Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 194-197
Nummer: 147

Kong Christiern I, byder dem, der have Borgernæring i Byen, at skatte, undtagen Kongens og Dronningens daglige Tjenere, forbyder at handle med fremmed Øl, Vin, Brød og deslige, førend Borgemestre og Raad have fastsat Prisen. Raadmændene fritages for Skat. Borgerne faa igjen deres Boder paa Dragør, der vare hjemfaldne til Kronen, imod at give den sædvanlige Afgift af Høstfiskeriet. Borgemestre og Raad er Borgernes rette Øvrighed og ingen skal stævnes for anden Domstol. Byens Jorder maa kun afhændes med Magistratens Villje og ingen maa forhøje Gaden udenfor sit Hus.

I s.194

Wy Cristiern meth gutz nathe Danmarks, Sweriges, Norghis, Wendes oc Gotes koning, greue i Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre widerlicht, at wore elskelighe borghemestere oc radh i Købendehaffn haue sent budh til oss om then store thynge oc swaarhet, som the oc almwghen hafft hawe i wore, righens oc bysens thieniste oc æn daghlighen haue, oc at mange ære the, som side i byen oc brughe thorgh oc all byys rettighhet lighe wedh wore rette borghere, oc wele æy gøre fuld skat oc thieniste meth them til wore oc righens nytte oc bestand oc statzens oppeholdning, som thet sigh bør, huilkedh oss engelund stander til atstædhe, thy bywdhe wj alle oc endelighe wele, som bygge i forskrefne wor køpstedh Købendhaffn, ther burgherenæring hawe oc brughe wele, j hwes gardhe the vdi boo, eller hwo burghereembede brughe 1), skule gøre oc giwe j wore vdhbudh, på legge skat oc byys thynge meth, oc som andre wore borghere i samestedh tilkommer atgøre oc giwe, vndentaghne wor oc wor kere husfrwes steghere, basunere, skrædere, harniskeinaghere oc andre wore thienere, som oss daghlighen følghe, oc the som wi meth wore breff her effter synderlighen benadhe wele. Dyrffwes noger her omodh owerhørigh atside, tha giwe wi wore borghemestere oc radh fuldmacht theres pant skellighen attaghe, som andre wore borgheris, at forwandlis i wore oc bysens thynge oc vdhgifft, effterthy som thet sigh a rette bør effter statzboghen. Item skal engen, ehwem han heltzt tilhører, ther boendes ær i Købendhaffn eller thiid søghende wordhe, vdhtappe, købe eller sælie fremmeth øll, wijn, brøth eller anuer støcke, førre æn wore borghemestere oc radh hawe sæt købit, som skellighen tilgaar pa begges sidher, effterthy som gamel sethwane wæret hauer, oc wore borghemesteres oc ratz rettighhet her vdi vforkrenkt; hwo her omodh gør, swo wel then som køber, som then som sæl, skal hawe thet forbruth, halffdelen til oss oc halfft til stadhen, oc huat brødhe oss tilfaller i thelighe made, ther skula wore borghemestere oc radh skicke oss reghenskap aff. Item hawe wi forfaret, at wore radhmen i Købendhaffn hawe fore swodan stoor thynge oc orleff skyld, som nw wæret hauer, giwit skat oc anner vdhgifft, som andre wore borghere, oc engen frijhet hafft fore theres vmaghe, tha vnne wi them nw igeen frij at bliffwe, som the tilforn fore wor tiidh wæret haue. Item hawe wi nathelighen vnt oc giwit oc vnne oc giwe meth thette wort obne breff them, som boendis ære i Købendhaffn, theres bodher oc bothe stædhe igeen på Dragøør, huilke i thette orloff oc hordhe

__________

1) eller - brughe har man søgt at udviske.

I s.195

tiidh oss oc kronen tilfaldne ære, i swomader at hwer, som sit nyde wil, skal giwe oss her effter wor tilbørlighe bothe geld aff the bother, som jcke øthe staa om høsten. Item hwer som boendes ær i Købendhaffn, hwes thienere han heltzt ær, skal stande til rette fore wore borghemestere oc radh; hwosom øwerhørigh sider oc æy wil møde, naar han loghlighen steffnis atpleye ret, hanum skule the fuldmacht hawe atplichte, effterthy som theres statzret vdhwiser. Engen aff wore inbyggere i samestedh skal steffnis eller kallis fore andre domere vdh aff byen fore nogher then sagh, ther wor foghit, borghemestere oc radh hawe at rette, før æn saghwolderen hauer hanum swo offte loghlighen steffnt oc forfult til bything eller radhhws oc wil æy ret pleye, hwerken meth logh eller bøder, som statzboghen inneholder. Item skal enge bysens iordhe eller gardhe sælies, bortgiwes eller affhendis fra byen vden borghemesteres oc ratz welie oc samthycke, oc skal engen lade gøre høghre gader fore theres gardhe eller høghre sættes theres foodh aff theres hws, æn som burghemestere oc radh forwise, at skellight ær. Hwo sin naboo forlegger meth swodan høffferdh, han skal bøde thwenne førytiwghe mark, halffdelen modh oss oc halfft til byen, oc skal thog skicke sin broo oc hwstoodh effter borghemesteres oc ratzens sighelse innen swodan skelligh tiidh, som hanum wordher fore laghdh, huilkedh om han æy gør, tha skal swodan vloghligh bygning wære forbrut till oss oc kronen. Alle thesse forskrefne article hawe wi nathelighen vnt oc giwit wore borghemestere i Købendhaffn til theres oc bysens forbethring, thog wele wi hawe fuldmacht swodane article atforbethre oc til oc aff at sætte, effterthy som behoff kan gøres, thy bywdhe wi alle, som i forskrefne wor køpstedh bygge oc boo, at the forskrefne ærende oc article holde oc them ther effter rette wedher swodan boodh oc plicht, som forescrewit staar, forbywdhendis alle elle ehwo the heltzt ære oc serdelis wore foghedhe oc embitzmen forskrefne wor køpstædh Købendhaffn eller thes inbyggere omodh swodan wor gunst, nadhe oc frijhet athindre eller hindrelade, mødhe, vmaghe eller vforrette vnder koningxlighe heffud oc wredhe. Datum in castro nostro Stokholmensi feria tercia ante festum beati Georgij martiris gloriosi, nostro sub secreto, anno domini mcd quinquagesimo octauo, anno regni nostri Swecie primo.

Udenpaa: koningh Cristierns breff lydendes, at borgemestere oc radmen i Køpnehaffn skulle være skatfrij oc for all wdgifft etc. meth andre artickele jnnehol-

I s.196

lendes, som registeret ther om ydermere vtwiiss. Och om byes iord, at the æy skule selges. Orig. paa Perg. i Raadstuearkivet med Kongens vedhængende Segl.

I s.197