Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark
XXIV.
ANORDNING FOR ALMUE-SKOLEVÆSENET I KIØBSTÆDERNE I DANMARK, KIØBENHAVN UNDTAGEN.
VI FREDERIK DEN SIETTE, AF GUDS NAADE KONGE TIL DANMARK ETC. Giøre vitterligt:
At, ligesom Vi under Dags Dato allernaadigst have udstædt en Anordning for Almue-Skolernes fremtidige Indretning paa Landet i Vort Rige Danmark samt ved et særskilt Reglement have bifaldet, hvorledes Underviisningen i Skolerne for Borger Almuen i Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn herefter bør ordnes, saa have Vi og Landsfaderligen baaren Omsorg for, at Ungdommens Underviisning i de øvrige Kiøbstæder kunde fremmes efter lige Grundsætninger, dog med fornødent Hensyn til ethvert Steds Leilighed, og til de forskiellige Næringsveie, som i Kiøbstæderne kunne aabnes Skolernes Lærlinge til i sin Tid at gavne Borgersamfundet som Handlende, Kunstnere eller Haandværkere.
Til dette Øiemed at opnaae, kundgiøre Vi herved Vor allernaadigste Villie og Befaling om, hvorledes med Almueskolevæsenets Indretning og Bestyrelse i disse danske Kiøbstæder for Fremtiden bør forholdes:

FØRSTE AFDELING.
OM KIØBSTÆDSKOLERNE I ALMINDELIGHED.
§ 1.
I enhver Kiøbstæd skal oprettes det med Hensyn til Stædernes Folkemængde fornødne Antal af almindelige Borgerskoler, i hvilke der bør gives Underviisning i de for Almuen meest uundværlige Kundskaber. Med disse almindelige Borgerskoler skulle Industrie- eller Haandgiernings-Skoler sættes i Forbindelse; alt efter de Bestemmelser, som i det følgende af denne Anordning fastsættes.

§ 2.
I de folkerige og større Kiøbstæder, hvor et tilstrækkeligt Antal af Drenge Børn findes, hvis Forældre have Evne og Villie at bidrage til at Borgerlige Realskoler der i Stæderne kunne bestaae, skulle saadanne Skoler tillige oprettes. Disse Skolers Øiemeed skal være: at de Børn, der vel ingen lærd Dannelse behøve, men dog bestemmes til en saadan Virkekreds, som fordrer særegne Kundskaber,  kunne deri vorde oplærte.

§ 3.
Hvor Antallet af Forældre, som i Kiøbstæderne kunne bidrage til de Borgerlige Realskolers Indretning og Vedligeholdelse, ikke findes tilstrækkeligt til de dermed forbundne Omkostningers Udredelse; og hvor dog en mere udvidet Underviisning end den, som egentlig bør gives i de almindelige Borgerskoler, er ønskelig for de Børn, hvis Forældres borgerlige Stilling synes at kunne giøre Krav derpaa, bør Underviisningen i de nævnte almindelige Borgerskoler udvides ved at forøge samme med én Klasse, og, om det ansees fornødent, ved at antage én Lærer mere.

§ 4.
I de Kiøbstæder, hvor der allerede findes gode Skoleindretninger og funderede Skoler, der i det Væsentlige kunne opfylde Øiemedet af den tilsigtede Skoleforbedring, bør disse ikke gandske forandres, men ikkun efterhaanden modificeres efter den almindelige Plan.


§ 5.
Over-Opsynet med Kiøbstædernes Skolevæsen paaligger Skoledirectionen, som bestaar af vedkommende Amtmand og Amtsprovst.Denne Direction har at følge de samme Regler, som ere foreskrevne i den Vor Anordning af Dags Dato for Almueskolevæsenet paa Landet tilføiede Underretning for Amts-Skole-Directionerne.

§ 6.
Det nærmeste Tilsyn med Skolevæsenet i enhver Kiøbstad bør paaligge Skolecommissionen. Denne Commission skal bestaae af Sognepræsten eller, om der ere flere Kirker, af Sognepræsterne, og Magistraten eller i de Kiøbstæder, hvor ingen Magistrat findes, Byefogden; og foruden disse, af to eller tre Skoleforstandere, som vælges af Skoledirectionen, og som skulle vedblive dette Ombud i det mindste i 2 Aar.

§ 7.
Kiøbstædernes Skolecommissioner skulle, hver i sin Kreds, vaage for alt det, som kan have Indflydelse paa Skolevæsenets Bedste og Fremme, efter den Veiledning, som de dem foreskrevne og denne Anordning veføiede Regler give.

§ 8.
Dersom Nogen troer sig beføiet til at klage over en eller anden Skolecommission, bør han andrage saadant for Skoledirectionen. Finder denne, at Commissionen eller noget Medlem af samme, forsætlig har tilsidesat sine Pligter, skal den være bemyndiget til at dictere den Paagiældende en Mulct indtil 10 Rbdlr. S. V., og saafremt Forseelsen er stor, eller gientages, at fordoble Mulcten, men skeer saadant oftere, eller Forseelsen skulde være særdeles grov, da skal den indberette Sagen til Vort danske Cancellie, paa det at de Skyldige kunne blive tiltalte ved Retten, og der dømte til fortient Straf.
Iøvrigt skulle de Kiendelser, som Skoledirectionen har Ret til  at afgive, være inappellable, naar de ikke angaae mere end 10 Rbdlr. S. V. Beløb; men dersom Gienstanden er større, bør Sagen, saafremt de Paagiældende begiere det, andrages for Vort danske Cancellie til videre Resolution.

§ 9.
Skoledirectionerne skulle, efter at have igiennem Skolecommissionerne paa ethvert Sted indhentet de fornødne Oplysninger, indsende til Vort danske Cancellie, til nærmere Undersøgelse og Stadfæstelse, Forslag for enhver Kiøbstad især, angaaende hvormange og hvilke Skoler efter Stædernes Folkemængde, locale Beskaffenhed og Hielpekilder der skulle oprettes, om Lære-Personalets Størrelse og anstændige Lønning; om Skolehuusenes Indretning, om Skolepengenes Bestemmelse ved de borgerlige Realskoler og Antallet af Friepladsene i samme, samt om hvilke Udgivter, efter de nærmere i denne Anordning fastsatte Bestemmelser, bør lignes paa Stedernes Indvaanere.

§ 10.
I ethvert Sogn i Kiøbstæderne bør første Lærer ved den almindelige Borgerskole, eller om der i Sognet ere fleere af disse Skoler, da én af de første Lærere, være ordineret Catechet, og foruden den ham tillagde Lønning være berettiget til at nyde Høitidsoffer af Menigheden.

§ 11
Den første Lærer, saavel ved en almindelig Borgerskole som ved en borgelig Realskole, ville Vi altid Selv udnævne; de øvrige Lærere beskikkes af Skoledirectionerne efter derom indgivne Forslag fra Skolecommissionerne.

§ 12
Biskopperne skulle fremdeles have nøie Tilsyn med samtlige Kiøbstæd-Skoler i de dem anbetroede Stifter og være pligtige til at undersøge disses Tilstand, saavel ved deres Visitatser som ved enhver anden Leilighed. De skulle ogsaa være berettigede til, fra Skoledirectionerne og tillige igiennem disse, fra Skolecommissionerne at indhente alle de Efterretninger, som i Anledning heraf maatte ansees fornøden.
Iøvrigt bør de vaage over, at Skolevæsenet i Overeensstemmelse med disse Vore allernaadigste Forskrifter fremmes, og at mødende Hindringer efter Muelighed ryddes af Veien.
Saa skulle de og paa deres Visitatser overhøre Ungdommen og til Vort danske Cancellie indsende deres Beretninger om, hvorledes de have befundet enhver Skoles Ungdom underviist.

§ 13
Bestyrelsen af det hele i denne Anordning ommeldte Kiøbstæd-Skolevæsen forbliver under Vort danske Cancellie, som aarligen har at forelægge Os en Udsigt over sammes Tilstand.

ANDEN AFDELING
OM DE ALMINDELIGE BORGERSKOLER
FØRSTE CAPITAL
OM UNGDOMMENS ANTAGELSE OG FORDELING I SKOLERNE OG OM TIDEN TIL UNDERVIISNINGEN.
§ 14
Intet Barn maa antages i Skolen, førend det har fyldt det 6te Aar, men det staaer til Forældrene eller dem, der træde i disses Sted, om de ville udsætte Barnets Skolegang, indtil det er 7 Aar gammelt. Iøvrigt skal Ungdommen antages i Skolen enten til 1ste Mai eller 1ste Novbr., efter at de i 3die Capitel anordnede offentlige Prøver ere forbi.Paa andre end disse to fastsatte Tider bør saadant ikke skee, med mindre særdeles Omstændigheder, saasom Opholdsstedets Forandring eller Barnets Sygdom skulle giøre en Undtagelse nødvendig.
§ 15.
Hvor Antallet af skolepligtige Børn i en Kiøbstad overstiger 80, bør der, saavidt mueligt, sørges for flere Skoler eller flere Lærere i de allerede forhaanden værende Skoler.

§ 16.
Børnene inddeeles i Forhold til deres Aldre samt Kundskaber og Færdigheder i to Classer; i hvilke der gives særskilt Underviisning, saaledes som herefter (§ 31) er anordnet.

§ 17
Læretimerne i Skolerne skulle være følgende: fra 1ste April til sidste September fra Klokken 7 til 11 om Formiddagen og fra Klikken 4 til 6 om Eftermiddagen. I Martii og October Maaneder fra Klokken 8 til 12 om Formiddagen , og fra Klokken 2 til 4 om Eftermiddagen. I November, December, Januarii og Februarii Maaneder fra Klokken 9 til 12 om Formiddagen og fra Klokken 1 til 3 om Eftermiddagen. Men Løverdag Eftermiddag holdes ingen Skole.
Dog skal det være Skoledirectionerne tilladt efter Skolecommissionernes Forslag at bestemme saadanne Forandringer i de daglige Skoletimers Berammelse, som efter ethvert Steds særdeles Beskaffenhed maatte ansees meest passende; kun saaledes, at ingen Afkortning skeer i det Timetal, som efter denne Anordning dagligen skal anvendes til Børnenes Underviisning. Skulde i saadant Tilfælde Skoledirectionen og Skolecommissionen være af ulige Meninger, da henstilles Sagen til Vort danske Cancellies Afgiørelse.

§ 18
Underviisningstiden inddeles saaledes, at de, som høre til den nederste Klasse, gaae i Skole om Eftermiddagen, og de, der høre til den øverste Klasse om Formiddagen.

§ 19
I 4 Uger, fra Kornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skolegangen.

§ 20
De Forældre eller Huusbonder, som befatte sig med Avlsbrug, maa have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 Aar gamle og beviisligen bruges til Markarbeide, hiemme fra Skolen 2 til 3 Uger i Sædetiden om Foraaret og 3 til 4 Uger om Efteraaret, alt efter den anordnede Skolecommissions, paa locale Omstændigheder grundede Bestemmelser.

A NDEN CAPITEL
OM UDEBLIVELSE FRA SKOLEN OG OM BØRNENES SKOLEGANG
§ 21
Børn, som have smittende Udslet, maa ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strax af Skolelæreren hiemviises, ligesom det og paaligger ham at anmelde saadant for Skolecommissionen, som har at drage Omsorg for, at saadanne Børn helbredes.
Skolecommissionen er bemyndiget til at mulctere de Forældre, Værger eller Husbonder, som vise sig forsømmelige i Hensyn til saadanne Børns Helbredelse, fra 2 Rbmk. til 2 Rbdlr. S. V. ugentlig.
For de uformuende Forældre skal den til Børnenes Helbredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigkassen.

§ 22.
Bliver noget Barn sygt af Kopper, Meslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Kighoste eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, da maa det ikke komme i Skolen, førend 3 Uger efter at det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i Huset.

§ 23.
Paa det at intet Barn ved at flytte fra et Skoledistrict til et andet skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skulle de vedkommende Forældre, Husbonder eller Værger være pligtige til inden 8te Dage at melde for vedkommende Skolecommission ethvert Barn, der maatte komme til dem fra en anden Skolecommissions District, og ligeledes ethvert Barn, der kommer fra dem andetsteds hen, under en Mulct af 2 Rbmk. til 2 Rbdlr. S. V. ugentligen efter Skolecommissionens Bestemmelse.

§ 24.
Da Børnene i enhver Classe skulle underviises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør lærer, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælles Underviisning, saa er det nødvendigt, at alle Børn, dersom de skulle have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid.
Paa det at denne Hensigt kan opnaaes, bør Præsterne hvert Halvaar den første Søndag efter at Examen i Skolen er holdt (§ 32), fra Prædikestolen advare Forældre, Værger og Husbonderne at holde deres Børn og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet uden beviislig Sygdom eller anden gyldig Grund holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, skulle efter Skolecommissionens Sigelse bøde 3 Rbsk. S. V. første Gang for hver Dag, Barnet eller Tyendet er udeblevet; men vedblive de saadan Overhørighed, da skulle Bøderne for gientagne Forsømmelser forhøies af Commissionen til 6, 12 og 24 Rbsk. S. V. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skolen.
Dem, som ei formaae at betale Mulcterne, foranstalter Amtmanden efter Commissionens Anmeldelse derom straffede paa Kroppen efter Forordningen af 6te Decbr. 1743, første og anden Gang med Fængsel paa Vand og Brød, og for oftere gientagne Forseelser med Tvangsarbeide.
Skulle det Tilfælde indtræffe, at et skolepligtigt Barn aldeles ikke var at bringe til stadigen at søge Skolen, bør Skoledirectionen indberette saadant til Vort danske Cancellie, som bemyndiges til at foranstalte det videre fornødne  i denne Henseende.

§ 25.
Forpligtelsen til at lade Børn, Myndlinger eller Tyende søge den offentlige Skole bortfalder for dem, som ved en Student, seminaristiskt oplært Skolelærer eller paa anden Maade saaledes drage Omsorg for deres Børns, Myndlingers eller Tyendes Underviisning, at Skoledirectionen, efter indhentet Oplysning fra Skolecommissionen, finder anden Skolegang for disse ufornøden.

§ 26.
Forældrene kunne selv tage de mindre Børn med sig i Kirken, men de, som høre til den øverste Klasse i Skolen og ere over 12 Aar gamle, skulle om Søn- og Hellig-Dagene møde Skolelæreren ved Kirken og følge ind med ham samt forblive der, saalænge Gudstiensten varer. Forsømmer nogen af disse 2 Gange efter hinanden Kirkegangen, maa efter Skolecommissionens Bestemmelse de samme Mulcter anvendes, som ved § 24 ere fastsatte i Henseende til Skoleforsømmelser.
Iøvrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af Børnene Plads i Choret, som foruden Confirmanderne der  kunne rummes, og bør han dertil især vælge dem, som have de bedste Stemmer og kunne bedst holde Tonen i Sangen.
Til Brug for Skolebørnene bør Choret forsynes med de fornødne Bænke, hvor samme ei allerede maatte forefindes.

§ 27.
Naar Forældrne eller Husbonder undertiden maatte behøve et Barn om Søn- eller Hellig-Dagene for at have Tilsyn i Huset, skal det være dem tilladt at beholde samme hiemme, dog saaledes, at det Barn, som har været hiemme den ene Søndag, kommer den næste i Kirken, hvormed Skolelæreren skal have behørigt Opsyn.

§ 28.
Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes med Liigfærd, Barnedaab eller Brudevielser, bør overalt, hvor Skolelæreren forretter Chordegne-Embedet eller Klokker-Tiensten, Ligene være Klokken 111/2 paa Kirkegaarden, og paa Søgnedage ovenmeldte Kirkeforretninger berammes til lige Tid.
Ved saadan Leilighed skal Læsningen i Skolen ophøre Klokken 11 om Formiddagen og om Eftermiddagen først begynde Klokken 11/2, hvilket Skolelæreren Dagen i forveien har at tilkiendegive vedkommende Skolebørn.

TREDIE CAPITEL
OM UNDERVIISNINGEN OG OM SKOLEBØRNENES OFFENTLIGE OVERHØRELSE SAMT UDGANG AF SKOLEN
§ 29.
Hensigten med Børnenes Underviisning skal være at danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overeensstemmelse med en evangelisk-christelige Religions Lære, samt at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at kunne vorde nyttige Borgere i Staten. Desaarsag blive samtlige Skolelærere at meddele den af Os allernaadigst anordnede Instruction, som foreskriver dem deres Pligter og omhandler den Underviisningsmaade, de have at bruge, ligesom det og paaligger de vedkommende Skolecommissioner at vaage over, at denne Instruction nøiagtigen efterleves.

§ 30.
Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skrivning og Regning samt Læsning; ogsaa bør Skolelæreren veilede Børnene til ordentlig Sang.
Ved Læsningen skulle fornemmeligen saadanne Bøger benyttes, som kunne give Anleding til at danne Børnenes Sindelag, og som indeholde et kort Begreb om deres Fædrenelands Historie og Geographie, samt meddele dem Kundskaber, der kunne tiene til Fordommes Udryddelse og blive dem til Nytte i deres daglige Haandtering, og bør der ved al Underviisning søges Leilighed til passende Forstands Øvelser for de Unge.
I de Skoler, hvor Lærere,der ved de af Os allernaadigst autoriserede Skolelærer-Seminarier have nydt Underviisning  i Gymnastik eller paa anden Maade have erhvervet sig den Duelighed, som udfordres for deri at give Underviisning, ere ansatte, skulle Børnene veiledes af Skolelærerne til gymnastiske Øvelser: saasom Løbe-, Springe-, Klavre-, Svømme- og militaire Øvelser. Til disse Øvelser bør, naar den iøvrigt befalede Skoleunderviisning er tilendebragt, anvendes, saavidt Veirliget tillader det, én Time dagligen, saaledes at hver Classe af Skolebørnene heri nyder ugentligen Underviisning i 3 Timer; og bør iøvrigt til Svømmeøvelser, efter Skolecommissionernes paa de locale Omstændigheder grundede Bestemmelser, nogle Eftermiddage om Sommeren anvendes for saavidt dertil gives Leilighed.
Ved enhver Skole bør, saavidt Omstændighederne tillade, anskaffes en Plads af 800 til 1200 kv. Alen, som jævnes, og ved Belægning med Sand eller paa anden hensigtssvarende Maade, giøres skikket til gymnastiske Øvelser; ogsaa bør de allernødvendigste Apparater til saadanne Øvelser ved enhver Skole, hvor Gymnastik indføres, anskaffes efterhaanden paa Skolekassens Bekostning.
De blandt Skolelærerne, som give Skoleungdommen hensigtssvarende Underviisning i gymnastiske Øvelser og tillige udmærke sig i de øvrige Deele af Skoleunderviisningen samt Skoledisciplinen, bemyndiges Skoledirectionen til, eengang om Aaret, at opmuntre ved extraordinaire Belønninger af indtil 20 Rbdlr. S.V.

§ 31.
Til Skolens første eller nederste Classe høre alle smaae Børn (dog intet Barn, som er yngre end 6 Aar (§ 14)) tilligemed de Børn, som endnu ikke have lært at læse tydeligt, og at skrive Tal og Bogstaver, samt ikke have giennemgaaet Luthers Catechismus og de vigtigste bibelske Historier.
I den anden eller øverste Classe optages de, der have erhvervet forommeldte Kundskaber. Saafremt de imidlertid ere  under 10 Aars Alder, overlades det til Skolecommissionens Skiønnende, hvorvidt de, denne unge Alder uagtet, maa optages eller ikke.

§ 32.
Børnene skulde 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder, i den for Stedet anordnede Skolecommissions Nærværelse, offentligen overhøres og giøre Rede for, hvad de have lært.
Ved saadan offentlig Prøve, som bør afholdes paa den af Skole-Directionen opgivne Maade og i alle Skoler være fuldført, forinden den 1ste Maii og 1ste November, skal det paaskiønnes, hvilke der i hver Classe have lært meest, og hvis Fliid, Sæder og Opførsel have været de bedste saavelsom hvorvidt de, der ville udskrives af Skoleprotocollen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller om de behøve endnu at forblive i Skolen-
Lister over disse Examiners Udfald bør indsendes til Skoledirectionen, tilligemed de iøvrigt befalede Beretninger.
Og maa intet Barn antages til  Confirmation, førend Skolecommissionen ved den afholdte Halvaars Examen har fundet, at det kan udskrives af Skolen, og intet Barns Skolegang ophøre, førend det har været til Confirmation, med mindre at Barnet er 13 Aar gammelt og tillige ved de i denne § ommeldte offentlige Overhørelser befindes at have de i § 30 befalede Kundskaber fuldkommen inde, i hvilket Tilfælde det efter Commissionens Bestemmelse fritages for den almindelige Skolegang, uagtet det formedelst Alderen endnu ikke kan antages til Confirmation  - dog saaledes, at det indtil Confirmationen skal være pligtigt til at besøge Skolen 2de Dage maanedligen, for at repetere hvad det har lært.

§ 33.
De Forældre, Værger eller Husbonder, som uden bevislig gyldig Grund lade deres Børn eller Tyende udeblive fra de Overhørelser, som enten ere befalede i § 32, eller af Biskoppen og Amtsprovsten anstilles paa disses aarlige Omreiser, skulle efter Skolecommissionens Sigelse bøde fra 2 Rbmk. til 1 Rbdlr. S. V: for hvert Barn, som udebliver.

§ 34.
Ethvert Barn skal, forinden det ansees modent til at udskrives af Skolen, kunne giøre tilstrækkelig Rede for det , som efter § 30 skal læres i Skolerne. Ogsaa skal ethvert Barn, som udskrives af Skolen, meddeeles af Skolecommisisonen en Attest: saavel om de Kundskaber, det i Skolen har erhvervet sig, som om dets Opførsel under Skolegangen.
Paa denne Attest, der skrives paa det stemplede Papiir, som er foreskrevet for Skudsmaale, og som meddeles fattige Børn paa vedkommende Skolekasses Bekostning, skal anføres Vidnesbyrd fra vedkommende Sognepræst om Barnets Flid og Forhold under Forberedelsen til Confirmationen samt de videre Skudsmaal, som bemeldte Person af Præster og Husbonder, i Overeensstemmelse med Lovgivningen, i Fremtiden skulle meddeeles.

§ 35.
For den Ungdom, som har været til Confirmation, men desuagtet ønsker at blive ved at søge Skolen, for der at øve sig videre i Skrivning eller Regning eller at tage Deel i anden nyttig Underviisning, skal der efter Overlæg med Skolecommissionen om Vinteren holdes Aftenskole 2de Gange om Ugen, dog saaledes at hvert Kiøn erholder Underviisning særskilt, hvortil Skolecommissionen paa ethvert Sted foranstalter det fornødne.

FIERDE CAPITEL.
OM SKOLEDISCIPLINEN.
§ 36.
Børnene skulle møde i Skolerne til de bestemte Tider, reenlige og sømmeligen paaklædte, samt medbringe de Bøger, de der bruge, saasom ABC Bogen, Luthers Catechismus, Lærebogen i Religionen, Psalmebogen eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden for dem allernaadigst maatte anordnes.

§ 37.
Naar Skolebørn ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Værger eller Husbonder, i Fald disse befindes at have Skyld deri, betale en Mulct af 4 til 8 Rbsk. S. V. efter Skolecommissionens Sigelse for hver Gang, de i denne Henseende befindes i Brøde.

§ 38.
Børnene skulle vise Skolelæreren Ærbødighed og Lydighed og nøie rette sig efter de Forskrifter, han maatte give i Henseende til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen.

§ 39.
Alle haarde Straffe-Instrumenter i Skolerne skulle afskaffes, og ingen Mishandling mod Børnene finde Sted. Men naar et Barn begaar nogen Feil, da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger, og naar disse ikke frugte, straffe Barnets saaledes, som i Instructionen for Skolelærerne bestemmes.
Skulde nogen Skolelærer forsee sig ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre, Værge eller Husbond i dette som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anke over Skolelærerne, at henvende sig til Stedets Skolecommission, som efterat have undersøgt Klagens Rigtighed drager Omsorg for, at Skolelæreren, saafremt han findes skyldig, vorder straffet med Irrettesættelse, Mulct eller Afsættelse, efter Omstændighederne.

§ 40.
De Børn i de almindelige Borgerskoler, som udmærke sig ved god Opførsel og Flid, skulle af Skolelæreren ved passende Midler opmuntres, i Overeensstemmelse med det, som desangaaende i Instructionen for Skolelærerne er aaanordnet.

FEMTE CAPITEL.
OM SKOLELÆRERNES BESKIKKELSE.
§ 41.
Ingen maa antages til Skolelærer ved nogen almindelig Borgerskole, med mindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestaae et saadant Embede og allerede er indtraadt i sit 21de Aar. Til den Ende bør Enhver, som ønsker der at blive Skolelærer, for Vedkommende med paalidelige Attester godtgiøre sin Alder, sin Duelighed og sit gode Forhold.

§ 42.
Naar et saadant Lærer-Embede ved Borgerskolerne, som ei af Os allernaadigst besættes (1ste Afdeling §11) vorder ledigt, bør Vacancen uopholdeligen anmeldes for de i Stiftet værende, allernaadigst auctoriserede, Skolelærer-Seminariers Forstandere, og disse meddeeles en nøiagtig Beretning om Embedets Beskaffenhed og Indkomster,
Enhver af bemeldte Forstandere har da strax paa saadan Anmeldelse at underrette Vedkommende om alle derfra Seminariet, dimitterede Seminarister, som paa den Tid ere tienstledige, samt om de Vidnesbyrd, der bleve disse tilkiendte ved deres Udgang af Læreanstalten, og blandt disse saaledes opgivne Seminarister bør da udvælges en til at ansættes i det ledige Embede. Undtagelse herfra kan allene finde Sted til Fordeel for en andetsteds beskikket Skolelærer, saafremt denne enten er oplært paa et af Os allernaadigst auctoriseret Seminarium, eller efter at være beskikket til Skolelærer har nydt Underviisning ved en af de Præster, som det af Vort danske Cancellie er overdraget at give allerede ansatte Skolelærere en bedre Dannelse; dog bør han ved afholdt Examen være duelig befunden, og om sit Forhold som Skolelærer have fordeelagtigt Vidnesbyrd fra vedkommende Skolecommission.
Det paaligger Biskopperne, forinden de vedkommende Skolelærere meddeeles Collats, at paasee, at disse Bud ere efterlevede.

§ 43.
De, som ved et eller andet af Os allernaadigst auctoriseret Skolelærer-Seminarium ere blevne examinerede og derfra have erholdt Attester om deres Duelighed, skulle, naar de kaldes til Skolelærere, fritages for videre at examineres ved Embedets Tiltrædelse, saafremt de dertil beskikkes inden et Aar, efter at de have forladt Seminariet. Men skeer det sildigere, da skulle de igien prøves, enten i Seminariet eller af Skoledirectionens geistlige Medlem, og dem meddeeles nyt Vidnesbyrd om deres Beqvemhed til at undervise Ungdommen, forinden dem af Biskoppen meddeeles Collats.
De, som ellers kaldes til at være Skolelærere, skulle ligeledes, forinden dem af Biskoppen maa meddeeles Collats, examineres af forbemeldte geistlige Embedsmand, og bør det ved saadan Overhørelse tillige prøves, hvad Færdighed, den, som examineres, besidder i at catechisere for Almuen.

§ 44.
Enhver, der attraaer at beskikkes til eet af de her omhandlede Skolelærer-Embeder, men dog ikke har nydt Underviisning ved noget af Os allernaadigst auctoriseret Skolelærer-Seminarium, bør besidde følgende uundværlige Egenskaber:
a)       Ei allene at kunne læse tydeligt og med Færdighed, men ogsaa i en saadan Tone, som viser, at han forstaaer, hvad han læser, og som kan vedligeholde Opmærksomheden.
b)       Fornuftigt og med egne Ord at kunne forklare Luthers Catechismus og Lærebogen i Religion.
c)       At forstaae vel at regne de 4re Species, regula de tri og Brøk.
d)       At skrive en reen og tydelig Haand, baade med de latinske og danske Bogstaver
e)       At forstaae og kunne skrive sit Modersmaal grammatikalsk rigtigt.
f)        At være øvet i at anstille Forstandsøvelser og Regning i Hovedet med Børnene, og overalt selv være vel undervist i de Kundskaber, som (§ 30) ere bestemte at skulle læres i  Skolerne.
g)       At kunne synge de almindelige Psalmer rigtigt og i en reen Tone, hvilket sidste især skal fordres af dem, der tillige beskikkes til Kirkesangere.


SIETTE CAPITEL.
OM SKOLERNES BYGNING OG  VEDLIGEHOLDELSE SAMT OM SKOLELÆRERNES LØNNING.

§ 45.
Skolehuset bør være saaledes indrettet, at hver Lærer har sin egen Stue til Underviisning, som bør være rummelig og af en med Skolebørnenes almindelige Antal passende Størrelse. Skolelæreren, og hvor der findes flere den første, bør desuden have anstændigt Huusrum til sig og Familie, samt Udhuse til Kreature og Brændsel.
Skolestuen bør i det mindste være 4re Alen høi fra Gulvet til Biælkerne.
Taget, Døre og Vinduer bør være tætte, og de sidste saaledes indrettede, at de kunne lukkes op.
Gulvet bør være enten af Brædder eller af Muursteen satte på Kant. Grunden, paa hvilken Gulvet lægges, bør være opfyldt med Gruus eller stridt Sand, indtil en halv Alens Høide over den udvendige Jords Overflade.

§ 46.
Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bænke og Boghylder skal ved hver Skole anskaffes en sort malet Træetavle af 2 Alens Høide og 2 ½ Alens Bredde, hvilken skal ophænges ved Siden af Skolelærerens Plads,
Saa skal der og til Skolelæreren selv indrettes en saadan Forhøining, at et Bord  og en Stoel kunne staae derpaa.

§ 47
Det skal paaligge Skolecommissionerne at drage Omsorg for Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, efter de Samme foreskrevne Regler.

§ 48.
Enhver Skolelærer bør efter Skoledirectionernes nærmere Forslag til Vort danske Cancellie tillægges saadan Løn, som findes at staae i Forhold til hans vigtige og møisommelige Arbeide, og bør herved tages Hensyn paa de forskiællige Kiøbstæders Folkemængde, Skolekassens Evne og Levestædets Dyrhed. Til Brændsel, Lysning og Skrivematerialier for de uformuende Børn bestemmes desforuden en vis aarlig Sum.

§ 49.
Alle de Udgivter, som efter approberet Plan udfordres til Bygningernes Opbyggelse, Forbedring   og Vedligeholdelse samt øvrige ved de almindelige Borgerskoler befalede Indretninger, saavelsom til Skolelærernes Lønning og Pensioner bør, for enhver Kiøbstæd udredes af de til Skolernes henlagte Indtægter; men kunne disse ikke tilstrække, udredes det Manglende af Stedets Indvaanere paa lige Maade, som for Udgivterne til  Fattigvæsenet ved allernaadigst approberet Reglement af 5te Julii 1803 for Kiøbstæderne i Danmark er fastsat, nemlig ved Ligning efter Beboernes Formues Tilstand eller deres Leilighed.
Forslaget til denne Ligning affattes aarligen af Skolecommissionen med 4 af de hæderligste Mænd paa Stedet og indsendes til Skoledirectionens Approbation eller nærmere Bestemmelse.
Et ordentligt Regnskab over Udgivterne til Skolebygningernes Opførelse eller Vedligeholdelse bør aflægges af Skolecommissionen  til Skoledirectionens Eftersyn

§ 50.
Det Bidrag, enhver af Kiøbstædens Indvaanere i Følge den approberede Ligning er pligtig at erlægge til Skolevæsenet til de bestemte Terminer, indbetales i Kæmmer-Kassen og udbetales derfra til Skolecommissionen.
Hos dem, som udeblive med det, de ere pligtige at betale til Skolerne, inddrives det ved Udpantning efter vedkommende Amtmands Foranstaltning.

§ 51.
Hvor Skoler ere funderede, skal det i Henseende til Indtægterne og sammes Anvendelse forblive ved de oprettede Fundatser, naar Skolehuset af de til Skolen skiænkede Midler kan vedligeholdes, og Skolelæreren deraf lønnes lige saavel som andre Skolelærere; men dersom noget mangler heri, da skal det tilveiebringes i Overeensstemmelse med denne Vor Anordning og ved de i samme foreskrevne Midler.

§ 52.
Paa det at Skolelærernes Løn uden alt for stor Byrde for Kiøbstædernes Indvaanere kan forbedres, blive, naar de nuværende Chordegne afgaae, Degne-Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelærerne i Kiøbstædernes Sogne, saaledes at enhver nyder Chordegne Indkomsterne for sit Skoledistrict, dog under de Vilkaar, som i Skolelærernes Instruction bestemmes.
Klokker-Embederne blive ligeledes, naar de nuværende Klokkere afgaae, at henlægge til Skolelærerne.
Dersom der ere flere Skolelærere i et Sogn, skal den af dem, som Skolecommissionen finder bedst skikket til at være Kirkesanger, anvendes dertil, og derfor nyde 20 Rbdlr. S. V. mere, end hvad ham ellers som Skolelærer kunde tilkomme.

§ 53.
Skolelærer-Enker kunne tillægges i Pension af deres afdøde Mands Embeder indtil 1/8 Deel af sammes faste Indkomster, efter Vort danske Cancellies nærmere Bestemmelse i hvert Tilfælde.

§ 54.
Af den, ifølge Vor Anordning af Dags Dato om Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark, i ethvert Amt oprettende Hielpekasse for Skolelærere skulle og samtlige Amtets Kiøbstæder nyde godt.
Med Hensyn til disse bliver dens Bestemmelse:
1)       At forskaffe gamle afgaaende Skolelærere saavelsom og Skolelærernes Enker forhøiet Pension i Forhold til deres Trang, om mueligt ogsaa Huslye og Brændsel.
2)       Ved ordentlige Tillæg at opmuntre udmærkede Skolelærere, saasom at udrede de under § 30 tilstaaede Belønninger for saadanne Skolelærere, som give hensigtspassende Underviisning i Gymnastik og i øvrigt udmærke sig.
3)       Ved rentefrit Laan at understøtte værdige Skolelærere, som uden egen Skyld ere geraaede i øieblikkelig Trang, og formedelst tilstødte Uheld behøve hastig Hielp.
4)       At lønne Medhielpere ved de Skoler, som maatte behøve samme.
5)       Ved Præmier, saavel til Skolelærere som til Børn at opmuntre til nyttigt Haandarbeide i Skolerne uden for de egentlige Underviisningstimer.
6)       Endelige skal og denne Kasses Indtægter anvendes til at anskaffe og indrette den under bemeldte § 30 omhandlede Gymnastiske-Øvelses-Plads.
Til Indtægt for Hielpekassen skal af hver Kirkesanger eller Skolelærer, som har tiltraadt de fulde, for ham ved approberet Plan fastsatte Indkomster, ydes aarlig én Tønde Bygs Værdie efter hvert foregaaende Aars Capitels Taxt; samt af Kiøbstædens Skolekasse svares fra hvert Sogn aarligen 5 Rbdlr. S. V. Saa skulle og paa de Steder, hvor der haves Embedsboliger for Chordegne eller Klokkere, disse Boliger ved indtræffende Vacance i Embederne, naar de ikke behøves til de nye Indretninger, sælges eller bortleies til Fordeel for Hielpekassen.
I øvrigt fastsættes de nærmere, specielle Bestemmelser i de Forslag til Fundatser for Hielpekasserne, vedkommende Skoledirectioner have at indgive til Vort danske Cancellie.

§§ 55.
Ved en Kirkesangers eller Skolelærers Afgang fra Embedet blive Indkomsterne at dele imellem ham, Enke eller Arvinger og den tiltrædende Kirkesanger eller Skolelærer, saaledes:
a)       Af alle Pengeindtægter bør den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger, nyde saamange 1/12 Dele, som han har tient Maaneder i det løbende Aar, beregnet fra Nytaar til Nytaar.
b)       Af Brændsel beregnes de 2/3 Dele paa Vintermaanederne, nemlig fra November til April Maaneds Udgang, og den øvrige 1/3 Deel til de andre Maaneder i Aaret, og Aaret bør i denne Henseende regnes fra 1ste November til 1ste November. Den afgaaende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger nyde deraf den forholdsmæssige Andeel for saamange Maaneder, som han har tient af det løbende Aar. Det øvrige for Aaret leverede Brændsel bør afgives til hans Eftermand i Embedet.
Den fratrædende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger skulle beholde Indkomsterne til Udgangen af den Maaned, i hvilken Vacance indtræffer.

SYVENDE CAPITEL
OM SKOLEKASSENS INDTÆGTER, UDGIVTER OG BESTYRELSE

§ 56.
Til Skolekasserne ved Kiøbstædernes almindelige Borgerskoler skulle henlægges følgende Indkomster:
1)       De saakaldte Kirke-Lyse-Penge.
2)       De Penge, som paa Fastelavns Søndag og Søndagen efter Michelsdag indkomme i de Tavler, der da skulle ombæres for Skolekassen. I denne Anledning skal Præsten den foregaaende Søndag opmuntre Menigheden til efter Evne at vise Goddædighed imod Skolerne.
3)       Andre frivillige Gaver, hvilke tilligemed Givernes Navne skulle antegnes i en dertil indrettet Bog, som bevares i Skolecommissionens Archiv.
4)       Endeligen skulle de Bøder, som Nogen maatte vorde tilpligtet at udrede formedelst Overtrædelser imod denne Anordnings Bud, tilfalde Skolekassen i den Kiøbstæd, hvor Forseelsen er begaaet, hvilke Bøder indkræves og inddrives paa samme Maade som Byens Afgivter til Kæmmerkassen.


§ 57.
Af Skolekassen skal udredes:
1)       Udgivten til de nødvendigste Lærebøger for fattige Børn, hvis Forældre, Værger eller Husbonder efter Skolecommissionens Kiendelse ikke kunne bekoste samme.
2)       Skrivpapir, Penne og Blæk til samlige Skolebørn samt Regnetavler til Brug i Skolen, dog bør ikkun de Fattige have disse Skrivematerialier for Skolekassens Regning, men for de Formuendes Børn bør Skolekassen efter Skolecommissionens Bestemmelse nyde Godtgiørelse for, hvad den i denne Henseende for dem har udlagt..
3)       Bibler og saadanne Læsebøger, af hvilke der behøves flere til Underviisningen i Skolen.
4)       Bøger, som Skolelæreren behøver for at udvide sine egne Kundskaber, samt Land-Kaarter og andre Ting, som udfordres til Børnenes Underviisning, hvilket alt forbliver ved Skolen som den Inventarium og Eiendom.

§ 58
Skolekassen skal af Skolecommissionen saaledes bestyres, at deraf først bestrides de Udgivter, som ere uundgaaeligen nødvendige, dernæst de nyttige Udgivter, for saavidt Kassen tilstrækker. Til disse henregnes Bøger, som ere gavnlige, skiøndt de ikke ere aldeles nødvendige, samt Kaarter, Instrumenter og Belønninger for de Børn, som udmærke sig ved fortrinlig Flid og Sædelighed.

§ 59.
Skolelæreren, og hvor der ere flere den første, skal føre Regnskabet over Skolens Inventarium og aflægge samme til Skolecommissionen tvende Gange aarligen, nemlig til 1ste Maii og 1ste November, da det af Skolecommissionen revideres og decideres, og bør Sognepræsten paa Regnskabet attestere, at han har efterseet alle Inventarii-Stykker, samt i hvad Tilstand han har befundet dem.

§ 60.
Regnskabet for de til Kæmnerkassen indkomne Penge og de af samme efter Skolecommissionens Anviisning udbetalte Summer aflægges af Kæmneren hvert Aar til Skolecommissionen.
Det specielle Regnskab for Skolekassen bør føres af en af de i 1ste Afdeling § 6 nævnte Skoleforstandere og aflægges til Skolecommissionen ved hvert Aars Udgang, hvorhos Pengebeholdningen forevises. Dette Regnskab  revideres af et af Commissionens Lemmer, som dertil af samme udnævnes, og indsendes derefter til Skoledirectionen for af denne at vorde decideret og qvitteret. Med Regnskabet indsendes tillige en summarisk Extract af samme, der viser Skolekassens hele Indtægt i det forløbne Aar, samt hvormeget deraf  til Skolens Brug er udgivet, og til hvilke Poster. Efter disse fra samtlige Skolecommissioner indkomne Extracter, som blive at bevare af Skoledirectionen, har denne at affatte og at tilstille Vort danske Cancellie en Tabelle over samtlige under dens Embeds District henhørende Kiøbstæd-Borgerskolers Indtægter og Udgivter, til Afbenyttelse ved den aarlige Beretning, som efter § 13 bør forelægges Os.

§ 61.
Secretariatet i Skolecommissionen føres af Præsten, og hvor der ere flere, af den yngste, med mindre Commissionens Medlemmer derom anderledes maatte forenes.

TREDIE AFDELING.
OM HAANDGIERNINGS SKOLERS INDRETNING I KIØBSTÆDERNE.

§ 62.
Hoverøiemedet af Haandgiernings-Skolers Indretning bør være: i Foreening med den øvrige Underviisning for begge Kiøn at udvikle Børnenes Evner, danne deres forskiællige Natur-Anlæg, tidligen indgyde dem Lyst til Arbeidsomhed, og derved at giøre dem i Tiden til nyttige Lemmer af Borgersamfundet.

§ 63.
Haandgiernings-Skolerne staae nærmest i Forbindelse med de almindelige Borgerskoler og anlægges, saavidt mueligt, i alle Kiøbstæder, efter den nærmere Plan, som Skoledirectionen paa Skolecommissionens Forslag har at indgive til forventende Approbation til Vort danske Cancellie, da der ved disse Skolers Indretning stedse bør tages Hensyn paa hvert Steds forskiellige. locale Omstændigheder.

§ 64.
Alle Børn, som besøge de almindelige Borgerskoler, og hvis Bestemmelse rimeligvis vil blive Haandværksstanden, bør opmuntres til at deeltage i Underviisningen og Arbeidet i Haandgiernings- Skolerne, og de Børn, som nyde frie Skolegang, ere pligtige dertil.
Tiden til at øve Børnene i Haandgierning bør derfor vælges saaledes, at den ikke afbryder den ordentlige Skolegang, men passende afvexler med samme.

§ 65.
For at opnaae det med Handgiernings Skolerne tilsigtede Øiemed blive saadanne Haandværksarbeider til Øvelse for Drengebørn at foretrække, som, uden at skade Legemets fri Udvikling, øve Haanden og Øiet, danne en rigtig Smag og nærmest staae i Forbindelse med de forskiellige Haandværker, saasom alle Arbeider i Træe, som Snedkren og Dreining, de forskiellige Arbeider i Metallerne, Smedning,  Filen o.s.v., ligeledes kunde man ogsaa i Mangel af Leilighed til at udøve de anførte Arbeider, lade Børnene arbeide i Pap og Straae, hvorved der især som ellers i Almindelighed bør tages Hensyn paa Formernes rigtige Forhold og Skiønhed.
Mindre at anbefale ere derimod de Arbeider, som mere henhøre til Manufactur-Væsenet, saasom Spinden og Karten, der ei ere passende med Drengebørnenes  tilkommende Bestemmelse.

§ 66.
Da Hovedhensigten med disse Skoler skal være: Udvikling af Børnenes naturlige Evner og en forberedende Dannelse for den Virkekreds, som rimeligen vil blive dem anvist, saa bør den Fordeel, som kan flyde af  Arbiedet ikke ene eller fortrinligen komme i Betragtning ved sammes Valg. Det Overskud, som Arbeidet maatte give, efterat de nødvendige Omkostninger til Værktøi, Materialier, Lærernes Lønning o.s.v. ere fradragne, anvendes til de mest trængende Børns Nytte, enten strax, eller naar de have udlært og forlade Skolen. I Tilfælde af Underbalance bør det Tilskud, som behøves, udredes efter samme Grundsætninger, som ved de egentlige almindelige Borgerskoler anvendes.

§ 67.
Til Lærere ved disse Skoler vælges duelige Haandværkere eller andre, som dertil have de fornødne Kundskaber, og som, deels mod Betaling, deels af Gavnelyst, ville paatage sig Underviisningen under Skolecommissionens Opsyn og efter den Plan, som paa Skoledirectionens Indstilling er bleven approberet af Vort danske Cancellie.

§ 68.
For Pigebørn bør ligeledes indrettes passende Haandgiernings-Skoler, hvor de kunne anføres til at lære de forskiellige Fruentimmer-Arbeider, som Syning, Strikning, Brodering, o.s.v. I disse Skoler kunne Pigebørnene især anføres til at spinde karte og at lære andre til Manufactur-Væsenet henhørende Arbeider, som ere passende for det qvindelige Kiøn.
Til Lærerinder vælges et eller flere anstændige Fruentimmer af sat Alder, som ere vel erfarne i qvindelige Haandarbeider.
I Henseende til disse Skolers Indtægter og Udgifter samt Arbeidstiden forholdes saaledes, som forhen om Haandgiernings-Skolerne for Drengebørnene er bestemt.

FIERDE AFDELING.
OM DE BORGERLIGE REALSKOLER FOR DRENGEBØRN I KIØBSTÆDERNE.

FØRSTE CAPITEL.
OM BØRNENES ANTAGELSE I REAL-SKOLERNE OG OM UNDERVIISNINGSTIDEN.

§ 69.
Intet Barn maa antages i Real-Skolen, førend det har fyldt sit 9de Aar og kan læse godt inden i enhver dansk Bog, skrive Sammenskrivt, regne de 4re Specier, kiender den christelige Religions Hovedsandheder, i Overeensstemmelse med de anordnede Lærebøger, og har lært det vigtigste af den bibelske Historie samt er vel underviist i alt, hvad som bør læres i de almindelige Borgerskolers 1ste Classe.
Ligesom i hine antages Børnene kun tvende Gange aarligen i disse, nemlig ved hvert Skole-Halvaars Begyndelse, strax efter at den befalede offentlige Prøve (2.Afd. § 32) er endt; og kunne ligeledes kun tvende Gange aarligen ordentligvis udskrives af Skolen.

§ 70.
Børnene inddeles, i Forhold til deres Alder samt Kundskaber og Evner, i 2de Afdelinger, i hvilke der gives særskilt Underviisning, saaledes som herefter (§ 75) er anordnet.

§ 71.
Læretimerne i Skolerne skulle være 6 Timer daglig, som inddeles i passende Formiddags- og Eftermiddags-Timer, efter den forskiellige Aarstid og andre saasom locale, Bestemmelses-Grunde.

§ 72.
Underviisningen ordnes saaledes, at der stedse giøres Begyndelse med de Lære-Gienstande, som mest beskiæftige Tænkekraften og endes med de lettere, som med Geographie, Skrivning og Tegning.

§ 73.
Foruden nogle Dage før og nogle Dage efter de 3de store Høitider, samt 3 Uger i Julii eller August Maaneder, skulle ingen Ferier tillades i disse Skoler.

ANDET CAPITEL.
OM UNDERVIISNINGEN OG OM SKOLEBØRNENES OFFENTLIGE OVERHØRELSE I REALSKOLERNE.

§ 74.
Der skal i de borgerlige Realskoler undervises i følgende forskiellige Lære-Genstande:
a)       I Læsning, med Færdighed, af dansk og latinsk Tryk og Skrivt, i Forening med Modermaalets Grammatik og Retskrivning.
b)       I Christendom, forbunden med Læsning i Bibelen og især af det nye Testamente; med denne Religions-Underviisning bør tillige Kundskab om Menneskets Natur foreenes; ogsaa bør de ældre, som have giort Fremgang, øves i egne Udarbeidelser af enkelte af Læreren opgivne Spørgsmaale, som angaae en eller anden i det daglige Liv meest anvendelige Religionslære. Ligeledes bør det mærkeligste af Religons- og Reformations-Historien, især Fædrenelandets, foredrages for de ældste Børn.
c)       I Skiønskrivniing af dansk, latinsk og Fractur-Skrivt.
d)       I practisk Regning paa Tavlen og i Hovedet samt i Vexelregning og Bogholderie.
e)       I reen elementair Mathematik og i de første Grunde af Mekanikken, især med Anvendelse paa Fabrikker og Haandværkere saavelsom i almeenfattelig Kundskab om Jordens og Verdens naturlige Beskaffenhed og Indretning.
f)        I Naturhistorie og  Naturlære, hvormed forbindes Kundskab om Handelsvarer samt om Haandværks- og Fabrik-Arbeider.
g)       I den almindelige Verdens ? og udførligst i Fædrenelandets Historie.
h)       I Geographie, hvormed Handels-Geographie bør forbindes.
i)         I levende Sprog: Tydsk og Fransk og tillige Engelsk, saafremt Kiøbstædens Handelsforbindelser dertil kunde give Anledning.
k)    I Tegning af geometriske Figurer, af Maskiner, Arkitectur og Ornamenter.
l)         I Sang, hvor dertil maatte findes Leilighed.
m)      I Gymnastik i Almindelighed.
n)       Endelig bør der i Søestæderne sørges for, at der kan gives Leilighed til en, i det mindste forberendende, Underviisning i Styrmandskunsten, samt i Svømning.

§ 75.
Disse forskiellige Lære-Gienstande bør fordeles i de forskiellige Afdelinger, saaledes at Overgangen stedse skeer fra det Lettere til det mere Vanskelige, fra det mere Bekiendte til det mindre Bekiendte, og at der i hver af Skolens Afdelinger levnes den tilbørlige Tid til nøiagtig at lære det her Foreskrevne.

§76.
Tvende Gange aarlig, nemlig først i April og først i October Maaneder, skulle Børnene i den anordnede Skolecommissions Nærverelse offentligen overhøres og giøre Rede for, hvad de have lært.
Ved en slig offentlig Prøve skal det paaskiønnes, hvilke der i hver Afdeling have giort meest Fremgang, og hvis Flid og Opførsel har været bedst, og derefter deres Plads i Skolen bestemmes. Og maa ingen fra den lavere Afdeling opflyttes i den høiere, forinden han kan giøre rigtig Rede for alt det, som i den lavere Afdeling bør læres.
Ligesom enhver af Realskolerne bør have 2de Afdelinger, saa bør og samme have i det mindste 2de Lærere, af hvilke den første stedse bør være en duelig theologisk Candidat, og den anden en, til denne Bestemmelse dannet, Seminarist eller Skolelærer (cfr. § 81). I øvrigt paaligger det vedkommende Skoledirection at giøre den fornødne Indstilling til Vort danske Cancellie om, hvormange Lærere den anseer nødvendige ved hver Skole, hvilket bør bestemmes efter Børnenes Antal, da Læreren i Almindelighed ikke bør have flere end i det høieste 24 Børn paa eengang, i én Afdeling, at undervse.

§ 77.
Børnenes Underviisning bør fordeles imellem Lærerne, at hver af dem har sine forskiellige Lære-Fag, hvori de give Underviisning i begge Afdelinger.

§ 78.
I Henseende til Skolepenge, som af Forældrene skulle erlægges for deres Børns Underviisning, bør der tages Hensyn paa Local-Omstændighederne; dog saaledes, at Skolepengene altid ere ringere i den lavere end i den høiere Afdeling, og at  de forholdsvis forringes for de Forældre, som paa eengang have flere Børn i Skolen, saa at der erlægges mindre for det andet og tredie, men intet for den fierde Barn.

§ 79.
Der bør i de borgerlige Realskoler ogsaa være nogle Fripladser, som det ene tilkommer Skoledirectionen paa Skolecommissionens Forestilling derom at bortgive til de Børn, som i de almindelige Borgerskoler have udmærket sig fortrinligen ved at forene heldige Naturgaver med Flid og sædelig Opførsel, men hvis Forældre befindes uformuende til at erlægge de anordnede Skolepenge for dem, saa at der saaledes gives disse Børn Leilighed til at erholde en mere udvidet Underviisning, og en Dannelse, hvorved de i  Fremtiden kunne vorde Fædrenelandet endnu mere nyttige. Dog bør disse Friepladsers Antal ei overstige en Tiendedeel af de Betalendes.

§ 80.
I Henseende til Skoledisciplinen, da giælder for disse Skoler det samme, som for de almindelige Borgerskoler forhen (2. Afd. 4. Cap.) er anordnet; og ligeledes hvad der for hine Skoler i Henseende til Tilsynet med Skolevæsenet i Almindelighed er fastsat.

§ 81.
Da ingen maa antages til 1ste ordentlige Lærer ved nogen borgerlig Realskole, som ei er theologisk Candidat med i det mindste Characteren haud illaudabilis og har underkastet sig en Prøve paa et af Os allernaadigst auctoriseret Seminarium, samt der er befunden duelig til dette Embede, saa og for Resten kan forevise gode Vidnesbyrd om sin Duelighed og moralske Character; saa vil det ei være nødvendigt , at en saadan Candidat atter underkastes nogen Prøve, naar han beskikkes til et Skolelærer-Embede. Derimod skal Enhver, som beskikkes til anden Lærer ved disse Skoler, hvortil bør vælges en til denne Bestemmelse dannet Seminarist eller øver Skolelærer, som ligeledes bør kunne forevise fordeelagtige Vidnesbyrd om sin Duelighed og sit Forhold, være forpligtet til at underkaste sig en lignende Examen som den for Lærerne ved de almindelige Borgerskoler anordnede, naar længere Tid end eet Aar er forløbet, efterat han fra Seminariet er dimitteret eller har ophørt at være Skolelærer, forinden han til sligt Lære-Embede vorder beskikket.

§ 82.
De i denne Afdeling anførste Lære-Gienstande bestemme noksom de Kundskaber, som udfordres af dem, der attraae at beskikkes til Lærere i de borgerlige Realskoler; dog, da Lærerne bør dele Underviisningsfagene imellem sig, er det ei nødvendigt at de besidde lige udbredte og grundige Kundskaber i dem alle; kun at de ei ere uvidende i noget af dem, paa det at de i Sygdoms- og andre Tilfælde kunne undervise i hinandens Timer.

§ 83.
Det overlades til vedkommende Skoledirection efter at have modtaget Skolecommissionens Forslag at giøre Indberetning til Vort danske Cancellie, for at erholde sammes Bestemmelse om, hvad der efter Omstændighederne maatte befindes rigtigt i Henseende til de borgerlige Realskolers Locale, enten dette bør leies eller kiøbes. Dog bliver det stedse at paasee, at hver Skole forskaffes i det mindste tvende rummelige, lyse og luftige Værelser til Læsestuer, og hvor Børnenes Antal maatte giøre flere Afdelinger nødvendige, saa mange passende Værelser, som dertil maatte udkræves.

§ 84.
Lærerne ved de borgerlige Realskoler bør, efter Skoledirectionens derom til Vort danske Cancellie indgivne Forestilling og nærmere Forslag, tillægges en saadan Løn, som kan staae i Forhold til deres vigtige og møisommelige Arbeide og til deres borgerlige Stilling; og bør herved tages Hensyn paa de samme Omstændigheder, som angaaende de almindelige Borgerskoler ere anførste (2den Afdeling § 48), dog saaledes, at den første Lærer stedse erholder en forholdsmæssig større Løn end de andre.

§ 85.
Alle de Udgivter, som efter approberet Plan udfordres til Skolebygningernes Opbyggelse, Forbedring og Vedligeholdelse, eller til Husleies Bestridelse samt til de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger, saavelsom til Lærernes Lønninger med videre, bør udredes af Skolekassens Indtægter, af de offentlige Midler og af Børnes Skolepenge. Med Skolepengenes Erlæggelse og Inddrivelse forholdes som i Henseende til Bidragene til de almindelige Borgerskoler er befalet.

§ 86.
Hvor der maatte befindes Skoler funderede af den Beskaffenhed, at de med nogen liden Forandring kunne ansees som borgerlige Realskoler, skal dermed forholdes, som det angaaende lignende Borgerskoler, (2den Afdeling § 51) er anordnet.

§ 87.
Realskolerne have deres Indtægter deels af det, som paa vekommende Øvrigheds Forestilling til Vort danske Cancellie henlægges til samme af offentlige Midler og andre Hielpekilder, deel af det, som indkommer af de Skolepenge, som Forældrene skulle erlægge for deres Barns Underviisning.

§ 88.
I Henseende til Skolens Udgivter, Skolekassen og Regnskabets Aflæggelse forholdes, som desangaaende for de almindelige Borgerskoler (2den Afdeling 7. Cap.) er anordnet.
Hvorefter saavel alle Vedkommende i Almindelighed som De, hvem særdeles Pligter ved denne Anordning og de samme vedføiede Instructioner foreskrives, sig allerunderdanigst have at rette.

Givet paa Vort Slot Fredriksberg den 29de juli 1814.
UNDER VOR KONGELIGE HAAND OG SEIGL.
FREDERIK R.
(L.S)

KAAS.  COLD.  BÜLOW.  MONRAD.  BERNER.  LASSEN.