Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 264-265
Nummer: 315

Guldsmedenes Lavsskraa.

Wy borgemestere och raadtmendt i Kiøpnehaffnn giøre alle wittherligt, at epther kongelige Majestets wor allerkieriste naadigste herris myntlige beffaling oc effter alle guldtsmedernes her i stadenn fliitige oc aluorlige bøn oc begiere oc effther alles theris egen endrectelige bewilning, sambtycke och wedttegt, som theris opne beseglde breff, the oss ther paa giffuit haffue, indeholder, tha haffue wy nw alle endrectelige bewilget oc sambtycht, thenum oc theris eptherkomere till gaffn och betste thesse eptherscreffne article.

1. Først at effther thenne dag skall icke wære mere endt thie guldtsmeder, oc ingen mandt eller suendt skall komme wdj embedit før end nogen aff the x bliffuer aff gudt kallet.

2. Item kommer nogen guldtsmet eller andre met giorth gierningh, wære seg sølff eller guldt, aff tydske lande eller andre stæder oc findes ey saa goth som thet seg bør, tha skulle oldermendene met Kongelige Maiestets foget haffue thess macht sodan gierning at holde till rette oc saa gaae ther om huess reth er.

3. Item skall oc ingen worde guldtsmeth her i Kiøpnehaffnn, wden handt er echte oc rette oc haffuer lærdt sith lære aar wdt oc haffuer sith echte oc lære breff, oc skall handt ingen husfrue tage, wden hun er echte oc retthe och wberychtet, oc skall handt haffue tienth her i staden wor eth aar eller ij sambfelde hoess en mester eller two, oc skall handt giøre sith mesterstycke wdj oldermandz huss, som er en drinckeskær, en guldtring forsæth met en steen, eth forbladt eller ring tiill en borde eller beltthe, oc da giffue for syn frihedt syw march danske epther gammell wiiss oc waanhedt.

4. Item haffuer nogen guldtsmet her i stadenn nogenn dreng at lære, tha skall handt wære wdj lære wdj fem eller sex aar, eller som handt kandt met synn mester offuer eens komme, oc skall hand wære echte oc rette oc giffue wdi embedith en tønne tyst øll for

II s.264

hans lære. Och nar hans lære er wde, skall ingen guldtsmeth giffue hanum arbede, wden handt haffaer sith lære breff.

5. Item ingen guldtsmet skal epther thenne dag holde mere end two swenne, huo her emodt findes at giøre, haffue forbruth en marck sølff till tre skifftes.

6. Item nar nogen guldtsmeth dør oc hans husfrue igen leffuer, tha maa hun haffue syn fry willie ath sidde oc holde sith embede wedt macht, om hun saa will aar oc dag, oc er tha nogen aff swennene, som dwlig er, oc kandt giøre sith mester stycke oc haffuer tienth her i stadenn som forschreffuit staar oc will tilbede hinde, tha skall handt witne embedeth met hinde.

7. Item om samme qwinde icke will giffte seg, oc haffuer hun en echte dotter, tha maa then samme qwinde haffue syn fry willie at oplade samme syn dotter sith embeth till en brudtskath oc ære. Dog er ther nogen guldtsmetz søn, som dwlig er oc echte, tha skall handt wære embedeth nest at gaa for nogen aff swennene.

8. Item skulle och oldermendene gaa om huer fiortende dag eller ath mindste huer maanetz dag at see huadt huer guldtsmet giør. Findes ther tha nogen gierning, som icke duelig oc goedt er, tha haffue thess macht at sla samme gierning sønder oc ware hanum, at hand raader boedt ther paa, en tiidt, anden tidt, tredie tidt. Raader handt tha icke boedt ther paa, tha bøde en mark sølff, som forschreffuit staar. Och huess oldermendt forsømme ath omgaa, som forschreffuit staar, tha skulle the haffue forbruth en halff marck sølff til tre skifftes, som forscreffuit staar, oc skulle the altidt arbede epther Kongelige Maiestets breffs liudelsse wedt thend pene och straff som thet indeholder. Dog ville wy altidt selff haffue fuldtmacht at forbedre oc formindske thesse forscreffne article epther tidzens leylighet oc stadtzens oc embedens nytte oc gaffnn.

Till ydermere witnesbyrdt, at saa bewilget oc sambtycht er, haffue wy ladeth henge worth stadts secret nedden for thette wort opne breff. Giffuit oc schreffuit i Kiøpnehaffnn mandagen nest effther sancte Marcelli dag aar etc. mdxlv.

Langebeks Afskrift i Geh. Ark. efter »Orig. membr. hos Guldsmedlaget i Kjøbenhavn«.

II s.265