Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 277-280
Nummer: 334

Vedtægt om Lavene.

Enn polliti giort y Kiøpnehaffnn oc confirmeret aff stormectigste herre oc konning, her Christiann met gudts naade Danmarckes, Norges, Wenndes oc Gottes konning etc. wor aller kiereste nadigste herre, neruerrendes Danmarckes riges raadt, torsdagen nest epther cantate anno mdxlix.

Klædebo lag maa bruge thesse eptherskrefne kiøpmandskaff: alle hande klæde inthet wndentaget, dog skræderne theris skraa wforkrencket, oc at ther skall wære opseende hoes skræderne, saa at the ycke selffue forkrencke theris skraa 1), fløyell, dammask oc allt siden wantt, sardug y hele oc halffue stycke oc y alne thall, læritt y hele oc haffue hundret, hollandz læritt y stycke, kobber, thin, bly y hele oc halffue skippundt oc y lisse pundt, jernn y skippundt oc lisse pundt, siælespeck, lax, aall y lester, hele oc halffue,

__________

1) dog skræderne-skraa udeladt i den kgl. stadfæstelse.

II s.277

honning y hele oc halffue lester, tønner och fierdinger, homble y hele oc halffae skippundt, tremraith oc tønner, salt y hele oc halffue lester oc tønner, hør, hamp oc kabbelgarnn i hele oc halffue skippundt oc lisse pundt, stenehamp oc negehør, item aske, peg, thiære y hele oc halffue lester oc tønner, swogell oc sallepeyter wdj synthener hele oc halffue, wogenskudt, klapholt oc kister y nest oc fadtkister, alle hande kornn oc mell, sebe y hele oc halffue tønner oc fierdinger, smør, huder, skind, talg, køckenfet oc ystre, graawerck oc alle hande wildtwerck wtillgiorde, alle hande søm, flesk, staldtøxne aff riddere oc swenne, som the haffue stallet, saa well som en wdtlandsk mandt 1).

Kremerne mwe bruge alle thisse eptherskrefne slags kram oc all anden slag: Venedisk, Westuerts, Norrenbergesk, Brunsuigsk, som ycke er emod andre lag eller embede, item all silke kram, gyldenstycke oc blianth, saeynn, kamlot, machey, arrask, sardug, duellick oc all anden kram ther wnnder. Item perler, iudzeguldt oc alle hande slag læret i styckethall oc y alnethall. Item dynewor, olly y hele oc halffue tønner, fierdinger, oc synthener sebe y hele oc halffue tønner oc fierdinger, rydtske skind, rydtske handske, rolaskindt oc kraffueskindt, korn oc sallt tiill theris eget huses opholdt oc ycke wdtselge tiill forprang, item bly, kobber, thin, støfft och wstøfft, oc thet som gott gods och stemplit er, oc messing, som ycke er emodt noget lagh eller embede her y Kiøpnehaffnn, wox y hele oc halffue skippundt och liissepund, peber, saffrann, muskat, neglickenn oc anden yrtterkram ock spitzerj, alle hande slag søm, item flasker, glas och steennkruss, smør y lester, tønner oc fierdinger, huder y hele oc halffue dæger, aal och lax y lester, tønner oc fierdinger, item skindt y hele oc halffue hundret oc dæger, talg y hele oc halffue skippundt oc lispundt, køckenfett, ystre, flesk y skippundt, hele oc halffue, staldtøxne aff riddere oc suenne, som the haffue staldett, saawell som en wdtlendjsk mandt 2).

__________

1) Den kgl. Stadfæstelse tilføjer: dog skredernes rett oc friiehied her mett wforkrenckitt.

2) Den kgl. Stadfæstelse tilføjer her: Item mue kremmernne kiøbe groff saltt, som thieris formuge er till, dogh icke vdselge igenn wdenn i helle lesther och halffue och inthett selgie i tønner, halfftønner, fierdinger, schipper eller wdj andre smoe maader, menn Løneborger saltt mue the sellige i tønne tall. Item mue kremmerne kiøbe korn aff riidder och suenne, fruer och jomfruer, abbeder och priorer, cannicker oc presther, saa møgitt som the formue och kunde bethalle mett thieris egne penninge, och aff ingen andenn, och icke her paa gadenn korn att kiøbe. Sameledes schulle kremmerne holle faell sidenkram och anden kram, liigeruis som andre fremede kremere førre, for ett skelliigtt werdtt att sellige riigenns indbøggere, och nar thette saa skeer, tha wille wij giøre ther en anden skick paa, att fremmede kremmere icke schulle haffue saa møgenn friihiedt her wtj riiget, som the her till hagd haffue.

II s.278

Brygger laget maa bruge theris lag, som her epterfølger: Huer bryggere, som will wære y bryggere laget, skal holde oc nære seg aff sith embede, bryggerij oc malt gierning oc andet som her eptherfølger, item fiskerij oc salterij paa alle wonlige fiskelege skall were friit fore thennum som for andre, oc mue bryggerne købe salt saa møget, som the selffue behoff haffue tiill theris eget huses opholdt, dogh ycke at wdtselge tiill forprang. Item mwe bryggerne oc saa haffue homble fall epther stads preuilege oc theris skraaes liudelse, sammeledes mue bryggerne haffue fallt hør, hamp, peg, thiære, jernn, kobber, thyn, bly oc alle hande prytske, ryske oc reffuelske ware, maa oc saa bryggerne ey selge theres malt, før end thet er offuerweygett meth theris biesidder oc oldermandt, paa thet att tidtzens leyglighet oc nøttørfft kandt offuerweyges, som konningen och riiget kandt nytteligen wære; dog mue bryggerne wdj mitler tidt selge bønder oc borgere till theres eget huses opholdt, som thet køber: malt eller byg for fuldeste y punde tall, tønnetall eller skeppetall; sameledes mue bryggerne giffue fremmede kornn oc malt igien for thember, fettallie oc andet tiill theres eget huses opholdt. Oc skall ingen selge danst øll her y Kiøpnehaffnn enthen y tønner, kander eller potter wden bryggerne oc the som thet aff bryggerne købt haffue, oc skulle bryggerne altidt brygge godt øll oc selge thet, epther som thet bliffuer sætt aff borgemestere, raadt oc byfoget. Och skulle alle embitzmendt oc theres swenne, nar the holde theris drick oc lag, købe theris øll aff bryggerne oc aff ingen anden. Sammeledis at alle fremmede skippere oc kiøpmendt, som hidt komme oc haffue skibsøl behoff, the skulle oc købe thett aff bryggerne oc aff ingen anden.

Item skal bagerne mue købe rug, mell, huede oc andet korn, saa møget som the behoff haffue till theres huss oc embitz opholdt.

Framkøbere mue haffue alle hande groffue ware faldt, som eptherfølger: salt, homble, boghuedegrynn, hersegryn, byggryn, haffregrynn, ærther, bønner y scheppetall, hele oc halffue, fierdinger oc ottinger, item thiære y smaa maader till wogne, jern y stycketall, hør, hamp oc blaar y stene, lisspundt, fierdinger och marchepundt,

II s.279

prydske røde fadt oc tallerckenn y stycketaall, røde flasker, kander, peberquerne oc sodant træ ware, alle hande syett læret, skiorter, halsklæder, forklæder oc alle andre slag syett læret, ehuadt thet helst er eller neffnes kandt, item lærit oc wadtmell y alnetall, alle hande tember, hiuffuel, axler, skagler oc andre thræ ware, item reffhancker, høweffle, lyner oc sodant mere, alle hande slag søm, rydtske skind, rydtske handtske, ralass, gutlandske handtske, saltet aall, spigelax, ouste i stycketall, sliffuestene oc huetstene, alle hande blaa traad oc huidt traad.

Oc alle andre embede her y Kiøpnehaffn, som ere skrædere, offuerskiærer, skomagere, toffelmager, groffsmeder, kleinsmeder, kellesmeder, bardtskiære, bundtmagere, skindere, remmesnidere, sadelmagere, bøtkere, glarmestere, repslaer, wæffuere oc alle andre embitzmendt, muremestere, tembermendt etc., skulle nære oc berge thenum huer aff sith embede oc handwerck. Item skippere, søfarne mendt oc andre borgere, som icke ere y thesse eller y noger andet embede eller lag, the mwe nære oc berge seg met seglatz oc anden groff kiøpmandtskaff, som the her till giort haffue. Oc huilken aff thesse forscrefne embeder seg fordrister at handle eller handle lade, købe eller selge anderledes end som ordineret oc skicket er, haffue forbrut første gang allt thet the handtherer y saa maade, halffdelen tiill konningen oc halffdelen till staden, anden gang haffue de forbrut huess the handtherer y saa maade oc ther till lx marc till konningen oc staden, tredie gang haffue forbrut hues oc saa y nogen maade handtherer emodt forscrefne statut, oc siden wære borgerskaff saa nær som borgemestere och raadt wille, dog altingest paa Kong. Mats. wor kæreste naadige herris gode behaff.

Samtidige Afskrifter i Geh. Ark. Neden under er skrevet med Johan Frises (?) Haand »thette er samtygth, then skick er samtygth aff k. mt.« Den kgl. Stadfæstelse er dat. Mikkelsdag 1549 og findes i Reg. over alle Lande V. 198-202 og »Sæland og Møn« 117, men afviger noget fra disse, hvilket betegnes i Noterne.

II s.280