|
tenne, effter derris effnne, desligeste att jnngenn borger eller
jnndwaanner her y byenn, som haffuer kaallhauffuer eller
thræhauffuer vdenn for byenn, schall fordriste sig efftter denne dag
att sellgie eller affhennde derris friihedtt, de haffue vdj samme
haffuer, till nogenn ennthenn jndennbyes eller vdenn byes manndtt,
wdenn dett skier mett borgemester och raadzs willgie, widskaff och
samtøcke, vnnder derris friihedttz fortaffuellse, som de haffue till
samme hauffuer, och der offuer bøde derris falldz maall effter
priuiligiis liudellse. Sammeledis schall ingenn haffue wlouglig queg,
fææ eller heste paa stadsenns aadrefft, menn dem afffløtte, saa
framtt de skulle icke jnndtagis. Wdij liige maade schall eller maa
jngenn borger, jnndbøger eller dee som boe vdenn byenn vdj
hauffuernne, effter denne dag hollde seerhyrde, menn hues fææ och
queg de haffue skulle dett driffue for stadsenns hyrde, och hannd
dett att wochtte och giømme huer mand vdenn skade. Fremdellis schall
jngenn, som boer vdenn byenn vdj hauffuernne, hollde hunde, som
løffue løss och biide faarr eller giør follckitt skade, menn huem,
som will hollde hunde, skall binnde dem y jernnlenncker och forwaarre
dem, att dett er huer mannd vdenn skade, saa framtt de wille icke
suarre och staa till rette for hues skade samme hunde giørre.
Ydermere holldis Lannge broe icke saa wid magtt och feerdig, som dett
sig børr, och der som efftter denne dag ennthenn mannd eller quinde
faar nogenn skade enthenn paa liff, lemme eller goudz paa samme broe,
skulle de, som haffue husse och boeder wid samme broe och denn skulle
ferdig och wid magtt hollde, werre pligtige att staa dem till
rette som skadenn fannger och der vdoffuer bøde derris falldzmaall.
Da vdmellttis aff fogedenn desse effterskrefne xij dannemend, som
erre Lauritz Bagerre, Jørgenn Rasmusen, Rasmus Rasmusen, Knud
Kanndestøffuer, Gregers Niellsen, Jenns Wiborch, Bernntt
Hauffuerlanndt, Niells Bager, Hanns Glarmester, Willattz Skomager,
Pouill Smid och Annders Suerdfeiger, huilcke forskrefne xij
dannemendtt vdginnge aff forskrefne tinng vdj beraadtt och igenn
jnndkomme welberaade och alle enndrechteligenn mett enn røst
wyttnede, sagde och suorre paa derris goude throuff, siell och
sanndhedtt, att the hørde och saae, att forschreffne Hanns Diricksenn
haffde lougligenn her jnndenn thinnge saa affliust och adwaaritt
lade, som forskreffuit staaer. Thill ydermerre wydnisbyrdt haffue wy
laditt trøcke worris signnetter nedenn for dette wortt obnne breff,
som er giffuitt og schreffuit y Kiøbennhaffnn aar och dag som
forskreffuitt staar.
5 Segl hænge under. Orig. paa Perg. i Raadstuearkivet.
|
I s.447
|