Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 211-217
Nummer: 219

Stadfæstelse af Vognmændenes Lavsskraa.

Wi borgemester och raad udi Kiøbenhafn giøre witterligt for alle, som nu ere oc komme skulle, at aar effter guds biurdt 1518

II s.211

fredagen nest effter alle helgen dag paa Kiøbenhafns raadhuus haffue vi hafft for os en vbeseglet bog, som kaldes wognmands skraa, som Tue Jensen, Ingvar Rafn, Lauridz Pedersen, Anders Galin, Morten Andersen, Morten Fyenboe, Jens Archilsen, Niels Jensen, Hans Kragoe, Peder Clemmetsen med menige laug her i Kiøbenhafn sielffue sammensett anno domini 1478 oc vedtagit at opholde, huilchen skraa, som vi hafue grandtgiffueligen ladet læse for os och offuerveyet den nyttelig at vere om vognmands embede, fuldbiurde och stadfeste vi laugsbrødre i vognmandlaug denne efterskrefne skraa, dem och alle deris effterkommere laugsbrødre v-brødelig at holde, som her efterskrefuit staar.

1. Først at de hafue udvalt, skicket och fulbiurdet, nest Gud och jomfrue Maria, sancte Peder apostell till en patrone till vognmand lauget, saa at hannem skall vides loff, heder och tieniste for hans altere i sancte Peders kiercke i Kiøbenhafn efter laugsens formue.

2. Huert aar hos sancte Peders dag hos mitsommer eller bequem dag der fore eller efter och saa offte om aaret, som oldermanden och brøderne tyckis, skall holdis messe for sancte Peders altar af sancte Peder, och sielemesse for laugsens sødtsken, som af leffne ere, och de messer skulde lønnis af laugsens penge.

3. Huert aar sancte Peders dag adt midtsommer oc fastelafn och om pindtzedag skulde alle sødsken søge adell drick oc selskaff. Huo det forsømmer och søger andre laug vdi forscrefne tider, bøde 4 grot i bøssen och betale halff øll skudt, vndertagen Knudtz gilde om pintzedag, huo som der er brødre der udi.

4. Neste bequem dag effter adell drick skall vere messe for sancte Peders altare for alle sødskens siele, som fremleden ere, och skall lønnis aff laugens bøsse, och skall samme tid vere adell steffne, bøde ½ tønne øll.

5. Till samme laugs fasthed oc bestand skall borgemestere och raad till skicke en raadmand, som skall vere deris bisiddere, och skall hand vere oldermand och stoels broder behielpelig paa laugsens vegne och søge steffne med dem, naar behoff giøris, oc de hannem der om tillsige, och skall samme laug hafue en oldermand och en stoelsbroder.

6. Naar laugsbrødre skulde keise oldermand, da skulle de keise to och borgemester och raad tage en aff dem, huilcken som dem tyckis nytteligst at vere, och huilcken som bliffuer keist till oldermand och ey vill vere, bøde j tønne øll till laugett, 3 Mk. til kongen oc staden for huer tid.

II s.212

7. Ingen skall bruge eller bruge lade vognmands embede her i Kiøbenhafn med heste och vogn, vden hand hafuer vundet borgerskab, oc borgerskab i vognmands embede; huem der imod findis at giøre, bøde 3 Mk. till lauget, 3 Mk. til kongen oc 3 Mk. til byen, och skall oldermanden och stoelsbroder med fogedens och bisidderens hielp hafue fuldmagt at forhindre hans heste eller vogn, indtill saa lenge, at hand hafuer giort fyldest, som før er rørdt, vndertagen borgere, som sielffuer hafuer heste och vogn at bruge till deris egit nytte.

8. Huilcken som vill vinde vognmand laugh efter denne dag, hand skall først giøre sin eed med opragte hand, vill och skall vere sin bisiddere, oldermand och stoels broder hørig och lydig i retferdighed och holde denne skraa ved magt och fulgiøre alt, som hun indeholder, der nest skall hand giøre laugs sødsken en kost paa muelig dag, och tid, naar hannem tillsigis, med fire fad salt mad, tho ferske retter, smør, ost och brød och tre tønner øll.

9. Huilchen broder, som vill bruge flere vogne her paa gaden end som en, hand skall giøre for huer vogn i kongens och byens tynge oc tieniste och andet, som paa kand komme, ligervis som then, som ey haffuer vden en vogn, och hafuer den med laugs brødres minde.

10. Skulle alle laugs sødskende vere huer andre behielpelig udi loug oc toug oc till god raad och hielp udi erlige sager. Huilchen som derom tillsigis och det forsømmer, bøde 6 grot til lauget.

11. Dett gud forbiude, at laugsbroder slaaer anden jhiell, hand maa huercken niude lauget eller bruge vognmands embede her i Kiøbenhafn der efter, vden hand serdelis nyder vor naadige herris eller borgemester och raads bøn adt.

12. Giør laugsbroder nogen saar i laugs huus eller gaard, bøde 1 Sk. grot till lauget, och den skaden faar effter dannemends wurdering, kongen och byen som privilegierne indeholt.

13. Huem som drager suerd, kniff, øxe eller andett waaben at sin laugsbroder udi laugshuus eller gaard, endog at hand ey skade giør, bøde 6 grot till lauget.

14. Huo som taler v-quems ord till sin laugssødsken i laugshuus eller gaardt, skalck, tiuf, hore, horensøn, dem hæder eller ære paa gielder, bøde 1 Sk. grot i lauget och siden staa till rette, som byes privilegia indeholder, eller och som hand kand vorde till eens med foget, borgemester och raad.

15. Huo som falder i laugshuus aff druckenskab, bøde j grot for huer tid.

II s.213

16. Spiller nogen øll i laugshuus, at mand kand icke høllie med foed eller haand, bøde j grott. Slaaer nogen begere eller staabe eller skaaler sønder i laugs huus eller gaard, bøde den dobelt igien.

17. Huilcken mands bud, som ganger efter hans hosbonde i laugshuus och fortørner hand nogen af laugs sødsken med v-quems ord eller giør der trang eller fortred, hans hosbonde skall bøde 4 grot till lauget, kongens och byens ret v-forsømmet, om hand falder der udi.

18. Huo som dobler i laugshuus, bøde 2 grott for huer tid till lauget.

19. Huo som opkaster sin kost i laugshuus eller gaard af druchenskab eller teer sig i laugshuus v-quemmelig med sin ænde, bøde 4 grott, och huo som pisser i laugshuus, bøde 2 grot.

20. Huo som bryder imod oldermand eller stolsbroder, eller oldermand och stolsbroder mod brødre, bøde dobelt, och huad giest eller suend bryder, det skall hand bøde, som dem indbød.

21. Huo som løgter den anden i laugshuus eller gaard eller och suer der dyre æder, bøde j grot for huer tid.

22. Huilchen broder, som er falden for brøde, och gaar ofuerhørig och ey vill bøde, hand skall bøde dobbelt, er ey lauget nermere end som brøderne tyckis.

23. Huilcken broder, som kalder anden for Toldbod eller for anden ret for gield, førend hand hafuer kiert hannem for oldermand, bøde j tønne øll.

24. Huilcken broder, som besiger den anden for foget eller prælater, saa at hand faar der skade ofuer, bøde j grot till lauget.

25. Huer sødsken skall gifue j grot en tid om aaret efter sancte Peders dag at mitsommer til siellskud, naar adelstefne holdes.

26. Och huo som ey vill betale øllskud eller sielskud inden den tid, som oldermanden hannem forre legger, betale dobelt.

27. Huo som volder till sagt at skiencke och ey kommer betide, bøde j grot. Blifuer hand borte, bøde 2 grot, vden hand hafuer en anden i sin sted.

28. Huo som vorder tillsagt at vaage ofuer sin døde sødskens lig och det forsømmer vden loulig forfald, bøde 4 grot i bøssen.

29. Huo som ey følger hans døde sødsken til hans leyersted och aff den huus eller gaard, som hand i laa, vden loulig forfald, bøde 4 grote.

30. Aff borgemesters och raads befalning skall vere en skellig omgan[g]s skickelse af vognmends oldermend at age vor naadige herris eller stadsens erinde for muelig løn, saa at naar och huor hannem

II s.214

det lader(?) och hannem der om vorder tillsagt, skall vere reede och v-forsømmet der till, den ene som den anden; huo det forsømmer med v-hørsom och vden loulig forfald, bøde 6 Mk. i bøssen, 3 Mk. till kongen och staden for huer tid.

31. Skall huer vognmand hafue thette vogne til møg at age med gaufle fielle, luchte for och bag, at huad hand lesset hafuer skall ey tabes paa gaden eller spildes, førend hand did kommer, som hand det aflesse skall. Huo det forsømmer eller der imod giør, bøde 6 grot till lauget och 3 Mk. till kongen och byen for huer tid der paa kieris och bevisligt er, oc skall oldermanden oc stolsbrøderne till see, at vognmend hafue saadanne thette wogne, at der findis ey brøst oppaa, och skall der gaa 3 tønner i vognen, at hand spilder der intet aff.

32. Huor borgemester oc raad lader forvisse oldermanden, at vogenmend skulde aflesse møg vden byen eller inden, och hand fremdelis skall forvisse dem steden, da skulle de der aflesse. Huem her imod giør oc ey vill holde lydelse, bøde 6 grot till lauget, 3 Mk. til kongen oc byen for huer tid det skeer oc bevisligt blifuer, uden all naade.

33. Skall laugs brødre aff vogenmands embede effter denne dag ey besuergis med nogen arbejde vden med deris heste och vogne foruden penge 1) och bane at strøe, som gammell sedvane hafuer veret.

34. Wognmend, som age lange egter oc ey ere i forscrefne laug oc embede, de skulle dog vere i kongens och byens echter udaf by effter ret mandtall, naar dem ladder(?) och tilsigis, ligesom andre laugsbrødre. Huo som det ey giøre vill eller siger ney imod, bøde kongen oc byen 3 Mk. for huer tiid oc betale den, som ager i hans sted, da skulde de ey bruge wogenmands embede her paa gaden uden de will vinde lauget, som før er rørt.

35. Skall ingen laugs broder haffue tredings mend till deris vogne effter denne dag. Huem det giør, bøde første tid 6 grot till laugett, 3 Mk. till kongen och byen, anden tid sammeledis oc tredie tid sammeledis, men den fierde tid 6 Mk. til lauget, 40 Mk. til kongen oc byen, findis det oftere med hannem, da skall hand miste sit laug oc aldrig effter den dag bruge vognmands embede her i Kiøbenhafn 2).

36. Men huer laugsbroder maa hafue en suend eller dreng, som hannem skall tiene for kost och for beskeden løn.

__________

1) ?

2) I Randen: Om thredie pendings karle.

II s.215

37. Huilchen laugsbroder, som fester den anden broders suend imod hosbondens vidskab, den det giør, bøde j tønne øll til lauget och suenden 6 grot till lauget oc fare siden til den laugsbroder hand tiente.

38. Huo som skeer tørff paa byens marck andensteds end som oldermanden blifver forvist af borgemester oc raad, bøde 3 Mk. til kongen oc byen for huer tid, hand blifuer der befunden udi.

38. Huilchen som grafuer leer eller sand paa byens marck v-loulig, hand skall fylde den graf igien oc bøde 3 Mk. til kongen oc byen huer tid det befindis med hannem.

40. Huer fredag skall oldermanden tilskicke saa mange vogne i huer gade, som behof giøris at age møg af bye, huor det ligger tilhaabe skoffit paa gaden. Huem som oldermanden tilsiger oc de det forsømmer, bøde huer deris grot till lauget, 3 Mk., til kongen oc byen for huer tid, oc skulle de som til blifue sagde at age møg af byen ingen anden egte tage dem for paa den tid. Forsømmer oldermanden oc ey tilsiger, da skall hand bøde 6 grot till lauget, 3 Mk. til kongen och byen. Falder oc nogen helligdag om fredagen, da skulle de age møg aff gaderne om den søgnedag till foren, under forskrefne bøder.

41. Wognmends løn seqvitur. For les leer 2 alb. For les kacklouens ler 2 Sk., 1 les steen fra tegellladen 1 Sk., for it les brosand 2 alb., for les mursand 2 Sk., for lest kalck 4 Sk., for 3 tønner at age fra stranden oc op i byen 2 alb. eller oc neder till stranden 2 alb., for les wed fra stranden oc op i byen 2 alb., for sech humble 2 alb., for les malt til mølle oc fra 4 alb., for les leer 2 alb., for les tomme tønder 1 alb., for les tømmer 2 alb., for les fløtte gods 1 Sk.. Hafue de da taget de maade penge, huilcken som blifuer befunden der med, at hand tager mere end som nu forescrefuit staar oc sett er, eller oc fremdelis af borgemester oc raad sett blifuer, hand skall bøde for huer tid 4 grot til lauget, 3 Mk. til kongen och byen.

42. Och skulle de ingen hemmelig bebundning hafue under dem sielfue oc ey nogle sager af at rette mod byens privilegia, oc huor de icke ville holde forscrefne artickle oc skraaen ved magt, da ville vi borgemester oc raad skicke andre der till, som skall giøre i vognmænds stedt. Wille vi borgemester oc raad altid hafue fuldt magt denne skraa at forbedre, til at sette oc af at sette efter aarens leylighed, som os tyckis nytteligt at vere oc laugsbrødre gafnligt kand vere. Till vidnisbiurd herom lade vi henge woris byes indsegell till

II s.216

en stadfestelse neden for denne skraa, som gifuit er aar, dag oc sted, som forescrefuit er.

Afskrift i Resens Samling af Lavsskraaer i Raadstuearkivet S. 1480-89.

II s.217