Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 666-669
Nummer: 749

Snedkerne søge om Stadfæstelse paa en Skraa.

Efftersom Kongl. May. voris allernaadigste herres och kongis mandat och forordning her paa Kiøbenhafns raadhuus den 16 januarij sidst forleden er for meenige borgerskabet blefuen publiceret och derudinden bemeldet, at it huert handtverch skulde forfatte nogle visse wilchor, som deris embede och laug mest kunde were fornøden, med woris gunstige øffrigheds, welvise borgemestere och raads samtøche, huor om wi och deris befalning haffue bekommet, saadan anliggende at skulde andrage och for dennem indstille, och der fore hafuer samtlige borgerskab, som forhen och hidindtil vdi snedker embedet her i Kjøbenhafn veret hafuer, ladet forfatte disse effterskrefne artichler, som os till vort embede och laugs bestørchning siunis bequemmelig at behøfuis. Begierendis ydmygeligen den gunstige øfrighedz gunstige resolution och befordring her udinden, det alle och en huer af os med all hørsomhed och lydighed vilde findis tachnemmelig i alle de maade mest mueligt kand vere.

1. Naar nogen begierer at ville vere udi snedker embedet her i Kiøbenhafn, at hand till foren maa sig med echte och lærebref tillbørligen forklare, dernest hos oldermanden at indskrifue, efter den forordnung giort er.

2. Att efterdi ingen billigen kand kaldis en mester paa noget handtverch, med mindre hand tilforn det i nogen maader bevist hafuer, at den gunstige øffrighed derfore ville vere [betenkt] en god middell, handtwerchet till befordring, saa at om end skiønt iche skall giøris nogen mestergierning eller saa mange parter som tillforne vdi vort embede skeet er, der dog maatte bevilgis noget at giøre, enten en ridzing paa it støche arbeid, huad som kand foregiffuis, snedkerverch belangende, en vindenes bue eller noget andet som sedvahnligt kand vere, effter den gunstige øffrigheds gode tøche, formedelst at drenge, som samme handtverch lære och der efter sig udi andre nationer ville forsøege, kunde des bedre blifue fordret och ey spotteligen forhaanis, fordi hand ey sit handtverch hoes den nogen mestergierning

II s.666

giort haffde, som ellers af gammell tid haffuer weret wanligt, lert haffde, till med oc at de iche deris vngdom vdi handtverchernis misbrug skulde hen bringe och saa snart de aff deris lære udkommer, skulde dennem paa deris egen haand nedersette, dennem till forderff. Anseendis vi iche hermed nogen voris fordeell at vide, mens langt mere vngdommens gaffn och beste.

3. At maa anordnis, at paa thuende tider om aaret maa holdes laugs steffne, som er første thiid anden Nytaarsdag och den anden tid søndagen nesteffter Johannis Baptistæ, och da handlis om laugsens fornødenhed, foruden de sammenkomster effter Kongl. May. forordning ellers kand foraarsagis.

4. Huilchen som helst sidst udi lauget indkommer maa vere den [degn] och tillsige mesterne paa laugs wegne, naar behoff giøris, indtill saa lenge en anden effter hannem indkommer, och den som der till beskiediges, som tieniste forsømmer, da der for at bøde saa offte det skeer efftersom forordnet vorder.

5. Item at her effter som til forne maa holdes att haffue i lauget en bøsse eller skrin med tuende laase, till at forvare huis penge vdi lauget, som de fattige forarmede laugsbrødre, søstre och hielpeløse børn [er] till hielp och vndsetning, och oldermanden der till at haffue ehn och stoelsbroder en anden nøgell.

6. Huilchen mester eller laugsbroder, som iche kommer till laugsteffne eller anden tiid, naar hand tillsigis, mens det vden billig forfald forsømmer, oc det bevisis hand loulig er advaret, da at bøde der fore efftersom forordnit vorder.

7. Item huilchen som iche lader sig finde lydig emod oldermanden at efterkomme huis hannem paa laugsens wegne befalis, saa vit tillbørligt er, mens oc offuerhørig, bøde der for eftersom aff voris gunstige øffrighed forordnis.

8. Huo som aff v-lydighed emod oldermandens forloff udgaar aff laugshuuset, naar hand for nogen brøde er falden, och ey ville rette for nogen brøde for sig eller haffue det i minde, bøde derfor som forordnis.

9. Item naar sig begiffuer trette imellem laugsbrøderne, saa at thuende staa for stoelen i rette med huer andre for oldermanden oc hossidderne, och de lader sig med v-nøttige ord, banden, suergen eller andet saadant høre, bøede der fore som forordnis.

10. Huo som hemmelig vndergaar, afspendig giør eller frafester en anden sin suend, da at bøde der fore efter øfrigheds tøche.

II s.667

11. Huilchen broder [dreng] som sig hos nogen mester angifuer och begierer snedker handtverch at lere, hand skall vere forpligt at tiene hans mester 3 samfelde aar, och [naar] hand samme sit lerebreff udtient haffuer, da at forsøge sig paa samme handtverch vdi tre aar, førend hand paa hans egen haand sig noget arbeide antager, paa det hand des bedre kand bliffue døctig samme handtverch som en mester med tiden at forvalte.

12. Naar nogen suend will vinde mester lauget och haffuer tient tre aar for sit lere, hand skall tillforne tiene udi lauget saa lenge som forskrefuit staar efter hans lære, mens er det en fremmet suend, da skall hand i lige maade thiene udi lauget vdi it aar, førend hand kommer udi embedet, och der till bevise med bref och segell, at hand sine lere aar hos sin mester udtient hafuer efter den maade, som før er meldt.

13. Item ingen mester at arbeide sterchere paa snedker embede end selff fierde, enten inden huus eller yden, haffuer hand mere arbeide end hand self kand bestaa och hastig giøris rede, da skall hand tilsige en mester aff lauget eller flere, om behoff giøris, och ingen anden, huo her imod giør meste den fremmede, hand hoes sig haffuer, och der hos at bøde for sin forseelse saa offte den findis, eftersom af øffrigheden forordnis.

14. Naar nogen mester fortinger noget arbeide, enten inden eller uden huus, oc en anden mester sig vnderstaar hannem samme arbeide at fratrenge, huilchen sig dermed lader finde och det hannem offuer bevisis, bøde der for efter øffrigheds forordning.

15. Efftersom hidindtill haffuer veret stoer misbrug med suenne deris løn, formedelst en part sig haffuer vnderstaaet at giffue en suend større och v-sedwanligere løn end en anden mester, och der offuer for aarsagis megen v-skichelighed iblant suennene her i byen, saa at vndertiden neppelig haffuer veret en suend at bekomme, med mindre hannem skulde giffuis saa stoer løn, som hand begierede oc andre udi och vden embedet hannom tillforne gifuit hafuer, at der om maatte skee forordnung, huor megit en suend bør billigen at haffue till vgeløn, och huilchen mester sig fordrister mere at giffue end forordnet vorder vnder vedbørlig straff.

16. Item naar nogen mester eller mesterinde vdi snedker embede ved døden afgaar, da skal en huer mester vere forpligt, naar hand vorder tillsagt, at forføye sig paa den sted forordnet worder, oc siden følge den døde till sin leyersted och begraffuelse. Huo saadant vden loulig forfald forsømmer, da at bøde saa offte det skeer

II s.668

efter den forordning den gunstige øffrighed vill giøre. Actum Kiøbenhafn den 31 januarij 1622.

Resens Afskrifter af Lavsskraaer S. 1242-48.

II s.669