Den danske Kirkeordinants af 1539.
Kongens Kundgjøring:
Og da samme Ordinants blev os overgivet, sendte vi den til den ærværdige Fader, Dr. Martin Luther, ved hvem Gud af sin Mildhed og Barmhjertighed i disse sidste Tider igen har sendt Christi hellige og rene Evangelium. Saa gennemsaa han tillige med flere andre højlærde Mænd i den hellige Skrift samme Ordinants og dømte den god og ret at være. Men for at saadan en gudelig Handel maatte gaa des rettere til, da har vi begæret af højbaarne Fyrste Johann Frederik, Hertug af Sachsen og Churfyrste, vor særdeles gode Ven, at han sendte hid os elskelge Hans Bugenhagen af Pommern, en Doktor i den hellige Skrift, hvilken samme højlærde Mands Raad og Hjælp vi med vort Riges Raad har brugt til at fuldbyrde denne hellige Ordinants. Dette, for at man skal vide, at vi ikke i denne Sag har været selvraadige eller fremfusende, men har brugt saa mange og ansete Hjælpere.
..; hvorledes Ungdommen maa optugtes i Bogen og gode Kunster, til Guds hellige Ord og den hellige Skrift, hvorledes Tjenerne i den hellige Kirke maa blive vel forsørgede og Skolerne holdes ved Magt, de Fattige have deres Pleje, at Børnelærdommen maa være i alle Huse, at ogsaa Bønderbørn maa nu herefter vide det, som før ikke blot Bønder, men Adelen med, ja selv Konger og Fyrster ikke vidste noget om.
To Slags Stykker behandles her i denne Ordinants. Den ene hører alene Gud til, som er det, at vi vil have Guds Ord, som er Loven og Evangeliet, retsindigt prædiket, Sacramenterne ret uddelte, Børnene vel oplærte, at de maa blive i Christus, som er døbte i Christus. At Kirkens Tjenere, Skolerne og fattige Folk maa forsørges og faa deres Føde.
Vi har det rette og sande Evangelium, som for de betyngede Samvittigheder prædiker Syndernes Forladelse uforskyldt alene for Jesu Christi, Guds Søns, Skyld, som er hengivet for os. Og naar vi saaledes er skilte fra Synden, regnes vi retfærdige for Gud og er Guds Børn og Arvinger til det evige Liv og alt det gode, Gud har, hvilke Gud Fader evindelig vil elske i sin elskelige Søn, som vi ved Troen har modtaget, og som er givet os af den samme Fader. Hvorledes skulde han ikke ogsaa give os alt andet godt med ham? 68) Andet Evangelium har vi ikke. Men for dette Evangelium, som Gud prises og æres for, har det antikristelige Parti givet os Djævelens Lære, som lærer at prædike Løgn og Skrømteri, saa den drabelig synes at være en sand Gudstjeneste. Der har de paalagt os Pligt og Bod for Synden, Statuter, Klosterregler, Observanser, Aflad, Pilegrimsgang, Broderskaber, deres opdigtede Offer, deres vederstyggelige Messer, Skærsild, Vievand, beskikkede Fastedager, unyttige Præstetider, Vigilier for de døde, hellige Steder, Klokkedaab, Salving, Afragelse af Haaret, indviede Klæder, deres urene Renlivethed, deres forsvorne Ægteskab, som Gud dog har bestemt og indstiftet, forbuden Mad, Christi Blods Kalk, som de har forbudt, Helgenpaakaldelse; den Misbrug de har indført i alle Gerninger og Ceremonier, ved hvilke de har lært os, at vi skulde forlige oss med Gud og gøre Pligt og Bod for Synden og saaledes erhverve Syndernes Forladelse. De sagde vel, at de kendte Gud, som Paulus siger 69), men med saadan Lære og Handel fornægter de det sande og hellige Evangelium, Jesu Christi Blod og Gud Faders Barmhjertighed, idet de ikke lod Syndernes Forladelse være uforskyldt alene for Jesu Christi Skyld. Disse antikristelige Lærdomme, Løgn og Bedrageri sender vi nu Djævelen hjem igen, hvorfra de er kommet, og giver Gud Ære, idet vi tager ved Christi sande Evangelium.
Fortalen
Givet i Odense paa den almindelige Rigens Herredag, Aar efter Guds Byrd 1530, den 14. Dag i Juni Maaned. (Merknad: Årstallet 1530 er en trykkfeil; riktig årstall er 1539).
Kirkeordinantsens Indhold
En god Ordinants og Kirkeskik omfatter især disse 6 Hoved-Stykker.
I. Det første er Læren.
Man skal udvælge gode, skikkelige Prædikanter, som kan og vil retsindigt prædike og tilbørligt uddele Sacramenterne og rettelig forklare Katekismen, det er Børnelærdommen, om de 10 Guds Bud, Troens Artikler, Fadervor og Sacramenternes Brug for de unge, uerfarne og ulærde Kristne.
II. Det andet er Ceremonierne og udvortes Kirketjeneste.
Der forordnes og beskikkes nyttige og ensartede Ceremonier, det er udvortes Skikke for alle Sognekirker, paa det simple og enfoldige Folk ikke skal forarges af nogen Uensartethed i den Slags Ting.
III. Det tredie er Skolerne.
Der beskikkes gode, egnede Skolemestre i Købstæderne og de smaa Byer, som med stor Dygtighed kan oplære Ungdommen i alle Maader.
IV. Det fjerde er om en almindelig Almissekiste.
Den er for Kirkens Tjenere og de Fattige, at der maa være noget at give Kirkens Tjenere deres Næring af, samt for at ogsaa de Fattige maa blive hjulpne.
V. Det femte er om Superintendenter og deres Provster.
Der maa være saadanne, som kan holde Kirkens Tjenere ved deres Embede og se til, at alle Ting alle Vegne gaar ordentlig og ret til.
VI. Det sjette er om Bøger,
som gode Sognepræster maa have til at drage nogen sand Gudsfrygt af, og ikke uforvarende blive forgivne af nogle onde Bøger, hvoraf der allerede er udgaaet mange, og daglig udgaar flere.
I. STYKKE
OM DEN LÆRE, DER TJENER OS TIL SALIGHED,
Det tredie en enfoldig Forklaring af Børnelærdommen, i hvilken der klarlig vises, paa hvad Maade man skal rette og bedre sig, gives Kundskab om Synder og gode Gerninger og vises, baade hvordan den rette Tro er, og hvordan vi kommer til den.
(Nevnt blant artiklene)Om Pønitentse, hvorledes man skal sig rette og bedre.Om den frie Vilje.Om Øvrighed og Herskab.Om Billeder.
... og især for alle andre Artikler lærer med Flid den om Synd og Syndens Forladelse. Nu afhænger Sacramenternes retskafne Uddeling og Børnelærdommens enfoldige Udlægning deraf, at Sacramenterne uddeles nøjagtigt efter Guds Ord, og Børnelærdommen ligesaa med Beskedenhed forklares. Saa vil vi da ogsaa byde, at saadant skal ske lige ens hos alle. Nu er der af Jesus Christus, vor Herre, indstiftet 2 Sacramenter, Daaben og Herrens Nadvere, om hvilke begge der læres i Børnelærdommen. Til disse føjes det tredie, som kaldes Pønitentse, det er Bod og Bedring, som sker, naar en Synder bekender og fortryder sin Vildfarelse og Synd, og saa modtager Afløsningen ved Evangeliet, og igen kommer til den Pagt, han har gjort med Gud i Daaben.
(Merknad: Pønitentse som erstatning for skriftemålet og som en forløper for konfirmasjonen).
II. STYKKE.
OM CEREMONIERNE.
a. Først, om Børnesang og Læsning i Kirkerne,
... Om Søgnedage, fra Kl. 8 til 9 pr., naar det ringer, maa Børnene efter Sædvane søge Kirken;  og naar 2 Børn har begyndt Antiphonen, skal Chorene mod hverandre synge i samme Antiphons Tone 3 Ottesangs-Psalmer, eller ogsaa færre, efter Sognepræstens Tykke, at Børnene ej skal besværes med alt for megen Sang; og (...)
(...) men da skal den tredie Lektie være paa Dansk, medens de to andre var paa Latin.
Til Ottesang paa Søndage og Helligdage skal før Prædikenen synges 3 Psalmer eller færre og 2 Parter af "Beati immaculati -" med en Antiphoni, hvorefter Børnene med sagte Røst, foruden Tone skal oplæse Katekismen, det er Børnelærdommen; dog saaledes, at Skolemesteren begynder først paa hvert Afsnit, paa denne Maade: 78)
I.  Skolemesteren: "Hæc sunt præcepta Domini Dei nostri";Børnene (først én saa en anden): "Ego sum Dominus Deus tuus, non habebis deos alienos." (etc.)II.   S.: "Hi sunt articuli fidei nostri." B.: (først én saa en anden): "Credo in Deum patrem."III.  S.: "Hæc est Oratio Dominica." B.: (efter hverandre): "Pater noster."IIII.  S.: "Hæc est Commendatio Sacramenti Baptismi, qua mandavit Christus, ut in ipsum baptizemur, dicens -." B.: (efter hverandre): "Ite in universum mundum etc."V.  S.: "Hæc est promissio, usus et donatio Clavium Ecclesiæ -." B.: "Ait Jesus: Tu es Petrus et super hanc petram etc."VI.  S.: "Hæc est institutio Sacramenti corporis et sangvinis Domini nostri Jesu Christi -." B.: "Dominus noster Jesus Christus -."
Efter denne Børnelærdom maa Børnene, om saa godt synes, læse Lektierne; efter Lektierne maa et Responsorium synges, og Børnene maa synge Verset med Gloria patri; siden Te Deum laudamus 79); og der sluttes som sædvanlig.___
Men dersom Sangen forlænges mere end nyttigt er af Hensyn til Prædikenen, som skal finde Sted, da maa Kirkeherren forhandle med Skolemesteren saa han forkorter Sangen.
b. Hvorledes Messen i Almindelighed skal holdes for Folket.
- Siden skal han fortsætte Messen efter den vedtagne Skik, dog saaledes, at den ikke bliver besmittet med Ord der lyder om Offer og Gerninger, saadan som det er sket i Pavekirken med Misdyrkelse og Bespottelse. Saa skal 2 Børn synge Halleluja, som er en evig Lyd i den hellige Kirke, tilligemed Verset, men foruden den lange Hale bag efter. -
Men naar der ikke er nogen Altergæster, da skal Sacramentet ikke indvies, for at vi ikke atter skal falde tilbage til Sacramentets Misbrug og bruge det imod Guds Befaling.
c. Hvorledes det skal gaa til med Prædikenen.1) Om Søndagen
Om Søndagen skal der i Byerne altid prædikes over det sædvanlige Søndagsevangelium til Ottesang aarle om Morgenen af Kapellanen, og til Højmesse af Sognepræsten. Men efter Maaltidet gennemgaas altid Børnelærdommen saa vel for de unge som for de gamle. Først Budordene, dernæst Trosartiklerne, siden Fadervor, og tilsidst om Sacramenterne, om hvorledes de er indstiftede, og hvorledes de skal bruges. Dog saaledes, at der stedse fuldendes ét Afsnit hver Gang. Og altid skal de følge en nøjagtig og endrægtig Udtydning, saadan som den staar i Luthers lille Katekismus. Heller ikke skal nogen dér vise sin Visdom og Skarpsindighed, men al Ting skal han gøre til Menighedens Opbyggelse, for at der altid maa høres det samme af alle, og Folket maa blive des bedre undervist ved Lærdommens Endrægtighed. Men førend et af Katekismens Hovedstykker gennemgaas i Enkeltheder, skal samme Afsnit fremsiges i sin Helhed, dog saa langsom at baade unge og gamle kan følge med ved sig selv; og derpaa skal der gaas i Enkeltheder, og der endes med den Tale, som hører til. Og saa snart samme Børnelærdom er saaledes gennemgaaet i alle sine Afsnit, skal man begynde forfra igen.
Thi Troen kan ikke være ret foruden Pønitents, denne heller ikke foruden Troen; og begge Dele vil Christus have prædiket, Lukas Ev. 24.91)
I Landsbyerne skal der ligeledes altid om Søndagen prædikes over det sædvanlige Evangelium 1/2 time; og den følgende halve Time skal bruges til Forklaring af Børnelærdommen.
Hver Søndag skal Landsbypræsterne forklare en Artikel af en Part i Børnelærdommen; og naar de omtaler et enkelt Stykke, da skal de ogsaa (som før er sagt om Købstadpræsterne) altid først fremsige hele det paagældende Afsnit; hvis de f. Ex. er kommet til De ti Bud og skal forklare et af dem, skal de alligevel oplæse alle de andre, selv om der kun ved Forklaringen udlægges det ene. Paa samme Maade forholdes ved Trosartiklerne og Fadervor. Og de skal oplæse de samme Stykker saa langsomt, at enhver af Børnene tavs ved sig selv kan sige dem efter. Men hver Del af samme Børnelærdom skal de altid slutte med en tydelig og kort Udlægning, saaledes som der staar i Luthers lille Katekismus; de skal ikke gøre det paa nogen anden Maade, og altid skal de begynde og slutte hvert af disse 6 Stykker, som Børnelærdommen indeholder med en særlig Begyndelse og Slutning, og det skal være altid. Derfor skal samme Børnelærdom ogsaa begyndes forfra igen, saa snart én Gennemgang er foretaget. Efter Prædikenen skal Prædikanterne drage Omsorg for, at der altid holdes Bøn baade for vort Regimente, for det almindelige Tarv og det rene Guds Ords fri Fremgang, saa at enhver af hele sit Hjerte og Sind beder et Fadervor til Gud.
(...) skal Prædikanten bestige Prædikestolen og oplæse hele Lidelseshistorien, Stykke for Stykke, saaledes som den er sammenskrevet efter de fire Evangelier af Dr. Johs. Bugenhagen 94)
e. Hvorledes Afløsning skal foregaa.
Den som skrifter skal gøre Skriftefaderen Regnskab for sit Levned og enten i Almindelighed bekende sig som en Synder eller ogsaa vedgaa noget som han har forsømt i sit Kald; eller om Samvittigheden nager, da skal han sige det frem. Ellers kræves ikke alle Synders Opregning i det enkelte; men at man nævner nogle af dem, det kan i høj Grad kvæge Samvittigheden. Men her maa Præsten være forstandig og skønsom og af Guds Ord føre Lægedom til Synden, eftersom den er. Og saa afløser han den skriftende med Haandspaalæggelse, med mindre han finder, at den paagældende er bandsat og endnu ikke forligt med den hellige Kirke. Vil han derefter berettes, skal han flittigt adspørges om, hvad Mening og Forstaaelse han har om Herrens Nadvere, og om han forstaar, hvad Nadveren er, og hvad Nytte den er til, og hvorfor han begærer at modtage den, og om han har i Christi Skole forbedret sig saadan, at han er i Stand til at opregne De 10 Bud og andet, som hører til Børnelærdommen. Dersom han ikke kan det, forbliver han, som den der ikke har Bryllupsklæder105), udelukket fra Deltagelse i Nadveren. Dog skal han herom undervises af Præsten i det lønlige Skriftemaal, at han skal holde sig borte fra Sacramentet, indtil han retter sig eller lærer noget bedre, for at han ikke skal komme i ondt Rygtedersom han ved Altret aabenbart bortvises.
Her skal man dog intet forsømme hos dem, som er dømt til Døden og skal aflives for deres Misgerningers Skyld; dem skal man give Afløsning, og ligesaa Sacramentet, om de begærer det.
f. Hvorledes man skal berette.
Denne Berettelse er de troende Kristnes Stadfæstelse, ja, sandelig et Pant, som giver os Vidnesbyrd og Vished om, at vi skal faa det, som loves os i Evangeliet, nemlig Syndernes Forladelse, Retfærdighedens Tilegnelse og det evige Liv.
Til det hellige Fællesmaaltid, (som alene hører de Kristne til), skal ingen tilstedes, medmindre de har henvendt sig til Præsten og bedt ham om at blive berettet. Ejheller skal alle, som beder derom, have Adgang til Nadveren førend de har gjort rede for sig selv og deres Tro og svaret paa de Spørgsmaal, der stilles dem om Nadveren, hvis man da ikke kender dem som skikkelige og retskafne Personer. Ja, om de ogsaa fuldt vel ved at svare, skal der alligevel gives Agt paa deres Sæder; og er de ikke dannede efter Forstanden, skal de holdes borte fra Sacramentet. Dog skal det ske i lønligt Skriftemaal, som før er sagt. Fremdeles skal ikke berettes nogen af dem, som har ladet sig overhøre, men ikke kan svare paa det, de spørges om. Ligeledes ejheller nogen af de overhørte, som ikke i deres Levned lader følge det, som de i Overhøringen har bekendt, og som de giver sig ud for. Derfor skal man nu formene efternævnte Deltagelse i det hellige Sacramente: 1) de, som aabenlyst er bandsatte og ikke afløste igen. 2) De, som forhærdet fastholder et vitterligt Kætteri. 3) Afsindige Mennesker og uforstandige Børn. 4) Saa mange som haardnakket lever i aabenbare Laster, saa som Horkarle, Skørlevnere, Aagerkarle, Svirebrødre, Skændegæster, Voldsmænd og allermest da Guds Ords Forhaanere og Foragtere, de som aabenlyst og uden al Gudsfrygt synder og dog berømmer sig meget med store Ord af Evangeliet. Kort sagt, de Christi Disciple, som har fremstillet sig for Kirkens Tjenere, har ladet sig overhøre og bekendt Sandheden, og dertil har bevist Bekendelsen med deres Levned og saa har faaet Afløsning og ikke er blevet tilbagevist, de maa lade sig berette og gaa frem, Mændene først og derpaa Kvinderne. Og hvert Aar skal to Gange forkyndes, hvem der skal afholde sig fra Alterens Sacramente, nemlig Palmesøndag og 4. Søndag i Advent. h. Hvorledes Kirkens Tjenere skal beskikkes.
Skønt den Ordning at have Præster ikke er andet end en Skik i Kirken og gaar ud paa at kalde nogle til at tjene med Guds Ord og Sacramenter, skal dog ingen af sig selv, uden han bliver lovlig kaldet, tiltage sig den Tjeneste i Kirken eller trænge sig ind i noget Sogn.
Ejheller skal vor Lensmand tage noget af ham, for at vore Lensmænd ikke skal findes i den Gerrighed, som vi formener Superintendenten, og vore Præster ikke skal synes eller nødes til af en forbandet Simoni109) at tilkøbe sig det hellige Kirkeembede, til hvilket høviske og lærde Dannemænd skal kaldes, ja, endog med en hellig Paamindelse nødes til, om de ellers ikke vil. Saa langt er det fra, at de paa slem og ugudelig Vis skal tilkøbe sig det. Altsaa sømmer det sig ikke nu for vore Lensmænd, som det hidtildags ikke sømmede sig for Pavens Biskopper uden de i allerhøjeste Grad vil lastes for Tyranni og Simoni.
Ingen Tiggermunke maa efter denne Dag opholde sig i vore Riger; hverken skal de tigge eller prædike eller høre Skriftemaal. Men de som er gamle og skrøbelige og ikke duer til noget kirkeligt Embede, de maa blive i Klostret, og der maa de have deres Føde for Guds Skyld. Dog skal de aflægge Kappen og Klosterklæderne og ikke bespotte Evangeliet. Ligeledes skal de Billeder, som Almuen beviser sin Dyrkelse, og til hvilke der ogsaa langvejs fra er stor Valfart med meget Afguderi, ganske fjernes. Thi enhver ved jo, at sligt er intet andet end Afguderi.-
i. Hvorledes de forhærdede skal bandsættes.
Alt det andet hører Øvrigheden til; thi Gudsbespottere, Horkarle, Jomfrukrænkere, Kirkerøvere og Kirkernes ugudelige Overfaldere falder ogsaa ind under Sværdet. Og Sværdet har Pligt til at yde Kirken saa megen Tjeneste, at den bliver i Fred ved samme116)
j. Hvorledes man skal besøge de vanføre og fattige.
Desuden skal de ogsaa flittigt besøge de Fattige i Hospitalerne én eller to Gange om Ugen og venligt trøste dem med Guds Ord, samt belære dem, om det er nødvendigt.
k. Hvorledes man skal gaa til dem, som er dømt til Døden.
Dette er ogsaa en Barmhjertighedsgerning, som Christus paa den yderste Dag vil vedkende sig (Matth. 25, 36 og 40). Saadanne Misdædere, som skal henrettes, skal Prædikanterne besøge, ikke blot naar de føres ud til Straffen, men ogsaa mens de sidder fængslet. Og saa skal de tale med dem og vejlede dem til Erkendelsen af Guds Naade. For eftersom saadanne aabenbare Syndere som Regel foragter Guds Naade, medmindre de nu og da paamindes, kan de næppe blive for grundigt undervist om Guds Naade. Men dersom Gud giver nogle af dem sin Naade, saa at de alvorligt bekender deres Tro paa ham og begærer Sacramentet, da skal det gives dem, endog en Dag eller to, førend de bliver henrettet. Men dem, hos hvem en saadan Bekendelse af Tro ikke findes, maa man befale Gud i Vold, selv om den Belæring, der kan gives dem, ikke af den Grund skal meddeles med mindre Flid. Og man skal ikke forlade dem, førend de er blevet henrettede.
III. STYKKE.
OM BØRNESKOLER,
i hvilke Børn kan opdrages og faa Sindet beredt til Evangeliet, ved hvilken Forberedelse den første Barndom gøres skikket til sand kristelig Gudsfrygt og andre Dyder og tilegner sig de Kundskaber, som har stor Betydning, naar det drejer sig om enten at lære det, som hører til Guds Ære i Kristendommen, eller at lære det, som hører til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente. I hver Købstad skal der være en Latinskole og egnede Forstandere, som kan vejlede dem, enten 3 eller i det mindste 2.Til dem skal Ungdommen sendes, for at den ikke igen skal falde fra Christus, hvem den én Gang, i Daaben, blev indviet til. Men gode Prædikanter skal altid overalt raade Almuen til, at Forældre med al Omhu skal betænke, at det kan være deres Pligt at lade Børnene studere, og at Gud ogsaa kræver det af dem. Og Statens Tarv har behov, at der findes nogle, ved hvem vi kan efterlade os sand kristelig Gudsfrygt blandt vore Efterkommere, ligesom der ogsaa er Brug for Folk i det verdslige Regimente til den menige Mands Gavn. Dette skal ogsaa Superintendenten og vor Lensmand, naar de foretager deres Embedsrejser, flittigt indskærpe og tilskynde til og paa vore Vegne strengt befale, at dette skal ske, og saaledes hjælpe til med baade Raad og Daad at Skolerne kan oprettes.
a. Hvorledes Skolerne skal indrettes.
I hver Købstad skal der kun være én Skole og alle de andre Pogeskoler, som holdes her og der, skal ophæves. Og Skolen skal være delt i flere forskellige "Lektier", for at man kan dele Børnene efter deres Standpunkter. Der skal heller ikke læres andet i dem end Latin; thi Latinskoler ødelægges gerne af de danske og tyske Skoler; ogsaa søger de Skoler, som læser Græsk og Hebraisk, mere deres egen Fordel og Forbedring end Børnenes, som man nok kender til. Hvor der er 3 Lærere ved Skolen, skal Lektierne være 4; men hvor der kun er 2, skal der ikke være mere end 3 Lektier. Den første Lektie skal være for dem, som lærer A. B. C. og lærer at stave. Nogle maa sidde til den ene og andre til den anden Side. A. B. C.-Børn skal lære at læse af Bøger, som foruden A. B. C. indeholder Fadervor, Trosbekendelsen, De 10 Bud, Daabens og Nadverens Ord og andre slige Børnebønner. Og naar de om Aftenen sendes hjem, skal de have 3 Gloser for. Læsesinker, som er blevet færdige med A. B. C.-Bogen og har lært saa nogenlunde at læse, skal have Donat og Cato. 127) Ja, Cato skal de lære at læse, men Donat maa de lære at tyde Ord for Ord, og de skal flittigt øvers deri; og naar de én Gang har læst den til Ende, skal de begynde forfra igen, indtil de ret har lært at læse. Desuden skal de ogsaa hver Dag skrive og forevise deres Skrift, og ligeledes skal de om Aftenen, naar de sendes hjem, have 2 Gloser for og høres deri om Morgenen, naar de læser deres Lektie op. Den anden Lektie er for dem, som kan læse ret og kan Grammatikens Regler. Deres Bøger skal være om Morgenen Grammatica Philip, 128) og som Øvelsesbog i Grammatik maa de have Æsop, 129) og ved Læsningen af samme skal de vænne sig til at declinere og conjugere. Efter Middag læses Æsops Fabler og om Aftenen Mosellanus' Pædalogi. 130) Og naar de er blevet dygtige i disse Bøger, da maa de begynde med nogle af de bedste og skønneste af Colloquia Erasmi. 131) Imidlertid skal de flittigt øves i altid at tale Latin, skrive det ret, og lære at oversætte smukt. Om Aftenen skal man give dem et eller andet Proverbium og lade dem gaa hjem med det; og næste Morgen skal de høres deri. Den tredie Lektie skal være for dem, som er noget dygtigere i Grammatik og saa nogenlunde kan declinere, conjugere og oversætte. Deres Bøger maa atter være om Morgenen Grammatica Philippi, og til grammatisk Øvelsesbog skal de bruge Terentius. 132) Endvidere skal man lade dem oversætte og lære den tilsvarende Grammatik udenad. Om Eftermiddagen skal Terentius gennemgaas med dem, hvilken Forfatter de ogsaa skal lære udenad. Og naar de har opnaaet nogen Dygtighed deri, skal de læse udvalgte Komedier af Plautus. 133) Om Aftenen skal læses nogle af Ciceros Epistler 134) el. lign. De skal altid tale Latin, og hver Dag fremsige noget af Terentius. En Gang om Ugen skal de skrive Stil, og naar de gaar hjem om Aftenen skal de have 2 Vers for, som har en skøn Mening om gode Sæder etc. Den fjerde Lektie i de Skoler, hvor der er 2 Lærere foruden Skolemesteren, er bestemt for dem, som saa nogenlunde kan baade tale og skrive Latin. Deres Bøger skal ogsaa være Grammatica Philippi om Morgenen. Til Øvelse i Grammatik kan bruges Vergil, 135) og efter Oversættelsen skal man vise Børnene de vigtigste Figurer i Ord, Oratier og Sentenser, og naar de er vel øvede heri, kan man omsider gennemgaa Dialectica og Rhetorica Philippi med dem. Om Eftermiddagen læses Vergil og dernæst Ovids "Metamorphoser" 136); om Aftenen Ciceros "Officia" eller sammes "Epistolæ familiares". Og for at de ikke skal tale andet end Latin, skal de daglig oplæse nogle Vers af Vergil, ligesom de flittigt skal øve sig i Sprogbehandlingen og hver Uge skal de udarbejde Stile eller Vers.  Den femte Lektie er for dem, som har saadanne Kundskaber i Latinen, at de nu kan skrive og tale det ret godt. Med dem maa Skolemesteren vel læse Begyndelsesgrundene i Græsk, men saaledes at det sker uden nogen som helst Forsømmelse i Latinundervisningen. Thi deres Mening er ulidelig, som vil have, at Børnene skal lære Græsk og Hebraisk, før end de har gjort Fremskridt i Latinen. I alle Købstæder skal Skolemestrene beholde de Indtægter, de hidtil har haft, og er der nogle, som ikke er tilstrækkelig forsørgede, da kan Superintendenterne og Sognepræsterne i de Byer give os det tilkende. Thi vi vil, at baade disse og andre, som vejleder Ungdommen, skal være hæderligt forsørget, og vil vil gerne lægge til af vort, hvor noget fattes.
b. Om Undervisningen i Skolerne.
Om Morgenen fra Kl. 6 pr. til Kl. 8 pr. skal der i hele Skolen flittigt undervises i Grammatik. Først af Hensyn til Ordene, for at man kan vide deres rette Oprindelse; dernæst deres rette Betydning, saa man kan forklare, hvordan Ordene hænger sammen: og endelig for at man kan lære at give den rette Betoning og vide, med hvad Tone hver Syllaba skal udtales, alt efter som Disciplene i hver Lektie formaar at begribe det.137) - Denne Øvelse skal altid finde Sted paa denne Vis, og naar den er tilendebragt, begyndes den forfra igen, for at Ungdommen maa øves vel og fornemme Grammatikens rette Væsen. Derfor raader de saare ilde for Børnenes Undervisning, som formener dem Tilegnelsen af grammatiske Regler og mener, at Grammatik kan læres bedre paa anden Maade. Naar Klokken slaar 8, skal Disciplene fra de øverste Lektier begive sig til Kirkens Chor 138); imidlertid skal de nederste Lektier overhøres i Skolen. Naar de andre saa kommer fra Kirke, skal de sammen med sagte Røst oplæse Katekismen og gaa hjem. - Fra 12 til 1 skal Børnene kun synge, for at de maa lære at synge ikke blot af Vane, men som Kunst, ikke heller til enfoldige Noder, men ogsaa Diskant. Kl. 1 skal hver af de 3 Lektier have deres Øvelser hver for sig. Anden Lektie i Æsop. Tredie i Terents. Fjerde i Vergil. Naar Klokken slaar 2, skal Børnene i de øverste Lektier atter søge til Kirkens Chor, og de i de nederste Lektier paany overhøres. Mellem Kl. 3 og 4 skal Lektierne igen adskilles og have deres Øvelser hver for sig. De i anden Lektie i Pædalogi og da lære det Proverbium, de skal fremsige næste Morgen. De i tredie Lektie i Ciceros "Epistler", og de skal da lære de 2 Vers, de skal fremsige næste Morgen. De i fjerde Lektie i Ciceros "Officia", og de skal tillige have nogle Vers for af Vergil, som de skal lære udenad og fremsige næste Morgen. Saaledes skal Undervisningen foregaa om Mandagen, Tirsdagen, Torsdagen og Fredagen; dog maa Børnene fra Sct. Simons og Judæ Dag og til Kyndelmisse 139) møde Kl. 7 om Morgenen og gaa hjem igen, naar den slaar 4 om Aftenen og søge Choret, naar den slaar 9, efter Skolemesterens gode Tykke. Onsdag Morgen skal man overhøre dem i alt det, de har faaet gennemgaaet, for at der maa være en saare flittig Øvelse. Derpaa skal der opgives dem Emner enten til Stile eller Vers, som de senere skal aflevere; og naar Sangen Kl. 8 er forbi, skal de have fri og ikke mere den Dag give Møde, hverken i Skolen eller i Kirken; thi det er jo som Poeten siger 140): "Hvad der ikke nu og da har Ro, det kan ikke vare ved." Men for at Børnenes Studering kan lykkes, naar den er forbundet med Gudsfrygt, som ogsaa Christus siger: "Søg først Guds Rige -", 141) eller som Gud befaler i 5. Moseb. 6, 7, at vi skal lære vore Børn at frygte Gud, 142) da skal i hver Uge Lørdagen anvendes saaledes, at de den Dag især hører om det, der angaar Religionen, for at Børnene i Almindelighed maa vænnes til Gudsfrygt, Tro og gode Sæder. Saa skal da først hele Børnelærdommen, d.e. Katekismen, paa det enfoldigste udlægges for dem, Stykke for Stykke. Dernæst kan man for de mere modne læse noget af Det ny Testamente, f. Ex. Matthæus; eller de letteste af Paulus' Breve, Davids Psalmer eller Salomos Ordsprog, efter som Børnene skal begribe det; dog saa enfoldigt som muligt, at de rent og ret uden menneskelig Forvanskning maa lære det, som hører Kristendommen til og vænnes til at kende Hykleri, overalt hvor den udgiver sig for sand Gudsfrygt. Og for at Børnene desto ivrigere maa lægge sig efter at lære noget i den hl. Skrift, da er det ikke nok at læse meget for dem, men man skal vænne dem til at lære udenad. De i anden Lektie kan enfoldigt fremsige Ordene om Børnelærdommen, de andre derefter Forklaringen dertil. Men de, som sidder i fjerde Lektie, skal fremsige nogle udvalgte Psalmer og nogle Kernesteder af Skriften, hvilke Skolemesteren som et Lørdagsarbejde skal kræve af dem. Og dette skal de lære udenad, for at det ikke skal gaa i Glemme. Siden skal de gaa til Aftensang, og naar den er endt, skal de have fri. Og paa samme Maade forholder man sig Aftenen forud for Helligdage. Men naar vi nu har beskikket Skoler i de smaa Byer med Skolemester og én eller to Hørere, betyder det ikke, at vi i de større Købstæder vil have nedlagt eller forringet de noget bedre Skoler med Skolemester og fire eller fem Hørere; thi hvad vilde det være for en Ordning? Men vi vil, at samme Skoler med Superintendentens, Provstens, Prædikanternes og Byraadenes Hjælp skal komme paa Fode igen, saa at der kan blive flere Lektier og mere og større Undervisning for Børnene end før. Og i den By, hvor der hidtil har været flere Latinskoler, skal man bibeholde én; de andre skal nedlægges. Og naar samme Skole er kommet paa Fode, skal man sende os en Fundats, for at vi kan stadfæste den og tillægge Skolen nogen Rente, dersom der ikke er nok til dem, som skal læse. Til disse samme Skoler skal Børnene sendes fra de omkringliggende Landsbyer, ligesom ogsaa fra de mindre Byer, naar de er forberedt og har lært noget hjemme. Vi vil ogsaa, at der i Holsten og vore andre Fyrstendømmer, foruden de almindelige Skoler i Byerne, skal oprettes to særlige Skoler i to dertil egnede Byer. Og disse Skoler skal have Skolemester og 5 eller 6 Hørere og ordnes som Skolen i Hamborg. 143) Herpaa vil vi lægge Vind, og sligt vil vi stadfæste. Ligeledes skal Skolemestrene med al Flid agte paa Disciplernes Nemme og altid, naar Børnene er over 12 Aar gl. give Forældrene tilkende, hvem der ikke synes at have Udbytte af Læsningen, for at de i Tide kan sættes til noget andet. Men hvem de mener har et godt Nemme, skal de lade blive i Skolen til deres sekstende Aar. Men fra det samme Aar skal de se nøje til, hvem der til Gavns kan dele med andre det Udbytte, de har faaet af deres Læsning; og de, som synes at kunne gøre det, skal ofres til Herren og sendes til Universitetet, enten paa egen eller paa Menighedens Bekostning. Men de, som ikke saa godt egner sig, skal tages ud af Skolen og sættes til ærlig, verdslig Bestilling. De saakaldte "Skrive-Skoler" for Drenge og Piger og andre, der ikke dur til at lære Latin, maa Øvrigheden underholde. Dog skal Forstanderne for samme Skoler holde Øje med, at sand Gudsfrygt indpodes disse Børn med Børnelærdommen.
IV. STYKKE
OM GUDS ORDS TJENERES OG DE FATTIGES OPPHOLD OG UNDERHOLD.
a. Om Landsbypræsternes Underhold.
Prædikanter og Sognepræster skal ikke drive Købmandskab undtagen med det, som de avler hjemme hos sig selv; meget mindre skal de holde Skænkestue. Og de skal altid gaa i ret, sømmelig Præstedragt, som det sømmer sig en Guds Ords Tjener. Det samme vil vi ogsaa have sagt om Superintendenterne og Prædikanterne i Købstæderne, samt om alle, som gør Tjeneste baade Kirkerne og Skolerne.
Landsogne, som ligger i Nærheden af Købstæder, skal tage Sognedegne fra Skolerne dér og lade dem faa den sædvanlige Rente som Hjælp til Studier. Dog skal de Sognedegne, som nu bor i samme Sogne, beholde dem paa Livstid.
Sognedegnene skal undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, d.e. Katekismus, en Gang om Ugen paa det Sted og til den Tid, som Sognepræsten anordner. Alle Landsbydegne skal ligeledes herefter undervise i Børnelærdom, og dersom de ikke er skikkede dertil, da maa de ikke være Sognedegne.
Naar Landsbypræster dør, da skal deres Enker og Børn have deres Underhold i Sognene et helt Aar140) efter Mandens Død, indtil de kan flytte et andet passende Sted hen. Og én Gang efter Mandens Død skal de have enten Vintersæden eller Sommersæden og modtage Halvdelen af Tienden, saa at dersom Sognepræsten dør, efter at Rugen er saaet, som efter Sct. Mortens Dag, da maa Enken tillige med hele Rughøsten ogsaa faa det halve af Bygsæden, samt den halve Tiende mod at have (den ny) Sognepræst paa Kost indtil det følgende Aar, da han faar Renten. Men dør Præsten efter Byggens Saaning, som mellem Woldermisse og Sct. Bartholomæus' Dag150) da maa Enken høste det, som er saaet, tage det halve af Tienden og siden det halve af Rugsæden. Men dør Præsten mellem Sct. Bartholomæus' Dag og Sct. Mortens Dag, saa maa hun beholde hele det Aars Tiende og have alene Rugsæden og saa holde (den ny) Sognepræst paa Kost, indtil han oppebærer Renten. Men naar Aaret er omme, da skal hun fraflytte Præstegaarden, om Sognepræsten vil handle strengt. Dersom det ogsaa synes Efterkommeren svært, da maa han betænke, at han faar alt det, som han her maa give Afkald paa, igen for sin Enkes Vedkommende. (!) Naar nogen Guds Ords Tjener dør i en af Købstæderne, da skal Menigheden drage Omsorg for hans Enke. Og dette befaler vi, at hun snarest muligt skal hjælpes efter sine Forhold, hvilket vi befaler vore Borgmestre og Raad i samme Byer. Thi vi vil, at samme Præsteenker snarest skal have en Fribolig, og dersom det gøres Beov, tildeles Hjælp af de Fattiges Kiste. Eller ogsaa maa de én Gang faa Halvdelen af den aarlige Rente, som havde tilfaldet den døde. Her skal Superintendenten og Lensmanden, naar de foretager deres Embedsrejser, føre Tilsyn med, at dette sker. Til de Fattiges Hjælp skal al den Rente anvendes, som de hidtil plejer at faa, samt hvad der ellers af Velvilje kommer ind som Gaver, baade det, der indsamles paa Helligdage, eller skænkes paa anden Vis. I dette Øjemed skal der ogsaa beskikkes Diakoner, 2 eller flere (efter som Øvrigheden synes), der er forstandige og gudfrygtige. De skal modtage samme Midler og gaa omkring paa Helligdagene og samle ind, og derpaa troligt og rundeligt uddele det til de Fattige, efter enhvers Behov. Og hvert Aar skal de i Raadets og Præsternes Nærværelse aflægge Regnskab for alt det, de har modtaget og givet ut. Sognepræsterne skal alle enten leve kysk i Renlivethed (hvem det er givet) eller ogsaa gifte sig. Dersom de gør herimod, skal man formane dem én eller to Gange. Vil de saa alligevel ikke raade Bod derpaa, da skal de afskediges fra deres Embede, og andre beskikkes i deres Sted.
b. Om Hospitaler.
Først af alt vil vi, at der igen skal henlægges til fattige Folks frie Brug Landsbyer, Møller, Fiskevand, Skove, Ager og Eng, samt hvad andet, der kan findes at have været henlagt fra fordums Tid til saadanne fattige Menneskers Ophold, men som er kommet bort med Urette. Og dersom der nogle Steder ikke findes at være tilstrækkeligt, da vil vi føje til, hvad der fattes, eftersom vi ved, hvad Christus har sagt: "Hvad I har gjort imod en af de mindste i mit Navn, det har I gjort imod mig.?151) Men til Bestyrelse af de Fattiges Gods skal der indsættes Diakoner, som med Troskab skal hæve Renten og gøre Regnskab saavel for Indtægten som for Udgiften i Overværelse af Raadet og Præsterne. Hospitalets Forstander skal føre et fromt og gudfrygtigt Levned; han skal have Drenge og Piger under sig, eftersom de Fattige er mange til, saa at enhver kan faa den Betjening, han behøver. Samme Forstander skal med Hustru og Børn og Tjenestefolk underholdes af den offentlige Kasse, dog saaledes, at der i første Række drages Omsorg for de syge, saa at denne Udgift ikke anvendes til nogen Ødselhed. Forstanderen maa ogsaa have en Vogn og sende den ud for at tigge i hele Lenet, for at de Fattige ogsaa kan nyde godt af Almisser. Og hvor Vognen kommer frem, skal Landsbypræsterne gøre sig Flid med at formane Folk til Kærlighedsgerninger. Paa Sognepræsternes og i Byerne Raadenes Forslag skal Diakonerne indlægge de Fattige, som er virkelig trængende eller vanføre, og ikke mere indlægge, hvem de selv lyster, men kun saadanne, som mest trænger dertil. Dem skal Sognepræsten ogsaa besøge en eller to Gange om Ugen; og dersom han finder, at der paa en eller anden Maade forsømmes noget i den Pleje, de Fattige skal have, da skal han gøre Forstanderen opmærksom derpaa, og hvis han ikke vil høre, skal han bringe Sagen for Diakonerne. Og i det mindste én Gang om Ugen skal han trøste samme syges Samvittigheder. - Store Hospitaler, som ligger temmelig langt fra Købstæderne, skal selv have og føde deres Præster for at de fattig ikke maa komme til at lide nogen Skade, dersom det var nødvendigt at give dem Sacramentet eller at trøste nogen, der skulde dø om Natten. Der skal ogsaa lægges Vind paa, at Kamre, Senge, Fade, Skaale og hvad andet, der bruges, holdes adskilt fra hverandre efter de syges forskellige Sygdomme, især hvor der er Fare for, at Sygdommen kan smitte, saa at Sygdommen ikke ved indbyrdes Samkvem maa brede sig til mange. De Sygdomme, som kan helbredes (Kønssygdomme etc.), skal Lægerne gøre deres bedste med og lægge flittigt Vind paa at læge dem og tage Løn for deres Arbejde, for at de Fattige ikke alene maa opholdes, men ogsaa hjælpes til at faa deres Førlighed, saa meget som det er muligt. V. STYKKE
OM SUPERINTENDENTERNE OG DERES MEDHJÆLPERE, PROVSTERNE.
a. Om Superintendentens Føde og Løn.
Af Superintendenter, som skal holde denne Reformation af Kirken ved Magt, skal der være én i hvert Stift, og til Medhjælpere skal de have en Provst i hvert Herred.
Men eftersom Superintendenterne, som skal være de rette Biskopper og Ærkebiskopper i Kirken nu ikke kaldes til nogen Ørkesløshed (som hine plejede at hengive sig til). men til stort Arbejde, maa vi af Guds Naade vel faa at mærke, at de paa Latin studerer og lærer andre den hl. Skrift, prædiker Guds Ord for Folket, (...)
De skal ogsaa besøge Børneskolerne, naar de rejser omkring til Købstæderne, og sammen med vor Lensmand paase, at alting gaar rigtigt til. De skal heller ikke forsømme at spørge om, hvorledes de Fattige forsørges.
b. Noget mere om Superintendenter, Provster og Fattigfolks Kiste.
Superintendenten skal selv have Tilsyn med alle Skoler og vide hvorledes der læres baade i Religion og i de andre boglige Kunster; og han skal hertil ansætte Skolemestre, som han selv tillige med Provsten og de bedste i Raadet har overhørt. Men Skolemesteren skal selv skaffe sig Hørere, som under ham skal tjene i Skolen, og han skal antage dem, som Sognepræsten godkender.(...) og sammen med Præsterne og Raadet ordne Skolerne i Købstæderne og forsyne dem vel med gode Skolemestre.
Frem for alt vil vi, at Superintendenten tillige med vor Lensmand flittigt skal tilskrive os, hvad hver Sognepræst, hver Prædikant, hver anden Kirkens Tjener, hver Skolemester og Hører har Brug for til sin Føde, at vi kan stadfæste dem "en evig Ophold". Og dersom Kirkerne ikke formaar saa meget, da vil vi tilskyde, hvad der mangler. Ellers, ser vi nok, kan Gudstjenesten ikke blive ved og opretholdes iblandt os. Vi haaber, at Gud i sin Miskundhed maa styrke os dertil. Amen. For Skolemestrene og Hørerne skal vor Lensmand sammen med Superintendenten af Kirkens Præbender i hver Købstad fastsætte nogle Renter, som har en fornøden Størrelse, hvilke Skolens Mænd maa oppebære, naar de er døde, som nu besidder dem. Saaledes skal der fastsættes en fast og evig Præbende for Skolemesterens Person, som han skal have og beholde saa længe, han er ved Skolen.
De skal hver i sit Stift sammen med vor Lensmand, Provsten, Præsterne og Byraadene i hver Købstad oprettes en menig Kiste for de Fattige, i hvilken Kiste man kan samle, hvad kristne Mennesker giver af Almisse, testamentariske Gaver og andet, som skænkes i Guds Navn; ligeledes ogsaa Kalentepenge, Broderskabspenge og andre Gildespenge, Sjælegaver m.m. Fremdeles skal samme Kiste ogsaa bestyre det Jordegods, som maatte skænkes til dette Formaal, naar de er døde, som nu lever deraf. Vi vil endvidere, at der til Fattiges Understøttelse af Superintendenten og Lensmanden og andre, som sidder der paa vore Vegne, tillige med Byraadet i Købstæderne til Fattigkisten skal henlægges alle de Vicariedømmer, der ikke har vitterlige Arvinger, naar de er afgaaet ved Døden, som nu besidder dem ifølge de af os udstedte, beseglede Breve. Undtagne er dog saadanne, som vi maatte tildele Københavns Universitet eller tillægge Kirker og Børneskoler, uden naturligvis paa nogen Maade af den Grund at skade dem som for Alvor er fattige. Her skal nu ogsaa Præsterne formane Folket til at give Gud og vor Herre Jesus Christus i de Fattige, det de tilforn af en god, men dog vildfarende mening, plejede at give til Messer, Munke, Aflad, Sjælemesser, ja, Gudbespottelse, hvilket Præsterne kan gøre foruden enhver Mistanke om Gerrighed, da de ikke har en slig Omhu for sig selv, men for de Fattige, hvilket alle Kristne er Gud skyldige. Desuden skal Superintendenten med vor Lensmand, Provsten, Præsterne og Byraadet i Købstæderne beskikke nogle flittige Dannemænd, som elsker Guds Ord, eftersom skrevet staar i Apostl. Gern. cp. 6,3 og 1. Timoth. cp. 3,4 ff., som skal være Forstandere for Fattigkisten og Diakoner for Fattigfolk, og som ikke er forsømmelige i deres Bestilling. De maa vide naar, hvad og hvem, de skal give, og de maa stundom, naar det gøres behov, raadspørge Præsterne. Disse samme Fattigfolks Tjenere skal hvert Aar skifte, dog ikke alle, men saaledes, at 1 eller 2 fortsætter, som nu har indhøstet Erfaringer med Hensyn til at forestaa Fattigforsørgelsen. Regnskab skal de derimod aflægge hvert Aar paa en fastsat Tid, og det skal de gøre for Provsten, Præsterne og Raadet. Hermed kan de nu gøre Gud en velbehagelig Gerning.  Og dernæst skal de give Agt paa Sognefolket og erfare, om de har gjort Fremskridt i den kristne Tro, som de bekender; hvorledes deres Forhold er til Papismen, som de har forladt; hvad Vilje de har til den evangeliske Lære, hvorledes de i deres Levned skikker sig derefter.
Men blot én Gang aarlig skal de, hver i sit Stift, sammen med vor Lensmand besøge Kirkerne, naar Tiden er belejlig, (...)  Ogsaa skal Superintendenten tillige med vor Lensmand forhøre sig om, hvorledes det forholder sig med Præsterne og Skolerne, samt hvordan det gaar med Hospitalerne og Fattigfolks Kiste og drage Omsorg for, at intet mangler her.
Og saa skal Superintendenten sværge Kongen Troskab og love at være flittig i sit Embede og aandelige Regimente, som han har paa Kirkens Vegne, efter den Naade, Gud giver ham. Paa det Vilkaar skal han ogsaa have under sig alle Provster, Sognepræster og Prædikanter; og de skal lyde Superintendenten, medmindre de - hvad Gud forbyde - faar nogen Anke mod ham, hvorfor de vil anklage ham for Kongen, (...)
VI. STYKKE.
OM SÆRLIGE BØGER, SOM LANDSBYPRÆSTERNE SKAL HAVE, OG SOM DE IKKE UDEN SKADE KAN UNDVÆRE.
(Bibelen, M. Luther: Postille, P. Melanchton: Apologi,  P. Melanchton: Loci communes, M. Luther: Lille Katekismus, + hjelpebok, De sachsiske Visitationsartikler, Ordinants 1539)
Ligeledes vil vi ikke have, at nogen her i vore Riger trykker eller lade trykke Haandbøger, Missaler eller andre Bøger omhandlende de kirkelige Ceremonier med ny Sang og Præfationer paa Dansk, men at synge til latinske Noder, saaledes som den oprørske Münzer 158) gjorde; thi deres Brug er til ingen Nytte for os, men kræver ansættelse af nye Chorpeblinge, som skal synge slig ubekvem Sang. Og ligeledes forbyder vi at lade trykke nye Bønner og Kollekter enten til Messen eller ellers i Almindelighed, uden at det sker med Universitetets og Superintendentens Samtykke159); thi man faar ellers ingen Ende paa at gøre Bøger, Love, Statuter og Ordinantser. Enhver kan i sit Sogn eller Kirke lade sig nøje med denne vor og Rigets Ordinants.
Supplement 1. Om deres Boliger, som i Købstæderne skal betjene enten Kirkerne eller Skolerne.
Kirkeværgerne i Købstæderne skal sørge for passende og ordentlige Boliger til deres Prædikere og Sognepræster, samt andre Kirkens og Sognets Tjenere og vedligeholde dem af Kirkens Penge og reparere, hvad der mangler, ligesom der skal være et passende Studerekammer. Ligesaa skal de opretholde Skolen og Skoletjenernes Boliger. Hvor der i en Købstad er flere Sogne, skal alle Kirkeværgerne opretholde Skolen og Skoletjenernes Boliger, dog saaledes, at der bliver Forskel paa Kirkerne, saa at den Kirke, som har bedst Raad, tilskyder mest efter vor Lensmands, Superintendentens, Provstens og Raadets Opfordring.