|
paa thet siette, then løffuerdag nest epther wor Frue dag
assumpcionis paa wortt slott Køpenhauffn neruærendes oss
elskelige her Mogens Gøye, Danmarcks riiges hoffmestere, her
Tygge Krabbe, Danmarcks riiges marsk, her Albert Jepsen, her Hans
Biilde oc her Jehan Wrne, riiddere, wore mend oc raadt, wore skiicket
oss elskelige burgemestere oc raadt wtij wor stadt Køpenhaffn paa
then ene oc haffde i rette steffndt oldermend oc tyske købmend
wtij tyske company ther sammesteds paa then anden siide, oc beklagede
forskrefne burgemestere oc raadt, at theres mettborgere tyske
købmend, som bygge oc boo oc ære giffte ther i byen oc haffue ther
theres husfrue oc børn oc haffue liige well theres serdelis company
fran borgemestere oc raadt. Ther tiill swarede Hermen Rølling oc
Berntt Røttker, oldermend paa menige tyske købmendz vegne wtij
Køpenhaffn, oc i rette lagde et høgborne førstes koning Christierns
wor kiere herrefaders breff, lydendis, at forskrefne wor kiere
herrefader haffde wndt oc tiilladett, at menige tyske købmend mwe
haffue oc holde tyske company oc samfwnd oc oldermend oc y oc aff
atsette, dog saa at forskrefne wor kiere herrefader wilde haffue
fuldmagtt samme artickle at forbædre oc tiill oc affat sette, om
behoff giordis. Oc ther emodt i rette lagde forskrefne burgemestere
oc raadt i Køpenhaffn twende forskrefne wor kiere herrefaders
breffue, som wore wdtgiffne nogen tiidt siiden thette forskrefne wor
kiere herrefaders breff, lydendes at tyske company wtij Køpenhaffn
schulle wære oc bliffue afflagt, oc tyske købmend, huilke som wilde,
motte wære wtij thet danske company, som alle sammen wor kiere
herrefaders breffue ythermere wdtwisze oc jndeholde, mett flere
ordt oc thale, som thennum paa bode siider emellom løb. Tha
epther tiilltalle, genswar, breffue oc beuisninge, som tha fore oss i
rette lagdes, bleff ther saa paa sagtt fore rette, at epther thij
forskrefne wor kiere herrefaders breff, som tyske købmend haffue paa,
at the mwe holde tyske company ther i Køpenhaffn, ycke anderledis
lyder, en at wor kiere herrefader wiill magtt haffue at forbædre
oc formynske samme theris priuilegier, som forskreffuet stor, oc
forskrefne wor kiere herrefaders breffue, som siiden ære wdtgiffne,
som burgemestere oc raadt i rette lagde, lyder, at samme companj
schulle wære afflagtt, tha schulle alle tyske købmend, som borgere
ære i Køpenhaffn, at wære wthij companj mett burgemestere oc raadt
och andre bosiidendes borgere, oc ther som nogre wgiffte tyske
købmend, som ycke borgere ære i Køpenhaffn, welle wpholle tyske
companj, tha mwe the thet gøre, dog saa at wij wele selffue magt
haffue samme priuilegier at for-
|
I s.365
|
