Plan for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder. VI: Om Skolevæsenet for fattige Børn2. Fuld Almisse gives kun dem, som aldeles intet kunne fortjene og kun forsørges i Staden, fordi der mangler Plads i de offentlige Stiftelser; den indbefatter altsaa alt det, som for en saadan Fattig er nødvendigt til fornøden Huusly, Varme, Klæder og Føde. Naar det Høieste, der som fuld Almisse kan gives, er af Direktionen bestemt, bliver dette lige for alle af samme Trang og Uførlighed til Arbeid.
3. Høiere end denne Bestemmelse kan fuld Almisse ei for nogen ansættes, men vel lavere efter Omstændighederne.
4. De Omstændigheder, som tages i Betragtning til saadan Nedsættelse af Fuld Almisse, ere især: a. om den som forsøges, ei er fuldvoxen, da Almissen bestemmes i Forhold til den yngre Alders færre Nødvendigheder; b. om 2 eller flere boe tilsammen, da den for enhver bestemmes forholdsviis til de derved mulige Besparelser lavere; hvorfor Direktionen bør sørge for, at flere Fattige kunne boe sammen; c. om de ere til Huse hos eller have anden Hjælp fra Slægt eller Venner.
5. Hvad som saaledes, endog med denne tilfældige Nedsættelse, bestemmes for dem, som intet kunne fortjene, ansees dog for fuld Almisse
6. Mindre end fuld Almisse gives dem, der ere istand til selv at kunne fortjene noget, eller som have nogen anden Understøttelse af Legater eller anden offentlig eller privat Godgjørenhed. Bestemmelsen til større eller mindre Dele af fuld Almisse retter sig efter den befundne Arbeidsduelighed eller andre Omstændigheder.
7. Saadan som Almissen ved 1 Mai eller 1 Nov., eller for nye Tilkommende i Mellemtiden bestemmes, bliver den til næste Termin uforandret, naar ei indtræffende Omstændigheder give Anledning til Forandring, da den strax kan forhøies eller nedsættes.
8. Kan Direktionen, ved Akkort med andre eller for egen Regning, tilveiebringe de Fattige Klædesorter, Fødemidler o.d. for billigere Priis end den, de selv kunne gjøre mulig, beroer det paa den, at afkorte en forholdsmessig Deel af det til Almisse anslagne Pengebeløb, og da at give de Fattige Anvisnings-Sedler til de Steder, hvor til saadan Udlevering er føiet Anstalt. Disse Sedler indløses for Fattigvæsenets Regning, imod at samme forvisser sig om, at det Anviiste kommer den Fattige selv tilgode.
9. Den Deel af Almissen, som tilstaaes til Huusleie, opspares til Flyttetiderne, hvorimod den Fattige, som fuld Huusleie eller Hjælp dertil er tilstaaet, gives derom Beviis til Sikkerhed for Verten, som mod sammes Aflevering kan erholde det paa.


1799. 1. Julii. Plan for Frattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder. 

VI.) Om Skolevæsenet for fattige Børn.

59.).Alle Børn i Staden, som ikke have Forældre eller Formyndere, der kan, eller andre, der vil, betale for deres Skolegang, bør gives frie Underviisning, og Fattigvæsenets Direction bør drage Omsorg for, og medvirke til, at de nytte samme.

60.) Den frie Underviisning gives i de Fattig- og Friskoler, som i dette Øiemed ere anlagte, og ved offentlig eller privat Godgiørenhed understøttede. Til samtlige forbemeldte Skoler bør alle Stadens fattige Børn fordeles saaledes, som best og beqvemmeligst skee kan; og, findes disse Skoler, alle tilsammentagne, ikke rummeligt nok for det hele Antal af fattige Børn, sørger Fattigvæsenets Direction for, at flere anlægges, eller at de nu værende udvides, saasnart Evne og Leilighed dertil kan udfindes.

61.) Skolegangens Øiemed bør være, at Børnene, ved deres Siels- og Legems-Kræfters rigtige Udvikling og Anvendelse, kan dannes til oplyste, gode og arbeidsomme Mennesker og Borgere; at de til den Ende tidligen hindres fra Lediggang og Laster, og vænnes til Sædelighed, Orden og Reenlighed; at de anføres til saadan Kundskab, som er nødvendig og gavnlig for Mennesket og Borgeren i Almindelighed; og: at de undervises og øves i saadant Arbeide, hvorved de i Fremtiden, enten, i Mangel af andet Næringsarbeide, kan fortiene deres Underholdning, eller nyttigen beskieftige sig i ledige Timer.

62.) Underviisningen i Skolerne skal altsaa være deelt mellem Videnskab, Haandarbeide og nyttige Legemsøvelser.

63.) Ved Videnskab forstaaes ikke her det, som henhører til blot Lærdom, eller blot speculativ Kundskab i egentlig Forstand, men det, som for den menige Almue er fornødent, fatteligt og brugbart; saasom: Læsning, Skrivning, Regning, Religion og Moral, almindelig Kundskab om Naturen og dens Indretninger og Virkninger, om borgerlige Indretninger og Pligter, om de vigtigste Sundhedsregler, om Fædrelandets og andre Landes Forfatning og Beliggenhed, o. d.; alt efter korte og simple Lærebøger, som dertil kan vælges, og med Hensyn til den Forskiel, som bør giøres i Underviisning for Drenge og Piger; ogsaa sørges for, at Børnene anføres til rigtig og harmonisk Sang, især Koraler og gode Folkesange. 

64.) Haandarbeidet bør være af det Slags, som i det daglige Liv kan for Almuens Folk være almindeligt og gavnligt, og som for Børnene, efter Forskiellighed af Kiøn, Alder og Kræfter, findes passende, samt hvortil i Skolebygningerne kan være Leilighed og Rum; saasom: at pille Bomuld; at karte Uld og Bomuld; at plukke og spinde Uld, Bomuld, Hør, Hamp og Blaar; at tvinde, haspe, vinde, spole; at binde og strikke; at lappe paa Klæder; at stoppe Strømper; at knytte Fiskergarn; at væve Bændler og uldne Baand; at giøre Hægter, flette Kurve, o. a. m.; og for Pigerne tillige: at tildanne og sye Linned og Klæder, m. v. Ved Arbeidets afvexlende Fordeling sees, blandt andet, ogsaa derpaa: at Legemskræfterne styrkes tilligemed at øves.

65.) Legemsøvelserne bør være af det Slags, som kan bidrage til den Styrke, Smidighed og Behændighed, som i den arbeidende Klasse ere nødvendige og nyttige. Ved Badning om Sommeren, hvortil for enhver Skoles Drengebørn bestemmes visse Dage og Timer, maatte disse tillige, under got Opsyn, gives Anviisning til at svømme. 

66.) Ingen Understøttelse fra Fattigvæsenet gives til Underholdning for fattige Børn, uden under det udtrykkelige Vilkaar: at Børnene skal stadigen søge de Underviisnings- og Arbeidsskoler, hvortil de henvises; og findes Almisselemmer eller andre, som ved Fattigvæsenet ere indskrevne, forsømmelige i at tilholde deres Børn, at søge Skolerne, eller de selv afholde dem derfra, advares de først, og naar Advarsler ei frugte, ansees de efter 157 §. Er det Børnenes egen Skyld, at de udeblive, ansees de med de Straffe, som Skolereglementerne nærmere for saadan Forseelse fastsætte. 

67.) Fra forbemeldte offentlige Skolegang kan og bør ikke giøres Undtagelse, med mindre Skolekommissionen, i Overeensstemmelse med de Regler, Directionen derom fastsætter, finder gyldige Grunde til, saadant at tilstæde for en Tid; men i alle Tilfælde, hvor Undtagelse saaledes tilstædes, bør omhyggeligen sørges for: at de Børn, som i den bestemte Tid ikke møde i Skolerne, dog ikke savne den Underviisning og Anførsel til Arbeide, som er Skolegangens Øiemed. 

68.) Naar og saasnart det kan skee, adskilles Drenge- og Pigeskoler fra hverandre, og hvert Slags gives sin særskilte, til sit Øiemed passende, Indretning; imidlertid sørges saa meget mueligt for: at Drenge og Piger have Underviisnings- og Arbeidstimer, og Værelser, hver for sig, hvor saadan Adskillelse ikke allerede finder Sted.

69.) Hvor store, eller for hvor stort et Antal af Børn, Skolerne kunne være indrettede, beroer paa den Plads, og de Bygninger, som til enhver haves eller kan faaes; større, end for 200 Børn, bør ingen Skoleindretning være; men, hvor Leilighed dertil haves, bør Skolerne indrettes til dette Antal, og Lærernes Antal, Børnenes Inddeling i Klasser, samt andre Indretninger derefter ordnes saaledes: at paa een Tid, i eet Værelse, ikke undervises flere, end saa stort et Antal, som behørigen kan oversees og hensigtsmæssigen sysselsættes. Skoleværelserne bør være lyse, rummelige og luftige. 

70.) Hvor tidlig om Morgenen Børnene skal møde i Skolerne; hvorledes Tiden, medens de ere der, inddeles imellem afvexlende, gradeviis fremgaaende og efter deres Evner afpasset Underviisning i Kundskab, og Anførsel, eller Øvelse i Arbeide, m.v.; hvilke Læremethoder og Lærebøger skal indføres, for rigtigen at udvikle deres Evner, og at veilede mere til Selvtænken,end til udenads Læsning; hvorledes Børnene fordeles i Klasser; dette bliver i Reglementer for Skolerne i Almindelighed, eller for hver især efter dens Locale, at fastsætte. 

71.) Naar og hver skee kan, træffes i Skolebygningerne Indretning til at give Børnene god og sund Middagsspise. De Børn, som saaledes faae Middagsmad, forblive i Skolen fra Morgen til Aften, uden at gaae hiem om Middagen. 

72.) Endskiøndt Anviisning og Øvelse altid maae være Hoved-Øiemedet for Børnenes Haandarbeide i Skolerne, bliver det dog mueligt, at ogsaa noget derved erhverves. Hvorledes det, som ved Arbeidet erhverves, best kan anvendes til Nytte for Børnene eller deres Forældre, bestemmer Directionen; ligesom den og lader paasee, at de Børn, som arbeide udenfor Skolerne, ikke af deres Fortieneste savne det, som til Underholdning og Klæder, m.v. er dem fornødent. 

73.) De af Børnene, som meest udmærke sig, gives endvidere, til visse Tider af Aaret, Præmier for udviist Flid i at lære, og Vindskibelighed i at arbeide, hvorhos tillige Sædelighed, Orden og Reenlighed tages i Betragtning. 

74.) Fra det 6te Aars Begyndelse skal Børnene, naar ikke Fattigvæsenets Bestyrere finde Aarsag til Undtagelse, være pligtige at søge Læse- og Arbeidsskolerne. 

75.) For yngre Børn under 5 Aar indrettes, naar saadant kan skee, enten i Skolebygningerne, eller andensteds, særskilte Værelser, hvor een eller flere skikkelige aldrende Fruentimmer kan have Omsorg for, og Tilsyn med, saadanne Børn. Hovedøiemedet med denne Indretning er: at de yngre Børn kan afdrages fra Gadeløben, tidligen vænnes til Orden, samt at Forældre, som gaae paa Dagarbeide, eller have Huusgierning, som hindrer dem fra at passe smaa Børn, kunne have et Sted, hvor de kan hensætte dem, og være forvissede om, at de have got Tilsyn. Hvad forhen er sagt om Middagsspiisning for de ældre Børn, kan og, hvor saadanne Indretninger skee, blive anvendeligt for de yngre. Den bestemte og formelige Underviisning, som gives de ældre Børn, finder ikke Sted for disse, men alene saadan Anførsel til smaat Arbeide og nogen Kundskab, som for deres Alder kan være passende. Egentligen bliver Søgningen hertil for de yngre Børn mere en Tilladelse, end en Pligt; dog maae det staae Fattigvæsenets Direction frit for, at giøre den til Vilkaar for Almisse eller Understøtning, naar den finder, at Børnenes Tarv bedre kan fremmes, ved saaledes at søge Skolen, end ved at være hiemme. 

76.) Med Børnenes Konfirmation, som, efter foregaaende Overhøring og nærmere Veiledning af vedkommende Præster, skeer ved det 15de Aars Udgang, naar ikke desto bedre Kundskab eller andre Omstændigheder foranledige Undragelse, ender sig deres Skolegang i forbemeldte Fattigvæsenets Skoler. Fra den Tid gaae de ud i fast Lære eller Tieneste, eller, for saavidt dertil ikke strax er Leilighed, i Fattigvæsenets Arbeidsanstalter for Voxne; men i begge Tilfælde forblive de dog, indtil deres 18de Aars Ende, under Fattigvæsenets Bestyreres Tilsyn.

77.) Paa det at de confirmerede Børn, end ikke efter Konfirmationen, skulle savne Leilighed til at vedligeholde eller at udvide deres Kundskaber, og paa det at de under nyttig Beskieftigelse kunne anvende den Tid, da de ellers ved muelige Adspredelser kunne forledes til Usædelighed, sørger Fattigvæsenets Direction for: at efterhaanden, naar Leilighed og Evne dertil kan erholdes, om Søn- og Helligdagene, efter Kirketienesten, kunne i visse af dets Skoler, eller andre offentlige Bygninger, holdes Forelæsninger eller andre Slags Underviisninger for dem over Religionens og Moralens samt de borgerlige Loves Grundregler, ligesom og over andre saadanne Ting, som for menige Mand i det daglige og borgerlige Liv kunne være nyttige og veiledende. Disse Forelæsninger eller Underviisninger holdes paa forskiellige Steder og Tider, for Mandfolk for sig, og for Fruentimmer for sig. Alle, som forhen have søgt Fattig- og Friskoler, skal dertil have frie Adgang, og deres Forældre, Pleieforældre, Mestere, Huusfædre og Huusmødre tilstædes at være nærværende, for at kunne underrette sig om: at, og hvorledes, deres Børn, Myndlinger, Læredrenge, Tienestepiger o. s. v., undervises. Forelæsningerne holdes, og Underviisningen gives, af de bedste Skolelærere eller andre gode Mænd, som Fattigvæsenets Bestyrere dertil, mod eller uden Betaling, kan formaae. 

78. Opfostringsstiftelsens Øiemed er: at opdrage duelige og kyndige Lærlinger for Fabrikker og andre borgerlige Haandteringer, og Stiftelsen har dertil sine særskilte Fonds. Disse Fonds, og samtlige den forsikkrede Indtægtskilder, beholder den for sig, og afsondrede fra de øvrige, som tilhøre Fattigvæsenet; men til dens Øiemed ordnes den meer hensigtsmæssigen, og indrettes saaledes: at en mere udvidet Underviisning gives der, end den, som kan finde Sted i Fattig- og Friskoler i Almindelighed, og at ingen Børn af Stiftelsen antages, førend de ved visse Kundskaber dertil ere forberedte, alt efter følgende Hovedregler:

a.) De af samtlige Stadens Fattig- og Friskolers Drengebørn, som meest udmærke sig ved Kundskab og Haandarbeide, samt ved Reenlighed og Sædelighed, vælges fortrinligen til Stiftelsen, og gives dette Fortrin, som en Belønning; I øvrigt fastsættes nærmere, hvor gammel en Dreng bør være, og hvad han i det mindste bør vide, for at kunne tilstædes Adgang til Stiftelsen.

b) De Drenge, som Private ere berettigede til at indsætte, skal, for at at kunne antages til Stiftelsen, have samme Kundskab og Arbeidsfærdighed, som efter det Foranførte bestemmes for Drengene fra Fattig- og Friskolerne. Begieres de antagne forinden, besørger Fattigvæsenet, at de, saalænge indtil de kan blive antagne, udsættes hos gode Pleieforældre; Imidlertid forsørges de for Fattigvæsenets Regning, staae under dets Opsigt, og gives frie Underviisning i Fattigvæsenets almindelige Skoler. Det samme gielder i Tilfælde: at andre Børn udenfor Khavn begieres antagne, og at Begieringen findes grundet og bevilges.

c.) Drengene vedblive at lære i Stiftelsen det samme, som i de høiere Klasser i Fattig- og Friskolerne skulde have været lært, naar de der vare forblevne, men med den Udvidelse og de Tillæg, som disse Drenges fortrinlige Egenskaber og den udmærkede Flid, som banede dem Veien til Stiftelsen, giøre for dem anvendelige, og som kan danne dem til en udmærket Klasse af Lærlinger for Fabrikker, Haandværker, Søevæsenet eller andre Næringer og Forretninger. Dem gives altsaa Leilighed til at lære flere Ting, end de, der kunne læres i de almindelige Fattig- og Friskoler, saasom: 1mo) Af Kundskaber: især Mathematik, Mekanik, Navigation, Tegning. 2do) Af Haandarbeider: Vævning, Dreining, og andre practisk-mekaniske Arbeider i Træe og Metaller, for hvilke Slags Arbeider passende Indretninger søges tilveiebragte i Stiftelsens Bygninger. Og bør, ved Drengenes Fordeling til disse Kundskaber og Haandarbeider, tages Hensyn til enhvers Beqvemhed og Lyst til een Haandtering, frem for til en anden. 

d.) Endskiøndt Hovedøiemedet for Drengenes Haandarbeide i Stiftelsen er: at de lære, og ikke, at de erhverve, bør dog, saameget mueligt, ogsaa tages Hensyn til Erhverv; men, da de underholdes af Stiftelsen, bør det Erhvervede komme Stiftelsens Kasse tilgode, som hidtil; alene, at nogen Deel deraf (saasom 1/3 eller 1/4 Deel), til Opmuntring, kommer dem selv (enhver for sig) umiddelbar tilgode, til enten at oplægges for dem, eller til at anvendes med Overlæg til noget, for dem nyttigt.

e.) Naar Drengene ere konfirmerede, gaae de ud fra Stiftelsen, for at give Plads for andre, men forblive under Fattigvæsenets Bestyreres Tilsyn, saalænge og paa samme Maade, som hidtil. Directionen sørger for, at see dem udsatte til gode Mestere i de Haandteringer, som de helst vælge, eller til Søes, eller i anden gavnlig og passende Vei; og slutter paa deres Vegne Accord 
med Vedkommende om deres Læreaar, m.v. 

f.) Den Tvangslov, som hidtil har hiemlet Stiftelsen de deri opfostrede Personers halve Formue, naar de ved Døden afgaae uden Livsarvinger, bortfalder, og det overlades til dem selv, naar og saavidt de komme til Velstand og Formue, at betænke, efter Godtbefindende, denne Stiftelse eller de Fattig- eller Friskoler, hvor Grunden lagdes til deres Velfærd. 

79.) I nogen Ligning med Opfostringshusets Institut for Drengebørn søger Fattigvæsenets Direction med Tiden, naar mueligt, at indrette en særskilt Pigeskole, hvor de Pigebørn, som ved Flid, Orden og Sædelighed udmærke sig i samtlige Fattig- og Friskoler, kan, for at blive desto dueligere Tienestepiger og Huusmødre, nyde en mere udvidet Underviisning, end i bemeldte Skoler er muelig, saasom: i den finere Linned- og anden Syening, fiin Vask, o. d. Denne Indretning kan begynde med et mindre Antal, og efter Tid og Omstændigheder stige til et større. 

80.) Til Lærere, som undervise i det Kundskabelige, antages, med Hensyn til det,hvori de have at undervise, duelige Studentere, eller Seminarister, eller andre, som dertil ere beqvemme, og, saavidt nye behøves, i det Antal, som for enhver Skole, efter dens Forfatning, findes nødvendigt. De blive enten faste Lærere, der gives aarlig Løn, eller Timelærere. For at spare Rum til Skoleværelser i Skolebygningerne, og for ikke at udvide disse Bygninger mere, end behøves, antages til Regel: at ingen Lærer, som Lærer, gives herefter Boepæl i Skolebygningerne, men alende da, naar det findes gavnligt, tillige at overdrage ham saadant Opsyn over Skolen, at det er nødvendigt, at han, for Opsynets Skyld paa Stedet, boer i Skolebygningen; i hvilket Fald ham deri indrømmes Bopæl. I øvrigt bør Lærerne, som boe uden Skolebygningerne, indfinde sig der til de dem bestemte Tider. Det samme gielder om dem, der anvise til Haandarbeide, hvortil altid maae vælges Personer, som selv ere færdige i de Haandarbeider, til hvilke de anvise, og, lige Duelighed forudsat, altid de meest Trængende. 

81.) I det, som foretages til Skolernes og Skole-Underviisningens Forbedring, søger Directionen, hvor ikke den fulde Forbedring kan skee strax, at gaae frem efterhaanden, dog saaledes, at over denne Green af Fattigforsørgelsen, som en af de allervigtigste, vaages med mueligste Omhue, og, at der ufortøvet sørges for: at, naar nogen nye Skole indrettes, den strax gives den Form, som, efter de her fremsatte Grundsætninger og andre Regler for et vel indrettet Skolevæsen, ansees for den vigtigste. 

82.) Da samtlige Stadens Fattig- og Friskoler bør have eet Øiemed, bør de og, saameget mueligt, følge een Plan, og alt det, som udgiør eller vedkommer det frie Skolevæsen for Fattige, udgiøre et sammenstemmende Heelt. For saavidt altsaa der maatte være Fattig- eller Friskoler, som formedelst Fundatser ikke komme ind under Fattigvæsenets særskilte og umiddelbare Bestyrelse, bør Fattigvæsenets Skolekommission, og de Directioner eller Kommissioner, som forestaae bemeldte Skoler, sætte sig i nøieste Forbindelse med hinanden, saaledes: at de med hinanden overlægge, naar Ting, tilfælles for dem alle, falde under Beraadslagning; at de meddele hinanden indbyrdes alle de Underretninger, som kunne udfordres til at fremme det fælles Øiemed, og at Medlemmerne af Fattigvæsenets Skolekommission og af de andre Skolebestyrelser saaledes, som imellem dem kan vedtages, jevnligen med hinanden besøge hinandens Skoler, for, hver især, saae meget nøiere at kiende Forbindelsen i det Hele, og at giøre hinanden de Bemærkninger, som enhver maatte finde Anledning til. Især bør de alle med hinanden paasee, og, i Forening med Øvrigheden, sørge for, at ikke alene de Børn, hvilke, eller hvis Forældre, ved Fattigvæsenet ere indskrevne, men ogsaa andre den menige Almues Børn betimeligen og stadigen søge Læse- og Arbeidsskoler, og der saaledes anføres til Kundskab og Arbeide, at Vankundighed og Ørkesløshed, disse Kilder til Fattigdom, kunne betimeligen og ved forenede Bestræbelser forekommes.