|
mandh ther sancte Margrethe altare haffdhe j wor Frwæ kirke her j
byen wdi syn oc syn husffrws oc barns tiidh een gardh eller
gardstedh j Pylæstrædet, som han selff opbygde aff een dynæputz, ok
at wedh the daghe forscrefne Bo myn husbonne giordes sywgh, foreentes
jeg meth her Lawrens, som nw forscrefne altare haffwer, saa at han
loffwedhe, at forny thet leyebreff jndh pa migh, myne børn oc
husbonde, om jek nogher fongende wordhe, effther Boos dødh;
forscrefne Boo døde sancti Knwt konges dagh, som fall paa een
torsdagh, tisdaghen ther nesth effther antwordhe her Lawrens migh
breffwet oc læsde meg thet effther myn behaffuingh, som thalet wor,
enthet benæffnedhe Boo Bagere ther wdj, æller at jeg skulle jnnen
fire aar bygge sodanth hws oc mwr til gadhen, eller at, om sa skede,
skullæ myt breff wære døth, paa then godhe thro oc loffwe anamedhe
jeg breffwet oc gaff hanum effther syn begære iij rinske gylldhen oc
gaff for hwer there iij marck, item xx marck, item iiij marck rede
penninge. Noghet effther at her burgmestere lesde meg samme breff,
lighe som thet lydher, tha lodh jek strax talæ her Lawrens til, hwij
han haffdhe saa screffwet emodh then godhe thro oc loffwe, han hadhe
meg tilsagth oc ther paa vpboret myth guldh oc penge, hwadh han
swaredh migh, maa han selff sighe. Kyære herre, formercke l wel, om
thet kan wære troligth, at jeg skullæ vele kiøpth myth breff till Boo
Bagere, effther jeg wisdhe, at han haffdhe selff liiffz breff paa
then gardh. Item wor wel kenneligt, at han kwnne ickæ leffwe, som
han oc døde jnnen thes, at jeg feck breffwet, doch at datæ i breffwet
ær symer [i.e.: sidermere] screffuen. Item at jeg skulle beplicthet
migh at bygge saadant hws innen iiij aar, som breffwet lydher, men om
saa komme, at jeg ther selff boendhe wordhe, tha willæ jek bygge eeth
tw loffthe hws. Nw lydher ickæ breffuet pa myn husbondhe, jeg finge,
saa wille han oc ickæ bygge, jcke haffde jeg heller paa sadan
bepligtinge giffuet her Lawrens sa mange guldh oc peninge for syt
breff, som pleyer ickæ at giffues wdhen een gyllen eller een tønne
tyesth øll. Kære herre, jeg haffwer hørth, at thro oc loffwe bør at
holdes, jegh haffwer oc well vden alt falsk huldhet oc holde
forscrefne her Lawrens then thro oc loffwe, jeg hanum tilsagde oc
setther i retthæ for ether, om han ær mig thes oc plictiigh ighen oc
saa ladhe om scriffwe syt breff wedh the maade taleth wor, oc som han
wisthe, at Boo Bagers breff, han hade ther paa, lydher. Well her
Lawrens sighe, at thet wor talet, som han haffwer screffwet, thet
burde hanum at bewisæ effther sadhen tilgangh, oc effther at enghen
wor hoes eller talede os emellom, som vitne kan pa nogher
|
II s.175
|
