Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 190-196
Nummer: 205

Smedenes Skraa.

Wii Hanss met gudz nade Danmarckes, Sueriges, Norges, Vendes och Gotes konnungh, hertug i Slesuigh, i Holstenn, Stormarnn oc i Ditmerschenn, greffue i Oldenborgh oc Delmenhorst giøre alle vitherligt, at wore vndersatte aff smedie embithet vdi wor kiøpstedt Kiøpnehaffn haffue nw wærett fore oss met en skraa, som thee till theris oc theris effterkommeres forbethring och same theres embithe till bestandt haffde screffuit ladhet, ludendes vdi syne articlæ, som her effter følger.

1. Først ath smedher schulle holde theris adelldrick paa thenn søndagh nest fore sancti Andree dagh, oc schulle brøthre oc søsthre komme till sancti Eligii messær oc offræ paa hans alteræ twenne messer, om hand er vdhenn lowgligt forfald, vnder en marck wox oc giffue dog sytt offer vdt.

2. Item hwilckenn som till worther sagdt at woghe offuer synn brodhers eller søsters liigh oc thet forsømmer, giffue enn marck wox, huilcken icke kommer, før end liiget vdtbæres aff hwsett oc følgher thet till synn leierstedt, giffue enn øre pendingh.

3. Item hwilckenn icke kommer till mæssenn, som sighes fore synn brodhers eller søsters siell och alle cristne sielæ, giffue en øre pendingh till wox.

4. Item hwilckenn icke er hoss, nor liighet iordes, giffue en øre pendingh.

5. Item hwilckenn som worther tillsagt at komme till stæffnæ och borthe siddher, giffue en øræ pendingh.

6. Item hwo som tillsighes at komme till stæffnæ oc kommer icke betiidhenn, giffue en grot.

7. Item hwilckenn som icke betaaler thet, hand er schyldigh i laghet, indhen xiiij daghe eller beskedenn thiidt, som hannom forelegges, effter thy som giellenn er stoer eller lidhenn till oc hanss

II s.190

formwge kand wære, som schyldiigh ær, giffue dubbelth, halfft till laget och halfft till vox.

8. Item hwilckenn brodher eller søsther, som giffuer oldermann vliwdt, effter ath hand vpklapper, eller nor hand taaler laghs ærendhe, giffue enn øræ pendingh, giør hand och offther vliwdt, swo at hand vilder oldermann vdi synne ordt oc tale, thet schall stande till brøderes sigelse.

9. Item hwilcken som sloor synn brodher eller søsther eller gesth vdj laghs hws i howedt eller wedt kindhenn aff wredhe, giffue enn tønne ølll.

10. Item hwo som ladher sitt watnn vdi lags hws, giffue en tønne øll. Ladher oc nogen sytt watn vdi forstwen, giffue en halff tønne øll.

11. Item hwilckenn icke vpstandher ther brodher och søsther eræ, nar vpklappes, och bethe gudt om fredt oc nade oc fore alle cristnæ siælæ, han giffue enn grot.

12. Item hwo som icke tagher synn hettæ aff, naar som mann staar vpp at bethe fore alle cristnæ siæle, giffue en engelsk.

13. Item worther nogenn brodher saar aff andhen brother, thenn bethringh schall stande till sex brødhre sighelsæ, som till worde melthæ aff oldermand, hwat hand schall bøde modth laghett, menn thenn som schade haffuer fangett oc fogethens oc stadtzens rætt och rettighedt vforkrencket.

14. Item woret oc swo, at noghenn brodher sloghe synn embitzbrodher i hiell, thet gud forbywde, hann schall sætthes aff gildet oc aldrigh komme ther indt mære igenn, vdhenn thet komme hannum paa met nødwerghe.

15. Item hwilcken brodher eller søsther giør spee aff then andhenn oc er bewiiselight met twenne brødhre, giffue en øræ pendingh.

16. Item wortthe nogre brødre tillmælthe ath setthe noger broders brødhe, hwadt hand schall bethre, oc thenn brodher, som brudet haffuer, vill icke vdtgiffue thet hannom fore findtz indhenn skelligh thiidt, som hannom fore leggis, hand giffue dubleth oc haffue fuldmacht encthenn ath panthet vdt eller swo længhe at wære skild veth sytt embith at brughe, till hand fangher giort fult.

17. Item om noger brodher eller søsther bywdher gester, thaa schall giestenn sidde paa benckenn, oc brother eller søsther, som gestenn buthet haffuer, sidde paa forsedhitt.

18. Item worther och nogen befwndhen brodher eller gest, ther swo vqwemm ær, ath hand ladher syt want vppaa thenn andhenn,

II s.191

oc worther thet kærdt fore aldermann, giffue enn halff tønne øll. Hwer brodher schall bøthe, hwadt hanss gest brydher, ligerwiis som hand selffuer giordet.

19. Item will nogenn brodher eller søsther faare pelegrims ferdt, thaa schall hwær, ther i laghet er, giffue then en engelsk.

20. Item worther nogen brothers eller systhers hws eller godtz vpbrendt aff waade iild, thaa schall hwer brodher och søsther giffue them enn grott til hielp.

21. Item hwilckenn som igenn staar met syn thienneres gield eller lønn oc kiæres offuer hannom, thaa schall hann giffue then thienneste lønn vdt som hand schyldug ær indhenn skelligh thiidt, som hannom fore legges, eller bødhe enn tønne øll i laghitt.

22. Item om søsther driffuer andhenn aff sytt sedhæ och giffuer hennæ vqwemmæ ordt, bøde enn marck vox.

23. Item nor noghenn brodhers swend haffuer wærett i lags hws oc haffuer drucket met synn hosbonde oc sysleth sitt erænde, thaa gange vdt; haffuer hand offthere behoff at taale met synn hosbonde, komme igien oc nar hand sitt ærende haffuer verffwet, thaa gaa synn wegh høweskelige, hwo her emodt giør, thaa bøde hosbondenn enn marck vox.

24. Item engen schall bliffue igenn till effterdriick, vdhen hand wordher serdelis bwdhen aff olldermann, hwo her emodt giør, giffue enn marck vox.

25. Item hwilcken brother eller søsther, som vpaa kieres fore gield fore olldermenn oc brødræ oc icke betaller indhenn skelligh thiidt som hannom fore legges, effter thy som geldenn er lidhenn eller stoer till oc hanss formwge tillsiiger som gelde schall, thaa bøde fore første lagdagh two øræ, andhenn tesliigest, tredie tree øre pendinghe och fierde dubleth, kieres han offthere, thaa tage hanss panth oc skicke thenn som paa kiærer synn betalningh och lagett syn rettighedt; wilde oldermenn thet icke giøre, nar hannom eræ gangne fire lagdaghe offuer, thaa maa then som paa kierer forføllge synn rett fore foghett, burgemestere oc radt effter stadz rettenn.

26. Item hwilckenn brodher som faldher lodt vpaa atwere i lowgh och eedt met synn brodher och vndfaller synn brodher vdi synn nødt oc trangh, eller hwo som hemeligenn eller openbare fraaschyndher noger, ther thenn som lowgh haffuer fest schall haffue hielp oc trøst aff, thaa er han regnendes werre nytthingh vdi synn ondschab ænn thenn som sagsøger er, och giør thet icke, hand plichtigh er aff ære och retthe, men hielper syn brodher paa fald omodh gud oc synn

II s.192

eedt. Dierffwes nogenn saa at giøre fore wiild eller fore noger mechtigh mandz vennschab eller noger mantz wwenschaps schyld och frycther mere mennischen enn gudt oc synn eedt som fore er sagdt, synn siell till fordømmelsæ, hand wære swo nær laghet oc sitt embithe ath bruge som alle brøthre tyckes.

27. Item hwilckenn brodher som lære kost schall giøre, giffue enn tønne øll eller och xij Sk..

28. Item nar oldermann oc gildbrøthre haffue nys anammet noghenn smedt vdi theres embethe, gifft mann eller borgere, ehwædenn hand er kommenn, thaa schall hand indhenn fiorthenn dage ther effter giøre sytt mesther øll. Menn er hand smedieswend vdi byenn, som will vitnæ sytt borgerschap oc will boe och brughe smedie embithet oc giffte segh vdi Kiøpnehaffn, thaa schall hand paa trenne tiider samfeldes enn fierdingh aff aaret mellom hwer tiidt komme fore oldermann oc brødhre oc lade thennom forstande, at hand acther at worde synn eigen mand oc biwde seg till at mwge anammes till embitz brodher i laghett; nar hand swo haffuer eskedt paa embedhet oc mann wedt hans adhferdt bodhe omm hanss omgengelsæ, mandhedt och konst, somm hand schall bierghe segh met oc giøre koninghenn och stadhen fwlt meth embethet vdhen omtall och [forhindring] oc thenn hand segh till hwsfrw faar vdhen forderff, och nar hanss konst besøgt och beprøwet er met hans mestergerningh, sidhenn festæ segh giffthermoll oc burgerschap oc ey før, swo trampt hand schall anammes till embitzbrodher oc giffue fore første thiidt, hand biwdher segh till at witnæ embethet, tv skillinge oc bliffue ther met qwiit, till hand smedher synn mestergerningh.

29. Item hwo som wordher keesdt till oldermann oc will ey anamet oc . . . thet swo fore, swo laghet, wor nadighe herræ koningh och stadhenn ær nyttight, hann giffue fore synn owerhørighedt i laghet tree tønner danst øll, naar oldermann oc brøthre paa eeskæ; giør han thet icke thaa, tha bødhe en halff lest danst øll halfft till raditt oc halfft till lagit.

30. Item gaar nogher brodher aff lageth met øwerdadighedt oc ey will lywde synn olldermann oc brøthre vdi rettferdughe ærende, hwis the fore taghe, tha schulle till meeles brøthre hans brødhe at sætthe till skellighet, hwilckenn brødhe om hand ey vdtgiffuer indhenn fierdhe laghdagh hannom ower gaar, thaa antigenn panthe theris rettighet vdt selffwæ eller sætte hannom aff embithet, till hand fanger fult giort.

II s.193

31. Item engenn smedt schall tage nogenn paa synn arbeides gerningh till halfft werck met seg eller i andre made, menn paa wiss forsagdt lenn; hwo her emodt gier, bøthe enn tønne øll och iiij marck wox; giør hann thette offthere, thaa stande hans brødhe till laghens brødhre oc ey bruge sytt æmbethe, før ænn hand haffuer thet met oldermentz myndhæ paa lagens wegnæ.

32. Item hwo sytt mester øll schall giøre, hann schall giffne hwer brother two hwedebrøt, en skonroggen, try bøsthe flesk, fire fersche retter, træ osthæ, try fadt smør, fire tønner danst øll och tolff ny beggeræ.

33. Item hwo som embethet brughe vill, hand schall først haffue vwntnet embithet oc swo giøre synn mester gerningh; kand hann sitt embetz gerningh icke well, thaa thiennæ framdeles oc lære bether eller faare en andhenn stedt.

34. Item swerdfeiære schall vpferdæ eth passholteræ swerdt, enn ryttingh, en korde.

35. Item kelde smedt en bryggepanne, en bryggekæthell oc enn sothe kethell.

36. Item hwilckenn groffsmedt som well nyde smede embith, han smede fore oldermenn oc fore brøthre oc schall smedhæ trenne hande stycke, en hestskoo aff tree osmwnder, som schall affslaas vnder twennæ hedhæ vdi forscrefne fire brøthres oc oldermentz nerwærelsæ, framdelis enn bindhæ øxæ oc en jeernn greb, oc schall hand giffue thee fire, som offuer hans mester gerningh ære, øll fore sex skillinge och madt till, som hand well haffue tack. Oc nar hann haffuer affsmedt forscrefne gerningh, thaa scall hwnn strax antwordes ind vdi laget fore oldermenn och brøthre. Dømmes hwnn thaa at fult giøre fore mester gerningh, thaa nydhæ embethet oc giffue brøthre enn tønne øll, ett fadt fult madt, en ost, eth fadt smør oc two ferschæ retter.

37. Item kleyensmedt som smedhæ schall, hand smedhæ eth par sporæ vdaff ildhenn vdhi theris oosynn, som ther till eræ schickedhæ, en spenrighel(?) oc en stangh vdi eth beyers biidt eller oc eth laseblath, som oldermenn tillsiighe. Oc schulle fire brøthre wære nerwærendes oc giøre ligerwiis som groff smedhenn met kost och annet.

38. Item kniffwæ smedt schall och smedie fore oldermann och brøthre trennæ stycke, eth steege metzebladt, eth wey metzebladt oc eth qwynnæ kniffwæ bladt; kand hand synn mester gerning icke till fulds, thaa thienne thenn framdeles, som hand kand lære sytt embithe aff eller faare andersteds, som føre er rørdt; kann hann

II s.194

oc fult giøre, thaa bliffue vdi embethet anammet oc giøre ligerwiis somm groffsmedhenn oc klenesmedhenn met kost och andhet.

39. Item hwilckenn hwstrwe, somm offuerlewer synn hosbonde, hwnn maa nyde kost oc embithe dagh och aar efftir hennes hosbondes dødt, will hwnn lenger nyde embithet, hwnn haffue thet met oldermantz och brøderis willige.

40. Item engenn smedheswend maa haffue noger smedegerningh fald vdhenn oldermenntz orlowgh oc alle brøtheres vnder en halff tønne øll oc ther till wære thet forbruth, somm hand falt haffuer, hosbonden, som hand thienner, giffue ølett vdt och swendhenn mæsthe gotzett.

41. Item skeer thet oc swo, at noger bymann, bonde eller hwo hann helst ær, wether seer noger smeds hws, forthii at hand er hannom schyldugh fore sitt arbeithæ, oc will ey betalæ oc søger enn andhenn smedt at lade giøre sidhenn fore segh. Sendher thenn smedt budt till thenn andhen smedt, sorøm hand tillsøger at ladhe giøre fore segh eller om hand selff siger hannom till, at hand icke schall giøre fore thenn mand eller qwinnæ, som hannom schyldigh er, før hand eller hwnn haffuer betaleth hannom. Oc giør thenn smedt togh meer fore hannom effter ath hannom wordher swo tillwaret, thaa schall hand giue en tønne øll.

42. Item hwilckenn brother somm falder fattigdomm paa, swo at mann wedt at hann lidher nødt, hann maa twennæ sindhe om aaret søghe laghet oc driicke friit. Dogh schall hand bethes orloff aff oldermann.

43. Item worthe nogre smedhæ tillsagdhe aff olldermann eller hans bwdt at gaa met olldermann at lade hindræ eller taghe paa retthe smedhæ gerningh fraa noger vdennbys mend, som stande paa gadhenn, vndenntagnæ athellmarcknet, hwer sinet som icke met gaar oc tillhielper, giffue enn halff tønne øll.

44. Item hwilckenn brodher som locker andhen brothers swend før hans stæffnæ dagh, [som eræ] om michellmøssenn oc paskenn, giffue en tønne øll eller wærie seg ther fore met xij brøthre, at hand thet icke haffuer giordt.

45. Item alle smedher, swo well fremmedhæ vdtlendskæ som indlenskæ, mwe sellige theris smedhæ gerningh vdi openbare marckedt, menn andhenn thiidt omm aaret schulle the icke selliæ anderlwndh vdhenn i skock, dusynn eller i hwndret, vdhenn hand kand haffue thet meth oldermentz loff och brøtheres.

II s.195

46. Item hwo som brother kommer till at worde wredt met vqwemme ordt eller forsmetæligh taale i lags hws, giffue enn halff tønne øll.

47. Item hwilckenn brodher andhenn dragher i haar i lags hws, hann giffue en tønne øll.

48. Item nar olldermann sendher budt effter noghenn brother met brøthres radt, at hand schall komme till themm, oc forsmaar ath komme, giffue two øre pendinge hwer thiidt oc fierdhe thiidt en tønne øll.

49. Item hwo som drager swerd eller kniff vdi lags hws paa noger brodhers schadhe eller vdi gardhenn, togh hand engenn schade giør, giffue enn tønne øll.

50. Item er noger swo vqwemm, at hann giør vrenslæ vdi lagens gardt, bødhe enn tønne øll eller wærie segh selffsetthæ; ladher oc noger sitt watnn vhøffskelighe paa veggenne, som och er till schade, och full stanck kand ther aff kommæ, bøde tree øre pendinghe.

51. Item schall engenn sidde oc bruge smedie embith i Kiøpnehaffn, met mynne end hand giør skiell oc rett i laghet, som førre er rørdt.

52. Item omm noger faldher fore thee sagher, hannom bør at bødhe modt konningenn och byenn fore, bøthe thenn efftir bytzens priuilegier. Thaa haffue wii nw aff wor sønderligh gunst oc nade, (paa thet ath gudtz tiennestæ thes ythermere forøges oc wedt macht holdes matthe, thesliigest forscrefne wore vndersatthe aff smedie embethet i Kiøpnehaffn till hielp oc bestandt) samtyckt, fwlbwrdet och stadfest oc met thette wort opne breff samtycke, stadfesthæ oc fwlbwrde forscrefne skraa vdi alle synne ordh, puncther oc articlæ, som thenn indeholdendes er, fforbiwdendes alle, ehwo thee helst eræ eller weræ kwnde, serdeles wore ffogether, embitzmenn, wore borgemestere och radtmenn her i Kiøpnehaffn samme wore vndersatte aff smedie embethet her emodt paa forscrefne breff, skraa eller noger synne indeholdendes ordt, puncther oc articler at hindræ, hindræ lade, møde, platze, vmage eller i noger made at wforrette, vndher wor konninglige hæffnd oc wredhæ. Giffuet paa wort slott Kiøpnehaffnn femthæ pasche dagh aar etc. mdxij wnder wort secret.

Kongens Segl hænger under. Orig. paa Perg. i Geh. Ark.

II s.196