Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 219-221
Nummer: 174

Kong Hans stadfæster Stadens Privilegier og giver ny Bestemmelser: Om Fremgangsmaaden mod dem, der dræbe eller saare nogen. At den, der er dømt paa Stadens Thing til at miste sin Fred, ikke kan faa den igjen andensteds. Forbud mod at bære Vaaben. Udenlandske Kjøbmænd, der drive Næring, skulle dele Borgernes Byrder. Drikkevarer skulle tappes med Byens Maal, som af Arilds Tid har været brugt i

I s.219

Roskilde. Borgerne maa ikke stævnes udenfor Byens Thing. Urenlighed maa kun lægges paa bestemte Steder og ingen maa uden Tilladelse grave paa Byens fri Jord. Mundtlige Fornærmelser skulle paadømmes af 12 Mænds Nævn. Den, der rømmer, inden hans Sag er afgjort, dømmes af 12 Mænds Nævn.

Wij Hans met guds nade Danmarks, Norges, Wendes oc Gothes koning, vdwold til Swerige, hertug j Sleswiig, oc j Holsten, Stormarn oc Dytmarschen hertug, greue i Oldenborg oc Delmenhorst, gøre alle witherligt, at wij aff wor sønderlige gvnst oc nadhe haue annamet oc vndfanget oc ahname oc vndfonge met thette wort opne breff wore borgemestere, raad, borgere oc menigheed vdi wor oc kronenne køpsted Køpmanhauen vdi wor koningslige fred, hegn, wern oc beskerming at forsware oc fordeghtinge til rætte, oc vnne oc stadfeste wij them alle the nader, frijheeder oc priuilegie, som wor kære fader koning Cristiern, hwes siel gud nade, oc andre wore forfædre, koninge i Danmark, them nadelige vnt oc giffuet haue, at the them frij oc vhindret nyde, bruge oc beholde mowe met alle theres ord oc article, som the jnneholde oc vdwise, oc vnne wij them swodan forbedring pa forskrefne theres priuilegie, som her effther følger, at nyde, bruge oc beholde swo lenge wor nade tilsigher, som ær først: At hwo som annen dræber, slaar, saar gør eller berier i Køpmanhauen, han schal hindres af fogde, borgemestere oc raad oc bymen oc settes i byess hechte oc gøme, til thes han ær forent met saghwolderen oc met koning oc byen eller oc stande syn ræt, som saghen ær til. Vndkomer oc noger, ther swo gør, tha haffue saghwolderen oc fogden macht at kreffue neffnd til xij neste besidne borgere, thær som schaden ær skeeth, the schule jnnen xiiij dage thær nest effther, at the worde tilkraffde, kome pa thinge met theres eeth, entig felle eller werie them eller then, som then sagh giffues. Ffelle the them, som pa kæres, tha bøde the theres faltzmaal effther priuilegien eller lowen eller oc rømme land fredløøs jnnen sex vger thær nest effther. Werie the them, tha bliue the qwiit. Item hwilke xij men, som til worde kraffde oc ekke komme til thinge ræt xiiij dag, som forscrefuet staar, oc gør syn eeth til eller fra, han haue forbrot xl marc til saghwolderen, koningen oc byen. Item om noger forbryder syn fred i Køpmanhauen, han schal haue syn fred igen pa Køpmanhauen bything oc engen annenstetz, for thy hwor man byndes thær schal han løses, vden han forenes met saghwolderen oc fanger syn fred aff oss. Item engen schal eller ma gange eller ride i Køpmanhauen met spente armbust noger til schade eller forfang dag eller nat, dirffues thet noger at gøre oc fanger thær schade offuer aff noger, han haffue

I s.220

hemgield, oc schal eller ma engen gange met swerd, armbust eller ander werie lenger, æn han kommer i syt herberg, myster han ther offuer sodan werie, haffue hemmegield. Wil noger vthlendscher eller fremmede køpman bliffue oc haue handtering i Køpmanhauen met køpmanscap for liggere, han gøre i konings thienist oc i byess thynge som andre wore borgere, som fogede, borgemestere oc raad hanom ther om tilsige effther hans handtering. Item engen schal eller ma tappe wiin, myød, thydistøøl eller danst øøl eller noger ander druch j Køpmanhauen vden met ræt byess made, som aff arild i Roskilde waret hauer, hwa her mooth gør, bøde for hwar tijd iij marc koningen oc iij marc stadhen. Item engen schal steffne eller lade steffne noger Køpmanhaffns jndbyggere vden i Køpmanhauen, hwar for syn domere, for noger sag eller schuld, som her ma eller kan afrættes, ho her moot gør, haue forbrot xl marc koningen oc xl marc byen. Item engen schall eller ma føre eller legge noger gødening eller orensel anner stedes jnnen byen eller vden byen æn ther, som borgemester oc fogede them lade forwise, eller oc graue noger stetz pa bysens frij jord vden byen eller jnden byen vden borgemestres oc rads samthykke almennelige at graffue, ho thet gør, haue forbrot iij marc koningen oc iij marc byen. Item om oqwedens ord aff man eller qwynne skil them at om talen, tha kreffue fogden neffnd xij borger til, som forescrefuet staar, at grandsene oc randsage, hwilken som brødelig ær, een eller bade, oc bøde som priuilegien vthwiser. Item hwo som annen schylder for fogede, borgemester oc raad for gield eller noger anner sagh oc han worder lowlige besæt aff fogden eller byswen oc rømmer han aff besætting, før æn han hauer giort ræt for sik, tha haue fogden oc borgemestere macht at følge thær effther met neffnd xij besydhne borger, som forescrefuet staar, oc haue forbrot xl marc for thet wold vthoffuer sagwolderens rætte bøder, eller rømme fredløøs, som fore ær rørt. Thy forbywde wij alle, ehwo the helzst ære eller ware kunde, oc serdeles wore fogde oc embetzmen oc alle andre, them her omood at hindre eller hindre lade eller i noger made vforrætte vnder wor koningslige heffnd oc wrede. Datum in castro nostro Haffnensi die beati Kanuti ducis anno domini millesimo quadringentesimo octuagesimo quinto, anno vero regni nostri Dacie tercio nostro sub secreto.

Kongens Segl hænger under. Udenpaa: kungh Hans stadfestilsæ breff paa gamlæ priuilegier oc om neffnnd, og med en anden Haand: Stadfestilsse breff koningh Cristierns lydendes effter som i stadz priuilegia baag vdi staar screffuith, som daglige rettis effter. Orig. paa Perg. i Raadstuearkivet. Tidligere trykt hos Hvitfeld, S. 987-88. Kold. Rosenvinges gl. d. Love V. 169-71.

I s.221