Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 211-212
Nummer: 163

Kong Christjern l.s Brev til Kjøbenhavns Indbyggere, at Sølvtolden af tydsk Øl fremdeles skal bestaa og en vis Pris sættes derpaa. Det tydske Kompagni afskaffes. Tydske Kjøbmænd maa ikke overvintre i Kongens Riger. Kjøbstæderne beholde fri Sejlads til Tydskland. Fra Udførsel undtages enkelte Varer. Hvor langt Øksne maa drives. Fremmede Kjøbmænd maa ikke kjøbslaa med Bønder, ej heller andre end Kjøbstedmænd, uden paa frit Aarsmarked. Tydske Kjøbmænd maa kun være i Kost hos Borgere og ikke gjøre dem Forkjøb. Ingen maatte handle paa fremmede Kjøbmænds Vegne. En Mand skal tilskikkes at oppebære Sølvtolden.

Wi Christiern med guds naade Dannemarchis, Suerigis, Norgis, Wenders oc Gotters konningh, hertug i Sleswig, grefue uthi Holstein, Stormarn, Dytmerschen, grefue uthi Oldenborg oc Delmenhorst, hilse ether alle os elskelige vore borgemestere oc raad oc menighedt, som bygge oc boe uthi vor oc chronens kiøbsted Kiøbenhafn, kierligh met gudt oc vor naade. Wider, kiere wenner, at vi af vor synderlig gunst oc naade, saa oc for saadan troskab oc god villie, tha hafue vi ladet bestaa met then(!) om saadan sølftold, som vi paalagt hafde oc theris kiøbmen gifue skulde af huad tydskøll, the hid indførte, saa lenge wi ther om ythermere fange talie met wore almue oc kiøbstedmendt, dog met saadan skieli oc vilchor, at the ingen tydskøll her effter skulde dyre selge eller kiøbe end xviij danske skillinge, oc føre thet som got er. Maa eller skall ingen dansk mand, borgere eller nogre andre, forskrefne tynde tydskøll dyrre indkiøbe eller udselge igien end som xviij skilling, som foreskrefuet staar. Findis nogen her emod at giøre forskrefne tynde tydskøll at selge eller kiøbe dyrere end 18 Sk. eller oc føre ont øll, tha skulde de hafue forbrut huad øll, the hafue met at fare, oc pendingene met, som the øllet fore solt hafuer, oc tydske compagnie skulde vere oc blifue aflagde, oc huo, som vill af the tyske, maa vere i danske compagnie, oc alle the tydske kiøbmend skulde fare huert aar herut af landet sancte Andreæ dag och komme igien met første aabet vand oc ey ligge vinter-

I s.211

leye her uthi rigerne. Item maa oc skulde alle kiøbstedmend her i riget hafue oc beholde theris seilatz till tydske lande, som gammell sedvane veret hafue[r]. Item maa oc skulde man udtføre her af riget allehande vare vthen honning, hafre oc heste yngere endt fem aar oc bedre end fembten march, oc hors yngere end femb aar oc bedre end iij Mk. Item øxen maa drifuis af rigens mendt till Falsterbothe, Skannør oc Dragør oc till andre fiskeleye oc kiøbstede oc sammeledis til Asnes, Coldinge oc Ripe oc iche lengere af (en) rigens mendt sønder vdi. Item bønder skulde kiøbe met kiøbstedmen oc ey till forprang oc iche met giesterne, oc at giesterne maa kiøbslaa met kiøbstedemendt oc iche met bønderne, oc at ingen, mectug eller vmectug, fattig eller rig, aandelig eller verslig, vore embedsmend eller andre, skulde giøre landekiøb eller forprang vthen til theris bords behof eller gaards, vden i fri aarsens marchet, ther at kiøbe oc selge, huer effter gammell sedvane. Huo som her emod giør, hafue forbrudt huis hand handterer, oc ther till iij Mk. Item at tydske kiøbmend skulde ligge i kost met vore borgere oc ingen andensteds, oc ey giøre borgerne nogen forkiøb eller forprang. Item at ingen vore borgere oc vndersaatere skulde tage nogens fremmede kiøbmends pendinge eller gods eller hafue vederlag met thennem eller bruge til kiøbmands gafn eller nytte. Huo som findis her emod at giøre, hafue forbrut samme pendinge eller gods till vort fadebur oc ther till xl Mk. til konningen oc xl Mk. till byen. Thy bethe wi oc biude ether vore embedsmendt, borgemestere oc raad, at i strax tillskicher en ethers metborgere till then, som her til i ethers bye paa vore vegne bafuer opbaaret sølftolden, oc at the bode her paa lade vare tage oc tage borgen oc vissen af them, som i nogre maade giøre emod forskrefne artichle. Vi wille siden self lade retten ofuer them, som bør at rettis ofuer thennem, som vore brefue oc budt ey holde ville. Sammeledis bede vi oc biude, at i her vthi vere them behielpelig oc bystendig i huad maade behof giøris oc the ether paa vore vegne tilsigendis worde, oc tilsteder them her uthi at hindris eller vforrettis i nogre maade. Vnder vort hyldeste oc naade. In Christo valete. Datum in castro nostro Hafnensi, feria quarta proxima post festum beati Bartholomei apostoli, nostro sub secreto, anno domini mcdlxx septimo.

Afskrift i Resens Haandskrift i Raadstuearkivet: »Kjøbenhavns Privilegier« osv. S. 222-26 med Tilføjelse: »dette bref er udskrefuen af Raadstuens gamle Pergementsbreve«, men nu findes det hverken der i Original eller andre Afskrifter.

I s.212