|
Forordning om Bryggergaarde og Prisen paa Læder.
Christian dend fierde osv. Wider, efftersom wij naadigst komme vdi
forfaringh dend wskickelighed her udi byen foraarsagis, deraff at det
en huer er friit forre vdi sit egit huus øll at brygge, huorforre
baade ere mange slaugs øll, saa och en huer det effter sit egit tycke
kand gaat eller ondt brygge och det som de sielff wille selge och
affhende, da paa det saadan w-ordningh det meeste mueligt kand
affskaffis, wille wij attj nu strax offuer ald byen en wisse antall
bryggergaarde, saa mange j erachte fornøden at were, vduelger paa de
steder best wand och leylighed er, saa och for byen er bequemmeligt,
och de som saadanne pladtz och romb och bryggerredskab haffuer, at
de, naar behoeff giøris, thil wort schibsflodis behoeff eller anden
fornødenhed kunde brygge, huilcke forskrefne bryggere och ingen anden
skall maa brygge thil byens behoeff, dogh enhuer nu som thilforne
thil sit egit huus behoeff at brygge wforbødet. Och skal øllit, baade
det beste och ringere er, huert aar aff nogle thil forordnet vdaff
meenigheden settis och taxeris, efftersom kornet lætt och dyrt
falder, saa och wragere thilforordnis, som det skall wrage och
circkele, førend brøggerne det maa selge och affhende.
Sammeledis forfare wij, adtskillige handtwerchsfolck her udi byen
øllsall at holde, huilcket ickon drich, handtwerchernis forsømmelse
och dyerhed, huis hoes nogen handtwerchsmand skal kiøbis,
foraarsager, idet de føye achter om deris suenne lidet eller megit
arbeider, men heller seer deris øll at bliffue vddruchid och
saaldt,
|
II s.719
|