| eremit.dk |
| Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind I > Titelark |
Kjøbenhavns DiplomatariumBind I
|
KJØBENHAVNS DIPLOMATARIUM._______________ FØRSTE BIND. |
KJØBENHAVNS DIPLOMATARIUM.SAMLING AF DOKUMENTER, BREVE OG ANDRE KILDER TIL OPLYSNING OM KJØBENHAVNS ÆLDRE FORHOLD FØR 1728. __________ UDGIVET VED KJØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES OMSORG AF O. NIELSEN, Dr. phil., Arkivar ved Raadstuearkivet. _______________ FØRSTE BIND. KJØBENHAVN. I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD. THIELES BOGTRYKKERI. 1872 |
|
I en Tid som vor, da den materielle Udvikling udsletter saa mange Spor af ældre Tiders Færd, er det en Forpligtelse, der paahviler alle, hvem Gud har givet Kald og Evne dertil, at samle de Oplysninger om Fortiden, der kunne bevare Forfædrenes Gærninger fra den Forglemmelse, hvortil de om ikke lang Tid ellers vilde hjemfalde. Der er faa Steder i Danmark, der i den Grad have undergaaet Forandringer som Landets Hovedstad i de sidste 20 Aar, og snart vil Iværksættelsen af den ny Plan om Fæstningværkernes Bebyggelse udslette den gamle Stads Grænser, ligesom Trangen ogsaa gaar i Retning af at nedrive og ombygge de faa smaa Gader af den gamle Stil, der endnu ere tilbage. De store Ildebrande, der i forrige Aarhundrede hærjede Staden, have forandret dens indre Udseende i en høj Grad, saa det kun er nogle faa Bygninger, der endnu ere tilbage fra Tiden før 1660; formodenlig er Kapellet ved Helliggejstes Kirke og Konsistoriumsbygningen paa Universitetet, der er en Rest af den gamle katholske Bispegaard, de eneste Levninger fra den katholske Tid. Til Manglen paa gamle Bygningsværker kommer de store Forandringer, der ere foretagne med Gadernes Retning og Bredde, ligesom en stor Mængde ere forsvundne, alt en Følge af ovennævnte Ildebrande og Stadens Bombardement 1807. Selv naar vi gaa til det oprindelige Midtpunkt, Gammeltorv, og til det Sted, hvorfra Byens Navn og første Oprindelse stammer, Kanalen omkring Slotspladsen, er det en meget tarvelig Forestilling, man her faar om de ældre Forhold; kun ét Sted er endnu nogenlunde uforandret som det saa ud for omtrent 200 Aar siden, det er Egnen bagved Tøjhuset, skønt selv her Havnen nu er udfyldt. Kjøbenhavn gør saaledes Indtrykket af at være en ny By, og det er formodenlig Armoden paa Fortidens Mindesmærker, der har |
|
rettest at lade hvert Bind danne et Hele for sig, da det vilde have varet længe, inden man havde faaet en fuldstændig Fortegnelse over, hvad der skulde optages, og da det har vist sig ved lignende Samlinger, at det dog ikke kunde undgaaes, uagtet al anvendt Omhu, at der kom Supplementer til. Dog stræbes der hen til, at der i hvert Bind meddeles alle Dokumenter forfra til et bestemt Aar, og saaledes er i første Bind medtaget alt før 1400, og i andet Bind er det paatænkt at meddele alt fra 1400 til 1450 og saa fremdeles, hvorfor det, der i disse Tidsrum i Fremtiden meddeles, er senere opdaget. Paa Manglen ved denne Udgivelsesmaade vil et Register bøde, der paatænkes meddelt i det sidste Bind. Om Udgivelsesmaaden behøver jeg vel ikke at fremhæve, at hvert Dokument er meddelt efter Originalen, eller, naar denne ikke kan faas, efter de bedste Afskrifter. Dokumenterne meddeles fuldstændigt og bogstavret, dog er det en Selvfølge, at ved saadanne, der ere dannede efter visse Formler, f. Ex. Skøde- og Pantebreve, udelades Formlerne efterhaanden som Tiden fremskrider, og navnlig efter Reformationen kan man nøjes med en Indholdsfortegnelse, hvilket ogsaa for en senere Tid maa gælde mange andre Dokumenter, ligesom der kommer et Tidspunkt omtrent efter 1660, da Kildernes Masse voxer saaledes, at man maa vrage mellem disse og ikke kan medtage rent ubetydelige Sager. Det kan maaske synes, at meget af det ældre ej heller har stort Værd, men samlede paa ét Sted ville mange Smaating dog i Forening kaste et Lys paa forskjellige Forhold. Med Hensyn til de gamle Talbetegnelser er det vel ikke overflødigt at bemærke, at disse ere de endnu brugte Romertal, men med smaa Bogstaver, saa at f. Ex. mdlj er lig MDLI, hvilket enhver jo forstaaer. En Streg igennem et saadant Tal trækker ½ fra, og saaledes er ij = 1½, v = 4½ osv. Det er udtalt af flere Videnskabsmænd, hvis Betænkning Magistraten i sin Tid indhentede om Udgivelsen af nærværende Samling, at Staden baade vil have Ære og Nytte af et saadant Skrift, og jeg tror nok at kunne paastaa, at det vil indeholde mange Ting af Vigtighed endog for de nuværende Forhold (jeg skal saaledes kun paapege Fremdragelsen af Nr. 293, der vedkommer et Forhold, som tildels endnu finder Sted), medens det dog ikke kan nægtes, at det |
|
væsenlig er historiske Oplysninger, som her fremdrages om de forskjellige Forhold i ældre Tid, hvilke maaske ville have mere Betydning for Fremtiden end Nutiden. Jeg haaber, at det vil vise sig, at Udgiveren ingen Møje har sparet for at Værket skal blive til Ære for den Kommunalbestyrelse, der ikke alene sørger for at fremme Stadens materielle Vel, men ogsaa for at bevare Mindet om Fortiden. For at dette Værk kan blive saa fuldstændigt som muligt, tillader jeg mig herved at opfordre alle, der ere i Besiddelse af gamle Dokumenter og andre Oplysninger eller Rettelser til dette Skrift, at meddele mig disse til Optagelse heri paa en eller anden Maade. Sluttelig skylder jeg Gehejmearkivaren, Hr. Konferensraad Wegener, at fremhæve, at det er den store Liberalitet, hvormed han har lettet mig Adgang til en udtømmende Benyttelse af Gehejmearkivet, der har givet og fremdeles vil yde dette Skrift meget af dets vigtigste Indhold, ligesom Hr. Justitsraad Brun fortjener Tak for at have tilladt mig at benytte flere af det store kgl. Bibliotheks Manuskripter udenfor Bibliotheket. Udgiveren.
|
| Opdateret: fre maj
10 21:57:52 CEST 2002 © eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse Kontakt: ![]() Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens. |
Sidens top |