Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 149-151
Nummer: 112

Kong Eriks Privilegium, at ingen maa bruge anden Næringsvej end den hans Lav medfører, og Borgemestre og Raad skulle have Tilsyn med, at han bruger den forsvarlig. Ingen Haandværksmand kan optages i Magistraten og ingen af denne kan afsættes, uden hans Udygtighed bevises for Kongen og Rigens Raad. Den, der vil optages i noget Haandværkslav, skal give til dette saa meget, som han giver for Borgerskab. Paa Torvedage maa til en vis Tid kun Borgerne kjøbslaa. Borgemestre og Raad skulle sørge for, at de, der have taget Borgerskab, forblive stadige og bofaste Borgere.

Wj Erik meth guths nathe Danmarcs, Sweriges, Norges, Wendes oc Gotes koning oc hertuch j Pomeren helsse ether oss elschelighe borghemestere, rathmæn oc all mene almughe j Køpendhaffn kerlighe meth guth oc wor nathe. Wider, gothe wener, at offte ok ithelighe hauer kæremaal wæret for oss aff wore gothe mæn j rikit, swo oc æn nw sidherst wi wore j Ringstede aff wort radh, clerkerie oc ridderscap vm gemmerlicht oc vskiellicht regiment meth køpmanscap oc hantering, ther then ene scal berghe sik aff meth then annen oc serdeles j wore køpstædher. Sammelethis haue oc wore burghere oc køpstædhemæn til oss tiit oc offte talet oc for oss kært oc serdeles atter nw sidherst j Ringstædhe, at thet, som the there berning oc køpmanscap aff sculde haue oc holde schyellicht regiment ineth, som j køpstædher burdhe at wære, thet haue nw andre mæn vppa land, swo som er bønder oc wortnethe oc forprangere j landit, thæt the haue falt at hantere all køpmanscap, swo som er clædhe, humle, staal, sarduch, lærit oc swo dan stycke, oc thet hwer man, hwo ther wil, far oc wandrer til ny fischelæyæ j landet oc køpe ther hwat them luster oc gøre stoort forkøp, bothe vpa sild, pa fææ oc vpa alle hånde køpmanschap, her haue bethet oss bothe clerkerie oc ridderscap swo oc køpstædhemæn radh oc made tillfynne, at thet schyellighere oc annerlethis matte worthe, tha bebuthethe wi till oss till Roskilde biscop Jenes j Syæland oc the andre prelate oc ridderscap ther aff landet oc køpstæthemennene meth the fornump-

I s.149

stighiste oc the beste, wi wiste ther j landit wære, vm thisse forskrefne ærinde oc beddis there radh ther till. Tha haue the swo vnderwiist oss oc raadt oc for thet beste keest, at wi thet swo fly oc bywdhe, at alle embizmæn berghe sik oc nære aff there æmbede, swo som er, at burghere oc bymæn, the som eke swo dane embede haue, som hereffter næfnes, the berghe sik meth there køpmanscap oc meth there brygning oc swo dan køpmans hantering, baghere berghe sik aff siin baghning, sudere aff hans schogerning, smidh aff hans smedhegerning, gulsmidh aff hans æmbede, skrædere aff hans embede, krembere aff sit embede, skinnere aff sit embede, oc serdelis alle embitzmæn, ee hwat embede the helst haue, at hwer there berghe sik aff sit embede, thok swo vm nokre aff thisse forskrefne æmbede wilde thes worthe eens j nogher køpstadh oc fare vschiellighe meth sin hantering, entich meth brygning eller baghning eller meth skogerning eller meth noket aff thisse forskrefne embede, tha scule borghemestere oc rathmen meth foghedens hielp granzke thet wt swo offte, som thet behoff gørs, swo at thette forskrefne jo schiellighe holdes oc tilgaa effter thy, som wor herre vnner oc setter tidhen i landit til. Item scall engin j nogher køpstadh wære eller her effter at worthe burghemester eller rathman aff thisse forskrefne æmbede, men thet scule wære andre burghere oc køpmæn, oc scule burgherne oc meenheden j køpstædherne engen macht haue burghemestere aff at sette, wten the kunne bewise oss oc wort radh meth schiell, at the oss oc køpstædhen oc rikit jke nuttighe ære. Item hwo ther j nogher køpstadh noket aff thisse forskrefne æmbide wil winne, som the kalle theræ lagh, tha scall han gyue for sin ingang j æmbedet swo mekit, som han gyuer byen, tha han worther byman, oc ey meer. Woret oc swo, at noket embede sette sik heramot oc wilde ey holdet, som forescreuit staar, tha scule burghemestere oc rathmen haue macht at rette ther ouer meth foghedens hielp, oc thet wi afflegge oc forbiudhe swo dant landkøp oc hantering oc forprang, som forescreuit staar, anner stadh at øwe oc hantere wten j wore køpstædher oc vpa wore marknethe ok torgh, som aff alder haue wærit, oc thet køpstædhemæn j alle køpstædher scule stikke eet tekn wt, ee naar there torghdach er, oc then stund oc swo lenge, som thet tekn staar, at engin mæthen køpe eller sælyæ wten bofaste bymæn oc burghere, oc thet same tekn scal jntaghes oc ey lenger staa æn vpa then tiidh vm daghen, som clocken slaar ti. Ther effter genist køpe oc sælie gest oc ee hwo ther wil. Item at burghemestere oc rathmen oss oc rikit ther wti besørghe, at hwem the till burghere oc bymæn vntfaa

I s.150

at them, stadhigh oc bofast burghere bliue, oc thet engen tiidh eller køp vpa nogher stycke dyrkes, for thy hwar wi meth wort radh oc gothe mæn komme j wore køpstædher, nw effter thet at the oss swo vppa wiist oc raadt haue j alle made, som forescreuit staar, tha wele wi oc biude hwer man thette forskrefne regiment swo at holde oc engelund heramot at gøre wither wor konunglike heffnd oc vrethe, swo lenge till thes, at oss nøgher nogher annen schiellighere vnderiviisning gøre oc bewise kan, then som for riket oc landen nuttighere [er]. Ther meth befale wi ether guth. Scriptum Roskildis anno dominj millesimo cd vicesimo secundo, dominica sexagesime, nostro sub secreto tergo presencium impresso.

Seglet er trykt bagpaa. Orig. paa Papir i Raadstuearkivet. Tidligere trykt i Rosenvinges gl. Love V. 121-23. Jfr. Udtog hos Hvitfeld S. 683-89.

I s.151