|
gaa till oldermanden, skaferen och stoelsbroder, och de
skulde fly hannem sine penge, klede, lerfuit eller andet huad ret er.
25. Huilchen broder som blifuer keist till skafer eller
bøssemester och siger ney och findis v-liudig, bøde 1 tønne øll och 2
Sk., blifuer anden gang keist, bøde ligesaa meget.
26. Huilchen broder som biuder giester ind, da legge sig strax
pendinge eller pant paa bordett eller och hafue det i skaferens
minde, huo det iche giør bøde 1 tønne øll, 2 Sk. j bøssen.
27. Huilchen broder som ligger af sin hosbundis huus om natten,
hand skall af slaa en skilling af sin løn for huer gang det sker.
28. Item skall ingen smedde suend giøre fri mandage om arbeids
dage, sin hosbonde til skade, hand skall afslaa for huer gang 3 Sk. af
sin løn. Naar oldermanden och skaferne keise nogen af brøderne at gaa
udi gaarden paa nogen sag, och sige de ney och findis v-liudige, bøde
huer 1 tønne øll och 1 Sk. i bøssen, end gange de i gaarden och nogen
af dennem som inde sidder vill giøre dennem v-myndig i samme sag, de
bøde huer 1 tønne øll och 2 Sk. i bøssen.
29. Huilchen broder som hafuer tre begger øll tillige for sig, maa
skencheren tage it fra hannem och faa det en anden, giør hand sig
vred der for, bøde 1 tønne øll och 1 Sk. i bøssen.
30. Huilchen broder som gaar paa gulfuet oc giør skenckeren vmag
och vill iche sidde om der er rum, hand bøde 2 Sk. i bøssen, huilchen
broder som sidder lauget med [naar?] skaferen hafuer opklappet, hand
bøde 4 Sk. och j alb. i bøssen, uden det er med skaferens willie.
31. Item hafue brøderne to fri mandag om aaret, den første er
mandagen nest efter st. Mortens dag, den anden er mandagen efter
hellig kors dag, som falder for st. Michels dag, och de andre skulde
de arbeide efter tidsens leylighed; naar brøderne skulde danse om
fastelafn eller føre may i byen om sommeren, da skulde de spørge sig
lof af borgemester oc raad och kongens foget.
32. Huilchen broder som blifuer keist till doms foget, hand skall
gifue en tønne øll for sit embede, och vill hand iche vere, da skall
lige vell gifue en tønne øll till lauget och en skilling i bøssen och
keises en anden iligemaade.
33. Huilchen broder som er skaferen v-liudig och gienstridig i
alle laugsens sager och ærinde, hand skal bøde efter alle brødernis
sigellse och siden vere lauget saa ner som de hannem vnde vill.
34. Naar brøderne dandze om fastelafn, huilchen der slipper
handfanget paa suerdet hand bøde en fierding øll, end slipper
hand-
|