Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 297-298
Nummer: 211

Christiern II forbyder fremmede Kjøbmænd at drive Øksne ud af Landet og Borgere at opkjøbe Øksne paa fremmede Kjøbmænds Vegne. Bissekræmmere forbydes det at løbe om i Landet. Ingen Udlændinge maa besøge ulovlige Fiskerlejer, uden de have Privilegier derpaa. Kjøbstæderne maa ikke besværes med Told imod deres Privilegier.

Wii Christiernn met gudz nade Danmarcks, Vendes oc Gotes koningh, vdwald koningh tiil Norge oc Suerige, hertugh i Sleszuig, i Holstenn, Stormarnn oc i Ditmerschenn, greffwe vdi Oldenborgh oc Delmenhorst, giøre alle vittherlicht, at wore kiere vndersathe, borgemestere oc radmend vdi wore kiøbstedher her vdi Sielland haffue beret oc kærd fore oss paa menighe købstedemendz vegne her i landitt nogre merckelige brysther, som skeer her vdi Sielland thennom paa theris næringh storligenn tiil skade oc forfangh, som her effter standher screffuit. Forst bekære thee, at fremmede vdlenske kiøbmend faare her ind vdi Sielland oc vdt driffwe mange øxnæ driffther her aff landitt, lantzens indbyggere kiøpstedemend tiil schade oc forfangh, hwilckit wii her effter ey tiilstedhæ velæ, oc sammeledes velæ wii ey, at wore vndersathe borgere her i Sielland skulle her efftir tage fremmede køpmendz pendinge oc vpkøbe øxnæ her i landitt wore vndersathe tiil schade oc forfangh, och hwor som swodanne øxne findes, velæ wii, at

I s.297

wore lensmend oc borgemestere swodanne øxnæ mwe hindre och rosteræ, halffdelen tiil wort behoff oc halffdelen tiil byens behoff, hwilckenn thet findes hoss. Som thee oc bekære, at manghe liøbe kremære løbe her om i landitt met theris kram oc giøre landkiøb emod theris priuilegia, wore kiøbstædher storligen tiil skade, hwilcket wii sammeledes oc her efftir icke tiilstede velæ, hwo her emod giøre, thaa schulle wore fogethe, embitzmen oc borgemestere haffue macht tiil swodann kram at behindre oc vptage halffdelen tiil wort behoff oc halffdelen tiil byens behoff. Bekære thee oc swo, at tyske oc vdlenske besøghe vlowlige fiiskeleyæ, som ære Laaland, Falsther, Møn och Steffwens herrit oc ligge ther oc salthe blodigh siild, som tyske mend haffue engen priuilegia paa, hwilcket wii ey velæ, at her efftir skee skall, vden thee, som thet giøre, haffue ther noger priuilegia ellir friihedher paa, oc som thee bekære thennom, at thee beswaris med told emod theris priuilegia oc seghe them atwære frii forvden om høst marcket efftir theris priuilegia, fforbiwde wii alle, ehwo thee helst ære ellir wære kwnne, serdelis wore fogethe oc embitzmend, forskrefne wore kiøpstedemend her efftir emod nogre theris friihedher ellir priuilegia at hindre, hindre lade, møde, platze, vmaghe ellir i noger made at besware ynder wor kongelige heffnd oc vredhe. Giffuit paa wort slott Køpnehaffn wor Frwe affthenn visitacionis aar etc. mdxiiij vnder wort secretum.

Kongens Segl hænger under. Udenpaa: om magre øxen oc landkiøb. Orig. paa Perg. i Raadstuearkivet. Tidligere trykt efter Kancelliregistranten i Suhms Samlinger II, 1. S. 121-22, dog med endel Afvigelser, blandt hvilke der findes S. 122 den meningsløse Fejl, at der staar, at tydske Mænd havde »nogre« Privilegier paa det Fiskeri, der her forbydes dem. Dette Brev er tilskrevet alle Købstæder i Sæland og dateret in profesto visitationis Marie.

I s.298