Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 142-143
Nummer: 105

Dom i Striden mellem Kong Erik og Biskoppen i Roskilde, om Biskop Niels med Rette eller Urette havde faaet Kjøbenhavn efter Kong Valdemars Død, at 12 gamle sælandske Adelsmænd skulle afgjøre, hvem det tilhører, og dette skal staa fast, indtil Kjøbenhavn afvindes en af Parterne ved retslig Kjendelse.

For allæ mæn thette breff see ællær høræ wy Pæther meth gudz nadæ j Lund, Jenes j Vpsalæ, arkebiscopæ, Jenes j Odensæ, Jæcob j Aslo, Nafnæ j Aors, biscopæ, oc Niels, abbed j Soer, Axel Pæthersson, Predbyørn aff Podebus, Erik Nielsson, Thryweth Haas, Jenes Grym oc Ywæn Bryskæ, rydæræ, ewinnelighæ helsnæ meth wor herre. Kungøræ wy allæ mæn nærwærændæs oc kommeskulændes, ath æftær thy ath alderwerdæste oc høgeste førstæ, wor nadelige herre, herre Erik, Danmarkes, Sueriges, Norges, Wendes oc Godes konung oc hertugh j Pommern, pa en sydæ, oc hederlyghe fader, biscop Jenes oc capitel j Roskilde, pa en annen sydæ, om then delæ oc teltal, the hafdæ mellem them om Købmanhafnæ, bodæ oss tolff fornefndæ, ath wy then sammæ sagh ændæ skuldæ oc dømæ ther om æftær landzloff thet rætæstæ, wy kunnæ, æftær swodanæ wylkor oc daftyngenæ, sosom thet daftynge breff wthwiser, thet the pa bodhæ sydæ besegleth hafdæ j Roskilde vpæ then samme tydh for oss nær-

I s.142

wærændæs hafdæ, sosom meth thet sammæ daftynges breflf wel bewises kan. Oc war tha forneffndæ alderwerdestæ forstæ konungs Eriks teltal j swodanæ maadhæ, ath han hafdæ ræt ath hafuæ j synæ wæræ Købmanhafwen, fordy ath biscop Niels, fordom j Roskilde biscop, fyk thet æy meth rætæ æftær landzloff æftær kunge Waldemars dødh. Hæræ om moth swaredæ fornefndæ biscop Jens oc hans capitel, ath biscop Niels fornefndæ fyk forscreffne Købmanhafwæn meth rætæ æfter kunge Waldemars dødh, oc fordy burdæ hanom oc hans capitel thet j wæræ ath hafwæ. Om thesse sagh blefwæ the weth rætæ weth oss tolff fornefndæ oc bodæ oss hæræ om en ræt ath seyæ æfter bægæs theres teltal oc swar oc som theres daftynges breff wthluder æfter landzloff. Oc æftær thy ath wy theræs wylyæ oc telseyelsæ maate j thesse stykkæ æy om modh staa oc weder seyæ meth lyghæ, afnamede wy oss mellem them, som før ær safdh, en rææt ath seyæ meth swodanæ wylkor, som førræ æræ safdae. Oc waræ wy sammen oc thenktæ thet ower, thet lygeste wy kunnæ oc funnæ wy thet swo æftær landzloff oc daftynges breff, som før ær skreweth, ath tolff welbornæ sannendrye aldernæ oc bofastæ mæn j Syælænd oc aff them, sagen bæst kunnæ wydæ oc sannen om spøryæ, skulæ meth theres swarnæ edh sannendæ seyæ oc sannelyghæ ændæ, hwath hællær biscop Niels aff Roskilde fornefndæ fyk Købmanhafuen meth rætæ æfter landzloff æfter konung Waldemars dødh, oc æy togh thet med wældæ, oc biscopen aff Roskilde bør thet j wæræ ath hafuæ, tel thes thet wynnes hanom aff meth landzloff, ællær oc fornefndæ biscop Niels æy fyk Købmanhafwen meth rætæ æfter landzloff æfter konung Waldemars dødh, nwm han togh thet meth wældæ, oc konungen aff Danmark bør thet j wæræ ath hafuæ, so længæ thet wynnes hanom aff meth landzloff. Oc hwem the fornefndæ tolff tel sweryæ oc tel dømæ forscrefne Københafuen ath hafuæ j synæ wæræ, thæn dømæ wy oc tel at hafue j synæ wæræ, so,længæ thet wynnes hanom aff meth rætæ, som før ær skreweth. Oc j thesse forscrefne madæ hafue wy tolff fornefndæ forscrefne sagh tel oss taghet oc ænd æftær wort bæstæ samwydh og landzloff. Gyordh oc skreweth j Købenmanhafuen efter wor herres aar thusende firæhundreth pa det syttinde, vpa sunte Blasij dagh. Oc ath swo ær dæythinghet, ræteth oc gyfcrdh, som før staar, hafue wy fornefndæ tolff woræ entseglæ for thette breff hængd tel wydnebyrdh.

Seglene Nr. 2, 3, 8, 9, 11, 12 fattes. Orig. paa Perg. i Geh. Ark. Tidligere trykt i D. Mag. V. 290-91.

I s.143