|
Mogens Zakarisen, at have Rettighed til Jorden, der
i den tidligere Amtsforvalters Tid havde ligget til Fiskeriet, og at
han havde købt den af Magistraten; han hindrede Vandet i dets Løb,
som skulde holde Fiskedammene i Live, og hvis Tilløbet blev forment,
var Fiskeriet til ingen Nytte. Han begærede derfor kgl. Befaling til
4 fornuftige Mænd, som hørte under Borgretten, og at Magistraten
skulde beskikke 4, der hørte under Byens Ret, at de skulde en vis Dag
møde ved Fiskeriet og efterspørge, hvor vidt dets Grund strækker sig,
medens der endnu er nogen i Live, som derom kan have Videnskab og
give Efterretning. Hertil svarede Rentekamret, at det holdt for
raadeligt forat undgaa stor Vidtløftighed, at hver Part valgte en
Synsmand, og foreslog paa Kongens Vegne Renteskriver Hans Karstensen
og paa Magistratens Vegne Raadmand Lars Andersen, eller hvem dem
ellers syntes. Synsforretningen følger.
Effter denne voris høye og gunstige øfrigheds høybiudende befaling
sambt paa veledle magistratens vegne hauer vij vnderskreune tillige
med Hans Kongl. Ma. amtsforualter sambt fiskmester ouer Kiøbenhaun,
Fridrichsborg og Cronborg ambter, edle Christen Nielsen og Sr. Mogens
Zacharisen, borger og indwaaner i Kiøbenhaun, verit forsamlit paa den
omtuistede jord ved hans Ko. Ma. fiskerdamme imod stranden uden for
Øster port og befunden den af effterskreune beskafenhed, nemblig
samme jord strecher sig fra grøfften bag ved Fiskerhuuset af nør og i
sønder langs hen til afgangne borgemester Titus Bølchis jndhegnede
jord og plads, huor jmellum er en grøfft fuld af vand til schilsmisse
og indhegning for de paa grendsende, paa den øster side af samme jord
er og en grøfft, huormed samme jord fra stadsens fælled er indlugt,
mens den første grøfft er den grauf, som i forige tider hauer verit
om den da verende fortificatiøn, som siden er bleuen raserit,
igiennem huilchen ouer falds vandet løber ned til fiskerdammene.
Jorden i sig sielf er endeel af den gammel fortification og de uden
vercker, som siden er bleuen nedkasted og til saaeland giort bequem,
at derudj kand saais vngefehr en tønde korn, saa og jt støcke jord at
sete kaal paa i den nordere ende ved Fiskerhuuset, huilcken jord er
det ouer bleune af en gammel rundeel, som endnu er tilsiune, og som
samme jord icke kunde sees eller findis at haue verit tilmaalt nogen
af dennem, som i forige tider hauer hafft hauger eller pladtzer, mens
saaledis af volden og schandsen er ouerbleuen, huor fore Mogens
Zacharisen ei heller noget der paa kand haue at prætendere, mens for
os lod sit paastaaende falde, da hannem ald forbemelte jords
situation og beskafenhed blef forklarit og foreuist. Saa forneunte
jordsmon imellum forbemelte grøffter fra forskreune borgemester Titus
Bølchis plads og op til Fiskerhuuset, som er det ouerbleune af de
gamle stadsens volde oc vden vercker, kand bliue fremdeelis til
Fiskerhuuset beligende, jndtil Hans Kongl. May. eller høy øfrighed
anderledis behager at lade
|
I s.791
|
