Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 198-200
Nummer: 151

Kong Christiern I. stadfæster Erik af Pommerns Privilegium (Nr. 112) og byder, at enhver skal holde sit Bulværk istand udenfor sin Grund. Ingen maa sælge fremmed Øl eller Vin til anden Pris end den, Borgemestre og Raad have sat derpaa, og disse skulle nyde en vis Afgift deraf.

Wy Cristiern meth gudhs nathe Danmarks, Swerighis, Norghis, Wendes oc Gothes koning, hertugh i Sleswigh oc Grewe i Holtzsten,

I s.198

Stormarn, Oldenburgh oc Delmenhorst, gøre widerlicht alle, som nw ære oc kommeschule, thet wi haue seet, hørt oc owerlæst høghboren førstis wor forfathers koning Erics obne beseghlde papijrs breff, swo ludendis ordh fran ordh, som her effter følgher: Wy Erik osv. se Nr. 112. Huilkedh forskrefne breff wi meth wort elskelighe radh hawe owerweyet oc finne thet nyttight, schellight oc got wære, at thet fuldkommelighen holdes, tha effter wore burghemesteres oc radhmentz i Københaffn øthmywghe bøn oc begæryng til statzens oc mene almwghens i samestedh forbethring, beste oc bestand hawe stadhfest oc fuldburdhit oc stadhfeste oc fuldburdhe meth thette wort obne breff thet stadhught, fast oc vbrydelight holdeschulende j alle made, oc effterthy som thet luder oc vdhwiser. Dyrffwes oc noger innen byys man eller vden byys man, hwo han heltzt kan tilhøre, her omodh forskrefne wor forfathers breff, som her vdi screwit staar, atgøre meth noger swodan køpmantzschaps hantering, landkøp, forprang eller andre støcke, oc kan skellighen bewises hanum ower, tha schal wor embitzman oc thesligeste wore borghemestere oc radhmen taghe goth oc wis borghen aff hanum; hauer han oc icke swodan borghen at sætte, tha schal han antwordhis i wor gøme oc hektilse til thes ther rættis ower hanum, som ower then, ther wore forfæthres oc wore breff oc budh omodh gør oc æy holde wil. Item schal hwer holde oc hawe sit bulwirke ferdight fore sin jordh eller gardh wedh stranden, thet wære sigh eghen jordh eller pante iordh, ehwem hun heltzt kan tilhøre, lærdh eller leegh; hwo thette icke wil gøre, tha schal borghemestere hanum lade til things steffne oc laghdaghe fore legges, oc fore hwer laghdagh hanum owerganger, bøde effter statzens priuilegiis. Sider han oc ower fierdhe laghdagh, tha bliffwe swodan jordh eller gardh forbrut vnder oss oc kronen. Item schal engen vdhtappe eller sælie wijn, rummenye eller malmesye oc æy emeker øll eller annet fremmit øll, før æn wor foghit meth burghemestere oc radhmen hawe thet smaghit oc sæt købet effter schellighhet; finnes noger ther sæl dyrere, æn sæt wordher pa radhhusit, eller sæl vden foghedhens, borghemesteres oc radzens welie eller witzschap, tha schal thet fad eller tønne wære forbrut til oss oc stadhen, som swo opstinges oc affsælies, oc wor foghit oc thesligeste burghemestere oc radhmen taghe thet vdh, hwor eller i hwes kellere thet heltzt vdi ligger; finnes ok noger, antighen wor foghit, burghemestere eller radhman, ther loffgiffuer annerlund forskrefne wiin eller øll at sælies, æri som sæt wordher pa radhhusit, tha schal han oc ther fore bøde som then, wort breff oc budh æy achter, oc burghemesteres oc radhmentz ret-

I s.199

tighhet schal wære aff hwert emeker fad fire skelinge, oc aff hamburgher tønne two skelinge; hwes them oc wor foghit hører aff wijn, thet nyde som theres sethwane oc priuilege vdhwise. Item bywde wi, befale och fuldmacht giffwe forskrefue wore borghemestere oc radhmen thesse forskrefne ærende oc andre atholde, gøre oc skicke meth wor foghit, ther forskrefne wor køpstædh oc wor mene almwghe ær eller kan komme til forbethring, nytte oc bestand, som icke røres vdi thenne wor oc wor forfathers, koning Eriks priuilege oc breff, men vdi theres statzbogh oc andre priuilegher oc ther effter atrette oc gøre, ther oss oc kronen icke ær fornæær, som the wele antzsware fore gudh oc wære bekende fore oss. Datum in castro nostro Haifnensi feria secunda infra octauas ascensionis domini, anno eiusdem millesimo quadringentesimo sexagesimo primo, nostro sub secreto presentibus appenso.

Udenpaa: Kwngh Criisthierns stadfestilsæ paa gamlæ priuilegier. Orig. paa Perg. i Raadstuearkivet. Kongens Segl hænger under.

I s.200