Fader Bøssestøbers Enke faar Stadfæstelse paa den Gaard, han i sin Tid fik Brev paa. Jfr. Nr. 225.
//
Wij Christian etc. Giøre alle witterligt, att thenne breffuiserske Margrette Faders haffuer nu weret her for os med thuende obne pergamentz breffue, well foruarede, thett første som her Henrick Giøe, ridder, wdgiffuett haffde wnder gudz aar mdxxiij sanctj Martini episcopi dag, lydendis att hand aff thend befalling och macht, hanom aff hogborne første koning Christian giffuen war, haffde wnt och giffuet mester Fader byssestøber thend gaard och grund med alle the huse och bygninge, som thend thiid ther paa stunde och forscrefne mester Fader paabode, wdj lengge och breden, oppe och nedre, med gaardtzrum och ald anden tilbehøring, at haffue, nyde, beholde frij och quit, wden ald affgifft, hannom och hans arffuing till euig thiid, att eye skullendis. Thet andet hogborne fyrstis koning Frederichs, wor kiere herre faders breff, vdgiffuet vnder gudz aar mdxxiiij hellige korsdag altationis, lydendis att efftherthj biscop Laffue Vrne och her Mogens Giøe med fliere Dannmarckis och Holstens raad haffde wdj thenne contracht, som emellom thenom och forscrefne her Henrich Giøe och Knud Rud med fliere thieris medbrødre och tiilhengere giort war, bebreffuett och besegelt hagde, att forscrefne Fader Byssestøber skall bliffue wed thend gaard och icke skall hannom fra tagis, och wij och samme contracht samme thiid haffde fuldbyrd, sambtyckt och stadfest, tha hagde forscrefne wor kiere herre fader aff synderlig gunst och naade wnt och tillat, att forscrefne Fader Byssestøber motte nyde, bruge och beholde same gaard effther the breffues lydelse, hand ther paa haffde, med fliere ord, punchter och artickler samme breffue ydermere wduise och jndholde, huilcke breffue wij nu aff wor synderlig gunst och naade fuldbyrde, sambtycke och stadfeste wed fuld macht at bliffue wed alle thieris ord och artickler. Cum clausulis consuetis et inhibitione solita. Datum paa Kiøpnehaffns slott mandagen nest effther sancti Galli abbatis dag aar mdxxxix.