|
Grundene til at Kong Valdemar gav Kjøbenhavn til Biskop Absalon.
Er et Uddrag af Saxo og er skrevet med en Haand fra Kong Hanses Tid,
formodenlig forat nyttes i Trætten mellem Kongen og Biskoppen i
Roskilde. Dets Tid er derfor sat samtidig med det sidste Indlæg i
denne Strid. Jfr. Suhm VII. 700.
Vordher ther atsport, hwi konyng Woldemar sancty Knwt hertugs søn
gaff kirken Københaffn fran kronen, mwo swaress fore manghe sagher.
Fførst forthi at biskop Absolon, som læses vtaff j danske krønickæ,
frælste konyng Woldemar, som konyng wor j Jwdland, fran konge Swen,
konge Erik Emwns søn, som konyng wor ower Skane oc the øer ther om
kringh, hwilken som wille j hiel slaghet hanum vthi Roskilde, oc
Woldemar vnkom oc bleff swarlige lemmelestid vthi lænderne aff jnd
kong Swenss thienere, som hedh Detløff, hwilken swøn kaste hanum till
jordhen oc brød hanss lænder, oc Absalon anammede hanum halffdødher
meth blodige saar vthi sith skød oc j stoor liffs fare vndkom meth
hanum, oc Knwd, som wor konyng ower Fyen oc the øer, slo then samme
Detløff j hiel, oc Absolon meth syn brodher Esbern Snare skikkede
Woldemar jnd j Jwdland, æn tog at Swen hadhe ladhet foruare alle
feriestæde j Sieland, oc Absolons brodher Esbern Snare wor høwitzman
fore, at Swen wordhe dreben oc slaghen oc koning Woldemar bleff
koning j Danmark, oc strax effther dødhe biskop Atszer aff Roskilde,
oc Absolon bleff frij wald till biskop aff klærkene oc koning
Woldemar engthe hindher giorde æller sigh meth befatte j thet waal,
mæn stædde
|
I s.249
|