|
høris och examineris, och siden naar byefogden finder seg
besuerlig der vdj att dømme, forwisis de fra tinget till raadhusett
paa nye at schulle for tagis; forfaris for det andet, at byefogden
och kemneren dennom vnderstaa vdj adschillige sager at vdgiffue
zedler och befalninger till borgerschabet, som denn soerne
byeschriffuer icke aff wed, w-anset dennom i saa maade ingen macht
eller møndighedt tillat er, och ey helder deris instrux och
møndighedt imod stadsrett och gammell frihedt dennorn sligt hiemble
kandt.
Da er for slig och anden meere w-leigligheds schyld och thill saa
megit bedre ordning och schickelighedt met rettens process at holde,
saa och, paa det at byefogden och kemneren met Kong. Maitts. och
byessenns sager mue beførdris, giort saadann forordning, at her
effter huer oensdag schall holdes raadhus, saa at huilcken
borgemester, som denn maannet holder steffnebog paa fredags
steffninger och dombssager, schall och lade steffne allmindelige
sager till oensdagen, och tuende raadmend schulle besidde ret met
den borgemester hoes byefogden, och icke borgemestere och raad
samptlig denn dag vdj maaneden at schulle søge raadhus, menn dermet
at holde som efterfølger.
1. Byefogden schall emod hanns instrux ingen sager i sit hus
forhøre, huad helder det er vdj høstmaannet eller icke, men alleniste
om oensdagen paa raadhusset och huer mandag till tinge, dog ingen
andre sager end de, som bør at komme till tinge, menn met gemeen
wisse gields sager vdj fischemaaneden her effter at holde som
tillforne och zedler vdj slig saawelsom i alle andre sager wed denn
soerne byeschriffuer att vdgiffues.
2. Item paa de sager, som steffnis till tinge om mandagen, schall
byefogden sielff offuersee steffne zedlet, førend suendene der met
vdgaa at steffne, paa det att thiennerne icke schulle hannom
w-uidendes steffne nogne store sager, som hannom kand were for
wichtige at dømme vdj, och icke helder bør at komme til tinge.
3. Och naar byefogden tiltager seg nogen sager inden tinge at
forhøre, da bør hand dennom icke at affwiise fra seg till raadhus,
førend hand der vdj haffuer dømpt och giffuett beschreffuet, paa det
at borgerschabett och andre icke, som till des scheedt er, i saa
maade schulle føris paa pendings spildt och tids forsømmelsse met
deris ret till raadhuset paa nye at søge, och icke helder schall
byefogden tiltage seg nogen sager paa byetinget at forrette, som
tilforne paa raadhusset begynt ere, vdenn det scheer mett
borgemestere och raads widschab och wilge.
|
II s.530
|