|
nogen tid sidenn schall werre vdsttøcken oeh vdgraffuett, saa den
nu staar gansche thør, en part deraff sahis med kornn, enn
diell ocb er vdfagdt thill engebonnd, huilckit wj naadigst eragte
att kunde komme byen i sin thid, dersom nogitt vformodendis
(dett gud forbiude) fiendtligh wijs kunde paakomme, thill en
merckeligh skade och affbreck. Thaa paa det byens leilighed och
wilkor vdj frede tid maa haffuis vdj thillbørlig agt, bede wy eder
och wille, attj met det forderligste lader giøre denn forordningh,
saa att forskrefne vdstuckene och fortørrede platz och stedt eder
sielff, byenn och des jndbyggere thill forbemelte faare fallende
leilighed thill allerstørste gaffn och gode igien kand bliffue
støffuitt och medt wand opfylt, der medt skier wor alffworligh wilge
och befalingh. Thj lader det jngennlunde. Schreffuitt paa wort slott
Kiøbennhaffnn thenn 2 septembris anno 1606 wnder wort zignet.
Brevet har været forseglet med Kongens Segl. Udanpaa: Os elskelige
borgemestere och raadt wdj wor kiøbstedt Kiøbennhaffnn. Orig. paa
Papir i Raadstuearkivet
|
I s.566
|