1806 10 Oct. Provisorisk Reglement for Almue-Skole-væsenet paa Landet (som, efter Kgl. Befaling, indtil videre bliver at følge) i Sielland, Fyen, Lolland og Falster (bekiendegiort af det danske Cancellie).
p. 94
1806 10 Oct. Provisorisk Reglement for Almue-Skole-væsenet paa Landet (som, efter Kgl. Befaling, indtil videre bliver at følge) i Sielland, Fyen, Lolland og Falster (bekiendegiort af det danske Cancellie). p. 94
1 Cap.) Om Skole-Districterne.
1 §.) Skole-Districterne paa Landet bør, saavidt Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes, at de, der skal undervises i Skolen, ikke have længere Vei dertil fra deres Hiem end ¼ Miil. Saa skal der og ved Inddelingen tages Hensyn til de Unges Antal, saa at ikke flere henlægges til een Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæreren at have det fornødne Opsyn med Børnene og tilbørligen undervise dem.
2.) Til saadan Inddeling af Skole-Districter i de under eet Amt henhørende Sogne, og til Skolelærernes anstændige Lønning sammesteds, bør den for Amtet anordnede Skole-Direction (31 §), snarest mueligt, udkaste en fuldstændig Plan og forelægge samme til det Danske Cancellies Approbation. Ved denne Plan bliver der overalt at tage Hensyn til, at samtlige Degnekald paa Landet, som blive ledige, skal nedlægges, og Indkomsterne deraf anvendes til Skolevæsenets Fremme. 
3.) Hvor flere Skolers Oprettelse, eller en anden Fordeling af de skolesøgende Børn, findes uundgaaeligen nødvendig, bør dette strax, efter at Planen er bifaldet, iværksættes, dog uden Tab for de allerede beskikkede Skoleholdere. I andet Fald bør Forandringen efterhaanden, som Degnekald i et eller andet Sogn vorder ledigt, udføres.
4.) Fordrer Beliggenheden eller andre særdeles Omstændigheder, at Stykker af tvende eller flere Sogne maae inddrages under eet Skole-District, da bør det, ved Planens Approbation, bestemmes, til hvilket af disse Sogne det samlede Skole-District i sin Tid maatte blive at henlægge, og saadant derefter iværksættes, naar Vacance indtræffer i det Præste Embede, som derved vilde tabe. 5.) Det bør paasees, at der til hver Skole haves beqvemme Veie eller Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes, og, naar Snee er falden, opkastes, saaledes, at de Børn, der søge Skolen, kan komme frem til denne. Skulde det findes nødvendigt, at anvise nogen nye Skolestie over en Mark, hvor der hidtil ingen har været, bør Grundens Besidder ei hindre saadant; men dersom han formeener, at den ikke behøves, da afgiøres Sagen paa den Maade, somVei-Fr. 13 Dec. 1793. 18 § foreskriver.
II.) Om Ungdommens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om Tiden til Underviisningen.
6.) Intet Barn maae antages i Skolen, førend det har fyldt sit 6te Aar; men det staaer til Forældrene, om de vil udsætte Barnets Skolegang, indtil det er 7 Aar gammelt. I øvrigt skal Ungdommen antages i Skolen, enten til 1 Maj eller 1 Nov., efter at den i IV Cap. anordnede offentlige Prøve er forbi. Paa andre, end disse to fastsatte Tider, antages den ikke. 7.) Børnene inddeles, i Forhold af deres Alder, samt Kundskaber og Færdigheder, i to Klasser, i hvilke der gives særskilt Underviisning, saaledes som herefter i 22 § er anordnet. 8.) Lære-Timerne i Skolerne skal være følgende:Fra den 1 Apr. til den sidste September fra Kl. 7 til Kl. 11 om Formiddagen, og fra Kl. 4 til 6 om Eftermiddagen. I Mart. og Oct. Maaneder fra Kl. 8 til 12 om Form., og fra Kl. 2 til 4 om Efter. I Nov,., Dec., Jan. og Febr. Maaneder fra Kl. 9 til 12 om Form., og fra Kl. 1 til 3 om Efterm. Men Løverdags Eftermiddag holdes ingen Skole. 9.) Underviisnings-Tiden inddeles saaledes, at de, som høre til den nederste Klasse, gaae i Skole om Eftermiddagen, og de, der høre til den øverste Klasse, Om Formiddagen. 10.) I fire Uger, fra Kornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skolegangen, paa det at Børnene i den Tid kan være deres Forældre eller Huusbonder til Hielp ved Høstarbeidet, og Skolelærerne tillige have Leilighed til at udvide deres egne Kundskaber. 11.) Forældre og Huusbonder, som ere Gaardbrugere, maae ogsaa have Ret til at beholde deres Børn Hiemme fra Skolen 12 til 18 Dage i Sædetiden om Foraaret, og 8 til 14 Dage i Sædetiden om Efteraaret; alt efter den for Sognet anordnede Skole-Commissions (33 §) paa de locale Omstændigheder grundede Bestemmelse. I øvrigt maae enhver Gaardbruger have Ret til at vælge disse Dage saaledes, som han til sin Avlings-Drift finder det beleiligst, hvorom Skolelæreren forud bør gives Underretning. 12.) For Børnene i øverste Klasse skal om Sommeren, nemlig i Jun., Jul. og Aug. Maaneder, ikkun holdes Skole 2 Gange om Ugen, hvilke Sammenkomster med disse Børn anvendes af Skolelærerne, til at gientage hvad de om Vinteren have lært.
III.) Om Udeblivelse fra Skolen, og om Skolebørnenes Kirkegang. 13.) De Børn, som have smittende Udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strax af Skolelæreren hiemvises, ligesom og denne har at anmelde saadant for Sognets Skole-Commission. Dersom Forældre eller Huusbonder vise sig forsømmelige i at besørge saadanne Børns Helbredelse, da skal de derfor straffes med Mulcter fra 2 Mk til 2 Rdlr, som tilfalde Skolekassen. For de uformuende Forældre skal den til Børnenes Helbredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigkassen. 14.) Bliver noget Barn sygt af Kopper, Meslinger, Forraadnesesfeber, Blodgang eller nogen anden saadan smitsom Syge, da maae det ikke komme i Skolen, førend 3 Uger efter at det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i Huset. 15.) Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Skole-District til et andet, skal kunne unddrages fra Skolegangen, skal de vedkommende Forælder, Værger eller Huusbonder, være pligtige til, at anmelde enhver Forandring af et Barns Opholdssted for Præsten i det Sogn, hvor Barnet flytter hen; og denne skal igien strax tilkiendegive dets Ankomst i hans Sogn for Skole-Commissionens øvrige Lemmer, som med ham drage Omsorg for, at Barnet indskrives i Skolen sammesteds. 16.) Da Børnene i enhver Klasse skal undervises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemte Tider bør læres, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælleds Underviisning; saa er det nødvendigt, at alle Børn, dersom de skulle have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Paa det at denne Hensigt kan opnaaes, bør Præsterne hvert Halvaar, den første Søndag efter at Examen i Skolen er bleven holdet (23 §), fra Prædikestolen advare Forældre og Huusbonder om, at holde deres Børn og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre eller Huusbonder, som desuagtet holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, skal, efter Skole-Commissionens Sigelse, bøde 2 Skilling for hver Dag Barnet eller Tyendet er udebleven; men vedblive de saadan Overhørighed, da skal Bøderne af Commissionen forhøies til 4 og 8 Skilling daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skolen. Dem, som ei formaae at betale disse Mulcter, foranstalter Amtmanden, efter Commissionens Anmeldelse derom, straffede paa Kroppen efter Fr. 6 Dec. 1743, første og anden Gang med Fængsel paa Vand og Brød, og for oftere gientagen Forseelse med Tvangs-Arbeide. 17.) Forældrene kan selv tage de mindre Børn med sig i Kirken, men de, som høre til den øverste Klasse i Skolen, og ere over 12 Aar gamle, skal om Søn- og Helligdagene møde Skolelæreren ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der, saalænge Gudtienesten varer. I øvrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af dem Plads i Choret, som, foruden Confirmationsbørnene, der kan rummes, og han bør dertil især vælge dem, som have de beste Stemmer, og kan best holde Tonen i Sangen. Til Brug for Skolebørnene, bør Kirkepatronen forsyne Choret med de fornødne Bænke. 18.) Naar Forældre eller Huusbonder undertiden maatte behøve et Barn om Søn- eller Helligdagene, for at have Tilsyn i Huset, skal det være dem tilladt at beholde samme hiemme; dog saaledes, at det Barn, som har været hiemme den eene Søndag, kommer den næste i Kirken; hvormed Skolelæreren skal have behørigt Tilsyn. 19.) Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes ved Liigprædikener, Barnedaab eller Brudevielser, bør i alle de Districter, hvor Skolelærere forrette Degne-Embedet, Ligene være Kl. 11 1/2 paa Kirkegaarden, og ovennævnte Kirke-Forretninger berammes til lige Tid. Paa en saadan Dag skal Læsningen i Skolen ophøre Kl. 11, og om Vinteren, naar Eftermiddags-Skolen begynder Kl. 1, skal Skolelæreren Dagen forud tilkiendegive det for de smaa Børn, og tilsige dem at komme en halv Time sildigere i Skolen, end sædvanlig.
IV.) Om Underviisningen, og om Skolebørnenes offentlige Overhørelse, samt Udgang af Skolen. 20.) Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære og sund Fornuft, samt at bibringe dem saadanne Kundskaber og Færdigheder, at de ved sammes Anvendelse kan blive nyttige Borgere i Staten. I denne Hensigt blive samtlige Skolelærere at meddele den af Kongen bifaldte-Instruction, som foreskriver dem deres Pligter, og omhandler den Underviisningsmaade, de have at bruge; ligesom det og paalægges de vedkommende Skole-Commissioner at vaage for, at denne Instruction nøiagtigen efterleves. 21.) Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skriving og Regning, samt i Læsning. Ved Læsningen skal fornemmelig saadanne Bøger benyttes, som kan give Almuen et kort Begreb om dens Fædrenelands Historie og Geographie, samt meddele den Kundskaber, der kan tiene til Fordommes Udryddelse, og blive den til Nytte i dens daglige Haandtering; og bør der ved al Underviisning søges Leilighed til passende Forstands-Øvelser for de Unge. 22.) Til Skolens første eller nederste Klasse høre alle smaa Børn (dog intet Barn, som er yngre end sex Aar), tilligemed de Børn, som ikke endnu have lært at læse tydelig, og at skrive Tal og Bogstaver, samt ikke have giennemgaaet Luthers Catechismus og de vigtigste bibelske Historier. I den anden eller øverste Klasse optages de, der have erhvervet forommeldte Kundskaber, naar de tillige ere over 10 Aar. 23.) Børnene skal 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder, i den for Sognet anordnede Skole-Commissions Nærværelse, offentligen overhøres, og giøre Rede for, hvad de have lært. Ved saadan offentlig Prøve, som i alle Skoler bør være fuldført forinden den 1. Maj og 1 Nov., skal det paskiønnes, hvilke der i hver Klasse have lært meest, og hvis Fliid, Sæder og Opførsel have været de beste; saavelsom hvorvidt de, der vil udskrives af Skole-Protocollen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller om de behøve endnu at forblive i Skolen. Og maae intet Barn antages til Confirmation, førend Sognets Skole-Commission finder, at det kan udskrives af Skolen, og intet Barns Skolegang ophøre, førend det har været til Confirmation. 24.) Ethvert Barn skal, forinden det udskrives fra Skolen, kunne læse Dansk, saavel hvad der er trykt, som hvad der er tydelig skrevet; samt kunne giøre fornuftig Rede for Christendommens Lærdomme, efter de authoriserede Lærebøger. Det meddeles paa Forlangende en Attest fra Sognets Skole-Commission om de Kundskaber, det i Skolen har erhvervet sig; og i dette Beviis anføres tillige, hvorledes dets Opførsel har været. 25.) For den Ungdom, som har været til Confirmation, men desuagtet ønsker at blive ved at søge Skolen, for der at øve sig i Skrivning eller Regning, eller at tage Deel i anden nyttig Underviisning, skal der, efter Overlæg med Skole-Commissionen, holdes Vinter-Skole to Gange om Ugen. Til denne Underviisning der anvendes een Time hver Gang, saaledes at der gives een Time ugentlig til Karlene om Aftenen, og een Time til Pigerne om Dagen, alt efter Sognets Skole-Commissions nærmere Bestemmelse.
V.) Om Skole-Disciplinen. 26.) Børnene skal møde i Skolen til de bestemte Tider, reenlige og sømmeligen paaklædte, samt medbringe de Bøger, som de der bruge, saasom ABC-Bogen, Luthers Catechismus, Lærebogen i Religionen, Psalmebogen, eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden allernaadigst for dem maatte anordnes. 27.) Naar Skolebørnene ikke holdes reenlige, bør deres Forældre eller Huusbonder, ifald disse befindes at have Skyld deri, betale en Mulct fra 4 til 8 Skilling, efter Skole-Commissionens Sigelse, for hver Gang de i denne Henseende befindes i Brøde. 28.) Børnene skal vise Skolelæreren Ærbødighed og Lydighed, og nøie rette sig efter de Forskrifter, som han maatte give, i Henseende til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen. 29.) Alle haarde Straffe-Instrumenter i Skolerne skal afskaffes, og ingen Mishandling av Børnene finde Sted. Men, naar et Barn begaaer nogen Feil, da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger, og naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instructionen for Skolelærerne bestemmes. Skulde nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre eller Huusbond, i dette, som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anke over Skolelæreren, at henvede sig til Sognets Skole-Commission, som, efter at have undersøget Klagens Rigtighed, drager Omsorg for, at Skolelæreren, saafremt han findes skyldig, vorder straffet med Irettesættelse, Mulct eller Afsættelse, efter Omstændighederne. 30.) De Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og Fliid, skal af Skolelæreren ved passende Midler opmuntres, i Overeensstemmelse med det, som desangaaende i Instructionen for Skolelærerne er anordnet.
VI.) Om Tilsynet med Skolevæsenet. 31.) Opsynet over et heelt Amts Skolevæsen paa Landet paalægges Amtets Skole-Direction. Denne skal bestaae af Amtmanden og den geistlige Embedsmand i Amtet, som dertil af Kongen vorder udnævnt, og har at forholde sig efter hvad samme igiennem det Danske Cancellie nærmere tilkiendegives. 32.) Amtets Skole-Direction skal samles paa Amtmandens Boepæl een Gang hvert Fierdingaar, med mindre indtrufne Omstændigheder oftere maatte giøre dens Samling fornøden. I disse Samlinger skal alle de Sager foredrages og afhandles, som ere henlagte til bemeldte Directions Beslutning eller endelige Afgiørelse. 33.) Det nærmeste Tilsyn med Almue-Skolevæsenet bør paaligge Skole-Commissionerne, hver i sit Sogn. Disse Commissioner skal bestaae af samtlige Skole-Patroner i Sognet og Præsten i dette, og af een eller to Skoleforstandere. 34.) Er der ingen Skole-Patron i Sognet, da bør Amtets Skole-Direction efter indhentet Oplysning, udnævne den af Sognets Grundeiere, som maae formodes best at kunne medvirke til Skole-Commissionens Øiemed, til at indtræde i samme. 35.) Skoleforstanderne skal vælges af Directionen for Amtets Skolevæsen blandt de hæderligste Bønder i Sognet. De vedblive dette Ombud i det mindste i 2 Aar. 36.) Sognenes Skole-Commissioner skal, hver i sin Kreds, vaage for alt det, som kan have Indflydelse paa Skolevæsenets Beste og Fremme, efter den Veiledning, som de dem foreskrevne Regler give. 37.) Dersom Nogen troer sig beføiet til at Klage over en eller anden af Sognets Skole-Commissioner, bør han andrage saadant for Amtets Skole-Direction. Finder denne, at Commissionen, eller noget Medlem deraf, forsætlig har tilsidesat sine Pligter, skal den være bemyndiget til at dictere den Paagieldende en Mulct, indtil 10 Rdlr; og, ifald Forseelsen gientages, at fordoble Mulcten; men skeer det oftere, da skal den indberette Sagen til Cancelliet, paa det at de Skyldige kan blive tiltalte ved Retten, og der dømte til fortient Straf. I øvrigt skal de Kiendelser, som Amts-Skole-Directionen har Ret til at afgive, være inappellable, naar de ikke angaae mere end 10 Rdlrs Værdie; men dersom Gienstanden er større, bør Sagen, saafremt de Paagiældende begiære det, andrages for Cancelliet til videre Resolution. 38.) Grevskaberne og Friherskaberne høre ogsaa, i Henseende til deres Skolevæsen, under Amternes Skole-Directioner; dog skal Greverne og Friherrerne være berettigede at tiltræde Directionen for det eller de Amter, hvori deres Lehne ere beliggende. 39.) Biskopperne skal fremdeles have nøie tilsyn med samtlige Skoler i deres Stifter, og være pligtige til at undersøge deres Tilstand, saavel ved deres Visitatser, som ved enhver anden Leilighed. De skal ogsaa være berettigede til, fra Amts-Directionerne, og tillige igiennem disse, fra Sognenes Skole-Commissioner, at indhente alle de Efterretninger, som i Anledning deraf maatte ansees fornødne. I øvrigt bør de vaage over, at Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med disse Forskrifter, fremmes, og at mødende Hindringer, efter Muelighed, ryddes af Veien. Saa skal de og paa deres Visitatser, overhøre Ungdommen, og til Cancelliet indsende deres Beretninger om, hvorledes de have befundet enhver Skoles Ungdom underviist. 40.) Bestyrelsen af det hele Almue-Skolevæsen forbliver under Cancelliet, som aarligen har at fremlægge for Kongen en Udsigt over sammes Tilstand.
VII.) Om Skolelæreres Beskikkelse. 41.) Ingen maae antages til Skolelærer, med mindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestaae et saadant Embede, og allerede er indtraadt i sit 21de Aar. Til den Ende bør enhver, som ønsker at blive Skolelærer, for Vedkommende med paalidelige Attester gotgiøre sin Alder, sin Duelighed og sit gode Forhold. I øvrigt skal de, som ved de Kgl. authoriserede Seminarier ere blevne dueliggiorte til Skole-Embedet, have fortrinlig Adgang til samme. 42.) De, som ved et eller andet Kgl. Seminarium ere blevne examinerede, og derfra have erholdet Attester om deres Duelighed, skal, naar de kaldes til Skolelærere, fritages for videre at examineres ved Embedets Tiltrædelse, saafremt de dertil beskikkes inden et Aar, efterat de have forladt Seminariet. Men skeer det sildigere, da skal de igien prøves enten i Seminariet eller af Amts-Directionens geistlige Medlem, og meddeles nyt Vidnesbyrd om deres Beqvemhed til at undervise Ungdommen, forinden de af Sognets Præst maae indsættes i det ham anbetroede Embede. De, som ellers kaldes til at være Skolelærere, skal ligeledes, forinden de indsættes, examineres af forbemeldte geistlige Embedsmand, og bør det ved saadan Overhørelse tillige prøves, hvad Færdighed de Examinerende besidde i at catechisere for Almuen. 43.) Enhver, der attraaer at beskikkes til Skolelærer paa Landet, maae i det mindste a.) kunne læse tydelig og med Færdighed; b.) kunne fornuftig og med egne Ord forklare Luthers Catechismus og Lærebogen i Religionen; c.) forstaae at regne vel de 4 Species og Regula de tri; d.) skrive en reen og læselig Haand; e.) skrive uden betydelige ortographiske Feil; og f.) synge de almindeligste Psalmer rigtig og i en reen Tone; hvilket sidste især skal fordres af dem, der tillige beskikkes til Kirkesangere. 44.) Den, der er berettiget til at kalde Skolelærer, bør kalde en dertil duelig Person inden 6 Uger efter av Vacance i Embedet er indtruffen. Befindes den, som er kaldet, ved Prøve at være uduelig, bør en anden, inden 3 Uger, bringes i Forslag. Skeer dette ei, eller ere i Første Fald 6 Uger forløbne, uden at nogen er bleven udnævnt af den Kaldsberettigede, da kalder Amts-Directionen i dennes Sted. 45.) Ingen Skolelærer maae herefter forflyttes fra et ringere Kald til et bedre, med mindre han tilveiebringer gode Attester om hans Embedsførelse, fra Biskoppen og den vedkommende Sogne-Commission. 46.) I ethvert Skole-District skal følgende være berettigede til at kalde Skolelærere; nemlig: a.) De, der have funderet eller herefter fundere Skoler, som de selv underholde og hvor de lønne Skolelærere, uden at de øvrige Hartkorns Eiere bidrage noget dertil. b.) De, som have bygger eller herefter bygge Skoler, der koste over 500 Rdlr. og ere grundmurede, eller af Muur- og Bindingsværk, og saa store, at deri baade er beqvemt Rum for Ungdommen, og beleilig Boelig for Skolelæreren. c.) De Proprietairer, som eene eie det, Districtet underlagte, Hartkorn, eller som eie i det mindste 32 Tønder Hartkorn i samme. d.) I de Districter, hvor der ere forskiellige Lodseiere, skal de, som eie over 32 Tønder Hartkorn, ansees som Skole-Patroner, og have Ret til at kalde een Gang for hver 32 Tønder Hartkorn; saa at dersom nogen har to, tre, eller flere Gange saameget Hartkorn, daa maae han derfor kalde ligesaa mange Gange, som han har 32 Tønder Hartkorn. Derefter kalder den største Lodseier næst efter ham, og saaledes fremdeles. Men i det District, som tilhøree flere Lodseiere, af hvilke ikke hver eier saameget som 32 Tønder Hartkorn, skal Amts-Directionen kalde, i Forhold til alt det Hartkorn, som tilhører de mindre Lodseiere, nemlig een Gang for hver 32 Tønder Hartkorn. 47.) Naar et Degnekald indgaaer, og dets Indkomster henlægges til Skolerne, skal den, som havde Kaldsrettighed til Degnekaldet, for Fremtiden kalde Skolelærer i det Skole-District, i hvilket Degnen forhen boede. Har den Kaldsberettigede tillige Hartkorn i Sognet, da kalder han desuden skifteviis med de andre Lodseiere (cfr. § 46. d.). 48.) Paa det at Udgifter til nye Skolelæreres Løn saameget mueligt kunne spares, skal enhver Degn, i Overensstemmelse med hvad i Fr. 23 Jan. 1739 er befalet, være pligtig at modtage den Skole, som anvises ham i hans Sogn. Men findes han uskikket til at lære Ungdommen, da bør han lade Skolen forsyne ved en Substitut, som, efter foregaaende Prøve af Sognets Skole-Commission, dertil ansees duelig. Vægrer Degnen sig, for at opfylde denne Pligt, da bør en dygtig Skolelærer paa hans Bekostning antages af Vedkommende, og han selv, efter Foranstaltning af Amtets Skole-Direction, tiltales, til at have sit Degne-Embede forbrudt. VIII.) Om Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, samt om Skolelærernes Lønning. 49.) Skolestuen bør være rummelig, og af en med Skolebørnenes almindelige Antal passende Størrelse. Skolelæreren bør desuden have det fornødne Huusrum til sig og Familie, samt til 2 Køer og 6 Faar, saa og til at bevare sit Foder og Brændsel, samt den ham tillagte Jords Avling. Skolestuen bør i det mindste være 4 Alen høi fra Gulvet og til Bielkerne. Taget, Dørre og Vinduer bør være tætte, og de sidste saaledes indrettede, at de kan lukkes op. Gulvet bør være af dobbelte Bræder med Leer imellem, og anbringes saaledes, at imellem samme og Grunden er et Luftrum, for at hindre Fugtighed. 50.) Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bænke og Boghylder, skal ved hver Skole anskaffes en sort malet Træ-Tavle av 1 1/2 Alens Høide og 2 Alens Brede i det mindste, hvilken skal ophænges ved Siden af Skolelærerens Plads.Saa skal der og til Skolelæreren selv indrettes en saadan Forhøining, at et Bord og en Stoel derpaa kan staae. 51.) Det skal især paaligge Skole-Patronerne, eller dem, som efter 34 § træde i disses Sted, at drage Omsorg for Skolernes Bygning og Vedligeholdelse efter de Regler, som ere foreskrevne Sognenes Skole-Commissioner. De Materialier, som dertil behøves, ere de gaardbrugende Beboere pligtige at tilføre. Disse bør tillige forsvarligen vedligeholde Hegnet omkring Skolens Gaard, Hauge og Jordlod. Huusmændene og Indsidderne i Skole-Districter bør derimod, efter rigtig Omgang, forrette alt Haandlanger-Arbeide ved Skolernes Opbyggelse og Vedligeholdelse. 52.) Enhver Skolelærer bør, efter Amts-Directionernes nærmere Forslag (2 §), tillægges saadan Løn, at den kan staae i Forhold til hans vigtige og møisommelige Arbeide. I Henseende til den Jord, som tilkommer ham, blive Pl. 25 Nov. 1801 og 18 Apr. 1804 at følge. Ham bør desuden, til hans og Skolens Fornødenhed, aarligen tillægges 6 Favne Bøgebrænde, eller saameget af anden Brændsel eller Tørv, som Amts-Directionen finder at være af lige Værdie dermed. Denne Brændsel skal vedkommende Jordegodseiere og Selveiere udrede, i Forhold af det Hartkorn, som er underlagt Skole-Districtet; og Bønderne i samme skal være pligtige Tørven at skiære, skrue og hiemføre, og Brændet at skove og hiemkiøre til Skolen. Af Foder til Creature bør Skolelæreren nyde 4 Læs Høe, hvert til 32 Lispund, og 8 Læs Halm, hvert til 24 Lispund, hvilket ligeledes af de Ydende tilføres ham. 53.) Alle de Udgifter, som efter approberet Plan udfordres til Skolebygningers Opbyggelse, Forbedring og Vedligeholdelse, samt til de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger, saavelsom til Skolelærernes Lønning, bør for ethvert Sogn udredes af samtlige dets Beboere, paa lige Maade, som for Udgifterne til Fattigvæsenet, ved Reglem. 5 Jul. 1803. 35 §, er fastsat, nemlig ved Ligning, efter Beboernes eiende Hartkorn, deres Formues Tilstand eller deres Leilighed; Forslaget til denne Ligning affattes aarligen af Sognets Skole-Commission med 4 af de hæderligste Mænd i Sognet, og indsendes til Amts-Directionens Approbation eller nærmere Bestemmelse. 54.) De Bidrag, enhver af Sognets Beboere, i Følge den approberede Ligning, er pligtig at erlægge til Skolen eller dens Lærer, bør udredes til den ved Repartitionen bestemmende Tid. I andet Fald inddrives de ved Udpantning efter Amtmandens Foranstaltning. 55.) Skulde et Sogn befindes saa fattigt, at det ikke formaaer at afholde alle forommeldte Udgifter, bør saadant af Amtets Skole-Direction indberettes til Cancelliet, som er bemyndiget til at skaffe Sognet Understøttelse, ved Ligning paa Amtet blandt de øvrige offentlige Udgifter. 56.) Hvor Skoler findes at være funderede, skal det, i Henseende til Indtægterne og sammes Anvendelse, forblive ved de oprettede Fundatser, naar Skolehusene af de til Skolen skiænkede Midler kan vedligeholdes, og Skolelæreren deraf lønnes lige saa vel, som andre Skolelærere; men dersom noget mangler heri, da skal det, saavidt mueligt, tilveiebringes, i Overeensstemmelse med dette Reglement, og ved de i samme foreskrevne Midler. Og skal Biskopperne paa deres Visitatser nøie erkyndige sig, og Fundatserne efterleves, og i modsat Tilfælde indberette det til Cancelliet, paa det at derfra videre Foranstaltning kan vorde føiet. 57.) Paa det at Skolelærernes Løn, uden alt for stor Byrde for Landboerne, kan forbedres, blive, naar de nuværende Degne afgaae, Degne-Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelærerne i Sognet, saaledes, at enhver nyder Degne-Indkomsterne for hans Skole-District; dog under de Vilkaar, som i Skolelærernes Instruction bestemmes. Derson der ere flere Skolelærere i eet Sogn, skal den af dem, som Sognets Skole-Commission finder best skikket til at være Kirkesanger, beskikkes dertil, og derfor nyde 10 Rdlr mere end hvad ham ellers, som Skolelærer, kunde tilkomme. 58.) De Degneboeliger og tilliggende Jorder, som ikke behøves til de nye indrettende Skoler, skal sælges eller bortleies, til Beste for Skolelærernes Enker; dog at den sidste Degn, samt hans Enke og Arvinger, forlods erholde, hvad dem tilkommer, efter Rescr. 8 Maj 1751, i Tilfælde af, at Boeligen har været kiøbt; og dersom den har været lovligen pantsat, bør den laante Capital med Renter iligemaade først til Vedkommende udredes. 59.) Hvorledes Skolelærerne herefter skal iagttage de Forretninger, som hidtil have været Degnene paalagte, uden at forsømme deres Skole-Embede, er ved den Instruction, som meddeles Skolelærerne, bestemt. 
IX.) Om Skolekassernes Indtægt, Udgift og Bestyrelse. 60.) Til ethvert Sogns Skolekasse skal henlægges følgende Indkomster: 1mo.) De saakaldte Kirke-Lysepenge. 2do.) Frivillige Gaver, hvilke skal antegnes i en dertil indrettet Bog, som i Skolen bevares, tilligemed Givernes Navne. 3tio.) De Penge, som paa Fastelavns Søndag og Søndagen efter Mikkelsdag indkomme i de Tavler, som da skal ombæres for Skolekassen. I denne Anledning skal Præsten, den foregaaende Søndag, opmuntre Menigheden til, efter Evne, at vise Goddædighed imod Skolerne. 4to.) Eiere eller Brugere af Konge- og Kirke-Tiender skal betale 1 1/2 Skilling i Afgift til Skolekassen for hver Tønde Hartkorn, af hvilken de oppebære Tienden. 5to.) Endeligen skal de Bøder, som nogen maatte vorde tilpligtet at udrede, formedelst Overtrædelser imod dette Reglements Bud, altid tilfalde Skolekassen i det District, Forseelsen er begaaet. Saadanne Bøder indkræves af Skoleforstanderen, men, i Mangel af mindelig Betaling, udpantes de ved Sognefogden. 61.) Af Skolekassen skal udredes: 1mo: Udgiften til de nødvendigste Lærebøger for fattige Børn, hvis Forældre eller Frænder ikke kan bekoste samme. 2do.) Skrivpapiir, Penne og Blæk til samtlige Skolebørn, samt Regnetavler til Brug i Skolen 3tio.) Bibler og saadanne Lærebøger, af hvilke det behøves flere til Underviisning i Skolen. 4to.) Bøger, som Skolelæreren behøver til at udvide sine egne Kundskaber, samt Land-Kaarter og andre Ting, som udfordres til Børnenes Underviisning, hvilket alt forbliver ved Skolen, som dens Inventarium og Eiendom. 62.) Skolekassen skal af Sognets Skole-Commission saaledes bestyres, at deraf først bestrides de Udgifter, som ere uundgaaeligen nødvendige; dernæst de nyttige Udgifter, forsaavidt Kassen tilstrækker. Til disse sidste henregnes Bøger, som ere gavnlige, endskiøndt de ikke ere aldeles nødvendige, samt Kaarter, Instrumenter, og Belønninger for de Børn, som udmærke sig ved fortrinlig Fliid og Sædelighed. 63.) Skolelæreren skal føre Regnskabet over Skolens Inventarium, og bør aflægge samme til Sognets Skole-Commission, 2 Gange om Aaret, nemlig til 1 Maj og 1 November, da det af Commissionen revideres og decideres; og bør Sognets Præst paa Regnskabet attestere, at han har efterseet alle Inventarii-Stykker, samt i hvad Tilsstand han har befundet dem. 64.) Regnskabet for Skolekassen bør føres af Skolens Patron, eller en af Sognets Skole-Commissions øvrige Medlemmer, og aflægges til bemeldte Commission ved hvert Aars Udgang, hvorhos Pengebeholdningen forevises. Dette Regnskab revideres af et af Commissionens Lemmer, som dertil af samme udnævnes, og indsendes derefter til Amtets Skole-Direction, for af denne at vorde decideret og qvitteret. Med Regnskabet indsendes tillige en summarisk Extract af samme, der viser Skolekassens hele Indtægt i det forløbne Aar, samt hvormeget deraf til Skolens Brug er udgivet, og til hvilke Poster. Efter disse fra samtlige Skole-Commissioner i Amtet indkomne Extracter, som blive at bevare af Amtets Skole-Direction, har denne at affatte og at tilskikke Cancelliet en Tabelle over samtlige i Amtet værende Almueskolers Indtægter og Udgifter, til Afbenyttelse ved den aarlige Beretning, som efter 40 § bør forelægges Kongen. Dette Reglement ere følgende Bilage vedføiede:
1.) Instruction for Lærerne i Almue-Skolerne paa Landet.
1.) Skolelæreren bør på det nøiagtigste holde sig det Kgl. Reglement for Skolevæsenet 10 Oct. 1805 efterrettelig, og efterkomme alt hvad ham, i Overeensstemmelse dermed, af vedkommende Foresatte befales, til Skolevæsenets Fremgang. 2.) Han bør stedse foregaae Ungdommen med Exempel af et christeligt og sædeligt Levnet; samt ved beskeden Opførsel, lærerig Omgang og nyttig Veiledning, søge at forskaffe sig den Agtelse, som ene kan give Underviisningen den sande Virksomhed og Kraft. 3.) I sit Forhold mod Børnene bør han foreene Kierlighed med Alvorlighed, og vide at rette sig efter Børnenes Fatte-Evne og Gemytstemming, samt vogte sig for at afskrække dem ved ublid Behandling, dog uden at forglemme sin Værdighed og Anseelse, som Lærer. 4.) Reenlighed er en nødvendig Egenskab hos velopdragne og dannede Mennesker; den er ogsaa vigtig, med Hensyn til Helbredens Vedligeholdelse. Skolelæreren bør derfor omhyggeligen paasee, at Børnene holde sig reenlige. Erfares det modsatte, og det kan skiønnes, at det er Barnets egen Skyld, skal han advare dette, og, naar saadant intet frugter, giøre Barnet opmærksommere paa sig selv, ved at afsondre det fra de øvrige Børn, og anvise det en særdeles Plads i Skolen; hvorhos Forældrene eller Huusbonden bør givees Underretning derom. Befindes det, at Skylden har været hos Forældrene eller Huusbonden, da søger han at formaae disse til en bedre Omsorg for deres Børn; men dersom de vise sig forsømmelige, anmelder han det for Sognets Skole-Commission, til sammes videre Beslutning. 5.) Det er ogsaa vigtigt, at Børnene vænnes til Orden. I denne Henseende har Skolelæreren at paasee, at de, hver Gang de forlade Skolen, forvare deres Regnetavler, samt Skrive- og Læsebøger, paa et bestemt Sted, som Læreren skal anvise dem; han skal og have Tilsyn med, at Bøgerne holdes ordentlige og reenlige. 6.) For at vise deres Lærer den tilbørlige Ærbødighed, skal Børnene hilse ham staaende, naar han kommer ind i Skolen, og ligesaa naar han og de, efter fuldendt Skole-Tid, adskilles. Ligeledes bør han venligen modtage og hiemsende dem, og, ved blid Omgang og kierlig Behandling, søge at vinde deres Tillid, og giøre dem Underviisningen behagelig. 7.) I de ved Reglementet bestemte Tider skal han, hver Søgnedag, holde Skole for den Ungdom, som hører til hans District. 8.) Skolestuen bør til alle Tider holdes reenlig, og i det mindste feies tvende Gange om Ugen. Naar Skoletiden er forbi, og Børnene ere hiemsendte, bør Vinduerne lukkes op, og Stuen udluftes. 9.) I Henseende til Børnenes Inddeeling i to Klasser, ligesom i alt andet, Underviisningen og Skoletiden vedkommende, har han paa det nøieste at efterkomme det, som desangaaende i Reglementet er foreskrevet. 10.) Han bør med lige Omsorg og uden Forskiæl antage sig alle Børns Underviisning og Oplærelse. 11.) Fremfor alting bør Skolelæreren søge at opvække Lærvillighed hos Børnene. Dette vil ikke falde ham vanskeligt, naar han, fornemmelig ved Læsebøgernes Afbenyttelse, kommer Børnenes naturlige Nysgierrighed til Hielp, og ved fornuftig Veiledning søger at forvandle den til gavnlig Videlyst. Denne Hensigt vil best kunne opnaaes, deels ved fattelige Anmærkninger over det, som læses, deels ved Samtaler om enkelte Ting i Naturen, som falde i Sandserne; deels ved lærerige Fortællinger, som give Anledning til at vække Indbildningskraften og øve Hukommelsen; hvormed tillige bør forbindes en oftere gientagen Henviisning til den nyttige Anvendelse, der i sin Tid vil kunne giøres, af de Kundskaber og Færdigheder, som Børnene skal erhverve sig i Skolen. En saadan Læremaade bør især iagttages ved de mindre Børn i 1ste Klasse, som mere behøve Veiledning til at tænke rigtigt over hvad der giør dem opmærksomme, end Underviisning i Ordets egentlige Bemærkelse. 12.) For at giøre Underviisningen behagelig og nyttig for Børnene, bør han beflitte sig paa et tydeligt Foredrag, og nøie lægge Mærke til, hvorvidt Børnene have fattet det, som giennemgaaes eller læses. I Henseende til Underviisningens forskiellige Dele, bør han benytte sig af en god Afvexling, og paasee, at Børnene ikke beskiæftiges med de samme Ting i længere Tid, end een Time. 13.) Skolelæreren bør søge, at anvende enhver i Underviisningen forekommende Leilighed, til at lede og danne Børnenes moralske Tænkemaade. Især bør han tidligen indprænte dem Agtelse for Sandhed og Retskaffenhed, samt, ved passende Exemplers Fremstillelse, øve deres Dømmekraft i at udfinde, hvad Forskiæl, der er imellem gode og slette Handlinger, og hvilke Følger de drage efter sig. 14.) Ved Underviisningen i Religionen har han især at beflitte sig paa et til Sagens Vigtighed svarende og værdigt Foredrag. Religionens Sandheder bør ei alene forklares for Forstanden, men tillige lægges Børnene paa Hiertet. Han bør derfor især udbrede sin Underviisning over de fatteligste Lærdomme og Grundsætninger, og, af samme Aasag, ved smaa Børns Underviisning, ikke opholde sig ved den 4de og 5te Part af Catechismen, fordi de Sandheder, som deri indeholdes, ikke kan giøres tydelige nok for disse. 15.) Underviisningen om Formiddagen begyndes altid med andægtig Sang og Bøn, og endes med en kort Bøn og et Vers. Sangene bør vælges med Overlæg, saaledes at Børnene kan forstaae dem. Bønnen forretter han selv, saavelsom Børnene, staaende. Kommer et Barn for sildigt, skal det staae udenfor eller ved Døren, for ei at forstyrre Andagten. For de smaa Børn, som komme om Eftermiddagen, søger Skolelæreren Leilighed til, ved at bibringe dem de første Begreber af Christi Lærdomme, tillige at forklare dem Bønnens Hensigt, og give dem passende Exempler derpaa, samt udtolke for dem et eller andet fatteligt Vers, som opgives dem, til at læres udenad. 16.) I Henseende til den øvrige Underviisning i Regning, Skrivning, Geographie og Historie, har han at rette sig efter det, som desangaaende i Reglementet er fastsat, og den nærmere Veiledning, ham af Skole-Commissionen gives. Ved Skrivningen paasees, at Børnene skrive saadanne Ting, som kan hielpe til at udvide deres Kundskaber, i Forbindelse med det, som ved Underviisningen er Foredraget, samt at de ikke ved dette Arbeide sættes i nogen Stilling, som enten giver Anledning til en slet Skrift, eller endog kan være skadelig for Helbreden. Saa bør og de ældre Børn flittigen øves til selv at føre i Pennen, hvad de have lært i Skoletimerne. Under Regneøvelserne søger Læreren tillige at vænne Børnene til at giøre smaa Beregninger i Hovedet, uden Hielp af Tavle eller Skrift. 17.) Da Underviisningen bør skee efter en bestemt Plan, saa skal Skolelæreren udkaste en Tabel, som indeholder hans Forslag til de Slags Underviisninger, han formener at være de meest passende til hver Dag i Ugen, i de bestemte Timer, fra 1 Maj til 1 November, og fra 1 November til 1 Maj; hvilken Tabel han betimeligen haver at sende vedkommende Sogne-Commission, til sammes Approbation eller Forandring. Derefter skal Tabellen opslaaes i Skolestuen, paa det at enhver kan læse hvad der i hver Time skal foretages. Skolelæreren maae ikke, uden vigtige Aarsager, afvige fra denne Tabel, og naar saadant skeer, bør han antegne det, tilligemed Aarsagen dertil, i sin Journal over Børnenes Skole-Fliid. 18.) Ordenen, efter hvilken Børnene skal sidde i Skolen, bestemmes ikke efter Alderen, eller den Tid de have gaaet i Skolen, ei heller efter deres Evner og Kundskab alene; men god Opførsel, Kundskab, Opmærksomhed og Evner, samlede, give et Barn Fortrinnet i Sæde, frem for et andet, og naar alle disse Egenskaber findes i lige Grad hos flere Børn, da skal, blandt dem, det have Fortrinnet, som er ældst. I øvrigt maae intet Barn forandre sin Plads i Skolen, uden efter Befaling af Skolelæreren, der anviser enhver sit Sted, hvorved tillige iagttages, at Drengene sættes paa særskildte Bænke, og ligeledes Pigerne, saa at ikke begge Kiøn sidde imellem hinanden. 19.) Skolelæreren skal imellem hver Time tillade Børnene at gaae ud af Skolen og forfriske sig; hver Gang et halvt Qvarteer. 20.) Skolelæreren skal holde en ordentlig Protocol over alle Børn i hans Skole-District, som endnu ei have været til Confirmation, og som kan søge Skolen, fra den Tid de have fyldt det 6te Aar. 21.) Det paaligger Skolelæreren at paasee, at Børnene ikke forsømme Skolen eller Kirken. For at opfylde denne Pligt, skal han i Journalen over Børnenes Fliid (17 §) anføre, om et Barn er kommet til rette Tid, eller for sildig, eller gandske er udeblevet af Skolen. Ligeledes anmærkes deri: om det har været flittigt og anstændigt, eller giort sig straffskyldigt. I denne Journal anføres tillige, naar Skolen ikke er bleven holdt, og af hvad Aarsag. Journalen maae altid være i Skolen, og, efter Forlangende, forevises i Sogne-Commissionen, og til de Medlemmer af samme, eller andre Foresatte, som begiære at see den ved deres Besøg i Skolen. 22.) Et Barn, som adskillige Gange har forsømt Skolen, uden gyldig Aarsag, skal af Skolelæreren, naar det er Barnets Skyld, ligesaa mange Dage, som det er udeblevet af Skolen, udelukkes fra al Deeltagelse i de Fornøielser og Friheder, der tillades de øvrige Børn. Men skulde Barnet saaledes vedblive en heel Uge, da skal Læreren desuden, efter Omstændighederne, rykke det een eller flere Pladser ned, og dersom en saadan Straf endnu ikke hielper, da har han at anmelde det for Sognets Skole-Commission, som nærmere bestemmer, hvorledes et saadant Barn, for gientagen Forsømmelse, bør straffes. Er derimod Skylden hos Forældrene eller Huusbonden, da forholdes efter Reglementets 16 § (uleselig:(...) 23.) Skolelæreren skal paasee, at Børn, som have smitsomme Sygdomme eller smittende Udslet, ikke tillades at besøge Skolen, forinden de ere fuldkommen helbredede. Til saadanne Sygdomme henregnes især Fnat og Skurv, saavelsom de flere, der i Reglementets 14 § ere nævnte. Skulde Forældrene eller Husbonden sende et Barn til Skolen, der har saadan Sygdom eller Udslet, da bør Læreren ufortøvet sende det tilbage til sit Hiem, og lade Forældrene eller Huusbonden vide Aarsagen dertil. Saa bør han og anmelde det for Sogne-Commissionen, til sammes videre Foranstaltning. 24.) Skolelæreren bør søge at befordre Børnenes gode Opførsel og Fliid, deels ved at opmuntre de sædelige og flittige, deels ved at paalægge de vanartige og efterladne en forholdsmæssig og til Forbedring sigtende Straf. 25.) Han skal ved den ham betroede Skoletugt omhyggeligen vogte sig for Partiskhed, Lidenskab og deraf flydende Overilelse. Især maae han ved en forsigtig Uddeling af Opmuntringer og Straffe forebygge, at Børnene ikke ved Opmuntringerne forledes til Egennytte eller Forfængelighed, og at de ved Straffene hverken forhærdes eller giøres modløse. 26.) De Børn, som udmærke sig ved Flittighed og sædelig Opførsel, maae Skolelærerne belønne og opmuntre: 1mo.) ved at give dem Tilladelse til at øve sig i adskillige Leege, efter at Underviisningen i Skolen er endt, naar Aarets Tid og Veirliget tillader det; 2do.) ved at undervise dem, som have Lyst og Gave dertil, i at plante, pode, og udføre andre deslige Haugedyrknings-Sysler; 3tio.) ved at betroe de sindigste og skikkeligste et Slags Opsigt over de øvrige ved deres fælleds Leege. 4to.) Ligeledes ventes det af Skolelæreren, at han, saafremt han er musikkyndig, vil anvende Underviisning i at spille paa et eller andet Instrument, som en Belønning for de flittige Børn, der findes skikkede til at modtage saadan Underviisning. 27.) I Henseende til Straffene bør Skolelæreren især afholde sig fra al saadan Behandling, som enten kunde have skadelig Indflydelse paa Børnenes Legemer, eller være den med Straffen tilsigtede Forbedring i Veien. Han maae aldrig tillade sig at give Børnene Ørefigen, Stød eller Slag med Haanden, at knibe dem, eller bruge Skieldsord imod dem. Foruden de Revselser, som i det Foregaaende ere bestemte for Børn, der ei iagttage den fornødne Reenlighed, saavelsom for dem, der forsømme Skolen, har Skolelæreren et Tvangsmiddel mod de uskikkelige eller ulydige Børn, ved ei at tillade dem at tage Deel i nogle af Leege-Timerne. De Børn, som ere under 10 Aar, har han desuden Ret til at straffe med et lidet Riis; de større med en tynd Tamp, uden Knuder. I Tilfælde, hvor Skolelæreren anseer de Straffe, som det er ham tilladt at bruge, for at være utilstrækkelige, efter Forseelsens Beskaffenhed, bør han indberette det til Sognets Skole-Commission, og af samme vente nærmere Forholds-Regler. 28.) Ved den i Reglementet befalede Underviisning for dem, som have været til Confirmation, bør Skolelæreren tage Anledning til at udvide og befæste de Kundskaber, som disse allerede forhen have erhvervet sig, samt især benytte sig af den Indflydelse, en saadan vedvarende Underviisning vil give ham, til at giøre dem bekiendte med de Pligter, som deres modnere Alder og forandrede Vilkaar medføre, og saaledes efter Muelighed at fremme Sædelighed, Fliid og huuslig Lyksalighed blandt Land-Almuen. 29.) Med den ham anbetroede Ungdoms Forældre eller Værger bør Skolelæreren stedse søge at leve i god Forstaaelse. Han bør ved givne Leiligheder underrette dem om deres Børns Opførsel og giorte Fremskridt, samt, efter Evne, være dem behielpelig med gode Raad i Hensigt til Børnenes Opdragelse. Naar de besøge Skolen, bør han ogsaa der venligen imodtage dem, og tillade dem at være overværende ved Underviisningen, dog at denne ikke derved i nogen Maade afbrydes. 30.) Med lige Omhu bør han efterkomme sine Pligter imod de Foresatte, som skal have Tilsyn med hans Embedsførelse, samt villigen gaae dem tilhaande i deres Forretninger ved Skolevæsenet. Saa skal han og til Skole-Commissionen indberette, naar der maatte møde Vanskeligheder eller Hindringer i Henseende til Skolevæsenets Fremme, og tillige giøre Forslag om de Midler, ved hvilke han formener disse kunne bortryddes. 31.) Naar Skolelæreren tillige er Kirkesanger, bør han troeligen og ordentligen iagttage de ham i denne Henseende paaliggende Pligter. Til Lettelse og Hielp for ham skal der i hvert Sogn antages en Huusmand under Navn af Kirkebud, der skal udføre saadanne Ærinder, som det vilde falde Skolelæreren alt for besværligt selv at udrette. Hertil regnes især: at Kirkebudet befordrer Embedsbrevene imellem Præsterne, og besørger Kirkens Reengiørelse, m.v., som ham af Kirkesangeren maatte overdrages, dog alt under dennes Opsyn. For disse Forretninger tillægges Kirkebuddet en aarlig Løn, som Amtets Skole-Direction fastsætter, og reparterer paa dem, som nyde Indkomster af det nedlagte Degnekald. 32.) Paa de Steder, hvor Skolelærerne tillige ere Kirkesangere, paaligger det dem selv at forrette alt det øvrige, som vedkommer Degne-Embedet; og naar flere Skolelærere ere i eet Sogn, da skifte de hver sin Uge med at a.) læse Bønnen i Chorsdøren, for og efter Gudstienesten, b.) besørge Tillysnings-Bogen og Bedeseddelen for de Syge, førend Tienesten begynder, henlagt paa Prædikestoelen, og lade Præsten vide, naar der synges paa det sidste Vers før Prædiken. I øvrigt fører Skolelæreren i Kirkebyen den ugentlige Tillysningsbog, og indskriver deri alt hvad det Almindelige angaar, saasom hvad Menigheden efter Sædvane skal vide om Solens Op- og Nedgang; Aarets Tid, første og sidste Tieneste, Skriftemaal, Altergang, , Catechisation, Skolegang, Collecter, Visitatser, Extraskats-Mandtaller, med Af- og Tilgangs-Listernes Forfattelse, samt hvad videre der skal bekiendtgiøres, i Overeensstemmelse med Anordningerne. Tillysning til Egteskab, og naar der skal skee Lysning for Kirkegangs-Koner, eller Bøn for de Syge, antegnes af enhver Skolelærer for sit District, i en dertil indrettet Bog. 33.) Enhver Skolelærer forretter derimod alene, hvad der i hans District forefalder om Søgnedage ved ministerielle Forretninger, saasom ved Bryllupper, Liigbegængelser, m.v. 34.) Kirkebyens Skolelærer besørger alene Klokkernes Ringning Morgen og Aften, samt til sædvanlig Gudstieneste, saavelsom Kirkens Reengiørelse, Alterklædernes Vask og Kirke-Uhrets Optrækning. Ligeledes antegner han, efter Prædiken, de Folk, som agte sig til Alters, og ere tilstede ved Skriftemaalet. For disse ham især paalagte Forretninger nyder han det Tillæg i Løn, som ved Planen til Skoledistricternes Fordeeling vorder bestemt. 35.) Samtlige Skolelærere i Sognet staae hos hverandre i Degnestolen, og den, der er ældst i Embedet, staar øverst, undtagen imedens der falder Offer ved en ministeriel Forretning; thi da staar den Skolelærer, til hvis Skole-District de Vedkommende henhøre, øverst i Stolen, saalænge han modtager Offeret. 36.) Sangen bestyres af den Skolelærer, som synger best; hvilket Skole-Commissionen har at bedømme og forud at bestemme. 37.) Enhver Skolelærer skal føre nogle af sine Skolebørn, som best kan synge, med sig til Kirken, hvor der, efter Reglementets 17 §, bør indrettes Bænke for dem i Choret, saa vidt Pladsen det tillader, paa det at de tidligen kan vænnes til ordentlig Sang og til Opmærksomhed under Gudstienesten; til hvilken Ende Skolelæreren Dagen tilforn bør giennemgaae Sangen med Børnene. II.) Regler til Iagttagelse af Sognenes Skole-Commissioner. 
1.) Skole-Commissionen i ethvert Sogn, til hvis Omhu dets tilvoxende Ungdom betroes, har at vaage over, at Kongens landsfaderlige Hensigt med dennes bedre Dannelse paa det nøieste vorder opfyldt. 2.) Samtlige Commissionens Lemmer bør derfor drage Omsorg for, at Reglementet efterleves, at Skolelærerens Embede holdes i Agt, og at han nyder den Løn ham tilkommer for sit Arbeide. De bør flittigen besøge Skolerne i Sognet; veilede Skolelæreren med deres Raad; opmuntre ham, naar han troeligen efterkommer sine Pligter, og advare ham, naar han feiler. Bliver Advarselen forgiæves, da er Sogne-Commissionen bemyndiget til at mulctere Skolelæreren indtil 2 Rdlr. Men viser han kiendelig Efterladenhed i sit Kald, eller forbryder han sig mod sin Embeds-Pligt, da bør Commissionen, efterat have undersøgt Sagen, andrage samme for Amtets Skole-Direction. 3.) I Særdeleshed paaligger det: a.) Skolepatronen at paasee, at Skolernes Bygninger holdes i forsvarlig Stand, og at nye opføres, naar samme ansees fornødne. I sidste Fald bør han giøre Anmeldelse derom i Commissionen, og denne indstille hans og sit Forslag til Amts-Skole-Directionens Overveielse og Bestemmelse. Han bør drage Omsorg for, at Skolens Inventarium stedse holdes vedlige, at Skolelærernes Indtægter ikke ulovligen formindskes, men tvertimod, ved forefaldende Vacance i Degne-Embederne, og ellers, i Overeensstemmelse med Reglementet, forøges. b.) For Sognets Præst bliver det især Pligt, at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse. Han bør i det mindste hver fiortende Dag besøge enhver Skole i hans Sogn, og deels ved at høre paa Underviisningen, deels ved Samtale med Børnene, og ved at lade sig forevise disses Skrift, samt ved at eftersee Skole-Journalen, underrette sig om Skolens Tilstand og Børnenes Fremgang. Ligeledes bør han og, ved at opmuntre de Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og Flittighed, samt ved at formane dem, der findes efterladne, saavelsom de Forældre og Huusbonder, der ikke i Henseende til Børnenes Reenlighed eller Skolegang opfylde deres Pligter, søge at giøre alle Vedkommende opmærksomme paa Skole-Indretningens velgiørende Øiemeed. Hver Gang, han har besøgt Skolen, skal han i Journalen antegne saadant, og derefter ved næste Samling i Sognets Skole-Commission anmelde hvad han maatte finde fornødent at erindre. Har Skolelæreren feilet i et eller andet mindre betydeligt, da bør Præsten, forinden saadant for Commissionen andrages, med Godmodighed advare Skolelæreren om at rette Feilen; men dersom denne Advarsel skulde blive frugtesløs, bør Commissionen derom underrettes. Er Forseelsen derimod af Betydenhed, bør Præsten uden foregaaende Advarsel indberette samme til Skole-Commissionen, da Commissionen er bemyndiget til at indkalde Skolelæreren og enten at give ham en alvorlig Irettesættelse, eller paalægge ham en Mulct af 1 eller 2 Rdlr. Forandrer Skolelæreren ikke derefter sit Forhold, bør saadant andrages for Amtets Skole-Direction, som kan dictere ham høiere Bøder indtil 10 Rdlr. Men dersom ogsaa denne Straf er uden Frugt, bør Skolelæreren, efter Amtets Skole-Directions Foranstaltning, tiltales paa sit Embede. c.) Skoleforstanderne skal saa ofte, som mueligt, og i det mindste een Gang hver 14de Dag, indfinde sig i de Skoler, som ere betroede til deres Opsyn, for at tilsee, om alting der er i vedbørlig Orden. Saafremt nogen Mangel befindes, bør de erindre Vedkommende, at derpaa raades Bod. Men dersom Feilen desuagtet ikke afhielpes, bør Skole-Forstanderne indberette det til Skole-Commissionen. 4.) Sognets Skole-Commission samles i Almindelighed een Gang hver Maaned; dog kan dens Samlinger i Høstens Tid udsættes noget længere, om fornødent giøres. Dagen og Tiden bestemmes efter de flestes Leilighed. Forsædet i disse Samlinger tilkommer den ældste Skole-Patron, eller, i dennes Forfald, Sognets Præst. Samlingen holdes i en af Sognets Skoler, saafremt Commissionens Lemmer ikke om et andet beqvemt Sted kunne foreenes. Skulde der forefalde saa mange Forretninger, at de ikke i een Samling kunne afgiøres, eller noget Tilfælde indtræffe, som udfordrede et overordentlig Møde, da skal Commissionen holde Extra-Samlinger. 5.) Den, som har Forsædet i Commissionen, modtager de Anmeldelser og Breve, som indkommer til samme. Han paaseer, at Sagerne ordentlig foretages, og indfører Commissionens Beslutninger i Protocollen, som hver Gang underskrives af samtlige tilstedeværende Medlemmer. Correspondencen med Amts-Directionen og andre Vedkommende besørges af ham; ligesom han og i alle andre Henseender har at udføre eller besørge udført, hvad af Commissionen, eller de fleste i samme, besluttes. Hos ham bevares ogsaa Commissionens Protocol tilligemed alle samme vedkommende Papirer. 6.) Skole-Commissionen bør i dens maanedlige Samlinger eftersee de Protocoller, enhver Skolelærer, i Følge sin Instruction, bør holde, og lade sig af ham give Underretning om, hvor meget han af hvert Slags Underviisning i den sidst forløbne Maaned har foretaget; samt hvad han i den næste Maaned agter at foretage. I Henseende til de anordnede eller herefter anordnende Bøger, Tabeller, Landkaarter, Forskrifter, m.v., paaligger det Skole-Commissionen at bestemme for enhver Skolelærer, hvilke af disse han, efter Omstændighederne, skal betiene sig af. Dersom nogen Skolelærer ønsker at benytte sig i Skolen af en eller anden Bog, som ei endnu er anordnet til saadant Brug, da har Skole-Commissionen at indsende hans derom giorte Forslag, tilligemed sin Betænkning, til Amtets Skole-Direction. 7.) Ved at bestemme for enhver Skolelærer, hvilken Underviisnings-Maade han bør bruge, og hvad Børnene skal undervises i, bør Commissionen altid have Hensyn til Lærerens Evner og Kundskaber, og heller paalægge ham færre Ting at undervise i, end lade ham give Underviisning i det, hvortil han ikke besidder fornøden Kundskab. Skulde Commissionens Lemmer ikke kunne blive enige om Underviisnings-Maaden, eller om Valget imellem de anordnede Bøger, da skal saadant foredrages Amts-Directionen, som endelig afgiøre Spørgsmaalet. 8.) For desbedre at underrette sig om Underviisningens Tilstand, bør Skole-Commissionen fra Tid til anden lade sig forelægge Børnenes Prøve-Skrift og Regnebøger, samt to Gange om Aaret bivaane de i Reglementet befalede Examina, og bedømme, hvilke Børn der kan forflyttes fra den første Klasse til den anden, og hvilke der kan aldeles udskrives af Skolen. 9.) Skole-Commissionen har at drage Omsorg for, at de syge Skolebørn holdes hiemme, og forsynes med vedbørlig Cuur og Pleie. Den bør tillige ugentligen lade sig af Skolelæreren forelægge Fortegnelse over de Børn, som have forsømt Skolen, og overveie, hvorvidt de, eller deres Forældre, derfor bør straffes. Commissionen skal ogsaa bedømme og bestemme, hvilke Belønninger og Opmuntringer der maae gives de Børn, som have udmærket sig ved Fliid og god Opførsel; ligesom den ogsaa skal lade sig give Underretning om de Opmuntringer og Straffe, Skolelæreren har tilkiendt Børnene, og, naar det findes fornødent, lade sig forklare Grundene til hans heri brugte Fremgangsmaade. Viser noget Barn sig modvilligt, ulydigt, eller i anden Maade opfører sig saa slet, at de Straffe, som det er Skolelæreren tilladt at bruge, ansees at være utilstrækkelige, efter Forseelsens Beskaffenhed, da bør Commissionen, efter foregaaende Undersøgelse, indberette Sagen til Amtets Skole-Direction, paa det at det nærmere kan vorde bestemt, hvorledes med et saadant Barn bør forholdes. 10.) Commissionen skal paasee, at der holdes vedbørlig Riktighed over Skolens Inventarium og Skolekassens Indtægter; at Skolen forsynes med de fornødne Bøger, Regne- og Skrive-Tavler og Skriv-Materialier, og at Skolestuen forsynes med den fornødne Brændsel. 11.) Skulde, imod Formodning, nogen af Skole-Commissionens Lemmer ikke iagttage de Pligter, som paaligge dem, da skal de øvrige Medlemmer af Commissionen advare den Vedkommende; men dersom saadant ikke frugter, skal det forefaldne af Commissionen indberettes til Amtets Skole-Direction til sammes Paakiendelse eller videre Foranstaltning. I øvrigt skal den, over hvem der saaledes føres Klage, træde ud af Commissionen, saalænge der handles om denne Sag. 12.) Sognenes Skole-Commissioner skal hvert halve Aar, nemlig først i Junii og først i December Maaned, tilstille Amtets Skole-Direction, in duplo, deres Indberetning om hvad Skolevæsenet betræffende, i det afvigte halve Aar, af Vigtighed er forefaldet; da der, efter Omstændighederne, enten af Amts-Directionen, eller efter sammes Forestilling til Cancelliet, kan ventes føiet de nødvendige Foranstaltninger. 
III.) Underretning for Amts-Skole-Directionerne. 
1.) Det paaligger Skole-Directionen i ethvert Amt, at vaage over alt det, som kan bidrage til Skolevæsenets Fremme i Amtet, og med Nidkiærhed at paasee Skole-Reglementets Hensigt opfyldt. 2.) Som Sogne-Skole-Commissionernes nærmeste Foresatte, skal Amtets Skole-Direction have Ret til at fordre disses Betænkninger afgivne, i alle de Tilfælde, hvor samme maatte behøves. 3.) Af de Indberetninger, som Sognets Skole-Commissioner ere pligtige at indsende hvert halve Aar, om Skolevæsenets Forfatning og Fremgang i hvert enkelt District, skal Amts-Directionen beholde den ene, til sin Efterretning, og indsende den anden til det danske Cancellie, med sin Betænkning om, hvad der til Skolevæsenets Fremme maatte findes at erindre. 4.) Skulde der fra Sogne-Commissionerne indløbe Sager af den Betydenhed, at de ikke af Amts-Directionen kunne afgiøres, da bør denne ufortøvet indberette det til Cancelliet, til videre Foranstaltning. 5.) I Henseende til Amts-Directionens Kiendelser, og de Bøder, som denne maatte finde sig beføiet at paalægge nogen, forholdes der efter hvad i Reglementet er bestemt. 6.) Amts-Directionens Lemmer, og især Provsten, skal, efter Muelighed, flittigen besøge Skolerne, og paasee, at Skolelærerne, saavelsom Skoleforstanderne og andre Sogne-Commissions Medlemmer, troeligen opfylde deres Pligter. Provsten bør og, paa sine Reiser i Amtet, jævnligen i Kirkerne overhøre Ungdommen, paa det at dennes Fremgang i Christendommen deraf kan erfares. 7.) Amts-Directionen skal især paasee, at ingen antages til Skolelærer, med mindre han besidder de Egenskaber og Færdigheder, samt har aflagt de Prøver, som i Reglementet ere foreskrevne, saa og at de, der beskikkes til disse Embeder, have tilveiebragt paalidelige Attester om deres moralske Caracteer. 8.) Dersom det fra Sogne-Commissionerne indberettes, eller paa anden Maade bringes i Erfaring, at der iblandt Skolelærerne findes nogen, som ikke har forhvervet sig tilstrækkelige Kundskaber, eller formedelst Alderdom og Svaghed er uduelig til at vedblive sit Kald, da skal Amts-Directionen melde det til Cancelliet, der er bemyndiget til at give en saadan Skolelærer Afskeed med Pension, efter Omstændighederne. 9.) I Henseende til Opsynet med Skolernes oeconomiske Forfatning, Bygningernes Reparation og Vedligeholdelse, m.v., har Amts-Directionen nøie at efterkomme og overholde det, som derom i Reglementet er befalet.