Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 393-396
Nummer: 496

Borgerskabets Besværing til Magistraten om adskillige Poster.

Tedz efftherskrefne er wy begierendis, att the dannemend, borghemestere oc raad, som er wor byes øfrighed, will skiche och ordinere, ath altingest motte gange skicheligen oc ret till, som det sig bør.

1. Først at vor aarlig byskat motte taxeris oc settis huer efter sin formwge oc effne, oc icke saa v-billigen then ene mere till skade oc besuering end then anden taxeris, som the nu giøre.

2. Thed andett at thenn vdgifft, som nu gifvis till Kong. Maytt. aarligen aff byens gressebed, att then iligemaade motte vdgifvis som rett kunde vere, att then, som formaar at haffve fee oc qveg paa marchen, maa vdgiffve huis hand med rette efter tallet paa sit fee oc qveg kand tilkomme, then arme mand oc fattig fisker qvinde, eller andre slig fattig folch, som aldeelis inthed fee eller qveg hafver, maatte vere forskaaned, i then sted at the rige, som hafuer fee och qveg oc med ald naturlig ret burde at vdgifve, nu holder thennem sielff forskaanet oc vill intet gifve.

3. For det tredie at mand motte viide klar beskeden paa alt huis som opberis om aarit till bysens nytte oc behof.

4. For det fierde att mand motte viide enn beskeden paa huis borgemestere oc raad opbere af bysens indkomst om aaridt till theris genedt oc vnderholding, huilchet os icke siønnis v-billigt at

II s.393

vere, effterdi det dog kommer af borgernes oc byesens næring oc biering, huilchet the opber om aaridt thennum til beste.

5. For det fembte, att wy motte wiide beskeden paa huilche the dannemend borgemester oc raad ville thennem tilholde af byesens indkomst efter konniglig friheder oc privilegier, oc huilche the vilde tilholde thennem effter gamle brug, som the sige at the andre borghemestere oc raad for them giort hafver, oc for thisse forskrefne punchter vdgiffuis oc oppebæris aarligen rettighed til byen: 1. penning for Høybroe, 2. penning for Ferge broen, 3. husleye af byens huse, 4. jordskyld af kollhaffuerne, 5. penning af rebslager paa Wolden, 6. jordskyld af vedermøllerne, 7. penning af blegqvinderne, 8. huis som opbæris af kramboderne, som staar paa gaden, 9. byesens sagfald, 10. huis som opbæris af thennem, som suere borgerskab, 11. penning som the kiøber thennem fri for at vere rodmester, 12. penning som opbæris af thennem, som ligger her om vinter y bysens hafner meth theris skib, 13. af fremmede, som brader theris skuder oc skib ved bysens hauffn, 14. winsitzen, 15. mommesitzen, 16. prysingsitzen, 17. barst-øll, 18. den gammel theyloens jndkomst, 19. den ny theylofvens indkomst, 20. Weyrhuset, 21. fordeelen at Winkielderen om aarit, 22. penning for bysens maaletønde, 23. indfestning af bondgarns stade oc wedermøller, 24. fordeel af bysens ferske fiske vand oc fiskeri, 25. fordeel af byesens wange oc en dam, som borgemestere oc raad bruger, 26. fordeel til byen af Kalfuehafven, som nu vden borgernes bewilling er indtagett af raadet, 27. penning som opbæris af haandwerchs folch eller andre, som komme i laffvet, 28. om huis sagfald, som falder i laffwen inden dørrer, huem det beholder, 29. penning som opbæris for de tønner paa strømen, 30. wnderwisning huorledes thed holdis mett thenn ny thønde, som nu nyligen er lagt paa strømmen, huem then bør at opholle oc huem then bør ath bekoste, 31. timmertræ af huert fremmed schibslad.

6. Thersom the dannemendt nu wiide ydermere nogen rettighed enthen som the will thennem tilholde, eller som the wille byen skall thilkomme om aaredt, at her opbæris af bysens indkomst, ath the tha wille wel giøre oc lade os wiideth.

7. Er wii begierendis, at ther motte giøris en christelig oc villig skich paa samme bysens indkomst om aaredt, at ther her effter, som her thill dag en stoer part skeed er, thiil en v-nøttig arbeit oc vdgifft icke skulle vdgifvis, thi thed er dog borgerne, som thed mest vdlegger oc vdgiffver till bysens biugning oc omkostning.

II s.394

8. Att the dannemænd wille noget efter theris store oc statlig effne, handel oc formuge, om the end icke ville saa møget, som thennem burde at giøre med rette, komme os nogedt till hielp, naar ther skulle vdgifvis nogen arbets skatt till bysens behof, fordi om the dannemend ville ansee att ther byggis paa bysens wolle oc befestninger, tha hafuer the self the fleste oc beste hwse her vdi byenn inden wollen.

Skall ther flyes paa broer och weye, tha kiøber the thed meste korn ther kommer till byen om aaredt, med andet mere gott.

Skall der flyes oc arbeydes paa bysens damme oc fiskeri, tha hafuer the dannemend alleene her thill dag brugt bysens fiske waannd oc damme, oc siunis os iche ther for wbilligt at vere, at efterdi thed kommer thennem mest till deris egen nytte oc beste, hues ther skall bygges paa byen om aaridt, at the ju ther for effter theris anpart saa vel som vii menige borgere thillegge theris anpart till byesens arbeitz skatter, nor thed behof giøris thed att vdgifve, ther thill med er wii viisse ther paa, at naar the dannemend lagde theris penning hos woris till bysens behof, som billigt er, thaa skulle the vell hafve tilsynn thill bysens penning beder end the nu hafver, at thed iche bliffwer till v-raad oc v-nøtte vdgifvet.

9. Att the dannemend vilde lade holde wacht med os, huer efter som thennem siunis self billigt oc ret at være, anseendis at wachten gaar hastigt omkring her i byen, thi huer af thennem hafver dog en part af vachten om natten for sin dør.

10. Begierer vii ocsaa att the dannemend wille her effter, som the dog altid giort hafuer vden nu paa en kort thid, holle theris anpart y Kongl. May. knegteholl her i byen, som gammelt hafver weridt, vden nu paa nogen faae aar at giøre, huor i os siunis att skee for kort.

11. Att wi motte wide huor mange af bysens huse, jorder oc grunder, som er bortsoldt, oc huor dyre, oc huor mange penninger er bort kommen oc vdgifvet.

12. Att the dannemend vilde lade indkrefve thiill byen igien the penning, som er bort laandt till Knud Skrifuer, saa at byen motte baade bekomme hofvedstolen oc renten, anseendis att byen gifuer sielf rente om aaridt af the penning the er bortskyldig.

13. Att the dannemend vilde som thennem burde at giøre paa bysens wegne forskafe, byen til beste, klar beskeedt paa theris skib som Marcus Hesse solde til Dannsken (Danzig).

II s.395

14. Er wii begierendis at wiide, huem ther blef forskaanet for the ij^m daler, som Kongl. May. som en naadig, from oc mild konning naadigst efthergaf oc forskaanede thend mening bye medt.

15. Er wii begierendis, at the dannemend vilde paa theris embedtz wegne oc siden for theris genedt oc fordeel, som the hafver af byen, ofverveye then sidste penninges skatt, som blef taxseret paa the x^m daller, eller paa the viij^m daller, huilchet vi skulle sige oc therom forfare oc siden saa taxseris, som billigt er, saa enten the som er for høgdt taxeredt motte nogedt forskaanis, eller oc thennum som hafuer gifvet noget mindre end thennum burde, motte gifve noget mere, end the nu er taxseret for, saa at naar Kongl. Maytt. hafver bekommet sin anpart, at huis tha ofver er, huilchet the skulle finde at were en stadtelig summa, motte indleggis oc forvaris, byen til beste, till fremtiden.

16. Begierer wii att the dannemendt vilde ocsaa hatve tilsiun met vandskatten, huorledis then er taxseret, at the motte ocsaa ther medt haffue tilsiun, efter som billigt oc ret kunde were. Huis the dannemend kunde kiende ret att were, thed wille vii gierne nøgis medt oc godtvilligen vdgifve.

17. Om byens Weygerhus, at borgemester oc raad ville tiltenche at lade fly ther paa i tiide, saa at byen ther med iche skulde paa en anden tid besveris.

18. Om den tønne salt, som weieren opberer af the fremmede skib, att thed afskafis.

19. Om skrifuer penning af borgerne, som ther opberis, huor ofuer the thennem besuere, att ther motte giøris en wiss taxt oc skich paa.

Afskrift i Resens Haandskrift »Kjøbenhavns Raadhus« osv., sammenlignet med Danske Selskabs Manuskripter i Kvart Nr. 11. Tidligere trykt i Orig. Hafn. S. 470-74.

II s.396