Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 181-186
Nummer: 199

Skomagernes Gildeskraa.

Wii Hanss met gudz nade etc. giøre alle vitherligt, at wj aff wor synderlige gunst oc nade swa oc wore kiere vndersathe aff sko-

II s.181

magere embithe vdi Køpnehaffn till hielp oc bestandt haffue nw [B: wii] vndt oc tilladit oc met thette wort opne breff vndne oc tillade, at the her efftir mve och schulle haffue, nyde, bruge och beholde thenne efftirskrefne skraa och friihedt, som wii oc andre wore vndersathe skomagere her vdi riiget vndt oc giffuet haffue, lydendes ordt fran ordt, som her efftirscriffuit staar.

1. Først at hwilcken som will gange vdi skomager gilde vdi Køpnehaffn, then schall haffue bewiisninghe, at han eller hwn ere echtæ fødde oc haffue eth goth rycthe, eller then schall icke komme vdi theres gilde, oc schall han haffue tient vdi two samfeldhe aar her i Køpnehaffn till schomagere embithe, før en han maa lywses vdi theres gilde ellir brughe theres embithe met them, oc schall han kwnne giøre itt gott par støfflæ oc iij gode par skoo till syn mester gerninghe, føjre en han maa komme i forskrefne gilde.

2. Item hwo som will worde theres gildbrodher i forskrefne embithe, han schall trøswer bethe ther om paa theres steffnæ: thet førsthe synnæ han tilbedher, thaa schall han giffue gildbrødernæ en tønne øll oc haffue swa selff at wolde, hwadt heller han will offuergiffue thet ellir framdelis bethe ther om, item andhet synnæ han tillbether, thaa schall han giøre syn mester gerninghe fore alle gildbrødre oc giffue them thaa en tønne øll, och tredie synne han tillbether, thaa schall han setthæ two gildbrødre till viissen fore seg, som fult haffue giort i gildet, oc giffue strax sex skillinghe vd till hwspendinge, oc ther efftir schall han giøre synne [B: theres] gildbrødhre oc gildsøsthre en iganghs kost met iiij tønner øll, brødt oc bøsther, two ferskæ retther, steg, smør och ost, swa well till recker, oc then samme dag schall han giffue iiij marc pendinge till messer oc gudz tieneste, oc om aarsdags tiidt ther nest efftirkommendes, nær theres ollderman tillsiigher, thaa schall han giøre them en andhen kost met iiij tønner øll, brødt oc bøsther oc giffue two mare voex oc sex ørtug bygh paa tiider, som hannom møwgeligt er at vt giffue efftir theres sedtwanne, oc schall han skencke fore them hwær, som thee sambles till theres gildes kost ellir drick, swo lenghe [B: till] en andhen ganger i theres gillde.

3. Item gildsøstre, som gange i theres gilde, skulle giffue till igangh eth pund byg, en marck vox, eth bøste, en ost, en schaall.

4. Item om noger swder swen fanger seg skomagere husfrwe, thaa schall han giøre fult i theres gilde met vissen oc igangh, som fore er schriffuit, førre en han maa giøre skoo i Køpnehaffn.

II s.182

5. Item om noger hwsfrwe i theres gilde myster syn mand, thaa maa hwn lade giøre skoo aff sytt eighet vdi try samfelde aar ther efftir, om hwn bliffuer æncke, men lader hwn nogen swderswen ellir man bruge embithet met segh, som icke haffuer giordt fylldest i theres gilde, thaa schall hwn icke lenger brughe embithet met them.

6. Item om noger skomager swendt will haffue skomagere datther, som født er i theres embithe, thaa schall hand haffue fæst henne møø, førre en han setter vissen ellir loffuen fore seg, om han will nyde noger ythermere friihedt i embithet met henne ændh nogen andhen, oc then friihedt schall wære thet, at the schulle bode giøre then besthæ kost, som fore ær scriffuit, oc giffue iiij ørtug bygh, two marc pendinge, iij marc vox oc icke mere.

7. Item om skomagere søn, som født er i embethet i Køpnehaffn, fanger seg husfrwe enthen skomagere datther ellir andhen, han nyde then samme friihedt, som fore er screffuit.

8. Item om nogre aff theres gildbrødre flytther aff byen oc er vdhe aar oc dagh, kommer han till byen ighen oc will bruge embithet met them, thaa schall han vintne embithet igen met halff kosthen, som fore er screffuit, men kommer han førre ighen, nyde syt embethe oc gilde oc bøde fore syn frawerelsæ.

9. Item hwilcken skomagere, som skoo will haffue fall, han schall haffue them fall vdy syt vindwe oc hws, som han selff vdi boer, oc vdi rett skoobo, wedt j Sk. grot till wiide till oss oc en tønne øll till viide till them.

10. Item hwer løgerdag schulle thwo skomagere gange om kringh till alle theres gildbrødre oc skode theres gerninger, finde thee vndt gerningh, skoo ellir støfflæ, thaa schulle thee two haffue fuld macht at tage then gerningh, som vndt er, oc bære then till theres stæffne fore theres ollderman oc gildbrødhre oc lade ther retthe vtoffuer efftir viij gildbrøderes siigelsæ oc bøde till oss ij Sk. grot.

11. Item schall ingen brughe skomagere embethe vdi Køpnehaffn, udhen han er i skomagere gilde vdi sammestedt; hwo her dierffues emodh at giøre, haffue forbrudet emodh oss ij Sk. grot oc en tønne øll emodh gildett, oc then gerning, som findes hoss hannum, och schall ingen skomagere boo paa two myle ner Køpnehaffn at giøre støfflæ ellir skoo fore bønder ellir nogen andhen, vndentagett fore godemen oc prelatere.

12. Item hwo, som icke sytt sedhe will søghe i gilles hws, efftir som han woer [B: er] indtlyst vdi gildet, han giffue j fierding øll till wiide fore hwert synde.

II s.183

13. Item nar skomagere saffnes [B: sambles] till nogen kost ellir drick, thaa schulle thee legge theres vapen vp, om thee worde them kraffde; hwp lenger sidder met sytt vapen till fortredt, han giffue en tønne øll till viide.

14. Item hwo, som aff vredh hwff drager syn kniff i theres gildes hws ellir gardt ellir noger anderstedz at syne gildbrødre, han giffue en tønne øll till viide.

15. Item fore alle theres gildes gield schall alldermand haffue fuld macht at legge them en mwgeligh tiidt fore, som gielden er; hwo som icke betaler indhen then tiidt, som hannum wordher forlagt, han schall icke nyde sytt gilde met them, før en han haffuer betalet then gield oc bødt sytt viide ther fore efftir viij gildbrødres siigelsæ.

16. Item nar theres olldermand kiøber pygh [B: pyck] ellir hamp, thaa schulle alle gildbrødere tage skiiffthe, som formaa, oc inghen andhen schall tage skiiffte, vedt en tønne øll till viide.

17. Item hwo som ladher seg vdt delæ aff theres gilde fore nogen sagh, han bødhe en tønne øll. Item om noger theres gildbrodher, som vdtdelt er aff giildet, indlybber i lags hws igen, som thee sidde i theres samsede, oc giør thennom noger fortredt, han schall giffue en tønne øll ther fore till brøde i theres lagh oc oss ij Sk. grot.

18. Item hwilcken theres gildbrodher ellir gildsøster, som kierer then andhen till tings ellir steffne fore vitherligh gield ellir fore nogen andhen sagh, som wor sag oc rettighet [B: ræt] icke met i falder, førre en han haffuer kierdt thet fore theres olderman, han bøde en tønne øll i theres gillde. Item hwilcken theres gildbrodher ellir gildsøster, som kommer fore openbare rychte, som theres ære kan forkrencke, thaa schall then thet affwerge, om han will nyde sytt gilde met them.

19. Item hwer [B: hwo som] syn gildbroders eller gildsøsters ære paa tall oc icke kan thet fulddrøge, han bøde ther fore en tønne øll i gildet oc j Sk. grot till oss.

20. Item hwo som giffuer syn gildbrodher ellir gildsøster vqwens [B: vqwems] ordt oc gildbrøderne kwnne kenne thet wære vqwens ordt, han giffuer j tønne øll till viide.

21. Item hwo som giør syn gildbrodher forkøb, han giffue en tønne øll ellir verge seg selff tredie.

22. Item hwo som vndlocker syn gildbroders hion ellir stedher fore loge tiidt, och wordher thet hannnom forbiwdet met sex gildbrødre, han giffue en tønne øll oc ombære thet hion, om han well nyde sytt gilde, oc ther till bøde till oss en Sk. grot.

II s.184

23. Item hwo som ganger syn olldermand offuerhøriigh aff døør, han bødhe en tønne øll i gilldet oc j Sk. grot till oss.

24. Item om nogen theres gildbrodher fester lowg, før en radher met theres ollderman ellir lænssmen, han giffue en tønne øll, vdhen thet er then sag hans ære paa rører.

25. Item hvo som atwares om affthennen till lag oc icke kommer, han giffue en halff tønne øll, om han er vdhen lowligth forfald.

26. Item hwo, som kieres aff syn gildbrodher ellir gildsøster i theres gildhe fore noger sager, som theres friihedt er anrørendes, han werge seg selfftrediæ ellir bøde ther fore efftir skraans lydelsæ.

27. Item nar gildbrødre wares till om affthen at komme till stæffne andhen dagen, hwo som icke thaa kommer, han giffue en grot till wiide, om han er vdhen loghe forfald.

28. Item nær noger gildbrodher ellir gildsøster dør aff theres gilde, oc thee worthe adtwardet [B: tilwareth] at følge liiget till kircken, giffue en grot till viide, om han icke kommer, oc syden en grot till viide, om han icke følger thet till graffue.

29. Item hwo som icke skywder sytt liigskudt, førre en liiget worder iordeth, han giffue en grot till viide.

30. Item hwo som kennedreng tager till siigh oc setther hannom paa gernings stedt, han schall giøre fore hannom en kennekost met two tønner øll, brødt oc bøster, two ferske retther, smør oc ost och stegh, swa vell till ræcker, nær ollderman tillsiger.

31. Item om nogen tienisthe drengh kommer till byen oc icke haffuer giordt syn kendekost oc well then till skomagere embithe, thaa schall han giøre en kendekost, som føre er rørth.

32. Item om noger skomager lærer selff syn søn embethet oc setter hannom selff till embethet, thaa schall han inghen kendekost giøre fore hanom.

33. Item om nogre skomagere aff andre køpstedher ellir landtzmen her vdi riiget føre skoo ellir støvle indt i Køpnehaffn, at selge ellir stande till marckedt met paa torgdage ellir andhen tiidt om aaret, thaa schall wor foget, skomagere ollderman oc lænssmen fuldmacht haffue, hues the haffue meth atfaare, at besætte oc hindre paa [B: rætte], till swa lenge thee indkomme fore wor foget oc pleige ther rætt fore.

34. Item om noger gildbrodher haffuer tree swennæ, thaa schall han ombere then trediæ, om ther eræ nogre aff gildbrødernnæ, fattug ellir riigh, som hannom behoff haffuer.

II s.185

35. Item mwe oc schulle thee alle, som i skomagere embithe ære vdi Kiøpnehaffn, bierge oc behielpe them met hwes erlige bieringe thee kwnne, bode met indt oc vdt at føre till theres embitz behoff, som andre wore kiere vndersatthe borger her i byen giøre, vnden taget nær som menigt forbudt ær offuer alt wort riige Danmarc, oc giffue ther aff vdi wor skatt och tynghe huer, som han haffuer handteringe efftir oc formaa.

36. Item nar noger døør aff theres gilde, thaa schall han giffue xij Sk. till sielegaffue, till messær oc gudz tieneste, oc schulle thee oc her efftir alle oc hwer serdeles, som skomagere embethe bruge i Køpnehaffn, giffue oc sellge skoo oc støfflæ fore redeligt oc skelligt køb, efftir som redeligt oc skelligt er oc thee then tøffue kwnne, och skulle alldermen i samme embithe giffue wor foget oc embitzman her vdi byen till kende, hwilcke sager som wor rættighedt mett i falder, swa wor rettighedt icke vnder slas eller forthis, cum clausulis prefatis. Datum in crastino ...... confessorum anno mdix sub secreto.

Meddelt efter et Udkast paa Papir i Geh. Ark. og Ændringer ere tilføjede efter den derefter udfærdigede Orig. paa Perg. sammesteds; denne sidste er dateret sancti Francisci dagh.

II s.186