Om den jødiske Slagter.
//
Præses og de øvrige tilforordnede udi politie og commerce collegio. F. 4. Vor synderlige bevaagenhed tilforn. Eftersom Feuelken Simon Hartvigs jødinde i vores etc. Kiøbenhavn for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes den jødiske nation der sammesteds endnu skal søge at giøre hende hinder udi det hende af os anno 1714 allernaadigst meddeelte privilegium paa alleene at slagte for bemelte jødiske nation, og at hun saaledes i otte aar fra 1717 af at regne ikke haver nyt den ringeste skilling af samme slagterie, og vi af eders derpaa af den 24 maji nestafvigt indkommen allerunderdanigste erklæring have fornummen, at den person, som hun til den ende haver ladet forskrive til samme slagterie, som og med attester skal have gotgiort, at hand udi slagteriet er forfaren og dertil beqvem og dygtig, skal den jødiske nation ikke heller ville være tilfreds med, da som det noksom af alting kand erfares, at bemelte jødiske nation alleene i ald den tiid, siden hende bemelte privilegium allernaadigst blev forundt, har søgt at eludere samme benaading og vores seenere derudinden ergangne allernaadigste rescripter, saa er hermed vores etc., at j strax for eder kalder bemelte jødiske nation og dennem tilholder, at de sig med bemelte Feuelke Simon Hartvigs foreener ikke alleene om, hvad de hende aarlig fra den paaklagende tiid og til denne tiid skal betale for den skade og afgang, hun har haft, i det at hun ikke har nydt ligesom hendes fader et hundrede rixdaler aarlig af samme slagterie, men end ogsaa med enten at lade den, som hun til slagteriet haver forskreven, det herefter forestaa eller og uden nogen viidere udflugter at betale til hende hvert aar, ligesom hendes fader haver nydt, aarlig et hundrede rixdaler, da de selv slagteriet maa lade forrette af hvem, de dertil best og beqvemst befinder, og da saadan udgift imellem dem selv at repartere. Dermed etc. Fredensborg slot dend 4 iunii anno 1725.