Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 693-702
Nummer: 757

Vognmændenes Skraa.

Gunstige, fromme, welvise borgemester oc raad, efter eders befalning hafue wi forsamlet alle vongmendene i vort laugshuus oc tillspurt dem, om de ville annamme gader oc streder at holde reene, fra en aars dag oc till en anden, oc tage penge der fore paa en eller to tider om aaret, da suarede alle sammen endrechteligen, som med en mund oc it ord, at det er dennem v-mueligt at udstaa, at udi saa lang en tid at holde folch, heste oc vogn før de faar penge, men maa de faa penge af borgemester efter som de hafuer faaet af gamell tid at age for borgere sin dør, da vill de gandske gierne findis villige oc redebon aff deris yderste formue med Kong. May. egter och paa byens wegne med torffue at rense och teigell ved at age, naar dennem tillsigis, oc gaderne oc strederne at holde reene, naar dem befalis, efftersom de bør oc som de hafuer giort af gammell tid, oc end bedre end de hafuer giort tillforen, om det er dem mueligt, thi de giffuer io huer wognmand penge for gader at holde reene, lige som de andre medborgere; er der udi sand ager lauget en 40 mand, som slet intet ved af vor besuering i nogen maader. Fromme borgemester oc raad, werdis for Guds skyld at finde it got raad der till. Den allsommechtigste Gud spare oc bevare eder alle sammen baade till siell oc liff.

Vi borgemester oc raadmend udi Kiøbenhafn giøre alle vitterligt, at efftersom Kong. May. vor allernaadigste herre, med Dannemarchis rigis, raad, naadigst for got och raadsamt anseet hafuer, at embederne her i byen maa føris paa fode, huor for och Hans May. obne mandat er udgangen, huert embede at skulle forfatte nogle visse vilchor med borgemester oc raads betenchende, huor efter de kunde hafue dennem at forholde. Da eftersom menige vognmend udi det aar 1610 efter høybemelte Kong. May. mandat af os veret meddeelt en laugsordning, huor efter de dennem forholde skulde, huilchen siden med andre skraaer er blefuen igien kaldet, huorfor wognmendene dennem nu beklage, at de ingen god ordning imellem dennem ind-

II s.693

byrdes holde kunde, da hafuer vi aff slig aarsage, effter høybemelte Kong. May. naadigste tilladelse och behag, paa ny for os taget forskrefne vogenmends artichle, dennem efter denne tids leylighed forandret och deris menige laug och selskab till efter retning denne skrifftlige instrux meddelt, huilchen de oc uddragen hafue v-brødeligen at vilde holde.

1. Som er at de først skulde hafue en oldermand, huor till de først maa nefne tuende af deris laug, och huilchen borgemester och raad aff samme to samtycher, den skall vere oldermand itt aar, oc skall hand hafue to hossiddere aff samme laug, huis nafne i byens bog aarligen indskrifuis, oc de skulle huer mandag morgen, eller saa offte fornøden giøris, forsamlis enten udi deris laugs huus eller paa en bequem sted oc forhøre huis klagemaall oc besuering, som indfalder mellem vognmendene indbyrdis, om deris tienere oc drenge, eche agen oc i andre maader, och skall saadan sammenkomst vden all drich oc giestebud for rettis, vnder 40 Mk.'s fortabelse aff huer dennem, som sig her imod forbryder oc i lauget findis.

2. Naar aaret er forløben och oldermanden forlofuis, skall en af hossidderne, huilchen raadet dertil agter duelig, beskichis udi hans sted, oc en anden laugsbroder skall vere hossiddere igien, dog ingen lengere end to aar.

3. De skulle oc hafue en laugs skrifuer, som alle deris sager till god effterretning kunde antegne, saa oc holde dennem ret oc rigtig mandtall paa all borgerskabet, som nu allerede ere i lauget och her efter der udi indkommer, huor mange heste oc vogne huer af dennem kand formaa at holde.

4. Item skall eller maa ingen tillstedis her i byen eller forstederne vden forskrefne sig at nedersette, heste och vogn at bruge, ey heller indtagis udi vognmands laug, huerchen med reisendis eller med gade vogne, sand eller møg vogne, vden hand tillforne hafuer angiffuit sig for borgemester oc raad oc giort den beskeed, paa huad herskab hand er frafløtt, vndertagendis de Kong. May. naadigst behøfuer paa Hans Kong. May. biugning och arbeid at lade bruge her udi iche at vere ment; befindis da hans leylighed saa, at hand kand antagis till borger och blifue en vogenmand, skall hand gifue oldermanden, som hafuer v-mage for alt lauget, 1 sldlr., och skrifueren, som hans nafn i laugsens bog antegner, ½ dlr., siden skall hand enten paa trei tider aflegge sex dlr., af huilche de to dlr. skulle forvaris till laugsens huus oc biugning wedlige at holde, och de andre fire dlr. at henlegge till gamle forarmede vognmend oc deris hustruer

II s.694

till hielp och trøst udi deris suaghed och bestede dennem udi jorden med, naar de ved døden [afgaar], oc aldeelis med ingen bekostning oc indgangs drich ydermere besuergis i nogen maader; befindis nogen enten gilde eller giestebud at anrette, eller anden paaleg at udgifue eller annamme, bøde en huer 40 Mk., som forberørt er.

5. Den wognmand, som sidst i lauget indtagis, hand skall efter sedvane tillsige de andre laugsbrødre til laugsmøde oc huad ellers paa Kong. May. och byens vegne indfalder oc skall forrettis, indtill en anden kommer i hans sted; findis hand v-uilig eller forsømmelig, bøde huer gang hans brøst findis 2 Mk. till tuende skiffte, huuset oc de fattige af lauget, men blifuer hand siug eller udi anden loulig forfald, da tiene den som nest for hannem i lauget indkom till saa lenge den anden self kand forrette sin gierning, som det sig bør.

6. Ingen maa tillstedis at komme i lauget, uden hand formaar at holde to gode par heste paa foder, det ene par til vden byes ferd oc det andet par at bruge langs gaderne, oc skulde wognmendene i det ringeste vere fyrgetiufue eller flere, effter som byens øffrighed kand siunis fornøden giøris, huer saa formuendis, at hand kand holde en færdings wogn oc en gade vogn, oc iblant gadevognene skall altid vere to vogne med tønder, eller oc i den sted gode tette kalchvogne till at age kalch, naar tillsigis och behof giøris.

7. Blifuer nogen vognmand, som saaledis i lauget med fire heste er indtagen, saa forarmet, at hand kand iche formaa mere end it par heste oc en vogn vedlige at holde, da skall den vere forskaanit med half saa megit eche och tynge, som den der to par heste formaar at holde, och saadan skulle regnis to udi tall imod en af de wognmend, der to par heste och vogne vedlige holde.

8. Item samme frihed skall oc were erlige encher, som mendene fra falde, efterlatt, om deris wilchor vorder saa ringe, at de iche formaar tho par heste oc wogne vedlige at holde, hvis leylighed oldermanden oc hossidderne skulde vide oc till det beste befordris, at de iche undertrøchis.

9. Naar nogen wognmand eller hans hustrue ved døden affgaar, skall alt lauget følge liget till jorden, huo det forsømmer vden forfald, bøde 1 Mk.

10. Fester nogen sin laugsbroders suend eller dreng, som med u-minde, for inden rette stefne dag, er skildt fra sin hosbonde, bøde 6 Mk., suenden oc bøde 6 Mk. oc drage till den igien hand før tiente.

11. Rømmer nogen suend eller dreng fra sin hosbonde med u-minde oc begifuer sig hos nogen anden mand her i lauget i

II s.695

tieniste, da maa oldermanden och hossidderne effter hosbondens skellig klagemaall med breff oc bud fordre hannem tillbage igien; kommer hand iche effter deris erindring, da lide der fore tiltale oc stande til rette, och betale huis breffue, pendinge oc bekostning, saa oc stande till rette for huis skade hans hosbonde for hans wndvigelse lidt hafuer oc stedis aldrig siden borgeskabet her i byen, førend hand sagen till kongen oc byen affsohnet haffuer, som det sig bør.

12. Blifuer nogen vognmands tienere, suend eller dreng, befunden eller skelligen offuerbevist, at haffue sig vnderslaget och fordult huis hand med sin hosbonds heste oc wogn fortient hafuer, da strafis der fore som for andet v-troskab.

13. Befindis nogen vognmands tienere eller dreng at sidde till drich eller dobell, eller oc forstiche sig aff veyen, naar hand skall age langs gaderne oc fortiene penge, eller och iche will age for got folch, naar hans hosbondis heste oc vogn stande ledige, den maa uden all middell optagis och settis i byens hegte en natt ofuer, och giør hand det anden gang, sidde to dage oc natter i fengsell till vand oc brød, tredie gang gaa i den spanske kappe med seddell paaslagen, at alle oc en huer kand vide hans gierning.

14. Alle wogenmend och deris tienere, som age fremmet och v-bekient folch hid till byen, de skulle i den port de ind kommer dennem angifue oc skafe porteneren at vide, huor de till herberg indrager, paa det øffrigheden om saadan fremmede maa hafue des bedre vidskab, som paalagt oc fornøden er; giør de det iche, da skulle de strafis som de der Kong. May. och byens beste iche agte wille.

15. Wognmendene eller deris tienere maa iche tage kiøbmends eller andre got folchis brefue till dem, føren de sielf ere ferdige at reise fra byen, oc strax igen lefuere fra dennem, naar de kommer till den sted, samme brefue skall vere, saa tage der fore af den brefuene annammer en skilling dansk oc iche mere, om brefuene føris fire eller fem mile, føris det oc lengere, da betale der effter; huo her imod giør oc got folchis brefue forsømmis, saa der paa blifuer klaget, bøde huer gang dend vognmands eller hans tieneris forseelse findes tho march, kand hand iche sine bøder udgifue, strafuis i kielderen til vand och brød tho netter och dage.

16. Wogenmendene och deris tienere skulle med fliid oc god tillsiun forvare got folchis gods, som dem betroes, oc tage saa vell inden som vden byes, skeer nogen skade for deris v-flid oc forsømmelse, da betale skaden och staa till rette, som ved bør.

II s.696

17. Kaldes de for gield, da legge oldermanden dennem laugdag fore at betale, betaller de iche, da stede borgemester oc raad eller fogeden rett offuer den skyldige efter privilegierne foruden nogen deelsmaall.

18. Huo som vorder till sagt at møde for oldermanden oc hans hossidere och iche møde till det klocheslett, som tilsigis, bøde 4 Sk., blifuer hand en halff time borte, bøde 1 Mk., men blifuer hand en heell time eller slet borte, bøde treidobbelt, uden hand beviser sig at hafue veret i louglig forfall.

19. Truer eller vndsiger nogen laugsbroder eller suend hin anden oc det kan giøris bevisligt, [bøde] 4 Mk., och der till stille borgen hin anden at were v-bevaret, uden huis skee kand med loug oc rett.

20. Ingen werge, det vere sig suerd, øxe, kniffue, træ, steen eller andet sligt, maa ingen bære effter hin anden, huerchen inden eller uden lauget, vnder 6 Mk.'s bøder, skeer der med nogen skade, bøde der for uden efter byens rett.

21. Forbryder nogen sig imod oldermand eller hossidere, bøde efter brødernis sigellse.

22. Huo som taler v-quems ord eller løgter anden, bøde 4 Mk.

23. Opsiger nogen vognmand lauget oc det siden igien er begierendis, da winde det paa ny.

24. Tager nogen wognmand sig et arbeid for oc kand iche med sine egne tho heste och vogne fuldrifue, hand skall lade sin laugs broder vere deelagtig med sig udi samme arbeid, under tho marchs bøder.

25. Ingen vognmand eller hans tienere maa grafue leer, sand eller jord paa fyens fang, uden paa de steder raadett till kiemneren lader forevise. Synderlig huor det [kand] vere adell weyen eller gemeen fart till skade, vnder 40 Mk.'s straf och samme, hull at igien fylde, som saaledis v-loulig grafuis.

26. Efftersom wognmendene dennem beklage, at de iche kunde fange wogntømmer till kiøbs oc der for offte lide brøst paa hiull, da skulle alle fremmede oc vden byes folch vere forbudet at kiøbe hiull her paa torffuit, eller vden porten at selge till forprang, som till des skeet er, iche heller nogen borgere at kiøbe flere hiull end som hand self behøffuer at bruge, under samme hiulls fortabelse.

27. De wognmend af Helsingør, Roskild och Kiøge skulle iche vdgaa paa torffuit eller gaden at fra tinge dette laug huis fragt, som forefalder, men huer forvagter sig fragt udi sit herberge, ligesaa skulde vognmendene her aff byen forholde dennem vdi forskrefne

II s.697

trei steder imod deris wognmend, huo her imod gier miste fragten och bøde 1 dlr.

28. Borgere och kiøbmend, som iche vognmænd ere oc dog for deris brug oc handells skyld tilltrengis at holde en eller to heste till en vogn, at bruge alleene for dennem self, disligeste adelens tienere, naar de age for deris egne hosbonder, skall vognmend ingen forhindring giøre.

29. Sammeledis skall det vere bønder oc andre fri fore at age her fra Kiøbenhafn oc udi landet for kiøbmend, kremmere och huem de ville, femb dage for och femb dage efter de dage, som rette marcheds dage efter kongelig mandater vdgangen bør at holdes, paa det ingen udi deris næring och hantering for norgen skyld skall skee forhindring udi marcheds tider, men der som nogen paa andre tider bleff forloffuit at age, da skall den eller de forpligt vere at giøre udi kongens och byens tynge med vden byes ferd och andett arbeide ligesom andre laugs brødre; huo det iche giør, bøde 4 Mk. och der till betale den, som aag och giorde eche udi hans sted.

30. Oldermanden for vognmendene skall holde en skellig omgangs skichelse for vden vild offuer alt lauget, och laugs brøderne skall vere villigen tillrede, den ene som den anden, at bestille och giøre alt huis de som paa Kong. May. och byens vegne pligtig ere, oc i synderlighed for altingist efter Hans May. strenge och alvorlige mandater vdage møg oc v-rensell ud af byen, eftersom deris laugs gamle skraaer ved halffandet hundrede aar daterit dennem till holder at skulle giøre, anseende at de imod tuende seerdelis friheder, som er grøffte penge, ryttere och landsknegte hold, haffuer dennem bepligtet paa deris egen bekostning at holde alle de damme, det er broer oc veyer, ved lige oc magt her uden for staden.

31. Disligeste rense och bort føre aff Grammell torff oc fra St. Peders kierchegaard huis v-rensell byen lader sammen feye, item och huis byen lader opkaste af skaren kister ved Stranden, och for det sidste at de skulle lade dennem finde villig i kongens oc stadens verff, natt och dag, med mere samme ordinantzis indhold.

32. Foruden och offuer alt saadant paa byen af dennem des fligtigere skulde renholdes, haffuer byen dennem ydermere forundt en och tiuffue jorder och nogle enge imellem Borgervangen och Emmendrups march liggendis, huilche de allerede offuer it halffthundrede aar haft haffue och endnu bruge, der foruden forskaanis de med omgaaende natt och dage vagt, bysens arbeide, aarlige skatt, andre store oc smaa skatter, item befries for kiemnerie, forstanderie, things

II s.698

mend och alle anden bestilning, och haffuer endda deris fuld vogen leye aff adell oc v-adell, saa well som aff all byens meenighed, der for ere de pligtige oc skyldige Kong. May. och Kiøbenhaffns by v-fortøyret, med all tro och fligtighed at tiene.

33. Och effterdi byen er deelt udi otte rodemaall och vognmendene ere flere end till foren oc daglig formeeris, da skulle de effter mantal fordelis udi forskrefne otte rodemaall, saa at der blifuer efter gadernis oc st[r]edernis storlighed oc v-rensells sammenfeyellse forordnit ligemange vognmend udi strederne oc samme otte rodemall, gademøy, rendestene och stuefeyellse, som paa gaderne udberis, at age, saa at it quarteer med sine steder iche haffuer mere v-rensell at age end it andet, saa at der kand falde lige løn oc betalning aff byens aarlige visse pendinge, som menigheden efter deris huusis och jordes videlses oc lengdens taxering vdgiffuer, och efter som med dennem foreenit oc forordnit vorder, mens for heste-, øxen- oc komøg eller andet sligt v-rensell, som udi herbergergaarde eller andre huuse tillhaabe samlis, saa vell som och grus och jord, som falder och vdkastis huor ny biugninger och kieldere kastis, eller och huis u-reenlighed udi gaarde efter slagterie sanchis, skulle oc vognmendene tage oc annamme deris betalning af dennem, som saadanne bør at bekoste och lade udage, nemlig 4 Sk. for huer les och iche mere.

34. Disligeste eftersom vognmendene. uden porten i forstederne sig hafuer nedersat oc daglig sig formerer, hafuer deris heste och merer paa bysens fang, huor med de age sand, leer, tørff, steen och huis ellers forefalder till deris nærings ophold, och alligevell sidder frie for all tynge oc besuering, er udi sig self ret och billigt, at saa mange som efter denne dag slig næring her uden porten och i byen hafue ville, skulle incorporeris och stillis udi samfund med forskrefne gemene vognmend och lade sig fordeele udi qvarteer med dennem gader och streder reene at holde, en huer efter sin effne och formue, som forberørdt er, huor till de alle och en huer skulde lade holde vogne med gaufle fiele, lugt for oc bag, saa at huis som paa lessis skall ei tabis paa gaden och spildis, førend det heden kommer, som det skall aflessis; findis nogen falske och v-loulige vogne, da skall de sønderhuggis och eyermandens bøde skall vere første gang 2 Mk., anden gang 3 Mk., findis forseelsen mere, gifuis dobelt bøde.

35. Och ligesom oldermanden och hossidderne for det gandske vognmands laug huert aar omskiftis, efter høybemelte Kong. May. mandat, saa skall och aarligen bestillis en formand for di vogne, som huer ottende quarter her i byen skall reenholde, och hand skall hafue

II s.699

opsiun med de andre hans quarteers brødre, at de huer for sig lige med hannem udage møg oc v-rensell, som paa gaderne oc aff rendestenene sammenfeyes, saa oc af stue oc kammerser udbæris, for den visse tilsagde løn; findes enten formanden eller hans qvarteers brødre forsømmelig, bøde første gang 1 Mk., anden gang 2 Mk., thredie gang 4 Mk., men findes nogen vognmand fierde gang at forsømme sit quartheer, och iche vdager huis sammenfeyes paa gaderne och af rendestenene optagis eller opkastis, eller af stuer och kammerser udbæris, da vere hand lauget quit, indtill hand det paa ny igien kand vinde, effterdi de der foruden hafuer deris særlig løn for huis anden v-rensell de vdføre, eftersom foreskrefuit staar, paa det høybemelte Kong. May. naadigste mandater, som efter (ere?) der om udgangen en gang for alle, aff vognmendene, som derfor sønderlig frihed och løn hafuer, maa holdes och efterkommis som det sig bør udi alle maader.

36. Och effterdi vognmendene skulde self oppebere deris løn af menigheden for heste-, øxen-, komøg och anden v-rensell, som till forne antegnet er, da skulle de altid hafue deris vogne tilrede, huor och naar sligt af gaarde paa gaderne udberis och det strax bort føre, at der af iche stanch och ond lugt skall foraarsagis, vnder straf effter privilegierne.

37. Iche heller skall det møg, som udagis af byen, maa aflessis eller leggis anden steds, end som øffrigheden lader forevise, huo her imod giør, bøde 2 Mk. saa offte det skeer.

38. Item det gandske vognmands laug skulde uden all forsømmelse holde gode och visse ordning, om (Gud forbiude) nogen hastig ildebrand optendis, at deris oldermand da maa vide at hafue tilrede it gott par heste, som kand føre byens vandspøyte och age fyr hager och styer did hen, som ilden optendis, saa och andre med vogne och sluffer selff till mindt(?) at føre vand udi tønder oc ballier at sluche med; huilche sig udi saadanne ilds farlighed erligen och fligteligen forholder och først kommer till ilden med vand udi kar, tønder eller balger, den skall for sit første læs foræris 1 dlr., der nest den anden med sit første les 3 Mk., den 3die 2 Mk., siden skulle de fremdeelis betalis efter som de hafuer agett och hafft v-mage till, men befindes oldermanden, hossidderne eller laugs brødre udi saadan ildfare forsømmelig eller v-uillig, den skall iche vide sin egen brøde, oc till vidnisbiurd eller vished udi saadan handell skall oldermanden udi laugs bogen huert aar lade fortegne den mands nafn, som tilfalder vandspøyten at føre, saa vell som och deris nafne, der ere till

II s.700

ordnede udi slig ilds nød at styre oc regiere, paa det intet her imod forsømmis skall.

39. Om desse forskrefne och alle andre vognmends anliggende, erinder, deris suende, drenge, eche oc agen, saa vell som oc deris vangs jorder oc enge anliggendis, maa dennem vere forundt fire tider om aaret at komme till sammen, den første søndag udi fastelaffns vge, den anden om pindzedags tider, den tredie St. Hans dag mitsommer, den fierde neste søndag effter Michaelis, alle paa fastende stefne oc for uden all drich och giestebiudelse, vnder huer deris 40 Mk.'s fortabelse, och udi disse fire tider skall alle brøderne denne deris laugs ordning offentlig forelesis, paa det ingen af dennem skulde sig undskylde, at de iche vidste huad den i alle pungter indeholder.

40. Disligeste efter som byfogeden och byskriffueren formedelst trei jorder dennem er forundt udi vognmands vang till forne hafuer søgt adellstefne med vognmendene, da skulle de och sligt fremdelis effterkomme oc med en aff raadmendene paa de tider tilhielpe oldermanden [oc] staldbrødrene till endskab med huis stridige och v-rigtige sager iblant dennem kand indfalde.

41. Skulde vognmendene ingen hemmelig bebindelse hafue imellem dennem sielffuer emod byens rett eller disse forskrefne artichle, vnder straff efter privilegierne, och der som de iche holde och efterkomme huis foreskrefuit staar och som dennem ellers med skich och billighed paaleggis, skulle de deris frihed forbrudt hafue.

42. Disligeste efter som en part aff vognmendene, saa vell som deris tienere, hafuer dennem vnderstaaet at tage v-billig vogn leye for [de] hafuer aget och well dobbelt mere end de kunde fortiene, da haffuer vi der hos dennem en skrifftlig rolde offuer gifuit, huad de maa hafue till vogn leye for huis de her i byen och inden byes frihed agendis worder, huor af en gien part udi deris laugs huus, en anden paa Raadhuuset och den tredie paa en bequem plads ved Stranden, efter tidsens leylighed opslaais eller ophengis skall, huilchen vi ville haffue oss och voris effterkommere med høybemelte Kong. May. naadigste tilladelse forbeholden at forandre efter som tiden och leyligheden kand foraarsagis och byen samt menigheden med vognmendene kand lideligt och billigt eragtis.

43. Item alle brøder, som forbrydes oc udgifuis i vognmands laug, skall vddeelis och beskichis till alle parter, som er en deel der af oldermanden och hans hossiddere, som sager forhører, resten till fattige encher och faderløse børn och husarme, som embedet vedkommer, vdgifuis och vere forfalden, efftersom høybemelte naadigste

II s.701

forordning i det andet capitell indeholder och som foreskrefuit staar, dog Kong. May., byens sager foruden disse forskrefne artichle v-forkrenchet. Thill vidnisbiurd hafuer vi ladet trøche voris stads secret hengendis her neden fore.

Af Resens Afskrifter af Lavsskraaer S. 1490-1503.

II s.702