Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 26-28
Nummer: 23

Denne er vistnok den ældste Haandværksskraa her i Landet, der endnu er til. Den maa oprindelig være given paa Latin og er formodenlig oversat paa dansk 1543, som Slutningsbemærkningen synes at antyde. Den er igjen afskreven i den Samling Lavsskraaer, som P. Resen 1683 lod besørge, og som findes i Raadstuearkivet. Paa hans Tid synes Orig. ikke at have været til, og at denne har indeholdt mere end nærværende Text sees af Slutningen. Skade, at der ikke er mere til heraf end dette daarlige Uddrag.

I nafn Gud Faders och Søns och den Hellig Aands, Amen. Aff tilladelse och stadfestelse werdige faders med Gud biscop Pitters i Roskilde och borgemester och raads i Kiøbenhafn hafue wi skredere boendis her sammesteds optagit och annammet it brøderskab, Gud den hellige threfoldighed till lof och heder och ære och vore efterkommere brødres och søstres lifuis och sielis bestandelse, alle dise efterskrefne artichle och skraaer fast och vbrødeligen att holdis, vnder saadanne vide och brøde, som hosz huer artichel, som efterskrefuit, staar.

1. Huo som skræder eller ofuerskær vill vorde i Kiøbenhafn, skal gifue iij mk. vox och 4 sk. grot till indgang, dertill ij tønner dansk øll, x ny begere, ij fad salt mad, ij fad smør, ij oste och brød, som der till hører.

2. Huo som vill winde embedet och broderskab, hand skall skære it par kleder och giøre det ferdig paa oldermandens bord, och da skall prøfuis, om hand kand giøre fuldt i lauget, førend hand annammes, det samme skall vere om ofuerskær embede.

3. Huo som vill bruge begge disze embeder, hand skall giøre fuldt for baade embeder.

4. Naar broder eller søster blifuer død, da skulle fire brødre, som till sigis, waage ofuer liget om natten och alle brødre følge liget till kierchen, och skall ingen bort gaa, førend liget er jordet; huo det forsømmer vden oldermandens forlof och med louglig forfald, bøde for huer gang ij grothe.

5. Huo som till sigis at waage och ey kommer, bøde ij grothe.

6. Huo som ey kommer betiden at følge liget af huuset och till kierchen, bøde j grothe, eller bevise sig at hafue loulig forfald.

7. Huo som vill ferdis sit verf af byes, pellegrim eller anden sin verf, hand maa ingen befale sit embede vden en af sine laugs brødre eller hans suend.

8. Døer nogen broder, da maa hans hustrue sidde enche aar och dag och bruge embedet.

I s.26

9. Huo som biuder nogen giest vden oldermandens forlof, bøde iiij grott.

10. Huer skall bøde, huad hans giest eller hans bane (!) bryder i langs huuss.

11. Huo som ey følger laug[s]lius hellige legoms dag i process, bøde iiij grott.

12. Huo som worder till sagt at bere laugslius och det forsømmer hellig legoms dag eller for suskedis (!), bøde j td. øll.

13. Huo som stefner sin laugs broder ind for nogen rett, førend hand er forfult for oldermanden, bøde till lauget j td. øll j dlr.

14. Huo som vloulig strafer sin laugs broders gierning, bøde ij grott.

15. Huo som siuer de kleder, som hans laugsbroder hafuer skaaren, vden hans loff, bøde ij grott.

16. Huo som holder suend till halff gierning, bøde j td. øll j dir.

17. Huo som iche udgifuer laugspendinge inden forlagt tid, giør to dobbelt for huer tid.

18. Setter nogen broder nogen læredreng paa sit werchsted och siger iche oldermanden før thill, bøde j dlr. och giøre siden fuldt for hannem eller gifue hannem forlof.

19. Huo som er lauget imod, skeer (i.e.: skær) och syer, førend hand hafuer wundet lauget, hand bøde for huer støche arbeide j dlr., om hand der med worder ofver befunden, eller suerge sielff tredie for saa dan sag.

20. Maa och ingen broder opsette flere suenne end tho och en dreng, enten herre hoff eller anden thiid; huo her imod giør, hand bøde j dir.

21. Huilchen laugsbroder, som tillsteder nogen at dobble i sit huus, bøde 1 dlr., om det er bevisligt.

22. Huo som holder gierning inde otte dage, efter oldermanden hafuer hannem tillsagt, bøde 1 mk.

23. Huilchen broder, som kommer till stefne eller till drich med bare bene, bøde 1 grott.

Dersom brødre weddies i laugshuus, da skal det wdfæ (i.e.: wedfæ) komme till lauget, som de om veddie.

Huilchen broder, som giester indbiuder, hand betale for dennem strax, de hafue en tid druchet.

Huilchen broder, som opsetter nogen suend, som hafuer syet vden eller inden byes emod lauget och embedet, bøde 1 dlr., maa oldermanden hafue en giest fri i alle laugs driche.

I s.27

Wnder oldermanden nogen at giøre imod forskrefne artichle, da skall hans brøde were efter brødres sigelse.

Item er mange artichler vdi denne gamle skraa, som skrederne hafue selfuer udeladet udi denne deris copia, hoes huilche samme artichle er noterede dette signum X i den gamle skraa.

Vide anden skredernis skraa aar 1493 och i aar 1543.

I s.28