Digitaliseret af I Digitised by

DET KGL.
BIBLIOTEK
Royal

Danish

Library

w

WW

f<r
Pe udvidede Skoler

Og

Undervisningen i Tysk.
(Med særligt

Hensyn

til

en

tysk Læsebog

for

Begyndere).

Af

Overlærer, Mag. Povelaen.

Aalborg.
Trykt hos Karl Bech.
1853.

.1.

i .-S’.

Sîafens pædagogiske
Sfudiesaml mg

KoLenfiavn V.

■

37.9/3

H~€~

ft? </o

Siefens
•il

Si’

pædagogiske Sfudiesamling
:•

---

Ksbanhavn V.
*>

t

Ï.

„Mit nichts wird in der Pädagogik mehr geprunkt,
Methodik, und in nichts ist der Charla-

als mit der
tanismus

mehr

Hause.

zu

Jede

kleine

Umstellung,

jede dürftige Modification
oder

wird sogleich als eine neue
verbesserte Methode ausgeschrieen, und selbst

die

albernsten, oberflächlichsten Veränderungen finden
sogleich ihre Plagiatoren, die ihre Unverschämtheit abermals hinter einer seichten INüancirung ver-

doch

stecken und sich wieder Erfinder nennen.“

(Die Pädag. als System § 107).

Ikke

meget for

saa

lægge mig

at advare

lignende
Spidsen

Dr. Rosenkranz i
nærmest min

Hensigt

med

Værger,

linge.

min

vor

dog

disse

lille

Kreds,

forsaavidt

anser

man, hvad

jeg

deres Sønner og Mynd-

os

Bemærkninger

teressere udenfor den snevrere
som

for strax at fra-

stillet disse Ord af

Skoles Lærere og de Forældre

der tænke paa al sende

Maaske ville

som

jeg
Afhandling. Det er
efterfølgende Linier at bidrage noget
for

til større Samvirken mellem
og

mig selv,

Anmasselse har

en

ogsaa kunne in-

for hvilken de

ere

skrevne,

for

Skoler og i andre Skolekredse maatte

sandsynligt, ved andre
have gjort lignende Er-

faringer.

s.

Bekjendtgjørelsen af 13 Maj 1850 angaaende den under 6
approberede Undervisningsplan og Examensbestemmelser

M.

for de lærde Skoler i Danmark har ikke blot for
fremkaldt

angivet

en

en

ny Tilstand i det

ny

Vej

for deltes

højere Skolevæsen,
fremtidige Udvikling.

Navn „Latinskole“ bliver med hver Dag mindre
rede

nu

gives

Øjeblikket
men

lillige

Det

gamle

passende.

Alle-

der i to Klasser

ingen Latinundervisning, og den
Oprettelse af
kunne have til Følge, at et over-

ved e'n Skole iværksatte og ved flere paatænkte
særskilte Realklasser vil let

vejende

Antal

Disciple

fuldende det befalede Skolekursus uden

A

al have

kun uegentlig betegne den
Alligevel er ikke blotMaalct

ny Skole i dens Helhed.

for den

Skoler meddele de Disciple, der
samme som

lens Omraade
i det

men

—,

væsentlige

—

cre

kun at

de udvidede

Dannelse,

bestemte til
et Aar

er

Studering,
lagt til Sko-

ogsaa Dannelsens Maade og Midler

ere

de samme.
de udvidede Skoler have

Skjøndt nemlig
Fag

fur

Bekjendtgjørelsens

efter det engang vedtagne Be-

greb,

næsten det

Selv

Lalin.

i

nydt Undervisning

Benævnelse „lærd Skole“ kan,

og i andre udvidet

Undervisningen,

er

optaget et Par ny
dog den sproglige

Undervisning nu som for at betragte som Grundlaget og Midtpunktet for den Dannelse, disse Skoler meddele.
At Tilstanden ligefuldt med Rette kan kaldes ny, vil en
kort Sammenligning maaske tydeligst vise.
Tidligere indrømmedes de gamle Sprog og tildels Historie
langt overvejende Timetal, og disse Fag vare saa godt som
Gjenstand for Forberedelse hjemme. De andre Fag, især
nyere Sprog og Mathematik, behandledes yderst stifmoderlig
som Bifag uden indbyrdes Forbindelse eller Forbindelse med
Hovedfagene. Hverken Lærere eller Disciple syntes at tillægge
disse Fag nogen Betydning som almindelige Dannelsesmidler,
et

ene

man

indl emmede dem i det

Om derfor ogsaa

en

højeste

og anden

kel, rigtigere Følelse eller i
eller flere af disse

danne Tilfælde til
maaske

var

det

et

envis

Discipel,

ydre Anvendelighed.

enten ledet af

en

dun-

bestemt Øjemed, behandlede
hørte

dog
Fag med Forkjærlighed,
Undtagelserne. Hertil kom endnu, hvad
saa

allerværste,

at de fleste Skoler i disse

Fag

et

saa-

der
sav-

tilstrækkelige Lærerkræfter. Under saadanne Forhold var
det ganske naturligt, at der ved Oprykning i en ny Klasse
næsten udelukkende blev taget Hensyn til de nævnte Hovedfag,
end mere
og delte blev atter en Grund til, at de øvrige Fag
nede

traadte i

Baggrunden.

Nu derimod

samtlige Fag

er

have

ethvert Fag hævdet sin Plads i Rækken, og

naturlig

ordnet

sig

i

tre

Hovedgrupper.

'

5
Saaledes

udgjøre

nu

de mathematiske

med Naturlære og Astronomi

Discipliner

væsentlig Del

en

i Forbindelse

af Undervisnin-

gen og afgive et vigtigt Dannelsesmiddel for Anskuelse og Reflexion; Geograflen, der før fristede en kummerlig Tilværelse
som Historiens lidet agtede Tjenerinde, har ved Naturhistoriens
og Astronomiens Optagelse i Skolen saavel som ved forbedret
Methode og Læremidler erhvervet sig en selvstændigere Plads;
den udvidede Undervisning i Mylhologi, græsk og romersk
Litteraturhistorie og Antikviteter efter

Haandbøger,

der

med

af

unødvendig Vidtløftighed i Enkelthederne give
en fuldstændig Oversigt over Oldtidens
aandeligc, huslige og
borgerlige Liv, gjør det muligt at fremkalde en hidtil paa de
fleste Steder savnet levende og frugtbar Samvirken af de filoForbigaaelse

logiske Lærere og Historielæreren og saaledes mellem disse

Fag

at

den

Forbindelse, der først er istand til at
begge Sider"); Modersmaalet er hævdet
dets naturlige Rang, og de nyere Sprog ere som Bærere af
Undervisningen i fremmede Sprog henviste til at træde i organisk Forbindelse med Undervisningen i de gamle Sprog, og
saaledes er ogsaa i hine Sprog
især i Tysk
en Methode
bleven nødvendig, der med tilbørligt Hensyn til det enkelte
Sprogs Ejendommeligheder og disses Tilegnelse tillige tager
stadigt Hensyn til de almindelige Sproglove og disses Udtryk
i det givne Sprog.

tilvejebringe

kaste det rette

Lys

til

—

Naar
en

man

inderligere

man

saaledes ser, al Skolereformen har
Forbindelse mellem

let frisles til at

*) Her

—

troe,

tilvejebragt
Undervisningsfagene, kunde

at Skolen

nu

mere

end før eller

dog

dog endnu de behørige Læremidler: en Haandgamle Historie, hvori de to Hovedfolks politiske
og Kulturhistorie var behandlet fra dette Synspunkt, eller
en Enkyklopædi i de
filologiske Discipliner til Skolebrug,
der foruden en kortfattet Lærebog i Mythologi, Archæologi,
Litteraturhistorie, Antikviteter indeholdt en gammel Geografi

bog

og

savnes

i den

en

ikke altfor kort,

orienterende historisk

Indledning.

6

lige

fuldt

saa

dog

—

fer

som

udgjør

et

fast, organisk hele.

første liar

For det

begynder

meddele

med tredie

at

lærde Skole

den

at de to første Klasser kun

Klasse,

forberedende Undervisning,

en

er

—

Skole bragt mange Fædre paa den Tro,
først

Dette

langtfra Tilfælde.
Øjeblikket
en ydre Betragtning af den udvidede

i det mindste for

som man

Sige

hen-

saa

endog hensigtsmæssigere kan søge andensteds; og man træffer ikke saa sjelden paa Ytringer, der lyde
paa, at en lignende Betragtningsmaade ogsaa har gjort sig
gjældende indenfor Skolerne selv. Fleraf er da Følgen bleven,
eller

sigtsmæssigt

dels at Lærerne ikke altid
skuelse

staaede

Indgang,
Interesse,

al Forældrene

at det

bidrage

er

altfor

let

betydende Hensyn,

tonederste Klasser paa
paa enkelte Steder

Indretning

mangesteder

vare

ledige,
endog
Tilfælde, dog mange,

Talen
man

er om

meget tyndt besøgte,

faa, der

knytten

til

den

i Skolen havde
i

blev af den Grund

som

under den

gamle

nu

man

først

da for-

begyndt forfra, og en Til
Undervisning

Skolen meddelte forberedende

vanskelig,

om

ikke

umulig, især hvor Talen

der med Rette maatle forudsættes

det,

hvor

og at selv der,

I tredie Klasse traf

senere.

itide

da set, at de

vilde .sendt deres Børn til første Klasse,

holdsvis

var om

naar

Saaledes har

stode

sendte dem to Aar

vel for-

Klasse, dels

give efter for økonomiske Hindringer

at sende deres Børn i Skole.

var

Disciplenes

at disse allerede sendes til første

og allehaande lidet

delte mindst

deres til at skaffe den An-

i Skolernes og

som

tilstrække-

indøvet.

lig hekjendt og tilbørlig
En, der var mindre nøje hekjendt med Forholdene, kunde
her gjøre den Indvending, at Skolerne ved Optagelse af ny Disciple i tredie Klasse have Midler iliænde til at sikre sig, at
den, der indmeldes til denne Klasse, ikke blot besidder en lige
saa

stor

Klasse,
maatte

Kundskabsmasse,

de,

der

Hyttes

op

fra

anden

og at det saaledes

ogsaa en ensartet Kundskab,
muligt uforstyrret at bygge videre paa Skolens
En saadan vilde, idet han støttede sig' til sin Erfa-

men
være

Grundlag.

som

7

ring

Ira sin egen

Skolegang,

maaske

sige: „Naar

i min Tid

nogen vilde optages i Firklassesystemets anden Klasse, stilledes
der blandt andet i Latin den bestemte

Fordring

skulde have Sikkerhed i

Kundskab til de allerbe-

Formlæren,

kjendteste Glosser og være istand til
Smaasælninger fra Dansk til Latin.
læst et ikke altfor kort Afsnit i
maalte han

en

til

at oversætte

ham,

at han

ganske

lette

Han maalle

opgive som
latinsk Læsebog og det

kunne, ellers kom han i første Klasse.

Men be-

sad han denne Kundskab og

Færdighed, og var han istand til
at fyldestgjøre de stillede Fordringer, saa kunde han
ogsaa
følge med anden Klasse uden at virke forstyrrende ind paa
Undervisningen. Skulde da Skolerne ikke være istand til lige
saa fuldt nu som før at sikre
sig delte?“
Desværre raaa vi lierpaa svare med et bestemt nej
i det
mindste for Øjeblikket.
Vanskelighederne ved en paalidelig
Optagelsesprøve erc forøgede. Vel ere nogle af disse grundede
—

i Forholdenes
som

ligge

Nyhed og kunne haabes hævede eflerhaanden,

de ny Forhold vinde Bestemthed og
i Forholdenes egen Natur.
Som en

Fasthed,

men

nogle

Vanskelighed af sidModersmaalet, der ved Op-

jeg fremhæve den, at
tagelsen i tredie Klasse er blevet et vigtigt Examinationsfag,
er det
Undervisningsfag, hvori det er allervanskeligst at opstille skarpt begrændsedc Fordringer og saaledes
det, hvori
det er vanskeligst al drage den sikre Grændse mellem en med
behørig Ro tilegnet og fordøjet Kundskab og et i en Hast tilste Art skal

lært Skin af

Kundskab,

og

er

delte allerede i og for

sig vanvanskeligt, naar Aspirantens Forpaa Grund af de uvante Omgivelser, det ved Aldersbestemmelsen ofte bundne Valg mellem Oplageise i en bestemt
Klasse og fuldstændig Afvisning, den paa
mange Steder beklagelige Mangel paa Adgang til en nogenlunde god og billig
Forberedelse næsten synes at gjøre det til Pligt for den examinerende Lærer at vise al den Lemfældighed, som Skolens
uafviseligste Fordringer tilstede.
skeligt,
knythed

bliver

det dobbelt

8

Vanskelighed, der dog maa kunne hæves, ligger
i Forældrenes og Skolens forskjellige Opfattelse af de Fordrintredie Klasse. Hvis
ger, der stilles til den, der vil optages i
VildfaPrivatlærernes
jeg ikke fejler, hidrøre Forældrenes og
altfor
at
de
reiser og Misgreb væsentlig derfra,
meget se paa
deres
lidet
Indhold,
vore Fordringers Omfang og altfor
paa
eller med andre Ord derfra, at de ere ubekjendte med Reformens Aand, der mere tilsigter Aandsmodenhed end Kundskabsved at lede Discipmasse, et Maal, som Skolen stræber at naa
lene til en inderligere Tilegnelse af en mindre'Kundskabsmasse,
En anden

der

er

valgt med omhyggeligt Hensyn til enhver Alders almin-

delige Udviklingstrin.
end maales.

Fordringerne

maa

vejes

derfor snarere

Paa den anden Side turde det ikke

være

overfle-

ligesom intellektuel Aandsmodenhed væsentlig erhverves gjennem Kundskab, 'Saalcdes kan den kun
prøves indenfor Grændserne al en bestemt Kundskabsmasse;

digt

at minde om, at

thi undertiden
at stille den

ere

Forældrene i

Fordring

Modenhedsprøve

med

komne bort fra den

ikke

Virkeligheden

langt

fra

til os, at vi skulle anstille en abstrakt

deres

gode

Sønner:

Skik at

i

den

Grad

angive noget

—

ere

nogle

lidt eller

ikke blot som læst men ogsaa som lært.
Skulde overhovedet Forf. af disse Linier, der her ved Sko-

meget
len

—

aarlig har prøvet dem,

Klasse,

der indmeldtes til

i Dansk og undertiden i

Optagelse i tredic
en almindelig

Tysk, udtale

lyde saaledes: Med Undtagelse af to eller tre
talrige Aspiranter til denne Klasse ikke
Paa de
engang nogenlunde fyldestgjort de tarveligste Fordringer.
allerfleste kunde jeg høre, at de for nylig havde haft at gjøre
med dansk Grammatik og Analyse, men blot antagelig Sikkerhed i de første grammatikalske Begreber og Sproglove (f. Ex.
Dom,

da vilde den

i alt have de forholdsvis

Ordklasserne og Sætningsdelene) har jeg kun fundet hos
ganske faa af disse Drenge paa 12, 13 ja undertiden 14 Aar.

i

I

Tysk var det ligesaa. De havde som oftest læst meget,
lidet, havde hverken det nødtørftigste Glosscforraad

lært

men

eller

9
Sikkerhed i

Bøjningslæren

pieste Ordforbindelse

eller

Færdighed

uden de groveste

i at danne den siraI det hele

Fejl.

mange af disse Aspiranter til tredie Klasse ikke
skulde være for at oplages i første Klasse.

Naar

videre,

vare

end de

sammenholdt mine

jeg

Formodninger om Grunden
jeg til forskjellige Tider erfarede af Samtaler
med Forældre og Værger, kom jeg til det Resultat, at det for
det meste gaar til paa følgende Maade. Saalænge endnu Optagelsen i en lærd Skole er fjern, nyde de fleste en aldeles tilfældig Undervisning. Naar Tiden nærmer sig, erkyndiger man
sig om Skolens Fordringer. Man faar da fat paa et Program,
og man bliver snart enig med sig selv om, at det, der læres
i de to første Klasser, er saa ubetydeligt, at det vilde være en
utilladelig Ødslen med Tid og Penge at sende en lille Dreng
fra Hjemmet „for i to Aar at lære det, som han allerede kan
hertil med hvad

eller

lære i el halvt Aars Tid“.

kan

dog

at faa

deres Børn

et Aar“

muligt „vinde
at angre,

men

at man ved
to første

Derfor

saa

en

—

for silde

en
—

Stræben,
er

ofte

kort Tids Dressur

Klasser.*)

gjentager

Hvorledes

det

sig

Forældrenes Lyst til

op i Skolen

højt

hvert

en

som

som

Forsøget

er

bedre

om

at

Aarsag til,
springe forbi de

falder

at de

meldte til tredie Klasse, optages i anden
Klasse (men første Klasse

og

medvirkende

forsøger

Aar,

muligt

de ofte komme til

tjent

ud, er omtalt.
fleste, der ere an-

ja endog
med en,

i første

der

er

vel

forberedt til første end med en, der er slet forberedt til tredie), en enkelt, hvis Alder derved vilde komme i altfor stor
Strid med

Aldersbestemmelsen, og hvis Hjemsted har været blotFordannelsesanslalt, er vel ogsaa sluppen ind i
tredie Klasse uden just saa ganske al have opfyldt
Fordringerne.
Hvis der er nogen Skole, hvor man endnu ikke har været istand
tet for enhver

*) Dette,

som

var

den udvidede
mange

er

let at

forudse, har rimeligvis medvirket

Aldersbestemmelse,

bleven

dadiet,

men

en

Foranstaltning,

med stor Uret.

til

der af

10
til al lægge
ningen i de

gjenneinføre en fast Plan for SprogundervisKlasser, og hvor det altsaa ikke vilde
staa slort bedre til med dem, der flyttedes op fra anden klasse,
vilde jo endog saadanne Aspiranters Optagelse være en simpel
Retfærdighedshandling. Men under saadanne Forhold paalægeller

lo nederste

ges Latinlæreren i tredie Klasse
der skulde

Arbejde,
ske og

mede

være

tyske Lærer,

Sprog lægges

de to første Klasser

en

gjort

større eller mindre Del af det

i anden

og Grunden til

og første af den dan-

Undervisningen

i

frem-

egentlig først i tredie Klasse, saa
kun uegentlig kunne regnes for Dele
da

at

af

den lærde Skole.
Medens saaledes de

fjernere boende ved at sende deres Børn
utilstrækkelig forberedte til Skolen bidrage lil at
løse den organiske Forbindelse mellem de to første Klasser og
især
den øvrige Skole, saa bidrage de, der boe i Skolebyen
for silde og

—

i

større

en

—

paa

en

anden

Del slet forberedte og

Maade

til

det

samme, ved

at

Studering bestemte Børn
til den udvidede Skole. Naar allerede tidligere de latinske Sko1er besøgtes af adskillige, der ikke vare bestemte til Studering,
saa er det naturligt, at endnu flere vælge de udvidede Skoler,

sende

en

ej

til

særligt Hensyn til de ustuderendes Tarv, medens
billigere end private Realskoler, hvor saadanne findes. Men paa Realundervisningens nærværende Udviklingstrin
i de lærde Skoler er det ikke heldigt, naar vordende Realister udgjøre Flertallet i de to Fællesklasser.
Thi hvorlidet det
end er grundet i Fornuft og Billighed, saa er det dog vist, at
i Reglen de bedst begavede og til aandelig Beskæftigelse mest
oplagte Børn bestemmes lil Studering, og den Fordannelsc, de
ustuderende nyde, er som oftest endnu mangelfuldere og planløsere'*) en hines. ,,Han skal jo ikke studere“ er desuden allder lage

de

ere

*) Saaledes træffer man undertiden Drenge
Aar, der nyde Undervisning blandt andet
og Engelsk.

paa 9 eller 10
i Tysk, Fransk

*)

11
for olie el

neglelse

Fribrev,

af

hvor Talen

Adspredelser

eller

Anstrengelser

er om

stadigt

og

alvorligt

eller For-

Ansvar

for

Tidens og Kræfternes Anvendelse. Disse Disciple mangle endeReallig, saalængc der ikke er sat et besterntere fælles Maal for

undervisningen
satte den

Spore,

Afgangsprøve,

en

og

Skik at underkaste

sig,

som

baade hos

de studerende

sig

som

del

er

almindelig

selv og hos deres fore-

Disciple have,

og i

samme

Fællesklasserne, olistiger
Disciples
Forhold,
det
derfor vanskeligere og vanskeligere for Læreren hos
ver
den samlede Klasse at vække den Energi, der udfordres til en
tilfredsstillende Løsning af den samlede Klasses fælles Opgave.
Disse Hindringer for de to førsle Klassers nøje Tilslulten
til den øvrige Skole ere saaiedes for Øjeblikket tilstede, og
ere iorman maa ikke undervurdere de Vanskeligheder, der
for
Grund
til
bundne med at hæve dem. Maaske ligger endog
alt dette Tidens uafviselige Krav paa almindeligere Delagtighed
i envis videnskabelig Dannelse og dennes Sondring fra den
atter beegentlige lærde Dannelse, maaske er denne Sondring
Forslemt til at bane Vejen til den hidtil savnede organiske
bindelse* ) mellem det hele Underdel visningsvæsen, det højere
som

disse

og det lavere. •*)

Og

Tal

i Sandhed meget

i

tyder paa,

at vi i delte

1790 udtalte Rektor Tauber i Roeskilde i en Skolelale „om den nærværende Gjæring i Undervisningsfaget“
del Haab til en Skoleplan, der dengang var under Udarbejdelse, at den vilde „sætte de latinske Skoler i venskabe-

*) Allerede

lig Sammenhæng med de danske Kjøbstad- og Landsbyskoler“.

**)

ikke Stedet til at gaa ind paa dette vanskelige SpergsFor ikke at misforstaas vil jeg kun bemærke, al
Skolejeg ikke hører til dem, der ville have den lærde
dannelse henvist til Specialskoler for vordende EmbedskanHer

er

maal.

Arter af Skoler:
men at jeg tænker mig de tre
Folkeskolen (i dens l'orskj. Former), Middelskolen (RealDanskolen) og den højere (lærde) Skole forbundne ved
nelsens Arl og Maade, adskilte ved Dannelsens Grad og

didaler,

Midler.

12
i

som

meget andet befinde

saa

os

i

en

Gjærings-

og Over-

gangs tid.
Det

være

nu

det vil.

som

Det bliver

i ethvert Tilfælde

Øjeblikkets Opgave med ærlig og forstandig Iver at arbejde
paa den begyndte Reforms nøjagtige
Gjennemførelse for at
sikre

det,

der viser

sig udførligt
Varighed og videre Udvikling og
den nødvendige
Forandring eller

maatte vise

Men hertil

og

hensigtsmæssigt, fortjent

paa den anden Side fremkalde

Modifikation i det, der enten
sig mindre udførligt eller mindre hensigtsmæssigt.

fordres

forenet Samvirken

en

af

Overbestyrelsen,

Skolen og Forældrene.

Overbestyrelsen

har atter for

nylig vist sin alvorlige Iver
begyndte Værk ved Udarbejdelsen af et Lovforslag om Oprettelse af særskilte Realklasser i
nogle større Skoler og af en Afgangsexamen for ustudefor at fremme og videre udvikle sit

rende, Foranstaltninger,
af

Disciple

opstille

at

der

sigte til ogsaa for denne Klasse

et bestemt fælles

Maal for Skoledannel-

og som derfor for disse

sen,

Disciple indeholde en virksom
Opfordring til at arbejde paa Løsningen af hver enkelt Klasses
Opgave med samme Iver, som de studerende. Det er Skolernes
Sag at lægge en klar og bestemt Plan for den hele fremadskridende Undervisning og at sørge for dens
heldige UdføForældrene ville da ikke blive tilbage. Hvad de lo nederste Klasser angaar, er jeg navnlig overbevist
at Foræl-

»reise.

om,

drene,

—

naar

vi

overtyde dem

om, at Skolen

kan fremStamme af vel forberedte Aspiranter til tredie
Klasse,
og vi tillige angive den Vej, der er fulgt med
disse,
vise

aarlig

en

—

forsaavidt de

ere

istand

dertil,

ustuderende og studerende

*) Vor Skole

peltallel
vel

er

itide*)

os

eller ad

enten,

deres Sønner
samme

Vej

—

som

har vel

ingen Grund til al klage over Disci(22) og anden Klasse (23). Derimod vil
Disciplenes Alder vise, at dette Ønske allige-

i første

et Blik paa

sciple

—

ville sende

paa sit Sled. I anden Klasse f. Ex. have af 23 Dikun 14 nogenlunde den
reglementerede Alder (mel-

13
vi søge al forberede de

Sønner,

som

de nødes lil først

senere

*). Som el Bidrag til denne fælles Opgaves Løsning
fra Skolens Side skal Forfatteren af disse Linier udvikle sin

al sende

os*

Mening
lig

om

i

Undervisningen

i de udvidede

Tysk

Skoler,

navn-

i disses to Fællesklasser.

Hvorledes det før Reformen

sken,
lede

Skolerne

i

saa

ud med Ty-

Skoler, der mangsagtens
ved
faa
Skoletimer
og uden
tilstrækkelige Lærerkræfter,
de fleste af

erindre

at kræve

Hjemmeflid

vare

ved at

Vanskelighed
bedre.

INaar ftf Ex.

Aar før deres

istand til

det vel intet

fordringerne,
liavde gode Lærerkræfter
var

Under,

og viste

fremkalde

Disciplene

Dimission,

os.

som

Naar

at

fyidcstgjøre

om

Bifagene Agtelse,

en

i de

Examens-

selv de Skoler, der
havde stor

Tilstand, der i det hele

var

kjøbenhavnske Skoler flere

Tilhørere ved

examen

artium,

kun-

istand til med Ære

overtyde sig om, at de allerede vare
Tysk, fulgte ganske naturlig heraf, at i de
øversle Klasser kun de faa, der lededes af en selvstændig Interesse, benyttede den Lejlighed, Skolen bød, lil videre Fremskridt udover det ved disse nøjsomme Examensfordringer opde

at bestaa Prøven i

lem ellevte og tolvte Aar), idet 6 have fyldt det Ilte, 8
det 12te; hvorimod 7 have fyldt det 13de, 2 endog det 14de
Aar.
Af disse 23 ere, saavidt vides, i del højeste 10 bestemte til Studering.

*)

overflødigt at advare mod den oftere udtalte
give en
vel forberedt Dreng tilstrækkelig Beskæfligelse.
Dreng paa 10 eller 11 Aar ved Opmærksomhed i

Del ermaaske ikke

Frygt for,
opvakt og
Kan

en

al første eller anden Klasse ikke skulde

en halv eller hel Times Forberedelse
Skolens
Fordringer, saa at han f. Ex. her
hjemme opfylde
i Skolen til Hovedkarakter ved hver Maaneds Ende faar mg.
eller en enkelt Maaned mg.?, saa har han den Aandsbeskæftigelse, som man bør kræve af hans Alder, men op-

de 6 Skoletimer og

fylder han ikke ovennævnte Fordring, saa er det et tydeligt Bevis paa, al Klassen giver ham mere al bestil le, end
han kan overkomme (forudsal, at han gjør, hvad han kan).

14

stillede Maal.
førelsen af

ligbeden

Derved

en

var

det ofte meget

dage nogen Forskjel
Til disse

vanskeliggjordes i boj Grad GjenncmFordringerne, og i Virke-

bestemt Gradation i

Ulemper

vanskeligt ved Skoleexamen at opde
tre øverste Klassers Præstationer.
paa

kom

endnu selv ved de

tyske Undervisning dreves med

fuldstændig Mangel

paa Forbindelse mellem

de ældre og nyere Sprog,
i en
unødvendig og højst
men ofte i en
yderst

en

Skoler, hvor den

størst Kraft og

Mangel,

som

Held,

næsten

Undervisningen

i

ikke blot fremtraadte

forstyrrende Afvigelse i Terminologien,
forskjellig Opfattelse og Fremstilling af

de

almindeligste sproglige Begreber

jeg

neppe at anføre Exempler.
Den provisoriske Plan for

1844

bestemte,

den,

og Love.

Herpaa

behøver

ved allerh. Res. af 9 Febr.

udvidede

Undervisning i treSkoler udkom 25 Juli
1845 og udvidede
Fordringerne i Tysk betydelig, idel den som
Maal satte Færdighed i at forstaa
og korrekt skrive Sproget
samt Bekjendtskab med det
væsentligste af den tyske Litteraturs
Historie. Desuden anvisles Sproget en ny
betydningsfuld Plads
i Undervisningens
Organisme derved, at det udtaltes, at Undervisning heri skulde gives ved Siden af Undervisningen i
Dansk, og der til begge Sprog i Forening stilledes som første
Fordring at bibringe Disciplene de almindelige grammatikalske
Begreber.
Men allerede to

dervisning
og

efter

paabegyndt.

Skole,

var

Aar,

før denne Plan

de ny deri udtalte

udkom,

Grundsætninger

var-en

Un-

forberedet

At dette allerførst skete ved Sorø Akademis

i flere Henseender

meget vel betænkt, hvad enten
den, der saaledes kom til at lede det første
Forsøg, eller til de rigere Lærerkræfter, der paa Grund af Skolens særegne gunstige
Stilling stod til hans Raadighed, eller til
den traditionelle Agtelse, de levende
Sprog der havde nydt lige
siden Anstaltens Gjenoplivclse i Aarel 1822.
Derfor blev Opgaven ogsaa greben med megen Sikkerhed og udført med Iver
Den første Opfattelse var
og Dygtighed.
dog ikke lidet for-

man ser

hen til

15

skjelllg

fra

den, der elterhaanden har dannel sig; navnlig har
mig, at Behandlingen af del grammati-

det siden forekommet

kalske Element traadte for stærkt i

Forgrunden og udgjorde
selvstændig Del af den hele Undervisning.
Det var især den danske Undervisnings Skikkelse, hvori dette
Misforhold fremtraadte. Og naar man gjennemlæscr Ordene i
den provisoriske Plan, linder man deri unegtelig envis
Hjemmel for en saadan Fremgangsmaade.
en

altfor

væsentlig

og

Den, ikke mindre ved Erfaring end ved den imidlertid sledfundne

offentlige Diskussion fremkaldte, Modifikation i den oprindelig paatænkte og paabegyndte grammatiske Strenghed
havde ogsaa synlig Indflydelse paa Redaktionen af Bekjendtgjørclsen af 13 Maj 1850. lstedcnfor at Læreren før gjennem
Dansk skulde „bibringe Disciplene de almindelige
grammatikalske Begreber“, skal han herefter „benytte Modersmaalet til
at gjøre de alm. gram. Begreber tydelige ved at anvende dem
derpaa“.
Tysk derimod, som det første fremmede Sprog,
skal

„benyttes til, saavidt Disciplenes Alder og Modenhed tillade, efterhaanden at fremkalde og udvikle de gram. Forestillinger paa en Maade, der ogsaa kan komme til Nytte ved de
siden indtrædende

Sprog.“

Forøvrigt bleve Fordringerne til den tyske Undervisning ikke
forøgede derved, at Maalet vedblev at være det samme*),
skjøndt sjette Klasse blev elaarig, og den lyske Undervisning

lidet

derved berøvedes det Aar, hvori
Hvorledes

nu

*) Vel

vare

modnest.

denne

Opgave kan løses ved Arbejdets
forskjellige Klasser, derom
fremsætte vor Mening, naar vi have forud-

hensigtsmæssige Fordeling
skulle vi nedenfor

Disciplene

paa de

den prov. Plans Fordring til Færdighed i korrekt
Sproget forandret til Færdighed i at skrive det
uden grove Fejl og med Benyttelse af det
almindeligste af
er

at skrive

Ordf'orraadet; men anderledes er neppe heller nogensteds
Fordring i Praxis bleven opfattet.

den første

16
skikket nogle
delighed.

Ord

om

Sprogundervisningens

Methode i Almin-

Betragte vi den Maade, hvorpaa vi have lært Modersmaalet og

hvorpaa den, der

lever med Mennesker af

lærer deres

Nation,
deholde

Sprog,
Anvisning til

en

At lære et fremmed

selvvænncstilal tale

saa

fremmed

en

Betragtning at innaturligste Sprogundervisning.

synes denne

den

Sprog uden Møje ved at liere
det, lerst ufuldkomment, siden,

det tale og
alt

som

den

rigtige Former og Ordforbindelser
skærpes, bestandig med større Lethed

umiddelbare Følelse for de

umærkelig erhverves og
og Korrekthed, indlil den
af den

svaren

mundtlige

og Sikkerhed at forslaa
og

skriftlig

at

første ufuldkomne Forstaaen og Be-

Tale fuldendes i Evnen til med Lethed

Sproget

udtrykke sig

og med Korrekthed

deri: dette

umiddelbare Overleverelse af et

Sprog

er

de

mundtlig

Frugter,

synes at

byde

som

os.

den

Dette

saa indlysende og uimodsigeligt, at
Sprogundervisningen ogsaa indenfor
Skolens Grændser let og sikkert kan naa sit Maal, naar man
blot slrax begynder at laleSprogel med Disciplene, ogdenneTro
har hos mange Forældre fremkaldt et tilsvarende Ønske, som
ikke er blevet uden Indflydelse paa de mindre selvstændige SkoHerimod maa nu dog bemærkes, at
lers Fretngangsmaade.
man ikke lærer noget andet Sprog ganske saaledes, som man
Den Trang, ethvert Menneske har til
har lært Modersmaalet.
det første Sprog, har det ikke, naar Talen er om det andet.
Denne Trang er allerede ikke i samme Grad tilstede, naar

forekommer ogsaa mange

det

er

en

nogen af

udbredt Tro, at

Omstændighederne

nødes til

at

ombytte det erhver-

vede eller halvt erhvervede Modersmaal med et nyt, endnu

mindre,

naar

nogen med Bevarelse af det første ad

langt
Vej

samme

gjøre Erobringen af et til. Følelsens umiddelbare SikkerValget af det rigtige Udtryk aftager, naar den tages i
Dernæst kunne ikkun i det første
Beslag for flere Sprog.
Sprog Taleøvelserne følge Haand i Haand med den hele fremadskridende Udvikling og underholde en uafbrudt og levende
vil

hed i

17
Ihvorvel man derfor ofte træffer paa
Vexelvirkning dermed.
Børn, der saa at sige ere opdragne i lo Modcrsmaal, saa at
de have en lige stor Fortrolighed med
begge Sprog, vil man
dog ved nøjere Undersøgelse finde, at denne tilsyneladende
Fordel i det heldigste Tilfælde er kjøbt paa
Begrebsuddannelsens Bekostning, saafremt den ikke
endog er betalt dermed,
at Barnets hele Udvikling er bleven hemmet
og forkvaklet*).
Endelig har Skolen ikke Tid til at forfølge sit Maal ad

denne Vej.

Vilde

nemlig ved Taleøvelser stræbe efter
Trin, saa at ingen Sætning fik Liv al
rettet af Læreren
og gjentaget af Discip-

man

Korrekthed paa ethvert
passere uden al

være

vilde der ikke blive talt
meget i
tale om, at Disciplene vilde blive
modløse,

len,

saa

en

Time, ikke

kede

sig

og

at

van-

skelig faa Munden paa Gang. Stræbte man derimod efter at
faa Disciplenes Mund paa
Gang ved at føre Samtalen over paa
et dem bekjendt og interessant Stof
og ved ikkun at afbryde
for at rette de
fik mange

Fejl

betydeligste

og oftest tilbagevendende Fejl, saa
Tid til at sætte sig fast. „Ved Øvelser i at

tale slet lærer man ikke at tale

di g hed i al tale

godt, men optiaar kun F ærslet“, siger Qvintilian, og hvor anvendelig,

ja endog tilstrækkelig, en saadan mangelfuld og ubevidst Færdighed i at forstaa og gjøre sig forstaaelig maaske kan være
i det daglige Liv, kan dog Skolen
paa intet Trin opstille dens
Opnaaelse som sit Formaal, ej heller benytte den som Middel
til at

sit Maal. Her, som saa ofte i
Kulturlivet, gjenlager
sig da, at man ikke ligefrem, men med Indskrænkning, skal
følge den af Naturen selv viste Vej.
naa

det

Denne Méthodes
Hamilton

*) Dette

o.

fl.)"")

Tilhængere (Analytikerne

ere

derfor ogsaa

gaaede

en

f. Ex.

anden

Jacolot,
Vej. De-

noget, hvorom Pædagogerne ere saa temmelig
Se f. Ex. Diesterwegs Wegweiser zur
Bildung für
deutsche Lehrer 2 Th. 511 Anm. (anført efter 4de
er

enige.

Oplag).
sandt, hvad der fortælles om Paganinis Lærer,
at han i syv Aar idelig lod sin
Discipel gjentagc samme Musik-

**) Hvis det

er

2

18

vigtigste Læremiddel er Interlinearoversættelsen. De opstille
dog ingenlunde blot det rent praktiske Formaal mekanisk at

res

lære Sproget; de ville kun først skaffe deres Disciple et sprog-

ligt Underlag og dernæst gjennemtrænge del med SprogloveLys; dette sidste sker dog ikke i systematisk Følge, men

nes

ganske tilfældig Orden, saa at de oftest forekommende
oftest blive belyste, de først forekommende først.
Gjennem Kundskab til det enkelte lede de saaledes til Indsigt
i

en

Tilfælde

i det

almindelige.

Den
er

analytiske Methode fører sikkert til Maalet,
Det

lang.

er

Ønsket og Haabet

om

en

ført Synthetikercn ind paa den modsatte Bane.
fra det

men

Vej,

kortere

Vejen

der har

Han gaar ud

fra Lovene for Ordformer og Ordforbin-

almindelige,

delser og fører først derefter disse Loves Anvendelse i Sproget

Disciplenes Øjne. Denne Methode er et rent KunstReflexionen, og det bedste Bevis paa dens Unaturligden Tvang, der maa anvendes, naar Børn skulle undervises

frem for

produkt
hed

er

af

For at kunne

derefter.
Tid

rum

erindre,

var

ene

forstaa,

som

med
Art

en

for et

Tænkelære, og

selvstændigt

Skolerne,

Indsigt

idet

Sproget selv,

den med denne Methode

denne Methode

at

herskende i

at man paa den Tid satte

Fortrolighed
tiken

den

at

uadskillelig

man
man

maa

desuagtet
man

i

derfor

i Sproglovene over
betragtede Gramma-

ofte

forbundne

næsten

Tvang

ansaa

og

Møje

Gode.

Skjøndt det er en Urimelighed at ville anstille en almindelig Sammenligning mellem disse Melhoders Anvendelighed, have de dog ofte været sammenlignede og hver især
stykke
den

og

derpaa erklærede

i Praxis

greifen,

for udlært, saa var han
kan tænke sig, og har
„Das höchste wäre zu be-

ham

fuldstændigste Analytiker,

man

Goethes Theori;
dass alles Faetische schon Theorie ist.

lulgt

des Himmels offenbart

uns

das

Grundgesetz

Die Bläue

der Chromalik.

Man suche nur nichts hinter den Phänomenen;
sind die Lehre.“

sie selbst

*)

19
været

Gjenstand

taler.

baade for haarde

varme

Lov-

temmelig

nær

for

Angreb og

vilde maaske komme Sandheden

Man

Be-

sige, at alt, hvad Lovpriserne have sagt til deres
rømmelse, er ganske sandt, naar enhver af dem anvendes

paa

den egner

sig,

ved at

del

Udviklingstrin

og dernæst

er

lærende, for hvilket

hos den

modificeret ved Forbindelse eller dog Forbere-

delse til Forbindelse med den anden,
hvad der af deres Modstandere
saa

ofte nogen enkelt af dem
Disse

ere

de lo eneste

men

ensidig fastholdes.
Methoder i

tænkelige

i det enkelte

Enhver

Fremgangsmaade
visning.
analytisk eller synthelisk, og i enhver enkelt
rerskoles individuelle Methode
de eller

som

oftest

bindelsesmaade af

lige saa vel alt,
dem, er sandt,

at

sagt imod

er

en

er

enten være

Lærers eller Læ-

enten den ene af dem

Forbindelse af

begge

Sprogunder-

maa

bliver da

begge.

en

tiiste-

Enhver ny For-

ny individuel

Methode,

men heller ikke andet.

En saadan individuel*) Methode

er

den,

som

Dr.

Mager

har villet hæve til

2 Th.

p.492—566)
Da denne
den tredie Methode under Navn af den genetiske.
„Methode“ med forskjellige Modifikationer er fulgt af flere,
der i vor Tid i fremmede Sprog have udgivet Læsebøger for Begyn-

(Diesterwegs Wegweiser

dere, kan jeg

med faa Ord fremstille dens

Væsen,

som

den

er

fremstillet og tildels udført af Dr. Mager.

*) Han protesterer udtrykkelig mod, at den betegnes som saadan ved at kaldes „die Mager’sche M.:
„Mir scheint die
zu gut zu sein um sie durch ein
doch
Methode
genetische
einem nornen proprium abgeleitetes Adjektiv in die
von
Klasse der sogenannten neuen Methoden zu werfen, die heute
kommen und morgen gehen.“
(Wegw. 2 Th. p. 509).

**) Det

er

ikke uinteressant at høre hans egne Ord:

„Wie

die

genetische Methode der Wissenschaft nicht etwa in dem
Sinne neben der analytischen und synthetischen ein drittes
ist, in welchem das Zebra neben Pferd und Esel die
drilte Spezies im genus ’equus vorstellt, sie vielmehr
dem heiligen Geiste
wenn man das Bild erlaubt
—

—

'

2*

20

Ligesom Analytikeren gaar han ud fra et sprogligt Grundlag, dog er det ham ikke som hin nok til Udgangspunkt at
vælge hvilkensomhelst fra Sprogels og Indholdets Side let fattelig Sætning, men han opstiller til de Sætninger, der efterhaanden føres

frem for

Disciplen, følgende Hovedfordringer:

ethvert afledet og sammensat Ord først maa
forekomme, efterat
Stamordet er forekommet; at intet Ord maa forekomme deri
at

i sin

anden, tredie, fjerde Betydning, før det er forekommet i
sin første og oprindelige, at
ingen Ordform eller Ordforbindclse maa forekomme, som først senere hen
forklares; at Forstaaelsen af enhver Ordform eller
Ordforbindelse, naar den
første

Gang forekommer, maa være forberedt ved det foregaaende og tillige indeholde en Forberedelse til det
følgende. Til
den Hensigt cre Exemplerne ordnede
syntaktisk.
Idet

jeg forøvrigt indskrænker mig til at henvise til den
Afhandling i Wegweiser og til Dr. Mager og hans Efterfelgeres Læsebøger, skal jeg imod hans Paastand, at „den
genetiske Methode“ fortjener absolut Fortrin for enhver anden,
og imod de Grunde, han anfører derfor, kun bemærke: at han
anførle

vil hævde sin Methode
mange

Grundsætninger, som om de vare
alene, skjøndt de ere anvendelige og
ofte anvendte i enhver
Fremgangsmaade; at han giver almindelige Grundsætninger en vilkaarlig Udstrækning, naar del stemmer med hans
Hensigt; at han opstiller meget som gjennemførligt, som han siden maa tilstaa, at han ikke har kunnet
gjennemføre, og for hvis Udførlighed han overfor vor Tvivl er

ejendommelige

det

praktiske
zu

Bevis

skyldig* *);

vergleichen ist,

geht;
wie

for den

also ist die

aus

der

vom

al

det altid

er

misligt

Vater und Sohne

fra Un-

zugleich

aus-

genetische Methode des Unterrichtes, gleichQuecksilber und Schwefel durch Sublimation Zinno-

her

entsteht, ein durch die Kraft des Gedankens entständenes Produkt aus
Analysis und Synthesis. (Wegw. 2 Th,
p. öl7).
*) Efter

sex

Maaneders Forløb benytter han nemlig ved Si-

*

21

dervisningens Frugter
dens
er

Godhed,

at ville hente et sikkert Bevis for Metho-

og at dette bliver

dobbelt misligt,

naar man

selv

Part i Sagen **).
En Hovedindvending mod

Methoden, hvis den gjennemførprincipiel Strenghed, (enhver Afvigelse herfra betragter
Dr. Mager som en Svaghed og indlader sig alene
paa sammenaf
til
Indholdels
hængende Læsestykker
Hensyn
opdragende Bekom
det
alene
an
at
lære
tydning,
paa
Sproget, vilde han
vente meget længer hermed), en Hovedindvending mod denne
Fremgangsmaade er, at den ikke tilbørlig agier det methodiske
Vink, der ligger i Undervisriingsgjenstanden, i Sproget selv.
Hvad der for Sprogforskeren er det første, er det ikke forßegynderen. For denne er det det første, som han i Sproget
oftest og altsaa sandsynligvis først vil støde paa. Men han vil
først støde paa de almindeligste Ord, Former, Betydninger og
Forbindelser. Derfor ligge Ord som BLirger og Bauer ham
nærmere end Burg og bauen, og Burg i Betydningen „Borg“ ham
nærmere end i den oprindelige Betydning „ethvert befæstet
Sted, navnlig en Stad“ (hvoraf Biirger), ligesaa bauen „bygge“
nærmere end den oprindeligere Betydning ,,dyrke“(hvoraf Bauer).
tes med

—

Derfor bør del ved

Sprogundervisningens Begyndelse være det
overvejende Hensyn at tilvejebringe Kundskab og Færdighed i Brugen af de almindeligste Ord, Former, Betydninger og
Ordforbindelser, og under hele den fremadskridende Undervis-

alt

den af den methodiske Læsebog en umelhodisk Samling af
sammenhængendeTexter. Derved forsvinder den ringe Forskjel, der efter hans anlagte Plan var mellem ham og de
af ham kaldte „Vermittler oder Eklektiker“.

**)

Især

Dommeren i sin egen

Sag er lidenskabelig. Se
„Die Gymnasien haben keine ärgern Feinde
als die Gymnasiallehrer.“
„Ein Stümper kann nurStiimper bilden“ siger han om den, der f. Ex. vilde nøjes med
i den første Undervisning at lære sin Discipel, at Burger
er en Borger uden at tilføje, at det er Indbyggeren af
Burg i første Betydning
og meget andet af samme Art.
naar

Ytringer

som:

—

—

22

Hensyn aldrig ganske tabes af Sigte; thi ligeer fornuftig forsynet, der i sine Forraadskamre bar lige meget af enhver Artikel, men kun det, der bar

ning

dette

uiaa

ikke det Hus

som

mere

af

en

eller mindre

og

mindre af

en

anden, eftersom det har større

Brug derfor: saaledes vilde

ligelig
Opmærksomhed
Forhold i Tilegnelsen af Sprogstoffet.
tildelt

ner

en

bevirke

ikke blot lettest og

naturligst,

men

Det

alle
el

Sprogfenomealdeles

rette

vrangt

Forhold kan

det kan alene fremkaldes

og bevares derved, at Disciplen fra først til sidst holdes i stadig Berørelsc med Sproget selv. Mager bebrejder Analytikeren,

„at han lærer sin Discipel det foreliggende Læsestykke, ikke

Sproget“.

Ham selv kunde

med langt

Føje bebrejde,
Discipel Adgang til nogen
Del af Sproget, som ikke først er gaact gjennem hans genetiske Destillermaskine. En anden Indvending er, at Disciplens
Selvvirksomhed og Privatflid bliver vanskeliggjort og neppe
engang forljenstlig. En Discipel, der eller endt Forberedelse
at han ikke

vover

at

man

mere

tilstede sin

til Skolen et Par Timer hver Aften vilde sætte

sig hen og paa
forsøge at arbejde sig frem *til Forstaaelsc af en
samme Sprog, vilde i Grunden modarbejde sin Læ-

egen Haand
let Text i

„der

rer,

recht

et saadant

tydet sig

geschulte Schüler“

Forsøg

om

Umuligheden

methodisk frem.

vilde enten ikke falde paa

eller strax afstaa derfra efter at have
i paa egen

Haand

Endvidere fordrer Methoden

at gaa
enten

en

over-

behørig
særde-

les vel studeret og indøvet ! ) Lærer, eller den maa gjøre Skaar
i Lærerens Selvstændighed og Herredømme over Undervisningen, hvis

Læsebogen stykkevis skal vejlede til Opgavens LøsEndelig kan der hentes en vigtig Indvending fra den
Maade, hvorpaa Repetition betragtes og søges undgaaet **).

ning.

*)

Det

overhovedet altfor

sandt, hvad Mager med synligt
Unterricht nach genetischer Methode
ist Kunst und Kunst in der ganzen Stärke des Ausdrucks.“
er

Velbehag siger: „Der

**) „Da repetitio

mater

stndiorum,

das

gewöhnliche Repetiren

aber für Lehrer und Schüler gleich lästig ist,

so

muss

das

23
Læreren

skal

Disciplens

visselig

lidt tillade ham eller

dets

ikke skabe

Kræfter i at overvinde

sig

Besværligheder

dem,

men

ban

selv at blive træt eller

for at

øve

ligesaa
ked af Arbejmaa

naturlige Møje.
Medens det saaledes forekommer

mig uberettiget ved Siden
Sprogundervisningen at opstille „den genetiske“ som en tredie ikke blot jevnbyrdig, men dertil eneberettiget Methode, saa er jeg paa den
anden Side villig til efter Fortjeneste at vurdere de Bestræbelser, der have fremkaldt den, ligesom overhovedet enhver Bestræbelse for al finde hensigtsmæssige Maader at forbinde den
analytiske og synthetiske Fremgangsmaade i Sprogundervisningen paa, og jeg anser det vundne Resultat for en virkelig Yinding for Sprogundervisningen, naar det anvendes indenfor den
rette Grændse. Tbi Ligevægtspunktet mellem Analyse
og Synthese
er et betydningsfuldt
Gjennemgangspunkt paa den Vej, et fuldstændigt Kursus skal tilbagelægge, begyndende analytisk, enaf den analytiske og synthetiske Melhode i

dende

synthetisk.

Paa det første Trin skal

Undervisningen nemlig gaa ud
Disciplen
Efterligningens og Anskuelsens Vej
at vinde og ved Hukommelsens Hjælp at fastholde
Sprogstof
som første Underlag for hele Undervisningen, men
samtidig
skal den føre ham til Kundskab om de alleralmindcligste Ordformer og Ordforbindelser og paa ethvert Punkt tillige uddanne
denne Kundskab til Færdighed ved at indøve den ved Hjælp
af det alt erhvervede Sprogstof.
Til enhver Tid er Disciplen
saaledes i Besiddelse dels af en mekanisk tilegnet og ubevidst
Masse af Sprogstof, dels af en allerede med den første
Dag
begyndende, med hver Dag tiltagende, jevnsides løbende,
paa at lede

til ad

Wiederholen durch die Oekonomie des Lehrganges gesetzt
und dem fortschreitenden Unterricht immanent sein.“ DenBestræbelse er vistnok meget fortjenstlig, men den er
ikke ejendommelig for Dr. Mager og gjør desuden ikke
den sædvanlige Repeteren overflødig.
ne

24
bevidst

Kundskab, der Dag for Dag

mere

mere

og

vækker

den ubevidste Kundskab til bevidst Liv og saaledes paa engang
letter Fastholdelsen af det erhvervede og Erhvervelsen af nyt
og dette Forhold finder

Sprogstof;

modificeret paa

forskjelPaa det
Gang.
Undervisningens
første Trin er saaledes Undervisningen væsentlig analytisk,
men har dog allerede optaget Synthesen.
Paa det andet Trin skal Sprogstoffet ikke længer vindes
ved Anskuelse og Eflerlignelse alene, men tillige ved Reflexion
og Selvvirksomhed, og det erhvervede Sprogslof fastholdes nu
ikke alene ved Hukommelsen, men fuldt saa vel ved den forøgede Indsigt i Lovene for Ordformer og Ordforbindelser.
Paa dette Trin skal der stræbes efter Ligevægt mellem begge
lig Maade

—

—

Sted under hele

Retninger i Undervisningen, og den ad begge Veje vundneRnndskab i Forening levendegjøres ved et systematisk ordnet Kur-

skriftlige Stileøvelser.
er Undervisningen væsentlig synthelisk
uden dog at opgive den analytiske Fremgangsmaade. Vel tilegnes fremdeles Sprogstof paa samme Maade, som paa del ankun at der stilles større Fordringer til Disciplenes
det Trin
Selvvirksomhed—, men Hovedsagen bliver her dog gjennem et
udførligere og systematisk grammatikalsk Kursus at bringe

sus

af

mundtlige

og

Paa det tredie Trin

—

den

endelige

Orden og Klarhed ind i den hele Kundskabsmasse

og dermed afslutte

Sprogundervisningen.
Skoler,

Overføre vi delte paa de udvidede

anden Klasse

andet,

svare

femte og

til det første

sjette

fjerde

til det

til det tredie og sidste.

I det enkelte tænker
omtrent saaledes:

Trin,

ville første og

tredie og

jeg mig

I første og

denne

Vej

anden*) Klasse

til Maalet
maa

fulgt

Læseslyk-

*) Efter Anmodning benytter jeg Lejligheden til at rette en
Redaktionsfejl i delte Aars Skoleefterretninger, hvori ved
anden Klasse forrige Aars Opgivelse (med Forandring af
Tallene og Lærerens Navn) er optagen istedenfor min Opgivelse for iaar, der lød saaledes: „Rungs bøjningsformer;

25
ker ai' et let

fatteligt fortællende eller beskrivende Indhold,
som
muligt efter Stilens og Indholdels
fremadskridende Vanskelighed, oversættes med slørst
mulig
Troskab for Disciplen paa
god Dansk. Denne Oversættelse
ordnede

saa

meget

maa

han kunne

blot

maa

gjengive

næste

Gang, idet han naturligvis ikke
Sætningen, men ogsaa hvert
gjengive den af Læreren foresagte

kunne oversætte hele

enkelt Ord; han maa kunne
danske Oversættelse med den
tyske Tcxts Ord, medens Læreren
ved opmærksom Examination
gjør det unyttigt for Disciplen
at liave lært
Tysken tankeløs! paa Remse; Disciplen maa dernæst efter Diktat kunne nedskrive
sin Lektie uden at støde an
mod Retskrivningen.
Hertil maa komme Øvelser i
færdig og
rigtig Oplæsning med Efterligning af Lærerens Udtale af de
fremmede Lyd
(Korlæsning). En hensigtsmæssig Øvelse i Ret-

skrivningens og Udtalens Tjeneste er den i nedenstaaende Note
omtalte Nedskriven efter Diktat af
Smaadigte, som siden læres
udenad. Med Hensyn til Udtalen medfører
denne Øvelse endog
den

Fordel, at Disciplen fremsiger det udenad lærte med større
Frihed end det, han læser
op af en Bog. Grammatikundervisningen skal paa delle Trin indskrænkes til det mindst
mulige
Udsagnsords, Nævneords, Stedords Bøjning, Forholdsordene

—

af

Hjorts lyske Læsebog p. 195—235. Disciplene ere
stadig
at gjengive den
foresagte danske Oversættelse
paa Tysk, senere forlangtes efterhaanden
Kundskab til de
i Lektien forekommende
Hovedords Kjøn og
tit
holdte til

Bøjning,
Udsagnsord, Med den tyske Undervisning er
den grammatikalske
Analyse forbunden til Indøvelse saavel
af alt, hvad der er fælles for
dette Sprog og Modersmaalet, som overhovedet af de
almindelige Sproglovc. Skriftlig øvedes Klassen i Begyndelsen af Aaret i at nedskrive
efter Diktat Smaadigte
og versificerede Fabler.
Disse
Stedord og

rettedes, omskreves

og lærtes udenad.
Senere skreves
lette Stile.
Til Udtalens Fremme er
Korlæsning
jevnlig
anvendt. Stilenes og Diktaternes
Antal var ved Maj Maaneds Udgang 27.“

26

alleralmindeligste Kjønsregler; dog maa disse sidste
ikke meddeles, fer Disciplene i nogen Tid have halt den Opaf de
gave hver Dag at vide Kjønnet (tilligemed Bøjningen)
nævEnde
den
enkelte i Dagslektien forekommende Ord. Til

og de

ner

Læreren,

naar

eller spørger

Kjøn

Hjælp

ved

at de

dertil.

længer

Lektien sættes for, de forekommende Ords

Disciplene derom,

hvor han kan

forlange,

af det allerede lærte skulle kunne slutte

sig

Mærker han nu, at Klassen eller dog dens Flertal ikke
fejler i Angivelsen af nogle Ords Kjøn, der have et

fælles Mærke (f. Ex. Endelsen ung eller Forstavelsen Gc), saa
det Tid at meddele Reglen eller rettere lade Disciplen tinde
den. Her have vi da en modificeret Anvendelse af Rousseaus

er

Regel,
samme

faa

„Disciplen selv skal opfinde Videnskaben“. Den
Frcmgangsmaade følges med alle Regler f. E. med de
at

Regler,

der meddeles disse to

Klasser,

for Hovedordenes

Denne

forskjellige Klasser.
Bøjning
maa dernæst holdes i bestandig BeKundskab
grammatikalske
danne en Mængde
vægelse derved, at man lader Disciplene
I første Klasse
Stoflet.
leverer
Exempler, hvortil Læsebogen
anden
i
vanskeligere
enkelte
dannes lettere og kun
Sætninger,
efter de to Deklinationers

og

tillige sammensatte; dog

maa

disse ikke kræve anden og

almindelige KundSproglære, i Forhinskab, Disciplen har fra Bojesens
delse med ganske enkelte for Ordføjningen i Tysk særegne
til at
Regler, som Læsebogen har givet Læreren Anledning

mere

Kundskab til

Ordføjningen,

end den

danske

Saapaa den ovenfor beskrevne Maade.
være
mundtlige,
danne Stileøvelser skulle i disse Klasser mest
skriftdisse
lade
Øvelser
til
foretage
man
af
kan
og
ogsaa
dog
oversiden
nedskrives og
saa at enten den danske

meddele

Disciplene

lig,

sættes paa Skolen eller

Sætning
hjemme, eller ogsaa Tysken nedskrives

strax.

Den beskrevne

Frcmgangsmaade

kan

følges

under Benyt-

telse af hvilkensomhelst Læsebog, og Forf. af disse Linier har
Underi en Snes Aar i det væsentlige fulgt den ved den første

*27

visning

i

Lalin, Græsk

Læsebøger (Borgens

og

Tysk

og Lefoliis

med

Benyttelse af forskjelligc
latinske, Langes og Lunds græ-

ske, Riises og Hjorts tyske) og Forfattere (Cornelius Nepos,
Cæsar, Xenophon). Dog er jeg mere og mere kommen til den

Overbevisning,

at

der ad denne

benytter en Bog,
dertil.
En saadan*) er

naar man

syn

l'ør forestaaende Skoleaars

rigt

Kursus til

Brug

der

vil kunne udrettes mere,
indrettet med særligt Hen-

Vej
er

under

Trykken

Begyndelse,

og vil udkomme

indeholdende

for disse to Klasser.

et loaa-

Idet

jeg forøvrigt
henviser til Bogen selv og dens korte
Fortale, skal jeg med
Hensyn til dens Indretning og Brug indskrænke mig til her at
bemærke

følgende.

Hovedpartiet danne Læsestykker af fremadskridende Vanskelighed, der paa den modsattcSide ere oversatle med al den
Troskab, jeg kunde forene med det danske Sprogs Fordringer.
Jeg har ikke villet besvære Disciplens Forberedelse ved at sætte
Texten paa et Sted i

Bogen og den danske Oversættelse paa
overbevist om, at den Lærer, der
nogenlunde har Øjnene"*) med
sig, ved en eller lo
et

andet,

da

jeg

er

hensigtsmæssige

Forholdsregler***)
heraf.

er

istand til at

Desuden indeholder Bogen

forebygge
en

Antydning af et kort grammatikalsk
praktisk Anvisning til dels Indøvelse.

enhver

i det enkelte

Kursus med
Den

en

tyske Text

Misbrug
gaaende
skizzeret
er nem-

*) Tysk Læsebog for Begyndere al S. Povelsen,
forlagt af

Universitetsboghandler

Reilzcl.

**) Hvem har ikke i sin Barndom kjendt og med en Bianding af Frygt og Velbehag dvælet ved
Betragtningen af
et eller andet af hine
gamle Billeder med det gjennemtrængende Blik, der, hvor jeg saa stiller mig, netop synes at se
Saaledes skal en Lærers Øje være.
paa mig.

**'*) Det er navnlig ikke nok at lade Disciplen lægge et
Stykke
Papir over den danske eller tyske Text, men Papiret maa

være indretlet
saaledes, at det sættes fast paa Bladet og
ikke ubemærkt kan lages af
og sættes

paa.

28

lig

ved romerske Sidetal

vilkaariig delt i Erektioner, og bag i

nogle danske Exempler opgivne til Oversættelse paa Tysk med Angivelse af den Grammatikkundskab,
der hertil udfordres. Jeg har paa hvert Sted indskrænket mig

Bogen

til liver Lektion

til saa mange

Exempler,

som

vare

nok til at

antyde Grænd-

jeg vilde hverken berøve mig
selv eller andre Anledningen til at give denne første Undervisning det størt mulige Liv derved, at Læreren nødes til selv at
danne en hel Del Exempler efter de opgivne.
Ved Udgivelsen af denne Bog har jeg nærmest haft for Øje,
serne

for hver enkelt Øvelse ; thi

Gjennemgaaen og Overhørelse af Lektien maa
Tid, som kan anvendes bedre, dernæst at
ikke
skal have Anledning eller Paaskud til at
aldeles
Disciplen
under
sin
Forberedelse hjemme *) og dog blive
søge Hjælp
istand til at tilegne sig Ord og Sætninger i en korrektere
Oversættelse, end det ellers paa dette Trin var ham muligt,
og at endelig enhver, der besidder den første af alle Egenskaber for en Elementarlærer
utrættelig Lyst til sin Gjerning i
Humør
med
et
godt
—, ved Undervisningens Begyndelse
Forening

at der baade ved

kunne spares megen

—

kun skal behøve et

ganske

kort

at blive istand til ad denne

Forspring

for sin

Discipel

for

at udrette særdeles meget.

Vej
fjerde Klasse læses længere og allerede vanskeligere prosaiske Stykker af fortællende, beskrivende og ræsonnerende Indhold saavel som lette poetiske Stykker med Benyttelse af en passende Læsebog (f. Ex. Hjorts).
Disciplen maa
I tredie og

ved Forberedelse paa egen Haand opnaa, at han kan oversætte

*)

Disciples Forældre kjende vist alle mit Ønske, at DiscipleneimitFag skulle hjælpe sig selv med Lektierne uden
fremmed Hjælp i nogensomhelst Form, og jeg er taknemlig
lorden Beredvillighed, hvormed flere og flere imødekomme
Kun i det Tilfælde, at en Discipel ved Sygdette Ønske.

Mine

er sat tilbage, kan Privatundervisning ved Siden af Skoleundervisningen for en kort Tid
men i saa Tilfælde var det ønskeligt, at
være tilraadelig;
man altid raadførte sig med Rektor eller vedkommende Lærer.

dom eller andet Forfald

29
sin Lektie med Troskab og

Smag

deri forekommende Hovedords
ordenes

gjengive

at det

meget han vil.

reren

god Dansk, kjender de
samt Udsagns-

Bøjning og ligesom paa første Trin er istand til at
den foresagte danske Oversættelse paa korrekt Tysk,

dog saaledes,
saa

paa

Kjøn og Bøjning

hver

Dag

tillades ham at afvige fra den tyske Text,
Da den indskrænkede Tid ikke tillader Læ-

at høre alle

han ved de fleste

nøjes

Disciple

Lektien forekommende Ord og

nytter Lejligheden

Betydning,

endnu

imod alene

gaa

til

dog

paa denne

med at spørge dem

at

Talemaader,
skjelne mellem

kun ved

om

Maade,

nogle
tillige

idet han

Ord af

maa

af de i
be-

beslægtet

gjengive del tyske Ord
med flere danske.
En vigtig Del af Undervisningen i disse
Klasser ere mundtlige og skriftlige Stileøvelser med Benyttelse af en Stileøvelsesbog, der indeholder systematisk ordnede Exempler til Indøvelse af Formlæren (i 3die) og Ord1 disse Klasser maa Formføjningslæren (i 4de Klasse).
læren afsluttes, Undervisningen i Ordføjningslæren skal derat

ud paa ved Meddelelse af korte Hovedregler
almindeligste Ordforbindelser, den skal overhovedet paa delte Trin, ligesom paa det første Trin den hele
Grammatikundervisning, indskrænkes til det absolut nødvendige, tildet, hvortil Disciplen føler Trang, og hvorfor han følgelig er modtagelig. Thi medens intet er pinligere og ufrugtat gruppere de

barere end

en

Grammatikundervisning,

der kommer for

tidlig,
fornøjeligere og mere lønnende,
end en Grammatikundervisning, for hvilken Disciplen er moden, fordi han føler Trang dertil. Naar Disciplen f. Ex. i det
er

paa den anden Side intet

første Aar allerede i nogen Tid har haft sit fulde

Arbejde med
indprænte
tyske
kjende
Reglerne for Tillægsordenes Bøjning i de forskjellige Forbindelser, og han da lærer dem og ser, hvor meget hurtigere og
lettere han derved er bleven istand til at lære sin Lektie, saa
skjønner han paa Reglerne; thi det staar da levende for ham, al
de due til noget. Og naar han i det andet og en Del af tredie Aar
at

den

Text i sin Hukommelse uden at

30
har maattet vide Hovedlideme af ethvert i Lektien forekommende

Udsagnsord, og han da efter Grammatiken skal lære de stærke
Udsagnsords Inddeling i Klasser,*eiier Regler for Hovedordenes
Kjen og Bøjning efter i længere Tid at have maattet vide de i
hver Lektie forekommende Hovedords Kjøn
og Bøjning: saa
er del ham klart, at han ved at lære disse
Regler ikke paaen
men
derimod
baner
lægger sig
ny Byrde,
sig Vej til en beLettelse.
tydelig
I

femte og

dels kursorisk.

sjette
Til

Klasse bliver

Læsningen dels statarisk

Læsning benyttes afvexlende en
Digter eller Prosaist, paa hvilken Disciplene maa forberede
sig hjemme. Læreren dvæler ikke blot ved det sproglige, idet
han gjør opmærksom paa Ordenes oprindelige og atledede Betydninger, Ordenes Afledning og Sammensætning, Synonymer,
sjeldnere Ordforbindelser og ved Digteres Læsning desuden paa
det digteriske Udtryks Afvigelse fra det prosaiske, men han
meddeler tillige saadanne Bemærkninger, der udfordres for
fuldstændig at kunne forstaa og rigtig vurdere Indholdet. Til
kursorisk Læsning benyttes lettere Stykker af Forfattere.
Læreren medbringer to Exemplarer af
lader
skiftevis
Bogen og
en Discipel tydelig
i Førstningen langsomt, efterhaanden
forelæse et kort Afsnit, men kun oversætte, hvor
hurtigere
der forekommer et vanskeligt Sted eller et sjeldent Ord (en
øvet og opmærksom Lærer kan høre paa Oplæseren, om han
statarisk

—

—

forstaar det læste).
en

anden

kortelig

oplæst Afsnit.
forelæse et

Derimod lader Læreren

paa Dansk

Senere hen

Stykke,

I disse Klasser

ere

som

angive

Oplæseren eller

Indholdet af hvert enkelt

kan Læreren forelæse eller lade

Klassen dernæst paa

Stilene (mindst

Tysk nedskriver.

Ugen) længere og
vanskeligere. De mest passende Opgaver tilvejebringes derved,
at Læreren omhyggelig oversætter et Sted af en
god tysk Forfatter.
Sammensætter Læreren selv en Stil, tager han gjerne
uvilkaarlig mere Hensyn til Anvendelse af Grammatikens Reg1er end til Øvelse i det rette Valg af Ord; opgiver man deren

om

31
imod et

vanskeligt

dansk Bog,

saa

og

paa dette Trin

forsøge

maa

danske og latinske
eller otte

sex

Vil man,

gjøre

det til

at Di-

Stykke af

paa at oversætle et

være

altfor

Disciplen

det

mundtlig

en

ved Haanden medRettel-

Sprogundervisningen

fuldstændigt syntaktisk

med et

sam-

Men selv

Kursus.

unødvendig Vidtløftighed undgaas.

Hvis

sættes i den rette Forbindelse med den

tyske Undervisning

paa

bliver

Bog,

det bedre at

er

I disse Klasser afsluttes

menhængende
den

dansk

hvor Læreren strax kan

Øvelse,
sen.

en

sin Stil den rette Farve.

give

at

undertiden skal

sciplen
en

af

Stykke

Undervisning,

almindelige

maatte

Ark

være

en

tysk Sproglære

fuldkommen tilstræk-

Da en Del af Tiden i sjette Klasse tages i Beslag for
kelig.
den tyske Litteraturhistorie, maa Grammatiken allerede være
lært ved Udgangen af femte Klasse og kun repeteres i sjette.
Hvis forøvrigt min Frygt for en altfor tidlig og altfor udførlig
Grammatikundervisning var grundet i en mindre fast Overbevisning, vilde jeg maaske være bragt til at vakle ved at se den tyske

Grammatik (endda kun første Kursus) paa 281 Sider, som en
agtet Skolemand for nylig har udgivet „især til Brug for de
fire nederste Klasser i de lærde

pier
dog

oversatte

vor

Uenighed

kunde synes.

ikke

greb

som

es

man

billige

før de uden

nicht“,

than hat“

er

f. Ex. at ville

Stilling,

staa de ved denne

thut

saa

Navnlig

Forfatter ikke vilde

sens

Skoler“,

,, 1 'or de lavere Klassers

ere

Regel

„er hat

stor,

jeg
end

som

og hvori alle Exem-

Skyld“.

det ved

overbevist om,

sige

at

er

Øjekast

den erfarne

selv

begaa saadanne Mismeddele Disciple Reglen for NcgtelBogens Hjælp vare istand til at for-

anførte og oversatte*)

es

Maaske

første

nicht

gethan“, „weil

Exempler: „Er
er es

nicht ge-

o. s. v.

Skjendt den tyske Undervisning sluttes i sjette Klasse, tør
dog gjøre sikker Regning paa, at Flertallet af Disciplene,

V Jeg

omtaler

denne i

alene fordi denne

og for sig ligegyldige Pléonasme,
Omstændighed er bleven særlig frem-

hævet i Bogens Fortale og i Anmeldelsen deraf.

32
af denne Klasse besidde den

naar

de ved

med

fuldkommen Lethed

Udgangen

Færdighed

enhver tysk

Bog,
Adgang til underholdende Læsning,
Dertil kan
som den tyske Litteraturs Rigdom aabner dem.
Skolen desuden i flere Henseender bidrage.
Jeg nævner her
blot den Lejlighed, Rektor, som Bibliothekar ved Skolebibliotheket, har til at lede Disciplenes Privatlæsning, og den Anledflittig ville benytte

at

kunne forstaa

den

den danske Lærer i de everste Klasser har til at

ning,

Dele af den tyske Litteratur i den danske
Men dette Maal

kan den mest udmærkede Lærer med de

faa Timer, der i de fire øverste Klasser

tyske Undervisning,
modtager ikke blot

det

Og

var

ikke

cre

indrømmede den

ikke naa, med mindre han i tredie Klasse
vel forberedte

der i eller udenfor Skolen

visning, at det
menarbejdet.

benytte

Afhandlings Tjeneste.

have

Disciple,
nydt en

men
saa

ogsaa

Disciple,

ensartet Under-

tager altfor lang Tid al faa Klassen

især for at

bidrage

til

en

sam-

Samvirken mellem

Elementarlærere i Skolen og Forældre eller Privatlærere, at
jeg har nedskrevet disse Linier.
os

jeg uagtet min Vidtløftighed ikke været tydeJeg skal da kun endnu tilføje et. 1 vor Skoles førKlasser vil Elementarundervisningen i Tysk, Latin og

Maaske har

lig

nok.

ste fire

i det

Skoleaar, ligesom Tilfældet har været
forløbne, blive overdraget til Hr. Adjunkt Reumert og

mig,

og

Græsk i det kommende

være os begge kjært, saa ofte nogen
Undervisning vil gjøre sig nærmere be-

det vil stedse

ved at

overvære vor

kjendt

med

Fremgangsmaade, ligesom
dem,
herhen hørende Oplysning.
vor

Skoletiden med Glæde ville meddele

det,

enhver

vi
der

ogsaa udenfor
maatte

ønske

i

I
)

!

37 913
•

Po

P oye 1

Pe udvidede Skoler og

Undervisningen

i

Tysk.
<* 4

^

A

HERTZ'S KARTOTEK

