Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind I
Titelark

I en Tid som vor, da den materielle Udvikling udsletter saa mange Spor af ældre Tiders Færd, er det en Forpligtelse, der paahviler alle, hvem Gud har givet Kald og Evne dertil, at samle de Oplysninger om Fortiden, der kunne bevare Forfædrenes Gærninger fra den Forglemmelse, hvortil de om ikke lang Tid ellers vilde hjemfalde. Der er faa Steder i Danmark, der i den Grad have undergaaet Forandringer som Landets Hovedstad i de sidste 20 Aar, og snart vil Iværksættelsen af den ny Plan om Fæstningværkernes Bebyggelse udslette den gamle Stads Grænser, ligesom Trangen ogsaa gaar i Retning af at nedrive og ombygge de faa smaa Gader af den gamle Stil, der endnu ere tilbage. De store Ildebrande, der i forrige Aarhundrede hærjede Staden, have forandret dens indre Udseende i en høj Grad, saa det kun er nogle faa Bygninger, der endnu ere tilbage fra Tiden før 1660; formodenlig er Kapellet ved Helliggejstes Kirke og Konsistoriumsbygningen paa Universitetet, der er en Rest af den gamle katholske Bispegaard, de eneste Levninger fra den katholske Tid. Til Manglen paa gamle Bygningsværker kommer de store Forandringer, der ere foretagne med Gadernes Retning og Bredde, ligesom en stor Mængde ere forsvundne, alt en Følge af ovennævnte Ildebrande og Stadens Bombardement 1807. Selv naar vi gaa til det oprindelige Midtpunkt, Gammeltorv, og til det Sted, hvorfra Byens Navn og første Oprindelse stammer, Kanalen omkring Slotspladsen, er det en meget tarvelig Forestilling, man her faar om de ældre Forhold; kun ét Sted er endnu nogenlunde uforandret som det saa ud for omtrent 200 Aar siden, det er Egnen bagved Tøjhuset, skønt selv her Havnen nu er udfyldt.

Kjøbenhavn gør saaledes Indtrykket af at være en ny By, og det er formodenlig Armoden paa Fortidens Mindesmærker, der har

bevirket, at der ikke er gjort meget for at oplyse ældre Tider. Der er egenlig kun 3 Skrifter, der i den Retning kunne kaldes Kildeskrifter, nemlig Pontoppidans Origines Hafniensis 1760, Rørdams Kjøbenhavns Kirker og Klostre 1863 og Lassens Aktstykker til Stadens Befæstningshistorie 1855. De mange, der have bearbejdet Byens Historie, have væsenlig støttet sig til disse Skrifter, og der er meget lidt fremkommet udenfor disse. Kilderne kunne ej heller kaldes rige, thi de samme Ildebrande, der ødelagde de gamle Bygninger, fortærede ogsaa de gamle Dokumenter. 1728 var dog det værste Aar i den Retning, thi da gik Raadhuset og Raadstuearkivet op i Luer, saa der kun reddedes de gamle Privilegier og enkelte andre Ting, medens de fleste Regnskaber, Raadstueprotokoller, Tingbøger og deslige for den indre Historie saa særdeles vigtige Kilder, som man da ikke satte tilbørlig Pris paa at redde, nu maa dybt savnes (se O. Nielsen, Bidrag til Kbnh. Raadstuearkivs Historie i »Danske Samlinger«, IV, 234-49).

Det er, fordi 1728 er et Mærkeaar i Stadens monumentale og Arkiv-Historie, at dette Aar er sat som Grænsen for de Dokumenters Alder, der skulle optages i nærværende Samling, og hvis vi nu skulde ene holde os til de Brevskaber, der findes i Raadstuearkivet (over hvilke der 1786 er udgivet en Fortegnelse af Herleb og Munch), vilde Udbyttet i flere Henseender blive magert. Men heldigvis opbevares i det kgl. Gehejmearkiv, der indeholder saa rige Kilder til hele Landets Historie, flere større Samlinger om Kjøbenhavn og ikke faa Dokumenter findes spredte i andre Samlinger der, ikke at tale om den Righoldighed af Oplysninger, som Kancelliets Kopibøger indeholde. Paa det store kgl. Bibliothek, Universitetsbibliotheket og i Kongerigets Arkiv findes ogsaa ikke faa Dokumenter og andre Oplysninger. At samle disse spredte Kilder og udgive dem, for derved at danne et Grundlag for fremtidige Bearbejdelser i forskjellige Retninger af Stadens Historie, var den Opgave, der stilledes Udgiveren af nærværende Værk, da det ved Borgerrepræsentanternes Beslutning i Dec. 1869 efter Magistratens Indstilling blev vedtaget i flere Aar at anvende en Sum til dets Udgivelse. (Jfr. Beretning om Kommunens Anliggender, 1870, S. 4.)

Uagtet det, naar Værket, hvis Størrelse foreløbig er beregnet til 5 Bind, er færdigt, vilde lette Brugen ikke lidet, hvis Indholdet var meddelt aldeles kronologisk, har man dog ment, at det var

rettest at lade hvert Bind danne et Hele for sig, da det vilde have varet længe, inden man havde faaet en fuldstændig Fortegnelse over, hvad der skulde optages, og da det har vist sig ved lignende Samlinger, at det dog ikke kunde undgaaes, uagtet al anvendt Omhu, at der kom Supplementer til. Dog stræbes der hen til, at der i hvert Bind meddeles alle Dokumenter forfra til et bestemt Aar, og saaledes er i første Bind medtaget alt før 1400, og i andet Bind er det paatænkt at meddele alt fra 1400 til 1450 og saa fremdeles, hvorfor det, der i disse Tidsrum i Fremtiden meddeles, er senere opdaget. Paa Manglen ved denne Udgivelsesmaade vil et Register bøde, der paatænkes meddelt i det sidste Bind.

Om Udgivelsesmaaden behøver jeg vel ikke at fremhæve, at hvert Dokument er meddelt efter Originalen, eller, naar denne ikke kan faas, efter de bedste Afskrifter. Dokumenterne meddeles fuldstændigt og bogstavret, dog er det en Selvfølge, at ved saadanne, der ere dannede efter visse Formler, f. Ex. Skøde- og Pantebreve, udelades Formlerne efterhaanden som Tiden fremskrider, og navnlig efter Reformationen kan man nøjes med en Indholdsfortegnelse, hvilket ogsaa for en senere Tid maa gælde mange andre Dokumenter, ligesom der kommer et Tidspunkt omtrent efter 1660, da Kildernes Masse voxer saaledes, at man maa vrage mellem disse og ikke kan medtage rent ubetydelige Sager. Det kan maaske synes, at meget af det ældre ej heller har stort Værd, men samlede paa ét Sted ville mange Smaating dog i Forening kaste et Lys paa forskjellige Forhold. Med Hensyn til de gamle Talbetegnelser er det vel ikke overflødigt at bemærke, at disse ere de endnu brugte Romertal, men med smaa Bogstaver, saa at f. Ex. mdlj er lig MDLI, hvilket enhver jo forstaaer. En Streg igennem et saadant Tal trækker ½ fra, og saaledes er ij = 1½, v = 4½ osv.

Det er udtalt af flere Videnskabsmænd, hvis Betænkning Magistraten i sin Tid indhentede om Udgivelsen af nærværende Samling, at Staden baade vil have Ære og Nytte af et saadant Skrift, og jeg tror nok at kunne paastaa, at det vil indeholde mange Ting af Vigtighed endog for de nuværende Forhold (jeg skal saaledes kun paapege Fremdragelsen af Nr. 293, der vedkommer et Forhold, som tildels endnu finder Sted), medens det dog ikke kan nægtes, at det

væsenlig er historiske Oplysninger, som her fremdrages om de forskjellige Forhold i ældre Tid, hvilke maaske ville have mere Betydning for Fremtiden end Nutiden. Jeg haaber, at det vil vise sig, at Udgiveren ingen Møje har sparet for at Værket skal blive til Ære for den Kommunalbestyrelse, der ikke alene sørger for at fremme Stadens materielle Vel, men ogsaa for at bevare Mindet om Fortiden.

For at dette Værk kan blive saa fuldstændigt som muligt, tillader jeg mig herved at opfordre alle, der ere i Besiddelse af gamle Dokumenter og andre Oplysninger eller Rettelser til dette Skrift, at meddele mig disse til Optagelse heri paa en eller anden Maade.

Sluttelig skylder jeg Gehejmearkivaren, Hr. Konferensraad Wegener, at fremhæve, at det er den store Liberalitet, hvormed han har lettet mig Adgang til en udtømmende Benyttelse af Gehejmearkivet, der har givet og fremdeles vil yde dette Skrift meget af dets vigtigste Indhold, ligesom Hr. Justitsraad Brun fortjener Tak for at have tilladt mig at benytte flere af det store kgl. Bibliotheks Manuskripter udenfor Bibliotheket.