Taxt sættes paa Fodtøj.
//
Christianus IV giøre alle witterligt, at efftersom wii nogen tid siden forleden haffuer ladet woris obne breff och mandat vdgaa ahnlangendiss den wskikkelighed, seg paa nogen tidt lang haffuer begiffuit hoes skoumagerne her vdi wor kiøbsted Kiøbenhaffn, j det de paa det høigeste besuerge wore wndersatter, bode hoffthienere och andre, met huiss støfle och skou de af dennem foraarsagis att kiøbe och dennem att thillforhandle, huorudinden wii och alfworligen haffuer ladet forbiude, at ingen huder thill fremmede och vdenbyes folck mue selgis och affhendiss, eller och aff riiget udføriss af huiss quæg, som bliffuer slagtedt her sammestedz vdi byen eller och slagterne vden for byen, paa det forskrefne wore vndersaatter skoumagerne dennem derudinden icke skulle besuerge, och huderne skulle blifue forført, och formedelst den dyringh, for den aarsag skyld derpaa indfalder, icke kunde giøre deriss arbed wolfeiler. Saa haffue wii nu effter forbemelte leilighet derpaa giort en endelig tax och alluorlig forordning, huad forskrefne skoumager for deriss arbed styckwiiss effter den priiss och kiøb paa huderne nu er her vdi byen bør at tage, alffuorligen forbiudendis forskrefne skoumager der emod, vnder den peen och straff wed bør, nogen wore wndersatter, eddell eller w-eddell, att besuerge, och er taxen paa deris arbéd giort som effterfølger: Huoreffter seg skoumagerne her sammestedz met deriss arbed att selge, saawell som och wore wndersatter, som met dennem foraarsagis att handle och kiøbe, dennem skulle wide att rette och forholde, saafrembt de icke derfor will stande thill rette, dog wille wii oss forbeholdit haffue derudinden att forandre och forordne, efftersom kiøbit paa huderne och leirit her sammestedz afftager och opstiger, der effter prisen och werdit paa deris arbed at paasette och affsette, huorvdinden wore wndersaatters leilighet thillbørligen paa alle sider kand haffuis vdi agt. Actum Haffniæ 30 junij anno 1605.