| Side 6 |
Linie 17 |
Innocens III læs: Innocens IV |
| - 7 |
- 34 |
Innocens III læs: Innocens IV |
| - 9 |
- 24 |
Innocens III læs: Innocens IV |
| - 10 |
- 20 |
Innocens III læs: Innocens IV |
| - 32 |
- 1 |
1295 læs: 1292 |
| - 38 |
- 10 |
fra neden. Forklaringen af dette Sted er urigtig. Thi naar
man nærmere tænker over Stadens ældste Forhold, kan Byens
Havn ikke have været andensteds end omkring den nuværende
Slotsholm, hvilket fandt Sted endnu længe efter
Reformationen. Christian IV er først den, der, ved i sine
senere Aar at bygge Toldboden paa dens nuværende Sted,
efterhaanden førte Skibsfarten ud fra Byens Midte. Vel har
der ved St. Annæ Bro, hvoraf St. Annæ Plads endnu bærer Navn,
i Katholicismens senere Tid været Landingsplads, men den laa
da langt udenfor Byen. Da nu vicus ifølge Overskriften her
maa oversættes ved Taarn, og man ser, at Skibe have kunnet
komme dertil fra to Sider, har det ligget ved den gamle Havn,
og Meningen, er, at der skal holdes Fred i Havnen paa begge
Sider deraf; formodenlig har det ligget nærmest ved en af
Havnens Udkanter, da det i Overskriften hedder, at der skal
holdes Fred mellem Taarnet og Endebod, hvilket Hus maa have
ligget nær ved den modsatte Ende af Havnen, hvorpaa Navnet
ogsaa tyder. Da der nu virkelig har staaet et Taarn paa
Slotspladsen mellem Højbroplads og Holmens Bro, der siden
blev omdannet til Kancelli (Orig. Hafn. 34), saa er det vist
dette gamle Taarn, der omtales 1343 (dette Skrift S. 84.)
Endebod har saa ligget i Egnen omkring Snaregade. Der er
ingen Kilder, der omtale det 1256 omtalte Rævshaleborg som
liggende ved Kjøbenhavn. og Hvitfeld er vist den første, der
henlægger det dertil (I. 250), hvortil man kunde have nogen
Anledning efter Navnet paa Grunden Rævshalen. Men dennes
Opfyldning og senere Fæstningsværkers Anlæggelse der er
senere Tiders Værk, hvorfor Paludan-Mullers Formodning (Vid.
Selsk. Skr. 5 Række, hist. og filos. Afd. 4 B. V. S. 205), at
den 1256 ødelagte Rævshaleborg var den paa Laaland, vistnok
er rigtig. |
|
I s.798
|