4. Om mester kaast, huess deell som ther till hører paa baade
forscrefne embede.
Huo som broder eller søster will wære y forscrefne embede, skall
wære wberyctet dannefolch, saa well mandt som qwinde, eller oc
swendt, oc nar nogen broder haffuer skaarit synn mester gierning,
siden ther epter skall handt giøre en mester kaast en dag met two
fade salt madt, two ferske retter met steg, thett er tre retther met
smør oc brødt som wedtbør och ther tiill two tønner danst øll.
5. Ingen skall holde anden mands suendt wlofflig.
Hwilcken mandt, som anden mands swendtt holder, ther skillis
wlofflig fra syn hosbonde, oc worder hann atwaret oc will handt ey
offuer giffue swenden, tha bøde hosbondenn en tønne danst øll tiill
brøderne, oc suenden farer tiill syn hosbunde, som hand tienthe før
oc bøde two march wox wærdt till laget, oc jngen skall thale broders
suendt tiill om thienneste, før endt [han] haffuer talet tiill
bunden, som swenden thienner eller tienthe, oc høre, om handtt er
lofflig skildt wedt synn hosbonde. Giører hand thet ey, tha bøde
tiill laget oc thend hosbonde wskiell skeer epther iiij lags brøders
sambtycke wdttagne aff oldermanden.
6. Om nogen broder giør falsk gierning.
Huilken broder, som ey giør ræt kiøpmands godts oc kommer ther
kiæremoll offuer, tha giøre hand then fuldt, hand solde, oc er thet
falsk gierning forbrott tiill konningen, staden oc laget. Hender thet
seg anden gang, wære sammeledes forbrott oc ther till ix marc till
trende skiffte, oc falder hand tredie gang, bøde tre dubbellt oc wære
laget saa nær, som laget met biisidder tyckes.
7. Om fremmede waare føres aff samme embede till skade.
Ingen her er besiddendes eller fremede, som hidt kommer, muge
selge eller føre warer till købs remmesnider, pungemagere,
taskemagere tiill skade, sønderlig grymer, stiiglæder, giorder, anden
ridetyg, suerdt bælther, quinde punge, talge punge, legende punge oc
andre punge, som kalles soert arbede, wden fremmede standende
kremmere, som y herre dag pleie at selge noget epter gammell wiiss,
thett skee wedt konningens rett oc stadtzens preui[le]ger.
8. Huo som sømst læder maa forarbede.
Item skulle oc ingen giøre sømst læder tiill her y Kiøpnehaffnn
wden the som ere vdj remmesnider embede, wdenn nogen kandt
|
II s.284
|