Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 208-210
Nummer: 161

Kong Christiern I. tillader Tydskere at sejle ind i Danmark, men forbyder de Danske at sejle andensteds end indenfor de 3 nordiske Riger. Tydskere maa med enkelte Indskrænkninger udføre allehaande Varer, men indenrigs Mænd maa kun drive Øksne til visse Steder til Udførsel. Bønder maa ikke handle med udenbys og ingen maa gjøre Indkøb paa Landet uden til eget Behov. Tydske Kompagni skal ophæves og Medlemmerne kunne optages i det danske Kompagni. Udenlandske Kjøbmænd maa ikke overvintre i Kongens Riger. Ingen danske Borgere maa handle paa deres Vegne, men nok føre deres (de fremmedes) Varer til Tydskland. Taxt sættes paa tydsk Øl og der gives Told deraf (Sølvtold). Adelsmænd maa til eget Brug hente tydsk Øl uden at give Afgift deraf.

Wy Cristiern meth gudz nathe Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning, hertug vdi Sleswigh, grewe vdi Holtzsten, Stormarn, Oldenborgh oc Delmenhorst, helse ether alle oss elskelige borghemestere, radhmen oc menighæt, som bygge oc boo vdi Købendehaffn, kerlige meth gud oc wor nathe. Wider kere wenner, at wij for wore borgeres oc vndersates vdi wore rige Danmark oc Norge beste oc bestand skyld, ære swo ower eens wordhne meth wore elskelige radh vdi Danmark oc Norge, at swodant forbudh, som her effter følgher, skall stande oc holdes. Fførst at tytzske men mwe seygle jn vdi wort rige Danmark oc enge dantzske til Tytzskland meth købmantzskab, oc at the dantzske mwe seygle jnnen thesse try righenne, then ene til annen. Item at tytzske men mwe købe oc vdføre alle hande ware vden honnigh oc heste yngre æn fem aar, vden vdi Ribe marchnet, oc hors bedder æn iij marc oc yngre æn fem aar. Item at øxenne mwe driffwes aff jnriges men til Falsterbode, Skanør, Draghør oc til andre fiskeleygde oc andre købstedher oc sammeledes

I s.208

til Asnes, Koldinge oc Ribe oc icke lenger aff jnriges men synder vdh. Item at bønder mwe købe oc selge meth købstedemen ey til forprang oc jcke meth gesterne, oc at gesterne mwe købslaa meth købstedemen oc jcke meth bønderne, oc at engen, mechtugh eller vmechtugh, andeligh eller werdzligh, wore embitzmen eller andre, skulle gøre landkøb eller forprang vden til theres bordz eller gardz behoff vden vdi frij aars marcknet, ther købe oc selghe hwar effter gammell sedhwane. Hwo som her omodh gør, hawe forbrudet hwes han hantterer oc ther til iij mark. Item at tytzske kompanny skulle afflegges, oc hwo som will aff the tytzske, maa were vdi thet dantzske kompanny. Item at enge vdlendzske købmen skulle were vdi wore rige oc land om wintheren, men komme om sommeren meth første obet watn oc fare bort ighen jnnen sancti Andree dagh, oc skulle the ligge meth wore borghere vdi kozt oc engen annen stedz, oc ey gøre borgherne noghit forkøb eller forlang. Item at enghe wore borghere eller vndersate skulle thage fræmmede købmentz penninge eller gotz eller hawe wederlaghe meth them oc bruge til købmentzsens gaffn eller nytte. Hwo som her omodh findes, hawe forbrudet the samme penninge eller oc gotz oc ther til xl mark til koninghen oc xl mark til byæn. Item at wore borghere mwe forfracte tytzske men theres skib atføre forskrefne købmen theres gotz til Tytzskland meth, tock swo at the ey selffue sende noghit theres gotz eller købmantzskab ther vdh meth. Item om seyglyng vdi Westersyø skall were oc bliffue, som hertil weret hawer effter gammell sedhwane. Item hwo som tytzst øll will føre jn vdi righenne til atselge, skall giffue koninghen eet lodh sølff pa hwar last til hans fadebwr oc enghen tynne dyrere selge æn atten skillinge, oc hwo som mynder fører æn een læst, giffue myndre aff sølffwet effter thallet, oc enge andre ware fore atbære æn sølff, oc swodant sølff skall vpbere kouinghens embitzman vdi købstadhen eller lænet, hwor thet øll jnkommer, oc han gør koninghen ther godhe redhe oc reghenskab aff vdi hans fadebwr oc engen annen, hwat heldher købstadhen eller lænet ær vdi pant eller forlening. Item om noghen godh man behøffuer til syt eyghit behoff tytzst øll, tha ma han lade thet hentte vden forskrefne sølffs beswaring. Item alt annet gotz oc købmantz gotz skall fortholles effter gammell sedhwane. Item skall thette forbwdh oc skickelse pagaa sancti Andree dagh nw nest komendes oc standende bliffue, vden wij meth wore mene radz radh thet annerledes skickendes wordhe. Thy forbyude wij alle, ehwo the helst ere eller were kwnne, oc serdeles wore foghede oc embitzmen, atgøre omodh forskrefne

I s.209

article vdi noger made, swoframpt wij skulle ey lade rette offuer them, som bør atrette offuer them, wore breff oc budh ey holde wele. Oc bethe wij oc bywde ether wore foghede oc embitzmen, borghemestere oc thollere, hwar vdi syn købstadh oc læn, ati her vpa lade ware thage, at forskrefne article swo holdes, som forescrewet staar, oc ey tilstedher noghen her omodh atgøre, swoframpt wij skulle ey hawe tiltale til ether, om j ey ther offuer rette oc methfare vpa wore weghne, som tilbør. In Cristo valete. Ex castro nostro Haffnensi in crastino beatj Michaelis archangeli, nostro sub secreto, anno domini millesimo quadringentesimo septuagesimo quinto.

Original paa Papir i Raadstuearkivet. Kongens Segl er trykt udenpaa. Udenpaa staar: koningh Cristierns breff om forprangh oc landkøb etc. Trykt hos Hvitfeld, Kvartudgaven, Kristian I's Hist. S. 261-64.

I s.210