Om Forsvaret af Amager.
//
Hr. Hans Schach oc de andre kongel. tilforordnede. F. 4. Vor synderlig gunst tilforn. Vi have med fornøyelse af de 32 mænd i voris etc. Kiøbenhafn deris til eder indgiven memorial allernaadigst fornummen dend nidkerhed, de continuerer udi til voris tienniste, oc som formodentlig voris store canceller os elskelig hr. Conrad greve af Reventlov etc. er i Kiøbenhafn, førend dette ankommer, saa haver vi hannem saavel herom som om alt andet, som voris interesse oc det almindelig beste concernerer, voris allernaadigste ordre oc resolution givet. Vi erfarer oc af eders allerunderdanigst indsendte relation af dend 7 augusti, at voris admiral os elskelig Friderich Gedde skal være skicket herud af Hendis Majt. voris elskelig kiere fru moder enckedronningen, men er dog ei endnu ankommen. Oc saasom befrygtes, at der skulle giøres landgang paa Amager ved Dragør, saa ville vi eder samme lands conservation saavel hermed, som ellers ved voris forige allernaadigste ordre skeet er, ydermeere i høyeste maade have befalet. Dermed etc. Glykstad dend 10 augusti anno 1700.