Magistratens Svar paa Nr. 496.
//
Borgemestere oc raadtz vdi Kiøbenhafns giensvar paa nogle artichle thennem er andtvordet oc forelest paa borgernis ther sammestedtz wegne thend 18 julij vdi thet samme aar. 1. Efftersom borgerne er begierendis, att then aarlig byskatt motte billigt oc ret taxseris, huor till wii saa saare, wii ther vdi wille giøre woris største oc muligsste flid, vdi dannemendtz nerverelse, saa thet skall gange lideligen oc ret till, at huer skall gifve efter sin efne oc formue. 2. Om grespenge som aarligen vdgifvis ville vi bestille, at thet skall gange billigt oc rett till, saa at huer skall vdgifve till timelig tiid oc gode rede efter som the hafver qveg paa marchen. 3. Att the ere begierendis at wide alt huis ther opberis till bysens nøtte oc behof, suare vi saa till, att ther giøris aarlige regenskab fore vdi woris, rodmesternis oc borgernis nerverelse, som regnskaber viider vdi alle maade forklarer. 4, 5. Item om alt huis wi opbere om aaredt af bysens indkomst, sammeledis huis vi tilholde os efter kongl. privilegier eller som woris forfædre, borghemestere oc raad, for os haft hafve, ther till vi saaledis suare: 6. Att efterdi ther begieris at vide, om vi tilholde os nogen videre rettighedt end vi hafve beskeed paa, eller oc om then skall komme till byen om aarit, ther paa suare vi saaledis, at ther skall giøris en clar jordbog paa ald byens indkomst oc rettighed, wiide borgerne siden noget mere end vi wiide, ere vii altid ofverbødig thet med thennem att handthefve oc indfordre. 7. At ther maa giøris en christelig schich och ordning paa byens indkomst, at inthet ther af skall v-nøtteligen vdgifuis eller forbyggis, ther till vi suare oc bede gierne, ther motte forordineris thuenne af borgerne at vere bysens kiemner, ald bysens indkomst til thennem at annamme oc ald biugning forestaa, efter som thet af os met menigheden befalet blifver, saa ville vi met thennem hafve flittig opseende, ath alting ther medt skall med Gudtz hielp gange ligeligen oc ret till. 8, 9, 10. Om wagt, knechte och arbeitz skatt med borgerne at holde oc vdgifve, suare vi saa till, at vi hafuer kongl. brefve, at maa vere fri for skat oc tynge, dog vi vdi forgangne feide af yderste formue vdi ald besuering hafve holdet lige med borgerne. 11. Item at wiide huor mange af bysens huuse oc vbygde jorder sold ere, huor dyre, huor till pengene ere vdgifne, ther till vj suare, at alle the huuse oc v-bygde jorder, som vdi vor thid sold ere, ere iche sold till eyendom, men till jordskyld, oc findis vdi jordbogen indskrefven, huor meget ther af aarlig gifvis till jordskyld, huem samme jorder oc huuse bekommet hafve, oc huad the therfor hafve gifvet er giort rede oc regnskab fore. 12. Om the pendinge som ere bortlaant til Knud Skrifver er iche skeed med vor vilge oc samtøche, oc ingen af os har werit paa then tid i raadet, vndertaget Marcus Hess borgemester, Christopher Mogensen oc Oluf Hammer, som vare stadtzkiemner, wille wi saa vell med ald flid foruende, at samme pendinge, med renten, kand blifve indfordret. 13. The pendinge som thed schib er sold fore findis et regnskab paa thil huem samme pendinge er vdgifven, oc efterdi ingen af os varer i aadet paa then tiid, wille vii giøre voris fliid, om vi kunde leede oc opsøge nogen widere beskeed ther om, end som vi endnu fundet hafve. 14, 15. Begieris at viide, huem forskaanet blef for the ijm daller Kongl. May, naadigst efterlod, ther till suaris, at naar skatten paa the viijm daler blifver igien taxsierit paa gaarde, huuse, handel oc wandel, fanger mand wide huem forskaanet er eller iche. 16. Om vandskatten, naar thend oc i lige maader blifuer taxeret, fanger mand oc ther om beskeed at wiide. 17. Om Weyrhuset at lade blifve, ther om ville vi selfve med huer andre komme ofver eens, att huer vdlegger som hand hafuer brugt samme huus till; hues siden fattis, wille vi see, huad middel mand fanger ther till, effterdi thet er fornøden, at det skall bygis oc forbedris. 18. Om thend thønne salt, som weieren tager af fremmede paa strømmen, er hannem med 2 mend forbudet, at hand samme salt iche skall annamme.