|
naar di forskrefne fire tider om aaret deris samling holde, saa at
suennene, saa vell som mesterne, paa begge sider kunde ved [macht]
blifue.
18. Item ingen mester maa holde mere end fire suenne paa arbeide,
huo her imod gier, bøde saa megit som suennene gifuis till løn, men
bekommer nogen mestere hastig og megit arbeid, at hand icke kand det
fort bringe, da anlange laugsbrøderne, som mindre arbeid haffuer, at
di hannem till hielp kommer sligt arbeide at fuldferdige, paa det
dennem som arbeidet tillkommer iche der med skulle lette eller skee
forkort.
19. Huilchen skredder sig vnderstaar at tage nogen suend paa sit
arbeide, som for inden rette stefne dag med v-minde er skilt fra sin
mester, bøde 3 dlr. och miste samme suend, och suendens straf
halffierde sldlr.
20. Vnderstaar sig nogen skredder suend, som haffuer fierding
aars løn, at giøre sig flere ørcheløs dage end mandagen alleene, och
iche forføyer sig paa sin mesters verchsted om tiisdagen betiden naar
klochen slaar femb och giøre sit dags verch som det sig bør, hand
bøde første gang 1 Mk., anden gang 2 Mk. och saa fremdeelis, och der
forvden stande till rette for hand forsømmede sin mesters arbeide,
efter oldermandens och bisiddernis sigelse, dog skall ingen skredder
suend her aff tage aarsag at were ørcheløs om mandagen, ey heller
raade andre suenne fra deris mesters gierning, enten om mandagen
eller andre søgne dage, vden tilbørlig straf, men di som hafuer
vgeløn maa ingen frimandag stedis, och skulle alle skredder suenne
vere udi deris mesters huus om afftenen naar klochen slaar 10. Huo
lenger vde blifuer vden mesterens synderlig forlof, bøde for huer
gang otte Sk., dølger och mesteren med suennene, da hand at bøde
dobbelt.
21. Foragter nogen suend eller dreng sin hosbonds eller hustrues
mad och øll, som v-straffeligt er, och det klagis och ofuerbevisis,
bøde 1 dlr.; kand hand iche bøderne vdgiffue, da strafis to dage och
netter udi kielderen till vand och brød.
22. Meenige skreddere med deris oldermand och bisiddere skulle
beskiche fremmede suenne hid till byen ankommer it wisse sted, huor
de till herbergs kunde indsøge, och der it tegn eller bret lade
udhenge, at huer skredder, som deris tieniste behøfuer, kand vide
dennem der at finde, huilche suenne udi samme logemente deris verger
i forvaring ofuer antvorder, indtill de bekommer en mester at tiene
eller igien fra byen ville forreyse, giør de det iche, da maa fogeden
och kemneren efter by ret lade tage deris verge fra dennem
|
II s.637
|