pleier.

)

al

Den

Dagen er allerkortest.
lysere Tid imøde, have Haab om
en klarere,
skyfriere Sol og de længere Dage. Det har
altid forekommet mig, at dette
Vendepunkt 2 08 ) i Naturen ikke burde gaae saa upaaagtet
forbi, men helligFra denne gaae vi

naar

en

2 0 9
) paa en eller anden smuk Maade.
Vort 198 )
Liv og vort 188 ) Velbefindende 210
) ere saa nøie forbundne med den omgivende 211 ) Natur, at Enhver føler

holdes

212

) af denne Overgang fra en trist til en
lysere Aarstid, Man kan endog, naar man
vil tage Hensyn 213 ) hertil,
formene, at Nytaarstiden virkelig indeholder 214 ) de første Spirer til det vaagnende 216 )
Indtrykket
gladere

og

63
1

ny

')

Aar i

Stund

en

Naturen,
kæmpe

maae

formaae at

bryde

frem

om

ogsaa

mod

Sne

128

disse

Spiren endnu
Kulde, inden de

og

).

Rettelser.
191)

nye. I Overensstemmelse medExempel 90 kunne
Tillægsende paa andre
Selvlyd end e, tilfoie et stumt e, naar
de staae i Flertal eller det bestemte
Kjendeord staaer foran; i nye
udtales endogsaa ofte dette e.
I Intetkjøn tilføier
ny som Undtagelse t, se Exempel 91.

ord,

som

192)
ind,

iudtræffer

Rettelse

se

193) understøtte
af Uds. støtte
og Fhid.

194)

skulde

er

et

er

147, 150

m.

er

uvirkende Uds.,

sammensat af Brd.

fl. og Uds. at

et virk. Uds. i

under,

se

træffe, se Rettelse 14.
Nævnemaade, sammensat

Rettelse 89, 156.

Datid af Uds. at

skulle; da Tiden, eller det
henvisende Stedord, som staaer istedet derfor, er
Grundordet i den
relative Sætning, maa skulde som
Omsagn væreEnklt. og kan da i
Lighed med Rettelse 159 aldrig hedde skulle, der er Nævnemaade
eller Fit. af Nutid skal, jfr. Rettelse 5
112.
og

195) ville er et Uds. i Nævnemaaden
Kjendemærke og kan desaarsag, da det

med dennes foranstaaeude
bøies i Lighed med at

skulle og kunne, ikke hedde
vilde, se ovenfor.
196) fastholde er Nævnemaaden af Uds. at fastholde,
sammensat af Brd. fast og Uds.
holde, se Rettelse 30.

197)

vilde

Nutid og Fit.

er

ville, Enklt. vil, Datid vilde
m.

11.

198)
skal

i

vort

Intk. af Eiestedsordet vor, der

er

rette

efter

i

og Tal.

staaer,

199)

sig
Kjøn

(da vi er Grundordet) af Uds. at
hegge Tal., jfr. Rettelse 19, 112

Nvn.

overende

er

Liv

et

og

Brd.,

som

el

Velbefindende,
sammensat

af

Tillægsord
hvortil

Fhld.

over

Nvn. Ende.

200) falder

er

Nutid

i Stammen fald ikke

foranstaaende 1,

201) fandt
holdt og faldt

se
er

af det uvirkende Uds. at

bortkastes eller smelte
Rettelse 142.
tør

et virkende

Uds. i

(seRettelse. 40og 142)

falde,

sammen

det

og

hvor d

med

det

Datid, dannet i Lighed med
af at finde, jfr. Rettelse 68.

64
202) Sted,
Intk. Nvn.,

Gjenstand for sidstnævnte Omsagn,

er

som

203) henlagde

Datid af det virkende Uds. at

er

sammensat af Brd. hen og Uds. at

for

Gjenstand

er

et

Rettelse 32.

se

kan

Handlingen,

et

da

lægge;

henlægge,

Nytaarsdagen

er

jfr.

uvirkende Uds. ikke bruges,

Rettelse 152.

Nvn.

204) vor er Fik., da det skal rette sig efter
Nytaarsdag, som er underforstaaet.
205) holde er Nutid i Flertal (da Grundordet

holde,

se

det foranstaaende

er

de)

af Uds. at

Rettelse30.

206) værdt er et Tig. i Intk., da det staaer som Omsagnsord
Sætningen, og skal rette sig efter Grundordet det.
207) lægge er et virkende Uds. i Nævnemaade og Brugen
af det tilføiede uvirkende Uds. er feil, da Vægt er Gjendstand i
Sætningen, jfr. Rettelse 152.
208) Vendepnnkt er et Intk. Nvn., sammensat af Nvn. Punkt
i

og Uds. at

vende, hvis d ikke

anstaaende

n.

maa

smelte

sammen

med

det for-

209) helligholdes er et Uds. i Lideformens Nævnemaade,
Tig. hellig og Uds. at holde, se Rettelse 21.
210) Velbefindende er et Intk.-Nvn., sammensat af Brd.
vel og Nvn. Befindende, som oprindelig er Handleformens Tillægsmaade af Uds. at befinde, jfr. Rettelse 68 og 86.
211) omgivende er ligeledes Handleform. Tillægsmaade af
Uds. at omgive, der staaer som Tig. til Natur, jfr. Rettelse 86.
212) Indtrykket er et Intek.-Nvn., sammensat af Nvn. Tryk,
hvis Endemedlyd er fordoblet foran det efterhængte Kjendeord, og
sammensat af

Brd. ind, jfr. Rettelse 41 og 150.
213) Hensyn er et Intk.-Nvn.
staaer

som

214)

Gjenstand

i

indeholder

sammensat

af det

Sætningen

for

i

Nutid af Uds.

er

af ind,

at

Rettelse 41

jfr.

uden

Enklt.

Kjendeord

og

der

er

Omsagnet tage.
indeholde,
og

147, afledede

Brd.

holde, se Rettelse 205.
215) vaagnende er den handleformede Tillægsmaade af det

inde og Uds. at

at va agne, dannet ved til Stammen va agn at føie
Da Hovedselvlyden i det tilsvarende
Rettelse 99 m. fl.

uvirkende Uds.

ende,

se

virkende Uds. at vække
maa

den her

være

Som at vaagne

a a

lyder

og

er

(jeg vækker, vækkede, har vækket),
(jeg vaagner, vaagnede, vaagnet).
Vogne, Fit. af en Vogn.
æ

ikke

Nvn.

o

ÄjdbenJjnü«.
(Ctir. jMtctt k Jiatts JFn r 1 a g.
SWeleê Sogtrçfïeri.

Jtileboø
i

©elmntkrtitëmitg

SRobcrêmaaïct,

ubgioen af

JL i frø.
tir. 15-16.

9-16. 3annar.

1864.

(Sjentplcr.
43) t)un ftyer
ftlbier
tcefer bet
be inbeftutte
bet

be

—

be

bet

ftlbie
Icefe

—

bet

bem.

bem;
be

—

46)

ftyc
ftløie

be

bem.
bem.

bet

44) 6an
45) £) a n

inbeftutter ben
be ftraffe
47) tjan firaffer fyant
bem.
be elfte bem.
48) Intn elfter fyenbe
49) ben
be gnabe bem.
gnaoer bet
50) t)an elfter bet
be etfte bem.
be fpife bet.
51) ben, fpifer bet
—

itern.

—

—

—

-

-

—

—

Stcborbct.

H.

^oruben et boBbett (Siefatb fyctr 3bie iperfon faatoet i
©nfelt. font i £Çtt. et bcbbelt 2fff>œngigf>ebëfalb, nemlig
l) et
for atte tjon og begge Sat fcetteS titbageoirf enbe Steb
orb, ftg, ber Brugeê, naar feine ©runborbet i Sætningen
ftaaoirfeé, mibbetbart etter umibbetbart, af (panbtingen, f. @y.
-

t>an flog fig (fein), fyan tog fig (feto) en |jat, og 2) et for
fyoert enfelt Sjon og Sat færegent Ütffyœngigtiebêfatb : fpanf.
t)am, §unt. tfenbe, §tf. og 3ntf. : ben og bet (font
Stceonef.), git. bem, ber brugeé i bet mobfatte Sitfætbe,

\

66

aftfaa, naarCmfagnet i Sætningen
orbet,

inboirfer

nten

mibbetbart

iffe »trfer titfcage paa ®runb»
etter umibbetfiart paa en

anben fßerfon etter Sting, f. (Sy. pan ftog pam (en Stnben),
pan tog pam (en 9tnben) en (pat.
fftaar 3bie fßerfon gtt. PrugeS fom Stittate, par bet fttn
StfpcengigpebSfalbet Sent, tigefom bet ogfaa er at betragte
fom (Snftt., pBor bet ftaaer iftebetfor en enfett tittatt fßerfon
f. (Sy.: |)Bcrtebeé befinber ®e ®em? og iffe: |)BortebeS
Pefinbe ®e fig.
3 ïïtff>cengigt>ebéfatb pebber enbetig lfte fßerfonS Çlt. :
o S, 2ben fßerf. gtt. eb er etter fer.
®e perfontige Steborb bøieé attfaa faatebeS:

(Su f etttat.

lfte ‘tßerf.

2ben

3bie (Petfon.

(Perf.
£anf.

9îcEBnefaIb

jeg

|

(Siefatb

i

SIfpcengig

bu

(min)

(bin)

mig

big

pan

gtt. 3ntf.
ben

panS

pun
penbeS

pant

penbe

ben

i

pebSfatb.

tpunf.

bet
benS bets

bet

(fig)
flertal.
Bi

JtceBnefatb
(Siefatb

3

be

eberS

bereS

j (Bor, BoreS) (jer, jereS)

Stfbcengig»
pebSfatb.
(Sfter

i

j

00

eber

bem

(i«)

(fig)

pare gjennemgaaet be perfontige Steborb (jeg,
be), meb bet titbageoirfenbe Steborb (fig)
og (Siefteborbene (min, bin, fin, Bor og jer), gaae Bi oser
tit be OBrige Steborb og betragte ba førft be
gjenftbeS
titbageoirfenbe (reciprofe), ber ogfaa ere et StagS per»
fontige Steborb. ®e titfjenbegioe, at ber imeftem be paa»
gjcetbenbe fßerfoner, Sting, o. f. b. finber en gjenftbig fßaa
Birfning Steb
pinanben, poor Staten er om to, peer
aubre om ftere f|3erfoner, faatebeS fom bet i
fftettetfen 136
er
paaøift.
3føtge bereS 9fatur funne be iffe PoieS meb
Jpenfpn tit Stat, tigefom be ogfaa ere uPøietige meb (pen
at

bu, pan, oi, 3

—

67

tøn

til

fjøn;

anbrebe,

i

men

2Itøængigbeb3fafb forfeliöe be ligefebeé ufor
e i Siefafb:
^inanbené, £) t> e r

tilføie

anbreé.
®e ubeftemte ©teborb ere
ïigeïebeë et
fontige ©teborb i 3bie ißerfon, tøm brugeê fer
£ing o. f. o. ber iffe fan beftemmeë eller

mere; be

ere

@fags> per
en
ißerfon,
angiceë ncer

tølgenbe:

felttal.

gæffeSSfjøn.

glertal.

3ntetfjøn.

Segge Støn.

en

et

anben

anbet

anbre

nogen

noget

ingen

intet

nogle (nogen)
ingen

man

man

mangen

b»er

mangt
b»ert

enfjber

et£)»ert

al

alt

—

man

mange
i

(
1

Me

fontme.
Sn eg man funne blot
brugeé tøm 37a»neorb, cg
fnn tøm ©runborb i
Sætningen, altfaa fun i 9iæ»ne
falb ; be ø Krige fnnne brngeé baabe tøm 9i»n. og Stfg., men
6øie§ tøm 9îa»neorb iffnn i (Si^afb,
^»or be, meb Unb
man

tagelfe af al, tilføie

S.

®e

uperfonfige cg ubøiefige ©teborb bet og ber
funne enbeibere henregnes til benne
tlaêfe; be benptteS til
at inbfebe
Sætninger, f. <Sf. bet fneer, ber gioeê.
®e paapegenbe
©teborb
til at

(bemenftratioe)
tjene
Ijenfebe Dpmærffombeben paa ben ißerfon eller 2ing o. f. ».,
tøm be, paa famme SJiaabe fom SitfægSorbene, tørbinbeS rneb;
be ere føfgenbe:
Snfefttaf.
goettesfjøn.
Sntetfjøtt.
ben

bet

benne

bette

bin

bint
famme
felo

famme
fei»

f%
faaban

fitgt
faabant

—
—

gleertaf.
Segge tjen.
be

bisfe
bine
famme
fef»
ftige
faabanne

begge

68

Eittœgêorbeneê beftemte tjenbeorb, bet
paafegenbe ©teborb, er iffe banffe»
fierfonltge,
ben
i førfte gatb er føiet tit et EittcegS
ba
at
ubfinbe,
ligt
orb, i anbet Eitfcetbe ftaaer atene, og i fibfte, fom paa
pegenbe ©teborb, er feiet tit et tttaoneorb.
Ee øbrige paafegenbe ©teborb fnnne ftaae atene, fom
îtaoneorb, og titføie ba S i Siefatb.
fe tb titføier fom Elg. e foran Stîbn., og fcetteø
tigefom begge, bet ubeftemte at og be fpergenbe ©teborb
bbit fen, ^bab (for), famt unbertiben Elg. ft ør ft og tiet
imob ftîegten foran bet tit fttaoneorbet føiebe Sjenbeorb,
ber etters ffat ftaae foran EittcegSorbet og iffe fom tyer
maa fcetteS foran etter tjængeé bagefter 9îabneorbet, f. Sy.
fetbe Eagen, begge Erengene, at ben ©tøi, fybitfet et
©pørgémaat, tjbab for en ©nat, ftørfte Eeten, fiete Eiben.
Ee fførgenbe (interrogatibe) ©teborb ubtrfyffe et
©pørgSmaal og ere fetgenbe :
Om ben

er

etter bet

—

—

S nt etttal.

Sntetfjon.

gœlteêfjon.

Stcebnefatb
Siefatb

tfbo

t)bitfen fybcrban

bbiS bbiS

^ebøfatb I ^

ßem

—

fy ö ® en fy Bcr b an

l^bab fibittet ^borbant

^biS

(ibis

—

I)bab fibittet ijborbant

flertal.
Segge tjen.

î)bo
Stcebnefatb
fybiê
Siefatb
2lfb<engigbebSfatb fybem

ïjbitïe
tjbiS
bbitfe

(»borbanne
—

tiborbanne

fpbo (Ujbo, tfbofomtfetft) og ()bab(i^Bab, fbabfomfelft)
brugeê fom ttîabneorb; ^borban og I;bitten meb tignenbe
Sammenfatninger tunne bruges baabe fom ftîabneorb og
EittcegSorb, f. Sy. §bo bar (babe) gjort bet? bbab bar
ban gjort? b^té er ©tbtben? b^em b ar ban ftaaet?
Ijbem bruges ofte i fftcebnefalb (fom ©runborb) iftebetfor
bbo, f. Sy. bfcetn bar (babe) gjort bet. 3i Sammenfat
ning meb for bruges b fc ab i begge Eat og $jøn ufor»
et
en 9)tanb,
anbret fom EittcegSorb, f. Sy. b fc ab for
EbrS, SDÎennefïer?
—

—

69
®e

fagn
ftaae,

ïieneifenbe (reïatioe)

tit bet Drb

etter ben

©teborb

fnptte

îjele ©œtning,

i

et

npt Ub

t)»ië ©teb be

og forbinbe bet tiüige ttteb bet fforegaaenbe, faatebeë
forene ©teborbetë tneb SSinbeorbetë Sirffomfeb. ®er
gi»eë føtgenbe fen»ifenbe ©teborb :

at be

(Sn felt tal.
Sntetfjøn.

flertal.

gœïïeëfjen.

Segge Sjøtt.

ber

ber

ber

fom
b»itfen
tj»em

fom
pcilfet

fom
bßitfe

fitem
f)»ab

®er

og fom funne blot brugeë om enfelte Drb, og
beëuben fun i 9ïœ»nefatb, attfaa f)»or bet Drb, t
fl»ië @teb bet ftaaer, bttBer ©runborb i ben npe (f)en»ifettbe,
ber

relative) ©œtning, f. (Sy. Stanben, fom (ber) gaaer; tnen:
font (iffe ber) bu ïjenber. fp»em brugeë tigetebeë fun ont
enfelte Drb, nten blot naar biëfe ere gtf. og bti»e ©jenftanb
etter

fpenfpnëbetegnetfe i ben retatioe ©œtning, ba nemtig
er Stftjœngigtiebëfatb af
bet fpørgenbe ©teborb
oo,
ber ifølge (Sprogbrugen benptteë fom fien»ifenbe ©teborb,
f. (Sy. IDianben, f>»em jeg etffer (etter) ffjœnfebe mht^jœr
tigfteb. § »i If et og tfoab brugeë om fiele (Sætninger, naar
bet i ben relatibe (Sfterfœtning Ubfagte fjar .jpenfpn tit fiele
SDteningen i bet goregaaenbe elter (Sfterfotgenbe f. (Sy. tjan
fagbe, at btt ßar reift, tjbilfet jeg iffe troebe; bet »ar alt»
fyoent

faa fanbt, I)»ab Ijan fagbe, nemlig at bu »ar reift.
|>»itfen brugeë i begge ®at og Sjøn om enfelte Drb
og bbieë ba fom bet Itgetpbenbe fpørgenbe (Steborb.
(Siefatb af be fpørgenbe tjener ogfaa tit (Siefatb for
be f)en»ifenbe ©teborb, f. (Sy. SDÎanben, îj»ië jpuë
jeg fjøbte.
®e i efterføtgenbe ©tit forefommenbe ©teborb ere ub
fiæoebe for at tjene til pbertigere gorftaring af fforanftaaenbe.

Dm

SScfœftningêfimftcn

t

ben nijere Xib.

i.

1) ©et

iffe

fjetbent,

tjører 2) ben SJfening
ubtate,
gceftningerne paa ©rttnb af ben npere ®ibë
Srigéføretfe tja»e tabt 3) bereê Setpbning for Sanbetë
at

er

at man

70

gjenfcen ffutte funbe gaae gcrbi gceftningerne,
bemegtige 4) ft g 3) b em, og nt
trænge
bteo
nøbfaget tit at toge en gœft»
gjenben, Ijoiê 5)t)an
funbe
bitte
ubfpre 6) bette baabe tfurtigt og uben
ning,
[tore Stnbftvcengelfer. füîen mtnerføger 14) man ben npere
Stibê Srigëtjiftorie, ba bit 1) b et Hart oife 9)fig, at gceft»
ningerne nu font tibligere funbe bære nottige, ofte ubutt
bœrtige for gorfbaret, fini at 10) b e, ba Srigêfpretfen og
Slnbgrebëntaaben t mange Çenfeenber ere bœfentigt for»
anbrebe, ogfaa inaae titfrebêftitle ll)anbre gorbringer enb
t tibtiere £iber; 12) ben 3oer, meb 13)1) bitten 14)ntan
i 11) anbre ©tater arbetber paa at ontoanne og forbebre
be œtbre og anbtœgge npe gœftninger, er et temmelig paa
tibetig IBebiê paa, at fÿœftningerneë tôetpbning for gor
fbaret iffe er aftagen. £)en npefte Stibê Obfinnetfe af be
riflebe kanoner og be oberorbenttige Siefuttater, 15) ber i
mange Dtetninger ere opnaaebe meb 16) bent, Ifar i iffe
ringe ©rab fornyet ben atminbetige SDîeningê SJÎiêtittib tit
gœftningerneë 9?btte og ifœr tit 17) bereê SEtîobftanbêebne,
og for 18) bent, 19) ber iffe fyabe nærmere Sfenbffab tit
gœftningëfrigen, maa 20) bet unægtelig ogfaa fpneé, fom
om fÇœftningerne ere meget utjetbigt ftittebe tigeoberfor bet
npe, fbœre og tangtrœffenbe ©fptS; for 18) bent maa ben
ïanfe tigge meget nær, at 14) man for fÇremtibcn ffutte
funbe nbieö meb bet faafatte affortebe Stnbgreb etter Strtitteri»
anbgrebet, tfbor 14) man fra Salterier paa tang SIffianb fra
$œftningen øbetægger en TDet af 2l)benneë iBærfer, flaffer
fig en Stabning i ben fainmett^engene ©nceinte), tjbor
igjennem 1) ber fan ftormeé. Slien faa tet taber ©agen fig
bet affortebe Inbgreb, ubfort beb tpjætp
bog iffe ubfpre;
bet
af
riftebe ©f'ptê, bit btibe tigefaa ubattbbættnelig mob
en af be Sipe, fom bet bar meb bet gtatte ©fptö mob en
af be §®tbre, bel anlagte gæftninger, og bet tangf omme,
regetmœëfige Stnbgreb, poor 14) man bæffet og uunerftøttet

gbrfbar,

ibet

inb i Sanbet üben at

—

) Otntrebs, Sttbfeegnhtg.

71

af Artilleriet neuner 4) f i g gæftningen, inbtit 14) m a n
umibbetbart foran bet anbgrebne ©ærf !an anblcegge et ©at
terie, aabne en ©refc^e og ftornte, 21) benne AnbgrebS»
maabe bil blioe ligefaa nøbrenbig nu fom før Snbforelfen
af bet riflebe @fptê. ©et regelmäßige Anbgreb bil ogfaa i
gremtiben blibe bet enefte Anbtoænnetige imob en efter rig»
tige fßrinciper anblagt gæftning, og ba bet riflebe @fptö it'fe
bil mebføre 22) nogen bcefentlig goranbring i be Ijibtil
for gæftningShigen gjelbene ©runbprinciper, l;ar bet altfaa
ilte

tilintegjorbt gæftningerneS ©etpbning eller 17)bereS
©en regelmceéfige ©eleirtng af en
bel anblagt og belforfpnet gceftning er nemlig altib et lang»
barig og ufiller goretagene, fortil ber IrcebeS en betpbe»
lig Ubbilting af materielle og perfon elle Kræfter for Anb»
griberen, et goretagene, 23) ber altib bil ftanbfe ben frem»
rpggene gjenbe i tortere eller længere ©ib, ofte foranbre
Krigens ®ang; ja maafle bil Ubfigten bertil bære til»
ftræffelig tit at forl)inbre ben fjele Krig.
2iøtte for gorfoaret.

gorfltmitg
1) bet
©ntnborb i

2) ben

ligefom ber
Sætningen.

er

bet

tit ©teborbene.
nperfonüge Steborb, font tjener

til

bet

paapegebe Steborb, gtf. og (Snflt., ba bet fral
fflBn., ^üortil bet ftaaer.
3) bere« er (Siefatb og bem 2lfpængig!)eb«falb i glt. af 3bie
ißerfon« perfonlige Steborb, fom ftaaer iftebetfor gæftningerne.
3 forfte galb er bet gæftningerne« gorljolbtil SBetøbning, font
ubtrpffe« Beb (Siefalb ; i bet anbet galb er bet ©jenftanb for §anb»
lingen bemægtige fig.
4) fig erbet titbageoirtenbe Steborb, bBorefter Ubf. at be»
mægtige fig og nærme fig falbe« titbageBirtenbe; bet er (Snftt.,
ba bet ffal rette fig efter gjenben og man, fom bet ftaaer iftebetfor.
5) pan er 3bie fperfon perfonlige Steborb, Snflt., ba bet lige»
lebe« ftaaer iftebetfor gjenben, og SUæOnefalb, ba bet er ©ntnborb i
rette

fig

er

i efter

Sætningen.
6) bette er et paapegenbe Steborb i 3ntf., ba bet ftaaer fom
9lon. iftebetfor fjanblingen at tage en gæftning; bet er ©jenftanb
i Sætningen for Cmfagnet at ubfore.

72
9) fig

er

bet

tilbagetoirlenbe ©teborb, font

©runborbet bet, fe gortt. 4.
10) be er 3bie ?ßerfon

oirter

tilbage paa

bet ftaaer
fterfonlige ©teborb, gtt.,
iftebetfor gæftningerne, og fftœonefatb, ba bet er ©rmtborb i Sætningen,
ere ocefenttig foranbrebe, i boilfcn ©runborbet üeb en Snbftubë»
fœtning er ffitt fra ©œtningenë øorige ©eie.
11) anbre er et ubeftemt ©teborb, gtt., ba bet ffal rette ftg
efter 97on. gor au brin g er, ©tater, I^toortil bet font ©lg. er føiet.
12) ben er et (.'aafsegenbe ©teborb, glf. og ©ntelt., ba bet
flat rette ftg efter 9îon. Soer.
13) boitten cr et tiI6ageoifenbe ©teborb, git. cg ©ntit., ba bet
oifer tilbage tit Soer; bet er fttyret af gblb. meb i Stfbœngigbebê
falb, font ber er lig Dîœonefaïb; nt eb b oit fen tan fammentrcefteS
tit btoormeb, ber er et ©tebsbiorb nteb efterfotgenbe gblb.
14) man er et ubeftemt ©teborb, ©runborb i Sætningen.
15) ber er et benoifenbe ©teborb, gtt., ba bet oifer tilbage tit
SRefuttater, og 9îœOnef., ba bet er ©runborb i ben retatioe Sætning.
16) betn er 3bie ißerfon f>erfontige ©teborb, gtt., ba bet ftaaer
iftebetfor S anoner, og Slfbf., ba bet er fitjret af gbtb. meb.
17) bereb er 3bie 5ßerfon8 øerfontige ©teborb, gtt., ba bet ftaaer
iftebetfor g æft niti g er ne, og Siefatb for at nbtrøtte gorbotbet imettem
bisfe og 93Î o bf t ait bbeone, Støtte.
18) bem er 3bie 9ßerfonS øerfoittige ©teborb i gtt. og Stfbængig
bebêfatb, floret af gbtb. for; bet forftareb af bet efterfotgenbe
19) ber er et benoifenbe ©teborb, ©runborb i ben retatioe
Sætning og gtt., ba bet forftarer bet foranftaaenbe øerfonlige ©teb
orb, b»ortit bet oifer ben.
20) bet er bet uøerfontige ©teborb, fom er ©runborb i @œt
ningen: for bem maa bet unægtelig ogfaa føneb, i b^üfen
ben fornæonte retatiae ©ætning er ffubt inb.
21) benneê er et øaapegenbe ©teborb, ber flaaer fom 9îon.
iftebetfor gæftningeu, boorfor bet er gtt. ©nftt., og i ©iefatb for at
betegne ©ienbomSforbotbet imettem gœftningcn og Slœrter; men
benne ftaaer fom ©tg. tit îtngre8bêmaabe, hvorefter bet øaa
øegenbe ©teborb berfor retter ftg i Sjon og ©at.
22) nogen er et ubeftemt ©tb., ber ftaaer fom ©(g. tit gor
anbring og berfor er gtt. ©nttt.
23) ber er et benoifenbe ©tb. i ©ntt., ba bet oifer ben tit et
goretagenbe.

il'jøbcnljauit.
i ijr.

#tmt

k

tta

JForlag.

Styieïeê 23ogtr^îîeri,

Danfk itildioø
«i

Seüuutfcrütëttina i ^ober&naalet,
ltbgtuett af

%• IMrø.
Ktr. 17-18.

Om

23-30. Januar.

BefæstningskunsteD

1864.

i den nyere Tid.

i.
Det

ikke

sjeldent, at man hører den Mening udFæstningerne paa Grund af den nyere Tids
tale,
Krigsførelse have tabt deres Betydning for Landets For216
svar, idet Fjenden skulde kunne
) gaae forbi 217 )
Fæstningerne, trænge ind i Landet uden at bemægtige 21 s )
sig dem, og at Fjenden, hvis han blev nødsaget til at
216
tage en Fæstning, vilde kunne
) udføre dette baade
hurtigt og uden store Anstrængelser 219 ). Men under22 0
søger
) man den nyere Tids Krigshistorie, da vil det
klart vise sig, at Fæstningerne nu som tidligere kunne 221 )
103
være nyttige
), ofte uundværlige 2 2 2 ) for Forsvaret,
kun at de, da Krigsførelsen og Angrebsmaaden 219 ) i
mange Henseender ere væsentligt forandrede, ogsaamaae
tilfredstille andre Fordringer end i tidligere 2 2 3 ) Tider;
den Iver, med hvilken man i andre Stater arbeider paa
er

at

at omdanne

og forbedre de ældre

218

anlægge
) nye
2 2 4
Fæstninger,
temmelig paalideligt
) Bevis paa,
at Fæstningernes Betydning for Forsvaret ikke er afer

et

og

74
143
) af de riflede
nyeste Tids Opfindelse
overordentlige Resultater, der i mange
ere
Retninger
opnaaede med dem, har i ikke ringe
Grad fornyet den almindelige Menings Mistillid til Fæstningernes Nytte 180 ) og især til deres Modstandsevne;

Den

tagen.

Kanoner og de

og for dem, der ikke have nærmere Fjendskab til
Fæstningskrigen, maa det unegtelig ogsaa synes, som
om Fæstningerne ere meget
uheldigt stillede ligeoverfor
det nye, svære og langtrækkende Skyts; for dem maa

den

Tanke

ligge meget nær,

skulde kunne

Angreb 219 )

210

nøies

)

med

at

for

man

det

saakaldte

Fremtiden

afkortede

eller

Artilleriangrebet 219 ), hvor man fra Batterier paa lang Afstand fra Fæstningen ødelægger en
Del af dennes Værker, skaffer sig en
Aabning i den
86
sammenhængende ) Enceinte), hvorigjennem der kan
Men saa let lader Sagen sig dog ikke udføre;
stormes.
det afkortede Angreb 219 ), udført ved Hjælp af det
riflede Skyts, vil blive ligesaa uanvendeligt 2 2 5 ) mod en
—

af de nye
en
af de

228

),

som

ældre

228

det

med det glatte Skyts mod
),
anlagte Fæstninger, og det
langsomme, regelmæssige Angreb 219 ), hvor man dækket
og understøttet

2 2 0

var

vel

) af Artilleriet

2 2 7

) sig Fæstningen, indtil man umiddelbart foran det angrebne 219 )
Værk kan anlægge 219 ) et Batterie, aabne en Bresche) og
storme, denne Angrebsmaade 2l8 ) vil blive ligesaa
nødvendig nu som før Indførelsen af det riflede Skyts.
Det regelmæssige Angreb 2 ' 9 ) vil
ogsaa i Fremtiden blive
det eneste anvendelige
en
efter rigtige Prinimod
225)
anlagt
det
riflede
da
ciper
219^) Fæstning, og
Skyts ikke vil
medføre

nogen

væsentlig

Fæstningskrigen gjældende
altsaa ikke

deres

Nytte

tilintetgjort
180

2 30

nærmer

Forandring

i

de

hidtil

2 2 0

) Grundprinciper, har
) Fæstningernes Betydning

) for Forsvaret.

) Omkreds, Indhegning.
) Se Ordbogen.

HUSH

Den

regelmæssige

for
det
og

Be-

I
75

leiring af

219

vel

) og velforsynetFæstning ernemlig
anlagt
altid et langvarigt 231 ) og usikkert 231 ) Foretagende 2 32 ),
hvortil der udkræves en betydelig Udvikling af materielle
219
og personelle Kræfter for Angriberen
), et Fore2 3 2
2 3
der
altid
vil
standse
den
tagende
),
fremrykkende 3 )
i
kortere
eller
ofte
forandre
Fjende
længere Tid,
Krigens
Gang; ja maaske vil Udsigten dertil være tilstrækkelig 2 3 4 )
til at forhindre den hele Krig.
en

Rettelser.
skulde kunne cg vilde

216)

ved at sætte Datid af at

kunne

er

Førfremtid,

skulle eller ville foran

dannet

Nævnemaaden

kunne; ville og skulle kan foruden Nævnemaaden kun være
Fit. af Nutid vil og skal, men da Grundordet i Sætningen, Fjen-

den,
5

Enklt.,

er

maa

Omsagnet

ikke

være

Fit., jfr. Rettelse 159,

11.

m.

217)

forbi er et llrd. til Udvidelse af Uds. gaae.

218) bemægtige er et Uds. i Nævnemaaden med dennes forKjendemærke; da det er afledet afNvn. Magt, maa Selvlyden være æ istedetfor e, jfr. Rettelse 14 m. fl.
anstaaende

ere

ved

219) Anstræ n gelser, Angrebs maad,en, anlægge, Angreb
Lighed med de under Rettelse 170 og 189 nævnte Ord dannede
Hjælp af Fhld. an.

i

220) undersøger er et Uds. i Nutid,
under, jfr. Rettelse 156, 89.

sammensat afUds. søge

og Fhid.

221)
jfr.

kunnne

Rettdlse 5

m.

er

Fit.

i Nutid af Uds. at

kunne, Enklt. kan,

fl.

222) uundværlige er et Tig. i Fit., da det ligesom nyttige
som Omsagnsord i
Sætningen og derfor 1 Tal skal rette sig
efter Grundordet, Fæstningerne; af undværlig dannes med
den modsatte Betydning uundværlig ved fortil at føie
u; ligeledes
staaer

er

und i Forveien

værlig
er

det

sat foran

at

være,

undvære, hvoraf und-

dannet

vedTilføining af lig til Stammen undvær; und
tydske ent, der ligesom u forringer det Ords Betydning,
er

hvortil det føies.

223) tidligere er et Tig.
ved Tilføining af ere.

Mdlig

i 2den

Grad, dannet af 1ste Grad

76
224) paalideligt

er

225) uanvendeligt
Angreb,

efter Intk.-Nvn.
i

Sætningen; det

er

i

Tig.,

et

Nvn. Bevis og derfor tilføjer

rette

maa

som

sig efter Intk.-

t

Tig.,

et

er

da dette

er

rette sig
maa
som i Kjøn
Grundord, hint Omsagnsord

Lighed med uundværlig,

222, afledet
ligesom de

Rettelse

anvendelig ved fortil atføieu, og anvendelig er
under 219 rn. fl. nævnte Ord dannet ved Hjælp af Fhld.

af

226)

understøttet

støtte, dannet ved

227)
Selvlyd

nærmer

maa

228)

Hjælp
er

et

af

Tillægsmaaden

er

Uds.

an.

at

under-

af Fhld. under, se Rettelse 220.

afledet af Brd. nær,

Uds. i Nutid,

hvis

bibeholdes.

nye og ældre

ere

Tig.

til

Fæstninger.

Tillægsmaade af Uds.
229) gjældende
gjælde, dannet ved til Stammen gjæld at føie ende; jfr.
Rettelse 86; Selvlyden i Datid, gjaldt, viser at Brugen af e er
urigtig, jfr. Rettelse 14 m. fl.
230) til in tetgj o rt er Tillægsmaaden af Uds. at tilintetgjøre,
er

den

handleformede

at

sammensat af Fhld. til, det ubestemte Std. intet og Uds. at
gjøre, hvis Tillægsmaade dannes ved til Stammen gjør, der faaer
Omlyd, at føie t.

231) langvarigt er ligesom usikkert
Foretagende, hvormed de ere umiddelbart
232) Foretagende

er

et

Intk.-Nvn.,

et

Tig.

til Intk.-Nvn.

forbundue.

som

oprindelig

den

er

handleformede Tillægsmaade af Uds. at foretage, jfr. Rettelse 86.

233) fremrykkende er ligeledes
fremrykke, der her

maade af Uds. at

234) tilstrækkelig
Nvn.

Udsigten,

som

den handleformede
staaer

middelbart

staaer

Omsagnsord nemlig

som

forbundet

til det

Tillægs-

Tig.
med

Fik.-

uselvstændige

vil

være.

forskjellige Grunde, navnlig for at fremskynde
Retskrivningsordbogen, vil Stilebogen udkomme, som de
tvende sidste Leveringer, i 16sidige Dobbeltnumere hver
fjortende Dag, istedelfor, som tidligere, i 8sidige ugentlige Leveringer.
Af

$jø&enf)aim.
£i (jr.

|tetn

§ens

k

£l)teleé 33

o

Jo ri a g.

3 træffer t.

Jtildioø
©ctomt&crufêtrmg

i

ftokr&imaïet,

ubgioen af

$• i<r|.
itr. 19-20.

6-13. Jftbruar.

1864.

Salorbet.
Satorbene

ere

tal, att efterfotn

SRccffef ølge.
3 Sigtjeb

enten
be

l) ïfîcengbetat eller 2)OrbenS
en
SDtcengbe etter 2) en

angine 1)

meb
be
hörige ØrbttaSfer ere negte af
Søteengbetatlene ©tamorb etter ©rnnbtat, og af bisfe banneS
faaoet be hörige üKcengbetat fom Ørbenétattene enten öeb
Stftebning etter Sammenfatning; Ijatbtrebf inbêttybe, treb
finbSttyöe, ^atöfjerbfinbêttjoe, firfinbsttyoe, lf>atö
femfinbêttyre betrübe faatebeS 2V2 3, 3'/ 2 4, 4’/ 2 X
(finb b. e. @ange) 20. Saltene imettem 20 og 30, 30 og
,

,

40, 40 og 50, 50 og 60, 60 og 70, 70 og 80,

90 og 100 banneS öeb at
meb 20, 30, 40, 50, 60,

forbinbe

be

80 og

90,

ni

førfte ©runbtat
70, 80, 90 öeb Çjœlp af $8nb.
og, f. (Sy. otte og ttjbe.
®e ni fpunbreber, fom tigge
imettem 99 og 1000 (et |junbrebe, to
fpunbrebe ofü.) bonnes
öeb at feie be ni førfte ©runbtal umibbetbart
foran £un
brebe.

®e imettem f)üert enfett ^»nnbrebe
tiggenbe 99 Sal
bannes öeb at føie SaEene fra 1 tit 99
fpunbre
bagefter
berne öeb ^joetf) af S3nb.
og f. (Sy. et fpunbrebe og ni og
fyatbfemfinbéttjre. ®e 999 Sufinber, ber tigge imellem 999
og en ŒtiiEion, banneê öeb at feette biêfe Sat umibbetbart
foran Sufinbe, f. (Sy. ni ftunbrebe og ni og ^atofemfinbS

tt;oe Sufinbe (999000); herefter følger en ÜDÎittion, f)øorfra
en Sittion o.
f. D. efter be obenncebnte éîegter.

ber tættes tit

78

SOÎœrtgbetattene fra fprretpøe ti( tjatøfemfinbStpøe bort
ïafte ifølge Sprogbrugen ofte (Snbetfen tpøe og fatbeS fprre,
fjatøtrebS, trebS, IjatøfjerbS, firê, tjatøfemS; et fpunbrebe
Webber tigetebeS ofte Mot £>unbrebe.
Satorbet foin bet tigetpbenbe ubeftemte ftjenbeorb en
befjanbteS ligefont ütittcegSorbet, naar bet ftaaer foran et
9îtm., og ombptter ba n me ^ t i 3ntf., f. (Sy. en fUîanb, et
S3arn,

bet

eue

23arn.

fyebbe ogfaa
ÜDtiltion, 23itlion

tøenbe og trenbe.

to og tre

.

®al

ere

.

.

tilføie

er

t

gtt.,

be

øørige

ubøielige.

un
llbtrpffene for ftørre afrunbebe Øatftørretfer:
betragtes atminbetigøiS fom
97øn. og ffriøeS meb ftorr SSegpnbetfeSbogftaøer.
Samtlige
SDfængbetat bruges ogfaa ofte fom 9?øn. baabe i (Snftt. og
gtt,, f. (Sy. be £otø, gemmen; be ere ba gff. unbtagen
fpunbrebe og Sufinbe, ber ere 3fntf. og i gtt. titføier r.
ØrbenStattene aflebeS af SJÎcengbetaïïene øeb at tilføie
te etter be (nbe, enbe), f. (Sy. ben femte, trettenbe, ottenbe,
fpøenbe, unbtagen ben førfte (forrefte), anben, trebie,
fjerbe, ffette, ber aftebeS uregetmceSfigt.
ØrbenStattene fnnne bruges baabe fom 97øn. og fom
®tg., men fun i (Snftt. og uben fjønSbøining, f. (Sy. ben Srebie,
bet ffette Sub, unbtagen:
førfte, ber ogfaa tan bruges i gtt., og anben, ber
tager t i 3ntf., f. (Sy. bet ülnbet, et anbet 33ub, fjoitfet t
bet imob hegten befyotber, naar bet ftaaer font Sttg. efter
bet beftemte Sjenbeorb, f. (Sy. bet anbet 33ub.
3tf ØrbenStattene aftebeS ®etingStattene øeb $jcetp
af (Snbetfen bet f. (Sy. Øttenbebet, Sfettebet, ber i 9Jîob»
fatning tit SJÏceugbetattene, fom ubtrpffe en etter flere (Sn
lieber, angiøer en SSrøfel af en (Snt;eb. 97aar et SJfcengbe
tat fcetteS foran et SelingStat, opftnaer en 33røf, f. (Sy. en
Øttenbebet (>| ), fem Sfettebet ( 5 | 6 ).
<j?atø er et uregetmceSfigt bannet ©etingStat, bet enefte,
fom fan bøieS meb fpenfpn til fjøn. SSeb at fcette tf atø
foran ØrbenStattene bonnes en 9îœffe fceregne ©atubtrpf,
f. (Sy. fjatøanben, fjatøtrebie, Iføor bette 1) at», antpber at ben
anben, trebie fun er fyatø.
©etingStattene bruges fom ttføn. og banne gtt. fom
ttiøn.
©et, ber tjener bent fom ïtftebningSenbetfe f. (Sy. to
gemtebete. Som ©tg. ffriøeS be gjerne meb ©at ( 2 j 5 ).

brebe, Øufinbe, SDÎitlion

R

79

Dm bc ttijere
Det Bit ubentoiot

^aanbfîijbcôaaBen.
be

ftefte befjenbt, at ber t be
faaregaaet
betpbetig goranbring Beb S9e
be
SIrmeerê
Bcebningen af
ftefte
(Snfanberi. Det garnie
oiø
gtattøbebe ©ebcer,
Anretning entjber fjenner, er gaaet
af Srug og eftertjaanben fortrcengt af STaprifter, af Suinté
rifter, Raateriftep o. f. B., lutter Sfaaben, font ere frem
fomne, bet Sne efter bet Inbet, i ?øbet af nogle faae Star.
SSi fïutbe gorføge paa i at Sorttjeb at gine en gorftaring
ooer Anretningen af be Bigtigfte af biøfe SBaaben,
famt ober
bortebeø be ere opftaaebe.
Det gtattøbebe @eocer tabeø fom befjenbt meb en
Statute, ber er noget minbre i Doærmaat enb S^Bet;
følgen beraf er, at naar Sulen ubffpbeø, maa ben unner
fin fart gjennem iiøbet prette frem og titbage imob betteø
©iber, og ben fan berfor fomme ubaf üDîunningen i en
anben Retning enb ben, man forlanger.
Deroeb for or»
fageø, at man fun treffer minbre gobt meb en flig 33øøfe.
SDfan fanbt aterebe omtrent Beb Star 1500 paa at ungaae
benne Ulempe Beb at bruge Suler, ber npiagtigt paøfe i
8øbet, bittet ba for at lette Sabningen maatte rifteø, b.
B. f.
forfpneø meb gorppninger (Riffelgange) paatangø.
Suten, fom obrinnetig er tibt for ftor tit Søbet, banfeø
moifommetigt neb i Dette beb Çijœtp af Sabeftof'fen og en
Sotte; ffltpet ftemmeø Beb Drpffet ub i Riffelgangene, og
naar Diøfe
gibeø en fpiratformig ©noning fra tSunben
af Søbet ub imob SJîunningen, toingeø beroeb Suten tit
unner fin Ubfart at breie
fig runbt meb Riffelgangene.
(Sfter at Suten er fommen ub af Søbet, btioer ben Beb
unner fin Sane
gjennem Çufben at fnurre runbt i ben
engang gione Retning, en Omftcenbigfjeb, ber i en ganffe be»
tpbetig ®rab forøger ©fubfiffertjeben.
fettere Star

er

Bære
en

§ooebfeiten Beb ben atminbetige ætbre Suleriffet, biø
princip, bi tjer tjaBe forftaret, er, at ben er faa tnøifom»
metig og tangfom at tabe, at ben atene af ben ®runb iffe
buer tit ©otbatenø
atminbetige ©ebcebning. ©agen om

80

SRiflenê Sïnboœnnelfe til Srigëbrug maatte berfor ftaae ïfen,
en franff ©arbeofficer, ©éloigné, omtrent for 85 Slar
fiben fremlom meb bet gorflag at labe Dîiflen meb en
©pillule, fom gaaer let neb i Sobfepiben, og bernœft banle paa
ben meb Sabeftollen, faalebeê at ben forcereë, b. o. f. at ben
blioer flabere paa ben ene 8eb, men uboibeê paa ben anben,
©éloigné anbbragte i
og S31t>et trceber ub i ^Riffelgangene.
©oanbfïruen, fom lugger Sobet bagtil, .en gorbppning,
kammeret, poori Srubtet famleë, rnebenë Sulen unner
forceringen ftotter fig mob Sammeretê IRanbe. @n 2Ir
tilleriofficer, ©pouoentn faareflog berimob at forfine ©oanb
ftruen meb en ©ap, ber rager op i Sobet, og mob oilf'en
Sulen ftotter fig, rnebenê Srubtet ligger i SRummet ubenom
©appen, og Srubtlornene altfaa ilte lunbe Inufeë oeb
©lagene meb Sabeftoflen. ©aalebeê oblom ba bet 35aaben,
fom er beffenbt unber 9îaon af ©apriflen.
Çibtil paobe man ubeluggene brugt ißrojeltiter af
Suleform. ©éloigné oar ben forfte fom faareflog at om
bptte Sulen meb et fortil fptbë &egeme, ber alminbelig
f'albeë, uagtet Dîaonet innepoller en URobfigelfe, ©pibë
lulen.
©et oar en franff Sœgerloitnant 9Rtnié, fom faare
flog at bruge ©pibêluler i ©aprifler. ©er tiloeiebragteS
beroeb et iBaaben, SRinié-fRiflen, fom er partab ligefaa nemt
at bruge fom bet gamle glatlpbebe ©eoær, og fom ffpber
langt filirere og længere enb ©ette, poorpoë betS Sule gjor
mere 23irfning, poor ben rammer.
Srigêoaabeneë fortfatte Uboifling og forbebring er en
©ag af ftorre 33igtigpeb, enb man maafle oeb forfte £5ie
laft er tilboielig til at troe. ©aalœnge ber gioeS Sbeer,
fom agteé oærb at oærge om, felo meb 23aaben, og ber
mob biëfe 3beer gioeê SRobftanuere, ber et ere mebtagelige
for anbre Seoiêgrunbe enb 33aabeneë SRagt, faalænge oil
bet at arbeibe paa 93aabenes Uboifling oære at arbeibe i
©oilifationené ©jenefte.

intil

Sjøbenpatm,
dDpr. J>tm

k

|> b n s jFa r 1 a g.

SIjieteê ©ogtr^ïfern

ü
ønul'k

jStilcliog
tu

øetøunkrDtémna

i

âRoberftnaaïet,

ubginen af

Jl- i er£•
itr. 21-22.

20-27. JFfbruar.

1864.

Udsagnsordet.
i.
Et

Udsagnsord (Verbum) angiver en Handling eller
Naar Handlingen kan have en
Gjenstand, kaldes
indvirkende (transitivt) f. Ex. at elske, i Modsæt-

Tilstand.
Uds.

ning

til uvirkende

Gjenstand,
Naar

(intransitivt),

f. Ex. at gaae.
man

der ikke kan have nogen

et Uds.

i sin

(Infinitiv),

hvis

angiver

Almindelighed, skeer
Kjendemærke er at;
som Navneord
kjendes paa, at man foran eller bagefter kan
sætte Kjendeordet e n eller e t, saaledes
kjendes Udsagnsord paa,
dette i Nævnemaaden

at

man

kan sætte at foran

Nævnemaaden, og dette Kjendekun
undtagelsesvis efter Udsagnsordene at ville, kunne, skulle, maatte, turde,
burde, gide, høre, lade, f. Ex. han vil, kan skal,
maa, tør, bør, gider
gaae; men: han formaaer at
mærke

maa

ikke

udelades,

—

gaae.
e,
at

Udsagnsordenes
hvorpaa ethvert
elske

—

Stamme

ved

Uds.

Nævnemaaden,

findes
ender i

at

bortkaste
f.

det
Ex.

elsk.

Eftersom den Person, Ting o. s. v., hvorom
Udsagnsordet taler, selv udøver
Handlingen eller er paavirket af
Handlingen, staaer Udsagsordet i Handleform eller Lideform, f. Ex. jeg elsker
elskes.
—

]

82

1}
es

til

dannes

Nævnemaaden
Stammen, f. Ex.

feier i Handleform e, i Lidetorm
Af Stammen
elske, elskes.

at

Udsagnsordenes øvrige

2)

Maader i Nutid saaledes:
([Indikativ) ved i Handle-

Den fremsættende Maade

jeg elsker, vi elske;

f. Ex.

Fit. e,

form at tilføie er,

til

i

den

den be-

Modsætning
Noget virkeligt skeer,
angiver,
den udsagte
tingende Maade ([Konjunktiv), som antyder, at
Disse to Maader ere
Handling kun skeer betingelsesvis.
enslydende i Dansk, og adskilles den betingende Maade alene
fra den fremsættende ved Betingelses-Bud, eller, ligesom
den spørgende Maade, ved Ordstillinger f. Ex. ifald jeg
ikke kommer, eller: kommer jeg ikke; kommer du?
3) Den bydende Maade ([Imperativ) udtrykker Befaling
eller Bøn om, at Noget maa skee, og er i Handleform lig
at

Stammen,

f. Ex. gaa,

i Fit.

tilføies

f. Ex. gaa, gaaer! elskes!
4) den ønskende Maade
og

tilføier

i Handleform

e,

i

er

i

og

Lideform

Ønske

([Optativ) angiver

et

Lideform

altsaa

es,

er

es,

lig

give Gud !
5) Tillægsmaaden (Participium), der bruges som Tillægsord, dannes ved i Handleform at tilføie ende, i Lideform et, t, eller en i Enkll., ede, te, ne i FIL, f. Ex.
elskende; elsket, elskede; spist, spiste; reven, revne. Den
handleformede Tillægsmaade bruges ikke i Uds. at burde,
turde, maatte, kunne skulle, ville.
Som den ved et Uds. udlrykte Handling eller Tilstand
kan fremstilles forskjelligt med Hensyn til Maa den, hvorden det
paa den skeer eller finder Sted, saaledes kan
fori
den
da
enten
falder
til
Tiden
med
og
Hensyn
ogsaa
eller
nærværende
(Præsens)
bigangne (Præteritum),

Nævnemaaden, f.

tilkommende
Med
hvorledes

Ex.

(Futurum).

Hensyn
Nutid

til

nærværende

den

dannes

i

de

Tid

forskjellige

have

Maader.

vi

seet,
Af de

Tider dannes ikkun Datid (Imperfektum) af Stammen
idet der i Handleform tilføies ede, de, te til Stameller selve Stammen benyttes, uden Tilfeining, men under-

øvrige
alene,
men

med
havde, han
tiden
s

eller

es

Bogstavforandring, Omlyd
kjendte, vi kom, I fik, de

f.

Ex.

jeg elskede,

du

I Lideform feies
fandt.
ti! den handleformede Datid, f. Ex. du elskedes, de

fandtes.
De to andre

Førnutid (Perfektum),
af det paagjælTillægsmaade i Forbindelse

forbigangne Tider,

(Pluskvamperfektum),

og Ferdatid
dende Udsagsords

lideformede

dannes

med
at

Hjælpeudsagnsordene

have eller at være, saaledes

at

tager Nutid eller Datid af

man

den ovennævnte

at have og sætter foran
for at danne henholdsvis Før-

Tillægsmaade

nutid eller Førdatid i

f. Ex.

Handleform,

jeg

har

elsket, jeg

havde

For at danne de tilsvarende Tider i Lideform sætler

spist.

man

Nutid eller ogsaa Førnutid af at være foran samme ovennævnte
Tillægsmaade for at danne Førnutid, f. Ex. jeg er elsket,
eller:

jeg

har

været

at

danne

for

være

f. Ex.

jeg

kende

eller:

elsket,

var

Udsagnsord,

og Datid eller Førdatid
Førdatid af del paagjældende

elsket,

som

jeg havde været elsket
ifølge deres Natur ikke

—

bruges i Lideform, baies i de
ofte

form

have,

med

ovennævnte

Hjælpeudsagnsordel

f. Ex. han

kommen, jeg

er

at

af at

Uds.,
Uvirkunne

Tider i- Handle-

istedetfor

være

at

gaaet.

er

Fremtid
(Futurum) dannes ved Hjælp af det vedkommende Uds.s handleformede eller lideformede Nævnemaade
t Nutid,
eftersom den ene eller den anden af disse Former

skal
eller

bruges, foran hvilken Nvnm. sættes
skulle, f. Ex. jeg vil eller skal
En

anden

af

de

tilkommende

Nutid af Uds. at ville
elske

Tider,

—

elskes.

Førfremtid,

dannes ved paa lignende Vis at sætte Nutid af Uds. at ville
eller skulle foran del vedkommende Uds.s handleformede
eller lideformede Nævnemaade i Førnutid, f. Ex. jeg skal

have

—

være

—

Nutid af Uds. at fa
vedkommende

Uds.,

elsket.
ae

Ogsaa

foran

f. Ex.

den

jeg

ved al sætte den handlef.

lidef.

faaer

Tillægsmaade af det
elsket, kan Førfremtid

dannes.
1
enten

skal

Forbindelse med Datid af at ville eller skulle og
Nutid eller Førnutid af det Uds.s
Nævnemaade, der
bøies, kan man fremdeles i begge Former danne to

Førnutider,
elske,

som

skulde

især

have

skulde have

betingende Betydning, f. Ex. jeg
elsket; jeg skulde elskes, skulde være

elsket.
ved
feies

Samtlige
Hjælp af
den

Tider i Lideform
Uds.

at

blive i

kunne desuden ogsaa dannes
de tilsvarende Tider, hvortil

lideformede

Tillægsmaade af det Uds., som skal
jeg elskes, eller: bliver elsket; elskedes,
eller: blev elsket; er bleven elsket; var bleven elsket; skal
blive elsket; vilde blive elsket; skal være bleven
elsket; vilde være

baies.,

f.

Ex.

bleven elsket.

Naar det

paagjældende Uds. er uvirkende
bruges i Lideform, er man, hvor den
Tillægsmaade er nødvendig til Tidernes Dannelse,
ikke kan

og saaledes

lideformede
nødt til

at

84
danne

en

Bim

aa

de, der er lig den lidef. Tiilægsmaade, men
Betydning, selv naar den sammensættes
Ex. jeg er kommen.

har Handleformens
med

være, f.
I de enkelte Tider af Uds.

at

finder

Beining

ikke,

foies undertiden
du varsl, du

st

hievst,

vil

i

de fleste

Hensyn ti!
3die Person,

og
i det ældre

2den Pers. i Enklt. af

til

Datid,

Sprog
f.

Ex.

du gavst.

Om de nyere
Det

som

med

Sled

Sprog, nogen særlig
Person, Beiningen er ens for 1ste, 2den
f. Ex. jeg, du, han elsker; kun hos Digterne, og
andre

udentvivl

Haandskydevaaben.

være

de

Fleste

46

) bekjendt,

at

2 35

) en betydelig Forforegaaet
andring ved Bevæbningen af de fleste Armeers InfanDet gamle glatløbede Gevær, hvis 237 ) Indretteri 236 ).
24
23 8
239
) kjender 0 ), er gaaet af Brug og
ning
) Enhver
efterhaanden
fortrængt af Taprifler, af Miniérifler,
Naalerifler o. s. v., lutter Vaaben, som ere fremkomne,
det ene 241 ) efter det andet 24 4 ) i Løbet af nogle faa 184 )
Vi skulle 2 4 2 ) forsøge 242 ) paa i al Korthed atgive
Aar.
en
Forklaring over Indretningen 238 ) af de vigtigste af
der i de

disse

senere

Vaaben,

Aar

er

samt over

hvorledes

2 43

) de

ere

opstaaede.

Det

glatløbede Gevær lades som bekjendt med en
2 4 4
Blykugle
), der er noget mindre i Tværmaal end Løbet;
Følgen deraf er, at naar Kuglen 2 4 4 ) udskydes, maa den
under

89

)

sin Fart

2 4 5

) gjennem Løbet prelle frem og
tilbage imod dettes Sider, og den kan derfor komme
udaf Mundingen 2 4 6 ) i en anden Retning end den, man
forlanger. Derved foraarsages 2 4 7 ), at man kun træffer 14 )
mindre godt med en slig Bøsse.
Man fandt allerede 2 4 8 )
omtrent ved Aar
1500 paa at undgaae 2 4 8 ) denne
Ulempe ved at bruge Kugler 24 4 ), der nøjagtigt passe i
Løbet, hvilket 260 ) da for at lette Ladningen maatte
rifles, det vil sige forsynes med Fordybninger 231 ) (Riffelgange) paalangs. Kuglen 2 4 4 ), som oprindelig 252 ) er

lidt

for

til

stor

Løbet, bankes møisommeligt ned i
Hjælp af Ladestokken og en Kølle; Ulyet
klemmes ved Trykket ud i Riffelgangene,
og naar
disse 2 54 ) gives en spiralförmig Snoning fra Bunden af
2 4
Løbet ud imod .Mundingen 2 4 6
tvinges derved Kuglen 4 )
253

dette

)

ved

,

til under

80

) sin Udfart at dreie

sig

rundt

med

Riffel-

Efter at Kuglen 2 4 4 ) er kommen ud af Løbet,
gangene.
bliver den ved under 89 ) sin Bane gjennem Luften 266 )
at

snurre

rundt i den

stændiglied,

der i

engang givne Retning, en Omganske betydelig Grad forøger Skud-

sikkerheden.

Hovedfeilen ved den

almindelige ældre Kugleriffel 2 4 4 ),
forklaret, er, at den er
) Princip
saa
at
møisommelig og langsom
lade, at den alene uf
den Grund ikke duer til Soldatens almindelige Bevæbning. Sagen om Rillens Anvendelse 206 ) til Krigsbrug
maatte derfor slaae hen, indtil 2 5 7 ) en fransk Gardeofficer, Delvigne, omtrent for 35 Aar siden fremkom med
det Forslag at lade Riflen med en Spilkugle, som gaaer
hvis

2 3 7

vi

her have

let ned i

Bøssepiben,
Ladestokken, saaledes

og

dernæst

banke paa den

med

at den

forceres, d. v. s. at den
bliver fladere paa den ene Led, men udvides paa den
anden, og Blyet træder ud i Riffelgangene. Delvigne
anbragte 258 ) i Svandskruen, som lukker 2 6 2 Løbet, bagtil
en
Fordybning 251 ),Kammeret, hvori Krudtet samles, medens Kuglen 2 4 4 ) under 89 ) Forceringen støtter sig mod
Kammerets Rande.
En Artilleriofficer, Thouvenin, fore2
slog 59 ) derimod at forsyne Svandskruen med en Tap,
2 4
der rager op i Løbet, og mod hvilken 2 50 )
Kuglen 4 )
støtter sig, medens Krudtet ligger i Rummet udenom
Tappen, og Krudtkornene altsaa ikke kunne 2 6 0 ) knuses
ved Slagene med Ladestokken.
Saaledes opkom 201 ) da
det Vaaben, som er
bekjendt under Navn af Tapriflen.

Hidtil
tiler

af

havde

Kugleform

man
2 4 4
.

udelukkende

Delvigne

2 6 2

var

) brugt ProjekFørste 2 6 3 ),

den

86
244

2 59
) med et fortil
) at ombytte Kuglen
foreslog
264
) Legeme, der almindelig kaldes, uagtet Navnet
spidst

som

Modsigelse, Spidskuglen. Det var en
23 9
fransk Jægerløitnant Minié, som foreslog
) at bruge
Der tilvejebragtes derved et
Spidskugler i Taprifler.
Vaaben, Minié Riflen, som er hartad ligesaa nemt at
bruge, som det gamle glatløbede Gevær, og som skyder
286

indeholder

)

en

-

2 5 3
længere end dette
),

sikkrere og

langt

2 4 4

hvor den

hvorhos dets

Virkning,
Kugle
) gjør
2 06
) fortsatte Udvikling og ForbeKrigsvaabnenes
af
større
er
en
Vigtighed, end man maaske
dring
Sag
ved første Øiekast er tilbøjelig til at troe.
Saalænge
der gives Ideer, som agtes værd at værge om, selv med
2 6 7
),
Vaaben, og der mod disse Ideer gives Modstandere
der ei
ere
modtagelige for andre Bevisgrunde end
Vaabnenes 2 6 6 ) Magt, saalænge vil det at arbeide paa
Vaabnenes 2 6 8 ) Udvikling være at arbeide i Civilisationens
Tjeneste.
mere

rammer.

Rettelser.
235) foregaaet

er

Tillægsmaaden

af at gaae ved Forstavelsen

fore,

an, ge

mis.

for

tjene til

236)

Infanteri

237)

hvis

tilbage

til

er

er

er

et

foregaae,

und

(ent),

Intk.-Nvn.,

afledet

er, for eller

Betydning, u,
(wider) til at

van,

veder

hentet fra fremmede

Eiefald af det henvisende Stedord,

som

for-

Sprog.
her viser

Gevær, Kugleriffel, jfr. Rettelse 162.

238) Indretning
som

forstærke Stamordets

at

(det tydske ver),
Betydningen.

ringe

af Uds. at

fore; Forstavelserne be,

dannet

ved

er etFlk.-Nvn., afledet af
Hjælp af Brd. ind, jfr.

Uds. at
Rettelse

indrette,
41, 147,

150, 192.

239) Enhver

er

stort

240) kjender
maa

smelte

er

sammen

ubestemt

et

(se Rettelse 46),
Begyndelsesbogstav.

Fleste

staaer

som

Stedord,

Nutid af Uds. at
med

der

her, ligesom

de

Nvn. og derfor skal skrivesmed

kjende, hvis bløde d ikke
jfr. Rettelse 92 m.

det foranstaaende n,

87
m.

I denne relative

fl.

Omsagn

og

det ene, det andet

241)
til

Tig.
smaa

Sætning er Enhver Grundordet, kjender
Indretning Gjenstand.

det underforstaaede

ere

Va

a

ubestemte Std., der her staae

som

ben

med

derfor

og

bør

skrives

Begyndelsesbogstaver.
skulle

242)

Forbindelse med
af Ods. at

Nutid i Fit. af Uds.

er

at

skulle, Enklt. skal; i

den efterstaaende Nævnemaade

dannet Fremtid

er

forsøge.

243) hvorledes
Forbindelse

med

der

Brd.,

et

er

dannet

er

det oldnordiske leid,

og

af

betyder

Brd.

hvor

i

hvilken

paa

Ve i, Maade.

244) Kuglen er et Fik. Nvn.
Kjendeord føiet bagtil Kugle; Fit.
Kjendeord Kuglerne.

245)

Fart

er

uden

Flk.-Nvn.

et

Enkelt,

med

det

Kugler,

med

det bestemte

i

bestemte

Kjendeord med foranstaaende

Eiestedord.

246) Mundingen

et Flk.-Nvn.

er

bagefter Munding, der
medlyd bør bibeholdes, jfr.
føiet

247

foraarsages

der ved Forstavelse og

248)

allerede

Endetillæg

er

et

Del al fordobles foran e,

Lideform af Uds. at

er

afledet af Flk.-Nvn.

Brd., hvor 1
der

er

i

249) undgaae
Kjendeord;

er

i

et Uds.

Lighed

er

foran

i Nævnemaaden

den

første

sidste Del af

—

med dennes

med at undvære,

et henvisende

hen til Intk.-Nvn. Løbet

Flk.-Nvn.

Sammensætningens

indskudt

Forstavelsen und føiet til Uds. at gaae,
bleven forringet, jfr. Rettelse 235.

250 hvilket

foraarsage,
Aarsag.

rede.

Sammensætningen,
staaende

Kjendeord

hvis Ende-

Mund,

Retls. 240.
Nutid i

er

med det bestemte

afledet af Nvn.

er

hvis

se

Rettelse

Betydning

foran-

222,

er

derved

er

Std., Eklt. og lntk., da det viser
Fik., da det viser tilbage til

hvilken

Tap.

251) Fordybninger er et Flk.-Nvn. i Fit., Enklt. Fordybning, afledet af Uds. at fordybe, der igjen er dannet af Tig. dyb
ved Endetillæg og Forstavelsen for, med forstærkende Betydning,
jfr. Rettelse 235.
i

252) oprindelig er et Brd., afledet af
Lighed med at opfinde, jfr. Rettelse 43,

Uds. at
er

oprinde, som
Hjælp af

dannet ved

Brd. op.

253)
rette

dette

sig efter

er et paapegende Std., Intk. og Enklt., da det skal
det foranstaaende Intk.-Nvn. Løbet, ligesom

88

R

254) disse er
iffelgangene.

paapegende

samme

Std. i Fit., da det peger hen

255) Luften er et FIk.-Nvn. med det bestemte Kjendeord
bagtil Luft, hvis t ikke maa ombyttes med d.

sat

256) Anvendelse er et Fik. Nvn., afledet af Uds. at anvende, der i Lighed med de under Retls. 170, 189, 219 nævnte Ord
er

dannet ved

af Forstavelsen

Hjælp

indtil

257)

258) anbragte

an.

Ond., sammensat af Brd. ind og Fhld. til.

et

er

Datid af üds. at

er

med at anvende Rtls. 250

anbringe, der

dannet ved Forstavelsen

er

259) foreslog er Datid af Uds. at foreslaae,
foregaae, Rettelse 235, er dannet ved Hjælp
fore; denne forandres til for i Intk.-Nvn. Forslag.
med at

kunne

260)
kunde

Dalid,

er

Fit.

er

Sætninger'slaaer

ordnede

261) opkom
opfinde

m.

da

som

i

Lighed

af Forstavelsen

kunne,

Omsagnet

Lighed

Enklt. kan;

i de

andre side-

i Nutid.

af Uds. at

fl.,

m

af Uds. at

urigtig,

er

Datid

er

med at

Nutid

i

her

som

i

an.

opkomme,

Rettelse 252,

se

i

som

Lighed
Hjælp

dannet ved

er

af Brd. op.

262)
brugt;
at

udelukkende staaer her

men

er

udelukke, jfr. Rtls. 86, 99

og Uds. at lukke,

jfr.

Brd. til

som

den handleformede

oprindeligt

fl.;

m.

det

Omsagnet
Tillægsmaade

havde
af Uds.

sammensat af Brd. ude

er

Rtls. 6.

263) den Første

egentlig et Ordenstal, men staaer
Begyndelsesbogstav.

er

her

som

Nvn. og skrives derfor med stort

264) spidst
t; det

er

det

Tig. til Intk.-Nvn. Legeme og tilføier derfor
Tig. paa s, som har Intetkjønsform, da allede

et

er

eneste

øvrige forblive uforandrede.
265) indeholder

Nutid

er

af

Uds.

at

indeholde, der

er

sammensat af Brd. inde og Uds. holde.

266) Krigsvaa
vaaben,

som

Kjendeord

ene,

kastes

som

bnen

bliver

es

er

Fit. i Eiefald af Flk.-Nvn.

uforandret i Fit.,

Krigsvaab(e)nene, hvorhos

i andre

Ord,

267) Modstandere

der ende paa

men

e

el,

et Flk.-Nvn. i

er

foran det første

en,

er

og tilføie

(Ctir. #tern k lans Jorlag.
e

f

e ê

n

bort-

e.

Fit., Enklt. Modstander.

Âjtibcnïiûtm.
2 fjt

Krigs-

tilføier det bestemte

øogtrijfferi.

i

Dan(li Jtileboø
«i

6eïômtberntênmo

fîoôerêmaakt,

t

ubgioen af

å- frø.
tir. 23-24.

5-12. iïtarts.

1864.

Ubfagttëorbet.
u.

âReb

$enfpn

til Sat. bøieå

1) .fpanbleformenS Stutib, ber t gît. Bortfafter r, f. Sy. jeg
elfter, tot elfte, og
2) Bpbenbe Sfiaabe, ber tilføie er i gtt. f. Sy. etft,

elfter, famt

3) ®atib,

unbertiben

ben er bannet uben SnbetiHæg f. Sy.
jeg
ftobe; Ijerfra unbtageS be ®atiber, ber 1) enbe
paa 2 SJieblpb, f. Sy. jeg —»i ftjal», 2) 6a»e en tort
©ettotpb og i Siætonemaaben en boBBett Stiebtpb, f. Sy. at
flippe, jeg toi
flap, 3) beïjoïbe ©tammenë ©ettotpb,
toi græb.
f. Sy. at g ræbe, jeg
4) ben libeformebe ®ittæg§maabe famt 23imaaben, naar
ben fammenfœtteë meb at toære etter bti»e,
faaïebeë at
t og et i gtt. foranbreS tit te
og ebe, en tit ne,
toi ere reifte, etffebe;
f. Sy. jeg er reift, etffet
jeg Bteto retoen, »i Btece retone.

ftob,

naar

toi

—

—

—

ïïîaar Snftt. enber paa
man

i

gtt. tilføie

e,

en

anben

3ffun ïitlœgêmaaben, og tun

tan bøie§ meb

©ettotpb

enb e,

tan

f. Sy. jeg taa, ci ta ae.
tit
etter

jpenfpn

tjøn,

naar

ben enber paa en,

nemlig fammen
fœtteë meb at cære
B(i»e, i tjoitfet ®itfætbe Snbetfen
en foranbreé tit et,
ï>oië Orunborbet i ©ætningen ftaaer i
Snftt. og er Sfntt., f. Sy. ®aten er ffretoen, 33retoet er
naar

ben

90

begge $jøn atter enê, f. Sy. ©recene
9Jian forbeyle iffe en faaban Sillœgë
3ntet(jøn nteb Siüœgëmaaben af et Ubfagnëorb, ber
gaaer efter lfte ©øiningémaabe, og font i begge $jøn enber
ißigen er elffet.
faa t, f. Sy. ©arnet
Sfterfom Satiben banneS af Stammen »eb Snbetillæg
eller uben faaban, ïunne Ubfagëorbene IjenføreS til to ©øi
3 Siertal

ffrebet.

Sålerne
maabe i

ere

ere

—

fïrebne.

—

ningémaaber.
Sen lfte ©øiningémaabe banner Satiben »eb be
Se tøenbe
ooenfor ncebnte Snbefta»elfer ebe, te og be.
førfte ombptteS itfe fjelbent, f. Sy. I) an »ænnebe, »ænte;
fyan talebe, talte.
Sen 2ben ©øiningømaabe føier ilte nogen ©ta
»elfe til ©tammen, men foranbrer fom ofteft ©elblpben, ber
unbergaaer ben tibligere berørte Ømlpb, faalebeë at:
e, i, ce foranbreê ttl a eller aa,
t

n

,,

Z,

ß&

ff

ff

t

ß, ßßf ^

tt

tt

&

r

ty

ti

tt

&

t

f

bebe, jeg bab; at ligge, jeg laa; at libe, jeg teb;
jeg gi!; at ftaae, jeg ftob; at brpbe, jeg brøb.
iftaar ben libeformebe Sitlœgëmaabe faaer en baabe fra
©tammen og Satiben forffjellig Ømlpb, er benne altib u,
f. Sy. flippe, flap, fluppen.
Øgfaa i lfte ©øiningSmaabe, t)»or Satib banneé af
©tammen »eb at tilføie te eller be (iffe ebe) finber unber
tiben øtnlpb ©teb »eb at æ foranbreS enten til a, aa eller
i til a, og 0 tit u, f. Sy. at fortcelle, jeg fortalte ; at
o,
trcebe, jeg traabte; at fælge, jeg folgte; at fige, jeg fagbe;
at følge, jeg fulgte.
Senne Ømlpb bibepolbeë gjerne i ben
libeformebe SillægSntaabe, f. Sy. fortalt, fagt.
SIbfïillige UbfagnSorb bøieé i Satib faaoel efter lfte
fom 2ben ©øiningémaabe, f. Sy. jeg gpfte, jeg gøé; jeg
»eiebe, jeg »og; patten galebe, gol.
f?»or noirfenbe UbfagnSorb pa»e titf»arenbe »irfenbe,
gaae alminbeligciS biéfe efter lfte, og pine efter 2ben ©øi
ningémaabe. Se »igtigfte ere:

f. Sy.

at

at gaae,

—

©utib

Satib

©utib

gør
Satib

gremtib

StgSmb.

3eg ligger
lægger
„

laa

lagbe

par
par

—

—

©æonem.

pa»be ligget ffal el.
pa»be lagt
„

„

»il
„

ligge
lægge

91

Stîutib

©atib

Shtttb

gør
Satib

gremtib
Støbitetn.

SIgéntb.

3feg fibber
fætter

fab
fatte

tt

rt

tt
tt

fbang j
fænger
par
hængte (

|

rtjger
røger

rt

tt

tt

fænfer

fænfebe t»ar

fnæffer

tt

jv

fpnfer
bræffer

tt

røg

røgebe ]
er
fatbt
fætbebe fyar
jer
fanf

falber
fætber

tt

par
par

[fyar

fbraf

er

|[bræffebe
par
[fnaf
|[fnætfebe
er

bar

©eritnob gaae atene :
baagner baagnebe er
bælter bæffebe par

tt
tt

—

—

pabbe fibbet flat et. bit ftbbe
pabbe fat
fatte
tt

—

—

—

—

—

—

—

—

—

tt

tt

pabbe pængt

tt

tt

rt

pabbe røget

tt

rt

tr

bar

falben

babbe fælbet
bar

ir

n

tt

n

funfen)
tt

pabbe funfetj
pabbe fænfet
bar

tt
tt

bruffenj

tt

!"

pabbe brættet]

ti

tr

flænge

(rtyge
(røge
falbe
fælbe

fpnfe

rt

rt

fænfe

tr

tr

brætte

rt

tt

fnæffe

—

—

—

—

&.)<bar

pabbe

baagnet
bæffet

n

ti

tt

h

rt

tt

tt

baagne
bælte

begge efter lfte 23øining3maabe.
®iëfe to SBøiningémaaber abffitteë ogfaa meb fpenft)n
tit ben tibeformebe Stiïïœgêmaabeë (Snbelfe, font i lfte 23øi
ningémaabe er et etter t, i 2ben berimob font ofteft en,
fjelbnere et etter t, f. Gsj. at etffe, jeg etffebe, etffet; at
riøe, jeg reb, reben(t).
g lfte 23øiningbmb. bøieS flg. Ubf. uregetmœêfigt, nemlig:
Stæonemaabe.

îîutib.
(Snfeltt.
giert.

®atib.
Sal.

begae

Sittœgêmaabe

pabe
|abbe
pabt
bøe
bøbe
bøb
jeg bøer
at turbe
tør
turbe
turbet
jeg tør
at burbe
bør
burbe
burbet
jeg bør
at funne
funne
funbe
lunnet
jeg fan
at maatte
maae
maatte
maattet
jeg maa
at ffutte
jeg flat
flutte
fl'utbe
ffuttet
at bitte
bitte
bitbe
bittet
jeg bit
at bibe
bibe
jeg beb
bibft.
bibfte
Ubfagnéorbet at bære er fom i atte anbre Sprog ogfaa
uregetmœëfigt i ®anff, ba bet t 9îutib tjebber jeg er (gter
tal ere), i $atib jeg bar (gtt. bare)
og t Elgéntb. bæ ret.
Dmftaaenbe SBøiningétaote giber Qcjempet paa pber
af be toenbe regelntæSfige 33øiningémaaber.
at

pabe

at bøe

jeg I)ar

bi
bi
bi
bi
bi
bi
bi
bi
bi

92

w

<u
Q

w

u

Ä Ä ^

Ä

s § ê ê
B

«

&
•

üc

SEiHœrêmûnbe

ä
«
s»
Ci>

»
■

’o
«

g !

<3 ö
« 3

,—S

83-

Ä

o

£±_

C

O

ä

O
o

}-»

5-»

«

ttb
'—

s-

J_>

Ci>

^<10 äsL
w

r

ö
€3

s
«£i

u_

Ja

j_>

Ö

<3

Ci>

CJ

O
Ö

O
<3

S

w

£~

'S

vC'>£5' ^O'sSO'

^

«u»

<a

^£3~

<S

«J

tzn

>Ö-»

ö

—
•

^

i

» »

-Ö

0

'ä

E

—

w

<a

O

èh

«u

~

>

w

» a
!4

ca

»
«

»

si ë.

JS

83-Si

«

>

Gt

n

»

w

^

JO

JO

Cl»

Cl>

}_»

°

SS

'

„

®en

JO

«

ö »

i»

1
ça

SS
ä

«r»

s

fc>

—t

^

n

«a

Cl>

0
« «
Ef "' 0

la

-

»

ÖD

'

'

ca

6

JO

g 1
H 9>

Ja

$_»

g- S g. g
ja
w

W

u

O

£«a

ca

£3

w

0

'u

.

w

»

Ö

Ö

83.83-

-

--'

a

a

g s
a

&

w

ï£L

O
jO J>

cT
S3 s
ctâ

Ö9

S

»

CT

®

©

S

"

é

<sb

s—

es

âJîa be

befalcnbe

s-o

Î-»

(

’

,

r

^

CJ

s

s -2

f

~ ”

© g-Og-ä
Ja
O

->

SDÎû be. etf eribe
øtfenbe
!

«

"

elfenbe rtcetbe

Seit

rit>
—

riber
—

elfï etf er
6.

gU.

IJ
93

■

«

8Cib.

-'s
•s « as.

a

-a

filkomenb

■ô

'

O

I&S8

î->

55

'5

o
«5

£3

w

JO

«

.

V»

»

e.
J>

n
Cl>

CO

<

û->

O
_

iS>

MeBen Men e Bceret
Bare

—

s
f4

^

—

eïf et elf ebe

i

£>
Q
t

Z-ïr

Bïeüen er f teBn
er

Sîœtmoaben. forbigane
®ib.

Ont

«
w

s
O

£
-

«
»

«

j-»
»

S&£.

«O

S
Ï-»

"

5-

—

"

w
•w

55

5-»

"S
£
Ö

»

H

>

û>

£

»

55

-i—

tuenrø be

^

g 'S
g -s 3

vO

8
n

_j_,

O

<3

5-»

a

w

55

O

S-g.

is
S

55
Cm

Q

(bet)
m
vô-

>

ban

be

^

tr>

bu,

3,

üs

s

6.

Seg, S8i,

Öen

be

elf et eïfEebe 3eg, SBi,
6Ieu fcleoe d. gl.

BItöer bliBe

^

fyaBe

bu

veô n(t) reBne
elfïet, eïf ebe,

<a

—

nfyarBcetlf —æretlf be

reb n(t) -—reBn ban(bet)

cià'

^
■O

©

«So
Ä

®tîi.

«L>

«

^

a

S

95>

CO

ïjaBbe

reBen reBne reBne

£5

“

5-»

I;raeBbBeecirt(tï)fî

elf ebe

«

O

V
n

—

Bar

«

«
en

eljït—vBn(t)elfb—reBn

—reBn(t)

55

5

IH

'S 'S

>

«

^

SS-jCfc
ö

«J

...

a

”

/>

s£5

BgB
°

Öen

■

c_>

a>

t»

Û->

as-g»
’tii

sT 'w

9

-C

î->

JÖ

reBne

gl.

.

er
ø
e

3,

T

94
c
»

«

:

Søtjigémabe

ä

«
cl»

«

.

.

&

Cl»

c

Cl»

Æ»

Si-

Cl»

'S

CL»

Cl>

v—f

»

ÔiÛ

>

^ y

g

«

«

g

£

>

£>

}->

I
“s

£

«

O

bog og, fït)be,
at
tjat e 91)

«s'
<3

3

te-Jfcl

H

w

»

«

S

.

te-te«
<3

»

j-»

e»

Ö
&

'

te.

x>
c

<3

g

eo
<3

€3

5-»

£>
«

j_»

«3

Çzt
3

_

«

Cl»

J>

Î-»

s

Cl»

«

«®

Cl»

ä

1

J-»

♦«-

I

I

Jt

&

jj

Û>

Ci>

jn

‘5

t

I

"

»

.

»

5

» ^

a

rz

j

te &

W

e

ö
»

w

»

W

»

«

»

«

»

2i_aL

5lojønm@ftoaralbetg. tibeformeb
89

@.

&i-2fcL

neberfl
c

ben

S
OSt
Cl»

S»

■»

"

Jt

a

en

^

c_»

-«-»

SP

Cl»

te-

en

£

^

»

as

et

(Snbetf n

as

(t)

at ib

:

S

ga et
gtf,

ga e,
at

@j.
f.

te,

etter

etter ebe

tt(

)

as

t

(ga eb );

gteratïe

ftgter tit e,

CL»

"ri
(T>

SEitcegêmabe
t

&

CL»

5-»

UnbtagefStë

(jfr.

ben

a

S

»

o

Ö

te-

"a
Z

v>

£} '^~f

te-

•

S

Cl»

£

’»“

Cl»

W

ß

Cl»

g

i

»

®'

<>

9»

Cl»

û>

>

Cl»

«

O

teW
os>

e
53
<

^

Ö

«

,

«

j

Cl»

(ftubte)

enteïte na r f øb,

£3

»

,i±

o.

be

Cl»

«

tt.
f.

UbfagtSorb famenœtS ftubt

8

»

-

,

af

g

•—•

»ære
at

2ben meb

“

te-

etter

S

,

b

at

95

ÿîogte Slrter af Ubfagnêorb afsige mer etter minbre fra
atminbetige Soiningêmaaber, nemlig:
Uperfontige Ubfagnêorb tittjenbegioe blot, at bet
Ubfagte finber øteb, uben ütngioetfe af nogen iperfon, ©ing
etter Segreb fom ©runborb, i p»ië ©teb atminbetigøié
brugeé bet uperfenlige ©teborb bet etter ber, f. (Sy. bet
fneer, ber tœfeê; biêfe Ubfagnêorb brugeé enten tun i
|janbteform, f. (Sy. bet regner, etter tun i Sibeform, f. (Sy.
ber giøeé.
Uoirfenbe Ubfagnêorb brugeé i Sibeform ittnn
uperfontigt, f. (Sy. ber fibbeS.
©jenoirtenbe Ubfagnêorb, fom tun ere Iibc
formebe, men paoe S3ett)bning fom panbleformebe, f. (Sy. at
be

fatteé,

at btueé.

©jenfibeê tilbageoirtenbe Ubfagnêorb betegne
en fpanbting,
tjoori to etter fftere famtibigt beltage baabe
fom panbtenbe og tibenbe, f. (Sy. at munbpuggeê, ncebbeê;
Quitte Ubfagnêorb tigetebeê ittnn ere tibeformebe, og, tigefom
be foregaaenbe, foie et ê tit ©ittcegémaaben, f. (Sy. munbtjuggetê, btuetë.
®e forfaaoibt tilbageoirtenbe Ubfagnêorb, fom
©jenftanben betegner ben famme ißerfon, ©ing etter Segreb
fom ©runborbet, f. (Sy. jeg baber mig; tunne ifølge bereé
■Katur ifte benyttes tibeformebe i flig f^orbinbetfe.
Segge Ubfagnêorbetê ©ittœgSmaaber benptteê ofte fom
97aone og ©ittægéorb, og følge ba Sîegterne for biéfe Drb
ttaêferë Søining, f. (Sy. be (Stffenbe; min (Slftebe; et be
brotet, grcebenbe Sarn. £>gfaa Ubfagnêorbeneê Sîceonemaabe
brugeê unbertiben fom -Raoneorb, og titfoier ba n, f. (Sy.
benne ©pifen og ©ritten; pané ©joren og Saben.

gorattbrittger ^orbfforpett Ij« unöcrgaaet.
SRenneffeflcegten 1) tfaobe eyifteret i 2Iart)nnbreber,
man
2) tœntte paa 3)at famte benê $iftorie;
men ba 4) paobe be tibligere ©tœgterê ÜRinbeêmœrfer
4) tabt bereé Setpbning, man 5) forftob bem itte
tængere,
©triften 6) o ar ber, men baabe ©egnet og
Sproget 7) bare ubefjenbte, og en SRœngbe Çjcetpeoibenfïaber
ftsrenb

96

8) ma ae »eb moifommetige gorffninger 9) bane Seien
for Çiftoriefïribningen. SaatebeS 10) er bet ogfaa meb
3orbenS §>iftorie, ben 11) er optegnet i »or £tobeS 3nbre,
ben 12) betinger ØoerftabenS Sitftanb, og »i 13) tor
14) b a af t aae, at ogfaa ben minbfte Ub»if'ting i 3orbenS
tibtigere Si» 15) par ffreôet fine Çuerogtpfer i 3orben
fet», men »i 16) pa»e iffun 16) o b a g e t faa, og enbnu
tang færre 17) ere tæfetige for eS.
5Der, p»or £)a»etS Sotger 18) ftaae imob bet fafte
Sanb, 19) b I i » er bette tibt efter tibt 19) reoet neb og
baabe metaniff og temif! 20) foranbret. 3ngen Sjergart,
ingen stippe, p»or faft ben enbogfaa 10) er, 22) mob
f ta aer benne Sraft. ©raniten 23) brpbee neb, og »i
24) bet;o»e blot 25) at betragte glintftptferne »eb
Stranbbrebben for 26) at fee, at fet» bisfe 27) Miß e afrun
bebe og 27) ft ebne. 3eg 28) t)ar paa færoerne
28) fe et
et Stpffe ©ronften af omtrent 20,000 ipb.S
Scegt, fom
af Sotgerne 29) ble» brubt ub af ben fafte (Sten
masfe og 29) taftet op paa bet poiere Sag. 31) Se
tragte »i ben tofere ®et af Qorbfforpen, 32) bpbe »ore
Spfter mærtoærbige Stempler paa tpa»etS forftprrenbe 3nb
»irtning. Sttterebe ißontoppiban 33) om tater bet £ab af
Sanb, fom SpttanbS Seftfpft i Saroniet SRpsfenften 34) bar
tibt, men langt ftorre 10) er bette tængere mob Spb »eb
ben fteSoigfte Spft.
Øgfaa 3nbfoer, glober, tRegnftpt
36) »ife
fafte Sag,

ben

famme forftprrenbe Snbftpbelfe paa gorbcnS

tilbetS »eb SanbetS

mefaniffe Seoægetfe, titbelö
37) optofer Seftanbbele og attfaa 3»)for
anbrer Stenenes temiffe Seffaffenpeb.
Sien t)»ab Sanbet
faatebeS 39) ro »er paa bet ene Steb, 40) af fæ tt er bet
paa et anbet; »ore Itpfter meb bereS Sag af SîarfïStæg,
ber næppe 41) pæ»e fig o»er IpabetS Sanbfpeil,
og bereS
Sanbttitter, fom, 42) affatte af $a»et, 43) reife fig 50
gob ober betS poiefte Stanb, ere tatenbe Seoifer berfor.
Øg ber, p»or ømftænbigbeberne 44) tittabe bet, 45) ban
berceb,

at bet

97

løfe Sag, fom Core, men ber 46) b ftt> er
©anbften, faafom paa Oippottanbë Spfter, pbor
©anbffitierne 47) forbanbteë beb utaüige ©falbpr tit
©anbftene, etter paa ©iciliené Safter, pbor ©anbftenen
48) bojer igjen, efterat ben 49) er tagen bort, efter i en
titte 9îîaateftof, og 50) betinget beb SofatfÇor^otb, i
f)etfingøré Jpaon; ber 51) famte fig fafie, meget paarbe
Sag, fom Sernaten i bore Størbemofer, etter Satf finter af
Silberne, ja ber 52) ubffitte fig frpftatlinffe SOÎaëfer, fom
®ipfen og ©tenfattet i nogle afiatiffe Snbføer.
SDiöfe ©irfninger 17) ere ftore og omfattenbe; atene i
fpertugbømmertie ©teébig og fpolften 54) par §abet i ben
piftoriffe Slib 54) maattet 55) opgibe fit §errebømme
ober flere Sbabratmite, ber nu 17) ere ben frugtbarefte 3orb
bunb.
©eb ben ftore Øberfbømmetfe i ©fottanb 1829
te
57) faf be globen SDon en ©tenftpnge af ober en ÜDÎittion
©b. op ab en temmelig fteit ©fraaptan. ©anbet fra ©a
bene beb @t. gitippo i Sloffana 58) fam 1er fig i en gor
bpbning, poor man 59) par iagttaget, at bet 60) par
affat i Sø&et af 20 Star en faft ©tamme af 30 gobé
Slpffetfe.
2Seb Unberføgelfer af be betgiffe Snogteputer 61) par man

ner

fig

if fe blot

©anbet tit

61)funbet Dlienneffefnogter tittigemeb©en aff)pænen, f)eften,
SRpinoceroé, ©jørnen, Øjen, og meb biéfe 62)fntgte Sunft
probufter, nemtig ©en, 63) forarbeibebe for at tjene fom
Oiaate, og titpuggeu gtint; tigefom man ogfaa i ©anb
graben paa Srengberg i ©cærpeben af ©ertin tit forffjettige
Sliber 61) par funbet Elefantben famt Snogteraf fRpino
ceroé og goroerbenené f)eft og Øje; pbitfe Unberføgelfer
tebe oé tit ben gormobning, at ©fenneffet par tebet i en
Slib, ba Sorbené ftimatiff'e gorffjetligpeber langtfra iffe
7) bare faa ftore, fombe nu 17) ere, og at bor ©lægt par
gjennemgaaet en af pine ftore gorftprretfeé©eriober, ber
tit mange forffjettige Sliber pabe truffet Sorben.

98

gorîlnrtng til ttbfagnsorbet.
gørbatib af bet ub. Ubf. at eyiftere,
efter lfie 3Søining«maabe; ®atib banne« nemlig af ©tam
eyifter Beb ®itføining af ebe, erifterebe.

1) fyaBbe eyifteret

et

ber gaaer
men

2) tænfte

®ilføinhtg af
ningémaabe.

et

®atib af bet

te tit ©tammen

uo.

af tænfe og et bannet Beb
bet gaaer attfaa efter lfte SBøi

Ubf.

tcenf;

3) at famle er et B. Ubf. i fftæonetnaaben meb benne« foran
ftaaenbe Sjenbemærfe; ®atib: famtebe, ®ittæg«maaben famtet.
4) fyaobe tabt er gørbatib af bet B. Ubf. at tabe, ®atib:
tabte.

5) forftob

er

®atib af bet

B.

Ubf.

at

forftaae, ber gaaer efter

SBøiningémaabe; ®atib banne« nemtig af ©tammen forftaa
uben gorøgetfe af ©taBelfer fun Beb ©ogftaøforanbring, aa
ob;
®ittæg«maaben forftaaet.
6) Bar er ®atib af Çjœtfjeubf. at Bære, tigefom
7) Bare, ber er gtt., ba ber 1) er to ©runborb, nemtig® egnet
og ©broget, 2) er et gtt.fftBn., fÇorfïjfettig^eber, tit ©runborb.
8) maae er gtt. i 97utib af Ubf. at maatte; ®atib maatte,
®ittceg«maabeu : maattet.
9) bane er et B. Ubf. i fftæBuemaaben, foran bBitfen Sjenbe
2ben

—

mcerfet at ubetabe«

efter

maae.

10) er, 97utib af Ubf.

at seere, gtt. ere (fe gortt. 6).
11) er optegnet, gørnutib i Sibeform af bet B. Ubf. at op
tegne; ®atib opteguebe.
12) betinger er fttutib af bet b. Ubf. at betinge; ®atib 6e
ting ebe, ®tg«mb. betinget.
13) tør er fftutib af Ubf. at turbe, Satib turbe, ®tg«mb.
turbet; tigefom efter Ubf. at maatte, fe gorft. 8, ubetabe« ogfaa
l)er SKceBuemaaben« Sfenbemcerfe at foran.
14) fsaaftaae, et b. Ubf. i SftceBnemaaben, ber bøie« i Sigbeb
meb at forftaae, gortt. 5, og attfaa gaaer efter 2ben SBøining«

maabe.

15) Ijar ftrebet er gørnutib af bet b. Ubf. at ffriøe; ®atib
af fetBe ©tommen f Iri b Beb at ombytte ©elBïtjben i meb e,
f I r e B, attfaa 2ben SøiningSmaabe.
16) t)aBe opbaget er gørnutib af bet B. Ubf. at opbage i
lfte 9ßerf. gtt., ba ©runborbet er Bi; ®atib o)>bagebe.
17) ere (fe gorll 10) er gtt., ba bet ffat rette ftg efter ©runb
orbet færre §ierogtijfer —SBirtninger
be.
b er (Sbabratmite)
banne«

—

—

99
18) ftaae

er

SttgSrnb. ft aa et,

fftutib i
2ben

gtt. af bet b. Ubf. at ft aae, ©atib ft og,
iBøiningSmaabe.
er SUntib i Sibef. af bet b. Ubf. at ribe,

19) fe lito er rebet
fe SSøiningStabten
20) foranbret er ©tgSmb. af bet b.Ubf. at foranbre; i gor
binbelfe meb bet forncebnte, mtberforfiaaebe B tt b er er bannet fftutib t

Sibeform;

©atib

foranbrebe.

22) mobftaaer

er

Sigøeb ttteb

be

Ébte8

i

gorït.

14.

ÿîutib af bet

b.

Ubf.

at

mobftaae, ber

øbrige ©ammenfætninger af atftaae, fe

23) brøbeS er 9îutib t Sibef. af bet b. Ubf. at brøbe; ©atib
bannes af fetbe ©tammen brøb atene beb Omløb ø
ø, brøb.
24) bebøbe er 9înttb lfie Ißerfon t gît. af bet b. Ubf. at be
tjøbe, (gnïtt. betføber; ©atib: betføbebe, ©tgSmaaben: b eb 0 b et.
25) betragte er b. Ubf. i ïtcebnemaaben, øbis foranftaaenbe
Sjenbemcerte at Ute ntaa ubetabeS efter bebøbe.
26) fee er tigetebeS et birtenbe Ubf. i SJtcebnemaaben meb bennes
foranftaaenbe fijenbemcerte.
27) btibe afrunbebe og ftebne er gtt. 9lutib i Stbef. af be
b. Ubf. at afrunbe og ftibe,
(gnïtt. i fatnme ©ib btiber af
runbet og (leben; at afrunbe bøieS efter lfte, at ftibe efter
2ben Sointngsmaabe: afrunbebe, fteb, bbitten ftbfte Satib er bannet
beb Omløb.
28) bar feet er gornutib af at fee, gortt. 26; ©atib faa,
e
aa, ©tgSmb. feet.
29) b I eb brubt og taftet er ©atib i Sibef. af at brøbe (fe
gortt. 23) og tafte, ©atib taftebe.
31) betragte er itîutib i gtt. af at betragte, fe gortt. 25.
32) bøbe er fJîutib i gît. af bet b. Ubf. at bøbe, ber bøieS i
Sigøeb meb at brøbe, gortt. 23, bøb, bubt.
33) omtater er fKutib af bet b. Ubf. at omtale, ©atib om
tatebe etter omtalte, ©tgmb. omtalt.
34) øar tibt er gørmtt. af b. Ubf. at tibe, ©atib teb, i —e.
—

—

36) bife er ftîutib i git. af b. Ubf. at bife, ©atib bifte, ©il«
tægSmaaben bift.
37) oøtøfer er iJiutib af b. Ubf. at oøtøfe, ©atib oøtøfte,
©tgSmaaben oøtøft.
38) foranbrer er ftîutib af b. Ubf. at foranbre, ©atib for
anbrebe, ©IgSm. foranbret.
39) røber er 9îut. af b. Ubf. at røbe, ©at. røbebe, ©IgSm. røbet.
40) affcetter, Sttutib af b. Ubf. at affcette, ©atib affatte,
©tgSmaaben affat.

100
er
Dîuttb i gît. af ». Ubf. at b<e»e, ber ber
Sbatib bœ»ebe, SIgëmaaben ^œ»et.

41) ^CE»e

Bagetoirfenbe;

er

tiis

42) affatte er Slg«m. t gît. af at affœtte, fe gorfl. 40.
43) reife er flîutib i gît. af ». Ubf. at reife, font ber Bruge«

tilbage».; Satib reifte, Slg«m. reift.
44) tiltabe er btutib i gît. af ». Ubf.

at

tillabe, Satib tillob

o), Sillœg«maaben t il labt.
45) banner ftg er fjïutib af ».Ubf. at banne, ber ber er tilbages
»irlenbe; Satib bannebe, Slgømaaben bannet.
46) bli»er er Siutib af Çjœtyeubf. at BIi»e, Satib ble»
(i
e), Slgøm. ble»en, blettet, blettne.
47) forsanble« er 9?utib i Sibef. af ». Ubf. at for»anb!e,
Satib forttanblebe, Slgêtn. for»anbtet.

(a

—

—

48) »oyer er ffiutib af u». Ubf. at »oye, Satib »oyebe,
SlgSm. »oyet (tooyen), »orebe (»oyne).
49) er tagen, gernutib af ». Ubf. at tage, Satib
tog, a —o; ba
Orunborbet ben er gif., bruge« tagen, 3»tf. taget,
git. tagne.
50) betinget er SIg«m. af ». Ubf. at Betinge, Satib betingebe.
51) famle er DJutib i glt. af ». Ubf. at famle, ber ber er til
bagcöirfenbe; Satib famlebe, Slg«m. famlet.
52) ubffitle er Siutib i glt. af ».Ubf. at ubffille, herberer
tilbage».; Satib ubffillebe eder nbffilte, S(g«m. ubffilt.
54) bar maattet er gernutib af at maatte, fe gorfl. 8.
55) obgi»e er et ». Ubf. i 9tce»nemaaben, üben benne« Sfenbes
mcerfe at, ba bet ftaaer efter at maatte, jfr.
gorfl. 9; Satib of>s
ga», Stg«m. oygi»en, opgi»et, oygitene.
57) faftebe er Satib af ». Ubf. at faite,
Slgëm. taftet.
58) famler er fftutib af ». Ubf. at famle, ber ber er tilbage».;
Satib famlebe, Slg«m. famlet.
59) bar iagttaget er gernutib af ». Ubf. at iagttage, Satib
iagttog, SlgStn. iagttagen, iagttaget, iagttagne.
60) bar affat er gernutib af at affœtte, fe gorfl. 40.
61) bar funbet er gernutib af ».Ubf. at f in be, Satibfanbt.
62) fulgte er Satib af ». Ubf. at felge, £lg«m. fulgt.
63) forarbeibebe er, ba bet ffat rette fig efter 33en, glt. i ben
libef. Sig«mb., Snflt. forarbeibet af bet ». Ubf. at forarbeibe;
Satib forarbeibebe.

Sjøfcenljatm.
dCljt. iHettt k
SJjieïeê

lerlag.

îSogtrçfferi

Daitfk jstüebog
tit

øetøuiiberbténinø

t

âtobersinnalef,

uûijiutu af

%■ S
îlr. 25-26.

cr

g.

19-27. Jtarts.

1864.

Biordet.
Biordet
ved et

([Adverbium) tjener

til
nærmere
Forklaring
Udsagnsord iidlrvkt Handling eller Tilstand, af
en ved et
Tillægsord angiven Beskaffenhed, ligesom Biordene
ogsaa kunne forklare hinanden indbyrdes, men derimod ikke
benyttes til et Navneords Forklaring, f. Ex. han kommer
strax, en særdeles god Bog; et temmelig slet udført
Arbeide, men ikke: en temmelig Begivenhed o. s. v.
Efter Forklaringens Beskaffenhed kunne Biordene være:
Stedsbiord, f. Ex. her, hjem, hjemme, der, derfra;
paa Spørgsmaalet: hvor?
Tidsbiord. f. Ex. idag, længe, betids, altid, timevis;
paa Spørgsmaalet: naar og hvorlænge?
Talbio rd, f. Ex. gjenlagende, sjeldenl, ofte;
paa Spørgsmaalet: hvor otte?
Maadesbiord, f. Ex. ligeledes, stødvis, saaiedes;
paa Spørgsmaalet: hvorledes?
Gradsbiord, f. Ex. meget, lidt, næsten, milevidt;
paa Spørgsmaalet: hvormeget?
Bekræftelsesbiord, f. Ex. ja, jo, vistnok, sikkert,
af

en

bestemt.
Ja

maal,

bruges
der

som

ikke

kommer han ? J

a.

bekræftende

indeholder

Svar

nogen

paa

et

Negtelse,

Spørgsf.

Ex.

102
Jo derimod, naar Sporgemaalet indeholder en Negtelse, f. Ex. kommer han ikke? jo, han gjør.
f. Ex. nei, ikke, ingenlunde, ei,
vistikke, aldrig;
Tvivlsbiord, f. Ex. maaske, muligen, kanske, vistnok;
Ønskende Biord, f. Ex. blot, bare, gid;
Aarsagsbiord, f. Ex. derfor, følgelig, desaarsag;
Ordensbi ord, f. Ex. fornemmelig, dernæst, endvidere.
Biordene ere enten Stamord, f. Ex. strax, nu o. s. v.,

Benegtelsesbiord,

afledede ved indbyrdes eller gjensidig Sammensætning af Navn., Fhld., Tig. eller andre Brd., f. Ex. stødvis,
ifølge, forsiide, vistnok o. s. v.; eller afledede af Tillægsord
ved Tilføining af t eller en, f. Ex. stærk, stærkt; kjærlig,
kjærligt, eller kjærlig en.
Denne sidste Afledning
ved en bruges ikkun, naar
Tillægsordet ender paa i g. Den ansees forøvrigt for atvære
eller

forældet og

fortrænges mere og mere af den nyere Endelse
paa t.
Afledningen paa t udelades, hvor den er til
Hinder for Vellyden, samt hvor Tillægsordet alt ender paa t,
f. Ex.

frisk,

frisk

(ikke friskt), sort,

sort o.

s.

v.

Man

vogte sig vel for at forvexle Tillægsord med Biord, og at
give disse Afledningsendelsen l, saaledes ikke: nyligt tem-

meligt

o.

v.

s.

Endvidere
s

t

e m

kunne

f. Ex.

Biord,

som

t.

Til

tryk

og
høre til

Biordene

maa

Talemaader,

forskjellige
i

vendelse

Morges,

henregnes

der vel
andre

Sætningen
Udvikling

ovenstaaende
i

Udsagnsordenes Tillægsmaader bruges
talte rørende, han paastod be-

han

ere

en

stor

Mængde af
af Ord,

sammensatte

Ordklasser,

faae Bemærkelse
af Biordets

for det Første, lidt efter

men

ved

af Biord

Begreb.
lidt, som

Udder

deres An-

ifølge den
Gange,

F. Ex. to

oftest.

Forholdsordet
Forholdsordet

Udsagn med
Bestemmelse,
kommer

lil

paa Bakken;
ville regne.

(Præposition)

forbinder

et

Ord

eller et

et

andet, som tjener til det førstes nærmere
og angiver derhos, i hvilket Forhold Tilføjningen
at staae til
det
Foregaaende, f. Ex. Jeg gik
Hunden lober efter Haren: det tegner til at

103
Det Ord, der saaledes sættes i Forbindelse med eller i
Forhold til noget Foregaaende, ved Hjælp af et
Forholdsord,
kaldes Forholdsordets Styrelse, og dette
siges desuden at

styre det Fald, i hvilket Styrelsen ifølge Forholdets Natur
kommer til at staae.

Forholdsordet staaer i Reglen
foran,
sjeldent ogsaa bagefter sin Styrelse, f. Ex. at
synes om Nogen, at dømme Nogen imellem.
Samtlige Forholdsord styre Afhængighedsfald, hvad der
dog kun bar Betydning for nogle Stedords Vedkommende,
da Afhængighedsf. jo i Almindelighed er lig Nævnefald.
ikke

men

Styrelsen er som oftest et Navneord eller et Ord , der
som saadant,
eller et Stedord.
Forholdsordene: af,
efter, for, fra, fremfor, i, imod, med, om, over,
til, uden, ved, styre desuden ofte et Udsagnsord i Nævnemaaden, f. Ex. jeg længes efter at høre, jeg har Lyst til
at gaae, hvilke
Forholdsord et feilagtigt Sprogbrug ikke
sjeldent udelader.
Nogle Forholdsord kunne bruges uden Styrelse,
men
blive da at betragte som Biord, f. Ex. han lukkede
staaer

Døren i og kom

bagefter.

Undertiden kan

et

Jeg sørger over min
Penge; over Land og
Forholdsordene

Forholdsord have flere

Styrelser,

Fader

Tab af

og

Moder;

et

f. Ex.

Tid og

Hav.

enten enkelte, f. Ex. ad, af,
bag,
blandt, efter, for, fra, fer, gjennem, hos, i, med, mellem,

om, over,

ere

til, uden, under, ved, langs, mod;

paa,

sammensatte

eller ogsaa

af

Nvn.-, Bi-, Tillægs- eller selve Forholdsord, f. Ex. bagefter, bagved, foran, forbi, formedelst, foruden, iblandt, ifølge, igjennem, imellem, imod, udenfor,
indenfor, isledelfor, omkring, overfor, ovenpaa, tverlimod,

indtil.
maa

Ad

angiver

ikke

forvexles med

Bevægelse,

f.

dette Brød.
Ved

Række

Ex.

Bevægelse i Retning ad Styrelsen og
af, der ikke udtrykker nogen saadan
han gik ad Gaden, men: et
Stykke af

en

Forbindelsen med
af

Navneord

danne Forholdsordene

Udtryk, der have Bemærkelse som Biord, f. Ex.
ilive, ilide, tilsengs, tilbords, fraborde, ifjor, iforgaars, fralands.
Af hvilke Exempler sees, at F’orholdsordene i, til og
Ira tidligere ogsaa have kunnet styre Eiefald.
Forholdsordene indgaae hyppige Forbindelser med Udsagnsordene ved at føies foran disse, hvorved det oprindelige Begreb forandres til at faae en mere billedlig Been

104
Saadanne Forbindelser niaae derfor ikke forvexles
Tilfælde, hvor et Forholdsord i Sætningen feiger

tydning.
med

de

umiddelbart efter

Udsagnsord og da, ifølge sin naturlige
tager en Styrelse, eller, hvor en saadan

et

enten

Bestemmelse,
mangler, faaer Bemærkelse som Biord, i hvilke
sagnsordels naturlige Begreb ikke forandres.
Man sammenligne f. Ex.

over; at oversætte og sætte over;

at ove rgaae og gaae

at
al
at

Tilfælde Ud-

under; at paaslaae og slaae paa;
undersøge
vedrøre og røre ved; al efterkomme og komme efter:
at
fragaae og gaae fra; at ombringe og bringe om;
og søge

tilbringe

til.

bringe

og

Bindeordet.

knytte

Forholdsordene

Sætninger, ligesom

al forbinde de

tjene til

(Konjunktion)

Bindeord

de enkelte

enkelte
Ord til

hinanden.
det

Ifølge

hvori

Forhold,

Sætningerne

ved

slig

For-

kunne Bindeordene inddeles i:
Manden
f.
Ex.
gik, og Konen kom; dels
forbindende,
har han læst, dels har han skrevet; saavel Evnen som

bindelse sættes til

Villien

er

hinanden,

god.

enten

Ex. han

f.

adskillende,

kommer,

eller

jeg ligger,

jeg

er

eller
oppe,

jeg tager feil;
det
har jeg

daarligt.
Ex.

f.

modsættende,

god, dog

han

kommer,

men

jeg

gaaer;

duer Skriften ikke.

Pennen

er

Deslige

Bindeord forbinde sideordnede
til

Bindeord

at

Sætninger, hvorknytte Bisætninger til

tjene
øvrige
Foregaaende og give dem Bemærkelse som A arsageller Tidssætninger, betingende, indrømmende eller
sammenlignende Sætninger, hvorefter de inddeles i:
Aarsagsbindeord, f. Ex. thi, for, fordi, efterdi, eftersom, saasom, siden, da, al; han gik, fordi det regnede;

imod

de

det

at
at

udelades

han

ofte,

f. Ex.

at

bruges

kom;

mærke, f. Ex.
Tidsbindcord,

jeg

saa, han kom

som

—

istedelfor:

Nævnemaadens

Kjende-

at komme.

Ex. da, efterat, imedens, saasnart,
kom, imedens vi talte.
Betingelsesbindeord, f. Ex. dersom, hvis, ifald, saaOfte
fremt, naar; jeg gaaer, dersom han kommer.

fer, inden;

han

f.

105
kunne disse Bindeord ogsaa

udelades,

idel

Ordstillingen,

tidligere bemærket, forandres, f, Ex. kommer han
istedetfor: dersom, hvis, ifald o. s. v. han ikke
ikke,
kommer,
gaaer jeg.
Indrøm melses hindeord, f. Ex. skjøndt, endskjøndl,
om end, endog, uagtet, desuagtet; han gik, endskjøndt
jeg bad ham om at blive.
Sam m enlign i n g s B i n d e o r d, f. Ex. som, end, ligesom;
End følger efter et Tillægshan skriver ligesom jeg.
som

—

—

-

ord

i

2den

Grad,

f. Ex. han

er

bedre,

end

man

troer;

Tillægsordet er brugt i 1ste Grad,
jeg er ligesaa god som han.
Adskillige Bindeord staae lo og to tilsammen, f. Ex.

som,
f. Ex.

saa

—

ogsaa,
vel

at,
dels

derimod

saa
—

naar

som, ikke alene
men, ei blot
eller,
dels, hverken
eller, enten

—

—

—

-—

—

men
saa-

desto, saa
saa, f. Ex.
skriver, gjor han det slet.
Naar jo slaaer i en afkortet (elliptisk) Eorsælning, hvor
en eller flere af Sætningsdelene ere
udeladte, følger jo efter;
slaaer jo i en
længere Eorsælning, følger derimod desto
efter, f. Ex. jo længere (han taler), jo galere (bliver
han); jo oftere jeg foreholdt ham hans Uret, desto mere
fremturede han i Synden.
Ligesom Forholdsord ofte benyttedes som Biord, saaledes kunne ogsaa Bindeord bruges som Forholdsord og Biord,
og disse igjen som Bindeord, saaledes at ofte ikkun Sammenhænget kan afgjare, til hvilken af disse 3 Ordklasser et givet
Ord skal henføres, f. Ex. jeg slog ham formedelst (Forholdsord) hans Dovenskab ; formedelst (Bindeord) hanikke
havde været flittig, fik han Prygl; dengang (Bindeord) han
kom, gik jeg; dengang (Biord) kom hanikke; han bukkede
under (Biord) under (Forholdsord) Byrden.
—

enten

som, jo
jo, jo
han læser, eller han
—

—

■—

Udraabsordet.
de foregaaende Klasser af Ord, der
Begreb og yltres ifølge vor frie Villie,
med Overlæg,
ere
Udraabsordene
uvilkaarlige, uoverlagte
Yltringer af en P’ornemmelse af Glæde, Smerte, Forundring
eller deslige, der undslippe os uden eller endog imod vor Villie.
Saaledes kunne nnderliden Ord, der egentlig henhøre til en
1

stedse

Modsætning
indeholde

et

til

106
af

de

ornlalte

forhen

9 Ordklasser, ja

selv

korte

afbrudte

Sætninger, betragtes som Udraabsord, ligesom endel staaende
Talemaader, der hyppigt forekomme i det selskabelige Liv og
derfor yttres uden Eftertanke, af Vane, Høflighed o. s. v.,
Vi skjelne derfor
henregnes til nærværende Ordklasse.
imellem:
der

Udraab,

Sætninger,
Tak!

af

saadanne

Ord

eller

Goddag! Velbekomme!

afbrudte

Hvor smukt!

Ve!

og de

egentlige Udraabsord,

fornuftig Mening,
eller
au!

bestaae

f. Ex. Farvel!

anden

af

men

de

ere

blotte

fornævnte

der ikke have nogen
os af en

der fravristes

Sindsbevægelser,

o!

fy!
Endelig henregnes

Lyd.

f. Ex.

ak!

til Udraabsordene

nogle særlige Sproglyd,
Særkjende at være uvilkaarlige, men,
da de ikke indeholde noget
Begreb, ei kunne henregnes til
nogen anden Ordklasse, nemlig:
Ffterlignelser af Naturlyd, saasom Elementernes
eiendommelige Lyd, Fugles og andre Dyrs Stemmer, f. Ex.
plump! miau! pip! bum! o. s. v.
Det er en almindelig Regel for det
gode Sprog at bruge
saa faa Udraabsord
(Interjektion) som muligt.
der vel

ikke bave det

Den sidste
til at

Stil, der,

rettes, tjente

folgende

som

vel

til at indnve

Stil ville vi

analysere

bemærket,

Udsagnsordet;

ikke

trænger

i den efter-

hvert enkelt Ord.

Sindsstyrke.
Uden (Fhid.) en (ubst. Kjd.) vis
(Tig.) Grad (Fik., Nvn.) af (Fhid.)
Sindsstyrke (Fik. Nvn.) gives (gjenv. Uds. i Nut.) der (upers. Std.)
ingen (Tig.) Lykke (Fik., Nvn.), da (Bnd.) man (ubst. Std.) under
(Fhld.) Livets (Intk., Nvn. i Eief. med best. Kjd.) mangfoldige (Tig.)
Omskiftelser (Fik., Nvn i Fit.) ikke (Brd.) kan
(uselvst. Uds. i Nut.)
fole (v. Uds. i Nvnmd.) Ro (Fik.,
Nvn.) og (Bnd.) Tryghed (Fik., Nvn.).
Det (Tig.s hest. Kjd. i Intk.)
svage (Tig.) og (Bnd.) frygtsomme (Tig.)
Menneske (Intk., Nvn.) lever (uv. Uds. i
Nut.) i (Flild.) vedvarende
(handlef. Tlgsmd.
Han (3die Pers.
Tig.) Uro (Fik., Nvn.).
Std.)
seer (v.
Uds. i Nut.) enhver (Tig.) Fare
(Fik., Nvn.) langt (Brd.)
borte
(Brd.) og (Bnd.) skjælver (uv. Uds. i Nut.); han (3die Pers s
Std.) udspeider (v. Uds. i Nut.) Mulighedens (Fik., Nvn. i Eief. med
det best. Kjd.) Rige (Intk., Nvn.) efter
(Fhld.) Farer (Fik. Nvn. i Fit.),
der (henv. Std.) kunne
(uselvst. Uds. i Nut. i Fit.) opstaae (uv. Uds.
i Nvnmd.); han (3die Pers. Std.) skaber
(v. Uds. i Nut.) ofte (Brd.)
indbildt (lidef. Tlgsm., Tig.) og (Bnd.) forstørrer (v. Uds i
Nut.) altid
,

107
best. Kjd.) virkelige (Tig.) Fare (Fik., Nvn.).
Saamister (v. Uds. i Nut.) han (3die. Pers. Std.). ligesom
(Bnd.) et (ubest. Kjd.) Menneske (Intk., Nvn.), der (henv. Std.) plages
(v. Uds. i Nut. i Lidet.) af (Fhid.) Syner (Intk., Nvn. i Fit.), Evnen
(Fik., Nvn. med hest. Kjd.) til (Fhid.) ubekymret (Brd.) at glæde
(Nvnmd. med Kjdmrk.) sig (tilbagev. Std.) ved (Fhld.) sine (Eiest, i

(Brd.)

den

ledes

(Brd.)

3die

(Tlgs.

Pers.) gunstige (Tig.)

og (Bnd.) betryggede (lideformede Tlgsmd.,
Forhold (Intk., Nvn. i Fit.); og (Bnd.) ved (Fhld.) Modgangens
med
i
Eief.
best.
(Fik., Nvn.
Kjd.) første (Ordti., Tig.) Stod (Intk.
Nvn.) fortvivler (uv. Uds. i Nut.) han (3die Pers. Std.). lsledetfor
anvendt
(Fhld., Bnd.) at
(v. Uds. i Nvnmd, med Kjdmrk.) al (ubest.
Std., Tig.) sin (Eiest, i 3die Pers Fik.) Kraft (Fik., Nvn.) til (Fhld )
at sikkre sig (tilbagev. Uds. i Nvnmd. med foranst. Kjdm. og efterf.
tilbagev. Std.) de (paap. Std.) Hjælpekilder (Fik., Nvn. i Fit.), der
(henv. Brd.) end (Brd.) ere (uselvst. Uds. i Nut. i Fit.) tilbage (Brd.),
troer (v. Uds. i Nut.) han (3die Pers. Std.), at (Bnd.) alt (ubest. Std.
i Intk.) er tabt (v. Uds. i Førnut. i Lidef.), og (Bnd.) hengiver sig
(tilbagev. Uds. i Nut. med efterf. tilbagev. Std.) til (Fhld.) Modløshed
Paa (Fhld.) den (Tlgs.
(Fik., Nvn.) og (Bnd.) Forsagthed (Fik., Nvn.)
best. Kjd.) anden (Ordti., ubest. Std., Tig.) Side (Fik., Nvn.) afføder
(v. Uds. i Nut.) Sindsstyrken (Fik., Nvn. med hest. Kjd.) Tryghed (Fik.,
Nvn.) Den (3diePers. Std. i Fik.) sætter (v. Uds. i Nut.) os (Iste Pers.
Std. i Afhfld; i Fit) istand (Brd.) til (Fhld.) uforstyrret (Brd.) at nyde
(v. Uds. i Nvnmd. med Kjdmrk.) det (paap. Std.) Nærværende (Intk.,
Nvn.) og (Bnd.) at møde (v. Uds. i Nvnm. med Kjdmrk.) Faren (Fik.,
Nvn. med best. Kjdmrk.), der (henvisende Std.) nærmer sig (tilbagev.
Uds. i Nut. med efterf. tilbagev. Std.), eller (Bnd.) Gjenvordigheder
(Fik., Nvn. i Fit), der (henv. Std.) true (uv. Uds.) i (Fhld.) det (paapegende Std.) Fjerne (Intk., Nvn.), med (Fhld.) Koldblodighed (Fik.,
Nvn.). Kast (v. Uds. i bydende Md.) Blikket (Intk., Nvn. med best.
Kjd.) i (Fhld.) et (nbest. Kjd.) saadant (ubest. Std., Tig.) Menneskes
(Intk., Nvn. i Eief.) Hjerte (Intk., Nvn.) og (Bnd.) du (2den Pers.
Std.) vil finde (v. Uds. i Fremtd.) Fatning (Fik., Nvn.), Freidighed
(Fik., Nvn.) og (Bnd.) Høihed (Fik., Nvn.); hos (Fhld.) den (Tlgs. hest.
Kjd.) Anden (Ordti., Tig]., Nvn.) vil (Hjlpuds. i Nut.) du (2den Pers.s
Std.) ikkun (Brd.) møde (v. Uds. i Nvnmd.) Forvirring (Fik., Nvn.),
Angst (Fik., Nvn.) og (Bnd.) Forknythed (Fik., Nvn.). Den (Tlgs. best.
Kjd.) Ene (Tig. ubest. Std., Nvn.) er (uselvst. Uds. i Nut.) en (ubest.

Tig.)

,

Kjd.) Borg (Fik., Nvn.), bygget (lidef. Tlgsmd.) paa (Fhld.) et (ubest.
Kjd.) Fjeld (Intk., Nvn ), som (henv. Std.) trodser (v. Uds. i Nut.)
Havets (Infk., Nvn. i Eief. med best. Kjd.) Angreb (Intk., Nvn.); den
(hest. Kjd.) Anden (ubest. Std.) en (ubest. Kjd.) Hytte (Fik., Nvn.) ved
(Fhld.) Stranden (Fik., Nvn. med hest. Kjd.), som (henv. Std.) rystes
(v, Uds. i Nut. i Lidef.) af (Fhld.) hvert (Tig.) Vindstød (Intk., Nvn )
og (Bnd.) overskylles (v. Uds. i Nut. i Lidef.) af (Fhld.) hver (Tig.)
Bølge (Fik., Nvn ).
fcS" De tvende sidste

formedelst
paa

Papir.

en

ved

Leveringer ere bievne forsinkede
Krigen foranlediget midlertidig Mangel

Ijer affluttebe 2bet ÄurfuS af Stilebogen Ijate ti i
Oterenëftemmelfe nteb og fom fjovtfcettelfe af ljie ÄurfuS
bels gieet et Ømrib? af Scetningétceren, antenbt paa

■x5

bet

empter meb til^ørenbe gorttaringer, bels ubarbeibet ialt 13
Ocbbettftite, ben ene meb geil, ben anben feilfvi, meb til
føiebe nærmere begrunbebe Wetteifer. Orbbogen, fytoraf om
trent en gjerbebet fulgte meb lfte Surfit?, er i 2bet Sîurfu?
naaet tit SBogftatet SOI, attfaa omtrent |jattteien, cg tirteb
fremtibigen at ubfomme alene funne ftutteS i Søbet af om
trent ben tjatte £ib af ben, fom er mcbgaaet tit ben førfte
|jattbet. ®a Sproglæren i bisfe ttenbe Sîurfu? futbftænbig
er gjenuemgaaet,
ben? tigtigfte Regler paa mange 9)?aaber
og gjentagenbe inbffterpet, og ba Stitene, i Ijcitfe faabanne
geit ere optagne, fom i îttminbetigtjeb forefomme, tjate gitet
SMebning tit ftere ^uubrebe Üiettetfer, tør jeg tjaabe, at ben
tier affluttebe UnbertiSning maa tunne tjene bem, ber Ijate
tibft at benptte ben paa ben rette ÜJtaabe, fom en Sebetraab
i Sproget? Sabprintfy, i üîetfîritningen tjjcetpe bem uboter be
fartigfte Sitipper og Sfjcer, fortfagt ttere bem en SSeitebning i
9)îober?maatet, et Søfte, fom Ubgiteren paa Oitetbtabet tjar
gitet og af bebfte ©tne gjort fit til at opfptbe.

$nî>ljoJ&
©ibe.
A.

Sœtninggtœren
—

I.

®en nøgne

Sætning, Sœtningêbetene.

II.

Sætningen

uboibe®

III.

Sammenfatte. Sætninger
IV. fpooeb og SBifætninger
Om Stilenê Sgenfïaber i Sltminbetigljeb
Om Slittetegnene eder 3nterfmn!tionen
—

.

9
.........

©yembler

tneb

77
97

—

B.

1

90
101

gorflaring:

dir. 1.
„

„

„
„

„
„

2
97øgne Sætninger
3. gorflaring til ©yemfder
10
5.
17
Sætningen uboibet. a) Omfagnet uboibe«
18 og 21
og 6.
g° r ttaring til (Syemfjferne
21—22. Sætningen uboibet. b 1) 97aøneorbet uboibe« 65
23—24. gorftaring til ®yemf>terne
69
25. Sætningen uboibet. b 2) Steborb, SMcegøorb og
.

©iorb uboibe«
—

„
„

27—28.

„

C.

„

31-32.

„

35—36.

„

37—38.

Stite:
dir. 1.
„

„3.
4.

„

5.

„

6.

„

„

7—8.
9—10

73
81

gorltariug til ®jemf)terne
gortfcettelfe
§ooeb og SBifætninger
gorflaring til ©jemfjterne

Sibêregningen

2.

„

73

tit Syemfslerne
Sibeorbnebe Sætninger

gorftaring

3
meb

6

Sîettetfer

II

—

—

98

101

1

—

—

82
89

11
meb

Wetteifer

15

meb

3lettelfer

23

III

—

19

Omtlœbningjiofferne ibereêofjrinbetigeStületfe
—

—

meb

Wetteifer

I

25
30

H.
©ibe.

füv. 11.
tt

12.

tt

13.

tt

14.

tt

15.

tt

16.

filcebningêftofferne cfb.

-

—

-

—

-

—

-

—

tt

tt

21-22.

tt

23-24.

tt

25.

tt

26.

tt

27-28.

tt

29-30.

tt

31-32.

tt

33-34.

tt

35-36.

tt

37—38.

11

meb

Wetteifer

.

.

meb Sîettelfer

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

38

III

IV

meb

—

-

17-18.
19-20.

tt

D.

Oui

fRettelfer

.

V

—

—

meb

SRettelfer

meb

Sftettelfer

.

.

.

.

.

.

47

49
55
57

63

IV

—

—

72

Om ©ierne I.
meb

—

—

meb

—

—

Wetteifer

III.

—

—

Wetteifer

II.

meb

Wetteifer

meb

9tettelfer

.

.

.

.

79
83
87

.

.

.

.

91

.

.

94

IV.

—

£>m ©ieberêmaalet og bor Siteratur:
SRï. 7—8cgll. I. II. inbtil Ubgangen af bet 15be Slarljunbrebe.
13 og 15 III. IV. fra Segt?nbelfen af bet 16be til Ijenimob
„

Slutningen af
„

17-18.

V.

bet 17be

til Çolbergs 2ib.

Slarljnnbrebe.

Datt|k Stildioø
tit

ScUebninfl

t

äftübersnumlet,

ubgiben af

Jl. Strø.
2 iet

ißnrfus.

îtr. 1.

©œtntitgêlceren.
i.

Si

SSøiningétæren tfabe

bi

tit be enfette Ørb,
tiabe bi inbbett i forffjettige

Betragtet âtîoberêmaatet

meb

Çenftyn

af tfbitfe bet Beftaaer ; Ørbene
Staéfer, ifølge ben SSemærfetfe
be pabe, font Werfen
(Sing, Segreb), |janbting (Sitftanb),
©genffab, gortfotb d. f. b. 93eb nu at forbinbe en fßerfon
nteb en fpanbting, ubfiger feg
Dîoget Dm benne fßerfon og
frembringer berbeb en Sætning, en enïett Sætning, pbiê
Ornnborb er benne fperfon (Sing, SSegreb), og pbori ben
om ©runborbet
ubfagte fpanbting (Sitftanb) faïbeê Ømfagnet.
@n Sætning fan pabe ftere ©runborb, naar
Ømfagnet gjœtber
bem atte, ïigefom ben ogfaa fan pabe
flere Ømfagn, naar
ber ubfigeê flere .Çanbtinger etter
Sitftanbe ont famme
©runborb.

Orb,

©runborbet

er

et

Stîabneorb

ber

(Subftantib)

etter

ftaae iftebenfor etter i ©genfïab fom Sftabneorb.
Omfagnet er et Ubfagnøorb (fBerbunt), fom, naar bet er
ufutbftœnbigt, frœber et Omfagnêorb (iPrœbifatêorb) ; faa
banne

ufutbftœnbige Ubfagnëorb

borbe, forbtibe,

betpbe,

ere:

nœbneê, fatbeê,
og benœbneê So pu ta.
SDiange

nøbbenbigt,

at

man

nœbner

ben

at bære,
ï> e b b e,

btibe,

fpneë,
fpanbtinger forbre
fperfon etter Sing, fom be

inbbirfe paa, og fom bi ba falbe ©jenftanben
(Objeftet), ber
atter fan bære enten umibbetbar
(bet egentlige Øbjeft), etter
mibbetbar (^enftjnøoBjeft), att efterfom .fpanbtingen ligefrem

2

inb»irfer pcta ©jenftanben, eller mibbelbart paabirfer ben,
foretages meb fpenfijn tit ben, tit benë ®a»n, Sfabe, gor
nøielfe of».
Sftogle llbfagnëorb funne bog iffe ligefrem forbinbeë
meb ben ®jenftanb el. |jenft)nëbetegnelfe, fom Omfagnet fsaa
benne ÜDÎaabe ïjar 3mb»irfning paa, men beljøoe bertil et
fÇorîjoïbêorb, ber ba figeë at fttjre bet »ebfommenbe @jen
ftanbëorb, f.
ïjun rører »eb Sorbet. Unbertiben fammen
fœtteë gorljolbg og Ubfagnëorbet og faaer ba fom ofteft en noget
foranbret Settybning, fom i Sammenligning meb fibftnœonte
©ypf.: bet »ebrører ifïe Sagen; til faabanne Ubfgorb
føieS ©jenftanbScrbet umibbelbart, f. ©y. I;an onertænfer
Sagen, iftebenfor: Ijan tænfer ober Sagen, i filten fibfte
Sætning Sagen fornuftigbiiS iïfe odører at »ære ®jenftanb,
forbi bet er fttyret af et gorïjolbSorb.

©runborbet fan ligefom ©jenftanben

ogfpenftynSbetegnelfen

foruben et 9?»norb ogfaa bære SIgSorb, Salorb, Steborb,
famt begge UbfagnSorbeneS SlgSmaaber og Dîcetmemaaber ;

men alle bisfe OrbflaSfer
ftaae ba i Sirfeligfjeben ogfaa fun
iftebenfor eller i ©genffab fom Stabneorb, ibet jeg »eb Orb
fom: ben 3)ngfte, en gremmeb, »i So, ben Slnben, be @1
tænfer mig beftemte Sifoner
fïenbe, gorlabte, at ftynbe
el. Segreber. OmfagnSorbet er i Slfminbeligfieb et Siüœgé
orb el. et fftbit., men fan bog ogfaa øcere et Snb.
©n I;el
Sætning fan enbelig ogfaa ftaae fom ©runborb i Sætningen;
fom ©jenftanb bruger man ligelebeS ofte en fyel Sætning,
men
benne er ba at betragte fom en Sætning for fig, en
—

Sifætning.

fpøor ber iffe finbeS
bens enfelte Sele, falbes

flere Orb i en Sætning enb bisfe
Sætningen nøgen; tillægger man
berimob en eller flere af be i Sætningen omtalte
fßerfoner
(Sing, Segreber) en ©genffab, eller fætter man flere af bisfe
Serfoner (Sing, Segreber) i inbbtyrbeS gorljolb til Ijinanben,
eller omtaler man en nærmere
©genffab, Omftænbigfæb »eb
fpanblingen (Silftanben), falbeS Sætningen uboibet.

9ÎU0UC (Sætninger.
1) Selbroeé ftinfer.
2) Siberne foranbreé.
3) Øfjønljeb forgaaer; £)t;ben beftaaer.
4) ®ub er
Sjcerligfyeb.
5) Sperrebøn er Çerrebub.
6) ©t Søfte
—

—

—

—

—

3
er

©jcelb.

7) STate er ©øls; Øie er @ulb.
taugt.
9) tjcertigtyeb er btinb.
10) Soffen er bltnb.
11) Siset er lort.
12) Styfet
er
gobt.
13) Stanben er rebebon; tjobet er fïr«sbe
ligt.
14) STanfer ere totbfrie.
15) ©tallet er ^jøtifeflugt.
16) Øtyrt er Øof'torsanb; btyrere er Øommerbtæf.
17) 311 feile er menneffeligt.
18) 3lt arbeibe tyører
fDïeuueffet til; at Sirbeibet Itytteé tyører ®ub tit.
19) llotyolbentyeb flatter Sjerge.
20) Sebiggang for»
gifter Stylten.
21) Uls forliger ©sin.
22) ©rimen
fotger ipefteu.
23) Styften briser SScerfet.
24) Ønbt
ffal Ønbt forbrioe.
©tenen.
25) Øagbrtyty tyitler
26) Seiligtyeb gjør Øtyse.
27) Sorg sotber ©org.
28) trage føger SDÎage.
29) gift fanger SDÎabingen ;
trogen fanger giflen.
30) Ørb binber Stunb; Çamtye
reb binber Øjer.
31) £>ab asier §>æsn; Çcesn føber
32 Øen (Sne ftøber
£)ab.
tuglerne, ben 3lnben fftyber
bem ub.
33) 33il §®gget leere £>ønen?
34) tunft
sil tyase Øib; øib sil
tyase tunft.
35) Øitfælbet tyar
9îet.
36) Øøben ftal tyase en Slarfag.
37) ©tos
tyar Øren; SJfart tyar Øine.
38) ®jerntng sil base
øib; Øib sil tyase ®jerning.
39) greben føber og
nærer; trigen øber og tærer.
40) Slager Sanb og golf
forøber.
en

—

—

8) fflarneminbet

er

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Stbøreptttøen.
Øen

2îaturtigfte og herfor ogfaa ben førfte antagne
er
©olbagen, altfaa Øibérummet mellem to tyaa
tyinanben følgene ©olobgange eller ©otnebgange. 9J2en ba
©olbagene itte ere inbbtyrbeé lige ftore, maatte man, ba
man ertjente
bette, sælge SOîibbelbagen fom (Sntyeb for ben
borgelige Øib. Øa bet ligefom seb SDÎaalanbgiselfer er
Çen
figtømæéfig at tyase enfelbe benesnelfer for ftørre IDîœngber
af ben salgte ©ntyeb, solgte man Øibérummet mellem to

Øibéentyeb

4

følgene fÇxtlmaaxter, ber afga» et bef»ent
faftfyotle et ftørre antat Sage. ©aa benne
(5n
©îaabe fremfom inbetingen af Sliben i ©îaaneber.
i
man
©eftemmelfen
af
anben ftørre Slibøettfyeb
erfyott
tit
et
©olen
antat
etter
bet
bruger
Sage, fom
©oïaaret,
meb
om
Sorben.
Ooerenéftemmenbe
futbftcenbig Dtnløp
naturlige gorbringer inbetteø Sagen i et paøfenbe antat tige»
ftore Sete. Sa bette antat Sete oar »itfaartig, treffeø
ogfaa forffjettige 3nbetinger af Sagen fyoø be forftjettige
Se gamle ©ommerer ubfyæ»ebe btot føtgene
Gationer.
Slibøpungter af Sagen: ©otenø Obgang, ©fibbag og benø
©ebgaug; ©abfylonerne og ©rceferne belte Sagen i 12 tige
ftore Sete, trittet enbnu er brug fyoø Sineferne. ©utit»
bagø fya»e atte ©uropeiffe Gationer anbtaget Sagenø 3n»
beting i 24 Stimer, fyboraf fyrer atter inbeteø i 60 ©fi»
nntter og fyrer af biøfe i 60 ©etunter.
Senne 3n»
©t Sibørum af 7 Sage fatbeø en Uge.
er
meget gammel og fffytteø §©gfypterne; ©ogte anb»
beting
at
ben
fyibrører fra ©faaneff tf terne, Stnbre mene, at
tage,
Senne fibfte Slnbtagetfe
ben fyar fin Dbrinbetfe fra ©iblen.
er ben ©anffyntigfte, ftjønbt bet er mærgetig, at Snbbfyggerne
i ^ßeru tjente Ugeinbetingen før Stmerifaø obbagetfe.
Set antat Sage, fybori ©oten futenber fin ©ane, er
itfe fyett. ©fan finber »eb Øøfercationer, at Slarctø itøngbe
ligger imellem 365 og 366 Sage. Set er berfor ogfaa
ftebfe ble»et bemcertet og iagtaget, enbogfaa i ben atter»
cetbfte Slib, at bet borgelige Star, ber btot tau beftaae af
fyete Sage, maa inbretteø efter bet trepifte etter bet »ir»
tetige Star.

^aa fyinanben
©fibbel tit at

Sjøbenfyatm.
(fjjr.

fteen k faits
X Ij i

e

Ï

e é

jFn r I

SBogtr^Heri.

a

g.

Dattjk stilebog
tit

$eilebntnø

i

Stfoberømaalef,

itbgiöett af

2 ött

$ur|uø.

tir. 2.

Tidsregningen.
Den

naturligste 1 ) og derfor ogsaa den første antagne
er
Soldagen, altsaa Tidsrummet mellem to
hinanden
paa
følgende 2 ) Solopgange 3 ) eller Solnedgange.
Men da Soldagene ikke ere indbyrdes lige
store, maatte
man, da man erkjendte 4 ) dette, vælge Middeldagen som
Enhed for den borgerlige 5 ) Tid.
Da det ligesom ved
Maalangivelser (i ) er hensigtsmæssigt 7 ) at have enkelte 8 )
Benævnelser 9 ) for større Mængder af den valgte
Enhed,
Tidsenhed

valgte man Tidsrummet
gende 2 ) Fuldmaaner 10 ),
til at fastholde

Maade

12

fremkom

En anden
melsen af

bruger

til

Dagen

i et

)

mellem to
der

et større

afgav
Antal

Inddelingen

større

14

paa hinanden føl1
') Middel

et bekvemt

13

) Dage.

Tidsenhed erholdt

Solaaret,

eller det Antal
16

et

Paa denne

) af Tiden i Maaneder.
13

15

)

)

Dage,

man

17

i

Bestem-

som

Solen

fuldstændigt )
)
Overensstemmende med naturlige Fordringer inddeltes
Antal

13

passende

) Dele

Antal

13

Omløb

) ligestore

om

Dele.

Jorden.

vilkaarligt 18 ), træffes 10 ) ogsaa
skjellige Inddelinger 14 ) af Dagen hos de forskjellige
var

14

)

Da dette
for-

Na-

6
De

tiouer.

Romere 20 )

gamle

udhævede blot følgende 2 )

3
Opgang ), Middag og
Tidspunkter ) af Dagen:
delte Dagen i
Grækerne
dens Nedgang; Babyionerne og
22
er
12 lige store Dele, hvilket endnu
Brug ) hos Kine23
serne.
Nutildags have alle europæiske ) Nationer an14
21
taget ) Dagens Inddeling ) i 24 Timer, hvoraf hver atter

Solens

21

inddeles
kunder

24

14

Minutter

) i 60

af disse

hver

og

i

60

Se-

).

Dage kaldes en Uge. Denne Ind25
og skyldes ) Ægypterne;
gammel
meget
deling )
27
Nogle antage ), at den hidrører fra Maaneskifterne, Andre
20
Denne
mene, at den har sin Oprindelse ) fra Biblen.
sidste Antagelse 27 ) er den sandsynligste 28 ), skjøndt det
4
er mærkeligt 29 ), at Indbyggerne i Bern kjendte ) UgeindEt Tidsrum af 7
14

delingen
Det

Bane,
Aarets

er

er

14

) før Amerikas
Antal

13

Dage,

)

ikke helt.

Opdagelse
hvori

20

).

Solen

fuldender

30

Man finder ved Observationer
imellem 365

Længde ligger

og

366

Dage.

sin

)

31

),

at

Det

derfor ogsaa stedse blevet bemærket og iagttaget 32 ),
5
endogsaa i den allerældste Tid, at det borgerlige ) Aar,
er

der blot kan bestaae af bele

det

Dage,
tropiske eller det virkelige Aar.

maa

indrettes

efter

Rettelser.

et Tillægsord til Navneordet Tidsenhed,
naturlig, 2den Grad naturligere.
er et Tillægsord til det eftermanglende
oprindelig er det den handleformede Tillægsmaade
følge
mangle, dannet af Stammen følg

1) naturligste

er

i 3die Grad, 1ste Grad

2) følgende
følgende Nvn., men
af Udsagnsordet at
mangl ved Endelsen
3) Solopgange
—

—

—

—

ende.

er
et FIk.-Nvn. i Fit., sammensat af Nvn
Sol, Brd. op og Nvn. Gang.
1) erkjendte er Datid af Uds. at erlcjende, dannet ved Tilføining af te til Stammen erkjend, hvis Endemedlyd man ikke
tør kaste bort; det er afledet af Uds. at kjende ved Forstavelsen er.

7

5) borgerlige er et Tlgsord til det efterflgd. Nvn., afledet at
Borger ved Endelsen lig; da det bestemte Kjendeord staaer
foran, føier Tlgsordet e til.

Nvn.

6) Maalangivelser er et Fik.-Nvn. i Fit., sammensat af Nvn.
Angivelse, hvilket sidste vedEndetillæget else er afledet
angive, der atter er afledet ved Forstavelsen an, ikke and.

Maal og
af lids. at

7) hensigtsmæssigt er et Tig., der staaer som Omsagnsord i
Sætningen og derfor, da det i Kjøn som i Tal skal rette sig efter
Grundordet det, tilføier t,
8) enkelte
derfor retter
hvis

til det

Tig.

efterflgd. Fit.s-Nvn., hvorefter det
tilsin oprindelige Form enkelt,

e

Endemedlyd ikke derfor forandres
9) Benævnelser er et Flk.-Nvn.

else af Uds. at

benævne,

Uds. at nævne,
a

et

er

i Tal ved at føie

sig

forandres til

10)

igjen

som

i

Fit., afledet ved

Forstavelsen be

Endetillæget

afledet af
afledet af Nvn. et Navn, hvis
Selvlyd

er

og ikke til

æ

Ful dm

der ved

til d.

er

e.

Flk.-Nvn. i Fit., sammensat af Nvn.
Tig. fuld, hvis Endemedlyd kun svagt høres imellem
men dog ikke derfor maa bortkastes.
aa ner

et

er

Maane og
1 og m,

11) bekvemt
retter

sig

12)

i

at

et

er

Kjøn ved

Tig. til Intk.-Nvn. Middel,

hvorefter

det

at tilføie t.

fastholde

er

et

Uds. i Nævnemd.

med dennes

foran-

staaende
i

Kjendemærke at, sammensat af Brd. fast og Uds. at holde,
hvilket man ligeledes vogte sig for at udelade d, fordi det i Udtalen

smelter

Nvn.;

med det foranstaaende 1.

sammen

13) Antal
det

er

er

et Intk.-Nvn. og ikke

noget Tlgsord til det efterflgd.

for saadanne Nvnord, der angive Maal,
osv., at de paa denne Maade, uden at sættes i Eiefald,

eiendommeligt

Mængde, Vægt

tilføie s, kunne forbindes

umiddelbart, uden Fhldsord,

med andre Nvn.

14) Inddelingen er et Flk.-Nvn., med det bestemte Kjendeord
en føiet
bagtil Nvn. Inddeling, der ved Endelsen ing er afledet
af Uds at inddele, der atter er sammensat af Brd.
ind ogUds. at
dele, hvilke

Ord derfor henholdsvis

to

sidste og den første

15)

erholdt

—

faldt

hvis

Endemedlyd, jfr. 4)
smelte

sammen

og

12),

med

Datid

er

—

falde, —dannet ved Tilføining af
maaden

maae

beholde baade den

d.

Medlyd

af

Uds. at

t til Stammen erho

ikke

det

maa

erholde,
ld, —fald

—

—,

falde bort, elier i Nævne-

foranstaaende 1;

erholde

er

i

Lighed med 4)erkjende afledetaf Uds. at hol de ved Forstavelsen er.
16) fuldstændigt er et Tig. til det efterfølgd. Intk.-Nvn., hvorefter det derfor retter

sig

i

Kjøn

ved

Tilføining

af t.

8
Omløb

17)
Fhldsord.
af Uds

om

Maaneløb

-

Nvn. Maane

—

et

er

—

Intk.-Nvn.,

og Nvn. et

—

løbe, med hvis Stamme tøb det

at

Løb,

sammensat

der

af

afledet

er

ligt.

er

det

da

som
Omsagnsord i
Sætningen skal rette sig efter Grundordet Antal, tilføier t.
19) træffes er Nutid i Lideform af Uds. at træffe, hvis
Hovedselvlyd maa være æ og ikke e, da den i Datid traf er a.
20) Romere er et Hk.-Nvn. i Fit., der dannes vedTilføining af e til

18)

Enklt.

vil k aar ligt

en

Romer,

sammensat
er

af

hvis

en

Nvn.

—

Tid

Foraar

—

—

er
—

afledet ved Endelsen
et Intk.-Nvn

er

og Punkt,

oprindelig staves Pu net,
k, men aldrig til g.

et Fremmedord, der

kunne forandre

af

Bynavnet Rom
Foraarspunkt

af

som

21) Tidspunkt

der,

Tig.

et

er

c

til

22) Brug er et Nvn.
23) europæiske er et Tig. til
Endemedlyd a forandres til æ.
24) Sekunder er et Intk.-Nvn.

er

til Enklt Sekund, der

Nationer

i

i

er.

Fit.,

hvilket sidste

og hvori vi i Dansk

og afledet af

Europa,

Fit., der dannes vedTilføining

et Fremmedord.

er

25) skyldes er Nutid i Lideform af
Betydning end at skylle.
er
26) Oprindelse
Opdagelse

Uds. at

skylde,

der har

hel anden

et Flk.-Nvn., afledet af Uds.
der er sammensat med Brd. op, jfr. 3).
oprinde, —opdage
27) Antagelse er et Flk.-Nvn., afledet af Uds. at antage, der
ligesom angive, jfr. 6), er afledet ved Forstavelsen an.
—

—

at

—

28) sandsynligste er et Tig. i 3die Grad, der staaer som
Omsgsord i Sætningen, 1ste Grad sandsynlig, hvoraf dannes Brd.
sandsynligvis, hvis første Del er Tig. sand.
29) mærkeligt eretTlgsord, der som Omsagnsord i Sætningen
skal rette sig efter Grundordet det og derfor tilføier t, jfr. 7); det er
afledet af Nvn. Mærke ved Endelsen lig.
30) fuldender er Nutid af Uds. at fuldende, hvis 1ste
Sammensætning er Tig. fuld jfr. 10).
31) Observationer er et Fik. Nvn.
delse, og ikke sammensat med Brd. op

32) iagttaget
er

den lidef.

er

sammensat af Fhld.

Tlgsmd.

i Fit.

af fremmed

af Uds. at

i, Nvn. Agt og Uds. tage.

Äjofeenljatin.
(C tir.

$ ti tu
X ï) i

e

ï

e

Jtaita jForlag.

k
ê

ø

o

g t

r

t) f f

e r

i.

Oprin-

iagttage, der

Dnitjk Jtilriioø
til

Sciïcbnino i âtfo&erêmaaïct,
ubgioen of

2 btt ßurfns.

itr. 3.

©ætøtnøStøren.
li.

pfScetningen ubnibeê, font t'tbïigere bemcerfet, berteb, at
eïïer flere af benâ |jnnebbeïe (©runborb, Ontfagn, ©jen
ftanb ng ^enfijnêbetegneïfe) ubntbeë. ®et tiï Omfagnet be
ntyttebe Ubfagnêcrb ïan faatebeb nærmere forïïareê neb et
23iorb, et gorïjoïbëorb meb betê ©ttyrelfe, neb 9înn., ber
angine SDÏaaï, 93ccgt of»., eller neb et anbet Ubfagnêorb; fer
bet Oiffccïbe, at ber i Otnfagnet er et Omfagnêorb, ba ïan
ber tit bette, f>niê bet er et -Dîanneorb, feieê et fijettbeerb,
et
anbet Sînnrb, et Oiïïcegêorb eïïer et gorfyoïbSorb meb
©ttjreïfe; er Omfagnëorbet et ïiïïcegSorb, ïan bet ubnibeë
neb 9înn., ber angine 9J?aaI, âicegt nfn., neb gfïïb. nteb
©ttyrelfe, neb 9înnmb. af Ubf. eïïer neb 93rb. ; tit biêfe Ub»
nibeïfer fan ber atter føieé anbre Orb i Onerenêftemmelfe
meb be efterncennte fKegïer, nentïig:
Sïanneorb funne ubnibeê neb fïjenbeorb, Saïïcegênrb .ng be
font SuïïcegSorb brugte ©teborb og STalnrb, neb $nr
ïfolbêorb neb bereë ©Unreife ng neb anbre 9îanuenrb.
Stiïïcegêorb ng Ubfagnêorb funne itbnibeê neb Sîannenrb,
SSiorb, ^orljoïbëorb meb bereë ©ttyrelfe ng Ubfagnëorbeneê
en

9fcennemaabe.
S3icrb funne ttbnibeê neb Sînnrb., gnrboïbôorb bereS ©üp
reife, eïïer anbre S3rb.
©tebnrbene ubnibeê neb gnrfyofbêorb meb bereê ©ttyreffe.

10

gorïlartttg til ©femmerne1) ©eltoroeë et ©runborbet, fytoorotn ber fige«, at ben ftinfer,
Ijtoorfor ftinfer er Omfagnet; ftinfer er et ubirfenbe Ubfagnëorb,
fan altfaa ingen ©jenftanb Ijatoe.
2) ïiberne er ©runborbet, for
anbreë Omfagnet; bet er en libeformet ©œtning, ba forattbreë er
ffîutib i fibef.; i fibf. ©œtninger 43aar?irfe8 feftoe ©runborbet af ben
i Omfagnet nbfagte fpanbfing, ber fan altfaa I)er iffe toære nogen ©jen»
flanb.
3) Sfjøitfjeb er ©runborbet i ben førfie, Stjben t ken
anben Sætning, Omfagnet j for gaaer og Beftaaer, ber begge ere
u». Ubf. og altfaa iffe funne Ijatoe
©jenftanb. 4—7) Omfagnet i
bisfe Sætninger er 9futib af bet ufulbftœnbige Hbf. at totere i gor
en ©jteïb
binbelfe meb et fJîabneorb (iîjœrligfyeb
§errebub
©øfto
©ufb) fom Omfagnëorb. 8—16) ©cm Omfagnëorb i biëfe
©retninger, i fjtoiffe Sof'ufa figefebeë er bet ufulbfttenbige [Ubf. at
totere i 97utib, flaaer ber j£itlœgëorb; I)»ab enten SlBœgëorbet ftaaer
umibbelbart forbnnbet meb ffîatoneorbet, efter bet, fom l)er, ftaaer
mibbelbart forbnnbet meb, abffift fra ffîatoneorbet, ffaf bet rette
ftg efter bette i Âjon og £af; faafebeë fyar 8) 2:fg. fang tif»
føiet t, forbi 33arneminbet er Sntetf., 12) 2:1g. gob tilfeiet t, forbi
09fet er 3ntf., 13) 3:1g. ffrebeïig tilfeiet t, forbi Stjøbet er 3«tf.
14) 23g tofbfri tilføiet e, forbi S£anfer er glt. 15) £>ønfeffugt
er ©runborbet og ffufbe berfor ftaae førft i
©tetningen, men i bete
©teb ftaaer Omfagnêorbet ftaffet i ©pibfen for at ubbœtoeë; ligefont 16) Omfagnêorbet btjrt, ber^artilfeiet t, forbi ©oftortoanb er
Sutf.
17) Ubf. i SfJœtonentaaben, at fe’i 1 e ftaaer fyer, ïigefom i
18)arbeibe, fom©runborb; Omfagnet er Ubf. at tilføre, ber fjer et
ffift ab; ©jenftanben er SDîenneffet; ©runborbet er bernœfi ben
fjefe ©œtning at Sfrbeibet ttyffeë (i fytoilfen 3Irbeibet er ©runborb,
tøffe« Omfagnet)
Omfagnet er bet famme fom i ben foregaaenbe
©œtning
©jenft. er ©ub. 19—33) Omfagnet i biëfe Sætninger er
tojrf. Ubf., ber frœtoe ©jenftanb; bet er faafebeë ©jenft. SSjerge, fom
Ubftoïbenfjeb flatter, 20) ©jenft. Sçffe, fom Sebiggang for
gifter, 21) ©jenft. ©toin, fom Ulto forliger, 22) ©jenft. fpeften,
font ©rimen følger of»., 33) §ønen, fomStSgget toil fære; benne
©œtning er tyørgenbe, og berfor ftaaer Omfagnet foran ©runborb.
34—38) ©jenftanben i bisfe Sætninger (£ib og fnnji, 9?et, Sfarfag,
Oren og Oine, Sib og ©jerning) er nærmeft at betragte fom Ottt
fagnéorb, ba Ubf. at bnbe iffe inbefyofber noget fufbftænbigt Om>
fagn, men førft fufbfiænbiggjøreø toeb Oifføining af be foruætonte
Orb. 39) ©runborbet er greben
trigen —, tjtoorom berfigeë,
—

—

—

—

—

—

—

11
at

ben baabe fuber og

(Sætninger er
bet er nemlig

ober og tærer; i fytier a f bi«fe
Omfagn, font ber i 40) er 2 ©jenftanbe;
baabe Sanb og golf, fom Sager forober.
ber

attfaa

nærer

—

2

£tirêregmttgeit.

il.

^erferne pabe tibtigft Benyttet benne ©ibêregning cg
anbtoge, at bet tropiffe Star Beftob nøiagtigt af 365-]- ©ag.
©eraf fulbte, at man Beregnebe pber Star tit 365 ©age,
ber btebe forbette paa 12 SOtaaneber, pber innepottene 30
©age; reb ©nben af ben tötete SOÎaaneb titfpiebeê bemang»
tene 5 ©age.
©fterfom man regnebe j ©ag for tibet,
fom i 120 Star ubgjorbe 30 ©age, faa inbfføb man pber 120be
Star en SDîaaneb, ptoorbeb bette Star atfaa font tit at Beftaae
©ettne Snbffpben bteb
af 13 SOtaaneber og 5 ©age.
imibtertib forgtemt i Snberneé tøp, og ^3erferne6 Star pabbe
faatebeé i penbeb 400 Star uabfmtt 365 ©age, inbtit @ut
tan ©fcpetalebin 1019 inbfprte en np 3nbffpbetfe.
tpob
S@gppterne, ber fanfpntigoiê pabe paft fcetteb £ibSregning
meb ‘’Perferne, inbtraf ber atterebe 300 Star f. ©p. gor
ftprretfe i ©fttbaarene.
Otomutuë, tRomø Øpfperre, inbette Staret meget feil»
agtigen i 10 SOtaaneber, faa at bet Borgettge Star, pbib
begpnnetfe regnebeé fra goraargpnngtet, ben lfte SDtartb,
fun fom tit at Beftaae af 364 ©age.
öfter Otomutué’ ©øb 717 f. ©p. føiebe Otuma ‘Çom»
pitiué 2 SOtaaneber, 3annar meb 29 ©age og gebrnar meb
28 ©age, tit be
og pan foranbrebe t biëfe
©ageantatlet fra 30 og 31 ©age tit 29 ©age for at faae
en
nogentnnbe ©berenftemmetfe meb SOtaanetøpet. SOten
ba bette Star fnn beftob af 355
©age, inbfføbe kræfterne
22 etter 23 ©age mettent ben 23be og 24be februar pber
anbet Star.

Saatcenge

Otuma tebebe,

gif

n

benne

Onbffpben

1

'.'iS

1

12

for fig ganffe regelmäßig, men efter fan« ©bb forglemte«
ben af kræfterne, faa at SXaret tit Sicero« ©ib bar i faa
ftor gorbirring, at goraar«f>ungtet til Staret 50 f. (Styr.
fait i 3Jiai iftebenfor i SOÎartê, geilen bar omtrent 72 ©age.
®i«fe inbfføb Sutiu« Scefar 4 Star fenere, i fit 3bie tonfutat,
og ba ber bar 8 ©age tit 9îfmaane, forbgebe fan Staret
meb 3att 80 ©age, fborbeb bette nfe Star, gorbirring«
aaret, fom bet fatte«, fom tit at Beftaae af 3att 445 ©age.
©erfaa anbtog (Sæfar Staret« tcengbe tit 365f ©ag og
foreffreb, at 3 faa fimmben fbtgene Star ffutte innefotte
©fubbagen inbfbrte«
365, bet 4be berimob 366 ©age.
efter ben 23be geBruar, f bitten 307aaneb berbeb fom tit
at Beftaae af 29 ©age.
(Snbffjørtbt benne ©ibêregning bar
gortrentigere enb ißerferne«, oBftob ber bog i fort ©ib
efter Scefar« ©bb atter en gorbirring i ©ib«regningen,
ibet be itbibene kræfter, fom Befbrgebe Qnbfffbningen, for
totgebe Sefatingeu faa en urigtig tDîaabe og iubffbbe 1
©ag fiber 3bie iftebenfor fiber 4be Star. ©enne liorben
Bteb fnart Bragt i ©rbett igjen, og fra Staret 4 efter Sfr.
forfatte« ben jutiauffe ©ib«regniug uabBrut.
©erfom Œœfar« Stnbtagetfe af Staret« tcengbe tit 365f
©ag fabbe beeret atbete« ubiagtig, bitte fan« Sateuber
SOJett ba bet trofiffe
forBebring fiabe fiott fig i tcengben.
Star nbiagtigt Beftaaer af 365 ©age 5 ©iiner, 48 Minutter
og 48 ©efnnter, faa bit ben titte gorffjet af 11 SOtinutter
og 12 ©efunter, fom Scefav« Star bar for ftort, i ©iben«
tcengbe faae öubftfbetfe, ibet ben obfofebe geit BetbBer fig
tit 1 ©ag i 129 Star, faa at f. (5j. goraar«fungtet fiber
129be Star rbggebe 1 ©ag titbage.

StjoBenfatm.
(!Dij r. #tfni k $aiia jFo r l a g.
S I; i

'xuaemBiääSä»£i£S

e

ï

e

ê

Q3

o

g t

v

i; f f

c v

i.

£)fltt|k Jsttldiøø
tü

$ciïeînting

i

åtfu&erømaalet,

ubgioert af

J- Drø.
S0' 1

ßurfits.

îtr. 4.

Tidsregningen.
Perserne

have

II.

tidligst benyttet denne Tidsregning

27
og antoge ), at det tropiske Aar bestod nøiagtigt af 365^
Dag. Deraf fulgte 33 ), at man beregnede hvert 34 ) Aar til
365 Dage, der bleve fordelte paa 12
Maaneder, hver

indeholdende 33 ) 30 Dage; ved Enden af den tolvte Maaned
tilføjedes de manglende 2 ) 5 Dage. Eftersom man regnede

Dag for lidet,

i 120 Aar udgjorde 30
Dage, saa ind120de
Aar en Maaned, hvorved dette
)
Aaraltsaa 36 ) kom til at bestaae af 13 Maaneder og 5
Dage.
Denne Indskyden blev imidlertid forglemt i Tidernes

skød

man

som

hvert

34

Løb 37 ), og Persernes Aar havde saaledes i henved 400
Aar uafbrudt 38) 365 Dage, indtil Sullan Dschelaledin 1019

indførte

en

ny

Indskydelse.

synligvis 28 )

have haft fælles

indtraf der

allerede

Flos

Ægypterne,

Tidsregning

300 Aar

f.

Ch.

der sand-

med

Perserne,
Forstyrrelse 30 ) i

Skudaarene.

Romulus, Roms Bygherre 40 ), inddelte ,4 ) Aaret meget
feilagtigen i 10 Maaneder, saa at det borgerlige 5 ) Aar,
hvis Begyndelse 41 ) regnedes fra
Foraarspunktet 21 ), den
1ste Marts, kun kom til at bestaae af 364 Dage.

14

Efter Romulus’ Død 717 f. Ch. føiede Numa Pommed 28
i disse
at faae

løbet

Maaneder, Januar med 29 Dage og Februar
Dage, til de foregaaende 43 ), og han forandrede
Dageantallet fra 30 og 31 Dage til 29 Dage for
en nogenlunde Overensstemmelse 4 3 ) med Maane-

2

pilius

17

Men

).

da dette

Aar kun

bestod af 355

Dage,

indskøde Præsterne 22 eller 23 Dage mellem den 23de
34
) andet Aar.
og 24de Februar hvert
Saalænge Numa

levede, gik
mæssig, men
sterne,

saa

Disse

at Aaret til Ciceros Tid var

indskød

Julius

Cæsar

og da der

han Aaret med ialt

Forvirringsaaret,
ialt

sig ganske regelforglemtes 44 ) den af Præ-

Foraarspunktet 2 4 ) til Aaret
istedenfor i Marts, Feilen var

Konsulat,

46

for

Indskyden

efter hans Død

at

virring,
i Mai

denne

var

45

som

8

Aar

4

Dage

til

i

saa

stor For-

50 f. Ch. faldt
omtrent

72

16

)

Dage.

senere, i sit 3die

Nymaane, forøgede

) 80 Dage, hvorved dette nye Aar,
det kaldtes

) 445Dage. Derpaa antog

4 7

4

°),

kom til at bestaae af

) Cæsar AaretsLængde

4S

)
2
paa hinanden følgende )
Aar skulde 49 ) indeholde 36 )
365, det 4de derimod 366
indførtes
efter den 23de Februar,
Dage.
Skuddagen
hvilken Maaned derved kom til at bestaae af 29
til

365] Dag og foreskrev,

at 3

Dage.

Endskjøndt denne Tidsregning var fortrinligere 50 ) end
Persernes, opstod 51 ) der dog i kort Tid efter Cæsars
Død alter en Forvirring i
Tidsregningen, idet de uvidende 62 ) Præster, som besørgede
Indskydningen, fortolkede 53 ) Befalingen paa en urigtig Maade og indskøde
1 Dag hvert 34 ) 3die istedenfor hvert 34 ) 4de Aar.
Denne
Uorden blev snart bragt i Orden
igjen, og fra Aaret 4
efter Ch. fortsattes 54 ) den
julianske Tidsregning uaf-

brudt

3 8

).

Dersom
til

365{ Dag

Cæsars

5

Timer,

27

havde været aldeles

Kalenderforbedring
Men da det

Antagelse

tropiske

have
Aar

48 Minutter og

) af Aarets Længde
vilde

B5

48

)

nøiagtig,
)
holdt 16 ) sig i Længden 48
).
nøiagtigt bestaaer af 365 Dage
48 Sekunder 24 ), saa vil den

hans

15
lille

af 11

Forskjel

Cæsars Aar

Ilydelse,
Dag

var

idet

for

den

Minutter og 12 Sekunder

stort,

i Tidens

ophobede

i 129

Aar, saa at
129de Aar rykkede 57 )

f. Ex.
1

56

Længde

48

24

),

som

) faae Ind-

Feil beløber sig til 1
Foraarspunktet 21 ) hvert 34 )

)

Dag tilbage.

Rettelser.
33) fulgte
te til Stammen

34) hver

er Datid af Uds. at
følge, dannet vedTilføining af
følg, Omlyd: ful g.
staaer som Tig. til Aar, hvorefter det
derfor skal

rette

sig i Kjøn ved at tilføie t.
35) indeholdende er den handlef. Tlgsmd. af Uds. at indeholde, der er sammensat af Uds. at holde og Brd.
inde, ind;
Tlgsmd. dannes ved Tilføining af ende til Stammen hold, jfr.
2)følgende, manglende.
36) alt s aa er afledet af det tydske also, men i Dansk er t
indskudt mellem 1 og s, det kan baade
bruges som Brd. og som Bnd.
37) Løb er et Intk.-Nvn., afledet af Uds. at løbe, hvis Stamme
løb er bleven uforandret;
jfr. 17.
38) uafbrudt er et Brd., afledet af den lidef. Tlgsmd. af Uds.
at bryde, brudt, i hvilken
Stammens Endemedlyd d ikke maa
sløifes foran t; Tlgsmd. er dernæst sammensat
med Fhld. af, og
Forstavelsen u har givet Ordet en modsat
Betydning.

39) Forstyrrelse er'etFlk.-Nvn., afledet afUds. at
forstyrre,
ligesom Forstørrelse er afledet afUds. at forstørre; da Betydningen af disse to Ord er helt forskjellig, medens Udtalen let
kommer til at lyde ens, vogte man
sig for at forvexle deres Stavemaade.

40) Bygherre

er etFlk.-Nvn., afledet afUds. at
bygge, Stambyg; de bløde Medlyd g, b udtales ofte som de haarde k, p;
man
sammenligne saaledes: Ebbe, næbbes, Lab, Krabbe, Krebs,
brygge, hugge, ligge, tigge, en Ryg med næppe, Lap, Kappe, Laps,
lukke, stikke, tyk, et Ryk.
41) Begyndelse er et Flk.-Nvn., afledet af Uds. at begynde,
med Tilføining af Endelsen else til Stammen
begynd, livis Endemedlyd ikke maa smelte sammen med det foranstaaende n.

men

42) foregaaende
ne

der; egentlig

et

afledet af Uds. at g

aae

Tlgsord

til de underforstaaende Maahandlef. Tlgsmd. (jfr. Rettelse 2 og 35),
ved Forstavelsen fore.
er

et Uds. i den

16
43) Overensstemmelse
der

overensstemme,

er

et

af

afledet

Fik.-Nvn.,

Uds.

at

sammensat af Uds. at stemme og Brd.

er

adskilt.
overens, paa hvilken Maade det næsten altid bruges,
at forglemme,
Uds.
i
Lidef.
af
Datid
er
forglemtes

44)

i Handlef. te.

forglem ved Endelsen tes,
Brd., sammensat af Fhid. i
Ordet adskilles, kan skrives med

dannet af Stammen
ialt er

45)

alt, der,

naar

Tig. (Stedord),
Begyndelses-

og

et

stort

bogstav, i Alt.
af
46) kaldtes er Datid i Lidef. af Uds. at kalde, dunnet
bibeholdes
maa
derfor
15),
(jfr.
Stammen kald, hvis Endemedlyd
ved Endelsen tes, i Handlef. te.
47) antog er Datid af Uds. at antage,
L

48)
49)

ængde

er

skulde

Fik.-Nvn., afledet

et

at skulle

Datid af Uds.

er

jfr. 27.
lang,

af Tig.

og

ved Endelsen de.
da

Fit.,

det skal

Tal; saaledes som det i forrige Stil var
sig
skrevet, skulle, er det Nutid, men Brugen af denne Tid er urigtig,
naar Omsagnet, saaledes som her, i Hovedsætningen er Datid, antog
efter Grundordet A

rette

i

ar

og foreskrev.

50) fortrinligere
staaer

som

2den Grad af

er

Omsagnsord

i

Sætningen,

og

Tig. fortrinlig, der
er

afledet

her

af Intk.-Nvn.

Fortrin ved Endelsen lig.

51) opstod er Datid af Uds. at opstaae, sammensat med
(jfr. 3)
.52) uvidende er et Tig., afledet ved Forstavelsen u af vidende, der er den handlef. Tlgsmd. af Uds. at vide (jfr. 2).
53) fortolkede er Datid af Uds. at fortolke, der ved ForståBrd. op

velsen

for

er

afledet af at tolke, hvis Stamme

Nvn.

ligelydende
54) fortsattes
er

tolk, hvoraf

et

fortsætte, der

er

er

dannet.
er

Datid i Lidef. af Uds. at

sammensat med Brd. fort.

55)
—

vilde

skulde

—

er

Datid af Uds. at ville

—

skulle

Omsagnet
forudgaaende Sætstaaer i denne Tid; det er Enklt., da Grundordet er
i Enklt. kan det aldrig hedde ville (skulle, kunne),

og kan ikke

ning ikke
Enklt., og

—

være

Nutid,

i den

da

maa hedde vil (skal, kan).
56) ophobede er Tig. til Nvn. Feil, men oprindelig den
Tlgsmd. af Uds. at ophobe, sammensat af Brd. op (jfr. 3) og

men

at

hobe, der er afledet af Fik. Nvn. en Hob.
57) rykkede er Datid af Uds. at rykke (jfr. 40).

Äjubentjatm.
<£i lit.

Itttn k fana
Sïjieïeê 23

o

J'ari

g tn; Heri.

a

g.

lidef.
Uds.

Dan|lt Mld)o$
tii

Seilcbirinfl

t

äfloberSmadd,

ubgttten af

D<rø.
2 btt

iturfus.

Hr. 5.

Sætningen nbnibet.
a) Ømfagnet

ubtibeS.

41) Sarneforg »årer ftaffet.
42) Sjørncffinbet
43) ®et Ønbe ffal not fpørgeS.
44) £>aabet
beffæmmer iffe.
45) Saan ffal Itybtøft Ijjemfcmme.
46) Sürtiglfcb tarer længft.
47) üîaabbent er fnart
braabbent.
48) Scnbefttaf bør albrig tomme tibere.
49) Stan ftal et tære bit) teb Sorbet.
50) Öfter SKcgn
tommer ©otffin.
51) Srtjbben følger et meb tpeften.
52) Søren bier efter Stigen.
53) g or Çuêtfyr tan Stigen
lutte.
54) £to tan tcenfe f>aa SUting.
55) Stan
itte tale om ©trifte i Ijœngt Stanbê
tnaa
Çtts,
56) fragen raaber altib paa fit eget Satn.
57) 21 f
tröget Ørce tommer ogfaa Sut.
Söblet
falber iffe
58)
tangt fra ©tammen.
Stauben,
59) 2lf Slnfigtet fjenbeë
60) Sltittb tommer iffe i øbe Çufe.
61) Stangen
gjør ftg til Çunb for et Sens ©ft;lb.
62) Øøbett
briffeë ofte af ©utbffaal.
63) ©olen Ityfer for 2111e.
64) Sllting tommer meb Siiben.
65) Slffcbrub bliter
albrig firfeprub.
66) 21f ©tabe bliter matt flog.
67) Sillie er iffe Säuberet.
68) Segtynbelfen er
—

Biber ilte.

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

18

gjerne aitib bet S3ævfte.
69) SBorfjerre er ©aarer«
neS gorm^nbev.
er grugtenê
gcefte»
SSfomften
70)
©eben
penge.
71) Çaattb er Çobebetê føbte SSærge.
72)
er SiretS 23egpnbetfe.
78) Sufïen er ©fobettê SDÎober.
74) 33onbe er 23oeé SScerge.
75) ©tyb er ©annefmnbeé
er
$aabe.
76) Slnfigtet
hjertets ©peil.
77) SSlufel
er
gattiømanbé ©fabe.
78) gattben er 93orIjerre8
—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

tbefat.
bar

—

albrig

79)

SIrbetb

er

SJiober tit Scerbom.

—

80)

2toittb

gob ©afémanb.

gorflartng

til

©çentflïerne.

41) Sarneforg

er ©runborbet, et gff.sfflBn.,
fammenfat af 33artt
Sorg; Barer er ©mfagnet, bet er et ub. Ubf., fan altfaa ingen
©jenftanb tage, bet er 9iutib af Ubf. at Bare og ubBibe® Beb ©rb.
(taftet. 44) ©jørneffinbet er ©runborbet, et 3ntt.9tBn. meb
bet Beftemte Stjenbcmærfe, fammenfat af gtf.sfKøn. ©jørn og 3ntf.
ÎÎBn. © tin b; ©mfagnet er biber, et Birf. Ubf. i Sftutib, ber B« 1
ingen ©jenftanb par, men ubBibe® Beb ©rb. iffe. 43) ©runborbet
er bet Onbe, et
£Ig. i 3ntf., ber ftaaer fom 92on. meb bet beftemte
Sîjenbeorb foran, pBorefter lEillæggorbet titfoier e; ©mfagnet er ftal
fpørge®, ber er gremtib i Sibef. og ubBibe« Beb ©rb. not; i libef.
Sætninger er ingen ©jenftanb, ba felBe ©runborbet paaBirfeø af ben
ubfagte Çanbling. 44) Çaabet er ©rb., et Sntf.sfttBn. meb bet be
ftemte ffijb.; ©mfagnet er beftœmmer, et Bit!. Ubf. i 9îutib, af Ubf.
at bef tæmme, aflebet af ?ÎBn. S tam Beb ©nbelfett e, foran prüfen
îôîeblpben forboble®, og gorftaBetfen be; ba bet iffe per fige®, poem
fiaabet beftœmmer, er ber ingen ©jenftanb, men Ubf. ubBibe® Beb
©rb. ilte. 45) ©rb. er Sntf.sÿÎBn. Saan; ©mfagnet ftal pjem

og

tomme, gremt. af Ubf. at bjemtomme, ber er UB. og altfaa
itte fan tage nogen ©jenft., men ubBibe® Beb ©rb. Ipbløft. 46) ©rb.
er glf.SHBn. SXS r ti g b> e b, ©mfagnet betuB. Ubf. at Bare i
Slut., ber
ubBibe® Beb længft, 3bie ©rab af ©rb. længe, fom er aflebet af
$tg. lang. 47) ©rb. er £tg. raabbent, ber ftaaer fom 9lBn. i
3ntf.; ©mf. er 9tut. af bet nfulbjtænbige Ubf. at Bære, i gorbinbelfe
meb ©mfagøorbet braabbent, ber er et £tg., fom i fijøit ftal rette
ftg efter ©runborbet; ©mfagnet ubBibe® Beb ©rb. fnart. 48) ©rb.
er glf.^ffîBn ©onbefnaf, et fammenfat 97bn.;
©mfagnet er bør,
fftutib af Ubf. at bnrbe, ber førji er ubBibet Beb ©rb. albrig og
bernæfi Beb Ubf. at tomme i DtæBnem., pBi® fjenbem. at fom en

(

19

Unbtagelfe

ubetabe« efter Ubf. m

aa

t

te, burbe, tur b e, tunne, f futte,

»ilte og gibe; bet famtebe Omfagit er eubetig g>aaut) ubbibet reb
2beu ©rab af Srb. totbt. 49) ©rb. er bet ubeftemte ©teborb ntau;

Omfaguet er gremt. af bet ufutbft. llbf. at bære, i gorbinbetfe meb
Stg. bl? fom Ontfagu«orb, ubtoibet beb Srb. ei og g?tb«. beb meb
bet« ©tljretfe Sorbet, et Sntt.sfftbn. meb bet beftemte Sjb. 50) ©rb.
er ©otftin, et Sntf.«9tbn., fammeufat af
glf.^fftbu. @ot og 3ntf.
9tbn. ©fin; Omfaguet er fJïut. af bet ub. Itbf. at tomme, ubbibet
beb gljtb. efter beb bet« ©ttjretfe, gtf.sfltbn. Stegn.
51) ©rb. er
Srtjbben, et g(t.»9?bn. meb bet beft. Sjb.; Cmf. er Stut. af llbf.
at følge, ubbibet beb Srb. et og gijtb. meb, famt bet« ©tijretfe
§eften. 52) ©rb. er gtf.9tbn. Søren (fOîebbor), meb bet beft.
Sjb.; Omf. er Stut. af Ubf. at bie (bente), ubbibet beb gljtb. efter
meb bet« @t?retfe, et ubeft. ©teb., ber ftaaer fom Stbn. 53) ©rb. er
bet famme ubeft. ©tb.; Omf. er Siutib af Ubf. at tunne, ijborefter
Sjenbeorbet ubetabe« foran ben efterføtgeube Stcebnemb. af Ubf. at
tutte, ber igjen er ubbibet beb gbtb. for meb bet« ©ttyretfe, gît.»
Stbn. Jpu«t?b, ber er fammeufat af 3ntf.Stbn. §u« og gif.^Sibn.
£?b. 54) ©rb. er bet fpørgenbe ©tb. b> b o ; Omfaguet er Stut. af
af Ubf. at tunne, ubbibet beb Stbmb. af Ubf. at tante, ber igjen
er ubbibet beb g?Ib.
j>aa meb bet« ©ttjrelfe, et Stbn. uben Sjon,
fammeufat af bet ubeft. ©tb. at og gtf.9tbn. Sing. 55) ©rb. er
bet ubeft. ©tb. man; Omfg. er Slut. af Ubf. at maatte, ubbibet
bebSrb. iffe og Stbnrnb. af Ubf. at tale, ?bi« Sjeubemcerfe berfor er
ubetabt; bet famtebe Omfagn ubbibe« bernæft beb g?tb. om meb bet«
©ttyretfe. gtf.sStbn. ©tritfe, og gljtb. i meb bet« @t?retfe, 3ntl.
Stbu.fpu«, ber er ubbibet beb Sieftb. af gtt.»9tbn. SKanb, ber igjen er
ubbibet beb Stg. ijcengt, ber erben tibef. SIgømb. af llbf. at beenge.
56) ©rb. er Stagen, et gtf.Stbn. meb bet beft. Sjb.; Omfaguet er
Stut. af Ubf. at raabe, ber er ubbibet beb Srb. attib og g?tb.
f>aa meb bet« ©ttyrelfe Sntf.sStbn. Stabn, ber igjen er ubbibet beb
©iefteborbet fit og Stg. eget, ber begge i Sjøn rette fig efter bet
Stbn., bøortit be børe, beb fom en Unbtagelfe at foranbre n tit t,
ijtebenfor at titføie t.

£i&$reptnifcn.
'’Paoe ©regoriu«
benne

ben 13be

UBetoemmetigfjefc

teb

at raabe Bob paa
jntianfte Sibéregning reb

føfbe

ben

IH.
nu

inbføre en ni), ben gregerianfîe 2fibëvegning, fpan lob
ffjtere anbfebe 50îœnb tomme fammen for at Orbne bet
nobtenbtge i benne SIntebning. gorbebringen Beftob i at
at

20

Bringe goraarêpungtet tit at intreffe paa ben 21be SDîartë,
beb at Bortage 10 ©age af Wäret 1582, ibet man fprang
fra ben 4be tit ben 15be (iftebenfor tit ben 5te) Øftcper.
SDette bitte nemlig umibbelbart Bebirfe, at goraarSpungtet
ncefie Star, 1583, fait paa ben 21be ÜDÎartê.
gor nu at fiffre $atenberen for fremtibig Uorben,
anorbnebe ©regoriu«, at tjber 4be Star, fom fortjen, ffutte
bære ©fitbaar, og eubbibere, at fjcer fjerbe Warljunbrebe
ff'utle Begpnbe meb en ©fnbbag, men at be 2Jîettemtiggene
iffe ffutte bære ©fubaar; faatebeë bar 1600 et ©fubaar,
men 1700, 1800 cg 1900 iffe, berimob Btiber War 2000
bet.
Qfotge ben anbføvte Subretning af Satenberen inne

flotte alfaa 400 War 303 atminbelige War og 97 @fub
aar.
gorffjetten mellem Saleuberaaret og (Sotaaret feeë
Bebft beraf, at 400 Salenberaar inneljotte 146097 ©age,
tjborimeb 400 ©olaar inneljotte 146096 ©age, 21 Samer,
19 SJfinutter, faa at geiten i ben nubcerene Satenber
fun BetøBer fig til 2 Samer og 41 3)ïinutter i 400 War.
©en gregorianffe Siibôregning anbtogeê ftrafê i ben
ftørfte ©et af ©pbeuropa, og i SøBet af be følgene War
1 granfrig, ©Gerrig, ißoten og Ungarn.
3 3)anmarf Ijott
ben gamle Subêregning fig tige inbtit Ubgangen af bet
16be Warljunbrebe, ba man 1701 oberfprang 11 ©age; Wäret
forub bar gorBebringen Bteoen inbført i ben proteftantiffe
©et af ©pbfflanb. gørft et Ijatb Warfunbrebe fenere anbtoge
ßngtanb og bet proteftantifïe ©Gerrig ben npe Salenber; og
iffnn 97u«tanb og ©rcefentanb Ijabe Beljott ben gamte
Satenber tit ben ©ag i ©ag, fmoraf gotger, at biéfe
2 Stiger« ©atumanbgibctfe for ncerbcercne Slib er 12 ©age
minbre enb atle europeifîe Stationer«, cg Ijber Warljunbrebe
forøge« geilen meb 1 ©ag.

StjoBenljatut.
itjjr. #tmt
£

I)

t e

Ï

e

k
3

#eii8 Jforlag.

33ogtri)Ueri.

Battflt ^tileliog
tit

35eilebntnø

i

Sfto&erSmaalet,

ubgioert af

S- fcrg.
2 bet

fiurfus.

itr. 6.

Forklaring
at

til

Exemplerne.

57) Grundordet er Intk.-Nvn. Kul; Omsagnet er Nutid af Uds.
komme, udvidet ved Brd. ogsaa og Fhid. af med dets

Styrelse,

Intk.-Nvn. Træ, der er udvidet ved Tig. kroget.
58) Grundordet
er Intk.-Nvn. Æble med det bestemte
Kjd.; Omsagnet er Nutid af
det udv. Uds. at falde, udvidet ved Brd. ikke
og langt, samt
Fhid. fra med dets Styrelse, Flk.-Nvn. Stamme med det best.
Kjd.
59) Grd. er Flk.-Nvn. Mand med det best. Kjd.; Omsagnet er Nut.
i Lidef. af Uds. at
kjende, udvidet ved Fhid. af med dets Styrelse,
Intk.-Nvn. Ansigt med det best. Kjd. 60) Grd. er Flk.-Nvn.
Avind;
Oms. er Nut. af Uds. at komme, udvidet ved Brd. ikke
og Fhld.
i med dets Styrelse, Intk.-Nvn. Hus i
Fit., udvidet ved
øde.

Tig.
61) Grd. er Tig. mange, der staaer som Nvn.; Oinsagnet er Nut. af
det tilbagev. Uds. at gjøre sig, der er udvidet ved Fhld. til
med
dets Styrelse, Flk.-Nvn. Hund, og Fhld. for med dets
Styrelse,
Flk.-Nvn. Skyld, der er udvidet ved Intk.-Nvn. Ben i Eief, med
det ubest. Kjd.
62) Grd. er Flk.-Nvn. Død med det best. Kjd.;

Omsagnet
Brd.

ofte

er

Nut. i Lidef. af Uds. at

og

Fhld.

drikke,

der

er

udvidet ved

af med dets

Styrelse, Flk.-Nvn. Guldskaal.
63) Grd. er Flk.-Nvn. Sol med det best. Kjd.; Omsagnet er Nut. af
Uds. at lyse, der er udvidet ved Fhld. for med dets
Styrelse, det
ubest. Std. alle.
64) Grd. er Nvn. Alting; Omsagnet er Nut. af
Uds. at komme, der er udvidet ved Fhld.
med, samt dets Styrelse,
Flk.-Nvn, Tid, med det best. Kjd.. 65) Grd. er Flk.-Nvn.

Askebrnd;

22
Omsagnet er Nutid af det ufuldst. Uds. at blive i Forbindelse med Tig.
kirkeprud som Omsagnsord, og udvidet vedBrd. aldrig. 66) Grd.
er

det ubest. Sid. man; Oms.

er

Nut. af det ufuldst.Uds.

at

blive

Tig. klog som Omsagnsord og udvidet ved Fhid.
67) Grd. er Flk.-Nvn.
af med dets Styrelse, Flk.-Nvn. Skade.
Villie; Omsagnet er Nut. af det nfuidst Uds. at være i Forb. med
Fik.-Nvn. Lan de ret som Omsagnsord og udvidet ved Brd. ikke.
68) Grd. er Flk.-Nvn. Begyndelse med det best. Kjd.; Omsagnet
Nut. af det ufuldst. Uds. at være i Forbindelse med Omsagnser
ordet, det som Nvn. benyttede Tig. værst med det besemte Kjd.
foran, og udvidet ved Brd. gjerne, altid. 69 78) Grd. eretNvn.;
Omsagnet er Nutid af at være i Forb. med et Nvn. som Omsagnsord, der er udvidet ved et andet Nvn. i Eiefald. 79) Omsagnsordet
Moder er udvidet ved Fhid. til med dets Styrelse, Flk.-Nvn. Lærdom.
80) Omsagnet er Datid af at være i Forb. med Omsagnsordet Talsmand, et Flk.-Nvn., der er udvidet ved Tig. god.
i Forbindelse med

—

Tidsregningen.

III.

58

Gregorius den 13de søgte ) nu at raade
Bod
) paa denne Ubekvemmelighed ved den julianske
Tidsregning ved at indføre en ny, den gregorianske
61
00
Tidsregning. Ilan lod flere ) ansete ) Mænd komme
02
for at ordne
sammen
) det nødvendige i denne AnForbedringen bestod i at bringe Foraarsledning.
63
21
punktet ) til at indtræffe ) paa den 21de Marts, ved
64
at borttage
) 10 Dage af Aaret 1582, idet man sprang
05
fra den 4de til 15de (istedenfor til den 5te) Oktober
).
00
Dette vilde
) nemlig umiddelbart bevirke, at Foraars15
21
punktet ) næste Aar, 1583, faldt ) paa den 2lde
Pave

59

Marts.
sikkre Kalenderen for

fremtidig Uorden,
34
Gregorius, at hvert ) 4de Aar, som forben,
67
skulde 60 ) være Skudaar, og endvidere, at hvert
) fjerde
66
en
med
Aarbundrede skulde
) begynde
Skuddag, men
68
60
) være Skudaar;
at de mellemliggende
) ikke skulde
men
1700, 1800 og 1900
saaledes var 1600 et Skudaar,
For

nu

at

anordnede

(

23

ikke, derimod bliver Aar 2000 det. Ifølge den anførte 70 ) Indretning af Kalenderen indeholde 35 ) altsaa 30 )
For400 Aar 303 almindelige Aar og 97 Skudaar.
mellem Kalenderaaret

skjellen
deraf, at

imod 400 Solaar indeholde
19

og

Solaaret

400 Kalenderaar indeholde 36 ) 146097

Minutter,

at Feilen

saa

til

kun beløber

bedst

Dage,

hvor-

36

i

) 146096 Dage, 21 Timer,
den nuværende 71 ) Kalender

2 Timer og 41 Minutter i 400 Aar.

sig
gregorianske Tidsregning antoges

Den

sees

47

)

straks i

Sydeuropa, og i Løbet af de føl2
gende ) Aar i Frankrig, Sverrig, Polen og Ungarn. I
Danmark holdt 16 ) den gamle Tidsregning sig lige indtil
Udgangen af det 16de Aarhundrede, da man 1701
oversprang 11 Dage; Aaret forud var Forbedringen
bleven indført i den protestantiske Del af Tydskland.
Først et halvt 67 ) Aarhundrede senere antoge 47 ) England
og det protestantiske Sverrig den nye Kalender; og ikkun
Rusland ogGrækenland have beholdt 72 ) den gamleKalender
til den Dag i Dag, hvoraf følger 73 ), at disse 2 Rigers
74
Datumangivelse ) for nærværende 71 ) Tid er 12 Dage
mindre end alle europæiske 2 3 ) Nationers, og hvert 0 7 ) Aarstørste Del

den

hundred

forøges

af

Feilen med

1

Dag.

Rettelser.
58) søgte
Endelsen

er

til

te

byttes med k.
59) Bod

er

skillelse fra et

60) flere

Datid af Uds. at søge, dannet ved Tilfoining af
søg, hvis Endemedlyd ikke maa om-

Stammen

et FIk.-Nvn.

uden

ligelydende Nvn.,
er

Tig.

til

Kjendeord,

Fit. Bøder

til Ad-

der i Fit. hedder Boder.

Mænd, 2den Grad af mange, 3die Grad

flest.

61)
Fit.;

ansete

det

er

er

egentlig

den

lidef.

afledet ved Forstavelsen an,

62)

Tig. til Mænd og
Tlgsmd. af Uds. at
jfr. 6) 27).

ligeledes

at ordne er et Uds. i

Kjendemærke

at.

staaer

derfor i

ansee,

der

er

Nævnemd, med dennes foranslaaende

24

63)

indtræffe

at

hed med at
æ

indføre,

og ikke e,

64)
bort

at

Uds.

er

i

Nævnemd.,

af Bid. ind og Uds.

hvis

Lig-

i

sammensat,

træffe,

Selvlyd

er

da det i Datid hedder traf.

borttage

og Uds.

et Uds. i

er

tage, hvorfor

Nævnemd.,

t baade

af Brd.

sammensat

Ende- og

som

Begyndelses-

medlyd maa bibeholdes.
65) Oktober er (som September, November ogDecember)
af latinsk Oprindelse og betyder den 8de
(7de, 9de og 10de),
—

underforstaaet Maaned.

66)
Aar

vilde

ville

—

skulle

67) hvert
maa

skulde

—

Aarhundrede

—

er

derfor rette

—

Énkit.,

er

Enklt.,

er

—

da

Grundordet dette

ikkun i Fit. kan

og

det

—

hedde

jfr. 55).
ligesom halvt Tig. til Intk.-Nvn. Aarhundrede og
sig efter det som efter Aar (jfr. 34) ved at til—

føie t.

68) skulde

Datid af Uds.

er

skulle og danner i Forbin-

at

delse med den

efterfølgende Nævnemd. en Førfremtid eller futurum
eiactum.
Da Omsagnet her er Fit., er Formen skulle af den Grund
ikke urigtig; men da Omsagnet i
Hovedsætningen, anordnede, er
Datid, kan Nutiden skal Fit. skulle ikke bruges i Bisætningerne.
69) mellemliggende staaer her som Tig. til de underforstaaede Aarhu nd reder;

af

sammensat

Fhld.

mellem

og

den

handlef. Tlgsmd. af at ligge (jfr. 2).

70) anførte, Tig.

til

Nvn.

Indretning,

den lidef.

Uds. at

Tlgsmd.

anføre, der i Lighed med at angive, antage,
jfr. Rtls. 6, 27, 61 er afledet ved Forstavelsen an.

71) nuværende
Tid

—,

at være

72)

—

nærværende

sammensat af Brd.

(jfr. 2

fl.

m.

beholdt

er

Fit. af Flk.-Nvn.

er

nær

—

et

er

—

—

Tig.

til Kalender

og den lidef.

—

Tlgsmd.

af

Rtlsr.)

den lidef.

af Stammen behold

73) følger

nu

af

ansee,

ved

Tlgsmd.
Tilføining af

Uds.

i Nutid

af

afUds. at beholde, dannet
t

(jfr. 15).
at følge;

Uds.

Følger

er

Følge.

74) Datumangivelse

et Flk.-Nvn.,
sammensat af
Angivelse (jfr. 6).

er

latinske Datum og Flk.-Nvn.

Äjobcntyaött.
(Cljr. |> t e e n
£$ i

e

ï

e 3

k
23

|>ans JFo r l a g.
o

g tr9 ff

e v

i.

det

Jtikbog
til

$eiIebnino

t

åftoberåmaalei,

ubgiöeti af

JL Derg.
2 btt futrfuo.

Dm

tir. 7-8.

tlœbntngëftofferne i

bercé

oprtitbeïtgc Sftffelfe.

i.

§ør og £>amb, Utb, 23omutb cg ©ilte finbe trcbö
inbbprbeê ftore gorffjettigpeb en cg ben famme 9tnb
oenbetfe, ben nemlig, ceb ©pinning cg 33ceoning at fora
beibeé tit Søier.
gre'mbringetfen og gorcebtingen af biéfe
5 Segemer fpitber en faa ooerorbenttig
cigtig fKotte paa
@runb af bet uppre gorbrug, ber er for fpunbne og oceoebe
©ager, at bet iffe »it oære uben Qnterreéfe per at gfore
bent tit ©jenftanb for en nærmere
Øetraftning.
Set er imibtertib meget langt fra, at ©pinnerier og
SBceoerier ftebfe etter enbogfaa tun i tang Sib paoe paot
en faa ftor
Setpbning, fom be nu paoe. 23et par tit atte
Siber, ftben fDîennefteftægten pørte op at ftcebe fig i £>uber,
en utattig
mengbe tOîenneffer oceret beftfceftiget meb ©pin
ning og SSceoning, men faatenge benne Qnbuftri tun breceé
oeb ^aanbarbeibe, faatenge gorpotbet imellem ben atminbe
tige SScetbftanb og ^rifen paa 'ißrobugterne inbffrcenfebe fffor
bruget af faabanne 33arer poê mengben tit bet tUtbernøb
Sereê

oenbifte,

bette, paa

en Sib,
ba 3nbuftrien enbnu ifte
af ®egge $jøn i Çmnbrebeoië fammen i
ftore gabriffer, forftørébebelen oar Sîefultabet af ben @n

og

talte ütrbeibere

getbeë ÇuSftib, faatenge

funne

^tcebningéftofferne

iffe

fpilbe

26
nogen ©œrbeteë

bigtig 9îoüe fom ©jenftanb forÇanbel eller
ftørre Snbuftri. SBomutéfabrifationen, fom nu er tangt
bigtiere enb alle be anbre, er igrunben temmelig nb i @u
ropa og fpilbebe tige inbtit S9egt>nbetfen af bet 17be 2tar
bunbrebe, ba ben obfom i Êngtanb, en ^øift ubettybetig
fRotte; men fra ben £ib af er ben i ftabigt ©tigen og tfar
ubbrebt fig tit atte Sanbe. tpriferne batebe beftanbig mere
og mere, og forbruget fteg i et enbnu tangt ftcergere gør
botb. ißrobugtionen af Somutéoarer er faatebeë omtrent
tpunbrebe gange faa ftor fom i 3Jtibten af bet forrige Star«
bunbrebe, og ißrifen omtrent 20 gange faa tab. Sftaar man
berfor betenter, at paa famme Sfcib fom en faa ubbe mengbe
Somutëbarer ubbreteê i Europa, bteb ißrobugtionen af utne,
filfe og tinbebe SSarer iffe btot iffe unbertrøgt, men bar i
ftabig, fffønbt tangfommere f5 rernfïriben, faa bit man ftart
funbe inbfe, b cor ubb re forbruget fetb af iftobbenbibebë
artigter fan ftige, og b ß o briftigt man fan ftote øaa en
forøget Stffætning af et ‘ißrcbugt, naar man btot førger
for at foringe ißrifen.
ben

Dm 3Jîoïier3maalet og
Sit

fom

33ebømmetfe af

be

oor

Literatur.

goranbringer

og

I.

gorbanffninger,

bort Sttoberêmaat i Suberneë

Søb bar bæret nnberfaftet,
ffutte bi ber igjennem en fortfattet gremftitting af Siteraturené
bigtigfte grembringetfer fee, bbortebeø ©proget bar ubbiftet

fig fra ben £ib, bet fammen meb be anbre norbiffe £mtge
maal ubfprang af ben fœtteë titbe, bet olbnorbtffe etter ié
tanbffe ©prog, °9 inbtit bore ®age.
Sige inbtit 33egpnbelfen af inbebcerenbe lartufinbe
funne bi forfølge ben fœïïeê norbiffe Siteratur, ber finber
fit tibtigfte Ubtrtjï i ©ange og ©agn om @uber og §ette,
fom ©fjatbe og ©aganuenb bragte meb fig fra 3étanb.
fperben bare nemlig i ben tibtige tOiibbetatber mange af

(

27
Sîorbenê

SBeboere

uboanbrebe

ïjaobe mebbragt bereê
ffjønne ©agn og ©agaer,
faalebeS ble»e opbeoarebe paa
0
atter
at
©agaê
for
Iferfra
føreé tilbage til be Sanbe,
ber bare ©fueptabfen for be
befangne S3ebrifter, og tjüor be
aïïerebe ntange Slarlmnbreber titbage i Siben nforanbret
lja»be
gjenltybt fra ©lægt til ©lægt. ®i£fe $»ab bleüe 1090,
attfaa efter Âriftenbommenê Snbførelfe, førfte @ang optegnebe
af iJ3rœ|iett ©œmunb i Sbba o: Olbentober, ben celbre, til
Slbffiflelfe fra ben fyngre S b b a, ber ubfom Ifenoeb Jfaï»
anbet Ifunbrebe Slav fenere og inbelfotber ben norbifïe ©ube
leere; bette Slrbeibe fîi^lbeê ben iêlanbffe £>ø»bing og ©fjatb
©norre ©turleføn, ber tillige 1230 i |jeimêfringla neb
ffre» 9îorgeê frønife eller Hongefaga, ber 1697 førfte ®ang
bleo trtyft.
©amtibigt ffre» 33iffop Stbfalonë Icerbe ©frioer,
©ajo ©rammatifuê be banffe Songerê frønite, bog ilfe
fotn fyin paa SOtoberêmaalet, nten paa Satin, og 1544
beførgebe Sfyriftiern ißeberfen ben itnber fit Øptfolb
i ißariS ubgioen i Srpffen; men førft tjenoeb 400 Siar
fenere bles ben »eb SSebeté Øoerfcettelfe tilgængelig for
bet uleerbe fjolf.
®ette l;a»be bog allerebe paa ©ajoé
®ib og enbnu tibligere en rig Siteratur i
$æmpe»iferne,
og

ber

fjoié

©tof

£>entet fra 8libberli»et tneb beté ©æber,
fnftoriffe SKinber, og fom i en fortæBenbe f^ornt
beenge ^eltegjerninger, eoentprlige ®ilbragelfer eüer ËIffoBê
Ifanbler. Sigeinbtil Ubgangen af bet 16be Slarlfunbreb bleoe
biéfe 53ifer munbtlig fom ffriftlig forptantebe fra ©lægt tit
©lægt, uben at man befpmrebe fig om at famle og orbne
bem; bet funbe berfor iffe unbgaaeé, at mange git tabt og
enbnu flere bleoe foroanffebe i be ulæfelige Slfffrifter
og
munbtlige £)»erle»eringer, ftoori be gjennem faantange ©tægt
leb fanbteê; ba enbelig ubgao fornæonte 33 e b e l
1591, alt
faa mere enb 100 Siar efter Sogtrpfferfunftené 3nførelfe, et
fpunbrebe SSifer. 3 be forfffeßige Samlinger, ber fenere, og
enbnu i »ore ®age, ere ubfomne, er ber
opbeoaret ialt om
trent 450 af bisfe gamle banfte
33ifer. Slnberê ©ørenfen
SSebel »ar føbt 1542 i SSeite, af Ifoilfen S3p Ijan ftf fit
Ocertro og

»ar

Sifnaon; fom Særer for ben fenere faa Berømte SE t) dj o
23rafie reifte fyan i fin Ungbom ubenfanbé, Bleb fiben fpof
prceft i 5>iibe og gjorbe fig fortjent af Siteraturen Baabe fom
geifttig Sigter, Øfbgranbffer og fpiftorif er ; men ftørft gor
tjenefte inblagbe fjan fig bog oeb be toenbe ooennceonte
SfrBeiber, i fyoiffe fjan titBagegaø göltet en rig Set af bet§
fcebrene 2fro.
3 SDtibten af bet 15be 2farf)unbrebe Bleo 23ogtrt)ffer
fünften opfunben af 3ofjan ©utenBerg i SJÎainj; 1490 fom
©ottfrieb af ©fernen fertil fra 2Beft|5'(jafen og antagbe bet
førfte 23ogtrt)fferi i Kjøbenfjaon, og 1495 Bleo ben førfte banffe
23og trt)ft; bet oar ben banffe SRimfrønife af 23rober
Sfîiefê i ©orø, ber ffaf ocere bøb afferebe 1481; en gcebre»
fanbëijiftorie :paa 23eré, i fjoilfen enljoer af Kongerne, meb et
fiffe SEanfefprog tif 3nbfebning, felo fortcefter om fine 23e
brifter, fin Søb og 23egraoeffe; en ni) og fufbftcenbig Ubgaoe
er 1825 Bfeoen
Beførget af Sfjr. Sötofbedj. ©ottfrieb af
©fernen nbgao enboibere 1506 ben æfbfte ©amfing af be nnber
bßeber Saafeê Dîaon Befjenbte Ørbfprog, ber omtrent fyafo
anbet Slarfjunbrebe fenere ubfom i en nt) og forøget
Ubgaoe
af “peber @t)0, fom SffofBecf) figefebeS Ijar gortjeneften af
1850 at fjaoe beførget trt)ft paani) faramen meb
abffiffige
anbre faabef i fenere ©amfinger fom i golfemunbe
opbe
oarebe Ørbfprog, Safemaaber og 5D7unbf)efb.
£terr SDîiffef,
Prceft tit @t. 2ff6ani Kirfe i Øbenfe, ffreo bernceft tre ftørre
Sigte, 3omfru SOîariœ Sîofettfranbê, ©fabeffen og Øm ÜJien»
nefferneS Seonet, ber ubfont 1514 fort før fyang Søb, fyoé ben
fcerbe Pool SKceff, üîeftor oeb bet 1479 i Jfjøbenfyaon
op
rettebe Unioerfitet;
oar ©ottfrieb af
©fyemeng Efterfølger
og i mange Star ben enefte 23ogtrfyffer fier; af bisfe Sigte
er ber feneft 1859 Beførget en
ni) Ubgaoe af 3-3. 23ranbt,
og §r. SDUffefg aanbefige ©ange feoe enbnu i oor nt)efte

Pfafmebog.

Sfjobenfyatm.

Jtüriiog
$eüeöitütg i âtfü&crêmaalet,
ubgttien af

%• i^jg.
2 öct

Om

gturfits.

tir. 9-10.

Klædningsstofferne

i deres

oprindelige Skikkelse.

I.
Hør og
deres

76

samme

)

75

Hamp
indbyrdes

Anvendelse

77

),

Uld,

store

),

den

Bomuld og Silke finde trods

Forskjellighed
nemlig,

ved

en

og

Spinding

78

den

) og

Vævning at forarbeides 7 9 ) til Tøier. Frembringelsen og
Forædlingen af disse 5 Legemer spiller 80 ) en saa overordentlig vigtig Rolle paa Grund af det uhyre Forbrug,
der er for spundne og vævede
Sager, at det ikke vil
være uden Interesse 81
) berat gjøre dem til Gjenstand for
en nærmere
Betragtning 82 ).
Det er imidlertid meget langt
fra, at Spinderier 78 )
Væverier
stedse eller endogsaa kun i lang Tid have
og
havt
til

en

alle

saa

stor

Betydning,

som

de

nu

have.

Vel har

Tider, siden Menneskeslægten hørte op at klæde
sig i Huder, en utallig Mængde 83 ) Mennesker væretbeskjæftiget med Spinding 7 8 ) og Vævning, men saalænge 84 )
Forholdet imellem den
almindelige Velstand 86 ) og
Prisen paa Produkterne 86
) indskrænkede Forbruget af
saadanne Varer hos Mængden 83 ) til det Allernødvendigste 87 ), og dette paa en Tid, da Industrien endnu

BO
ikke kaldte
vis

8&

) Arbeidere af begge
i

sammen

Resultatet
93

kunde
deles

94

01

store

)

) Klædningsstofferne
Rolle

vigtig

)

som

96

er langt vigtigere
)
temmelig ny i Europa

end

80

)

var

84
) Husflid, saalænge )

92

80

ikke

spille )
Gjenstand for
de

alle

nogen

sær-

Handel

eller

95

Bomuldsfabrikationen

den større Industri.

i Hundrede-

) Kjøn

forstørstedelen

Fabrikker,

af den Enkeltes

89

andre,

80

),

som

nu

igrunden

er

indtil

Begyn31
Aarhundrede, da den opkom ) i
England, en høist ubetydelig Rolle; men fra den Tid er
den i stadig 97 ) Stigen og har udbredt sig til alle Lande.
Priserne dalede bestandig mere og mere, og Forbruget
98
Produk) Forhold.
steg i et endnu langt stærkere
af

delsen

tionen

86

drede

det

Gange

99

man

) lige

17de

95
)
) af Bomuldsvarer

Aarhundrede,
Naar

spillede

og

)

saa

stor

og Prisen

er

som

saaledes

i Midten

20 Gange

omtrent

derfor betænker

100

),

omtrent

af

at

83

paa

det
89

)

samme

hun-

forrige
saa

Tid

lav.
som
101

9 5

)
) Bomuldsvarer ) udbredtes
uhyre Mængde
i Europa, blev Produktionen 86 ) af uldne 102 ), silke og
linnede Varer ikke blot ikke undertrykt 108 ), men var i
stadig, skjøndt langsommere Fremskriden, saa vil man
klart kunne 104 ) indsee, hvor uhyre Forbruget selv af
Nødvendighedsartikler 87 ) kan stige, og hvor dristigt
86
man kan stole paa en forøget Afsætning af et Produkt
),
79
naar man blot sørger for at forringe
) Prisen.
en

saa

Rettelser.
75) Hamp, ifølge Ordets Oprindelse med p istedenfor b, hvilke
Medlyd ofte, naar navnlig den foregaaende Selvlyd har en aaben
Lyd, og Stavelsen udtales kort, lyde ens, t. Ex. Ebbe, at næbbes,
Lab, Krabbe, Krebs og næppe, Lap, Kappe, Laps.
76) deres, 3die Persons personlige Stedord i Fit., Eiefald; det
staaer nemlig istedenfor de 5 forannævnte Stoffer; ikkun i Tiltale,
som 2den Persons personlige Stedord i Enklt., bruges her det store
Begyndelsesbogstav, f. Ex.: »Hvorledes befinder De Dem?«

tvende

I

31
77) Anvendelse er et fra Tydsk afledet Fik.-Nvn., der er
Hjælp af Forstavelsen an og ikke af And.
78) Spinding, et Flk.-Nvn. uden Kjd., ligesom Spinderier,
Intk.-Nvn. i Fit., afledet afUds. at spinde, ved til Stammen spind
dannet ved

at føie

in g

—

eri.

79) forarbeides, Uds. i Lidef.s Nævnemd., afledet ligesom at
forringe ved Forstavelsen for (tydsk: ver), efter hvilken en skjodesløs
Udtale er tilbøjelig til atsloife det følgende r; ligesom Forarbeide,
der

afledet ved Forstavelsen for

er

(tydsk vor).

80) spiller, Nut. af Uds. at spille, der har en ganske anden
Betydning end at spilde (tabe), men en med dette Uds. noget beslægtet Udtale.
81) Interesse, et Flk.-Nvn. af latinsk Oprindelse, sammensat
af Fhld. inter og Uds. esse (at være).
82) Betragtning, Flk.-Nvn., afledet af Uds. at betragte ved
Endetillæget ning; ligesom b og p ombyttes ogsaa ofte feilagtig
Medlydene g og k som Følge af den Lighed, der er i deres Udtale;
man sammenligne saaledes t. Ex. Fragt,
Pagt at fegte, lægge, hugge,
tigge, tygge med Takt, Akt, Pløkke at smække, stikke, tyk.
83) Mængde, Flk.-Nvn., afledet af Tig. mange, hvis Hovedselvlyd ombyttes med den beslægtede æ; det staaer til Udvidelse af det
efterflgd. Nvn.; paa denne Maade kunne undertiden to Nvn. forbindes,
uden

at

det ene,

som

Tilfældet ellers er, hehøver at staae i Eiefld.

84) saalænge, Tids-Brd., af Stammen lang, hvis Selvlyd forandres til det beslægtede æ og ikke til e; i mange Tilfælde er det
ligegyldigt om man vil skrive e eller æ, men hvor det med æ beslægtede a eller aa findes enten i samme Ord eller i Stamord og
Afledningen, er Brugen af e en Feil.
85) Velstand, Flk.-Nvn., hvis første Sammensætning er Brd.
vel, hvorfor Ombytningen af e med æ, saavelsom Indskydningen af
d efter 1,

er urigtig.
86) Produkter, et intk.-Nvn. i Fit., Enklt. Produkt, eller
Product, men aldrig Produgt, da det som Fremmedord, i Lighed

med Produktion

byttes

er

afledet afUds. at

producere og

c

ikkun

om-

med k.

87) Allernødvendigste er et Tig., der her staaer
alene; det er 3die Grad (Superlativ) af Tig. nødvendig,

som

Nvn.,

hvis Ende-

medlyd ligesom i Nødvendigheds artikler maa bibeholdes; 2den Gr.
nødvendigere; 3die Grad kan yderligere forstærkes ved foran at føie
aller,

afledet af al, hvis Medlyd fordobles foran 1.
88) kaldte, Datid af Uds. at kalde, hvis Stammes Endemedlyd ikke maa kastes bort.
89) begge, Tig. til Kjøn, et paapegende Stedord, uden Enklt.,
som kun kan bruges om To.

\

32
90) forstørstedelen, sammensat afFhld. for og størst, der
Tig. i 3die Grad skal ende paa t, samt Flk.-Nvn. Del med det
bestemte Kjd. en bagefter; dog kunne ogsaa disse 3 Ord skrives
hvert for sig.
91) Resultatet, et Intk.-Nv. af fremmed Oprindelse; det bestemte Kjendeord et er føiet til Resultat, hvis Endemedlyd ikke
derfor maa ombyttes med det tilsvarende bløde d.
92) Enkeltes, et Tig., der her staaer som Nvn.; til enkelt er
føiet e, da det bestemte Kjendeord staaer foran, og derefter er Eiefaldets s føiet til; de tvende haarde Medlyd k og t maae ikke foran
det efterflgd. e ombyttes med de tilsvarende bløde g og d.
93) kunde, Nutid kan
kunne, er urigtigt, da Omsagnet i
Forsætningen, indskrænkede, er Datid, jfr. 49 og 55.
94) særdeles er et Brd. til Udvidelse af Tig. vigtig.
95) Romuldsfabrikationen, er ligesom Bomuldsvare et
Flk.-Nvn., dannet ved Hjælp afFlk-Nvn Bomuld, der igjenersammensat af Uld og Bom (det tydske Baum, Træ!); Endemedlyden d
som

—

ikke

maa

udelades, fordi den

i Udtalen sløifes mellem 1 og

s.

96) vigtigere, et Tig. i 2den Grad, der dannes ved at føie
ere til 1ste Gr. vigtig, hvis Endemedlyd maa bibeholdes.
97) stadig, Tig. til Nvn. Stigen, der er Fik., hvorfor Tillægsordet ikke ved Tilføining af t maa sættes i intk.
98) stærkere, Tig. i 2den Grd., dannet ved Tilføining af ere
til 1ste Gr.

stærk, hvis Endemedlyd derfor

bibeholdes.

maa

99) Gange, et Fik. Nvn. i Fit., udvidet ved foranstaaende Talrd.
100) betænker, Nut. af Uds. at betænke, afledet ved Hjælp af
Forstavelsen be af Flk.-Nvn.
æ

men

Tanke, hvis Hovedselvlyd forandrestil

ikke til e.

101 udbredtes, Datid i Lidef. af Uds. at udbrede, hvis Stammes

Endemedlyd

ikke

bortkastes; det

maa

er

sammensat

af Brd. ud

og Uds. at brede.

102) u!dne, Tig.
hvilket
hører

e

foran

hjemme

n

i Stammen

103) undertrykt,
sammensat af Fhid.

104)

til

kunne

af Uds. at ville,

Varer,

kastes bort,

staaer derfor i Fit. ;

da

Uld,

der

maa

den lidef.

følger

Enklt. ulden, i

efter;

e

men

d,

som

derimod ikke bortkastet.

Tlgsmd. afUds.
trykke

at

undertrykke,

under og Uds. at

er

her Nævnrnd., af hvilken der i Forb. med Nut.

er

danaet Fremtiden: vil kunne.

Sjøbcnljatm.
tj

r.

IHrctt k |> a tts
£

i

c

I

e

ê

33

o

,q t

r ti

JFn r 1
ffe

r t.

a

g.

Buttet Stildtøø
til

^eiïebitino

t

Sfto&erSmadet,

ubgibett af

JU ißi’ö
2m

Dm

lurfus.

tkîmingêftoffcrne i
Nerven

ttr. 11.
bercé

oprtitbeltge ©ftffelfe.

II.

h amben, fom Ijabe megen inbbprbeê Sig
to forffjellige planter; be
engelbe Sirebier,
ber i ben naturlige Slilftanb ere
fammenftinebe til brebe
Saanb, labe ftg let abfîilbe beb en frag Sub og banne ba
temmelig lange, glatte Slrebler, ber fim beløbe en ringe
©ammenfnoning for at banne en faft Slraab. hørren bører
oprinbeligen hjemme i SÊgppten, Çamben i Øftinbien. jamben
er bett>beligt ftcergere enb
hørren; og ben npfeelanbffe §ør,
fem i be fenere Sliber i (Snglanb anbbenbeë enbel iftebenfor
Çamb, erbobbelt faa ftærf fom ben egentlige£>ør. Slaar
er fun be fortere, fem
ofteft urete Slrebler af |)ør og Ipamb.
©egge planter beljanïeê omtrent paa en og famme maabe.
porren blomftrer i 14 SDage; 3 Uger efter er ben gjerne
SJÎoben til at ruffeê.
Çamben er en Sßlante meb abffilbte
Çan og ^unblomfter. hanplanterne og hunplanterne maae
bel abffilbeS; bine, ber
gibe ben bebfte tpamb, ere gjerne
SD^obne til hbftning førft i
Sluguft, naar be babe ubftrøet
bereS Slomfterftøb ; bisfe blibe berimob
førft fUfobne 2—4
Uger fenere. Sftaar hanljamben er SJÎoben, bør ben ftraje
ruffeS, ibet man bel boiter fig for tillige at røgge h un
planterne op; obfcetter man berimob hanljambenë Dîuflning,
ïjeb,

ere

cg

Saften af

'

§>unpamPen ogfaa er Stoben, beeidet man, at netop
bebfte tpamb bfieer ftrib cg groe. luftningen beftaaer
i en ØPrøgning af Slanten meb ipaanben; Sorben rpfte«
af, førten tørre« i nogte ©age paa Starfen, og grøet
btieer betpaa ftitbt fra eeb et flag« Sam, poorigjennem ©titfen
trægge«, mebenø grøfabfterne potfe« titbage og rioe« af.
foretager man luftningen fort før grøet er futfomment

tit

ben

Stoben, btieer Saren finere og bebre, men Ørøet buer ba
iffe til Ubfceb og gieer en flettere ©fie, faa at bette iffe
fan betale fig.
Saften tigger unter Sarfen og omgieer
ben inbeenbige træagtige Sjcerne. Sarfen og Sebbet ffutbe
bortffaffe« og ©reolerne abffitbe«, for at hørren etter

par Sttt for flere Star fiben
mefaniffe Stibier, og
forføgt
naenlig eeb ben fenere omtalte Srpbning og ©tætning;
bereeb
men ba ben ©unttni, fom flifter ©aberne fammen,
iffe bortffaffeé, faaer man en ftribere og minbre fin Såre,

Çamben

fan

fpinne«.

Stan

at ubrette Stit bette altene eeb

naar man paa ben fcebeantige Staate begpnner at tøøne
©ummien og fførne ©tengten eeb en ©jæring, Støbningen,
og berpaa fnæffer, brpber, ©tengten og Sarfen i fmaa

enb

©tpffer, fom eeb ©tætningen bortffaffe«, faa at ber
ftaaer anbet titbage enb eeb Çiegting at ffitbe ©aberne

Dm iMober&naalet og

ttor

Literatur,

iffe
ab.

il.

norbiffe ©ungemaat fjernebe fig nu imibtertib mere
fra bet oprinbetige, ber atene paa Sêtanb par
potbt fig uforanbret; og af fetbe ben fælle« norbiffe
©unge ubeiftebe ber fig efterpaanben, paa ©runb af be
potitiffe fforpotb, to forffjettige ©friftfprog, et banff og
©om en gßtge af Saptémen« Snbftpbetfe og
et foenff.
ben fatpotffe Sirfe« Seftræbetfer for at potte Stenigmanb
treetbunben i Ueibenpeb, ubfom be ftefte Søger paa Satin;
bernæft tog ©pbfferiet perpjemme atterebe nu fin Segpnbetfe.
©anmarf« ©ronninger bleee pentebe fra ©pbfftanb og bragte
en Stængte
tpbffe ferrer meb fig, ber i gorbinbetfe meb
Songepufet« tpbffe grænber, be potftenffe ©reeer, m. §1.,
©et

og

mere

35
SOteb ttjbffe Sæber og ttjbff ©fif
coerfoømmebe Sanbet.
inbforjïre»eë faatebeë ogfaa ttjbff Sprog, font herefter Man
bebeé fammen meb fDioberémaatet. gra fjerntliggeube Sprog
fom Satin cg ©ræff er ber ingen gare »eb at optage Ørb
cg Ubtrpf ; ttji £>d or gængfe enb biéfe bli»e, bitte be bog
fjetbent tabe bereé fremtnebe fßreeg; nten fra et faa nær
tiggenbe Sprog fom bet ttjbffe er ber netop paa ©runb af
ben ftorre Sigtjeb nteb Bort SOÎoberêmaal en ftørre gave »eb
at optage Ørb og Ubtrpt; ©»ergangen ffeer faa utnærletigt,
at man titfibft iïfe fan ftjetne bet gremmebe fra bet |>jem
tige, og ba er ber gare iffe blot for Sproget, men for
göltet; ttji be ftaae ba 33egge gare for at tabe bereé Sien
»ommeligtjeb og meb ben fig fet».
Som Spempter paa bestige ufjetbige, ja femme Steber
atbeteS meningétøfe Ømplantninger fra SØtjbff tit ®anff
ffutte »i næ»ne atte Sammenfatninger meb 53om (bet ttjbffe
33aum

Sræ); 23omutb, Somotie o. f. »; Sattetoon
(Sadjetofen), Sfebe (Sdjeibe) »anb, ®ør (®urdj) ffag,
Sop (Sopf) Stat, SDtarf (SDtarft) ffriger, 3fen (@ifen)
o:

fræmmer, Stobrot (Sdjtafroct), ©artner (©arten o: )pa»e),
$tjbffen (^ctuédjen) ftræbe, m. ft.; enboibere en STcængbe
Ørb meb gorfta»etfen for (»er et. »or), an, unb (ent),
»eber (miber) be og ge, fom: forgaae, gorftag, anbetroe,
unbgjætbe, »ebertjæftig, ©efanbt, geraabe, .jpnégeraab o. f. ».,

fom ofteft ere bte»ne tit paa en tanfeløé SRaabe og
tantetøft brugeé ben ®ag i ®ag fom for |junbreber af 2lar
fiben, bet »il fige, ftri»eS og figeS, uben at man gjør fig
nogen Sante om, b»ab bet egentlig er for noget ©atima
ttjiaé, man brætter af fig, ja uben man ofte troer 3tnbet,
enb at bet er atminbetigt gebt ®anft, man tater,
faa
fet gtibe bisfe Ørb o»er Sungen
i fOtobfætning tit ta
tinffe græfte og franfte Ørb, fom: princip, Srianget, f»a
brat, SBataitte, 53ataitton, (SpercitS, Sommune, Stjermo
meter, Statéraab o. f. »., ber trobé bereé atminbetige 33rug
og Uunboærtigtjeb for Sproget atbrig »ilte mifte bereé frem
mebe f|3ræg etter funne tomme tit at gaae og gjeetbe for
ber

—

—

36

Orb.
®et er imibtertib
en
Srøft, at
faa fpenfeenbe baabe i forrige og nœftforrige Star»
bunbrebe flofa bœrre tit meb ©progfagen enb paa bor Sib;
mange ægte banfïe Orb, t. Qsy. : (Stffob, Sœnfe, ttjft, at pppt,
fom ingen SDanfï nuomftunber eit tage t 33etœnfning at
bebfjenbe fig, bare bengang gaaebe atbeteê af S3rug etter
ombtjttebe meb ttjbffe£)rb, fom Sjcebe (Slette), Slagte (Slaget)
©om @r. paa ttjbffe Orb, ber i be
for Sænfe, ©øm.
Star
ere
blebne ombtyttebe meb banffe og nit
atterfenefte
be for faa Star ftben bare ene
rnebenê
nceften albrig t)øreé,
bi
ncebne
©eburtêbag for fføbfetébag, Steg»
brugelige, ffutte
tjbibt for Stlj^bibt, Sinberputber for Sørnef'ittber, $o}>fa»
tat for fpobebfatat.
ffremfor alle anbre Silber maa et
©prog bog foretræffe fine egne; ere be enb t Pibernes Søb
faftebe tit, faa at bereé Seie er banffefigt at finbe, tigge be
bog (angt nærmere enb be fremmebe, og bet lønner Umagen
at ofjføge be tjjemtige Sitberë Ubfpring fremfor at øfe af
noget anbet SSætb; bet bære fig nof faa rigt og ftart, faa
fttjber bet bog af en fremmeb fforbbunb, Ijbié SJiatm og Sraft
iffe er ben, ber giber SDïoberêmaatet betë Gsienbommeligffeb.
©aatebeé ftob bet attfaa tit meb Siteraturen beb Ub»
gangen af bet 15be Startjunbrebe, om bi oberfiobebet t bette

birfetig banffe
bet

i

Sibêrum fnnne täte om nogen Siteratur t SJÎoberSmaafet;
SSibenffaberne fjotfct fig nemtig ubetuffenbe tit Satin, og iffun
nogle ©maaffrifter for SJlenigmanb, StnbagtsBøger og best.,
i ißrofa fom paa Seré, men forftørftebefen
af ringe Særb,
Blebe ffrebne f>aa Sfïoberêmaatet.
,®et retigiøfe Sib, ber
baagnebe beb SîeformationenS Smbføretfe i Oanmarf, bragte
ogfaa Sib i Siteraturen, ibet Stfriftiern fßeberfen, meb flere
geifttige fforfattere og -)3fatmebigtere beb bercg Strbeiber
fietbigt inbbirfebe paa SJloberëmaatet, ber paanfy, ibetminbfte
for en Sib, fom til fpøiborbS t fit eget fpué.
—

Äjobenfjatm.
(Cilt.

#tertt
£ I) i

e

ï

e ê

k

$ o n s Jforlag

SBogtrtjfïeri.

(

mmm

Doupi åtiklioø
til

^eileîuttno

i

SWoberømanlet,

ubgtDen af

ål- $crø.
2“ iutrfus.

Om

itf. 12.

Klædningsstofferne

i deres

oprindelige Skikkelse.

II.
Hørren og Hampen, som have
megen indbyrdes
Lighed, ere Basten af to forskjeliige Planter; de enkelte 105 ) Trevler, der i den
naturlige Tilstand ere
sammenklinede til brede Baand, lade sig let adskille 100
)
ved en svag Lud og danne da

Trevler,
at

danne

der

kun

fast

behøve

en

temmelig lange, glatte
ringe Sammensnoning for

Traad.
Hørren hører
oprindeligen
hjemme i Ægypten, Hampen 75 ) i Ostindien. Hampen 75 )
er
betydeligt stærkere 98 ) end Hørren; og den nyseelandske
Hør, som i de senere Tider i England anvendes 107
)
endel istedenfor Hamp 7 5
), er dobbelt saa stærk som den
Blaar er kun de
egentlige Hør.
kortere, som oftest
uredte 108 ) Trevler af Hør og
Hamp 75 ). Begge Planter
behandles

en

109

) omtrent paa en og samme Maade 110
).
Hørren blomstrer i 14
Dage; 3 Uger efter er den gjerne
111
moden
) til at ruskes. Hampen 75 ) er en Plante med
adskilte 106 ) Han- og Hunblomster.
Hanplanterne og
Hunplanterne maa vel adskilles 106 ); hine, der give den
bedste Hamp 75 ) ere gjerne modne 111 til
)
Høstning først

38
i

August,

naar

de

deres

udstrøet

have

Blomsterstøv,

111

) 2—4 Uger
disse blive derimod først modne
111
7 3
Naar Hanhampen
), bør den strax
) er moden

senere.

ruskes,

57

) Hunsig 112 ) for tillige at rykke
76
114
) man derimod Hanhampens )
planterne op; opsætter
111
76
be),
Ruskning, til Hunhampen ) ogsaa er moden

idet

vel vogter

man

virker man, at netop den bedste
Ruskningen bestaaer i
og grov.
Planten med

Hamp
en

76

bliver

)

Oprykning

strid

116

) af

tørres i

Haanden; Jorden rystes af, Hørren

106

skilt
)
nogle Dage paa Marken, og Frøet bliver derpaa
113
),
fra ved et Slags 11 °) Kam, hvorigjennem Stilken trækkes
12
117
medens Frøkapslerne
) holdes ) tilbage og rives af.

Foretager
ment
men

118

)

kort

Ruskningen

man

modent

119

før

bliver Varen

),

Frøet

er

finere

fuldkornog

bedre,

Frøet duer da ikke til Udsæd og giver en siettere
Basten ligger
at dette ikke kan betale sig.
saa
'

Olie,

under

Barken

og

indvendige

den

omgiver

træagtige

1 23
Barken og Veddet skulle
) bortskaffes og Trev75
106
eller
Hampen ) ‘kan
lerne adskilles
), for at Hørren
124
78
siden
forsøgt at
) for flere Aar
). Man har alt

Kjærne.
spindes

udrette alt 126 ) dette alene

navnlig
men

ved den

da den

12

°)

ved mekaniske

omtalte

senere

Brydning

Gummi, som klistrer
bortskaffes, faaer man

121

og

Midler, og
Skætning;

) Taverne sammen,

stridere og mindre
den
Maade besædvanlige
paa
Vare,
122
41
skørne
at
Gummien
løsne
) ved
Stænglen
og
gynder )
derved ikke
fin

en

end

naar

man

Gjæring, Rødningen,
122

) og Barken i

Stænglen
ningen bortskaffes,

en

saa

og

at der

end ved Hegling at skille

derpaa knækker, bryder,
Stykker, som ved Skætikke staaer andet tilbage

smaa

106

) Taverne ad.

Rettelser.
105) enkelte, Tig.

til FIt.-Nvn.

efter i Tal ved at tilføie e,

jfr. 92)

Trevler,

som

det rotter sig

39

106) adskille,

et Uds. i

ad; Stammen adskil,

Nævnemaaden,

sammensat med Khld.

hvis

Endemedlyd fordobles foran det eflerfølgende é; men i ingen Tider eller beslægtede Ord, som: adskilt,
uadskillelige osv., maa der indskydes noget d.
107) anvendes er Nutid i Lidef., Omsagnet i den relative
Sætning til Grundordet som; det er af samme Stamme som Nvn.
Anvendelse, jfr. 77)
108) uredte Tig. til Flt.-Nvn. Trevler, afledet af den lidef.
Tlgsmaade af Uds. at rede, hvis Stammes Endemedlyd maa bibcholdes, ved Forstavelsen u.
109) behandles, Nutid i Lidef. af Uds. at behandle, efter tydsk

Mynster

afledet af at handle ved Forstavelsen be.
Maade er et Flk.-Nvn.

110)
111)
delse

moden

med

et

er

Kopula:

Tig.

er, det

og danner

som
Omsagnsord, i Forbinsamlede Omsagn til Grundordet den;

Fit. modne.

112) vogter sig, Nutid af det tilbagevirkende Uds.

at

vogte

sig, Omsagnet i Sætningen til Grundordet man.
113) trækkes, Nutid i Lidef. af Uds. at trække, jfr. 40)
114) opsætter af Uds. at sætte, hvis Hovedselvlyd er æ, da
den i Datid ombyttes med a; Nutid af Uds. at
opsætte, sammensat
med Brd. op, jtr. 3) og 26); Omsagnet i
Sætningen, hvori Grundordet er man, Gjenstand: Ruskning.
115) Oprykning er et Flk.-Nvn. afledet af Uds. at oprykke,
jfr. 57) og 114).
116) Slags, et Intk.-Nvn., som i Lighed med Retls. 83 umiddelbart

uden at sættes

og

i

Eiefald forbindes

med

det

efterfølgende

Flk.-Nvn. Kam.

117) Frøkapslerne,
deord,

sammensat

hvilket

e

af

Flk.-Nvn. i Fit. med det bestemte KjenFrø og Flk.-Nvn.
Kapsel, i

Intk.-Nvn.

bortkastes foran 1, da et nyt

e

ved Flertalsdannelsen føies

til efter 1.

118) fuldkomment
det

efterfølgende Tig.;
Endemedlyd ikke maa
119) modent
det

som

et

Brd.,

der

første Del

er

staaer

til

Udvidelse

Tillægsordet fuld,

af

hvis

kastes bort.
et

er

Omsagnsord

er

Ordets

Tillægsord,

der

i

skal

Sætningen skal rette sig
Intk.-Nvn. Frøet, jfr. 111).
120) alene er et Brd., i hvilket 1 ikke som

staae i

efter

Intk., da
Grundordet,

i allerede maa

fordobles.

121)

klistrer

nyt

e

bagefter,

Nutid

er

Nvn. hedder Klister,

men

derfor at

e

af Uds. at

falder bort

klist/e.

klistre; det tilsvarende
fortin r, naar der kommer

40
122) Stænglen
ord;

e

er

kastet

er

bort

Flk.-Nvn.

et

foran

i

1

bagefter; da Ordet er afledet af
lyden være æ og ikke e.
123) skulle er Nutid i Fit.,

med

Stængel,

Flk.-Nvn.

det
da

bestemte
et

nyt

Stang,

maa

e

Kjendekommer

Hovedselv-

da der er to Grundord, Barken og
Veddet; i Forbindelse med den efterflg. Nævnemaade dannes FremDa Omsagnet i Eftersætningen, kan spindes, er Nut., bliver
tid.

Brugen

af skulde, der

124)

125) alt, et
som Nvn.,

Datid,

er

en

Feil.

Brd., ikke at forvexle med
ubestemt Std. i Intk., der kun, naar det

alt el. allerede

er

et

staaer

Begyndelsesbogstav; her
staaer det derimod til Udvidelse af det efterfølgende paapegende
Std., som der ei heller er nogen Nødvendighed for at skrive med
stort Begyndelsesbogstav.

alene,

kan

med

skrives

stort

De otte Bogstaver, som nu næsten ere fuldendte,
Ordbogen, udgjøre omtrent Halvdelen af denne, og er
det saaledes at haabe, at den i Løbet af næste Aar vil

i

kunne sluttes.

For at fremme dette Arbeide

saa

meget

forøget Udgift for Subskrimuligt,
vi,
i
med
Lighed
Stilebogens Nr. 7—10 leilighedsbenterne,
vis lade udkomme 1 Osidige Dobbeltnummere, der indeholde 4 Sider Ordbog mere, end der findes i to enkelte
nden

skulle

som

Nummere.
Som

den

tilbageværende Del af Sproglæren fuldstændigt
gjennemgaaet, vil i Løbet af samme
Tid det Omrids blive sluttet, som vi have begyndt at
give af Literaturhistorien. Et fra flere Sider udtalt Ønske
om
Veiledning med Hensyn til Brevformen skulle vi
gjerne imødekomme, hvorfor der efter Nvtaar, naar
Pladsen tillader det, i Stilebogen vil blive optaget Forretningsbreve.
vil

blive

Âjabettïiatm.
(iCjlt. i>hrn
X Ij

t e

I

e

k
é

#ett8 Inrlag.

53ogtvtyfferi.
i

Ban|lt j&Utbog
til

SBeilebniitø i ^fobersmaald,
ubgittui af

ål. ferfi.
2iet

fiurfus.

£)tn f lœbniitgêfloffcrne

îtr. 13.
t

bercé

opttnbdtgc ©fiffdfe.

III.

Støbningen foretages enten fimpettfyen »eb at tabe ©teng
tjentigge paa en ftuppet §tger, SDugrøbningen, ubfabte for
SBeirliget, inbtit ben afoeytenbe Øugtifyeb og Slprfe efter
2—8 Ugerø fortøb fyar beehrtet be goran bringer, fom man
terne

ønfler; etter man nebfænfer ben ene SBunfe ocenpaa ben anben
SBanb, 33anbrøbningen, inbtit ©ummien er fortceret; ofte
bruger man ogfaa en btanneb Støbning, ibet man begpnner
meb en 33anbrøbning, og, naar benne er
fyalot futenbt, tager
i

©tengterne op og enber meb en SDugrøbning. £>e røbbebe
©tengter btioe tørrebe i ©oten etter »eb Oonoarme for at
bli»e ftøre, og berneeft Btioe be 2 gange unnerf'aftebe
SSrpb
ningen, ogfaa tatteb Sragningen, fom gaaer ub paa at gioe
©tengterne en ftor SJtcengbe ffarpe S3øininger, pooroeb SSarfen
og SSebbet BræggeS i mange ©maaftpffer, mebené Staren for
Btioer tyet; tit Stepftagerarbeibe Btioer
jamben unnertibeu meb
fingrene fîrcetbet af be tpffe ©tengter, faa at ber ingen
S3rpbning finber fteb. Stterebe »eb at rpfte STaeerne fatter
bet mefte af ©arten og
faagobtfom at ©ebbet bovt; men ba
ingen af biéfe faafatte ©tæber maa fycenge »eb, btioer tpørren
ffraüet ren meb en Snio fra SJÎibten ub imob begge (Snber,
etter, fom bet efter ben beroeb futgte noget forfffettige gran

42

gangêmaabe fatte«, ribbet etter ffcettet, foungen. jamben
btiüer fjetbent ffcettet, i bet fteb ftam^et flere Stimer igjert
nem, t^elft i en orbenttig ©tambetnølte; ogfaa hørren ftamper
man unnertiben for at giøre ben bløbere, og bet enten for
etter efter ©rebningen, ja ofte efter ben førfte etter anben
hegling. heglingen gaaer ub f>aa at abffitbe tjber enfett af
be fammenftinebe Staoer fra Ijinanben; ben foretaget to gange,
førft paa gröbere, fiben paa finere Regler, og Beftaaer i at
ftaae et ©uubt tpør etter ÇamB neb imob en SDîcengbe fpibfe,
opretftaaenbe ©taattænber, fom trenge inb i Staberne og
ftcegge bisfe paatang«, naar SBunbet trægge« ub. SDe tortere
og urete Staber Btibe fibbenbe i tpegtetænberne; be funbe
trægge« nb og ^egteS bibere. SOÎeb jamben, fom fra førft
af er tængere enb Jpørren, fan bette enbitu forfatte« nogte
gange, faa at man fan faae 4—5 dummere tagtet Çamb af
forffjettig Sængbe og berfor ogfaa af forffjeftig ©ærbi. §)bab
ber titfift Btiber i Staberne fatte« ©taar; men feto af bem
føger man at trcegge be tængere Staber ub, ber ba fatte«
tange ©taar tit gorffjet fra be meget flettere og norbenttige
©if man benptte
forte ©taar, ber tage« oben ub af tpegten.
tit
maa man før etter efter ben
bet
®arn,
atterfinefte
tpørren
førfte hegling fyætbe en faagenbe 8ub paa ben, og efter 24
Stimer« forløb tage ben ub, ffplbe ben af og tørre ben;
men faa fint ®arn er ber imibtertib meget (ibt ©rug for, ba
bet paa ©runb af ben ftore SØicengbe ©taar, fom hørren
efter en faaban Ubtubning giber, er færbete« ®prt.

Ont SDîoberéntnnlct og

nor

Stferofitr,

m.

(Stjriftiern ©eberfeit er fobt i ©oenbborg 1480, bar
§i(foriograf tjo« Sfyriftian ben 2ben, tjbern tjan fulgte i
Sanbftpgtigfyeb; tjan antog ben tuttjerffe Sære og bar en af
ben« barmefte Stittjcengere.
©aa fine Ubentanbëreifer opïjotbt
en
i
Stib
tjbor
tjan, font bi obenfor tjabe
©ari«,
pan ftg
Sronifc
paa Satin; af benne, ber 1575
feet, ubgab ©ayo«

43
£ïet>

oöerfat afSSebeï, Ïjar9î,$.@. ©runbtbig 1818—22
Beførget en nt) og ubmærfet Oberfættetfe.
Romben flere
anbre latinffe SBcerfer, ber iffe bebfomme o§ ^er, og
Ijooraf
bi tun ffttlle næbne kommentarer tit fßeber Saaleê Orb
ffrog, ïfar ©B r bPeberfen ubgibet forfïjettige SïrBetber t
SRoberSmaalet, af ftbilfe fian l;ar gjort fig Ijøtt fortjent beb
ben gormfulbenbttjeb, ber ubmœrfer alle fand ©frifter frem
for nogen anben famtibig forfatters 5lrBeibe. |)an Bear
Betbebe faalebeë be Befjenbte krønifer om karl ïftagnuë
og
følger ®anffe, ber enbnu er en tjnbet folîelfeêning ; enb
bibere ffreb Ban faa ®anjf, foruben enbel meralffe ©maa
ffrifter og Særebøger, fin 3ertegnêpoftiI og oberfatte ®abibS
fPfalmer, font ben ïutïjerffe fßrceft ffrant? Söormorbfen, fenere
SBtfïoj), tibligere B<bbe leberet Oberfcettelfe af, fatnt bet nt)
Oeftament 1529, fom tibligere Babbe bœret oberfat af 23or
germefter i fDîalmb |janê SDfiffelfen, ber ligelebeê B aB Be
fulgt C£î)rifttart b. 2ben i SanbflfgtigBeb ; og enbelig oberfatte
©Br. fßeterfen ©B r Mi an Ben 3bieS SSibel, ber ubfom 1550.
fpan ffal unber ŒB"rifttart ben 3bie Babe faaet fßrceftefalb (ka
nonifat i Sunb), efter ïlnbreê 9Jtening bære bøb unber trange
kaar i .Çufet B®§ e« ©lægtning 1554.
fpanë ®aufen f. i gtjen 1494 bar ben lutBerffe SæreS
ibrigfte jÇorfœmfer og bøbe fom 95iffof i fRifie 1561. £>an
ffreb ogfaa paa ®)anff en fßoftil og flere gubelige ÜirBeiber,
famt oberfatte be fem SDfofeBøger. goruben abffiUige fßfalnter
ffreb Ban tillige en berfificeret fßarobi om ©anbBebé Sanb
flpgtigBeb ; men B a né ©frog ftob langt tilbage for ©B r
1569 ubgab kræften fianS ®B°mæfen faa
fßeberfenS.
Oaufenë Opforbring en autoriferetfpfalmebog. fpanë ®B°ntæfen
bar f. 1532, Bleb fReftor ifRibe og fenere fßrobft beb frnefirfe i
kjøBenfabn, bøb 1573; 6an§ ©B r ^ en fen [StBen] f. 1544,
fReftor i fjelfingør og fenere ffræft i SRalmø; ©øren kjær, bøb
1582 fom Sorgermefter i kolbing; “f3eber ^egelunb, bøb
1654 fom 93iffop i fin jføbebf SRiBe, bare ben ®ib§ Be
fjenbtefte fßfalmebigtere, og fpegelunb ffreb beéuben fey til
bels oberfatte BiBelffe komebier; |jieronimué Quftefen SRanct)
-

44

font ^3rceft i 93iborg, traabte i tjans gobfpor og
førfte originale bramatiffe forfatter ; tjan ffreo
be bibelffe Somebier: ©alcmoné fpljlbing, ©amfonS fÇœngfeï
og fÇoKeïotrtebien karrig fftibbing, famt Sigtningen „guglebife".
3 bet fjer tilenbebragte 2larl)Uttbrebe bare be Slrbeiber,
ber bebfomme Sigtefunften, fom bet bit feeé af goranftaaenbe,
nceften forfoinbenbe, og naar bi tf abe mebbett, Ifbilfe f)i
ftoriffe og tljeologiffe IBœrfer, ber i benne ben banffe Siteraturé førfte ißeriobe ubfom paa Sanff, er bet ffeet for
Ubbiflingené ©fpfb af bet Sfterfølgenbe, for at bet fan
feeé, Ifborlebeê ben banffe Siteratur er ffabt, Ifborntange
©tabier ben tjar maattet gfennemgaae for at fomme faabibt.
3 bet føtgenbe ülarfmnbrebe ffjœnfebeê bel ei jetter Sigte»
fünften ftor Opmcerffomfyeb; men ben tibtigere omtalte lieber
ißeberfen ©pb, føbt 1631 i Sirfefpb beb fRoeéfilbe, fra
fjbié ©fole fjan 1653 bimitterebeé tit Sjøbenlfabné Unioer
fitet, üîeftor i Dîeftbeb 1658, ißrceft i fpelfteb 1664, bøb
ben 18be februar 1702; Srif tßontof)f»iban føbt i gpen
1616, bøb fom 23iffop i Sronblfjem 1678; fpenrif ®erner
(1629—1700), ©øren tßobelfen (1594—1668) m. gi. inb»
tagbe fig beb grunbige ©tubier i bet banffe ©prog, Ifbori
be ubgabe be førfte Særebøger, flore gortjenefter af DJtoberé
maalet og forberebebe faalebeé ®igtefunften, ber bog ogfaa
i bette Sibérnm fanbt flere Surfere, fjboribtanbt fom San»
marfé førfte Sigter af 23etpbenljeb maa ncebneé Stnberé
(SInbreaé GEfyriftopljer) Slrrebo, ber tog fit 3fabn efter
$@røfjøbittg, fjbor Ifan bar føbt ben 2ben 3anuar 1587.
€>nn tog SDfagiftergraben beb Sjøbenljabné Uniberfitet 1610,
bteb førft ©lotépræft i greberiféborg, 1616 ©ogneprceft til
Nicolai Sirfe i Sjøbenfmbn, 33iffop i Sronbfijem 1617,
fra fybilfet Émbebe Ifan fenere paa en fperrebag i SSergeu
bteb bømt for letfinbtge Ubtaletfer og ufæbelig tßanbel.
bøb 1607
er

®anmarfé

fifobenljatm.
(fiyfjr. jMtrtt
£ Ij i

e

(

e ê

k

ÿaitB larlag.

SBogtrgfferi.

I

Dau|U isttlclioø
til

$eUc&niitø

i

Wfoticrømaalet,

ufagtoett af

&■ icrg.
2 iet

Om

^urfus.

Itr. 14.

Klædningsstofferne

i deres

oprindelige

Skikkelse.

III.

lade

Rødningen foretages
Stænglerne 122 ) henligge

Dugrødningen,
vexlende
Forløb

Fugtighed

127

ønsker;

har

)

eller

den anden i

fortæret;

denne

125

124

)

for

simpelthen

en

paa

er

ved

123

indtil

at

) Ager,

den af-

126
og Tørke
) efter 2—8 Ugers
bevirket de Forandringer, som man

man

)

nedsænker den

bruger

man

begynder

man

stubbet

Veirliget,

ene

Vand, Vandrødningen,

ofte

ning, idet
naar

udsatte

enten

41

ogsaa

) med

halvt fuldendt

129

Bunke

indtil

en

ovenpaa
Gummien er

blandet

128

) Rød-

Vandrødning,

en

), tager Stænglerne

og,
122

)

op og ender med en Dugrødning.
De røddede Stæng1er 122 ) blive tørrede i Solen eller ved Ovnvarme for at
blive skøre, og dernæst blive de 2
Gange") underkastede 13 °) Brydningen, ogsaa kaldet 130 )
som

Bragningen,

gaaer ud paa

at

give Stænglerne

122

)

en

stor

Mængde

skarpe Bøininger, hvorved
i mange

Barken og Veddet brækkes 138 )
medens Taven forbliver hel; til

Smaastykker,
Rebslagerarbeide 131 ) bliver Hampen

75

) undertiden

132

)

46
med

Fingrene

skrællet

133

)

af

de

tykke Stængler

122

),
136
)
ingen Brydning
).
ved at ryste Taverne falder 16 ) det meste af Barken og
saagodtsom alt 139 ) Veddet bort; men da ingen af disse
saakaldte 187 ) Skæver maa hænge ved, bliver Hørren
saa

finder Sted

at der

13 4

Allerede

skrabet 140 )

ren med en Kniv fra Midten ud imod begge
Ender, eller, som det efter den derved fulgte noget for1 3 7
skjellige Fremgangsmaade kaldes
), ribbet eller skættet,
76
svungen.
Hampen ) bliver sjeldent skættet, i det
Sted 134 ) stampet flere Timer igjennem, helst i en or141
dentlig Stampemølle
); ogsaa Hørren stamper man
132
for
at
undertiden
)
gjøre den blødere, og det enten
før eller efter Brydningen, ja ofte efter den første eller
anden Hegling.
Heglingen gaaer ud paa at adskille 106 )
hver enkelt af de sammenklinede Taver fra hinanden;

den foretages to Gange 90 ), først paa grovere, siden
paa finere Hegler, og bestaaer i at slaae et Bundt Hør
76

Hamp ) ned imod en Mængde spidse, opretstaaende Staaltænder, som trænge 142 ) ind i Taverne og
flække 143 ) disse paalangs, naar Bundtet 144 ) trækkes 145 )
eller

ud.
i

De

kortere

og

uredte

108

) Taver blive

146

siddende

Hegletænderne; de kunne
) trækkes 145 ) ud og hegles
75
videre.
Med Hampen
), som fra først af er længere
end Hørren,
kan dette
endnu
fortsættes 51 )
nogle
90
Gange ) saa at man kan faae 4—5 Nummere heglet
75
Hamp ) af forskjellig Længde og derfor ogsaa af forskjellig Værdi. Hvad der tilsidst 147 ) bliver i Taverne kaldes 13 7 ) Blaar; men selv af dem søger man at trække 145
)
de længere Taver ud, der da kaldes 137 ) lange Blaar til
Forskjel fra de meget siettere og uordentlige korte
Vil man benytte
Blaar, der tages oven ud af Heglen.
Hørren til det allerfineste Garn, maa man før eller efter
den første Hegling hælde en kogende 148 ) Lud paa den, og
efter 24 Timers Forløb 127 ) tage den ud, skylle 149 ) den af
og tørre den; men saa fint Garn er der imidlertid meget

I

47
lidt Brug for, da det
paa Grund af den store Mængde
Blaar, som Hørren efter en saadan Udludning giver, er
særdeles dyrt 150 ).

Rettelser.
123) stubbet er et Tig. til Flk.-Nvn. Ager, afledet
Stub, hvis Endemedlyd fordobles foran det efterfl. e.

af

en

124) udsatte er den lidef. Tlgsmaade i Flertal af Uds. at
udsætte, jeg udsætter, udsatte, udsat, i hvilket Stammens
Endemedlyd t fordobles; det staaer her i Hosstilling til Fit.-Nvn.

Stænglerne; hvorefter

det skal rette

125) Fugtighed, et Flk.-Nvn.,
Endemedlyd maa bibeholdes.
126) Tørke
ikke

maa

et

er

sig

i Tal.

afledet af

Flk.-Nvn., afledet

af

Tig. fugtig,

Tig. tor,

hvis

forandres til y.

127) Forløb

er

128) blandet
den lidef.

Tlgsmd.

hvis

Selvlyd

et Intk.-Nvn.
et

er

til

Tig.

Flk.-Nvn.

af Uds. at blande.

129) fuldendt er den lidef. Tlgsmd.
Tig. fuld.

Rødning, oprindelig
af Uds.

at

fuldende,

sammentat med

130) underkastede

underkaste,
med

den

er

lidef.

Tlgsmd. i Fit. af Uds. at
under; i Forbindelse

sammensat med Forholdsordet

Udsagnsordet

at blive er her

underkastede, Omsagn

til

dannet Nutid i Lideform blive

Grundordet

Enkelttal

de;

bliver

underkastet.

131)

Rebslagerarbeide

Nvn. Arbeide

og

er et
Flk.-Nvn.,
Rebslager, der

sammensat af Intk.-

Brd., sammensat
Kjd., jfr. 130).

af Fhld. under og

Flk.-Nvn.

afledet af Intk.-

er

Nvn. Reb.

132) undertiden

et

er

Nvn. Tid med det bestemte

133) skrællet
at skrælle,

er

ordet

foran

den
hvis

lideformede

af

Udsagns-

Stammes

er

fordoblet

Tillægsmaade
Endemedlyd 1

e.

134) Sted

er

et

Intk.-Nvn.,

i ældre Tider

istedenfor, ingensteds, nogensteds,

Fik.,

som

hvilke

i Sammens,

Former

endnu

bruges.

135) allerede

er

et

Rrd., afledet

fordobles foran e, jfr. 120).

af

Tig. al,

hvis

Endemedlyd

48

136)

kaldet

den

er

lidef.

Tlgsmd.

af Uds. at

kalde,

dannet

Endemedlyd ikke maa
smelte sammen med den foranstaaende Medlyd 1, jfr. 15) og 137).
137) saakaldte staaer som Tillægsord til Skæver og er
afledet af Uds. at kalde, hvis Stammes Endemedlyd d skal bibeholdes i den lidef. Tiliægsmaade kaldte, jfr. 88) og 136).
ved

Tilføining af

138)
sagn i

et til Stammen kald, hvis

brækkes

Sætningen

139)

alt

Nvn. Veddet,

er

er

Nutid i Lideform

af

Uds.

brække, Om-

at

til Grundordene Barken og Veddet.

ubestemt Std.,

et

som

der

det derfor skal rette

staaer

sig

Tig. til Intk.Kjøn ved at til-

som

efter i

føie t.

140) skrabet

er

den lidef.

Tlgsmd. af Uds.

Endemedlyd ikke maa ombyttes
skødesløs Udtale er tilbøielig til.
141) Stampemølle er et Flk.-Nvn.,

Stammes

i Forveien nævnte Uds. at

142) trænge
a

og ikke

e

er

med v,

at

skrabe,

saaledes

hvis

som

en

sammensat med det kort

stampe.

Nutid i Fit. og

maa

skrives med æ, da der

er

i Stammen.

flække er Nutid i Fit., og ligesom trænge Omsagn iden
Sætning; med Hensyn til den feilagtige Ombytning af k med
g, jfr. 138) m. ft. Rettelser.
144) Bundtet er et Intetkjøn-Navneord med det bestemte
Kjendeord et bagefter Bundt, hvis Endemedlyd t maa bibeholdes.
145) trækkes er Nutid i Lidef. af Uds. at trække, jfr. 143).
146) kunne er Nutid, og Fit., da det som Omsagn i Sætningen
retter sig efter Grundordet de.
147) ti Isids t er et Brd., afledet af siden, hvorfor d maa bi-

143)

relative

beholdes.

148) kogende er Tig. til Lud, egentlig den handlef. Tillægskoge.
149) skylle er et Uds. i Nævnemaaden, hvis Betydning er
helt forskjellig fra Udsagnsordet at skylde, der er afledet af Fik.Nvn. en Skyld.
150) dyrt er et Tlgsrd. i Intk., der staaer som Omsagnsord
i Sætningen: da det er særdeles dyrt, hvis Grundord er 3die
Persons personlige Stedord det, der staaer istedenfor fint Garn.
maade af Uds. at

Sjøbettljaim.
(Plir. jHtttt k #øns jForlag.
£ï)ieïeê 33ogtrt>fferi.

Buu|lt Jtilelioø
tit

$eileimitto

i

ätfo&erSmadet,

ubgtben af

f erg.
2 Éet $urfuø.

£)m

tlæbntngéj’tofferne i
Ulben

er

tit

en

Jtr. 15.

bere^

oprtnbcltge ©îiffelfc.

IV.

©runbpaarene paa gaaret, ber pabe ub
sigtet fig
Utbpeté. ‘ißaa ißattebprerneö Segemer maa
ber nemtig abfïitfceë to ftagé
§aar, be glatte, ftribe ©tit
ïet£;aar nemtig, etter ©tafter, fom hattemagerne fatte bem,
og be imettem bem boffenbe finere, frufebe ©runbpaar.
ißaa biêfe ©pr, fom ©binet og ißinbfbinet, ere ©runb
paarene tit&agetrænfte, ©tiffetpaarene pabe faaet oserpaanb
og ere ubbigtebe tit ©ørfter; paa anbre, fom be forcebtebe
gaar og ©pi&etgeberne, er bet berimob ©tiffetpaarene, fom
ere btebne
tit&agetrcenfte af ©runbpaarene. h°S be ftefte
©prearter, t.
hårene og be iffe forcebtebe gaar, finbeS
©egge ftagë h«^ forenebe, og man finber berfor i flere
ftagë, fom i ben grobe iëtanffe, inbtannet gtatte, ftribe haao,
ber føre Sîabn fnart af
©itfepaar, fnart af h unbe P aar
gaarerneø Utb er meget forffjettig i henfeenbe tit fÇiitpeb,
©tøbpeb, 8ængbe og ©tprfe, iffe Mot efter be forffjettige
Pîacer, pbortit ©prêt pøre, men ogfaa efter betö Sttber,
Sjøn, ©unpeb og Oebemaabe, og efter ©iben, paa pbitfen
bet er fli6f>et, famt efter bet ©teb paa
kroppen, psor ben
boffer. ©e fRacer, fom gibe meft Sjøb og SJÎcetf, gibe i
>

50

©egten minbft
er

Utb.

3 be barme etter meget fotte Sanbe

gaarerneë Utb font ofteft grob,

tottere

t

Sanbe ubbifteë ben berimob

ben

temtyererebe 3oneë

bebft ;

beb

©r'œSning

febe (Snge btiber ben tang, tyaa Serbunb Btøb, tyaa
Sammeutb er meget
Sribtbunb berimob tyaarb og ftœrf.
btøb, fin og tet fittetig; Utben af garnie gaar atter minbre
gob og minbre rigelig erib af be tyngre. ©îoberfaar gibe
iffe megen Utb, og ben er gjerne finere, btøbere og fbagere
enb ben, man faaer af ©æbere og ©eber; gaareb flat
bcere funt for at gibe gob Utb.
3o oftere man ftibber
et gaar, befto tortere en Utb giber bet naturtigoiS, men
befto ftørre en SOÎcengbe faaer man attigebet, efterfom Utben
ba bolfer befto hurtigere; for at faae ret tang Samutb,
ftibber man berfor unnertiben fun gaareb een Oang tyber
anbet 2tar, mebené man i 2Itminbetigtyeb tyteier at ttibbe
bet en etter to gange om 'lareb, mibt tyaa Sommeren
nemtig, etter beb ©intfe, ©interutb, og ©îiffetêbag, Som»
merutb; ©interutben, fom ogfaa fattes Saab, er tortere og
mere uren enb Sommerittben.
Sit glatte utbne Stater, fom
üDîerino og ©ombafin, bor Utben ibetminbfte tyotte 8 Som»
mer i Sængben; tit
©aSmagergarn ibetminbfte 4 Sommer,
unber
een
Somme
bør Utben itfe bære, tybis ben ftat
og
farteë.
©eb Slibningen btiber Utben unnertiben forteret
tyeta gaareb, faa at ben bebfte Utb tages fra ©tyffen, ben
nceftbebfte fra Siberne, bernæft fra fpatfen og Sagbeten,
ben flettefte fra ©ugen og ©enene; i ©egten btiber bog
Utben forfenbt i tyete ©etfe, Stene, fom be fattes, og for»
teret i gabrifferne.
Urentigtyeber, nabntig Soeb og gebt
ubgjøre ben tyatbe ©ægt af Utben, og biéfe ntaa bortftaffeS
inben ben fan forabeibeS.
Ofte btiber Utben baffet tyaa
gaareb, ber ba førft ftibbeS, naar ©etfen igjen er bteoen
tør; ©etSbaffen, fom ben fattes, giber en Utb, ber er mere
fmibig og tyotter fig bebre enb ben, tybori Soeben er
bteoen fibbenbe, men ben er oanffetig at foretage beb for»
æbtebe gaar, ba biéfe tyabe en meget tæt ©ets, fom tørres
faa tangfomt, at Styret tet über beb ben tagoarige guf»
tyaa

(

51

tiïfeb. Saftningen af ben afftibbebe Ulb, gabrifbafîen, bør
førft foretaget efter forteringen, og ben ffører berfor hjemme
btanbt be Strbeiber, font forefalbe i
©pinnerierne. Utb
tfaarene ere iffe glatte, font ©aberne i hørren og Çampen,
nten forft;nebe nteb mer etter ntinbre
taggebe ©berftriber,
ber paa kanten ftaae ub fom
ftabe ©abtænber, og enb
bibere riftebe paatangS, nær oeb SRoben.
©enne UtbenS
$orm giber ben ben eienbommetige og fføift bigtige ©gen
ftap at funbe battes etter fitteS, ibet Çaarene beb en fortfat
færegen Seffanbting faatebeS fnptte ftg fammen, at be tun
banffeligt, titfibft flet tfïe, uben at fpnberibeS, igfen funne
tøsnes fra ffinanben, forbi Slaggerne, ber atte benbe i een
og famme Retning, iffe tittabe Çaarene at trætte fig ub af
bereS

©ammenfttyngning.
Ont Po&crémnolct og

not

Siterofitr.

IV.

Slffat

fra Sifpefioteu i ©ronbffjem 1622, oberfatte
efter ©abibS Sßfatmer og bfeb 1625 igfen fat i
geifttig Sirffomljeb fom Sßrceft i Sorbingborg, Ifbot Ifan bøbe
ben 7be SDtartS 1637.
Romben ©berfættetfer af ©abibS
Strrebo Staret

iPfatmer ffabbe Strrebo tibtigere ffrebet abftittige ftørre og
©igte, beribtanbt enbet SPfatmer og 1611 „SRetation
i Serø om ©ffriftian ben gferbeS ©eir ober be
©benffe";
1618 ubgab |an „Sßeftputber, fom
af atte @ubs gobe
33ørn bruges fan" ; men bet ppperfte af atte
pans Strbeiber
er
„.Çeyaemeron" 1641, et ©igt om SerbenS ©fabetfe i
6 ©ange, ber faabet i ben
pbre fjorm fom i ©enen tangt
obergaaer be faa tibtigere og famtibige ©igtereS Strbeiber
og enbog fan figeS at bære bet førfie birfetige ©igter
bærf, ber er ffrebet paa ©anff.
2InberS Sorbing bar
føbt ben 21be Sfanuar 1619 i SRibe, bleo 1664 Seftor i
©fjeotogi i fin f^bbebp, men maatte 9taret efter opgibe
tpoften, ba fian bar nøbet i SPræbifeembebet, fom bar for
minbre

52
tunbet meb

paa fin

SI tb

Seftoratet, og tog tit fjøbentjabn. 93orbing bar
en ^nbet SDigter, bog
inbfïrœnïebe pané 33irt

fornpeb fig forftørftebeten tit Seiligpebêbigte og aanbetige
©ange, pan blet» faatebeê efter Songenê 33efaling paa ©runb
af fin „behagelige 9îimfunft" oberbragen at ubgioe en oerfificeret
Stbië, „ben banffe SDtercuriuê" 1666—77. ^onferentêraab
greberit Sîoftgaarb famlebe efter pané ®øb, 1677, pané
forffjettige ®igte, font Statéraab |)anø ©ram ubgat» 1735
unber 23encebnetfen : „poetiffe ©frifter i 2 farter". 3 33runé
manné „fjnngenbe £»immetïpft" af 1687 ere enbel af
pané
iPfatmer optagne.
3opan 23runêmann, føbt b. 30te DU
tober 1637 i ®ronbpjera, bimitterebeS 1658 tit Sjøbenpabné
Unioerfitet, blet» 1668 9îettor paa .jpertufépotm, Staret efter
SJÎagifter og 1679 ijkœft t»eb SSartob i Sîjobenpabn, pbor
pan bøbe ben 25be 3uti 1707. $an ubgat» foruben oben»
—

„fjnngenbe jpimmettpft" et „aanbetigt ©jungecpor" 1676
fïreb, foruben en SJÎcengbe latinfïe Slrbeiber, paa ®anff
„$}øge ,£juéforé" og enbel pberfœttetfer baabe fra be bøbe
og fra be moberne ©prog.
Slf anbre pnbebe SDigtere bar
ber ®øger 3îeenberg, føbt i SMborg 1656, pbor
pané gaber
bar 23orgermefter; pan bimitterebeé 1675 tit
Sjøbenpaoné
Uniberfitet, tog tpeotogiff Sltteftaté 1679, reifte herefter to
Star ubentanbé og bar fra 1703 Sanbbontœer i 3ptïanb,
bteb 3uftitéraab 1730 og bøbe 1742; fra 1686
pabbe
ttieenberg oppotbt fig paa Sanbet, befîjceftiget meb Sanb
bcefenet og ®igtefunften, font pan af fine ©amtibige ub
øbebe meb ftørft ®pgtigpeb, og ubmcerte
pané ®igte ftg
faabet nteb |)enfpn tit bereé tiftatenbe gorm, fout beb bereé
griffheb og muntre 3nbfatb.

ncebnte

og

StjøPenpatm.
(tD(tr. JjHeett
SL:

^

i

e

T

e

k
ë

#ena jForlag,

05 ogtr

Offert

t

yp

Danjk åitldmø
til

i

$eileîuung

ätfoöer^maalet,

Hbgiöett af

2"“

Om

Jiurfttø.

Itr. 16.

Klædningsstofferne

i deres

oprindelige

Skikkelse.

IV.
Ulden

er

Grundhaarene paa

Faaret, der have udvikUldpels.
Pattedyrenes 16 ^ Legemer
maa
der nemlig adskilles 106 ) to Slags 116 )
Haar, de
glatte, stride Stikkelhaar nemlig, eller Stakler, som
Hattemagerne kalde 136 ) dem, og de imellem dem voksende finere, krusede Grundhaar.
Paa visse Dyr, som
Svinet og Pindsvinet, ere Grundhaarene
tilbagetrængte 151 ),
Stikkelhaarene have faaet Overhaand 152 ) og ere udviklede 153 ) til Børster; paa andre, som de forædlede Faar
og Thibetgederne, er det derimod Stikkelhaarene, som
ere bievne tilbagetrængte 16 J ) af Grundhaarene.
Hos de
fleste Dyrearter, t. Ex. Harerne 154 )
og de ikke forædlede
Faar, findes begge 155 ) Slags 110 ) Haar forenede, og
let

163

man

) sig til

finder

Paa

en

derfor

i

flere

Slags

grove islandske
), indblandet
der føre Navn snart af
Silkehaar,
156

Faarenes

161

116

157

)

Uld,

) glatte,

som

stride

i

den

Haar,

snart af Hundehaar.

) Uld er meget forskjellig i Henseende
Finhed, Blødhed, Længde og Styrke, ikke blot efter

til
de

54

forskjellige Racer, hvortil Dyret hører 158 ), men ogsaa
efter dets Alder, Kjøn, Sundhed 159 ) og
Levemaade, og
efter Tiden, paa hvilken det er klippet 100
), samt efter
det Sted paa Kroppen, hvor den vokser.
De Racer,
som give
mest Kjød og Mælk, give i Reglen mindst
Uld.

I

de

Faarenes

varmere

161

) Uld

som

eller meget kolde 162 ) Lande er
oftest grov, i den tempererede

Zones koldere

162

ved

paa fede

af Vædere og
give god Uld.

Beder;

) Lande udvikles

den

derimod

bedst;
Græsning
Enge
lang, paa Lerbund blød, paa Kridtbund derimod haard
og stærk.
Lammeuld er meget blød, fin og let filtelig; Ulden af
gamle Faar atter mindre god og mindre rigelig end af
Moderfaar give ikke megen Uld, og den er
yngre.
gjerne finere, blødere og svagere end den, man faaer
bliver den

Faaret

Jo oftere

163

) skal

være

sundt for at

160

) et Faar, desto
klipper
kortere en Uld giver det naturligvis, men desto større
en Mængde faaer man
alligevel, eftersom Ulden da vokser
desto hurtigere; for at faae ret lang
Kamuld, klipper 160 )
man
derfor undertiden 132 ) kun Faaret 163 ) een
Gang
hvert 164 ) andet Aar, medens man i
Almindelighed pleier
at klippe 160 ) det en eller to
Gange 99 ) omAaret 163 ), midt
paa Sommeren nemlig, eller ved Pintse, Vinteruld, og
man

Mikkelsdag, Sommeruld; Vinterulden, som ogsaa kaldes 88 )
Laad, er kortere og mere uren end Sommerulden. Til
glatte uldne Tøier, som Merino og Bombasin, bør Ulden
idetmindste holde 16 ) 8 Tommer i
garn idetmindste 4
Ulden ikke være,
160

ningen
Faaret
den

163

)

),

bliver
saa

næstbedste

Længden ; til Rasmagerog under een Tomme tør
den skal kartes.
Ved Klip-

Tommer,
hvis

Ulden

undertiden

at den bedste Uld

132

) sorteret
tages fra Ryggen

paa
165

),

fra

Siderne, dernæst fra Halsen og
Bagdelen, den sletteste fra Bugen og Benene; i Reglen
bliver dog Ulden forsendt i hele Pelse,
Stene, som de
kaldes

136

navnlig

)

og

sorteret

Sved og Fedt

i

Fabrikerne.

udgjøre

den halve

Urenligheder,
Vægt af Ulden,
(

55
og disse maa bortskaffes inden den kan forarbeides 7 9 ).
Ofte bliver Ulden vasket
163
paa Faared
), der da først

klippes
som

16

°),

naar

den kaldes

Pelsen

136

igjen

), giver

er

bleven

tør; Pelsvasken,

Uld, der er mere smidig
16
og holder
) sig bedre end den, hvori Sveden er bleven
siddende, men den er vanskelig at foretage ved forædlede Faar, da disse have en meget tæt
Pels, som
tørres saa langsomt, at
Dyret let lider ved den langvarige Fugtighed 125 ). Vaskningen af den afklippede 160 )
Uld, Fabrikvasken, bør først foretages efter Sorterin106
gen
), og den hører derfor hjemme blandt de Arbeider, som forefalde i Spinderierne 78 ). Uldhaarene ere
ikke glatte, som Taverne i Hørren
og Hampen men
forsynede med mer eller mindre takkede 107 ) Tværstriber,
en

der

paa Kanten staae ud som flade Savtænder, og
endvidere riflede paa langs, nær ved Roden.
Denne
Uldens Form giver den den
eiendommelige og høist

vigtige Egenskab

168

at kunne

)

169

) valkes eller filtes,
fortsat særegen Behandling saaledes
knytte sig sammen, at de kun meget vanskeligt, tilsidst
siet ikke, uden at sønderrives 170
) igjen kunne løsnes
idet Haarene ved

fra
og

ud

en

hinanden, fordi Takkerne 167 ), der alle vende i een
Retning, ikke tillade Haarene at trække sig
af deres Sammenslyngning.
samme

Rettelser.
151) titbagetrængte

er

den lideformede

tilbagetrænge,
at være
som

er

Omsagn

tilbagetrængte,

i

Sætningen skal

152) Overhaand

153)

Tlgsmd. af Uds. at
Hjælpeuds.

hvoraf der i Forbindelse med Nutid af
dannet Førnutid i Lidef. ere

have

et et

udviklet

rette

sig efter Grundordet

der

i Tal.

Flk.-Nvn.

og ere udviklede
holdsvis i Handief. og
Lidef., af Uds. at udvikle.

er

Førnutid hen-

/

56
154) Harerne er et Flk.-Nvn. i Fit. med det bestemte Kjd. ;
Kjendeord Harer, Enkelt, en Hare.
155) begge staaer her som Tig. til Nvn. Slags.
156) islandske er et Tig. til det underforstaaede Nvn. Uld,
afledet af Egenavnet Island, hvis Endemedlyd derfor skal bi-

uden

og
beholdes.

157) indblandet
der

blande,
saalidt

maa

med

er

er

den lideformede

sammensat med Brd.

bortkastes,

som

det

Tlgsmd. af Uds. at indhvis Endemedlyd lige-

ind,

følgende

d i Stammeordet

maa om-

byttes
158) hører er Nutid af Uds. at høre, der som Omsagn i Sætningen skal rette sig i Tal efter Grundordet Dyret.
159) Sundhed er et Flk.-Nvn., afledet af Tig. sund (Intk. sundt)
n.

ved Endelsen hed.

klippet, Førnutid i Lidef. af Uds. at klippe; heraf
Klipning ved til Stammen klip at føie ning.
Faarenes
—Dyrenes, Intk.-Nvn. i Fit., 1 Eiefald og med
161)
bestemte Kjd.; uden Kjd. i Enkelt. Faar, —Dyr, uforandret i Fit.
162) kold er et Tig., Fit. kolde, 2den Grad koldere, 3die

160)

er

afledes Flk.-Nvn.

det

Grad koldest.

Aaret, Intk.-Nvn. i Enklt. med det bestemte
163) Faaret
Kjendeord et bagefter.
164) hvert er som andet Tlgsrd. til Aar og retter sig derfor
efter dette i Kjøn ved at tilføie t.
165) Ryggen er et Flk.-Nvn. med det bestemte Kjdord; uden
Kjdord en Ryg forskjellig fra et Ryk, jfr. 40.
166) Sorteringen er et Flk.-Nvn. i Enklt. med det bestemte
Kjd.; det er et Fremmedord, afledet af Uds. at sortere.
167) takkede er et Tig. til Flt.-Nvn. T verstrib er, staaer
derforiFlt., Enklt. takket, afledet af Flk.-Nvn. en Tak, Fit. Takker,
med det bestemte Kjd. Takkerne.
168) Egenskab, et Flk.-Nvn. afledet af Tig. egen ved Endel—

sen

skab.

169)
146

m.

at

kunne,

et Uds. i

Nævnemd., jfr. 55

,

66, 104, 123

og

fl. Rettelser.

170) at sønderrives, Nævnemd. i Lidef. af Uds. at sønderrive, sammensat af Brd. sønder og Uds. rive.

Äjöbettljaött.
dDjjr. §\nn

k

£ï)teleê 93

åstts .forlag.
o

gt

ruffer i.

Danik Jtildiog
t«

^cileîmino

i

SRoôerêmaaïet,

ubgioen af

fcrg.
filtrfnø.

ttr. 17

Øm

tkbningsftofferne i

mer

nemlig, tigefom
er meget
tiggere

Utbemå

itfe
6

Scengbe

er

bcrcö

-

18

.

oprlitbcltgc ©ftffdfc.

V.

meget forfEjeGig, fra 1 tit 22 5£om

ben«
cnb

Spggetfe, ibet
fpor, mebenë bcr

ben
er

finefte
Utb,

Utb

ber

er

®ange faa tpg etter, ba bette SOÎaat tageê i to 9?et
ninger, SSreben og STpggetfen nemlig, omtrent 36 ®ange
2Jîan finber i bet £>ete taget ben fine lttb
faa grob.
mere frnfet enb ben
grobe, og ben forte Utb finere enb ben
tange Utb; ibetminbfte er ben meget tange Utb fjetbent
etter atbrig meget fin, cg ben bepober ei petler at bære bet
tit bet S3rng, ber er for ben; ben Mirer nemlig femmet,
faa at
Ørebterne fomme tit at tigge tang« meb pinanben,
tigefom
i fporren og Rampen, cg bernceft forabeibet tit
glatte, utbne
Øoier. gaareutben porer oprinbeligeit pjemme i
Çannober.
3 SOîobfœtning tit porren og Rampen, ber ere
plante
legemer, er Utben en bpriff ©ubftantë og nbPreber beé»
aarfag en ubepagetig Sugt, naar ben fribeë; benê ©tprfe
er tangt ringere enb
fporren cg fpampené.
S o m u t b e n omgioer groet i grøfabfterne paa
ftere for
ffjettige tBomulbëptanter og er tigefom gaareutben mer etter
minbre frnfet ; bené fpjemftabn er Øftinbien
og Stmerifa.

58

9îaar

©Somulbøplantenø ©œbfabfler ere mobne, færinge be
et fbagt Snalb, og gjœlber bet cm at abplugge
op
Sabflerne, faa fnart be ere bteone mobne, fer at Utben
meb

iffe ffat

falbe paa Sorben og blioe uren; Utben tageø ber
paa ub, og efter at t;aoe tørret ben tibt i ©olen fïrtber
man ftrafø tit
(Sgreneringen, grøetø Ubpilbning, ber unner
tiben foretageø meb Çiaanben; men ba ©greneringen paa
benne SDîaabe fun gaaer tangfomt fra
Çaanben, er bet
langt atminbetigere at benptte tDîaffine bertit. ©il be gor
abeiber, ber foretages meb ©omulben, inben ben fpinneø, ^ore
egentlig ogfaa gtœfningen og Sartningen ; men ba biøfe,
ligefom 93alfningen og Sartningen af gaareulb, ftebîe ub
føres i umibbelbar gorbtnbelfe meb ©pinntngen, oebïomme
be oø iffe ber, bbor bi iffun b^be bilbet gibe en fort ©ber
figt ober Slæbningøftofferneø ©prinbelfe, bereø gorœbling
og

©tlberebntng

tit

©ptmting.

©ilfen bamteê
faite

af

en

i gornt af

©ommerfugletarbe,

ben

faa

©ilfeorm,
meget fin, 500—1000 Slien
tang ©rebt, ber, fammenflineb beb en naturlig ©ummi,
banner et Çiptfter for Snfigtetø ^Suppe; ber benceoneø Sofon.
©itfeormenø ©pinb beftaaer egentlig af 2 runbe glatte
©reoler, ber ere fammenflinebe tit en ©obbeltraab; beb Sln
oenbelfen af tunfet ©œbeoanb, fom oplpfer ©mumien,
funtte be ffilbeë ab. ©reolerne ere længere,
glattere og
mere glinbfenbe enb
tpørren, men omtrent af famme gin
peb fom benne; bog mer enb bobbelt faa ftærf. ©bber
fobbenø ©pinb er mange
©auge finere enb ©itfeormenø.
©itfené foreløbige ©ebanbting falber
fæbbanligoiø famnten
meb fetoe ©ilfeaolen, og bi ffutle
berfor forfølge ©ilfen
lige fra benø førfte Obrinbelfe. ©ilfeormen flammer fra
Sina; ber gioeø flere arter af ©ilfeorme, men ber er fun
en af bem, fom er ret
alminbeligt ubbrebt. ©ilfeormenø
©ommerfugt leoer, uben at tage Stæring tit fig, i ganffe
faa ©>age; ben parrer fig ftrafø efter at ben bar nbbiglet
fig, lægger efter et par ©ageø forløp 200—500 Mg og
boer fort berpaa.
SSgene, fom ere faftftiftrebe paa bet
en

4

1

59

S'cerreb eller

ißapir, poor

be

lagte, Içsëneô

ere

beb libt 23anb

eller ©rœnbebin
Steb

et

foretages

^eït

og funbe berpaa obbebareS paa et folbt
2lar uben negen goranbring.
llbflcegningen

»eb at

lienfcette 2ügene i ißabceffer, et Sob i lj»er,
og Ipft SBœrelfe, font obbarnteS efterfyaanben fra
14—22 ©rater.
Sfter en ïjalb fneS ®ageS forlpp bille
barberne beere ubfrøpne, og be boffe nu t 30—40 SDage,
ittben be begpnne at fpinne; bereé gobe i bette SibSrum
er IDÎorbœrblabe,
og be tage faa belpbeligt til t Stprrelfe,
i et

at

Ijpit

be ntob

©ange ftørre,

Slutningen af

bereê

enb ta be font ub

Dm SRober^mnalet og

Sarbetilftanb

ere

6000

af ?@get.

üot

Sitcratur.

V.

(Sljriftian galfter, fobt 1690 i Sranbeëleb iprœftegaarb
Sollanb, bimitterebeS 1708 fra SRpfjøbing ©foie til
Unioerfitetet, bebe 1752 font Dîeftor i 9îibe. |)an ubgab eu
Oberfœttelfe af Dbibê Slagebreoe 1719, og foritben ab
ffitlige latinfïe 2lrbeiber og SeiligpebSbigte ffreb pan enbel
oerftficerebe fatiriffe ©tnaaffrifter fom: ,,®isfe Stiberê onbe
Optugtelfe", „©aarerneS Seoeregler", „ben utibige 3îang
fpge", „ben baarlige Ubenlanbêreife". gfor gulbftœnbigpebenS
Sfptb ffutle bi enbnn ncebne ben font poetiff forfatter
tibligere optraabte ©øren ïerfelfen, ber førft bar £atnmer
tjener poS Spriftian ben gjerbe og fenere ble» ïolbbetjent
i ©lücfftab; pan8 „artige og Ipftige np berbêlige 93ifer"
eller „Ütftreœ @junge£por i tre ©nefe" 1648, 53
og 54,
famt panë Oberfœttelfer fra be ntoberne ©prog, bibue uneg
teligt ont et for pané ®ib ualntinbeligt ©reb paa SSerfe»
bpgning og oberpobetet ont et betpbeligt Sprogtalent,
ber ba ogfaa faitbt ültterfjenbelfe poë pané ©amtibige,
3
Slutningen af bette Sibërunt fif Utorben fin førfte ftore
®igter i Spotnaé ftngo, pbié mægtige ißfalnter enbttu ere
©runbftemmen i ben banffe og norffe Sirfefang. fpan bleo
føbt ben b. 15be ®ecbr. 1634 i Slangerup i ©jœHanb, bi
paa

60
mitterebcS 1654 fra freberiféborg ©Me tit Sjobenljatiné Uni«
tierfitet, bteti 1668 ©ogneprœft i fin fÇôbebtj og 1674 93i«

ffob i ftyen, Iftior Ifan fcebe 1703 efter 1682 at fyatie taget
1679 car t)an bienen optagen
$oftorgraben i ©fieofogi.
i ben banffe Stbetëftanb meb en ißegafug til fit SSaaben.
1674—81
bet

ubfont

pané aanbetige ©jungedfor, cg 1683 bien

ïfam otierbraget

at

ubgitie

ni? ißfalntebog tit

atminbetig
^irfebrug,
noget foranbret form 1699
unber SDÎebtiirfning af SjobenïmonS ißrcefter.
Romben bisfe
fpfatmearbeiber ubgati Ifan 1672 ,,£roneborgë forte 99effri
oeïfe", 1675 „Stjriftian b. fetnteé forfte -og Ipffatige Lebingê«
tog", og i Ülntebning af at kongen Ijatibe befogt ©otütiœr«
ferne »eb $ongêbjerg 1687 „Sffferunberbanigfte ©anfer otier
©øftibjerget."
Sørgen ©orterup, ber 1692 bfe» ©ogneprœft i ©jœt«
lanb og bøbe 1722, ubgati 1715 .fpeftefange ont freberif
b. fJjerbeS ©eiertiinbinger.
®iéfe ere fïreone i iScempetiife«
tonen og ubntcerfe fig oeb tiotige SBitteber font »eb et
flpbenbe
SSerfentaat. SDeënben par pan ubgitiet „fßoetiffe ©maa«
fager (Sîptaarêtiifer, 23inbebreoe og StSrebigte)" og fïretiet en«
bel anbre enfetttiié forefotntnenbe Leitigpebébigte.
ber

nbfont i

en

en

Sbet tii ftntte per, tage »i tillige Stfffeb meb et ©ibê«

af Literaturen, ber finber fin naturlige ©rœnbfe pen«
Slutningen af bet 16be 2Iarpitnbrebe, famtibigt ottt<
trent meb ©abet af ©faane, -fpaôanb
og 23tefing, ber fra
1658 ïjjemfaïbt til ©eerig.
derefter ffnfte tii, naar biéfe

rutn

imob

©ptegnetfer igjen

btitie

fortfatte, gitie

en

Ctierfigt

Liti

otier

ben

forfatters
og 93irffompeb, ber er pete beu npere Lite«
raturé
©faber, Litbtiig Holberg, »eb pois f remtræben
ber er fat en naturlig ©fitteticeg mellem be ttienbe
fibfte
2ïarpnnbreberS Literatur og ben, font »i i bet foregaaenbe

fortetig paoe

berørt.

ÄjoPenfjatm.
Cljt. |>tetn k lens Jorlng.
S^ieTeë

33

o

g, t

r

9f ï

e r t

•Dftitll;

Jtilekoø
tit

$eUcbittitg

i

S^obcrømaalet,

ubgbett nf

2"

Om

^urfttø.

Hr. 19—20.

Klædningsstofferne

i deres

oprindelige

Skikkelse.

v.
Uldens

Længde er meget forskjellig, fra 1 til 22
nemlig, ligesom dens Tykkelse 171 ), idet den
fineste Uld ikke er meget tykkere 171 ) end
Hør, medens
171
der er Uld, der er 6 Gange saa
tyk
) eller, da dette
Tommer

Maal

i

tages

nemlig,

to

Retninger,

omtrent 36

Gange

Breden

saa

grov.

og Tykkelsen 171 )
Man finder i det

Hele taget den fine Uld mere kruset end den
grove, og
den korte Uld finere end den
lange Uld; idetmindste
er

den

meget lange Uld sjeldent eller aldrig meget fin,

og den behøver ei heller at
er

for

den;

den bliver

være

det til det
172

Brug,

der

nemlig
),
ligge langs med hinanden, ligesom i
Hampen, og dernæst forarbeidet 7 9 ) til glatte
kæmmet

saa at

Trev-

lerne komme til at
Hørren og
uldne Tøier.

Faareulden

hører

oprindeligen hjemme i
og Hampen, der
ere Plantelegemer, er Ulden en
dyrisk Substants og udbreder desaarsag en ubehagelig Lugt, naar den
svides;
dens Styrke er langt ringere end Hørren og
Hampens.
Hannover.

I

Modsætning

til Hørren

62

omgiver Frøet i Frøkapslerne 117 ) paa
flere forskjellige Bomuldsplanter og er ligesom Faareulden mer eller mindre kruset, dens Hjemstavn er OstNaar Bomuldsplantens Sædkapindien og Amerika.
sier 117 ) ere modne, springe de op med et svagt Knald,
173
117
) Kapslerne
og gjælder det om at afplukke
), saa
snart de ere bievne modne, for at Ulden ikke skal falde
paa Jorden og blive uren; Ulden tages derpaa ud, og
Bomulden

efter at have tørret den lidt i Solen skrider
til

Egreneringen,
132
) foretages

tiden

Frøets

174

man

der

straks
under-

Udpilning
),
Haanden; men da Egnereringen
gaaer langsomt fra Haanden, er

med

paa denne Maade kun
det langt almindeligere
de Forarbeider 12S ), der

benytte Maskine hertil. Til
foretages med Bomulden, inden
den spindes 78 ) høre egentlig ogsaa Flækningen og Kartningen; men da disse, ligesom Valkningen og Kartningen af Faareuld, stedse udføres i umiddelbar Forbindelse med Spindingen 78 ), vedkomme de os ikke her,
hvor vi ikkun have villet 175 ) give en kort Oversigt over
Klædningsstoffernes Oprindelse, deres Forædling og Tilberedning til Spinding 78 ).
Silken dannes af en Sommerfuglelarve, den saakaldte 137 ) Silkeorm, i Form af en meget fin, 500—1000
Alen lang Trevl, der, sammenklinet 176 ) ved en naturlig
Gummi, danner et Hylster for Insektets 177 ) Puppe, der
benævnes Kokon.
Silkeormens Spind bestaaer egentlig
af 2 runde glatte Trevler, der ere samraenklinede til en
Dobbeltraad; ved Anvendelsen af lunket Sæbevand, som
opløser Gummien, kunne de skilles 106 ) ad. Trevlerne ere
længere, glattere og mere giindsende end Hørren, men
omtrent af samme Finhed som denne; dog mer end
dobbelt saa stærk.
Edderkoppens 178 ) Spind er mange
at

Silkens foreløbige BeGange finere end Silkeormens.
sammen
med selve Silkehandling falder sædvanligvis
avlen, og vi skulle derfor forfølge Silken lige fra dens

f

63
første

Oprindelse

179

der gives flere Arter

).
180

Silkeormen stammer fra Kina;
) af Silkeorme, men der er kun

af dem, som er ret
almindeligt udbredt. Silkeormens
Sommerfugl lever, uden at tage Næring til sig, i ganske
faa Dage; den parrer sig straks efter at den har udviklet 133 ) sig, lægger efter et Par 181
) Dages Forløb 182 )
200—500 Æg og døer kort derpaa. Æggene 183
), som
en

fastklistrede

paa det Lærred eller Papir, hvor de
løsnes
ved lidt Vand eller Brændevin og
lagte,
kunne 184 ) derpaa opbevares 186 )
paa et koldt Sted et
helt Aar uden nogen
Forandring. Udklækningen 186 )
ere

ere

foretages ved at hensætte Æggene 183 ) i Papæsker 187 ),
et Lod i hver, i et høit
og lyst Værelse, som opvarmes 186

Snes

) efterhaanden fra 14—22 Grader. Efter en halv
) Dages Forløb 182 ) ville Larverne være ud-

181

krøbne

188

), og de vokse nu i 30—40 Dage, inden de
begynde 41 ) at spinde 78 ); deres Føde i dette Tidsrum
er
Morbærblade, og de tage saa betydeligt til i Størrelse,
at de ved Slutningen af deres Larvetilstand ere 6000
Gange

større, end da de

kom ud af

Ægget

183

).

Rettelser.
171) Tykkelse, Flk.-Nvn., afledet af Tillægsrd. tyk, hvis Endemedlyd fordobles, naar der kommer e bagefter, som i 2den Grad
tykkere.

172)

kæmmet

afledes af Flk.-Nvn.

173)

at

er den tidef. Tlgsmd. af Uds.
Kam, hvis Selvlyd forandres

afplukke,

et

Uds. i

Nævnemd.,

at

til

kæmme,

der

æ.

sammensat af For-

holdsordet af og Uds. at plukke, jfr. 40.

174) Udpilning,

et

Flk.-Nvn., afledet

af Uds. at

pille,

hvori

iniet d findes.

175) villet, den lidef. Tlgsmd. af at ville, dannet ved
føining af et til Stammen vil, hvis Endemedlyd fordobbles.

Til-

64
176)
Std

:

klin et

den lideformede Tlgsmd.
Hosstilling (Apposition) til
(Trevl), Tillægsmaaden dannes ved til Uds.

sam men

sammenkline

der

at Uds. at

er

i

staaer

og

det

henv.

Stamme at

føie et el t.
af fremmed Oprindelse, i
Kjendeord et føiet til Insekt, Flertal
Insekter, ikke at forveksle med Indsigter.
178) Edderkoppens er et Flk.-Nvn. I Eief. og med det bestemte Kjd.

177) Insektets

Intk.-Nvn.

et

er

Eiefald og med det bestemte

179) Oprindelse

afledet

Flk.-Nvn.,

et

er

af

Udsagnsordet

rinde, ved til Stammen rind at føie else, og sammensat med
Brd. op, jfr. 31.
at

180)

Arter

181)

Par

et Flk.-Nvn. i

er

Fit., Enklt. Art.
Intk.-Nvn., der ligesom Flk.-Nvn. Snes

et

er

til Udvidelse af Nvn.
Forløb

182)

Dage,

staaer

atter udvider:

Intk.-Nvn., afledet ved Forstavelsen for af

et

er

som

Uds. at løbe, jfr. 37.

183) Æggene
Kjendeord
andret

i

ene

Flertal,

følgende e, Æg.
184) kunne

Intk.-Nvn.

et

er

Enkleltal et

—

men

hvis

det andet

Fit,
til

med

det

Æg, der

fordobbles

Endemedlyd

ligesom

er,

i

føiet

—

bestemte

bliver

ufor-

foran det efter-

Omsagn i Sætningen, løsnes,

Nutid og Fit.

185) Udklækning
Udsagnsrd. at

er

afledet af
føie

n

med

186) opbevare
Brd. op, jfr. 26.
187) Papæsker

Pap

i

n

et Flk.-Nvn.

med det bestemte

udklække

ved

opvarme

ere

til Stammen

Kjendeord,

udklæk at

g.

og

Flk.-Nvn. i

begge Uds.,

Fit.,

er

et

er

den lideformede

sammensatte

sammensat af Flk.-Nvn.

og Æske.

188)
krøben,
ombyttes

udkrøbne

af Uds. at

Tlgsmd. i Fit.,
Endemedlyd

hvis Stammes

krybe,

med p.

Âjafmtljûini.
dD (i

r.

jHttit
X$ i

e

I

k
e

ê

33

i> s tt 8 jForlttg.
o

g t x t) f f

er

i

Enklt. udb ikke

maa

Batt|k Jttldioø
til

SBeilebning

t

ätfo&erSmiidct,

ubgtoett af

%• lers2M

tir. 21-22.

finrfus.

(sætningen

nbntbet.

b) 2)e øørige ©œtningêbele

—

1)

üiabneorbet

—

uboibeë.

81) 2(rbeibe gieer 9Jïaben gob ©mag.
82) fDîan
Siben
83)
ffal
gice.
SSinbing fmager
84) ©tœrfeft ®luë oarer ftaffet.
eg eel.
85) Slrme
86) Sønligt ©triftemaal maa ei
ferrer fïinne meft.
aabenbareê.
87) SOÎangen SDÎiêbrug maa taaleê for
88) ffjremmeb 9)îab fmager bebft.
fflntgenê ©fplb.
—

ei aile Orb §®be

—

—

—

—

—

—

—

89) ©ammel 93ane biber bebft.
91) 241 en gamme!
rufter iffe.

—

—

90) ©anime!

2po fia!

92) 2o Ijaarbe ©tene mate iffe gobt.

en

Sjcerligljeb

ni) ©trille.

—

93) fpalee g cr
ffoïbëregfer bue iffe.
94) ©amie SJÎœrfer flaae albrig
feil.
95) ^ßaa et fige 2rce fan ogfaa Ooffe fraget ©ren.
96) Sif liben ©nift femmer ftor 31b.
97) ïïtye Softe
feie altib gobt.
98) (Sfter ben føbe Sløe femmer ben
fure ©oie.
99) 2omme SSogne rumle meft.
100) 2il
en pibfig 2ale pører et milbt ©oar.
llnber
t)oib
101)
Slffe ligger ofte gloenbe Sul.
102) Stile ©fo gjøreé ei
ober een Sceft.
103) @n onb ülîaub ffal laoe fig paa
en
jlcerf SRpg.
104) ©lêmaalô 2ale bør fnart at
—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

66

gtemmeë.

105)

—

©arnets

£>aanb

er

106) ©arnets Staarer tørres fnart.
Slrbeibe pører ganbenS Søn.
108)

Slf

—

brpppe be febe ©raaber.
©runb.

hjertets

—

110)

SWe

©lomfter

—

Stil

ben

©jæbels
febe ©teg

©rullen SOÎanb taler

109)

—

fnart fpïbt.

107)

—

af

bue ilte til Urte

loft.
111) UtbenS ©øb er Soægets Sib.
112) gat
tigmanbS Spile er altib tpnb.
113) fÇolletê fRøft er ©ubS
fRøft.
114) foliets Sjærligpeb er SongenS ©tprle.
115) ©ob fRøgt er .ÇeftenS paloe gober.
116) Slog
—

—

—

—

—

—

©fjernt
bag

er

er

SltoorS Stale.

SSeir til

Ugens

117) iïRanbagê

—

grebag.

©læbe er'tibt æbru 9RanbS

abinbfulbt.

©org.

Ønb iRabo

©eir til 2Rib

118) ©rullen iJRanbS

—

119) IRaboS Øie er
baglig ©fjcerSilb.
122) ©Ib $unb bliber

—

120)
er fjelbent gob.
121)
fjetbent feb.
123) 3 SRørfet ere alle Satte graa.
©et
flabet gaar lan forbæroe en pel §jorb.
124)
Siben
Stue fan bælte et ftort SæS.
125)
126) ©t lille
©ran lan forbærbe et gobt Øte.
127) ©en gugi maa
bu labe flpbe.
128) SRan gjør ei fltbne §ænber øaa
eget Slrbeibe.
129) ©npber Siger bærer ei al ©lagS
grugt.
130) ©et ©lofter læger ei alle ©aar.
131) Sang
Slftenglæbe gjør lang SRorgenlebe.
132) Slaleftan geren
flaaer mangt et forgjebeS ©lag.
133) Siben ©lufærbig
tibt
peb forpinbrer
ftort galb.
134) ÜÜÎan ffal ei aaben
bare fin egen ©fabe.
135) gaurpeb uben 5£ugt er fRofe
uben Sugt.
136) ©eftilling uben Søn gjør Stpoe.
Sibel
uben
©pb er Spgte uben Sps.
137)
138) ©en
©neS ©øb er ben SlnbenS ©røb.
139) ©Ran ftal barlig
bære fulbe Sar.
140) Sjbmtyg Stjenefte faaer gjerne gob
Søn.
©Reell.
141) ©ort So giber ogfaa
142) ©lab Slftenfang gjør tibt forrigfnlb Øttefang.
—

©itbe ©ob

er

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

gorllariitg
81 ) SirBetbe

er

til

©{empierne.

Onmborbet, gtber ©mfagnet, SHabeu §en

fbnéBetegnetfen, ©jenjlanben

er

©tnag,

ber

er

ubbibet beb

SilïcegS

I

67
orbet g ob.
82) ubeft. ©tb. man et ®rb.; gremtib af ».
g tto e, ubtoibet »eb 33rb. ei, er ©mfagnet, g[f.»97ton. S© be et

Ubf. at
©jenft.,

og BenftjuSbetegnelfe et 3ntf.»9îton. Orb i glt., ubtoibet toeb bet tiBe
fiemte ©tb. al, bet fom Sig. rettet ftg efter 9î»n. i Sal. 83) @rb.
er glf.»97ton. 35inbing, «btoibet »eb Sig. üben, Omfagnet er 3tut.
af bet u». Ubf. at fmage, ubtoibet »eb SBrb. og (ogfaa)Bel. 84) ®rb.
er 3ntf.»97ton. 331uê, ubtoibet »eb 3bie ®rab af Sig. ftærï.
Omf.
er 3îut. af u».
Ubf. at »are, ubtoibet »eb Srb. (taftet (fort).
85) ®rb. er fÇtf.97tou. (perre i glt., ubtoibet »eb Sig. arm (fattig),
ber retter ftg efter 97ton. i Sal.
86) ®rb. er 3ntt.9îton. ©trifte»
maal, ubtoibet toeb. Sig. lønlig, ber retter fig efter 9?toit. i Sføn.
87—90) ®rb. er glf.»97ton. SKiøBrug, SK ab, SSane, Sicerlig.lfeb,
ubtoibet toeb Sig. mangen, fremmeb og gammel.
91) ®rb. er
glf.sfftton. ©triffe, ubtoibet toeb Sig. nty meb foranflaaenbe ubeft.
Sjb. 92) ®rb. er gtf.»97ton. ©ten i glt., ubtoibet »eb Salrb. to
og Sig. ty a ar b, fom retter ftg efter 92»n. i Sat. 93) ®rb. er gif.»
9î»n. gorf>olb«regIer i glt-, ubtoibet »eb Sig. balto, fom berfor
tilføier e. 94) ®rb. er 3ntf.»9îton. 2Kærfe i glt., ubtoibet toeb Sig.
gammel. 95) ©rb. er g(f.»ïîton. ©ren, ubtoibet »eb Sig. froget.
96) ©rb. er glf.^Diton. SIb, ubtoibet toeb Sig. ftor.
97) ®rb. er
glf.»9tton. Soft i glt., ubtoibet toeb Sig. nty. 98) ©rb. er gif.»
Diton. ©toie, ubtoibet toeb Sig. fur, ber tilføier e efter bet Beftemte
Sjb. ben. 99) ©rb. er glf.»91ton. SSogn i glt., ubtoibet »eb Sig.
tom, ber retter fig efter 97»n. i Sat »eb at tilføie e, foran Btoilfet
SJtebltyben forboBIeb. 100) ©rb. er Sntf.»9fton. ©toar ubtoibet toeb
Sig. milb, ber retter ftg efter 97toit. i Sjøn toeb at tilføie t. 101) ©rb.
er 3ntf.»9tton. Sul, ubtoibet toeb
Sig. gtoenbe. 102) ©rb. er gif.
92ton. ©fo i glt., ubtoibet toeb ubeft. ©tb. al, ber fom Sig. retter fig
efter 97ton. i Sal.

Dm $ïœbningêftofferne i bercé
©en

oprindelige Sfiffclfe.

VI.

‘tßfabö, ber ubforbreé paa be forfEjelltge Çtjfler, tjbor»
paa
forbeler ©ilfeormeneë Sartter i bet faafatbte iïftag»
er
iffe uBetpbelig ; Sartierne af 1 ^ßb. 2©g, ber omtrent
naneri,
Beløbe fig til 650,000, beljøtie faatebeé 1000 ®tiabratalené
iptabé og æbe ialt omtrent 25,000 ißb. Sffforbcerbtabe,
poortil ubforbreé 250 307orbcertræer. Unber Uboiglingett
ffifte Ørmene 4 gange tpub, og t ben førfte Uge efter ben
fibfte Çubfïiftniug er bet, at be fortære nceften pele benne
man

68

gøbe. 2Reb formegen Ømpu Sarøerne enb pleieé, ere be
bog (et ubfabte for at bliøe ft>ge og bøe. ©en futbøoféne
Sarøe fulter en ©agëtib, før ben fpinner fig inb,
opføger
ba et rolig ©teb meb
fremftaaenbe ‘Çungter til at pefte
Sofonen paa, og man hjælper ben beri oeb at
lægge 9îi8
foifte, ©paanber, Srcemmerpufe m. m. pen til ben. Sar«

fpinner ba førft enbel abfprete ©raabe, fom tjene til
befefte ben tilfommene Sofon i aQe (Retninger, bernæft
begpnner ben at bpffe fin (Rebe, fpinner fig efterpaanben

øen

at

tættere og tættere inb og beflæber
»enbigt meb en ftærfere limet,

tilfibft fin (Bolig inb«
pinbeagtig (Blære. 3 Søbet
af 3—4 ©age er ©pinningen forbi, og efter 2—3 Ugeré
gorløp gnaøer bet fult uboiglebe Snbfegt fig ub igjennem
Sofonen, parrer fig, lægger S©g og bøer. ©a 3nbfegtet
oeb Ubfrppningen
fønnerbiber ©itfetraaben i ntangfolbige
©tpffer, er bet af pberfte (Bigtigpeb at bræbe bet, inben
bet fomnier

faa øibt;

til ben Grnbe

tafter

man

alle Sofon«

i

fogenbe (Banb eller inb i en (Bageroøn, eller man
foœler ©prêt oeb bugten af
(Raar ben
©erpentinolie.
®ummi, fom fammenflæber ©raabene, er bleoen ubbløbt i
oarmt (Banb, pafber man ©ilfen
af Sofennerne, føier
©raabene af 5—20 ©tpffer fammen
og øinner bem, me«
benê Scfonnerne
ftabigt ligge i bet lunfne (Banb, famlebe
op paa en lille Çafbe. ©en (Reft af ben naturlige ©uniini,
fom enbnu pefter oeb ©reolerne, binncr bem faminen til
nerne

©raab, ber fører (Raon af raa ©ilfe og fom blot be«
pøoer paa benne (Dîaabe at teinneé, mebenë alle be tibligere
een

næonte

©toffer og tillige fÇotffiïfen maa fnoeê for. at blioe
fafte ©raabe. fÇIoffilfen eller fÇloretfilfen fpinneë af be ub«
oetibige løfe ©raabe paa Sofonnenie eller af ben ©ilfe,
fom oeb en gorføntmelfe er bleoen gjennembibt oeb Ub«
frppningen.

Sjobenpamt.
itDjjr. #teen
£ I) i

e

I

e é

k

#ans lorlag.

33oQtrt;fferu

Dûtt|k Jtüebog
tit

^eiïebntng i ätfoöer^manlef,
ubgtöeit af

å- &trg.
2ict fiurfus.

itr. 23—24.

Forklaring

Exemplerne.

udvidet ved Tig. ond med for104—108) Grd. er Flk.-Nvn. Tale,
Kjd.
Haand, Taare og Løn, der hvert for sig udvides ved et Nvn. i
Eiefald.
109) Grd. er Flk.-Nvn. Mand, udvidet ved Tig. drukken.
110) Grd. er Flt.-Nvn. Blomster, udvidet ved ubest. Std. al.
111—114) Grd. er Flk.-Nvn. Død, Lykke, Røst og Kjærlighed,
der hvert for sig udvides ved et Nvn. i Eief.
115) Grd. er Flk.-Nvn.
Foder, der foruden ved Nvn. Hest i Eief. tillige er udvidet ved Tig.

103)

Grd.

til

anstaaende

halv.

117)

116)
Grd.

er

Flk.-Nvn. Mand,

ubestemte

er

Grd.

er

Flk.-Nvn. Tale,

lntk.-Nvn.

Eief. og ved Fhid. til

udvidet

ved

et

Nvn.

i

Eief.

Veir, udvidet baade ved Nvn. Mandag
med

i

dets

Styrelse Middag, Omsagnsordet
Veir er udvidet paa samme Maade.
118) Grd. er Flk.-Nvn. Glæde,
der ligesom Omsagnsordet Sorg er udvidet ved Flk.-Nvn. Mand i
Eief. ved foranstaaende Tig.
119) Grd. er lntk.-Nvn. Øie, udvidet
ved Flk.-Nvn. Nabo i Eief.
120) Grd. er Flk.-Nvn. Nabo, udvidet
ved Tig. ond.
121) Grd. er Flk.-Nvn. Bod, udvidet ved Tig. silde.
Grd.
er Flk.-Nvn. Hund, udv. ved Tig. bly.
123) Grd. er Fik
122)
Nvn. Kat i Fit., udvidet ved ubest. Sted. al. 124) Grd. er lntk.-Nvn.
Faar, udvidet ved Tig. skabet med foranst. ubest. Kjd.; Oms. er
Nut. af Uds. at kunne med efterflgd. Uds. i Nævnemd., der efter
Uds. at maatte, burde, turde, kunne, skulle, ville, gide og
lade udelader Kjendemærket at; Gjenst. er Flk.-Nvn. Hjord, udv.
ved Tig. hel med foranst. ubest. Kjd.
125) Grd. er Flk.-Nvn, Tue,
udv. ved Tig. liden, Oms. Nut. af Uds. at kunne med efterfl. Uds.
i Nævnemd., Gjenst. er lntk.-Nvn. Læs, udv. ved Tig. stor, med
-

70
foranst. übest.

Kjd.

126) Grd.

er

Intk.-Nvn. Gran,

lille, der forbliver uforandret i Intk.,

og det

übest.

udv.

Kjd.;

ved

Tlg.

Oms.

er

Nut. af Uds. at kunne med efterfl. Nvnmd.; Gjst. er Intk.-Nvn. Øie,
udv. ved Tig. god, der tilføier t, og det ubest. Kjd.
127) Grd. er

2den Pers. Std. du, Oms. Nut. af Uds. at maatte med efterfl.
Nævnemd., Gjenst. Flk.-Nvn. Fugl, udv. ved det paapegende Std.
den.

128) Grd.

er

det ubest.

Std

man,

gjøre, Gjst. Flk.-Nvn. Ha and

i

med andre Nvn.

Intk-Nvn.

Oms.

Nut.

af

Uds.

at

Fit., udv. ved Tig. skiden. 129) Grd.
er Flk.-Nvn. Ager, udvidet ved Tig. enhver; Oms. Nut. af Uds. at
bære; Gjst. er Flk.-Nvn. Frugt, udv. ved Flk.-Nvn. Slags, der tilligemed nogle flere Nvn., som betegne Maal, Vægt, Antal osv. paa
denne Maade, uden at sættes i Eief., umiddelbart kunne forbindes
Oms.

130)

Nut. af Uds

Grd.

er

Plaster, udv. ved Tid.

eet.

at

læge; Gjenst. Intk.-Nvn. Saar i Fit., udv.
ved ubest. Std.
131) Grd. er Flk.-Nvn. Aftenglæde, der ligesom
Gjenst. Morgenlede er udv. ved Tig. lang. 132) Grd. er Fik.Nvn. Aalestanger med det best. Kjd., Oms. Nut. af Uds. at
si a ae; Gjenst Intk.-Nvn. Slag, udv. ved
Tig. mangen og forgjæves, det første ombytter en med t, det sidste bliver uforandret
i Intk,, samt det ubest. Kjd.
133) Grd er Flk.-Nvn. Blufærdighed, udv. ved Tig. liden; Oms. Nut af Uds at forhindre; Gjst.
er Intk.-Nvn
Fald, udv. ved Tig. stor, der tilføier t 1341 Grd. er
ubest. Std. man, Oms. Fremt. af Uds. at aabenbare,
Gjenst. Fik.Nvn. Skade, udv. ved Tig. egen
og Eiestdrd. sin.
135) Grd. er
Flk.-Nvn. Fa ur hed, der ligesom Oms. Rose er udv. ved Fhid.
uden med dets Styrelse, Fik-Nvn.
Tugt og Lugt. 136) Grd. er
Intk.-Nvn. Bestilling, udv. ved Fhld. uden med dets
Styrelse Løn,
Oms. er Nut. af Uds. at gjøre, Gjst. Flk.-Nvn.
Tyv i Fit. 137) Grd.
er Flk.-Nvn. Adel. der ligesom Omsgsd.
Lygte er udv. ved Fhld. uden
med dets Styrelse Dyd og Lys.
138) Grd. er Død, der ligesom
Omsgsd. Brød er udv. ved det som Nvn. benyttede ubest. Std. en,
er

anden, i Eief. og med det bestemte Kjd. foran.
139) Grd erubest.
Std. man. Oms. Fremt. af Uds. at bære, Gjst. Intk.-Nvn. Kar i
Fit.,
udv. ved Tig. fuld.
140) Grd. er Fik-Nvn. Tjeneste, udv. ved

Tig.
ydmyg, Oms. Nut. af Uds. at faae, Gjenst. Flk.-Nvn. Løn, udv. ved
Tig. god. 141) Grd. er Flk.-Nvn. Ko, udv. ved Tig. sort, Oms. Nut.
af Uds. at give, Gjst. Flk.-Nvn. Mæ I k, udv. ved Tig. hvid.
142) Grd.
Aftensang udv. ved Tig. glad. Gjst. Ot t esa ng med Tig. s or rigf uld.

OmKlædningsstofferne i deres oprindelige Skikkelse.
Den

der

189

Plads,

), hvorpaa

der udfordres
man

paa de

VI.

forskjellige Hyl-

fordeler Silkeormens Larver i det

■

\

J

71

saakaldte
1

Pd.

Magnaneri, er ikke ubetydelig; Larverne af
Æg, der omtrent beløbe sig til 650,000, behøve

saaledes

1000 Kvadratalens

Plads

og

æde

ialt

omtrent

25,000 Pd. Morbærblade, hvortil udfordres 250 Morbærtræer. Underudviklingen 190 ) skifte Ormene 4
Gange 99 )
Hud, og i den første Uge efter den sidste Hudskiftning
er det,
at de fortære næsten hele denne Føde.
Med
hvormegen Ombu Larverne end pleies, ere de dog let
191

udsatte
Larve

) for at blive syge og døe.

sulter

en

Dagstid,

før den

Den

spinder

78

fuldvoksne

)

sig ind,

192
opsøger da et roligt
) Sted med fremstaaende Punkter 21 )
til at hefte Kokonnen paa, og man
hjælper den deri ved

at

lægge Riskviste, Spaaner 103 ), Kræmmerhuse m. m.
til den.
Larven spinder 78 ) da først endel ad194
)
spredte
Traade, som tjene til at befæste 195 ) den
hen

tilkommende

190

) Kokon i alle Retninger, dernæst beden
at
gynder )
bygge 197 ) sin Rede, spinder 78 ) sig
efterhaanden tættere og tættere ind og beklæder tilsidst
sin Bolig indvendigt med en stærkere
limet, hindeagtig
41

Blære.

I Løbet af 3—4
Dage er Spindingen 78 ) forbi,
efter
2—3
og
Ugers Forløb 182 ) gnaver det fuldt udviklede 153 ) Insekt 177 ) sig ud igjennem
Kokonen, parrer
sig, lægger Æg og døer. Da Insektet 177 ) ved Udkrybningen 198 ) sønderbider 1 ") Silketraaden i mangfoldige

Stykker,
det

er

det af

kommer

yderste Vigtighed at
saavidt; til den Ende

dræbe
kaster

Kokonnerne i kogende Vand eller ind i
eller man kvæler Dyret ved Lugten af

det,
man

inden
alle

Bagerovn,
Terpentinolie.
Naar den Gummi, som sammenklæber
Traadene, er bleven
udblødt i varmt Vand, hasper 200 ) man Silken af Kokonnerne, føier Traadene af 5—20 Stykker sammen og
vinder 201 ) dem, medens Kokonnerne
stadigt ligge i det
lunkne Vand, samlede op paa en lille Haspe 2 00 ).
Den
Rest af den naturlige Gummi, som endnu hefter ved
Trevlerne, binder 201 ) dem sammen til een Traad, der
fører Navn af raa Silke, og som blot behøver
paa denne
en

72
Maade al tvindes

201

medens

),

de

alle

tidligere

nævnte

Stoffer og tillige Floksilken maa snoes for at blive faste
Floksilken eller Floretsilken spindes 78 ) af de
Traade.

udvendige

løse

ved

Traade

Silke,
ved Udkrybningen.
som

en

paa

Kokonnerne

Forsømmelse

er

eller

bleven

af

den

gjennembidt

Rettelser.
189) Hylder er FIk.-Nvn. i Fit., Enkelt. Hylde.
190) Udviklingen er et FIk.-Nvn. med det best. Kjd., afledet
af Uds. at udvikle, jfr. 153
191) udsatte er den lidef. Tlgmd. i Fit. af Uds. at udsætte,
Enkelt, udsat, hvis Endemedlyd fordobles foran det efterfølgende e.
192) roligt, Tig. til Intk.-Nvn. Sted, som det derfor retter sig
efter i Kjøn ved at tilføie t.
193) Spaaner, FIk.-Nvn. i Fit.; Enklt. en Spaan.
194) adspredte er den lidef. Tlgsmd. af Uds. at adsprede
og staaer som Tig. til Flt.-Nvn. Traad; Enklt. adspredt, dannet
ved Tilføining af t til Uds.s Stamme adspred, hvis Endemedlyd
maa

bibeholdes.

195) befæste, et Uds. i Nævnemaaden, ved Forstavelsen be
afledet af Tig. fast, hvis Selvlyd forandres til æ.
196) tilkommende, Tig. til FIk.-Nvn. Kokon, egentlig den
handlet. Tlgsmd. af Uds. at tilkomme.
197) bygge Uds. i Nævnemd., jfr. 40.

198) Udkrybningen, et
Kjd., afledet af Uds. at krybe,

FIk.-Nvn.

i Enklt.

hvis Stammes

med det bestemte

Endemedlyd ikke maa
en Skipper, jfr. 188.

forandres til p, som Tilfældet er i et Skib
199) søn der bi der, Nut. af Uds. at sønderbide, sammensat
—

af Uds. at bide og Brd. sonder.

200) hasper er Nut. af Uds. at haspe, hvoraf er afl. en Haspe.
binde
201) at vinde
tvinde, jfr. 4) kjende, 12)holde,
15) falde, 25) skylde, 26) rinde, 30) ende, 41) begynde,
78) spinde, 80) spilde, 88) kalde, 107) vende, 128) blande
et foranstaaende
m. fl. Udsagnsord, hvis Stamme ender paa d med
n eller 1, i Modsætning til: 55)skulle, ville, 80) spille, 106) skille,
133) skrælle, 149) skylle m. fl., der fordoble Stammens Endemedlyd 1 foran det efterfølgende e.
—

—

Sjøbntljotm.
<CJjt. jMtftt
Sïjieleê

å

Jjøtts Jforløg.

øogtrtyffert.

/

ünrfus.

Ülr. 25.

—

ltbüiöet.

(Sætningen
b

2) ©teborb, Stittœgëorb

og Stor b

u

bo i bebe.

143) Sebiggang ftaber fxg fe to Étenbigtfeb.
144) SKæb
tit ot bebe gjor briftig tit at negte.
145) Scenge borget
—

—

er

iffe

gabe.

gioet.

ben anben.

©feben.

—

147)

—

—

146) (Sn
SDen

ene

148) ®en

149) SDromtne
fin Son beerb.

2tbe

fRaon
ene

faaer

en

anben

tit at

bugger iffe £5iet ub øaa
$nio fjofber ben anben i

©fbggen tigeft.
150) (£n
atbrig SQÎorgen
tig.
152) §oer btioer falig
153) £>an
er bange for fin
egen ©fbgge.
154) ïïtîan flat iffe ftue
gioen tpeft i SJfunben, ben er gob nof for bet Sjob.
155) ©trib Utb er onb at faroe.
156) Sønlig ©org
er
tung at bære.
Strbeiber

—

er

ere

—

—

—

151 ) Slften er
oeb fin Siro.

—

—

—

—

gorflaring

til

(Stemplerne-

143) Sebiggang er ©runboroet, ©jenjlanben er Slenbigbeb,
Omfagnet bet tilbage»irfenbe Ubf. at ftabe fig, bet tilbage». @tb.
fig ub»ibe« »eb bet øaabegenbe @tb. fel». 144) @rb. f£lg. ræb,
nb»ibet »eb gblb. tit meb bet« ©tørelfe at bebe; Omfagnet Stut. af

74
at giøre; ©jenftb. er 24g. briftig, nbbibet »eb gljlb. tit meb
@tt)re(fe at negte. 145) ©rb. er ben (om 24g. bentyttebe tibef.
ïtgêmb. af Ubf. at borge, nbbibet beb ©rb. længe; Omfagnet er
gørnutib i 2ibef. af Ubf. at gibe, nbbibet beb ©rb.iffe. 146) ©rb.
er glf.9?bn. 216 e meb bet ubeflemte Äjb. foran; Omfagnetitiutib af
Ubf. at faae; ©jenft. er ®(g. anben meb bet ubeft. $jb. foran og
nbbibet beb gljlb. tit meb bet« ©tsrelfe at gabe. 147) ©rb. er
glt.«9îbn. 9îabn, ber tigefom 148) g!t.9t»u. Snib, er nbbibet beb
$tg. en meb bet beft. Stjb. foran; ©rb. ub ubbibe« beb gtjlb. f>aa
meb bet« ©ttjrelfe. 149—156) ®e ®lg., ber ber ftaae fom Omfagnëorb,
ubbibe« faalebe«: 149) tigeft beb glt.97bu. ©Itjgger; 150) beerb
beb glf. 9tbn. 2øn meb foranftaaenbe ©iefteborb fin; 151) Ug beb
glf.9îbn. SOÎorgen; 152)fatig beb gljlb. beb meb bet« ©tyrelfe
g(t.«9ibn. ®ro meb bebføtet (Sieftbrb.; 153) bange beb g£)lb. for
meb bet« ©greife gll.^bn. ©{tygge, nbbibet beb ®tg. egen og
©ieftbrb. fin; 154) gob beb ©rb. not og gtylb. for meb bet« ©tø
reife Sntt. 9îbn. fijøb meb foranftaaenbe tyaatyegenbe @tb. bet;
155) onb beb Ubf. at farbe; 156) tung beb Ubf. at bære.

Ubf.
bets

Øm 33 i

c r n e.

1.

8ib fee bi

ofte Street, fom forbaufe
forftare. î$i fee Çunbcn
oS,
fom
e
1
>
neften menueftetig gorftaub; bi fee
gibe Sßrbber t>aa
SBceceren bi)fte fig tpufe i SSanbet og attbligge funftige SDcetn
ninger for at fitfre beni ; bi fee •Uaren ffuffe fine forfølgere
beb liflige @ibe og Stitbagefpring. S3i talte alt bette 3nb
ftingt, og henregne bet tit be Stilnermetfer tit etter 2tnbti)b
ninger af ben SOÎenneffetige 2tanb, ber bife fig t)ift og t)er i
Styrernes SRcegge, nben t)oS noget enfelt SDt)r at tomme tit
gutbenbetfe. SDette Snbftingt er imibtertib forffjettig fra
bet, man benebner meb bet famme ïïîaon fyoå mange tabere
®t)r. £>o$ bem fee bi Street af en tigefom tføiere fetffabetig
Ubbannetfe, uben at en faaban bog birfetig finner @teb;
bi finne, at en fcetteé Kraft potter flere SDfyr fammen og
gjør bem tit eet Snbioib. 9taar bi tatbe bette Snbftingt
O fce tføiere

etter ®rift,
cé

®i)ré

bi bog troe at fitnbe

men

bitte

ubetjenbt,

men

bi

meb

bette ørb

megtig Sttaturfraft;

btot
og

titfjenbegibe
bet

er

(et at

en

fe,

75
at bette Snbftingt
egentlig
iagtage ffoé be høiere ©tyr;

grunbforffjellig fra bet, ri
gorffjel, fom bi imiblertib
ifte paa bette ©teb toille forføge nermere at
ubtoigle.
©enne fibfte Sirt af Snbftingt træffe »i ifcer iblanbt 3nb
fefterne, men l)oS ingen er bet friere ubbannet og tt?be
ligere nbtrtyft for ben fanbfetige Slnffnelfe, enb ïjoë Siernes
og äfttyreneS familier.
Slf biøfe fmaa ©fabnitiger feer
man flere ©nfittber i
gælleSffab at ubføre Slrbeiber af ben
meft fammenfatte Seffaffenfyeb ; enfytoer af bereS fpanblinger
er
beregnet, ilte paa ben (SnfelteS, men paa bet l;ele
©amfunbS 93el ; bisfe Onfinber ere alle at betragte fom
ligefaamange Semmer paa eet og famme Segeme, fom lige
faamange Ubførere af een ©jælS Seflutninger. Og bette
ffeer, nben at man fornuftigbis fan tillægge ben enfelte Si
eller ben enfelte 2Jlpre nogen gorftanb eller noget Oteerlæg;
blioer ben abffilt fra ©amfunbet, fan ben iffe beftaae, ben
gaaer unber ligefom et Sent, ber er løSreoet fra fin ffor
binnelfe. meb Segemet.
(5n Sifube inneljeller tre ©fagø; ber ere flere ©u
finber af be faafalbte SlrbeibSbier, ja ber fan »ære inbtil
60,000, pentoeb 1,000 ipanbier, men fun 1 tpun eller ©ron
ning. ©isfe ere be Seftanbbele, ber ere unnbgaaeligt ttøb
toenbige til en Si©tat, og alle Siernes £>anblinger gaae
fnn ub paa at oebligefyolbe bisfe Setingelfer, at bortffaffe
bet Otoerfløbige og at ubfplbe bet IDÎanglenbe. ©rcnningen
er StubenS @jæl,
ben er Sfibbelpunftet, bet belioene og
orbnene princip i ben ^ele traole Sirffomljeb. Gien ©ron
ning er nof, flere taaleS iffe; faafnart en fremmeb fommer
i en tube, angribes og bræbeS ben af ben fterffenbe ©ron
gor at betoare og beflitte benne ©ronning er ber
ning.
bo« alle be anbre Sier neblagt en ocerorbentlig S&rbø
bigljeb for ©ronningen. ©en npber fongelige SßrreSbetoiS
ninger af fine Unberfaatter, og tiaar ben toanbrer omfring
i Suben, er ben
beftanbig ontgitoen af en ©fare Çmffolf,
ber toifer ben enljoer Sirt af
îjenefte; be renbfe ben, naar
ben er ftøtoet, rcegge ben Ronning paa bereS Junge oft.
er

en

—

76

■®4l jèubfknbentente!

Vifter

i

umibbetbart

før og efter ben
fibfte Srig, at Ijabe mebbett Unberbiøning gjennem biøfe
Stabe, bitbe bet bcere Ubgireren fjært at fomme tit Sunb
ffab ofn ben gremgang, tjber enfett (Steb tjar gjort; ba bet
beøuben funbe »ære npttigt for beit Qrnfette fom for fyete
goretagenbet, om ©ubffribenterne gabe mig Ceitigtjeb tit at
bebømme, fybilfen gærbigtjeb og tjbormange Sunbffaber be
fortiben befibbe, tittaber jeg mig tjeroeb at anmobe bem
om pber ifcer at fenbe mig en iprøbeftit, meb Semærfning
om, tjbortcenge og tjbortebeø be tjabe futgt Unberbiøningen,
famt om, Ijbitfen gremgang be efter eget ©fjønnenbe tjabe
fuitne bcere en g or
gjort, ©titens 3nbtjotb t>ü t.
en
etter
anben
om
Segibenfyeb, man enten fette
tætting
etter
(ført af îtnbre; en Sef f rib et fe af
tjar optebet, tæft
et ?anbffab, en Sirfe, et fmø, et Særelfe o. f. b., etter
©fitbring af en ?anbmanbS, fmanbbærferø, fmnbtcnbeø
£is og Sirffomtjeb, etter a. beét.
(Sfter Sîobtagetfen af biøfe ©tite, fom jeg ubbeber
mig i portofrie Srebe unber nebenncesnte Sogtjanbterfirmaø
Stbreøfe, bitte geitene, meb gorbogftaberne tit gorfatterenø
9îabn fom SDîœrfe, btibe famtebe og paa fæbbanlig Sîaabe
forftarebe nnber SRettetferne i ©titebogen, tjbor bet ogfaa
en enfett ©tit af f)enfpn enten tit geiteneø etter 3nbtjotbetø
Seffaffentjeb bit funne finbe iptabø.
nu

to

fmtbaar,

Sjobenljatm.
(jUtjr. #t£tn k Jbns
X Ij i

e

I

e

è

Jforlng.

©ogtröfferi.

Dattßt itlldiog
til

^cilcbiiinø

i

åfto&crømaalet,

ubgiren af

Scrg2M

fiurfus.

tir. 26.

Sætnmgslære.
3) Sammens at te

Sætninger.

De

Sætninger, som vi hidtil have havt for Øie, vare
enkelte; i Modsætning til disse kaldes Sætningerne
sammensatte, uaar to eller flere ere nødvendige til
fuldkomment at udtrykke den vedkommende Tanke. Disse
kunne atter efter deres
indbyrdes Forhold være enten
sideordnede, løse eller periodiske. Sideordnede
ere saadanne, der ikke
tjene til hinandens nærmere Forklaring, ikke ere afhængige af hinanden, og som forbindes ved forbindende, adskillende eller modsættende
Bindeord.
Skal den ene
Sætning, Hovedsætningen, derimod nærmere forklares ved en
anden, eller flere andre

Bisætninger, opstaaer

en

enten

Sætninger

kan

eftersom

være

man

løse

uden Hinder

Sætningsforbindelsen
kortning

Sætningsforbindelse,

ikke lader

affør

for

eller

Meningen

Enden,

sig foretage.

en

eller

en

der

da

Periode,
kan bryde

alt

saadan Af-

78

\

Om Bierne,

høiere

I de

bause os, men
Vi see Hunden

Liv

Dyrs
vi

som

dog

i.

vi ofte

see

troe

give Prøver paa

Træk,

at kunne
en

som

189

202

næsten

for-

) forklare.
)

menne-

40

skelig Forstand; vi see Bæveren bygge ) sig Huse i
Vandet og anlægge 2 0 3 ) kunstige Dæmninger for at sikkre
2 0 4
) ved listige
dem; vi see Haren skuffe sine Forfølgere
Sidestinkt

2 0 7

2 05

)

den

af

hist og her i

sig

det

) og henregne

Antydninger
vise

Vi

Tilbagespring.

og

kalde

201

20 6

menneskelige

In-

Aand,

)

der

uden hos noget

Dyrenes Række,

enkelt Dyr at komme til Fuldendelse.
208
er imidlertid forskjelligt
) fra det,

Dette Instinkt

2 0 7

)

benævner

209

)

man

Hos dem
Navn hos mange lavere Dyr.
vi Træk af en ligesom høiere selskabelig Uddannelse,

med det
see

dette

alt

)

til de Tilnærmelser til eller

samme

saadan dog virkelig linder 21 °) Sted; vi finde 2 ! °),
201
at en fælles Kraft holder
) flere Dyr sammen og gjør
Naar vi kalde 201 ) dette Instinkt 20, |
dem til eet Individ.

uden at

en

Drift, ville vi med dette Ord blot tilkjendegive en
211
) Naturkraft; og det er
ubekjendt, men mægtig
let at see, at dette Instinkt 2 0 7 ) egentlig er grundfor2 0 8
) fra det, vi iagttage 32 ) hos de høiere Dyr;
skjelligt
som vi imidlertid ikke paa dette Sted ville
en Forskjel,
Denne sidste Art af
nærmere
at udvikle I53 ),
forsøge
eller

os

—

Instinkt

2 0 7

hos

ingen

for

den

Myrernes

) træffe vi især iblandt Insekterne
er

uddannet og
Anskuelse, end

det høiere

sandselige
213

) Familier.
i

Af disse
Fællesskab

man

flere Tusinder

den

mest sammensatte

Handlinger

er

beregnet,

paa det hele Samfunds

betragte

Legeme,

som

som

hos

Biernes

Skabninger

udføre

Beskaffenhed;
ikke

), men
tydeligere udtrykt

smaa

at

212

og
seer

Arbeider af

enhver

af deres

paa den Enkeltes, men
disse Tusinder ere alle at

Vel;
ligesaamange Lemmer paa
ligesaamange Udførere af

eet
een

og

samme

Sjæls

Be-

slutninger.
Og dette skeer, uden at man fornuftigvis
tillægge den enkelte Bi eller den enkelte Myre
100
nogen Forstand eller noget Overlæg; bliver den adskilt
)
fra Samfundet, kan den ikke bestaae, den gaaer under
ligsom et Lem, der er løsrevet fra sin Forbindelse 214 )
kan

med

Legemet.

213
) tre Slags; der ere flere
Tusinder af de saakaldte Arbeidsbier, ja der kan være

En Bikube indeholder

indtil 60,000, henved 1,000
eller Dronning.
Disse ere

Hanbier, men kun 1 Hun
de Bestanddele, der ere
til
en
uundgaaeligt nødvendige
Bi-Stat, og alle Biernes
kun
ud
at
Handlinger gaae
paa
vedligeholde disse Betingelser, at bortskaffe det Overflødige og at udfylde
det Manglende.
Dronningen er Kubens Sjæl, den er
Middelpunktet, det belivende 21 °) og ordnende 216 ) Princip
i den hele travle Virksomhed.
Een Dronning er nok,
flere taales ikke; saasnart en fremmed kommer i en
Kube, angribes og dræbes den af den herskende DronFor at bevare og beskytte denne Dronning er
ning.
der hos alle de andre Bier nedlagt en overordentlig
Den nyder kongelige
Ærbødighed for Dronningen.
Æresbevisninger af sine Undersaatter, og naar den
vandrer omkring i Kuben, er den bestandig omgiven af
en Skare Hoffolk, der viser den enhver Art af Tjeneste;
de rense 217 ) den, naar den er støvet, række 218 ) den
Honning paa deres Tunge osv.

Rettelser.
202) næsten
menneskelig,

ordet

Grad nærmest
og heraf

igjen

—

er

et

Brd.,

som

staaer'til Udvidelse af Tillægs-

afledet af Tig. nær, 2den Grad nærmere,

næst; ligeledes afl.

3die

af nær er Uds. at nærme,

Flk.-Nvn. Tilnærmelse.

203) anlægge, Uds.
jvfr. Rettelse 6)

af

v.

i

Nævnemd., afledet ved Forstavelsen

Uds. at

lægge, jeg lægger, lagde,

an,

har

80
lagt i Modsætning
ligget.

til

Uds.

uv.

204) Forfølgere, Flk.-Nvn.

ligge, jeg ligger, laa,

at

i Fit.

205) Antydninger, Flk.-Nvn. i Fit., afledet
an, jfr. Kettelse 6.
206) menneskelig er et Tig. til Flk.-Nvn.
bestemte Kjd. den foran, hvorfor Tig. tilføier e.
207) Instinkt, Intk.-Nvn.,

Fremmedord,

et

turdrift og ligesom Punkt, jfr. Rettelse 21,
med k el. c, men aldrig med g.

ved Forstavelsen

Raad

der

208) forskjelligt
grundforskjelligt
som Omsagnsord i
Sætningen og derfor skal
fornævnte Grd. i Kjøn ved at tilføie t.
—

—

209) benævner

er

Nutid af Uds. at b

afledet af Uds. at nævne,

ordet

er

Navn, og

210) finder,

a

hvis

eu æv

Fit.: finde erNut.afUds. at

211) mægtig er et Tig. til
Nvn. Magt, hvis Selvlyd ombyttes
212) Insekterne,
jfr. Rettelse 177.
213) Myrerne
Kjd. ne føiet

stemte

er

Myrer,

214) Forbindelse

reite

der

Tig.,
sig

efter

er

æ,

da Stam-

e.

finde, jfr. Rtls. 201.

Naturkraft og afledet af
med æ ikke med e.
med

det bestemte

Kjd.,

Flk.-Nvn. i Fit., i Eiefld. og med det be-

et

til

er et

Na-

skrives

Nvn.

Flk.-Nvn. i Fit.

et

kan

ne, ved Forstavelsen

Hovedselvlyd

med æ, ikke med

ombyttes

med det

betyder

enten

staaer

be

har

er

et

Euklt.

Myre.

Flk.-Nvn.,

ved Forstavelsen for af-

ledet af Uds. at binde, jfr. Rettelse 201.

215) indeholder
sat af Brd. ind
maa

smelte

—

sammen

Nutid af

er

Uds.

al

indeholde, sammenholde; hverken 1 eller n
med det efterfl. bløde d, jfr. Rettelse 201.

inde

—

og

Uds.

at

216) belivende og ordnende ere handleformede
der staae som Tig. til Fik-Nvn.
Princip, Rettelse 2).

217)
afledet af

rense er

Tig.

Nutid i Fit. af Uds. at rense, ved Endelsen

se

ren.

218) række, Nut. af
Oms. i Sætningen

rense

jfr.

Tlgsmdr.,

Uds.
til

at

Grd.,

række og tilligemed fornævnte
3die Persons Std. i Fit. de,

Rettelse 40.

Âjoïmtljaôn.
<É)t)r. J>tccti k #8tts Jforlag.
SVicIeé îôoQtiîjffcïî.

/

Datt|k JtUdiog
«i

^eilebnino

i

Stfofceråmaalei,

ubgisen af

J.. Serø.
2 bct

fiurfus.

itr. 27-28.

©cetningêïcere.
4) Sibeorbnebe Sætninger.
SIbam

157)

fiî

en

Ça!, cg @ba fif en 97c!, beraf er
158) Sfjønlfeb forgaaer, nten ®fyben

al bor Slbelé

Slof.

beftaaer.

159) ©ørt er ©oftorbanb, men barere er
160) ©en ene ftçsber Sitglerne, og ben

—

©ommerblcef.

—

—

anben fftyber betn ub.
161) Sfob fyar ©ren, og Sfiarf
Jjar ©ine.
162) ©jernittg oil fyabe ©tb, men ©ib bil
ogfaa Ifabe ©ferning.
164) 3)bmfygl)eb gaaer for §@re,
og Çoomob ftaaer for Salb163) ©ale er Solo, men
©ie er ©nlb.
©ft
©obe
165)
figer man og giør ei,
—

—

—

—

—

bet ©nbe

gfør

figer

ei.

166) Sllttng tager af
Saften tager til.
167) Sirt følger Sirt,
af ©rolb føbeé ©jceble.
168) Sit arbeibe fyører iDfenne
ffet til, at SIrbeibet Ityffeé Ijører ©ub til.
169) ©nff
bet SBebfte, cent bet Scerfte, ffif big bel i begge!
170) 58ebre bar bebre, men ©obt ffal man ogfaa falbe
gobt,
171) SOÎangen agter at fltybe, men Sirene ere
borte.
172) SÜÎange lobe ©t;ben, men faa leoe efter
ben.
173) 97igbom fan l^lbeé, men Sattigbom iffe
i

Serben,

man

og

men

—

—

—

■—

—

—

—

—

82

bplgeë.

—

174) ©tjent

er

SSblet og rebt,

men

Sffîabbiten

trobfig
finbeë berinbe; fmut er ‘fMgen cg Ijoib,
i ©inbe.
175) greben feber, men krigen ober.
176) Soffen fan man foee fig til, men fin fRet maa man
177) ©jelbent fuffer
tage eare paa og iffe forfoee.
ÜJÎunb.
leer
men
178) £»er
ofte
forrigfulb
gtab fjerte,
Olæbe
par
fin
©erg.
179) £>ab
9îat,
peer
par
fin
©ag
aoler Çœen, og £ceon feber £>ab.
180) ^peit er §erre
181) ©tore ferrer pabe
Pub, men feiere er ©ub£ ©ub.
men onb og

—

—

—

—

—

—

—

be

lange Çcenber.
ten bif bel pace giften,
men

naae

iffe til

Çimlen.

—

182)

®at

bil ei bcebe Sloen.

pan
183) Sn ©i er liben iblanbt gitglene, og ben« grugt er
ben fabrefte blanbt be febe ©ing.
184) Çunb er hjemme
er paa egen 2)?ebbing bjæroeft.
rigeft, og patten
men

—

—

gorflaring

til

(Stemplerne-

157) ®e ttoenbe førfte Sætninger ere Irtøttebe fammeu toeb bet
forbinbenbe ©nb. og, ben trebie Sætning er reb ©rb. beraf fnattet
tit be foregaaenbe; St barn er ®rb. i ben førfte, ©toa i ben anben,
øg i ben trebie Sætning er gtof ©rb., ber er ubtoibet af gtf.9tton.
2tbet i ©iefatb, meb foranftaaenbe ©iefteborb Bor og u6eft. Stb.
at; Omfagnet i be to førfte Sætninger er ©atib af Ubf. at fa ae,
©jenftanben er l)ent)otb§toi§ gtf.^gifBn. .fjaf og SRof meb bet ubeft.
$jb.; Omfagnet i ben trebie Sætning er SRutib af bet ufutbftænbige
Ubf. at toære meb ©rb. beraf fom Omfagnøorb. 158) ©e ttoenbe
Sætninger ere forbunbne toeb bet mobfættenbe ©rb. men; ©rb. er
benpotbøtoi« git.sftîton. Sfjønpeb uben Äjb. og $t)b meb bet be
ftemte Sjb., Omfagnet bentjotbêtois Dîutib af Ubf. at forgaae og
beftaae.
159) ©e to Sætninger ere tigetebeé forbunbne toeb bet
mobfættenbe ©nb. men, ©rb. er penbotbøtoi« 3ntf.97ton. ©o{tor
toanb og ©ommerbtæf, Omfagnet 9îut. af bet ufutbftænbige Ubf.
at toære i gorbinbetfe meb ©tg. bør benpotbêtiie i lfte og 2ben
Sammêntigningêgrab. 160) ©runborbeue ere be ubeftemte Steborb
en og anben, Omfagnet 9îutib af Ubf. at ftøbe og ftpbe, ©jern
ftanben S ug terne, ber ftaae i gtt. meb bet beft. $jb., og bem, ber
er ©jenftanbäfatb af 3bie ©erfou«
øerfontige Stb.; i benne fom i
ben føtgenbe Sætningøforbinbetfe ere Sætningerne forbunbne toeb
bet forbinbenbe ©nb. og.
161) ©rb. er gtt.»9tton. Sto» og 337art.

I

I

83

Omfagnet S’îut. af Ubf. at t»a»e og ©jenft. benf)cibs»ië øren og
øine, ^bilfe tttenbe flertalsformer begge ere bannebe paa en nregels
mce8R<3 2)taabe af Øre og Øie. 162) ©rb. er i ben førfte ©ætnhtg
gif.sSK»n. ©jerning, ber jlaaer fom ©jenfianb i ben anben ©æts
ning, ïigefom Çtf.s9?»n. øtb ftaaer fom ©jenft. i ben førfte og fom
©rb. i ben fibfte ©cetning, Omfagnet i btter nf Sætningerne er grents
tib af Ubf. at batte, ber i ben fibfte ©cetning er uboibet »eb Srb.
ogfaa; bet mobfættenbe S3nb. men for&inber ©cetningerne I)er font
i 163) ©rb. er ben fom 9î»n. brugte Sîcettnemaabe fjenboIbSttiS
af Ubf. at tale og tie, Omfagnet SJhttib af ufutbftænbigt Ubf. at
»cere i gorbinbelfe meb
OmfagnSorbene ©bi» og ©utb. 164) ©rb.
er fjentjotbéttis
g^- ^ttn. 9)bmpgbeb og Sntf.s9î»n. ®ottntob,
Omfagnet er fftut. af Ubf. at gaae og ftaae, itbttibet »eb gtjib- for
meb beté ©tbreife 2@re og gatb.
s

Ornaterne.
©etti

efter ©øben

oebtiarer benne

II.

StSrbøbigtyeb,

og

naar

$ube tyar mifteb fin ©ronning, optager ben ingen nty
be førfte 24 Stiner.
©en franffe iftaturforffer Reaumur

en

@n
paa benne ftcerfe ©rift.
truffet
i
Sanbet
bteti
bøb.
©ronning
fattet
op fotn
og
Sittige traf man 7—8 Irbeibere fra en anben Sube, ber

fortceüer følgene

Syempel

nar

fafne i Sanbef, op i en meget foag Sitftanb,
bog faatebeé at be funne gaae; beëitben 4—5 anbre
fra famme Sube, i famme Sitftanb fom ©ronningen.
©aafnart 4—5 af be fraftigfte af tyine atrbeibere bemærfebe
ben fremmebe ©ronningS tyjcetpetøfe Sitftanb, begtynte be
at fligge ben, nben at tage Notice af bereS egne Samme»
@fter et
rater, ber taae bøenbe etter bøbe omfring bem.
Soarteré fortøp gao ©ronningen Segn tit Siti; en at
minbetig ©urren tagbe Siernes @tcebe for ©agen, og
enbelig bragte be ttyffetigt ben btyrebare Sîonarfinbe tit

ogfaa

rare

men

bage

tit Sitiet.

©ronningen tyfcetper imibtertib iffe meb tit købens
3nfamting etter Sotigerneë Øbbtyffetfe; bens enefte Se»
ffjceftigetfe er at tcegge 8@g ; ben afgitier attfaa ben tiigtigfte
Setingetfe for ©tœgtenS Sebtigetyoftetfe. Sltbeiberne afgitie

84
be

tybre Setingelfer betfor; be Stygge nemlig Sotigerne, ber
fmaa Setlet; be infamie og obbeoare Særingémibterne,
og enbetig rcegge be ben <3tyæbe tynget gøben og ftaae ben

ere

entyoer mulig Sftaabe. det er befjenbt, at Setterne
regetmœêfig fejfantebe og føiebe tit tyoeranbre meb ben
atterftørfte Seftyaretfe af fRum, tigefom be ogfaa fra be
œtbfte diber tyaoe oboagt Setraf'terenø Dbmærtfomtyeb og
Seunbring. deéuben er ber færffitbte Setter for be 2Sg,
tyooraf ber tommer SIrbeibê og £)anbier, og færegne Setter
for be kongelige §Sg, ligefom ber ogfaa taøeø en færegen
gøbe for ben kongelige tynget, dronningen oebbtioer at
Icegge SSg fin tyete Ceüetib (2 Star) og flat i en dib af
20 dage tunbe tægge 12000 SSg.
dertyoë beeb ben ftebfe
ret oel, tyoitfe SSg ben lægger, og Oetger for tyoer SSg ben
fRaar ben tyar tagt be SSg,
Sette, fotn er bet beftemt.
ber
tommer
Strbeibere
tyooraf
og fauner, lægger ben til
et
21
tibet
ntat
(3—20) dronningeæg i be kongelige
fibft
Setter, fRaar be unge Sier tomme frem, ere be i ©tittetfe
af fmaa fobtøfe SOÎabbiter; Strbeiberne tage fig ftray af
bem og rcegge bem fjøbe i bereé Setter; be ere i en uaf
tåbelig Seoægetfe for at fee efter, tyoor ber er gøbe at til
btybe; og faa nøiagtig tyaoe be beregnet bet goraab, ber
betyøoeé, at at goraab er obbruft, faafnart ben fibfte
Sîabbife er foroantet tit ißutytye.
£>er oife fig nu abffittige mærtetige gerammener, ber
ftart tægge for dagen, tyoortebeé at dragten og janten
af biéfe flittige dtyr er beregnet tyaa at oebtigetyotte @ta
ten i ben gorm, ber er ben beftemt, nemtig meb bet nøb
oenbige Stntal af be forftjettige Snbioiber. gørft oilte oi
fee, tyoab ber ff'eer, naar en ®ube mifter fin dronning
dette fan ft'ee unber 3 forftjettige gortyotb.
Si tyaa
ere

■Kjobratyatm.
£i lir.

Itttn

å

|>ana Jfnrtag.

©ogtrçïferi.

D(tu|fc istiklioø
tu

$eilcbniitø

i

HfêoberêmaïUct,

ubgtnen af

Jo $rjg.
2 6 " iutiTits.

Itr. 29-30.

Om Bierne.
Selv
naar

den

en

efter Døden

vedvarer denne

Kube har mistet

210

ny de første 24 Timer.
forsker Reaumur fortæller følgende
blev trukken

En
2 2 2

Arbeidere fra

Dronning

) op

en

som

anden

var

død.

Kube,

i

Ærbødighed,

) sin Dronning, optager

ingen

stærke Drift.

II.
og
220

)

Den franske Natur-

Exempel

falden

221

Tillige
der ogsaa

paa denne

i Vandet og
trak man 7—8

)

vare

Vandet, op i en meget svag Tilstand, men
ledes at de kunde 2 2 3 ) gaae; desuden 4—5
samme Kube, i samme Tilstand som

faldne 221 )

dog

saa-

andre fra

Dronningen.

Saa-

snart 4—5 af de

kraftigste af hine Arbeidere bemærkede
den fremmede Dronnings hjælpeløse
Tilstand, begyndte 2 24 )
de at slikke 22 5 ) den, uden at tage Notice af deres
egne
Kammerater, der laae døende eller døde omkring dem.
Efter et Kvarters

Forløb

2 2 0

) gav Dronningen Tegn til
almindelig Surren lagde Biernes Glæde for Dagen,
og endelig bragte de lykkeligt den dyrebare Monarkinde
tilbage til Livet.
Dronningen hjælper imidlertid ikke med til Fødens
2 2 7
) eller Boligernes Opbyggelse 2 2 8 ); dens
Indsamling

Liv;

en

86

Beskjæftigelse er at lægge Æg; den afgiver altsaa
22 9
).
vigtigste Betingelse for Slægtens Vedligeholdelse
Arbeiderne afgive de ydre Betingelser derfor; de bygge
2 2 7
)
nemlig Boligerne, der ere smaa Celler; de indsamle
2 30
231
) Næringsmidlerne, og endelig række
)
og opbevare
de den spæde 2 33 ) Yngel 2 3 2 ) Føden og staae den bi 234 )
paa enhver mulig Maade. Det er bekjendt, at Cellerne
ere regelmæssig sexkantede og føiede til hverandre med
den allestørste Besparelse af Rum, ligesom de ogsaa fra
de ældste Tider have opvakt 2 3 5 ) Betragterens 2 3 0 ) OpDesuden er der særmærksomhed 2 3 7 ) og Beundring.
eneste

den

skilte

23 8

) Celler for de Æg, hvoraf der kommer Arbeids2 3 9

)
Ilanbier, og særegne Celler for de kongelige
Æg, ligesom der ogsaa laves en særegen Føde for den
den kongelige 2 39 ) Yngel 2 3 2 )
Dronningen vedbliver at
lægge Æg sin hele Levetid (2 Aar) og skal i en Tid af
Derhos veed
20 Dage kunne 24 0 ) lægge 12000 Æg.
den stedse ret vel, hvilke Æg den lægger, og vælger 241 )
Naar
for hvert 2 4 2 ) Æg den Celle, som er det bestemt.
den har lagt de Æg, hvoraf der kommer Arbeidere og
Hanner, lægger den tilsidst et lidet Antal (3—20) Dronningeæg i de kongelige 2 38 ) Celler. Naar de unge Bier
komme frem, ere de i Skikkelse af smaa fodløse Maddiker; Arbeiderne tage sig strax af dem og række 231 )
dem Føde i deres Celler; de ere i en uafladelig Bevægelse for at see efter, hvor der er Føde at tilbyde; og saa nøiagtig have de beregnet det Forraad 2 4 3 )
der behøves, at alt 2 4 4 ) Forraad 2 4 3 ) er opbrugt 2 4 6 )
saasnart den sidste Maddike er forvandlet 2 4 6 ) til Puppe.
Iler vise sig nu adskillige mærkelige Fænomener,
der klart lægge for Dagen, hvorledes al Tragten og
Handlen 2 4 7 ) af disse flittige Dyr er beregnet paa at
22 9
) Staten i den Form, der er den bestemt,
vedligeholde
nemlig med det nødvendige Antal af de forskjellige InFørst ville vi see, hvad der skeer, naar en
divider.
og

——«MULI«

Kube mister sin
Dronning,
forskjellige Forhold.

Dette

kan

skee

under 3

Rettelser.
219) mistet
Forb.

med

den

er

Nutid

af

lidef.

FIjælpeuds.

Tlgsmd. af Uds.
at

have

er

at

miste,

dannet

og i
Førnutid i

Handleform.

220) optager
at

Nutid af Uds. at

er

optage,

sammensat af Uds.

tage og Brd. op, jfr. 26.
221 falden

15, og

den lidef.

er

i Forb. med Datid af

Tlgsmd.

Hjælpeuds.

af Uds. at
at

i Lidef.:

var

Fik.,

Intetkjønsformen ligesaa feilagtig

er

falden, Fit.

vare

falde, jfr. Retlse
dannet Førdatid

være er

faldne; da Grd.
i

dette

i

Sætningen

som

er

i det andet

Omsagn :
222) blev trukken, der er Datid i Lidef. af Uds. at trække
og dannet af Uds.s lidef. Tlgmd. i Forb. med den tilsvarende Tid af

Hjælpeuds. at blive.
223) kunde er Datid af Uds. at kunne, og Fit., da Grundordet i Sætningen er de; Nutid kunne er
urigtig, da Omsagnet i
Hovedsætningen, trak, er Datid.
224) begyndte er Datid af Uds. at begynde, dannet ved at
føie Endelsen te til Stammen
begynd, hvis Endemedlyd ikke maa
bortkastes, jfr. 41.
225) slikke

er

Nævmd. med dennes foranstaaende

at, jfr. 40.

226) Forløb

er et

forløbe uden nogen

Intk.-Nvn., afledet

Forandring, jfr.

227) Indsamling

er

samle, hvis første Del

er

der

af Stammen

af Uds. at

127.

et

Flk.-Nvn., afledet af Uds. at indind, jfr. 159.
228) Opbyggelse er et Flk.-Nvn., afledet af Uds. at opbygge,
er sammensat af Brd. op,
jfr. 220, og Uds. at bygge, jfr. 41.
229) Vedligeholdelse er et Flk.-Nvn., der ved Tilføining til

Stammen af Endelsen
hvis

Kjendemærke

Brd.

else

er

afledet af Uds.

at

Stammes

vedligeholde,

Endemedlyd d ikke maa smelte sammen med det
foranstaaende 1, jfr. 201.
230) opbevare, der ligesom indsamle er Omsagn i Sætningen og Nutid, er i Lighed med at opbygge, optage m. fl., jfr.
220, 228

231)

m.

fl. Rlts., sammensat med Brd. op.
er Nutid i Fit. af Uds. at række.

række

88

i

der staaer

232) Yngel er et Flk.-Nvn.,
Sætningen og udvides ved
233) spæde, der er et Tig.

Hensynsbetegnelse

som

og tilføier e,

fordi

det best.

Kjd.

staaer foran.

bi

234)

er

et Brd. til Udvidelse af Uds. at staae og

maa

ikke

forvexles med Nvn. Bi.
den lidef. TIgsmd. af Uds. at opvække, samjfr. 220 m. fl., og Uds. at vække, jfr. 40.
236) Betragterens er et Fik.- Nvn. i Eiefald og med det bestemte Kjd., afledet af Uds. at betragte, i hvilket det bløde g
Iigesaalidet maa ombyttes med det haarde k, som k 1 det foranstaaende Ord maatte ombyttes med g.
237) Opmærksomhed er et Flk.-Nvn., afledet af Tig. opmærksom, hvis første Del er Brd. op, jfr. 26, 56, 114 og 15,

235) opvakt

er

mensat af Brd. op,

220

fl.

m.

særskilte

238)

til Flt.-Nvn.

er
et Tig.
Tilfoining af

Uds. at skille ved

til

t

Celler og afledet af
der ender paa 1,

Stammen,

jfr. 106, 201.
2391 kongelige er et Tig. til Nvn. Æg, Yugel, Celler, og
afledet af Flk.-Nvn. Konge ved Tilføining af Endelsen lig; saavel
i Fit. som efter det bestemte Kjd. tilføies e.
240) kunne er Nævnmd., og i Forbindelse med den foranstaaende Nutid af Uds. at skulle

som

og ikke

dannet Fremtid.

hvert har tilføiel t,

Intk.-Nvn.

at

Datid valgte,
Selvlyden er æ

da

det

som

Tig.

skal rette

sig efter

Æg.

243) Forraad
er

af

e.

242)

Del

er

241) vælger er Nutid af Uds. at vælge;
af det beslægtede Nvn. Valg, fremgaaerdet,

er

et Intk.-Nvn. af

tydsk Oprindelse,

hvis første

Forstavelsen for.

244)

alt

skal

Tig.

som

til fornævnte

Intk.-Nvn. rette

sig efter

det ved at' tilføie t.

245) opbrugt
forste Del
med

er

er

den lidef.

Brd. op, jtr. 237

Tlgmd.

m.

af Uds. at

fl.; g

opbruge,

ikke foran

maa

t

hvis

ombyttes

k, jfr. 58

246)

forvandlet

hvis

bløde

109,

og

d

ikke

er

maa

247) Handlen,

et

den

lidef.

Tlgmd.

af Uds. at forvandle,

bortkastes

mellem

n

og

Flk.-Nvn., afledet af Uds.

SjøbenljatJtt.
jr.

Iltttt

k

Jüans JFarlaj!

SEJjicIcé 33 ogt ruffer i.

uaaauBSiB

1, jfr. behandle
at

handle.

Datt|k Jstilelioø
til

$ctle&irinø

i

âfêo&erêmnaïet,

ubgißen af

Jt. lerø.
2Ö

'

1

Änrfus.

itr. 31-32.

gorflåring til ©fempleritc

i 9îr. 27—28.

(gortfættelfe.)
165) Se toenbe Sætninger ere ifte forbunbne »eb noget 33ttb.,
B»orimob ber i B»er af bem er to Omfagn, forbunbne tnebSnb. og;
©rb. er i f>oer af Sætningerne bet ubeft. Stb. man, Omfagnet 9îut.
af Ubf. at fige og at gjøre, af ^toilfe bet ene i f)tter afsætningerne
er uboibet »eb 33rb.
ei; ©jenfib. er ljenl)olbë»iê be fom 97»n. Be»
ntjttebe Sig. gob og onb tneb bet beft. fijb., ^toorefter StgSorbene
tilføieS e. 166) Sllting og S aften ere ©rb. B»er i fin Sætning,
fftutib af Ubf. at tage er Omfagnet, uboibet i ben førfte Sætning
»eb af, i ben anben »eb til, ber oprinbelig ere g^^rb., men fier
ftaae fom 93rb., ibet be ingen Stttrelfe l)a»e; Omfg. i ben førfte Sæt
ning ub»ibe« enb»ibere »eb gljlb. i meb bet« Sttjrelfe 35 er ben.
167—169) 3 bi«fe tre Sætningaforbinbelfer ere Sætningerne ille
forbunbne »eb noget 33rb.; i ben ftbfte ere alle Sætningerne Btybenbe,
ibet’Omfagnene ønff, »entogffif big ere ben btybenbe IWaabe af Ubf.
at ønffe, »ente og ffif fe fig. 170—173) Sætningerne f)er ere for
bunbne »eb bet mobf. 33nb. men; 173) i ben fibfte Sætning er
unberforftaaet fan fra ben foregaaenbe Sætning, og bølge« er ba
ligefom BbfbeS gtø»ttemb. i Cibf., B»i« fijenbemcerfe at ubelabe«
efter at funne m. ft. Ubf., fe S. 69. 174) ©rb. i ben førfte Sæt«
ning er StSblet, Omfg. er i gorBinbelfe meb Omfagnsorbene ffjønt
og røbt, ber fom Sig. rette fig efter Sntf.»97»n. SSble, l)»ormeb
be ere mibbelbart forbunbn; ©rb. i ben næfte Sætning, ber er for»
Bunben meb Bin »eb bet mobf. S3nb. men, er SKabbifen, Omfagnet

90
9Zutib i Sibef. af Ubf. at finbe, uboibet »eb Stebêbiorbet ber»
ittbe; ©rb. i ben trebie Sætning er iÇigett; Sofntta er og Dtnfgb.
frnuf og b»ib ubgjore Omfagnet; i ben fibfte ufutbfîœnbige Sæt»
nittg er Soputa til Omfagnërb. on b og trobfig bet fra forrige Sæt»
ning unberforftaaebe er, figefom ogfaa©rb. er fœtteê for begge Sæt»
ninger, ber faafebeê i SBirfetigtjebeb ere at Betragte font eett Sætning
meb 4 Omfagttêrb.
175—184) Siëfe Sætninger funne uben 35att»
ffetigljeb anaftyferes efter be tibligere fjorîfarirtger.

Ont @tilen$

©geitffaber

t

9ïlmtnkltglje&.

SDienneffetø gornuft og frie 33ifiie gibe fig ttlfjenbe
foruben t ©jerning ogfaa t Sale. ©alen er ©anfenø £olf.
Sproget fan benptteø baabe umibbefbart og mibbelbart.
1) Umibbefbart, igjennem bet febenbe Orb, beb §}cefp af Safe»
rebffaberne, naar be, fybem bi onffe at mebbele oø tit, ere
faatebeø titftebe, at be igjennem fporerebffaberne funne op»
fatte be forffjeflige £pb, fom tiffamnten tiffjenbegibe, fjbab bi
mene.
2) üftibbelbart, tgjennem ©friftfproget, beb ipjcefp af
©ogftaber, naar be, pbem bi ønffe at mebbefe oø tit, beb
©iben, Stimmet etter f>aa anben ÜJÎaabe ere forfjinbrebe fra
tgjennem bereifen at banne fig et Segreb om bore ©anfer,
fom be ba tilegne fig igjennem ©pnet.
2îaar bi gjengibe bore ©anfer paa be to obenncebnte
SJiaaber, er bet ©pgaben at gjore bette 1) tåbeligt, faafebeø
at bi iffe bfot funne forftaaeø, men at ber albrig fan rei
feø nogen begrunbet 5©bitot om, pbab bi mene. 33i bør i
ben Çenfigt bcetge be rette ©rb, faabanne nemlig, fombebft
ubtrpffe, pbab bi mene, og faamange, fom netop ere for»
33i ffutte enbbibere ubtrpffe oø 2) rigtigt,
nobne bertif.
faafebeø fom bet ftemmer oberenø meb be bebtagne gor
ffrifter for ©rbeneø Ubtafe, ©tabning, Søining, ©ammen»
ftiffing og Ibffifleffe. ©ernæft ffutte bi faabibt muligt føre
et 3) rent og fmuft ©pr o g; bi bor iffe benptte ttnob»
benbige fremmebe ©rb, pbortif ber i ©anff pabeø tiffbarenbe
-

91

gobe, men ot bør ligefaa tibt gaae til ben mobfatte gber«
lig^eb og forbanfïe alle mulige Orb; ei ^eOer er bet tittabt
at bruge Orb og dalemaaber, ber ere
færegne for en enfelt
banf! SanbSbet, etter fom ^øre bjetume inbenfor en bi£
fnceber Ärebö, etter fom ere forceibebe; bi bør oberbobebet
iffe ubtrblfe 08 anberlebeé, enb bet er
©rug boS be gobe
forfattere og ben bannebe fîlaëfe. <5 n for bbW'8 ©jon
tagelfe af be famme, faabelfom en for Ubtaten oanffetig
Sammenftitting af ftyb, bitte ogfaa bære tilbinber for et
fmuft ©prog.
©n og famme danfe bil faalebeS funne
gjengibeë
faa flere forfïjeüige ©îaaber; og til at finbe ben for bet
gibne dilfcelbe bebfte, til at træffe bet rette 93 alg af- ben
form, ber fbtbigft, fmuffeft og meb ftørft mulig ©irfning
ubtrblfer bore dattier, betjene bi oS af dalefigurerne, be
faafalbte droper og figurer, ber beb en fra ben fæb
hanlige dalebrug og alminbelige Orbftitting afbigenbe ©rug
og ©ammenftitting af Orb meb forbel funne beubtteë til
boë Sæferne at fængfle Opmcerlfombeben, fcette danferne
og følelfen i ©ebægelfe.

Øm Stente,
Omlommer

dronningen, før

ben

ih.

bor logt S®g, ba er
bolo ©amfunbet; bet bor mifteb fin Sjæl.
Slrbeiberne b«1 « op meb bereø ©irffombeb, nogle flbbe bel
ub, men lomme enten tombeennebe £)jent etter blibe borte
de
og omlomme; be, ber blibe i Subeu, gaae titgrunbe.
babe ilfe betler noget at lebe for, tbi be bobe ingen ©fter
lommere at bente, og i Omforgen for bereö ©fterfïœgt be»
ftaaer bereë b e l £ ©irlfom'beb. §bi8 dronningen berimob
omlommer, efterat ben bor lagt alle fine §©g, ba bor bette
døbéfalb ingen følger. Slrbeiberne bebblibe meb bereë
fæbbanlige ©efljæftigelfe, tbi be bibe, etter rettere, og bet
bet

forbi

meb

92

juft bet ntœrfelige og betfybningêfulbe Ijerbeb,
iffe, men Ifanle bog, font ont be inbfaae, at be
et

be

bibe

faa
©âge funne bente en nty dronning. ©erimob !an ber in
treffe et ©ilfœlbe, Ijbor 3)?enneffefløgt fun btlbe ubrette
tibet, men fybor Naturen finber 9?aab. ©et et, ïjbië ©ron
ningen tabeê, naar ben fjar tagt 2lrbeiber»§@g, nten enbnu
ingen fongetige §@g. ©terne tage ba en eller flere ÜDÎabbifer
af Slrbeibere, fcette bent inb i be fongetige Seller og ncere
bent meb fongelig Søbe; paa benne SDÎaabe obbrageë be til
©ronninger og antage ©ronningenê ©tørrelfe, Segentê
bagning, Cebemaabe og Snftingter.
©et er aüerebe obenfor omtalt, at ©ronntngen ifle
taale-r nogen SJJÎebbeilerinbe i Suben, nten at ben ftraç
brœber fybitfenfomlfelft anbett ©rottning, ber trænger fig
inb.
SDÎen ba ber tœggeê flere ©ronningeœg, fnnne bet
intreffe, at flere blebe ubflœggebe paa famme ©ib, og at be
attfaa bille øbelægge Ijinanben. ©gfaa ïferimob er ber truffet
goranftaltninger. gor bet førfte blibe nemlig aüe be fongetige
Seller iffe ftaa eengang forffynebe meb gober, men fuit efter
Ifaanben for at be îunne ubflœff'eë i ben behørige Drben; ber»
nœft ere Ülrbeiberne ftebfe ftaabereê tßoft og forljinbre, at ben
gamle ©ronning tilføier be fongetige Seller nogen ©berlaft.
3mob ben ©ib nemlig, at en nty ©ronning fîat ttbflæggeê,
føger ben gamle efter Sellen for at øbelægge ben. SDîett
Slrbeiberne forlfinbre bette, belê beb ligefrem at ijolle ©ron»
ningen tilbage, belê ogfaa beb at forfinfe ben ntye ©roitningê
Ubftœggelfe. ÏRaar ©ronttingen faalebeê mœrfer, at ben iffe
fan faae fin ©befœggetfeëbrift tilfrebêftiltet, geraaber beu i
en Ifeftig ©ebœgelfe,
ber mebbeler fig til be fZJbrige; be
lïuben
meb ©ronningen i ©pibfen og
famle bent, forlabe
bem
en
ofoføge
ni; ©oftœl.

Sfjobenïjatm.
k

Æjjr.
£ § i

e

ï

e ë

#sns JForlng.

©ogtrçîïert.

om

Dattjk Jttldioø
tit

S^cilebnittg

t

ätfobcr^maalet,

ubgttien af

%• Serø.
2M

J\ur|uø.

Hr. 33-34.

Om Bierne.
Omkommer
er

det

Dronningen,

forbi med hele

III.

før den har

Samfundet;

det

lagt Æg, da
219
)

har mistet

sin Sjæl.
Arbejderne høre op med deres
Virksomhed,
nogle flyve vel ud, men komme enten tomhændede 218 )
24 9
hjem
) eller blive borte og omkomme;
de, der blive

i

Kuben,

leve
i

for,

gaae

tilgrunde.

thi de have

Omsorgen

for

De

have ikke heller

ingen Efterkommere

at

noget
vente,

at

og

deres

Efterslægt bestaaer deres hele
Virksomhed.
Hvis Dronningen derimod
omkommer,
efterat den har lagt alle sine
Æg, da har dette Dødsfald ingen Følger 250 ). Arbeiderne vedblive med
deres sædvanlige Beskjæftigelse, thi de vide, eller rettere, og det
er just
det mærkelige og
betydningsfulde herved, de
vide ikke, men handle 2 4 7 )
dog, som om de indsaae,
at de om faa Dage kunde 251
) vente en ny Dronning.
Derimod kan der indtræffe 2 52 ) et
Tilfælde, hvor Menneskekløgt kun vilde udrette lidet, men hvor Naturen finder
Raad.
Det er, hvis Dronningen tabes, naar den har
lagt Arbeider-Æg, men endnu ingen kongelige Æg.
Bierne

tage

da

en

eller flere

Maddiker af

Arbeidere,

94

kongelige Celler og nære dem med
2 5 3
) de til
kongelig Føde; paa denne Maade opdrages
Dronninger og antage Dronningens Størrelse, Legems2 0 7
).
bygning, Levemaade og Instinkter
Det er allerede ovenfor omtalt, at Dronningen ikke
taaler nogen Medbeilerinde i Kuben, men at den strax
dræber hvilkensomhelst anden Dronning, der trænger sig
2 54
)
Men da der lægges flere Dronningeæg, kunde
ind.
sætte dem ind i de

det indtræffe

),

at flere bleve

og at de altsaa vilde

Tid,
saa

25 2

herimod

første

blive

eengang

der

er

hindre,

ere

at

kongelige

Foder,

med

5 0

) paa samme
) ødelægge hinanden. Og-

de

for at de kunne udklækkes

dernæst

udklækkede 2

For

det

Celler ikke

paa

Foranstaltninger.

truffet
alle

nemlig

forsynede

255

2 50

)

kun

men

i

den

efterhaanden,

behørige Orden;

Arbeiderne stedse paa deres
den gamle Dronning tilføier

Post og for-

kongelige

de

Imod den Tid nemlig, at en ny
Celler nogen Overlast.
2 50
efter
), søger den gamle
Dronning skal udklækkes
forhindre
Men Arbeiderne
Cellen for at ødelægge den.
at holde 201 ) Dronningen tildels ved

ligefrem

dette,
bage,

dels

Ldklækkelse
at den

ogsaa
2 5 6

).

at

ved

den

forsinke

ikke kan faae sin

nye

Dronnings

saaledes

mærker,
Ødelæggelsesdrift tilfredsstillet,

Dronningen

INaar

meddeler sig
geraader den i en heftig Bevægelse, der
2 5 7
Kuben med
forlade
samle
de
de
sig
til
),
Øvrige;
2 5 7
en
i
)
ny Bopæl.
Spidsen og opsøge sig
Dronnigen

Rettelser.

248) tomhændede
efter Nvn.

er

Arbeiderne;

et

dets

sig
Haand,

hvis

sammen

med det foranstaaende

Endemedlyd

Tig.,

der

er

sidste Del

Fit.,
er

da

det skal rette

afledet

derfor skal bibeholdes og ikke
n.

af Flk.-Nvn.
maa

smelte

95
249) hjem
derimod

et Biord til Udvidelse afUds.

er

komme; Hjem

at

et

Intk.-Nvn., som i denne Forbindelse ikke
hvorimod
give nogen Mening;
er

vil kunne

—

250) Følger
følge.
251)
ningen;
er

kunde
Nutid

et

er

Flk.-Nvn.

i Fit.

og ikke

Datid, og Fit., da
urigtig, da Omsagnet

er

er

de

af Uds.

at

Grundordet i Sæt-

er

i den

Nutid

foregaaende Sætning

Datid.

252)

indtræffe

Selvlyden

253) opdrages
første

Del

Uds.,

det med

er

Brd.

Nævnemaaden

er

at træffe sammensat

beslægtede

a

af et

af Brd.

der i Datid hedder
og ikke

æ

opdrage,

jfr. Betis. i Nr. 29—30:
bygge, opbevare, opvække og opbruge.
254)

er

kunde

er

Datid; og Formen kunne,

urigtig, da Grd. det er Enkelt.,
Sætning er Datid, hvorfor ogsaa

255)

vilde

er

Datid, medens

256) udklækkede
klække, der

i

Datid i Lideform,

er

viljle

er

den lideformede

Forbindelse

jfr. Fremtid

der

hvis

Fit. i

den

op-

Nut.,

følgende

Nutid.
af Uds. at ud-

Tlgsmd.

med Datid af Uds.

skal

er

i

Omsagnet

og

Uds.

optage,

op,

er

og

e.

Nut. i Lideform af Uds. at

er

ind

indtraf, hvorfor

udklække

at

og

blive

danner

af Uds. af-

det

ledede Nvn. Udklækkelse.

257) sig

er

det

tilbagevirkende Std.,

som

her

bruges,

maa

da

Uds,

samle og opsøge virke tilbage paa Grundordet de; er det
derimod Andre end sig selv, som de Øvrige samle og opsøge,
da bruges det personlige Std. dem.

J.

efter

H. af L. i G.

Man

—

reiser

fra

Middelfart

til

og

ikke

Udsigten ikke frembyder, men frembyder sig.
Tilføiningen tilligemed Kysten paa Samme 1 il man kan oversee en Del af Nørrejylland er overflødig,
ligesom paa Samme
er en overflødig Tilføining til
Kysten. 'Man seer ikke paa fynsk
Side Banegaarden at ligge tilhøire for Middelfart, men:
fra Fyen seer man Banegaarden ligge tilh. f. M., og denne Sætning
maa

Assens.

enten adskilles ved

følgende:
er

et Brd.

dreier

og

man

derfor

»;«
nu

ikke

eller forbindes

Øiet
maa

mere

skrives

ved

»og«

med

den

mod

Syd,

i hvilken

mere

med

stort

Bogstav.

Man

efter nu at have
paa og ikke ved Reisen,
o. s. v. er to og ikke eet Ord.
Bjergkjæder bør vel rettere kaldes Høidedrag, og disse bestaae ikke Mest, men mest af sandet,

nyder

en

god Udsigt

96
ufrugtbar Jord,
saa godt er et

da mest

er 3die Grad af Brd.
meget, ligesom ogog derfor ikke maa skrives med stort Bogstav.
For og efter den indskudte relative Sætning:
hvorpaa der groede
Byg og Græsarter maa sættes Komma. Ved Reisen videre
efter Assens seer man (,) naar det er om Foraaret
den

Brd.

betydelige Mængde Raps, der lig
strende at dyrkes paa denne Egn
maatte hedde: paa Reisen videre til
en

betydelig Mængde Raps,

(,)
gult Klæde, blommeningsløst og slet Sprog,

et
er

Assens

seer

man

om

Foraaret

der

lig et gult Kiæde udbreder sig over
Markerne. Klinterne ere ikke temmelige, men
temmelig høie,
da temmelig er et
Mod Retskrivningen
ubøieligt Brd. til Tig. li o i.
i egentlig Forstand er der ikke saa
meget at indvende, som imod
Sproget og Brugen af Skilletegnene.
Grd.

R. J. af O. i A.

Det

Intk. ; foran

men

er

forbudet

var

og thi sættes

ikke

og

forbuden, da

der er nyt Grd.
Fiskerne skyndte sig, og ikke dem, at komme iland,
virker tilbage paa Grundordet og derfor er et
tilbagevirkende Uds.
Da Fiskerne ikke kom op i een, i
Modsætning til
»

; «,

naar

i

Sætningen.
da Omsagnet

flere,

af

Salene, er Selvlydens Fordobling her,
overflødig, men dog ingen Feil. Ikke

nende Ord,

i Juul og ligder bleve sendte

som

der blev sendt Soldater ud, da
Sætningen indledes med det
ubestemte Std. der, hvorefter Omsagnet skal rette
sig. Sproget er
lidt stift, saaledes Begyndelsen til
Sætningerne: det var i Sommeren
Det var ved Middagstid; kunde være mere let
og flydende, formen

—

resten meget tilfredsstillende.
B. P. i E.
De skulde ikke komme
paa Kontoret, fordi Fjendens
Ankomst hvert Øieblik kunde ventes, men fordi det var
nødvendigt,
at der udgik Ordre om Baadenes
Nedsænkning, og det var nødvendigt paa Grund af Fjendens Ankomst, Da Røre er Intk., maa

Tig.

hvilket i den sidste Sætning
overordentlig tilføie t.
ombyttes med hvad der, og Sproget i hele den sidste Periode
er meget knudret,
Ordstillingen urigtig: at da de kom næste Gang,
var der vist ikke en
Eneste, der ræddedes for at see en
Preusser, hvilket endog ansaaes for at være Kujoneri
—

maa

maatte hedde: at der vist ikke

Gang kom,

var

bange

for at

var

see

Eneste, som, da de næste
Preusser, hvad der endog osv.

en

en

Sjøbeitljautt.
dDjlf. iHtttt
X

Ï) i c ï e

k ©stis
3

23

o

g t r i) f ï

JForlag.
e r

i.

ÎDan|k Midi og
ut

^eilebinttg

t

Stëoberêmaalct,

itbgioert af

&• Srg.
2»“

tïr.

ftorfïts.

©œtningêlœrcn.
ipooebfœtninger

og

35-36.

iv.

23if œtninger.

|)o»ebfœtning fatbeë ben Sætning, tjoori £>o»eb»
t en
©œtningêforbinbelfe ligger; be ©retninger, ber
tit
benneê nærmere gcrftaring, fatbeê
tjene
Sifcetninger
og følge i be (øje ©œtninger attib efter Çooebfœtningen,
mebenê SBifcetningen i be perio biffe
©œtninger enten er
ffubt inb i §o»ebfœtningen (ben enfette ißeriote, Snbffubë
perioben) etter ftaaer foran Çooebfœtningen, ber betinget
etter begrunbeë oeb be foranftaaenbe 93ifœtninger, ber ba
fatbeS gorfœtninger j gjfobfœtning tit
tpotiebfœtningen,
ber iføtge fin ^5tabô benœoneê
©fterfœtning; og følger
©runborbet, fom en Unbtagetfe fra ben atminbetige ©rbfotge,
attib efter Ømfagnet i Gffterfœtninger.
fioßebfcetningerne funne efter ben Stîaabe, tjbori
bet üebfommenbe Ubfagnêorb bruges, »ære f remfœttenbe,
bbbenbe og ønffenbe, famt fbbrgenbe, ibet Ømfagnet
ba fœtteê foran ©runborbet, etter Sætningen inbtebeë meb
tanfen

et

fpørgenbe

©teb» etter ©iorb.

©ifcetningerne fmine efter bereé Onbfyofb »ære fy en
oif enbe, fpørgett be, betingenbe, inbrømntenbe,
fammenfignenbe, Slarfagé« ef. ©ibé^Sætnitiger og
forbinbeé meb £o»ebfætningen i be to førfte ©iffæfbe »eb
fyen»ifenbe ef. fpørgenbe Steborb, i be øorige ©iffæfbe beb
tiffoavenbe ©inbeorb.

©fentp 1er.
©en trog maa tibfig frøgeé, fom gob trog ffaf
186) 8ab ben blioe »eb Staren, fom fyar lært at
roe.
187) ©en er ingenftebé, fom alleftebë »tf »ære.—
188) ©en fontmer og frem, fom ffører meb Stube.
189) ©et er et Sllt Sanbing, fom er Sanbingen lig.
190) ©et er iffe $ft i ©fa»e gobt, fom i ©funb er føbt.
191) ©en bærer Ufpffen bebft, font ffjufer bett meft.
192) ©fan ffaf iffe fafte bet ffibne ©anb bort, før man fyar
bet rene.
193) ißrib Omgen ffyffefig, før fyan er i fin
@ra».
194) ©obefyafé fo»er ntatt meft, naar fyan »itt
ber.
195) ©et blioer iffe ©ag, forbi man ftaaer tibligt
of).
196) ©ræet er afbrig faa gobt, at §@bfet jo fan
bfioe ormftuffet.
197) Riffen fyar bet gobt; fyatt fan
»if.
naar
briffe,
fyan
g,
198) £)ønen mifter tibt et
iffe
tie.
fan
199) ©fan ftæmier iffe et Sffen,
for fyutt
forbi bet trceber @n paa gøben.
200) ©fan ffaf iffe
man
fyar ffubt ©jørnen.
fælge Sfittbet, før
201) ©øi
©renen, mené ben er ung.
202) ©fan ffaf fænge ffibe,
203) Sl»e er gob,
før man faaer en ©ræfyammer ffarp.
ben fommer itibe.
naar
204) ©fan maae gaae paa
205) fuglen bfygger ei
Oorben, om ben faa »ar gfoenbe.
206) Som be
fin ©ebe ftørre, enb ©ingerne ræffe.
©amfe ffunge, faa foibbre be Unge.
207) (Stt ©oéfe fan
208) ©fan
fpørge mere, enb ti ©ife funne f»are paa.
tttaa frfybe, før man fan gaae.
209) Qfben er gob, naar

185)

»orbe.

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

99
ben ei raabet

fei».
210) ©en, ber iffe luffer Siet cp,
pan fjpber, faaer at fuffe jungen op, naar pan be
taler.
211) fpco, ber cif flpce, fpr pan bficer fjebret,
falber i ©farnet.
212) fpaanb, fom ©aar gjpr, er©org
tilrebe.
213) Dlaar SRçsben er ftørft, er Çfœtpen ncermeft.
214) Diaar ®obê ganger paa ©runb, er Senffab tpnbt.
215) Diaar Sifen er borte, flpce Sierne cilbe.
216) Dlaar
Suen fpcenbeé for pøit, briffer ben.
Diaar
$rofo
217)
billen pnffomft grceber, ben allerfnareft goß opæber.
218) ©aaer Spffené Sogn cel, ba fænger ©faru og Stcinb
ceb Çijulet.
219) SDÎebené ©rceéfet groer, bøer fporfe»
moer.
Dlaar
220)
©laéfet er itu, bue ©tumperne iffe.
Dlaar
dnben
er
221)
gob, er 2llting gobt.
222) Dlaar
batten er borte, fpifler SDlufen paa Sorbet.
223) Dlaar
Slinb leber Slinb, falbe Segge i ©racen.
nactr

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Dm Sterne,
($e

i bemte ®tit ubelabte

iv.

Sommategn Mitte

at

tilføie.)

©enne

Ubcattbring er befjent itnber Dlacn af ©ccer
©aafnart ben gamle ©ronning er borte fan ben
npe fomme for at inbtage benë ^labê. '©en par famme
©rift og famme ©fjeebne og naar ber tillige er ubflcegget
faa mange npe SIrbeibere fom ber bepøceé til at banne en
np ©tat forlaber ogfaa benne npe ©ccerm ®uben. S««
men.

benne

Slaabe cebblice Slrbeiberne at tilbagepolle ©ton

ningerneé Ubflcegning og at fcette ©rcenbfer for be Ubflceg»
gebeë Cpft til Sbelceggelfe faalcenge ber enbnu er nof ti O
bage tit at banne en up ©ccerm. Dlaar bette iffe mere
er
tilfcellet labe be alle ©ronningerne om ber enbnu ere
flere faabanne tilbage flibbe ub. 3mel(em biéfe obftaaer
ber nu en Satnp paa 9ic og ©øb.
gørft gaae be to Sleb
beilerinber Søé paa pceranbre men abffille fig ftrap ber»
efter igjen fanbfpnligcié af ffrpgt. ©ette funne JJrbeiberne
iffe tilftebe; be bruge fun een cg bet er berfor i bereë Du»

100

tere«fe

Sarnpen afgføre« til ett af ©iberne for at be
abtpbe. ©e fomme i ftor Se»
bcegelfe føre ©ronningertte itnob pberanbre og potle betit
fÇaft beb Senene for at tbinge bem til at fortfcette Sam»
pen.
Slubfelig farer ba ben ene uforbarenbe lø« paa ben
anben griber ben meb Sjceberne oeb Soben af
Singerne
ftiffer fin Sraab inb i Sagtibet og brceber ben faalebe«.
Saa famine Staabe fortfcette« Sampen om ber er flere til»
bage. ©en fibfte ©eierbinberffe er Çerfferittbe og npber
fongelige 3®re«6ebi«ninger af Sampen« STttffuere.
©i«fe ere nogle faa af be mcerfocerbige fænomener
fom Sierne« Saturpiftorie frembpber. ©ere« pele Selle»
bpgning bere« ©ilberebetfe af be forfïjeûige ©toffer ben
DJÎaabe pborpaa be bortkaffe eller uffabeliggjøre fremmebe
Cegemer font fomme inb i Suben o. f. o. alt bette par iffe
minbre 3ntere«fe og meget beraf fan pabe fin
pragtiffe
Sptte; men bi bille per btibe ftaaenbe beb ben Setraft»
ning, be obenfor fortalte Sjenb«gjerninger gibe Slnlebitiiig
til.
©e pabe bift c« (igefom beb 'et fcelfotnt Saturfpil et
Qnbibib eller et 2egeme opløft i flere Snbibiber pboraf et»
pber fun er at betrafte fom et Sent af bet £>ele, og fom
ogfaa fun par Setpbning for faa bibt fom bet ftaaer i
gorbinnelfe meb alle be anbre. @ee bi nu pen til alle be
ipattlinger ber ubføre« af bi«fe fbage ©fabninger pboraf
eupber iffe er noget for fig felb ba lebe« ©anfett ubil»
faartigt pen paa ben pøiere govforg ber pbe« alle ff'abte
©ing; og faalebe« fitnite bi fige at benne Satur»Setraft»
ning er intere«fant forbi ben fører ©anfen ub ober fig og
at

funbe bibe pbern be ffuüe

pen paa

et anbet

®ebet; tpi Saturen præbifer per til
er ftcerf i be ©bage.

©faber« SSre, fom

Sjobenpcmt.
<£tjr. $tetn k ^ens lo ri ag.
£ D

t e

ï

e

ô

Sogtrçffert.

ben

Datt|k Jtüebog
tit

^etlebttitto

i

âfêoberêmaalef,

ubgtnen af

Jl. lerg.
2“

£urftt8.

ttr. 37-38.

Forklaring

til

Exemplerne.

185—209)

ere løse
Sætninger, idet Hovedsætningerne staae foran
der 185—191 forbindes med
Hovedsætningen ved det
henviseude Stedord og derfor kaldes
relative el. henvisende Bisætninger, 192—209 med Bindeord og derfor
kaldes

Bisætningerne,

ninger. 210—223)

ere

periodiske Sætninger,

Bindeordsbisæt-

de tre

første Indskudsperioder,
Hovedsætningen er bleven brudt ved en eller flere indskudte Bisætninger; de elleve
sidste ere toleddede el.
dobbelte Perioder, idet Hovedsætningen kommer tilsidst
og
af den
idet

begrundes

foranstaaende Bisætning.

Om

Skilletegnene

eller

Interpunktionen.

For

Tydeligheds Skyld maa man imellem de enkelte
Sætninger, som ogsaa ofte imellem de enkelte Ord
gjøre
et større eller mindre
Ophold i Foredraget. I Skrift-

sproget antydes disse Ophold ved de saakaldte
Skilletegn eller Interpunktionstegn, af hvilke de
vigtigste ere
t) Slutnings tegnet eller Punktum
(.), der sættes,

naar

en

Tanke,

som

et

afsluttet Hele

tilende; 2) Ledbruges til at adskille
Sætnings Hoveddele, fornemlig hvor man

tegnet eller Semikolon (;),
en

sammensat

der

er

102

paa

af

Grund

Tankeforbindelsen

gjøre Ophold

maa

i

der udtrykke
Foredraget, saaledes foran Bindeord,
tegnet
3)
Sætnings
Modsætning, Følge eller Aarsag.
enkelte
de
adskille
at
til
eller Komma (,) der benyttes
en

saaledes

Hovedsæt-

Sætninger i Sætningsforbindelsen,
sideordnede Sætninger fra
ninger fra Bisætninger og
ofte i Stedet for Ledtegnet,
hinanden, ligesom ogsaa
eller de have samme
naar Sætningerne ere meget korte,

stilling

Tydeliglieds Skyld

for

endvidere

Grundord;

Opregninger, samt naar
4) Udraabstegnet (!)

og

ved

Hos-

et enkelt Ord skal
sættes efter alle Ud-

udhæves.
et Udbrud af Glæde,
raabsord og Sætninger, der indeholde
Sorg, Forandring osv., ligesom 5) Spørgsmaalstegnet
der fremsættes ligefremt,
(?) følger efter Spørgsmaal,
6) Tvepunktet eller Kolon
direkte

Spørgesætninger.

(:) benyttes til at vække

følgende,

Opmærksomhed

for det Efter-

paagjældende

Ord da sættes

eller
Exempler, Beviser, Optællinger osv.,
hvilket
i
Tale
ordlydende,
anfører en Andens

foran

naar man

sidste Tilfælde det eller de

Forklaring,
et eller
for Tydelighed eller af anden Grund indskyder
med
høre
ikke
flere Ord eller Sætninger, der egentlig
Indskudstil Sætningsforbindelsen, kan man benytte
imellem 7)

Anførselstegn (,, “).

tegnet eller Par
(—), hvilket sidste

an

th

es

ogsaa

( )

Naar

man

eller 9)

til

Tankestregen

ligesom Tvepunktet

kan

bruges

for det Efterfølfor at vække Læserens Opmærksomhed
ellerUventet.
navnlig naar dette er noget Usædvanligt

gende,

0

m

Bi

e r n e.

IV.

) under Navn af
bekjendt
er borte, kan
den
Dronning
Saasnart
gamle
Sværmen.
Den har
dens
Plads.
at
for
indtage
den nye komme
naar der tillige er
og
samme
Skjæbne,
samme Drift og
Denne

Udvandring

6
udklækket 2 5 )

saa

høves til at danne

mange
en

2 5 8

er

ny

nye

Stat,

Arbeidere,

som

der be-

forlader ogsaa denne nye

103
Sværm Kuben.

Maade

denne

vedblive

Arbeiderne
2 5 8

) Dronningernes Udklækning
) ogat
sætte Grændser for de Udklækkedes 2 5 6 ) Lyst til Ødelægat

tilbageholde

Paa
28 9

der endnu

gelse, saalænge
en

Naar

ny Sværm.

ere

dette

nok

ikke

tilbage

mere

til at danne

Tilfældet

er

26 0

),

Dronningerne, om der endnu ere flere saadanne tilbage, slippe 281 ) ud. Imellem disse opstaaer 2 6 2 )
Først gaae de to
der nu en Kamp paa Liv og Død.
Medbeilerinder løs 2 6 3 ) paa hinanden 264 ), men adskille
Dette
sig strax derefter igjen, sandsynligvis af Frygt.
kunne Arbeiderne ikke tilstede; de bruge kun een, og
det er derfor i deres Interesse, at Kampen afgjøres til
2 6 5
en af Siderne, for at de kunne
) vide, hvem de skulle
i
stor
De
komme
Bevægelse, føre Dronningerne
adlyde.

lade de alle

imod hinanden
nene

for at

selig

farer da

griber

) og holde

tvinge
den

den med

sin Braad
samme

2 64

ind i

dem
ene

201

) dem fast

til at fortsætte

Baglivet

Maade fortsættes

) ved

Be-

Plud-

Kampen.

løs

paa den

anden,

ved Roden af

Vingerne,

stikker

uforvarende

Kjæberne

2 6 6

og dræber den saaledes.

Kampen,

om

der

er

Paa

flere til-

bage. Den sidste Seiervinderske er Herskerinde og nyder
kongelige Æresbevisninger af Kampens Tilskuere.
Disse ere nogle faa af de mærkværdige Fænomener,
Deres hele Cellesom Biernes Naturhistorie frembyder.
de
Tilberedelse
af
deres
forskjellige
Stoffer, den
bygning,
fremeller
de
bortskaffe
uskadeliggjøre
Maade, hvorpaa
mede Legemer, som komme ind i Kuben osv., alt dette
har ikke mindre Interesse, og meget deraf kan have sin
2 8 7
) Nytte; men vi ville her blive staaende ved
praktiske
den Betraktning 26S ), de ovenfor fortalte Kjendsgjerninger
De have vist os, ligesom ved et
give Anledning til.
Individ eller et Legeme, opløst i
et
sælsomt Naturspil,
hvoraf
ethvert 2 6 9 ) kun er at betragte 2 8 8 )
flere Individer,
det
som et Lem af
Hele, og som ogsaa kun har Be214
)
tydning for saa vidt, som det staaer i Forbindelse
med alle de andre.

See

vi

nu

hen

til

alle de Hand-

104

linger 270

der udføres af disse
svage Skabninger, hvoraf
er noget for
sig selv, da ledes Tanken uvilhen paa den høiere
Forsorg, der ydes alle skabte
,

enhver ikke

kaarligt

Ting;

saaledes kunne vi

og

tragtning 208 )

interessant,

er

sige,

at denne Natur-Befordi den fører Tanken ud

sig

og hen paa et andet Gebet; thi Naturen
prædiker hen til den Skabers
Ære, som er stærk i de
over

Svage.

Rettelser.
258) bekjendt

et

er

Tig., afledet

Stammes

af Uds. at

Endemedlyd maa bibeholdes.
259) tilbageholde, et Uds. i Nvmd.,

bage og Uds. at holde, jfr. 201.
260) Tilfældet, er et Intk.-Nvn.
ledet af Intk.-Nvn

foregaaende 1.
261) slippe er et
262) opstaaer er

med Brd, op,
363) løs

Uds. i

hvis

sammensat af Brd. til-

med det bestemte

Fald, hvis Endemedlyd ikke

med det

kjende,

maa

Kjd.,

af-

smelte sammen

Nævnmd., jfr. 40.
opstaae, der

Nut. af Uds. at

er

sammensat

jfr. 253.
er

et Brd. til Udvidelse af Uds. at
g aae.

264) hinanden er ligesom hverandre et
gjensidigt tilbagev.
Std., hinanden bruges, hvor Talen er om
To, hverandre, naar
der
tales

om

Flere.

265) kunne er Nut. i Fit., medens kunde er
Datid, hvilken
Tid er urigtig, da
Omsagnet i Hovedsætningen er Nut.
266) fast er et Brd. til Udvidelse af Uds. at holde.
267) praktisk er et Tig., afledet af Fremmedordet
Praxis, i
hvilket x er ombyttet med k.
268) Betragtning er et Flk.-Nvn., afledet afUds.
atbetragte,

jfr. 236.

269)

ethvert

vid, hvorefter det

er

Tig.

rotter

270) Handlinger
handle, jfr. 247.

til det

sig
er

i
et

Kjøn

underforstaaede lutk.-Nvn. Indived at tilføie t.

Fik.-Nvn. i Fit.,

afledet

&jø&enl)at>n.
tjr. jHttit k &att< jfotlag.
Sljteïeê Sogtrijffevi.

/

af

Uds.

at

/orrdniitplJim
1.

Blubsfûrtfn tiebrørcnbt.
2lnf omft-SBreöe.

Ç'ert S(. §jcrt?

& So.

Sjebetipatn.

9-Reb 9tcertœrenbe

^ar jeg

33abfø
ben

b. 3.

gornøietfe

Slprit 1863.

at unberrette

©em om, at jeg efter 20 ©age« Steife anfom
pertit b. 27be
f. 99cb. meb Stit bel omBorb.
Uagtet ben tiblige StarMib patbe Steifen iffe tævet mere

Beftcerlig enb i etptert anbet gartanb, førenb jeg tom uben
for SSarangerfforben; men be fif fte 8 99fil fra 23arbø perop
tit 23abfø tare brøie nof at fonune
frem; 2 ©ange tar jeg
oppe itnber (Sgerøen, men bret g-jorbcn ub igjen for for
rpgenbe ©torm af 23. ©.23., ©uefog og groft inbtit bet
enbetig, ben femte ©ag, fpffebeö mig at arBeibe mig perop
mob en paarb norbteftlig
huling.
ißptnip er et prægtigt, tetfeitenbe gartøi, ben ma
nøtrerer let og tidigt
og er et fortrinligt ©øffiB i paarb
Sluting og ftcer ©ø.
SReb mit 9)tanbffab er jeg gebt titfrebê, fun maa
jeg
Beftage, at hoffen er Meten fpg; jeg par ftrap efter Stn
ïomften maattet Bringe pant paa ©pgepufet, ptorfra jeg itnib
tertib tenter pam ubffreten om faa
©age.
9J?in inbgaaenbe Sabning Btet ubto£fet
igaar; Sttt tar
i fnlbtommen gob ©tanb
og Btet teteret tit 9)tobtagerneé
©ilfrebSpeb; imorgen tager jeg ben fornøbne 23adaft tit at
tcegge unber giffetabningen og Begpnber at tabe [trap efter

^ettigbagene.

©eéteerre tit

formobenttig StrBeibétønnen Btite pøi, ba
i biéfe ©age, og ber fom en
gøtge peraf
er fnap ©ib paa gotf.
Gppebitienen tit af famme ©ntub peder
iffe Btite faa purtig fom ønffetigt.
Uben 23ibere af SntereSfe for ØieBtiffet,
tegner
gifferiet

er

Begpnbt

meb

£err

2t.

§jortij

& So.

jøBenf>aton.

©oiagtetfe, cerbobigfi
ip. Snubfen
SlfeSfirta b.

3.

Snti 1863.

.fpermeb par jeg ben 2©re at unberrette ©em om, at
jeg anfom per paa Stpeben imorgeé efter 54 ©ageé Steife
og 2t(t tel.

3eg mobtog ftrap teb Stnfomften ©rbre tit at feite
inbepatenbe Sabning tit b’^rr. SJteper
©. berftebé.
Stucona og letere min
îiffctg

til 51.

Sergé ©tilcfcog.

tit
&

2

Sieg pacbe lun 30 ®ageë 9îeife tit ©ibraltar, men
par feuere truffet bet upelbigt meb ©titte og priant per i
IKibbelpaøet, pcorüeb fReifen er Piecen temmelig lang.
©aafnart feg par fplbt 23anb og faaet noget friff
fßrociaitt, fortfætter jeg uoppolbelig 9îeifett, og paabenbe om
®ib

lort

lunne

at

uuberrette

®ent

om

min

Slnfomft

til

Slncona, pilfer
meb

§err 21. ©jortp & So. Sjøbenpaøn.

§oiagtelfe, cerbøbigft
5ß. Snubfen.
2tncona b. 18. Sult 1863.

Sieg par permeb ben gornøielfe at uuberrette ®etn om
min Slnfomft fertil igaar efter 14 ®ageé fReife, plaget meb
©titte pele S3eien.
Sieg flal Pegpttbe at loéfe imorgen og
center en hurtig ©ppebition.
©aaoibt jeg enbnu par funnet bringe i ©rfaring, er ber
libet etter intet at gjøre i fragten.
®et car ogfaa meget
fiant t Sfteêfina. Sintiblertib Ipffeé bet cel at opbrice noget
Sønnettbe, ba ippønip er et fcerbeleé celfeilenbe lfte Slaéfeé
©fib og gebt anfeet og befjenbt i be flcfte 9J!ibbetpacé
§acne. ©aafnart nogen jjragt, fom er ccerb at refleftere,
tilbpbeé, ffal jeg ftrap unberrette ®em berom og i fornøbent
fÇalb telegrafere. Qeg tegner
meb

Serr 21.

§jovtlf

&

So.

Siøbenpaøn.

§øiagtelfe, cerbebtgfl
^p. Änubfen.
Ponbon b. 4. £)ct6r. 1863.

•fjernteb

par jeg at unberrette ®em om, at jeg anfom
pertit igaar efter 47 ®ageS Sîeife. ®eftoccerre par jeg ben
beftagelige ©fterretning at mebbele ®em, at min Øcerftpr
manb er bøb paa fReifen, b. 6. ©eptPr., af SBlobgang.
^anê Sftaee car alt noget i Uorben, ba jeg feilebe fra S3apia,
peab jeg førft fif at cibe fenere, og ©pgbommeu tog efter
paanben mere Øcerpaanb, inbtil pané kræfter til Slutning
blece ganffe ubtømte.
®er blec eift pant al ben fßleie og
Øttipn, font jeg efter ©priftenf|31igt og bebfte ©ene car iftanb
til at cife pant; men pan ftob ifl'e tit at pjeelpe.
.jpané ®øi og øerige ©fterlabenffaPer par jeg taget en
øpffrift ocer, og aflecerer jeg bisfe ©ager, tittigemeb pané
®itgobepacenbe, til Jîonfulatet, fotn ba par at Peførge bet
cibere

fjornøbne.

er intet 21nbef paéferet; jeg par pact ftorm
fulbt ©eir imellem porerne og kanalen, uben at ber bog
etteré er inbtruffet noget llpelb; ©libet polber fig beftanbig

gorøerigt

Il

III

llll IlHIIIill Mili Hill

3

tæt, og jeg fyaaber

at fïutte teuere Saften i lige faa gob
©tant, font jeg pteier, 33egge ®ereê Orbrer af 20. & 25. f.
5Dîb. tjar jeg mobtaget og bemœrfet mig fjnbbolbet.
ÎDÎeb .penfpn tit 33effjceftigetfe for tßtjoniy itb tit

33rafitien igjett, ffat jeg gjøre mit 33ebfte; ïjer er en ®el
©tpfgobø, og jeg tcenfer at omtrent £ 400 en rouche fan
erljotbeS. 3mtibtertib bar jeg jo ®iben for mig, og ber er
fnarere ©enbents tit at fragterne oitle gaae bøiere enb taoere.
3eg begpnber at toéfe i (gftermibbag, og ba jeg fun
bar 5 ®age bertit efter ©ertepartiet, oit jeg fnart btioe
fcerbig bernteb.
Çaabenbe meb mit Sicefte at funne unberrette ®ent om
en forbetagtig
gragtftutning, tegner
meb

§øiagtetfe, certøbigft

Inubfen.

§eir 2JÎ. Smier. Sjøbenparn.

epotfeef

b. 28. Cct6r. 1858.

Stfeb Sicerocerenbe tjar jeg ben 2@re at unberrette ®ent
om, at jeg fom tit Slnferå ber ubenfor faunen igaar StfteS
St. 6^ og Sttt Det om6orb.
55eb ®aggtp imorgen Btioer
jeg anoifî tptabé oeb 33otocerfet og tjateS inb i faunen for
ftrap at begpnbe Soéningen af 23atlaften, t>Dortil §r. @ut)r Dit
fenbe mig gotf til .jpjcetp, îjDilïet ban ogfaa oit gjore oeb

ffnbtagelfen af Sabningen,
31te.

Ont

bet

oit

ttjffeê

ba
at

ban ønffer mig eypeberet
btioe

fcerbig

paa

b.

2

®age,
gjort at

er
bog toiolfomt; men ber ffat imibtertib btioe
mutig gremgang. 3ngen af be anbre 3 ©fibe, fom oare
feitfcerbige i $bt)on. famtibig meb mig, ere enbnu anfomne.
gormobenttig baoe be Ijolbt titbage tit .fpetfingøré Dibeb, ba
bet btcefte temmelig baarbt fibfte Stat af 35. @. 35. meb Stegn
eg ©pfning, og i gormibbagé gif 35inben norboefttig, faa at
bet rimetigoiê oit forfinfe bereé Steife et 33ar ®age,
Uben SJtere af SintereSfe for Øtebtiffet tegner

meb

§øiagte((e, certøbigft
<S. adjmibt.

£>err 5Qt. Sirooer. fijøfcenbatn.
§ot6ef b. 29. Octbr. 1858.
Stefererenbe tit mit cerbøbige ©ibfte af ©aaré ®ato,
bar jeg i ®ag at unberrette ®em om, at jeg nu tigger for
tøiet b er i -fpaonen.
.fpete gormibbagen gif bort meb at
oarpe inb paa ©runb af ©torm af SÎO. 35inb; men iffe
befto minbre oit jeg faae min 33attaft ubtoéfet enbnu i ülften
og forbaabenttig funne begpitbe Snbtabningen i SDtorgen tibtig.

4

fSnbtagt fremfenber jeg fRegnffabet ober mine Ubgifter i
Kjøbentjabn, famt be bertil tjørenbe S3itag; beSforuben meb
følger ipriSfuranten paa ©eitbug, fom jeg forglemte at
tebere ®em titbage forinben min Stfreife, tjbitfet
jeg beber
®em unbfMbe.
SOÎeb

Çcsiagtetfe, cerbøbigft
(S. ©émibt.

fjerr. 2R. Kroper. Kjøbenpabn.
Çelftngorê Sîpeb b. 10. Stob. 1858.
®et er mig ubehageligt meb Sîœrbœrenbe at maatte
unberrette ®em om, at jeg fmr bæret
nøbfaget tit at Ijotbe
tilbage tit fjetfingørS fRbeb paa @runb af ©torm og äRobbinb.

3eg feitebe fra fjolbef ben 2ben og tom ob tit fRørbig
ncefte SRorgen, nten funbe iffe tomme ub ober fReb
terne paa ©runb af tab 33anbftanb
®en
og ftib Kuting.
5te tetiebe jeg fra 9tørbigS 9îï>eb meb S3SSS.
SSinb; men ba
jeg bar tommen ub ober fRebterne, trat 23inben fig 9ÎSS. og
norbtig, og jeg maatte ïjolbe inb paa ©atteriet, h ccr jeg
laa tit SlnferS for Storm af 9?0. tit b.
7be, ba 33eiret be
bagebe fig, og SSinben trat fig runbt tit ©SS., tyborpaa jeg
tettebe og gif titføeS.
®a jeg tom op unber Stnfyott, traf
SSinben fig eftertjaanben mere
befttig meb tittageube fyaarb
Kuting og ftcertt 9torbenSSanbe, og jeg faae, at jeg ifte
funbe tiåre ben foenfte Kpft fra
mig beb at lægge jRorb
ober.
SSarometret falbt beSuben ftcertt,
og Suften bar meget
truenbe, hvorfor jeg beftemte mig tit at føge £æ enten i
ben

^fornbœfsbugten etter paa fpeffingørS 9îf>eb.
©fterhaanben fom jeg nærmebe mig Kutten, traf SSinben
fig titbage tit SSSSS. og ©SS. meb forrpgenbe ©torm, og
jeg

maatte

forcere meb ©eit tit bet Sjberfte for at tfare
fra mig; tjwb rimeligbis itfe engang bitbe bcere
tpffebeS mig, i gatb iffe SSinben pabbe truffet fig 1 ©tveg
befttigere, pborbeb jeg enbogfaa [traf op i fjornbæfébugten og
Kutten

fom tit StnferS ber ben 9be om
SRorgenen Kt. 3.
Øm (gftermibbagen gif SSinben
ber fom
9tSS.,
©ø, og ba jeg iffe tængere turbe rififere at tigge ber, tettebe
jeg igjen og fyotbt inb paa SRpeben per.
Sttt er forøbrigt bel omborb
og t;berfeu ©fib etter ©eit
har tibt noget.
®et er uhelbigt, at fReifen faatebeS er bteben

forfinfet;
jeg hctabev, ®e ftoter paa, at jeg 3fntet har forfømt, og
ffat jeg frembeteS gjøre alt muligt for at fortfætte fReifen.
®e h'tfeS
meb §piagtelfe, ærbøbiqft
men

@.

@d;mibt.

I

5

Telegram.
O. M. & Co.

Copenhagen.

„Dan“

arrived

Talmouth d. 30

this

morning,

lost

April 1861, 8

T. 15 M.

mainboom, top-

sailsyard

sprung, foremast rotten, will take snrvey.

with the

crew.

Trouble

E. Jensen.

Serr £>. SJleper

&

Se.

Sîefererenbe
Ipbenbe:
„Dan

„sailsyard

Hjøbenpaton.
til mit

Selegrant

Salmoutp 30 9tpri[ 1861.
af 8 Z. 15 3)1. faatebeé

arrived this morning, lost mainboom , topsprung, foremast rotten, will take survey. Trouble

„with the crew“ , pbilfen ®epeftpe perbeb fonfirmereé, par
jeg pberligere at mebbele ®em be upelbige Dmftcenbigpeber,
fom ere forefalbne paa SReifen.
SlHerebe 14 ®age efter at feg bar feilet fra 9îio ©raube
fanbteê fÇoïfemaftert at beere raabben i ©bigtningen, og feuere
breeffebe 3Herferaaeu og ©torboramen i en 33pge. 3Haften par
feg ftprfet faa meget fom muligt beb at furre en gammel
2Jlerfeftang paa ülgterfanten af ben, tftaaen fif jeg ffaalet
faalebeê, at jeg enbba funbe Bruge ben, og ©torfeilet par
jeg ført enfeltrebet meb ©fjøbet Iftaaenbe i Oollebebiferne

agter.
S)et beerfte SBefocer par jeg pabt meb f^olfene, nabnlig
meb

©tprmanben. ®e fanbt nemlig for gobt at forføge
tbinge mig til at gaae inb til ißernambufo for at
anffaffe up gorrigning, og jeg maatte anbenbe fiele min
2)lprtbigpeb og ^otbblobigpeb for at cebligepolbe fperre
bømmet ober bem. ©tprmanben bar ben Særfte, cg pan par
frembeleé gjort mig faabanne Sînuber, at jeg afmønftrer
pant per.
éeg anffaffer nu en np SHerferaa og ©torbom fier;
2)1 aften Sliber ffaalet Bebre, og jeg faaer et ©ertififat af
S3efigtigetfeSmanben for L’loyds, at jeg uben Dlifico for
©fib og Sabning fan fortfeette Reifen til SoSfeftebet, pbor
jeg faa Sliber nøbfaget til at labe inbfcette en np 2Jlaft.
©aalebeé nnbgaaer jeg at gjøre fpabari, og ba bore
fjøbenpabnffe Sléfuranbører i heglen ere liberale, naar be
beeb, at be pabe meb folibe og refpeftable golf at gjøre,
paaber jeg, at be bille tage fpenfpn tit be forpaanbenbccrenbe
Dmftcenbigpeber, famt til at jeg par fparet bem, og rigtignof
Dîpeberiet ogfaa, iffe ubetpbelige £>mfoftninger, og fom en
Unber
gølge beraf gobtgjøre oê en ®el af Ubgifterne.
paa at

—

tit

2ï23ergê ©ttïcfeog.

2

benne

gorubfœtning ffat jeg

labe faaøet

hegning font øørige
banjïe Sonfut, og inbtagt meb
følger et øerificeret tlbtog af min ©fibêjournat.
■3eg fjar enbnu itfe faaet mine Orbrer. 33ef(agenbe
meget bisfe ubehagelige Efterretninger, jeg fiar maattet bringe
®ofnmenter atteftere af ben

®em, tegner

3Keb

£>øiagtetfe, cerbøbigjl
® Senf en.

§err 97. Steifen

& So.

ftjøbenbaøn.

Siêfabon 17 ®ecbr. 1863,

tOteb Stcevøcerenbe

Ijar jeg ben S©re at unberrette ®em
om, at jeg anfom hertil igaar Stfteë.
-Seg er itfe ftufpen
fri for Uljetb fsaa benne Steife i be meget Ijaarbe ©terme,
font tjaøe rafet fra

ben 2ben tit ben 7be benneë.
hatten
imellem ben 2ben og 3bie fif jeg mit Stoer brceffet i SDceffet.
3eg taa tilbreiet for ftobérebet ©torfeit i en faa forfcerbetig
©torm og frygtelig @ 0 , fom jeg iffe ntinbeS
at

nogenfinbe
fpetbigøié funbe jeg anbringe ©tifretattier
paa Sîoret, ba 33eiret bebagebe fig, og fyar faatebeë futbført
Steifen,
Sorøørigt tjar ©fibet Sntet tibt af 23eti)bent)eb ;
bet øar en Styffe, at ©torfeitet tjotbt;
jeg fr^gtebe flere ©ange
for, at bet ffntbe btcefe ub af Siget, enbffjønbt bet øar at
hat>e cpteøet før.

beteø nift.

goruben Stnffaffetfen af et nijt Stoer btiøer bet -nøb
at fatfatre abffittige af ©tøbene
ubenborbø, f)øab bog
iffe btiøer nogen ftor ©jenftanb.
Smibtertib øit bet §ete
gjøre et $ut i min Svagt; men jeg beber ®em øcere oøer
beøift om, at f>aa famme Eib jeg førger for at faae min
©fabe forføarligt iftanbgjort, ffat jeg gjøre entier
Sing faa
øfonomiff og tibøfparenbe fom muligt.
Seg tcenfer, at c.
£ 25 øit funne ftare bet fpete.
3)tin Soéning begtjnber imorgen,
og jeg øenter at faae

»enbigt

—

en

øit

ret

gob Sypebition;

naar

jeg

er

omtrent tjatøt

ubtoøfet,

jeg funne tage Störet af og faae bet nfe i 2Irbeibe.
•jpøerfen Ijoø Çr. ©idj & So. etter i bet banffe ftom
futat fyar jeg forefunbet noget 33reø fra 2)ent. ®er er for
ntytig inbtruffet flere Itorbener i fßoftgangen, og mutigøiø er
®ereø 33reø gaaet feit. Smøbefeenbe ®ereø cerebe
Efterret

ninger, tegner

meb

fpøiagtetfe, aerbøbigfl
5(5. Sarfen.

7

3lffextingê3îteôe,
§err «Di. Strofer

& So.

fijøbenbatin.

Çotbet b.

31 ßftfcr. 18E8.

Sîefererenbe tit mit ærbøbige ©ibfte af 29be bê. Ijar
jeg nu ben gornøietfe at unbevrette ®enx om, at jeg fyar
min Sabning omborb.
®en beftaaer af 1560 ®ønber
St)g, og tpar jeg bermeb faaet ©rbre at offeile tit Sriftot,
tjcor Sabningen fîal te»ere§ tit fpr. 2Beet & (So. Seg tjaobe
øentet at lafte neget mere, tuen bet »ar
meget f»cer Styg
(115 tßb.S), »g jeg tigger ligefaa bfbt fom ifjor, ba jeg tfaobe
1610 £br.

3eg »euter
tibtig. Sinben
at ben »it

at f'unne »cere
er

ibag @. O.,

6ti»e ftaaenbe.

fcerbig tit at feite imorgett
og Suften tpar Ubfeeube tit,

Snbtagt fremfenber jeg 3îegnfïabet c»er mine llbgifter;
for Setøbet tpar jeg »æret faa fri at afgite faa ®ent:
a/va 9îbtr. 150. 48 ß °l §r. S(. Sufcfj,
tjüiften Slnoiêning ®e bebeë gofcljebêfuïbt at honorere tit

©fibeté ®ebet.
Ilben ältere

ønftenbe

en

af Sigtigtpeb at unberrette
fjetbig 3teife tit. Sriftot, tjitfer
meb

®ent

om

og

§øiagtetfe, cevfiøbigft
S. ©etmiibt.

P.

2tf

S.

be anbre 3

Sagten

©fibe, fom

»are

Sîicotine anfomitten i

Beftemte tiertit,

er

tun

^»ïmiBbagë.
®. @.

§err 2(. eg>jortt> & So.

Stjobenljamt.
Stabfø b. 3 SOfai 1863,
S Sefoaretfe af ®ereé meget StSrebe af 14be f. SDîb.
tpar jeg at unberrette ®em om, at bet i ben fenere ®ib er
gaaet raffere meb Snbtabningen. ïtrBeibêfotf er ifte tængere
faa fuaffe, ba fjiffeniet titbetS er forbi. Seg tpar nu 6 450

Sog ffifï omBorb, og (tieften, circa 300 Sog, faaer jeg
intorgen, ifatb Seiret »ebbti»er at »ære tørt. S faa gatb
tænfer jeg at »ære feitfærbig tit ben 6te.
®a bet er af forrige 3tarå fjiff, jeg tpar taftet, tpar jeg
ifte faaet futbt faa meget i, font ©fibe af famme Saftetat
pteie at lafte ; men ber er ben gorbet ber»eb, at ben
gamte giff er tørere og tpotber fig bebre, faatebeé at ber
er (tiimetigtpeb for
at teuere Sabtttngeit i fmut Sonbition,
tl»ab ber feeê fœrbeteë meget faa i SDÎibbettia»et.
SDiine llbgifter tier »itte anbrage omtrent ©fcé. 250, tp»itfe
bti»e afffreone faa fonoêfementet fom f^vagtforffub.

Sîegnffafeet fïal jeg titfenbe
Soëfefteb.

gorøorigt
og

er

®em

9ltt »et omBorb,

og

fra

mit

paabenbe

eoentuette
en

purtig

tjetbig 9îeife, forbtioer
meb

.

•

§øiagtetfe, cerbøbigft
tß. Snubfen.

SBriftof b. 18 2>ecbr. 1858.
Çerr î(. §jortb & ®o. Sjøbenbaøn.
■Dieb iticeroœrenbe fjar jeg ben gorneietfe at unberrette
®em om, at jeg er ubtoêfet og imorgen tager en Sujer
batnper tü at ftcebe mig ooer tit Earbiff; Sabningen er ub
maatt tit 760 Doarterø, font giner i gragt £ 140.
3eg par anffaffet kronometer og ©ijmpifometer, og ba
jeg beênben par faaet npt ©torfeit og ffot, oit ber itte blioe
meget at remittere.
9tf §r. (S. fp. & (So. Pteo jeg igaar unberrettet om, at
®e, ifølge ®ereê Orbre, par afftuttet gragt tit 9îio Janeiro
meb kut tit 35 ß for. ®on & 5 £ ©ratififation, og at jeg
ftray oit Ptioe eypeberet, naar jeg tommer ooer tit ©arbiff.
Smobefeenbe ®ereê cerebe Efterretninger, tegner
meb

fjøiagtelfe, cerbøbigft
tp. Snubfen.

§err 3t. Çjortfj & (So. jtjøf enpabn.
(Sarbiff b. 24 ®ecbr. 1858.
©iben mit cerbøbige ©ibfte af 21 be b§. par jeg nu ben
SEre at nnberrette ®em om, at jeg par min Saft ornborb
og tigger fcerbig tit at gaae titføeS meb førfte gunftige Seitigpeb.

Sabningen beftaaer af
35. ©. 35.
oaret
oære

4

meb

®age;

meget tao,

33inben er ibag
atterebe par oeb
SBarometerftanben oebbtioer frembeteë at
og jeg Miøer tiggenbe per i ®otfen, inbtit

©torrn og

147 ®onë kut.

ftiegn, poitfet

jeg tan tomme titføeé meb bet famme, ba Earbiffø 9ipeb er
ftem at tigge paa, i ©cerbeteêpeb paa benne Slarêtib.
Ooerffubbet af fragten, £ 15., par jeg titfenbt b’|)rr.
Stoen & SBorm i Sioerfoot i 33anf6itt, inbeftuttet i retom
manberet 23reo, meb Stnmobning om at nnberrette ®em om
iDiobtagetfen og trebitere ®em for 33etø6et. Smbtagt meb
®e oit beraf
følger mit ftiegnffab ooer Ubgifterne per.
fee, at jeg par bepofbt £ 10 ont&orb i kontant tit ®cefning
af mine ubgaaenbe Sobëpenge og .OampftibSpenge.
^morgen er bet Sipmaane, og jeg paaber, at ben oit
gioe fforanbring faa 35eir og 33inb, faatebeé, at jeg tan tit
trcebe 9ieifen.
©tuttetig tatfer jeg ®em for ben intob mig
uboifte tBetoittie i bet gamte 9tar, og onffenbe ®em et gobt
meb £oiagtetfe, cerbøbiøft
og Itfffaligt Sfiptaar, pitfer

9

Original
£err 9Î. ffilocp

& So.

pr. Steamer via

Sjøbenpatm.

33orbeauy.

9lto Sanetro 18 Start« 1859.

Sîefererenbe til mit cerb. Sibfte af
lagt ntebfølger Suplitat, par jeg nu

9be

bê., pcoraf inb
Sent, at

at mebbele

jeg par taget SBattaft og agter at affeife til 33apia imorgen.
fragterne pace uafbrubt polbt fig paa famme lace
Stanbpuntt, cg itfe peDter par bet oæret muligt at fælge
Sl'ibet til bet af Sem gicne limitum, poorfcr jeg, ifølge
Sereê Orbre, beftemte mig til at gaae til 23apia.
S’ßrr. S. 3BaUicf> & So. berftebê par jeg nnberrettet
om
min foreftaaenbe 2lnîomft cg gicet bem ben fornøbne
gulbmagt til at afflutte gragt for mig, i g<üb 50 sh. & 5 pSt.
pr. ®on Sutter i lifter tan erpolbeS.
ÜDÎeb fpr. ütleyanber SBaguer par jeg pact noget 33efocer
bet gørfte eilbe pan
augaaenbe Setnlingen af fragten.
itfe betale efter Sourë 25^ d., og bernceft funbe jeg itte
approbere ben 33eyet, pan cilbe gioe mig; ben car nemlig
trutten af et gilialfirma paa betê eget §ocebfirma, püorceb
ber følgelig tun er een (Saranti for IßepIenS SSetaling.
Sfter 2 Sageë ®rætte og ®rufel meb ißroteft betcemmebe
pan fig bog enbelig til at betale pele fragten tontant efter
Sagens Souré.
Ocerfïubbet par jeg nu efter Sereë Orbre inbbetalt til
fprr. 2Ö. 2øøe & So. meb 19 50 Si bl., for peiltet SSeløb
be fornæente fprr. ere bleone trebiterebe.
^»aabenbe meb ncefte fßatet at funne unberrette ®em om
min Slntomft til SSapia, pitfer
meb

§øiagtel[e, cerbøbigft
S. Støtter.

§err 3t. Çjortp

<fc So.

Sjøbenpacn.

Sretp 31 Oftbr. 1863.

SereS

Selegram af 29be mobtog jeg førft i SØiorgeS
mig Snbpolbet.
Som Se par erfaret af mit ærb. Sibfte af 25be bé.,
par jeg beftemt mig til at gaae til Sietocaftle og bempnbiget
)qx 9i. 92ielfen berftebS til bebft muligt at afflutte $ a 0t
for ippønip til Saltpïabê og Siio ©raube.
Sulfragterne
fra Spnen ere itte alene pøiere enb be fra ÏBaleê, men
©ypebitionen tillige purtigere. Set er meget alminbeligt nu
for Siben, at Stibene i Suanfea og Sarbiff pace en 3 UgerS
og bemærtebe

.

Sour, førenb
£tttæg til

be tomme tit at

2U33ergê ©tilc&og

labe.

—

Se

øfttige Storme,
3

10

fom anrette faa megen Øbelceggelfe paa ben engelffe fpft,
piete fjelbent at begpnbe før i ®ecember SJtaaneb; i 9to
øember ere ©. 33. og 35. @. 33. 33inbe be meft
fremljerffenbe,
og bet fan gebt træffe fig, at jeg fan gjøre min Sfteife til
ilîemcaftle, faae min Saft ber og feile neb til ®oøer i lige
faa fort ®ib, fom be ©fibe, ber gaae til 335aleé, bruge for
at fomme igjennem Sanalen, naar be
baHaftebe ffuBe arbeibe
ftg frem itnob Ijaarbe oeftlige SSinbe.
®eënben fyar jeg erljolbt ben gorbel, at jeg faaer min
SaHaft frit Ijer, og faaer ben ublcøfet frit t ÿfetocaftle paa
9îeoieret, faa at jeg unbgaaer at forhale fra ®of til ®of
®et er altib faameget
og be bermeb forbnnbne Ubgifter.
fom £ 8 fparet, forfor jeg ogfaa beftemte mig til at gaae
til iUemcaftle iftebetfor til ©uanfea.
3eg faaer min 33atlaft iooermorgen (imorgen er bet
©ønbag) og Ijaaber at feile ftrar herefter. 35inben er 33. ©. 33.,
igaar meb ©torm, ibag 3lftagenbe og bebre Ubfeenbe i 33eiret
meb et

ftigenbe

33arometer.

3 ®’|)errer

©riffitljê

®ate &

gifdjer Ijar jeg truffet be
enbnu Ijar Ijaøt; bereé
©ppebition er raff, og hegningen fimpel og reel, uben alle
biëfe ©maaubgifter, font be flefte banfïe SDÎcegtere, nabnlig
bebfie og refpeftablefte SDÎoegïere, jeg

i

Siøerpool, pibe at føre op meb i fftegnffabet.
3nblagt mebfølger ©ertifif'at for gob Seøering af

min

Saft fra SIncona til Sonbon.
3ftebetfor £ 30, fom jeg i mit fibfte 33reø omtalte at
faae tiloøeré, blioer bet c. £ 55, font jeg meb ®agépoften
fenber b’fpr. §.&(£. i ïïfetocaftle, ba jeg iffe finber bet
tilraabeligt at tage faamange kontanter omborb paa benne
Slarötib.
®e Ijilfeø
meb

§øiagtel[e, ærbøbigfi
5(5. Snubfen.

Original pr. ipafet
§err Sart ©djmibt. Sjøbenpaon.

via

©outpampton.
Stracajen

i

12 SDlai

1864.

3eg
S3efibbelfe af begge ®ereé S©rebe af lfte og
14be f. 2J?b., fyøté 3nbbolb i alle ®ele bemcerfebeé.
3eg fyar nu min Sabning omborb, ben beftaaer af 210
Sifter og 300 ©æffe ©uffer, fom ubgjør 12000 arob.
gormobentlig blioer jeg nøbfaget til at øente et ißar ®age
for at fomme fiffert ub ober Sarren, bet er nemlig ©laptib
og noget uroligt 33eir, og ©fibet ligger ftiot 11 gob banff.
er

(

11

Snblagt fremfenber jeg
hegning, pooraf ®e bit fee,

en

at

f opi af $r. 2tron
©atomonfen«
jeg tit at bætte mine Ubgifter

per, par mcbtaget £ 40, poitfe
fom gorffub paa foragt.

ete

mentet

afffreone paa fonotsfe

fOteb Unbtagetfe af, at @n
af poltene »eb Uforfigtigpeb
par paabraget fig et ntinbre Stbebefinbenbe,
poorfor jeg par
pa»t pant poê en Scege ibag, er etter« 3ltt »et omborb.
en
|jaabenbe
purtig og petbig Steife, tegner
meb §øiagtetfe,
cerSøbtgfi

S§r, Dtaømuøfen.

P. S.

©üenft ©tonnert (Spriftine ttarerer

nert (Sardine

nb

ibag, banff ©ton

formebenttig iooermorgen; p»er

meb

c.

220

tifter og 200 ©ætte tit Sanalen for Orbre.
®er
efter tommer unber Sabning SrenterSrig SJtarie
Souife
og
banft ©tonnert Silice.
@n potïanbfî ©tonnert
foroeuteø
Stio
Janeiro.
bagtig fra
—

®. @.

Original
§exr Sart ©ipmibt.

pr.

ißatet

Sjøknpamt.

via

Sorbeauy.

Stracajen

b. 4 San 1865.

Stefererenbe tit mit ærb, ©ibfte af 12te bd, p»oraf inb
tagt mebføtger ®uptifat, maa jeg beêoœrre mebbete ®em,
at Sarren uafbrubt
par »æret urolig og Sanbftanben faa
tao, at ingen af ©fibene par tunnet tomme titføe«.
(gnbetig ibag fpneé ber at »cere en Sttutigpeb for at
tomme ub, naar bet btioer
jpøioanbe. 50tit fortængebe Op
potb per par naturtigoié foraarfaget ftere Ubgifter, £ 6. 10,
for poitfe ®e er bteoen bebiteret poS |)r. $1. @.
■jpaabenbe, at mit Oppotb itfe ftat btioe pbertigere for
tænget og at jeg maa tomme gobt og fitfert ub o»er Sarren,
ptfj er
meb §øtagtetfe, ærbøbigfi
Ëpr. Staêmuêfen.
Stemiêfer
§err

St.

Sttietfen

®et er
atterebe

& So.

Sjøbenpabn.

og SEratter.

Stamfep 3de

of

2Kan, 6Sutil860.

mig bepagetigt at tunne unberrette ®em om, at
ibag er ubtoéfet og par faaet min gragt inb

jeg
faëferet.
Snbtagt remitterer jeg

®em

3/d. ©. £ 150. Sanfbitt.

12

fReften af fragten, tneb gvabrag af mine Ømfoftninger
tyer, bereiter feg omborb for bermeb at funne bæffe mine

llbgifter i Siberpoot.
Sgaar tjabbe jeg 93reb fra b’fprr. S3romn & So. meb
ïitbub om forfEfeHige gragter, fybitfe alle bare meget mib
betmaabige. Seg foretræffer at bente meb at ftutte, tit jeg
fetb tommer ober tit Siberpoot; rimeligbis bit jeg tunne 0 (5
bribe noget S3ebre enb, fybab ber enbnu er mig tilbubt, og
jeg betragter jetter itfe be nœbnte ferrer for be bebfte, man
fan pace nt gjore meb.
Simorgen tager jeg Sattaft og Ijaaber om faa 3)age at
funne nnberrette ®em om min Stnfomft tit Siberpoot.
Si bette Øiebtif mobtog jeg ®ere$ 5@rebe af 2ben b8.,
Ijbiø Snbfyotb er taget tilbørlig fRotité af. Seg tænfer nof,
at bet bit tpffeé at faae en nogentunbe Ubfragt tit 23ra
fitien, ba ber i fRegten er ©porgémaal i Sioerpoot for minbre
Sfibe tit ©tpfgobS.
®e IjitjeS
meb

Original
§r. 6. S.

§øiagtetfe, ærbøbigfl
S(. Senfen.

pr. fßafet via

SRarfeitte.

9îio Oranbe 29be Oftbr. 1860.

ipanfen. Sjøbenbabn.

©iben mit

ærbøbige ©ibfte af 20be beuneS fyabe grag
fig flane paa ©runb af ÏRauget paa .jpuber.
Slagtningen begpnber i ©egpnbetfen af ncefte 2Raaneb, og
førenb penintob Slutningen finber næppe nogen Stfffibning
©teb.
Seg funbe nof faae en Sabning Senaffe tit 42 sh. 6.
pr. Oon, men jeg fan iffe gebt forfbare at tage en faaban
Saft i et npt ©fib. Oerimob ftaaer jeg i Unberljanbting
om
en
foragt fra fßorto Sttegre til ÎBnenoê Stpreg meb
men
tjar forlangt
©tpfgobé; jeg er bubet 1000
1200 S og fan jeg erbotbe bette, er bet en taatetig gob
33effjæftigetfe, inbtit Stfffibningen af .jpuber begpnber.
Snbtagt remitterer jeg ®ent:
90/d @. £250 last greberif |)utlj, Soitbon.
Seg fan iffe ret gobt unbbcere mere af min gragt for
Øiebtiffet, ba jeg iffe faa noie fan beregne Ubgifterne, cg
iffe jetter beeb, tjoortænge jeg muligbis btiber tiggenbe Ijer.
£aabenbe meb ncefte fßafet at funne nnberrette ®em
om, at 33ueno§ gragten er gaaet i Orben, tegner
terne

^otbt

meb

apøiagteffe, ærbøbigfl
ip. SKabfeu.

%V:

.vVT

T

'~

viy ,<0 -i;W5Tm.«

T

T
r

13

£err ®. îmnfen & ®o. Sjøbenfjaøn.
SiSfabon 5 ©ecbr. 1859.
97etocaftle upon/ Styne.
Sfølge Ørbre af mine SRtyebere, b’jprr. ©oane & |)0alfø
t
Sjøbentyaon, tyar jeg tyermeb ben gornøielfe at remittere ®em
30/d. ©. £ 3 50 last 23aring SSrottyeré, Sonbon,
meb tyoilfe ®e bebeS at gjøre bet gmmbbne til nceønte
§erreré £rebit.
Smøbefeenbe Unberretning om rigtig Snbgang af 9îe

miëfen, tyilfer

meb

§øiagtelfe, ccrbøbigfl
31.

§r. 3Î. ©amberg. Sjøbentyattn.

griberg.

StBerno b. 10 ©ecbr. 1857.

3eg er t Sefibbelfe af ®ereé SSrebe af 3bie bennes,
tyoié 3nbtyoIb i afle ®ele betnœrfebeê.
Snblagt remitterer jeg ®em
3m./d. £ 290 last Øoerenb ©ornety & So., Soubon, og
a/va £ 2 5 last 93anf of Snglanb.
®et er øebøarenbe uSfelt meb fragten, og uagtet al
Umage, er bet faa gebt fom umuligt at funne ubrette noget
meb øor laoe £laSfe, unbtagen at man felo oil
gjøre ben
©tyefulation at fjøbe en Sabning ©alt for ©fibetS Éegning.
goroentenbe ®ereS mulige ©amttytte til bette gorflag,
•font jeg gjorbe ®em i mit ccrbøbige ©ibfte af 3bie benneS,
tyar jeg foreløbig inbetyolbt faa meget af min foragt, fom oil
oære tilftrcelfeligt bertil.
3> fÇalb ®e billiger bette, ffal jeg
foretræffe at gaae til Sagliari, tyoor ©altet baabe er billigere
og tørere, faalebeS at bet foarer bebre Sîegning i SKaalet
oeb Ubloêningen; beSuben ere
Ubgifterne ber minbre enb i
Sabiy, og £>aonen en af be bebfte i SDîibbeltyaoet. 200 Sons
©alt oil fofte omtrent frrs 1700 incl. alle Ømfoftninger.
Sfliin Sabning er leoeret i gob ©tanb; jeg tyaobe libt
33rtyberi meb fpr. Øtym angaaenbe 2 Sønber Sjcere, fom øare
ublæffebe; men tyan maatte naturligoiS gioe efter. ®et tyører
enbogfaa til ©jelbentyeberne at leoere en faaban Sabning
meb faa libt Sceffage.
Qeg tyar Sømmermænb i 31rbeibe meb ^alfatring uben
borbS; men S3eiret tyar t be fibfte ®age oceret faa regn
fulbt, at be ilte tyaoe lunnet arbeibe; jeg mangler lun bet
■jpaloe af ben ene ©ibe, og blioer SBeiret orbeutligt i äßorgen,
ffal jeg blioe feilfeerbig til ©ønbag (b. 14be).
SBaflaften er btyr tyer.
Snblagt fremfenbeS mit Dîegnffab fra ©ibraltar.
Smøbefeenbe ®ereS cerebe SJlebbelelfer, tegner
meb

£>øiagtetfe, cerbøbigft

ÉK. ©tatyrenberg.

£iffceg

tit 2t.

23ergé ©titeftog.

4

14

Sorêpattn, 9lorge22 Oït. 1856.
jeg bringe ®em ben minbre be
Magelige Efterretning, at jeg par »æret nøbfaget til igaar at
føge §a»n lier paa Érunb af meget paarbt 93eir af SS. ©. SS.
©inb.
3eg par ®ub fte Sob ifte tibt noget betpbeligt; tun

§err 3. 3<bottænber. ftjøbenpabn.

©îeb Sîcerbœrenbe

maa

par jeg miftet noget ©lanbfeflcebning, og mit ©tagfeil cg
©fonnertfeit ere blcefte itu; men bet tan 2llt repareres uben
©obt er bet, at greia er et mageligt
nogen ©etoftning per.
bet
tpi
blcefte
rigtigt
forrpgenbe meb en farlig @ø,
©tib;
og jeg frpgtebe bele ®iben for ®œlêlaften.
3eg paëferebe mange ©fibe, fom nceften alle pabbe
miftet Sioget, enten Stigning, Øpftaaenbe eller ®celélaft;
igaar gormibbagS faae jeg nogle ©ragftplfer og en ©taëfe
©lanter og ©lipperS.
En norft ©rig tom i ©îorgeë inb til ©binøer, en
§abn teet ^erroeb ; ben pabbe miftet Sllting paa ®<eftet beb
en ©raabfø, bborbeb tillige Saptainen bar bleben flaaet itjjel
af et ©anbfab, og 1 ©taub pabbe faaet ©enene fnuft.
®er bil beSbcerre biftnot poreS mange Ulptfer efter
—

benne ©torm.

®il ®cetning af mine

fri

at

afgibe

Ubgifter per b ar i e S

0(mt

f aa

paa ®em:

a/va 16 ©pecieë °/ ®. ©ucptbalb, gaprfunb,
bbilteu SlnbiSning bebe8 gobpebéfulbt inbfriet til Sfibeté ®ebet.
.fjaabenbe fnart at fuune fortfeette Steifen, og fremtibig
at blioe forffaanet for flere af ben ©lagS Upelb, tegner
meb

fpøiagtetfe, ccrbøbigft
8. aSenfhønt.

P. S.

©iuben

er

enbnu ©@©. meb

ftormenbe fîuling.
$. 3.

f>err tp. ©Seife. Stjøbenparn.

Sprtfiinefleb 15 3Iug. 1859.

Slnertjeubenbe ©tobtagelfen af ®ereë SErebe af 3bie bë,
er bteben bepørig bemcerfet og noteret,
beber
jeg ®em at unbffplbe ffeilen i mit Stegnffab.
©iben mit cerbøbige ©ibfte af Ilte benneë par jeg nu
ben ®itfrebéftiHelfe at mebbele ®em, at jeg ibag er bleben
fcerbig meb 3mblabningen. Saften beftaaer af 987/,, 132/ 2
ialt 1062 ®br., af poilte 9 3
og 36/ ®ønber ®jcere,
®erfom
pele og 14 palbe ®ønber ere paa ®ceffet.
©fibet ilte oilbe bære lemmet for meget paa Stccfen, ffnlbe
jeg pabe tunnet lafte fulbt 1100 ®ønber.
llbiS Sînbpolb

15

Sfølge

»tit

©ertepartie er jeg forpligtet tit at remittere
93efragtningëfommiëfionen perfra, af poilfen Starfag jeg ibag

par oceret faa fri at traéfere paa ®em:
3/d. @. Frcs 2 9 2. 5 cent. °/ Çerr. O. & 2B., ©tocfpolm,
for peilten Tratte ubbebeS ®ere§ gobpebSfutbe 23effpttelfe

til ©fibeté ®ebet.
®a jeg par Slgfurancepræmie at betale

per for gragt
forfïubbet, anfaa jeg bet forbetagtigft, iftebenfor at tjøbe
SSeyel, at traëfere paa ®em, faa meget mere, fom ber eüerê
tillige øilbe oære fremlommet et ®ab paa Surfen.
|jr. S. P. SDlaag i ©tocfpolm forefpurgte mig for 3 ®age
fiben pr. telegraf, om: for poilfen gragtforbebring jeg oilbe
gaae enten til ®rieft etter iBenebig, eller til Neapel, Palermo
eder SDfalta; jeg forlangte 2 fr. mere til be to
førjtnæonte

ptabfer
af
en

og 1 fr.

mere

tit be

3

fibftnceonte pr. ®b.

(Sfter

Unberpanbling bleo bet antaget ibag; paragrafen
tilføiet i (Sertepartiet af min Slflaber og itnberffreoen
SBegge ; äße be anbre Setingelfer uforanbrebe.

nogen
blioer
o§

3eg paaber, at bette maa oinbe ®ereé SBifalb. ®et er
fœrbeleê gob gragt, fom maa funne gioe et flcelfeligt

Doerffub.
3 SØiorgen
paoe

ben

blioer

ftSre at pilfe

jeg feilfeerbig, og paabenbe fnart
perfonlig paa ®em, tegner
meb

Çoiagtetfe, cerbøbigft
Œ.

IBreue angaaenbe

§err (L SBalfø. SjøPenpaon.

at

Spomfen.

gragtflutninger.
Stewcaftle'on/ S£pne

5 Sum 1860.

3eg par i ®ag ben gornøietfe at unberrette ®em om,
at jeg par fluttet ben ompanblebe
gragt meb Sul perfra til
9îio Janeiro à 129. 10. pr. Seel og £ 5
©ratifica
tion; Sfnbtagelfen af Sabningen ffeer efter turn, og til llb
logningen er beftemt 1^- Seel pr. løbenbe Slrbeibgbag. Sigge
bagépenge i 4 pr. ®ag.
®a per for Øiebliffet fun er faa Slibe, lommer
jeg

unber Sabning
SDteb mit

partiet.

iooermorgen.
9tcefte flat fenbe

®em
gjjeb

en

S.

®err

3Î.

©tormgaarb. SjøPenpaon.

®et

@t.

Sopi af

©erte

§øiagte(fe, cerpøbtgfi

Sago

be

©anfen.

Suba 5 97oøbr. 1857.

mig bepageligt at funne unberrette ®em om, at
jeg par fluttet en færbele« gob gragt. ®et er tpffebe« mig
er

16

faae i 4. 15. for ©uffer og SRom tit Sanaten for Ørbre
etter en fpaon imettem fpaøre
en §aon i Storbritannien
og damborg, og 15 shillings jforbebring tit en £>aon i
Øfterføen itte norbtigere enb ©todpotm, alt meb 5 pSt.
^aptacf; Sabnittgen omborb uben øppotb; 24 ©inter tit at
oente paa Ørbre i ffalmoutp, og Soëning font fæbBantigt;
Saften frit tit og fra Sorbe og i 4 i SiggebagSpenge. gor
bc øorige SetingetferS SSebfommenbe penBifer jeg tit (£erte
partiet, pBoraf inbtagt mebføtger en $opi.
3eg troer not, at bet tan tatbeé et ufceboantigt $etb;
jeg beupttebe Seitigpeben og tnttebe SJJunben bpgtigt pøit op,
ba per Bar Sltanget paa ©fibe, og jeg pørte, at benne 2ab
ning ffntbe afjïibeê ben 17be.
fragterne i ^»aoanna ftaae i 55 à 60 sh.
Jpaabenbe et gobt fftefultat af benne fjragt, tegner
at

tit

meb

$øiagtelfe, ær6øbiflft
S. ©auber.

Telegram.
S. & S.

Liverpool 12

Copenhagen.

Nothing for Santos or Rio,
sh., thence salt for Riogrande
ditions, Telegraph reply.
12

Juli 1860.

offered coals for Lisbon
40 sh. favourable

con-

C. Petersen.

$r. ©ørenfen & ©djrøber.

fijøbenljøn.

Sioerpoot 15 Sutt 1860.

©ibett mit cerbøbige ©ibfte af lObe b.ê par jeg for
gjeBeé ftrcebt efter at faae en tønnenbe jfragt tit 9îio etter
©antoS; men ber er for Øiebliffet intet ©tpfgobS at af
ffibe; pBoritnob ber bleo mig titbubt en fRiogranbe ffragt
via Siøfabon, i poitfen Stntebniug jeg tetegraferebe tit ©em:
„Nothing for Santos or Rio, offered coals for Lisbon
thence salt for Riogrande 40 sh. favourable
»conditions, Telegraph reply.
poitfen ©epefcpe peroeb ftabfcefteé, og mobtog jeg fenere
©ereê ©etegram, faatebeg tpbenbe:
„The freight is good but try to get five percent more“.
Sieg par nu at unberrette ©em om, at jeg par afftuttet

„12 sh.,

faatebeS: Sut perfra tit Siøfabon 12 sh. pr. ©on og ©att
fra Siéfabou tit 9iiogranbe 40 sh. og 5 pG>t., Sabningen
inbtageé ftray per i DietfonS ©of meb frit 23uyeerbampffib
for at bringe mig berpen fra OueenS ®of, pBor jeg nu
tigger; tit Soëning i Siëfabou er ftipnteret 6 ©age, ©att

(

l

17

(åbningen inbtageø i 4 ®age og ubloSfeS i 9îto ©ranbe
og Srug. Sabningen frit til og fra Sorbe, 3 °/ 0 Se
fragtningSpronifion og 2^ °/ 0 Slbreëfefommiëfion. ®i( be
ønrige Setingetfer (jennifer jeg tit ©ertepartiet, pnoraf inb
(agt mebfølger en topi.
®ette troer jeg nof fan falbeê en ret gob Slffære, faa
meget mere font jeg troer at funne fïutte Sßeturfragt fra
Dîio ©ranbe tiï Slntnerpen birefte; jeg er nemlig tilbubt
57 sh. 6. meb 5 °/ 0 pr. ®on faïtebe fpuber, men par for
(angt 60 sh. og 5 °/ 0 meb Slnftiffing tit ionermorgen, ba
bet er gjort afpcengig af ®etegraffnar fra Slntmerpen. ©aaer
bette i (Drben, pnab jeg par gobt §aab om, ba ber er
Stange! paa grunbtgaaenbe ©fibe, fetiner bet en fmuf gor
retning; bet oi( gine en gragtSnbtcegt on the round af
i 1100 for et 80 Sœfterê ©fit i Søfeet af 6 à 4 Staa
efter ©fif

neber.

3eg par pant ben Ufeet>age(igt>eb,
beferterebe fra mig ftbfte 9iat; og ben

at 2
ene

af mine golf
nar

enbba ben

Sebfte af tjete Sefætningen. ®et bliner øanfMigt nof at
faae golf igjen per, Styrerne ere enorm pøie, og bet er bet,
font (offer go(f til at befertere. 3eg-, tæufer, at jeg (aber

mig ttøie meb i
er ©ommerbage.
ffat løbe,

forppre fmt 1 Sia nb, ba bet
ønrige Stanbffab frpgter jeg iffe for

bereë ©teb at

®et

—

ba bet

ßaabenbe fnart at fnnne
gifte golf.
at (Riogranbe» Kieturfragten er gaaet i

er

unberrette ®em om,

Drben, tegner
meb

§øiagtelfe, cerbøbigft
<5. '((eterfen.

Telegram.
S. & S.

Liverpool 18

Copenhagen.

Phoenix fixed

Riogrande,
jolly!

5 °/ 0 & £ 10 Gratuity,
Letter follows to night.

§r. älnberberg

8efragtningêSlgenter

&

i

Œo.,
©tocfpolm.

Juli 1860.

hides

Antwerpen 60 sh. &
Ready for sea to morow,
C. P.

Sanbêcrona 5

2tug.

1864.

.jpenfigten meb Scernærenbe er at unberrette ®em om,
jeg for nplig er anfontmen pertil meb mit førenbe ©fib
Spøniy meb en Sabning ©uffer fra Srafilien.
3eg føger nu atter (ønnenbe Seffjæftigelfe for ©fibet
og ffa( iffe nære ittilbøielig til at antage en gragt fra Øfter
føen til Siibbelpanet, enten meb ®jære eder ®ræ(aft. 3
at

18

ben

ïïntebning f)<tr jeg nu at forefpørge ®em, l)bab gorbel
agtigt ®e £;av at proponere for mig. tpi)øuty er 80 banffe
Scefter brcegtigt, ftaSfificeret 3 / 3 AI. 1, fetter ubmærfet, og
tafter 1400 Sønber Sfære og op imob 70 ©tanbarb
btanfer.
If b’Jprr. f5It>garfon & @øn? fibfte gragtberetning feer
jeg, at be noterer for Sfære fra Sfyviftinefteb etter 5Bafa, tit
ÜJiarfeitle, ®enua etter éiborno, 10 fr. pr. Sønbe. ®ette
er fo ret
gobt; tnen jeg ffutbe gferne habe noget mere i
betragtning af ‘iptjøiity’iS ubmcevf'ebe ©eitabëegenffaber og
gebe Stapfe.
3ffe tbibtenbe paa, at $e er iftanb tit at funne tit
bpbe mig ibetminbfte tige faa meget fom næbnte ferrer, og
imøbefeenbe SDereé behagelige ÏRebbetelfer, tegner
meb Stgtelje
33. gaplberg.

©tocfpotm
§r. Sapt. S. gabiberg, ©fonnerlbrig bbønip.
îtbr.: ®et banffe Äonfutat i Sanbbfrona.

9

9tuguft 1864.

bi ere i befibbetfe af ®ereé meget fKSrebe af 5te b.é,
prié 3nbt;otb bemærfebeS, og taffe »i ®em for ben mob o8
oifte Siltib, forfiffrenbe, at bi ffuttc gføre 2l(t muligt for at
forffaffe ®em ben fjøift mutige gragt.
bi funne for SHebtiffet titbpbe Sent:
fra 2Bafa etter
Œfjriftinefteb 10 fr. og 5 u / p pr. Sb. Sfære, 120 fpatb
tøitber tit ©tubning, tit
^jøbenhabné 9tt)eb for Ørbre at
loôfe i ÜJtarfeitte, ®enua etter Neapel, prompte (Sppebition ;
etter ogfaa fyerfra birefte tit Neapel 100 Sonê Sern
og

©taat og Rieften Sfære, tit
gragt: 40 sh. og 5 °/ 0 pr.
Son Sera og 7 sh, 6. meb 5 °/
pr. Sønbe Sfære, 120/ 2
0
Sbr. tit ©tuoning.

SigetebeS habe
biftriftet
meb 5

tit

en

bi

ogfaa ißtanfefragter fra $ernøfanbS

gob fpanff

SJJÎibbet^abô^abit

tit 125 à 127 fr.

°/ 0 pr. ©tanbarb, futb gragt for ®œfôtaft,

og

2

/3

gragt for Stuage.
Snbtagt fremfenbe bi bort gragtcirfutære, og ffutbe bet
bære oê fœrbeteê behageligt at tomme tit
Stffære meb ®em.
Sntøbefeenbe ®ere3 nærmere Drbre, tegner
meb megen

ïïgtetfe, cerbøbigft
Slnberberg & So.

19

Selegram.
$r. St.

&

So.

©tocffyotm.

Sanbêfrona 13 Slug. 1864.

©lut^ljømy, ifalb fait naaeê: 233afa SEjcere 11 fr. 5 °/ 0
200/ 2 Sønber ©tuoning.
SDcefÔlaft fulb gragt. Sabning 8
og Soêning 10 ®age, Slnftitling tii b. 15be.
,

i

^Pljøniy 6t)beS pøift: 2Bafa Sfære 11 fr.
©ratififation og ®ereê øorige Setingelfer.

in

fall,

fr. 100

Selegraffoar.

StuberBerg

&

So.

Se le grant.

§r. StnberBerg

&

So.

Sanbéfrona b. 15 Stug. 1864.

til

SBafa Sfære
SRibbelfyaøet: 11 fr. full 100 fr. ®ra
tiftfation, 200 ©tuoningSfmtctønber, fulb ®œfêfragt og
promte ©ypebition antageê.
S3.

§r. Sapt. ©. galjl6erg.

©fonnertBrig pfyønty.

Stbr.

:

bet

banfte

ffalftBerg.

©todÇotm

16

Stug.

1864.

fionfutat, Sanbëlrona.

©iben

mit PtSrbøbige af 9be b.8 mobtoge ni fenere
Selegram af 13be b.$ tpbenbe:
„©lut ‘Pfyøniy, ifalb tan naaeë: Sffiafa Sfære 11 fr. 5 °/ 0
„200/ 2 Sønber ©tuoning, ®ceMaft fulb gragt, Sabning
„8 og i'oSning 10 ®age. Slnftilling til 15be",
Ifoiê 3nbf)olb nøie BemærfebeS, og gjorbe oi oê al Çtib for
at opnaae 11 fr. og 5 °/ 0 ; men oebfommenbe
SIfffiBer oitbe
paa ingen SPaabe gaae pøiere enb 11 fr. in füll og 100 fr.
®ere8

,

©ratififation for gob Sabning, i £>t>ilfert Slnlebning oi ftray
telegraferebe:
„‘pfyoniy 6l)beS pøift: 2Bafa Sfære 11 fr. in füll og
„100 fr. ©ratififation famt ®ere8 øorige 93etingelfer.
„Selegraffoar",
fyoilfen ®epefd>e fyeroeb fonfirmereé, og mobtoge oi herefter
$ereé Selegram:
„SBafa Sfære til SØiibbelfyaoet, 11 fr. füll, 100 fr.
„©ratififation, 200 ©tuDningSfjalotønber, fulb ®æl8fragt
„og prompte ©ypebition antages".

20

©i fyace

nu

gornøietfe

ben

^Befragtningen er gaaet
gelfer, og fyaabe bi, at
Qnbtagt tnebfølger
tjoitfe

bet

ene

bebeå

berffrift.
fpaabenbe, at
fïal gibe 2lntebning

t

®e
2

er futbfommen tilfrebêftiüet.
©pemptarer af Sertepartiet, af

returneret,

benne

unberrette ®em om, at

at

Orben efter be ferønffebe S8etin

bor

forftjnet

meb

førfte fforretning

meb

®em

tit ftere, tegner
meb megen

Stgtetfe, ærbøbtgjl

îfnberberg
P.

®ereë Un

& $o.

S.

©efyag at unberrette
feilttar.

oé

om,

tjbornaar

®e

fan

bcere

$>. ©.

33re»e

£>r. 91 Raufen,
.

angaaenbe .Stieb af ©fibe.
©tocfljotm 5 3uni 1859.

®jø6en!)abn.

er
i ©efibbetfe af
alte ®ete bemærfet

®ereé 2@rebe af 3bie benneé
mig Gub^otbet.
®e ©fibe, fom ubbpbcé tit ©atg, befeer jeg fnareft
muligt, og i ffatb jeg finber noget af ®em beerb at re
fteftere paa, ffal jeg oberf)ate bet grunbigt.
©riggen paa
110 Sæfter til 12 ffobé ®pbgaacnbe er enbnu itfe an
tommen; berimob tigger tier en anben fbenff ©rig paa c.
160 Sccfter,
tittjørenbe ®øb§boet efter |)crr. ©. Omen &
©øn.
®et ffat bære et feerbeteë gobt og forbetagtigt ©fib
og btiber formobentlig, efter tibab jeg ^ar fiørt, folgt tem
metig billigt.
3eg tjenber tibt tit ben i fforoeien, ba jeg bar fam
meb ten i @euua i foregaaenbe Éfteraar; Saptainen
men
rofte ben meget ben ©ang.
3 jfalb jeg finber bette etter noget anbet ©fib tjenligt
og forbetagtigt for ®em, ffat jeg unberrette ®em ubførligt
om alt iftøboenbigt.
Uben ©ibere for Øiebtiffet, tegner
og

3eg
t|ar i

meb

.fiøiagtetfe, oerCøbigft
g. fhibøtgfen.

VIGGO NIELSEN

Bogbinder

Bjørnsonsvej
Telefon

Valby
.

37

714 y

-»i

..

ar

mm

i

y»

'Ulfe,,

V.--.V

l

Ulilil—i

...

S>

.\

..

.--/I

/

/

--prÊF- ^T/f

J'

kt\ ±$$0mÊÈ///Æ?Sk

yMBSp

■'■

'.HS5t'\ Wéfe I

ÆÉmMi

ww^ß^WK^m i

kÆiëFæ

[ff/)ÆW
1

Danmarks

r

:

:'ia-iuw''

j£H|

Pædagogiske Bibliotek

450008934873
,

