Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 671-677
Nummer: 753

Tømmermændenes Skraa.

Wi borgemestere oc raadmend udi Kiøbenhafn giøre alle vitterligt, at eftersom Kongl. May., vor allernaadigste herre, och Dannemarchis rigis høyvise raad naadigste for got oc raadsamt hafuer anseet, at handvercherne her i byen igien maa føris paa fode, huorfore och Hans May. obne mandat er udgangen, at alle mesterne udi ethuert embede skulde forfatte nogle vise wilchoer med borgemester oc raads betenchende, huor efter de kunde hafue dennem at forholde, da efterdi menige hustimmermend hafue os deris anliggende skrifftlig ofuergifuit, hafue wi det igiennem lest oc der af till deris embeds forbedring, efter Kongl. May. naadigste beuilning, dennem udi deris laug till efter rettning disse effter skrefne artichler gifuit oc meddelt, huilche engang huert aar, udi det allerringeste, for alle mester och suenne skall læsis och forkyndes, paa det enhuer sig desbedre kunde hafue der efter at forholde.

1. Først till oldermand at indsette skall tuende af all lauget och for borgemester oc raad oc raadhuset opfordris, huilchen de af samme to god och duelig kiende den skall vere oldermand it aar, hannem skall tuende andre forstandige thømmermend thill hossiddere forordnis, huis nafne da i byens bog skulde indtegnis, saa oc formanis oc paamindis deris bestilning med flid for uden argelist at forrette, skulde de paa huer mandag i vgen om formiddagen, saa ofte behof giøris, udi deris laugshuus eller en anden bequem sted forsamlis och der forhøre huis klage och tuist, som imellem mestere, suenne och drenge kand indfalde, saa vell som andre laugsens ærinde at forrette och bestille, de skulde och hafue en laugs skrifuer, som alle sager till god efterretning kunde antegne, dog alle deris sammenkomst oc vdretning at skee forvden drich.

2. Naar aaret er ude och oldermanden forlofuis, da skall en af de to bisiddere beskichis udi hans sted, huilchen borgemester oc

II s.671

raad acter duelig at vere, och en aff laugsbrøderne ordnis till hossiddere udi hans sted, oc skall ingen vere hossiddere lengere end udi tho aar.

3. Paa det at tømmermands laug des bedre kand udi ordning bringes, skall oldermanden ved nafn lade antegne alle de gamle oc vnge mestere, som nu borgere ere och [i] handverchet ere, saa vell som deris nafne effter dags i lauget begierer at indtages, oc huor de boendis ere, at oldermanden och hossidderne des bedre kunde vide Kongl. May. och byens ærinde hos dennem at forrette, saa vell som bønhasere, som iche borgere ere, at afskafe, thi naar nogen er tagen till borgere maa hannem lauget iche negtis.

4. Och at tømmermendene till al embeds nødtørfft kunde hafue nogen visse tider om aaret sig om laugsens nøtte och embeds forbedring med huer andre at raadføre, da maa de holde om aaret 4 moder eller sammenkomster, den første den søgnedag efter Marie renselsis dag, den anden neste dag efter St. Hansdag mitsommer, den tredie seyermere vor Frue dag och den fierde Andreæ Apostoli dag, alle paa fastende stefne och forvden all drich och giestebiudelse, vnder huer deris 40 Mk.'s fortabelse, och skall en aff raadet i samme møde vere hos, och der for vden otte gange om aarett, en gang vdi huer maanet, om fornødenhed det saa offte vdkrefuer, laugsens sager at anhøre och till billig endskab forhielpe.

5. Maa ingen tømmermand forhindris imod recessen at komme udi lauget, ey heller nogen suend paa deris handtverch, som sin lære tid her i byen hafuer vdstaaet, bekommet sit lerebref och vundet sit borgerskab, och skal hand aldelis ingen paa mesterstøche bekostning, gilde eller giestebud anvende, naar hand i embedet indtagis, vden alleniste først vdgifue en vngersk gylden eller dends verd, efter recessen, till den stufis leye, huor sagerne af oldermanden och hans bisiddere imellem mestere och suenne forrettis, saa och oldermanden j heell dlr. och skriffueren j sldlr, som sidder och haffuer v-mage for alt lauget, der nest skall hand [vdgiffue] 6 dlr. wed dag oc tid efter haanden som hand dennem kand fortiene och hannem af borgemester oc raad blifuer forelagt at aflegge och betale, huor udaf halfparten skall komme till laugsens biugning och forbedring oc den anden halfue part gamle och forarmede laugsbrødre oc deris hustruer till hielp och trøst, saa och at bestedis til jorden med, naar de ved døden afgaar, her for vden skall enhuer som sig i dette laug will begifue, enten naar hand tager borgerskab eller siden, naar [han] det er begierendis, sit nafn hos borgemester och raad udi raadstue bogen lade antegne, och for

II s.672

dennem anlofue, huilche terminer hand forskrefne 6 dlr. kand udgifue, huilchett antegnet skall oldermanden ved byens tienere tilskichis, och hand siden vden videre antegnelse eller samtøche sit handverch maa bruge, som Kong. May. naadigst paa trøch vdgangne forordning om handtverchs suenne der om vduiser.

6. Den tømmermand, som sidst udi lauget indkommer, efter oldermandens sigelse och befalning tiene lauget och sige till laugsmode, lig at begraffue oc andre Kong. May. oc byens nødvendige ærinde, indtill en anden kommer i hans sted, oc findis hand forsømmelig, bøde huer gang hans brøst findis 2 Mk. till tuende skiffter, huuset och di fattige aff lauget, mens dersom 2, 3 eller flere paa en gang indtagis, da skall de, som for slig v-mage wille vere frii, huer vdlegge to sdlr. till lauget oc di fattige, saa oc till dens belønning, som i den anden broders sted (der gaa skulle) om gaa ville.

7. Maa ingen tømmermands suend, som her i byen iche borgere ere, sig nogett arbeide i støche vis, som samme handverch vedkommer, forretage, men maa tiene en erlig mester paa embedet, indtill hand borgerskab erlanger oc lauget bekommer, Kong. May. biugninger wed alle at fuldrifue naadigst forbeholden.

8. Huilchen som iche møder for oldermand eller hossiddere till det klocheslett, hannem till sigis, bøde 4 Sk., blifuer hand borte en half time ofuer tiden, bøde 1 Mk., men blifuer hand en heell time eller slett borte, bøde to dobelt, vden hand kand bevise at hafue hafft loulig oc tilbørlig forfald.

9. Dersom nogen tømmermand blifuer for oldermand kaldet i rette for vitterlig gield, da leggis hannem laugdag fore at betale; sidder hand offuerhørig oc iche betaler till rette tide, hannem tillsigiss, da stede borgemester och raad eller fogeden efter privilegierne ret dom ofuer den skyldige, vden videre deelsmaall.

10. Truer eller vndsiger nogen laugsbroder eller suend hinanden, eller och met v-bequems ord ofuer falder, och det giøris bevisligh, bøde 4 Mk., oq der for vden stille borgen hin anden at vere v-bevaret, vden huis skee kand med loug och rett.

11. Ingen tømmermand eller suend maa bere verge eller øxe eller andet sligt vdi lauget, huor af skade kand foraarsagis, ey heller forsmædelige ord imod huer andre, inden eller vden laugetz forsamling, men huer at tale sig til rette med beskeden ord.

12. Der som nogen mester forhugger eller lader forhugge nogen mands thømmer, da stande der fore till rette efter dannemends sigelse.

II s.673

13. Skall och vere tømmermend, och saa vell som suenne oc drenge, aldelis forbuden ingen pulter, spaaner eller raaser (som det kaldis) fra steden som de arbeide at bere, vden den, som arbeidet bekoster, hafuer det beseet oc gifuen samtøche der till, der som nogen mester, suend eller dreng findis her imod at giøre, da hafue forbrudt den dags dagløn till dennem, arbeidet bekoster.

14. Worder nogen laugs broder louligen af oldermanden till sagt at møde eller begifue sig i Kong. May. och byens arbeide oc iche kommer till den tid, tillsagt vorder, och sigh der udi iche forholder till den time, hannem blifuer forrelagt och af øffrigheden got siunis, da vere lauget iche nermere end hossiddere och menige laugsbrødre med borgemester och raads samtøche der paa med billighed kunde kiende, dog skall oldermanden her udi huerchen for vild eller venskab, had eller avind, hafue nogen forskaanit, men enhuer efter ordentlig omgang at tilsigis, paa det den ene mere end den anden skulde udi slig tilfald besuergis widere end hans leilighed kand thaale, men den mester, som fleste suenne hafuer, skulde oc fleste suenne udi arbeidet forskafe.

15. Naar nogen tømmermand, som udi lauget er, noget arbeide hafuer endelig fortinget, da maa ingen med hinder tuistighed hannem det fra tage, eller der fra for trenge, huo det giør oc det hannem skelligen ofuerbevisis kand, da bøde der fore efter oldermandens och hossiddernis sigelse.

16. Ingen mester paa tømmermands embede maa arbeide sterchere end self fierde och der udi en lerekarll med beregnett, men bekommer hand mere arbeid end hand udi saa maade bestaa kand, da tillsige hans laugsbrødre, som mindre arbeid hafuer, at de hannem tillhielper det for en billig bekostning at forferdige, paa det at den, som arbeidet fortinger, kand holde affskeed, oc den, det bekoste skall, kand vere v-bedragen.

17. Effterdi denne tømmermands laugs rett vdi ingen visse taxt kand settis, huor megit till arbeids løn for it fag huus eller thou, eller it lofft høyt at hugge, opreise, legte, schalche, loffte at legge, oc windue schrede at paa slaa, skulde fordris och betalis, af den aarsage alle mand iche bygge lige høye, brede eller vide huuse, men enhuer fast efter sit egit sind och tøche, saa maa dog ingen tømmermand noget v-billigt eller for saadant eller andet hans arbeide begiere eller annamme, men saaledis contrahere, at den, som arbeidet skall bekoste, ligesaa vell som den, det betinger, kunde vedblifue, men for it thauffuell, 8 alne lang, med hele deeler, maa tagis 2 slMk., och

II s.674

for it thauffell planchewerch, samme lengde, af halffue deler 24 Sk. eller 20 Sk., eftersom der om best kand foreenis, item for 1 tylt deeler, 7 eller 8 alne lang, at høfle och pløye oc lofft legge, giffis 3 Mk., och for en thylt deeler, samme lengde, at skraa, hugge, pløye och lege, 2 Mk.

18. Naar nogen tømmermand skall huse for borgerskab eller anden her uden for byen hugge oc opreise, da skall samme huuse, effter ofuer øffrigheds befalning, opsettis ud imod strederne, som deris hafue ligger udi.

19. Skall ingen thømmermand maa gifue sine suenne till løn en mere end en anden, huerchen paa støchewerch, vgeløn eller dagløn, men huad som huer suend med billighed bør at hafue oc kand fortiene, paa det at suennene saa well som mesterne paa begge sider kand ved blifue.

20. Wnderstaar sig nogen tømmermand at tage suend paa sit arbeide, som forinden rette stefne dag med w-minde fra sin mester skildt er, hand bøde 3 sdlr. oc miste suenden, och samme suends straf skall vere 2½ dlr., siden skall suenden drage till den mester igien, som hand før tiente.

21. Ingen suend paa forskrefne handtwerch, som arbeider paa vge eller dag løn, maa giøre sig nogen fri mandag eller nogen ørche-løs dage om vgen, iche heller wed time eller tid forsømme sit arbeid, vden det skeer med mesterens oc den mand, som arbeidet lader giøre, deris sønderlig forlof, huo her imod giør, bøde første gang 1 Mk., anden gang 2 Mk. oc saa fremdelis, och der for vden stande till rette efter oldermandens oc hossiddernis sigelse, for sin hosbondis arbeids forsømmelse.

22. Huilchen suend eller dreng, som foragter sin hosbondes eller hustrues øll eller mad, som v-strafeligt er, det klagis och hannem billigen ofuerbevisis, bøde j dlr., formaar hand iche bøderne at vdgifue, da strafis i kielderen 2 netter och dage til vand och brød.

23. Ingen suend eller dreng maa bere side gewer, banddegner eller nogen v-louglig gewæhr langs gaderne, udi laugs huus eller anden steds her i byen, huor med skade och v-lyche skee kunde, men de skall deris wert eller mester saadant udi forwaring antworde, saa lenge de her i byen ere oc arbeide oc till de her fra igien will forreyse, vnder samme wergers fortabelse, saa oc forvden strafis som wed bør.

II s.675

24. Oldermanden och hossidderne, med menige laugsbrødre skulde beskiche fremmede suenne, som hid till byen ankomme, at will tiene, it vis logement, huor de till herberge kunde indsøge, oc der it brett udhenge, at huilche tieniste behøfuer kunde wide dennem des bedre at finde.

25. Dett skall vere huer tømmermand frit fore drenge at lere, oc ingen enten inden eller uden lauget maa hannem nogen forhindring der paa giøre.

26. Ingen dreng eller karll, som begifuer sig till tømmermands handtwerch at lere, hand skall tiene for sin lære i thou ganske aar.

27. Ingen leredreng maa meddelis lerebref, førend hand hafuer udtient, iche heller sit lerebref negtis eller forholdis, naar hand sin lere hafuer udtient oc er god for suend.

28. Iche heller maa nogen mester nogen lerekarll eller dreng fra sig fra vise, naar hand haffuer tient en tid lang, vden hans lere aar forløben er och sit lerebref bekommet, med mindre hans forseelse er saa grof, at det kand skee med øffrighedens kiendelse.

29. Maa ey heller nogen mester sin dreng med vndervisning paa handtverchet forsømme, iche heller bruge hannem till anden bestilning end handtverchet, som drengenis forbedring vedkommer, naar mesteren ellers hafuer tømmer arbeid vnder hender, der som nogen mester her imod giør, stande derfor till rette.

30. Huilchen suend eller dreng sig modtvillig eller gienstridig anstiller oc sin mester, førend de blifuer louligen adskildt, forløber, hand maa paa Kong. May. udgangne forordning angribes och strafis, som det sig bør.

31. Naar Gud allermechtigste nogen laugsbroder eller hans hustrue af denne verden wed døden bortkalder, och oldermanden lader tilsige brøderne liget till sit leyersted at følge, oc nogen det forsømmer, saa hand ey kommer till den tid tillsagt vorder, bøde 1 Mk.

32. Och skall oldermanden lade tilsige dennem af lauget, som effter sedvanlig omgang skulde bere liget till jorden, er der da nogen, som for alder eller skrøbeligheds skyld iche bere kunde, skall hand forbigaaes, men huo her imod giør oc sidder ofuerhørig, hand bøde 6 Mk.

33. Endelig oc for det sidste skall alle bøder, som i dette laug forbrydes oc vdgifuis, vddelis och beskiches till alle parter, effter-

II s.676

som høystbemelte Kong. May. naadigste vdgangne forordning udi det andet capitell indeholder, som foreskreffuit staar, oc intet der aff till øll eller giestebud i nogen maade udgiffuis skall, dog Kong. May. och byens sager forvden disse forskrefne artichle were v-forkrenchet, oc der hos paa hans Kong. May. naadigste behag os forbeholden dennem efter tidsens leylighed at forandre och forbedre, eftersom det menigheden oc lauget gafnligt vere kand. Till ydermere vidnisbiurd hafuer wi ladet trøche voris stads secret hengendis her neden fore. Datum Kiøbenhafn den 7 martij anno 1622.

Resens Afskrifter af Lavsskraaer S. 1331-44.

II s.677