Instruks for degne og skolemestre på landet i Danmark 23. januar 1739 
Instruction, Hvorefter Vi Christian den Siette ? Allernaadigst ville, at enhver Degn og Skolemester paa Landet i Vort Rige Danmark sig i den ham anbetroende Skolehold indtil videre skal rette og forholde.
 1. Han skal daglig holde Skole i det dertil beskikkede og dennem anviiste Huus eller paa de ham anbefalede Stæder for ald Ungdommen, Drenge og Piger, af de Byer, Huuse og Gaarde, som ere den hannem anbetroede Skole underlagde; og bør han antage sig ey alleene Boemænds, Huusmænds og Indersters Børn, men endog deres Tyende, naar de sligt af hannem begiærer.
2. Skulde der findes nogle fattige forladte Fader- og Moder-løse Børn, som ingen Tilhold have, men lever af Almisse, bør han og antage sig dennem, og ikke mindre besørge deres, end andres Underviisning.
3. Saa snart han sit Skolemester-Embede antræder, skal Sogne-Præsten give ham et rigtigt og udførligt Mandtal paa alle Børnene og alt Tyende i de Byer, som ligge til hans Skole, paa det han deraf kand erfare om Børnene, saavel Drenge som Piger, naar ey før, da saasnart de ere over Sex Aar gamle, alle flitteligen søge Skolen. Skulde nogle af Børnene uden deres Forældres Videnskab og imod deres Villie udeblive af Skolen, giver han det Forældrene tilkiende, som da alvorligen straffer dennem; men holder Forældrene selv deres Børn modtvilligen tilbage, bør han sligt strax for Præsten anmælde, som kalder deslige Forældre for sig, og foreholder dennem saadan deres Forseelse, hvorved de give Aarsag, at Børnene ikke oplyses i den saliggiørende Guds Kundskab, og intet lære, hvormed de i sin Tiid kunde tiene deres Konge og Fæderne-Landet; kand Præsten med deslige Formaninger ey i Mindelighed formaae Forældrene at holde deres Børn flittig til Skole, forholder han sig dermed, som Forordningen om Skolerne paa Landet foreskriver.
4. Han haver med lige Fliid og Omhue at antage sig alle Børn, saavel den allerfattigste Inderstes, som den Boemands, der kand have noget til beste. Thi han bør ikke reflectere paa Forældrenes Tilstand og Formue; men hans eeneste Øyemerke skal være, at faae de hannem anbetroede Børn, den eene saavel som den anden, forsvarligen underviiste.
5. Udebliver nogen af Børnene i den Bye, som Skolen holdes, skal han saasnart han merker, at de ey ere komne i Skolen, lade Forældrene det viide, og af dem kræve lovlig Forfald, hvorfore de ikke ere komne i Skolen. 
6. Paa det at Forældrene ey skal have Aarsag at klage over, at de savne den Hielp og Tieneste af deres Børn, som de ellers kunde vente, i Fald de ey saa jevnligen søgte Skolen; da seer han derhen, at de Børn, som den ene Dag har været i Skole, kand i Høstens og andre travle Tiider, naar Forældrene det begiære, bliver den anden Dag hiemme.
7. Fra Paaske og til Michaëlis Dag holder han Skole fra Klokken 7 til 11 om Formiddagen, samt fra Klokken 2 til Klokken 6 om Eftermiddagen; men fra Michaëlis Dag til Paaske fra Klokken 9 til 12 om Formiddagen, saa og fra Klokken 1 til Klokken 4 om Eftermiddagen, for Børnene af samme Bye; men fra Børnene fra fraliggende Stæder bør dimitteres fra Mortens Dag til Kyndelmisse Klokken 3, at de kand komme hiem i lys Aften, og kunde saadanne Børn, som har langt at gaae, tage deres Middags-Mad med sig, og tillades, det i Skolen at spiise.
8. Hver Morgen skal han begynde med Bøn saaledes, at der først synges een Morgen-Psalme, siden læses Morgen-Bønnen, samt et Capittel af den hellige Skrift, og endeligen synges en Poenitentzes eller anden aandelig Psalme. Jmedens Morgen-Bønnen læses, skal alle tilstædeværende Børn ligge paa deres Knæe; og bør han vel see til, at Børnene med Andagt synge Psalmerne, bede Bønnen, og høre Guds hellige Ord læse.
9. Naar Morgen-Bønnen er holdet, skal han strax begynde at læse for Børnene. Men siden saavel Piger som Drenge møde i Skolen, saa bør han see derhen, at Drengene sidde ved et eller fleere Borde for dem selv, og Pigerne for dem selv, adskilt fra Drenge-Børnene ved et langt Skillerum eller Tralle-verk; saasom de ingenlunde maae sidde iblant hverandre.
10. Han skal med ald Fliid lære Børnene Doctor Luthers liden Catechismum, saa at de først retteligen forstaar et hvert Stykkes Meening, og siden lærer den Ord for Ord uden ad; og derpaa bør han lære dem den almindelige Catechismi Forklaring. Hvilken han ey skal venne dem til at lære saaledes uden ad, at de binde sig til Ordene, men han bør tit og ofte forandre Spørsmaalene til dem; saasom det er bedre, at de kunde giøre Forrede for Meeningen, end at de kunde læse Ordene op, uden at forstaae dem. Saa skal han og troeligen venne Børnene til, at applicere alt, hvad de af Guds Ord og deres Catechismo lære, paa dem selv, at randsage derefter deres Forhold og Tilstand; i Enfoldighed som Børn at bede til Gud deres Fader, og at klage ham med faa Ord af Hiertet ald deres Nød og Trang. Ligesom han og skal viise de Børn, som i Catechismi Kundskab er vel grundet, hvorledes de best kand læse Bibelen sig selv til Opbyggelse og Nytte.
11. Alle Børn i Skolen skal han allerførst og for ald anden Lærdom lære at læse reeligt og reent i Bøger; ligesom han og, naar Forældrene det begiære, bør informere dem i at skrive og reigne.
12. Som Læsningen om Morgenen begyndes med Sang, Bøn og Guds hellige Ords Læsning; saa bør den ligeleedes om Aftenen endes: da der først synges aandelig Psalme, hvorpaa alle Børnene nedknæle medens Aften Bønnen læses. Siden læses et Capittel af den hellige Skrift, og endelig endes med en Aften Psalme. Dog tages herved i agt, at efter Veirets Beskaffenhed om Vinteren, naar det er ondt Veir, da ikkun synges et par Vers af en Psalme, paa det Børnene ved lys Aften kunde hiemkomme, og ey ved Snee-Fog og udi Mørke skal komme til Skade.
13. Naar saaledes Aften-Bønnen er holdet, gaae Børnene hver hiem til sit; Da de Børns Forældre, som ikke boer i den Bye, hvor Skolen holdes, skal ligesaavel som de Børns Forældre i den Bye hvor Skolen holdes, selv drage Omsorg for, at faae Børnene af Skolen hiem.
14. Medens Børnene ere i Skolen, saa og naar de gaar udaf Skolen, skal Skolemesteren for alting give nøye Agt, at de ikke bande, bruge Skields-Ord og utugtig Snak, eller støye, kives og slaaes; men finder han een eller anden af dem dermed at forsee sig, da straffer han saadanne med Ord, og forholder dem alvorligen, at de i Skolen bør sidde stille, og med Agtsomhed, uden at fortørne Gud, eller forarge hverandre, og at Gud seer ald deres Adfærd, og ey lader forsetlig Synd, som Lyven, Banden, Skielden og deslige u-straffet. Skulde saadan kiærlig Formaning ey frugte, bør Skolemesteren straffe saadanne Børn, der nogle gange forgiæves er formanet, med Riis.
15. Om Søndagene og Hellig-Dagene samt Maaneds-Bededage skulle Drenge-Børnene møde Skolemesteren ved Kirken, og følges han med dem i Kirken, og der forblive indtil Prædiken og Catechisationen er ude. Og bør Børnene anviises et Stæd hvor de kand alle være samlede under hans Opsyn, at de forholde sig sømmelig og stille, samt at han kand venne dem til at opslaae Psalmerne, og at synge i Tonen med Meenigheden. Han skal og nøye give Agt, at Børnene af de fraliggende Byer ligeleedes møde i Kirken, did de med deres Forældre skulle følge; men nødes Forældrene til iblant at lade et Barn blive hiemme for at see til Huuset, skal han mage det saa, at det Barn som haver været hiemme en Søndag, kommer i Kirken den næste derefter, da een af dem der forige Søndag var i Kirken, kand derimod blive hiemme, naar Fornødenhed det udkræver. Skolemesteren skal og selv levere Præsten hver Søndag, eller i Annexerne, saa ofte Tienesten holdes, en Fortegnelse under sin Haand paa de Børn, som ey stedse Ugen igiennem har besøgt Skolen; paa det Præsten betids kand raade Boed paa saadan enten Forældrenes eller Børnenes Forsømmelighed. Af hvilke Fortegnelser han siden ved Biskpens eller Provstens Visitatz skal i Mandtallet over Børnene indføre, om og hvorofte et Barn har forsømt Skolen.
16. Naar Biskoppen engang hver tredje Aar eller tiere besøger Kirkerne, samt overhører Ungdommen, da skal Skolemesteren med alle Børnene, der søge hans Skole, være tilstæde, dennem haver hand at inddele i visse Classer, først de, der alleeneste have lært een eller fleere af de fem Parter i Lutheri liden Catechismo, dernæst de der viide den gandske Catechismum, uden Forklaringen, omsider de der have tillige lært Forklaringen, men endeligen de, som desforuden kunde de 7 Davids Poenitentzes Psalmer. Naar Børnene saaleedes ere satte i Orden, kand Biskoppen overhøre dem i det de haver lært; hvorved Skolemesteren stedse skal være tilstæde, for at stande til rette, om noget paa hans Underviisning skand være at sige. Til hvilken ende Biskoppen skal lydeligen tilspørge ey alleene Præsten, men end og den gandske Meenighed, om de noget paa Skoleholderen, enten han er Degn, eller Skolemester, haver at sige? som om han enten er forsømmelig i sit Embede, eller u-skikkelig i Liv og Levnet? Og naar Biskoppen finder, at der er Klage over Degnens eller Skolemesterens Forhold, at han ey sin Instruction efterlever, siger han det til Provsten og Præsten, og dennem reprimanderer, at de ey nøyere paa-agter Skolen og Skoleholderne. Hvorfor han og uden Forskaansel bør exeqvere Vores om Skolerne paa Landet under denne Dags dato udgangne Allernaadigste Forordning 2den og 18de Post, og tilholde Provsten og Præsten paa det nøyeste at forholde sig imod anstødelige eller uduelige Skoleholdere, efter samme Forordnings 2den og 17de Post; alt uden viidere Process end der er foreskreven.
17. Provsten skal og besøge Kirkerne eengang hvert Aar, og skal der da paa liige Maade, som naar Biskoppen besøger Kirkerne, hvorom nest foregaaende Post mælder, forholdes, baade med Børnene, som Provsten overhører, saa og med at undersøge, om noget paa Deignen og Skolemesteren kunde være at sige, som da for Amtmanden andrages: og naar da Amtmanden, Provsten og Præsten befinder, at han hans Instruction ey har efterlevet, forfares imod Skolemesteren i alle Maader efter for anførte Forordnings 17de Articul, men Deignens slette Forhold refereres Bispen, efter den 2den Articul.
18. Deignen og Skolemesteren skal og ved saadanne Biskoppens og Provstens Kirke-Besøgelser stedse have Mandtallet ved Haanden paa dem der søge hans Skole, hvorved enhvers Navn er tegnet, om og hvor tit han eller hun har forsømt Skolen; thi da erforsker Biskoppen og Provsten, enten sligt er Forældrenes eller Børnenes Skyld, paa det de Skyldige efter Sagens Beskaffenhed kand blive anseet.
19. Naar Børnene i Skolen ere saa vidt underviiste, som Vor Allernaadigste Forordning om Skolerne paa Landet af denne Dags Dato i den 37te Articul foreskriver, saa de ey videre behøve at gaae ordentlig i Skole, eller og andre unge Folk anmælde sig til Confirmation, skal ey alleene Deignen, men end og Skolemesteren være forpligtet, efter Præstens Anviisning at øve dem, enten de har været hans Disipler eller ikke, i deres Børne-Lærdom een Gang om Ugen, eller oftere om skee kand, alleene for sig selv naar de andre Børn ey ere derhos. Imidlertiid saalenge Børnene blive i Skolen, skal han, om de end ey lære uden Reignen og Skriven, dog siden een eller tvende Gange om Ugen igiennemgaae deres Børne-Lærdom med dennem, paa det de ey skulle glemme, hvad de tilforn have lært. Men skulle de med alle qvittere Skolen, skal de dog være pligtig, indtil de har været første Gang til Alters, at søge Skolen om Vinteren imellem Rug-Sæden og Vaar-Sæden, saalænge de ey tiene, saa og at indfinde sig hver Gang ved de offentlige Catechisationer i Kirken, saavelsom Børnene, saalænge de ere u-gifte; hvortil deres Forældre eller Husbonder dem skal anholde, saalenge Præsten det finder nødig.
20. Alle unge Folk i Sognet, som kunde behøve eller have Lyst til at befæstes i det de forhen havde lært, dem skal Deignen eller Skoleholderen hver Onsdag og Søndag Eftermiddag informere i Skole-Huuset. I Særdeleshed saafremt eendeel af de til Land-Militien enrollerede, eller og andre fremmede voxen Mennesker nys kommen til Sognet, skulde findes saa grove og u-oplyste i deres Saligheds Sag, at Sogne-Præsten dem ey med en god Samvittighed til Herrens Bord kan annamme; Da, naar Sogne-Præsten henviiser saadanne til Deignen eller Skolemesteren, skal han være pligtig, dennem paa disse Tider saaleedes i Catechismo at underviise, at de kand faae den fornødne Kundskab om Gud og deres Salighed. Og skal Skolemesteren i Særdeeleshed ved sin Antagelse forpligtes, villigen i Skolens District at tage imod hvem Præsten befaler til Underviisning i deres Christendom. Hvilken Hielp dog ey skal fritage Præsten fra sin Pligt, efter Vor Allernaadigste Forordning om Confirmationen, med Fliid selv at underviise Ungdommen, som anmældes til Confirmationen, eller ey ere noksom grundede i deres Christendoms Kundskab.
21. Han maa ingenlunde med Hug og Slag ilde medhandle Børnene; men deres Feil skal han paa lemfældigste Maade søge at rette. Findes nogen u-flittig i at lære, da lader han saadan en sidde længer i Skolen end de andre; Dog bør han giøre Forskiæl imellem Børnenes Nemme, med hvilket een kand være bedre begavet end den anden, og derfor i kortere Tiid fatte det, som en anden maae have langt længere Tiid at lære. Vil hans Formaninger og den maadelige Straf, han lader Børnene udstaae, med at sidde længer i Skolen end de andre, intet hielpe, siger han det til deres Forældre, af hvilke, eller at ham i deres Nærværelse, de da med Riis, efter deres Forseelses Beskaffenhed, straffes. Men for aabenbare U-gudelighed med Banden, Lyven, Skielden og forsetlig Traadsighed og U-lydighed, som Børnene i Skolen begaaer, derfor straffer han dem strax med Riis i de andre Børns Paasyn, efter ovenstaaende 14de Articul.
22. For saadan Skolehold skal Deignene nøyes med deres Degne-Kalds Indkomster, og 6 Rigsdaler Aarlig; men Skoleholderne med deres tillagde Løn, som skal være Aarlig 12 Rigsdaler i Penge, halv Parten hvert halve Aar, samt 5 Tønder Rug og 7 Tønder Byg, eller efter Landets Leylighed Byg og Boghveede, som den skal leveres til Mortens Dag, alt efter Amtmandens Anviisning. Desforuden skal Skoleholderen af Skolens District nyde frie Græs og Foder i det høyeste til 2de Kiør og 6 Faar, samt 25 à 30 Bønder-Læs Tørv eller Brænde i Proportion; eller saa meget som efter Stædens Leylighed og Skolens District ham i Begyndelsen ved den Generale Repartition i Græs, Foder og Brænde tillegges; hvilket alt Provsten og Herrets-Fogden med Kirkens Patron, Præsten og Bøndernes Herskab saaledes imellem dem skal ligne, som det kand være taaleligst, og siden enhver Proprietaire tilholde sin Bonde, at levere hvad ham tilkommer i rette Tiid, eller derfor selv at svare, under Execution, saa snart Provsten det af Amtmanden begiærer. Saa tillade Vi og Allernaadigst, at Skolemesterne paa Landet maa være frie for alle Skatter, Contributioner og Paalæg, hvad Navn de have kunde, end og for Consumption samt Familie- og Folke-Skat for dem og deres.
23. Deignene og Skolemesterne bør u-veigerligen tage imod alle de Børn og unge Mennesker i deres Skoles District, som behøve Underviisning, og det selv forlange, eller af Præsten dem tilviises. Paa de Fattige giver Præsten dem en Liste, da de dem bør underrette, uden ringeste Betaling, Deignen under 4 Rigsdaler, og Skoleholderne under 2 Rigsdaler Straf til Skole-Cassen, for hvert fattigt Barn de ey strax efter Præstens Tilsigelse imodtager, eller for hvis Information de det ringeste af dem, deres Forældre, Venner eller andre begierer eller annammer, og om det skeer anden gang, da under deres Embedes Fortabelse. Af saadanne, som ikke ere paa de Fattiges Liste, men dog af slet Vilkor, maa de, ved første Indtrædelse i Skolen, tage 4 Skilling Danske, og siden aldeeles intet for at lære dem at læse og deres Christendom. Men om nogen af saadanne Vilkor forlanger, at hans Børn skal lære at reigne eller skrive, bør han derfor give Skoleholderen Ugentlig ligesom de avancerer til, 2 sk. til 4 Skilling Danske. Formuende Folk i Skolens District bør efter Præstens Paaskiøn give for deres Børns første Antagelse i Skolen 4 Skilling Danske, og siden Ugentlig 2 Skilling; indtil de lære at skrive eller reigne, da Ugentlig skal give 4 Skilling Danske. Unge Folk som behøver at bekræftes i deres Christendom eller læsen og derfor 2de Gange om Ugen informeres efter forestaaende 20de Articul, giver derfor Aarlig en Karl 1 Mark Danske, en Pige eller Dreng 8 Skilling Danske, og ey mere. Begiærer eller modtager Skolemesteren meere, bør han, naar det ham overbeviises, uden ald Indvending straffes som før er melt.
24. Denne Instruction skal trykkes og opslaaes i enhver Skole til alles Underretning, samt ey alleene af Deigne og Skoleholdere, men af alle Vedkommende i alle Maader allerunderdanigst og med største Fliid efterkommes. Men hvilken Skolemester sig samme efterretlig holder, og desforuden lader see nogen særdeeles Fliid med de Unges Underviisning, hannem ville Vi til ledig vordende Deigne-Kald, ja vel og til Præste-Kald, om han er Student, og dertil dygtig befindes, Allernaadigst befordre; Dog saaledes, at han skal have været Fiire eller i det mindste Tre Aar Skolemester, før han noget sligt Embede maa søge. Og ville Vi Allernaadigst, at denne Instruction skal hvert Aar læses af Prædikkestolene paa Landet efter Prædiken den første Søndag efter Hellig Tree Kongers Dag.