Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 783-799
Nummer: 1055

Resens Christianshavn Beskrivelse.

Christianshafn har sit nafn af kong Christian den fierde, høiloflig ihukommelse, som aar efter Guds byrd 1618 lod den anlegge og til boligs-pladtzer forordne, een deel i det hand lod afmercke ved pæle i grunden hvorvit dend skulde byggis, een deel, at hand loed opfylde moratz og strand, i hvilcke den skulde byggis, een deel ogsaa at hand giorde en bygnings begyndelse med nogle huuse. at opreise. Og der den begynte jo mere og mere at tiltage, gaf hand den ogsaa i det aar 1639 kiøbsteds frihed og vaaben.

For stakket siden blef den regnet for een særdelis bye i sig self og hafde særdelis borgemestere og raad jndtil 1674, men nu er dend indlemmet i Kiøbenhafn og er under Kiøbenhafns øfrighed; hvilcken forandring skiedde aar 1674, da Hans Mayst. eragtede det var tienligere dend var under Kiøbenhafns borgemester og raad, baade for dend laa saa nær saa og at forekomme trætte og urolighed mellem des og Kiøbenhafns borgere, som ofte reiste sig deraf, at hver stolede paa siin øfrighed. Er nu derfore een part af det hele Kiøbenhafn, paa hvis syndre siide den og ligger ved Amager, lige mod sydost vind, og er skilt fra Amager ved vold og graf, men fra Kiøbenhafn ved stranden, som løber mellem begge.

Den deler sig self i tvende parter og det giør dend ved een liden river eller strøm, som løber der mit igiennem og synes ved mennisker at være udgrafven. Den første part er dend norderste og nermest Kiøbenhafn, fra hvilcken dend skillis ved dend store skillerums strøm imellem Kiøbenhafn og Christianshafn. Den anden part er dend syndre og ligger imellem voldene og Christianshafns egen lille strøm. Foruden disse tvende parter er og for nogen tid siden byg-

III s.783

ningerne og grundene paa Slotzplatzen ved dend gamle og ny Børs regnet som dend tredie part, at kong Christian dend fierde aar 1640 udi et bref, udgangen den 9 januarij, derfore befallede des indbyggere at de skulle svare till Christianshafns byting, hvilcken frihed Christianshafns borgemester og raad førde sig og i slig maade till nytte, at de nogen tiid alting regierede i samme partis hafne; men det er siden aar 1655 i en høyeste rettis dom omgiort, i hvilcken kong Fredrich dend tredie, høylofflig ihukommelse, afsagde, at samme deels indbyggere efter dis skulde være under Kiøbenhafns øfrighed og alleniste i kirckesager svare till Christianshafn, saa at de kun kiende des kircke for deris rette sogne kircke.

Byen er icke aaben, men sterk befestet: paa dend norder side en deel med den store strøm en deel med Kiøbenhafns by, paa den østre side med hafvet og paa de andre sider med høye wolde og dybe grafve, der icke allene have deres revelin for porten, men og atskillige bolverck, hvoraf et kaldes Enhorns bolverck, et andet Panter bolverk, det tredie Elefants bolverck, det fierde Løve bolverck og det femte Tiger bulverck.

Hvad sig byens geistlige sager og huse anlanger, da hører fornemlig der til kircken, hvorom er at ansee først hendis præster, dernest hendis eyedomme og for det sidste hendis bygning; præsterne ere tvende, den øffverste, som er Christianshafns almindelige sognepræst, præcker paa danske, hans ordinari præckener er høimæssen og aftensangen om søndagen og alle hellige dage og derforuden fredags præcken. Den første, der i dette embede blef præst paa Christianshafn som og holt dend allerførste Gudstieniste der i kircken, hvilcket skiedde aar 1640, var mester Erich Bredal, der blef siden bisp i Trundhjem, efter hannem kom aar 1643 mester Niels Aagesen og efter hannem aar 1659 mester Rasmus Byssing, som embedet endnu betiener. Den anden kirckens præst prædicker paa tysk og forretter tolfpræcken om søndagen og froprecken baade om søndagen og om fredagen, er og derforuden præst ofver den tyske menighed paa ny Amager udenfor Kiøbenhafns Vesterport. Den første i dette embede var hr. Matthias Wincke, som blef aar 1641 sat dertil, efter hannem kom aar 1659 mester Rasmus Byssing, som siden blef sognepræst,

III s.784

efter hannem kom aar 1660 hr. Matthias Hildebrand og efter hannem mester Peter Møller, som aar 1671 dertil blef kaldet, men aar 1684 derfra befordret till St. Mickels kircke udi Slagelse, i hans sted kom mester Severin Arctander.

Mellem disse danske og tyske præster har undertiden været nogen misforstand, aff den aarsage, at det icke var afskiedet hvad en hver af dennem i menigheden falt til at tage vare, och dend tyske mente de tyske indbyggere hannem ene tilkom som deris rette sognepræst og icke som en kapellan allene, hvilcket den anden meente icke saa at være og at hand allene var sognepræst ofver alt sognet, og dend tyske ickun hans capellane. Denne misforstand hafver bisperne lagt sig udi at stille og viist, at dend danske præst er wel offver alt sognet som des sognepræst, men dend tyske præst dog icke er hans capellane, uden saa vit hand tillige betiener dend danske menighed paa hans wegne og at hand derfore i kong Fredricks den 3 bref till erckebispen dr. Hans Svane, aar 1657 dend 19 januarij udgifven, kaldis dend tyske præst og danske kapellan; icke dismindre har samme misforstand icke gandske sat sig, førend de omsider aar 1665 ere indbyrdes forenede derom udi efterfølgende maader:

Først skall den danske sognepræst kiendis af alle byens indbyggere, saa vel tyske som danske, for deris rette almindelige sognepræst, hvilcken de bør gifve offer oc præstepenge, dernest, naar hand self betiener alteret eller andet sligt forretter, hør dend gafve eller accidens, som deraf falder, hannem ene til; men naar dend anden eller tyske præst efter dend danskis begiæring det forretter, da nyder den tyske dend tredie part deraf, uden det er till fropræcken, i hvilcken hand nyder det alt tilsammens, med mindre at dend ene person af dennem som wies sammen er tysk oc den anden dansk, thi da skall det skiftis dennem imellem, at hver præst faar siin part. For det tredie: den tyske betiener ingen enten af tysk eller dansk, med mindre samme person, som vil lade sig betiene, har tilforne beteed sig for dend almindelige og danske sognepræst og før derom fra hannem skriftlig beviis med sig till den tyske. For det fierde betiener og forretter den tyske alt det, der paa tyske betienis og forrettis skall, om ellers folckene self ere hans tieniste begiærende, og hvercken skall dend danske tvinge nogen till højmessen eller den tyske tvinge nogen till fropredicken, men en hver derudi hafve siin fri ville. For

III s.785

det femte, efterdi at den tyske for hans sogns skyld paa Amager uden Vesterport icke kand betiene høimessen og dend danske tienisten paa samme tiid i hans sted forretter, saa skall hand paa andre tiider igien være forpligt til at giøre tieniste for dend danske, naar den danske kand hafve lofflig forfald og dend tyske ingen saadan forfald hafver. For det siette og sidste, da skall de gafver eller accidentzer, som af liffgvarderne bekommis, i hvem som dennem betiener, delis begge præsterne imellem, undertagen skriftepenge, hvilcke een hver for sig ene beholder. Saavit denne contract og forenelse, som baade den danske mester Rasmus Byssing og den tyske hr. Matthias Hildebrand, som da vare byens præster, fellis stemmede ofvereens udi, og blef samme forenelse udi samme aar aff høiloflig ihukommelse konning Frederick den tredie ved et aabet bref confirmeret at skulle stedse holdes, og er i samme confirmation tillagt, at sognepræsten ogsaa skall nyde offer og præstepenge, af de huse og vaaninger, som af fremmede nationer bebois.

Aar 1660 blef efter kongelig tilladelse foruden disse tvende præster kaldet en dansk kapellan, som byen ogsaa lønne skulde; men nogle aar derefter, der samme capellan kom derfra, og borgerne eractede slig cappellanis underholdning at wære dennem for tung og besværlig, blef det besluttet at der skulde ingen dansk kapellan wære mere, og skulde alting blifve som det hafde wæret tilforne, dend tid der var ickun tvende præster, hvilcket og høiloflig ihukommelse kong Fredrik den tredie i et offentlig bref aar 1663 befallede og stadfestede, og er saa blefven indtil aar 1683, da mester Rasmus Byssing for hans tilkommende alderdoms skyld blef bevilget at kalde sig en dansk kapellan, som hand self skall lønne.

Anlangende kirckens eyedomme og indkomst, da høre dertill først tvende gaarder, den første kaldet Mette Jormoders eller Mette Hans Bagers gaard, som af hende udi det aar 1659 er till kircken gifven, og er beliggendis i Printzens gade. Den anden Jacob Jensens gaard, beliggendis udi Kongens gade, som aar 1665 er kircken tilkiendt. Af hvilcke begge gaarde den aarlige hyre och leye kommer kircken till beste. Dernest kapitaler eller forrentede penger, hvis summa var aar 1675 794 rixdaler 5 Mk. 6 Sk., af hvilcke gifvis aarligen rente till kircken. Den anden kirckens indkomst bestaar een deel

III s.786

udi penger, som gifvis for jord og klocker, een deel i tafle penge, hvortil tho tafler omgaar i søndags fropræcken og høimesse og en udi tolfpræcken.

Staar tilbage at tale om kirckens verck og bygning, da hvad sig det belanger er dend kircke, som gudstienisten hidindtill er udi forrettet, i det aar (1640 dette er en senere Tilføjelse) opbygt og funderet af høiloflig ihukommelse kong Christian dend fierde, men ickun at dend skulde wære i steden for en større og bedre, som hand agtede strax tillige at bygge nest derhoes, og lod alt legge dertil grundstene og vilde at dend anden som nu brugis siden ickun skulde være en skole; men for tidernis besverlighed og anden forfald kom det icke fort med dend bedre og større, saa at ingen anden end den lille er hidindtill brugt till nogen guds tieniste. Mens eftersom den er icke alleniste, som sagt er, saare liden og u-anselig, men omsider er blefven heel skrøbelig og brøstfeldig, er der siden besluttet at forfølge samme forset, som kong Christian den fierde, salig ihukommelse, hafde fore med een nye og bedre kircke at bygge, hvortil i kong Fredrichs den tredies tied aar 1657 er udvalt en platz udi den nordeste ende af byen ved Grønnegards hafn, men for krigens besværlighed, som da indfald, kunde dermed icke komme videre. Stod ogsaa hen dermed indtill nu omsider i voris allernaadigste herris og kongis Hans Majestets kong Christians den femtis tid, der mand eragtede den nærværende kircke var saa skrøbelig, at den var færdig at nedfalde og motte med støtter op till veggene opholdis, at mand af allerhøyeste fornødenhed har da mott været betænkt paa en bedre. Hvilcket, der det Hans Mayestet er forebragt, har Hans Mayest. af høypriselig naade alt besluttet og forordineret, at en bedre skulde opbygges, og udvalt der till en beqvem platz af sterck og haard jordgrund paa den samme sted, hans salige farfader kong Christian den fierde der till haffde anordnet, og er nest op till den liden og gamle kircke alleryderst i byen, og det af den aarsage, at byen skall byggis videre ud i vandet, hvortill alt er affpælet, hvor vit den sig skall strecke. Og efterat en grundsridsning af general bygmester Lambert von Haven dertill var giort og af Hans Majst. approberet, da er aar 1682 efter samme afridsning begyndt paa grundvollen, hvis første steen Hans Majest. self lagde, og blef den lagt i koretz hiørne ud til den norder side; samme grundwold er somme steder 8, somme steder ni alne dyb og er des underste part giort af megtige store kampestene, som fra Amagerland ere hid indførde, og ere sammenfestede

III s.787

med smaa kampestene og blaa leer, som fandtis i grunden, og ligge i to rader ofwen paa hin anden, aff hvilcke rader en hver er fire alne bred; det øfrige af grundvollen er een deel giort af muursteen, en deel af kampesteen og er derpaa arbeidet baade i det aar 1682 og 1683, men i det aar 1684 er og sidemuren opbygt omtrent til halftredie alne i været, det øfrige formodis med det snariste at fuldkommis.

Anlangende bekostningen till denne ny kirckis bygning, da har det, som ieg melte i disse 3 aar at være bygt, icke mindre kost end 19000 rixdlr., hvoraf snart er at slutte, hvad dend hele bygoing kand koste. De, som af berømmelig rundhed og gafmildhed hafve giort sammenskud till det lofflige werckis fortsettelse, bør her icke forbigaaes, men till priselig efftermæle ihukommis, og er baade det, de hafwe gifwet, og deris nafn som følger:

Till denne kierches biugning har Hans Kongl. Mayt., woris allernaadigste herre kong Christian den femte iche alleniste lagt den første steen, men endoch gifvet de første penge, huilchen christelige gafve Hans Kongl. Maytt. aar fra aar har høystpriselig forøget, saa at Hans Mayt. hafver skiencket og foræret til bemelte kierckes biugning paa adskillige tiider och maade til denne dag 12000 rixdlr.

Hendis Mayestet encke dronningen Sophia Amalia har ochsaa giffvet 1000 rdlr., och huis Hendis Mayt. iche wed den timelig døed war herfra werden af Gud kaldet, hafde Hendis Maytt. forøget saadan sin gaffve.

Dend høybaarne første och herre hr. Ferdinand Wilhelm, hertug till Würtenberg och Theck, de romiske riges første, greffue till Mompelgaard och herre til Heidenheim, oberst ofuer Hans Kongl. Mayt. garde till foeds, 100 rdlr.

Dend høybaarne herre hr. Ulrich Friderich Gyldenløve, herre till det greffskab Laurvigen, saa och till Hertzhorn, ridder, Kongel. Mayt. geheime raad, statholder i Norge, general feltmarskalch och obercammerherre etc., 300 rdlr., noch en klocke paa 700 rdlr., huorpaa findis denne effterfølgende inscription: anno 1676 er denne klocke taget vdi Vennerborg och igien gifuen till Christianshafns kiercke aff Norgis riges stadtholder och general feltmarskalck Vldrich Friderich Gyldenløw.

Dend høy- och welbaarne herre hr. Conrad, greffue aff Revent=lov, herre til Frisenvold etc., ridder, Kongl, Mayt. geheime- och

III s.788

land-raad, ober-jegermester, cammerherre och amptmand offuer Hadersleff och Gottorps ampter, 500 rdlr.

Her Holger Wind, herre till Harrestedgaard, ridder, Kongl. Mayts. geheime raad, vice canceller etc., 100 rdlr., som hafde erbødet sig at giffue meere, huis døden det icke hafde forhindret.

Dend høyædle och welbaarne hr. Just Høeg till Fueltofft, ridder, Kongl Mayt. geheime-, estatz- och justitz raad, vice statholder i Norge och stifftbefallingsmand offuer Aggershuus stift, som hafuer gifuet en forgylt kalck och disk med sit vaaben paa, hvilchen hand haver brugt.

Dend høyældle och velbiurdig herre grefve Adam Levin Knudt till Tyberg och Assendrup gaarde, ridder, Kongl. Mayt. ober cammerjuncker och amptmand ofver Kiøbenhafns ampt, 300 rdlr.

Dend høyædle och welbiurdige herre hr. Otto Krabbe til Holmegaard, ridder, Kongl. Mayt. estatz raad, stifftbefallingsmand ofver Siællands stifft och amptmand ofver Roskilde, Tryggevelde och Møens ampter, 100 rdlr.

Dend høyædle och welbyrdig herre hr. Friderich Gersdorph til Raffnholt, ridder, Kongl. Mayt. estatz raad och ober ceremonimester, 60 rdlr.

Dend høyædle och welbyrdig herre hr. Hans Skach til Stoltzenborg, Prølvitz, Blamkensee och Dorn, saa och domproust till Ütrich, ridder, Kongl. Mayts. general major till fods och commendant j dend kongl. residentz och frj rigs stad Kiøbenhaffn, 50 rdlr.

Dend høyædle och velbiurdige herre hr. Christian Bielke til Ausgaard, ridder, Kongl. Mayt. admiral och admiralitetz raad, 100 rdlr.

Velædle och welbiurdig Peter Brandt til Pederstrup, Kongl. Mayt. ober rentemester, cammerraad och amptmand ofver Tønder ampt, 100 rdlr.

Welædle och velbiurdig Jens Harboe, Kongl. Mayt. estatz-, krigs- och admiralitetz-raad, sampt krigssecreterer, 60 rdlr.

Velædle och velbyrdig Mathias Moth, Kongl. Mayt. estatz- och cancellie-raad och cammersecreterer, saa och assessor j det danske och tydske cancelli sampt camer collegiis, 100 rdlr.

Welædle och velbiurdig Casper Schøller till Lellinge och Spanagger gaarde, Kongl. Mayt. estatz- och cancelli-raad sampt cammersecreterer, 100 rdlr.

Velædle och welbiurdig Bolle Lüxdorph till Sørup och Sandbye gaarde, Kongl. Mayt. estatz- och cancelli-raad, sampt cammersecreterer, 200 rdlr.

Welædle och velbiurdig Nicolaus von Brüggeman til Ulrichsholm

III s.789

och Østergaard, Kongl. Mayt. estatz-, cancelli- och regierings-raad, och amptsforvalter ofver Steenborg ampt, 50 rdlr.

Welædle och velbiurdig Povel Nielszøn til Brorupgaard, Kongl. Mayt. justitz- och cancelli-raad, sampt assessor i høyeste ret och cancelli-collegio, 50 rdlr.

Velædle och velbiurdig Willum Lange till Asmild closter, Kongl. Mayt. cancelli raad och assessor i høyeste ret, 100 rdlr.

Velædle och velbyrdig Willem Muhle, Kongl. Mayt. justitz- och cancelli-raad och assessor i høyeste ret, 50 rdlr.

Velædle och welbyrdig Raszmus Bartholin til Lindholm, Kongl. Mayt. justitz- och cancelli-raad och assessor i høyeste rett och consistorio, mathematicus regius och professor honorarius, 100 rdlr.

Velædle och welbyrdig Niels Bentzen til Waar, Kongl. Mayt. justitz-, cancelli-, cammer- och admiralitetz-raad, general procureur och assessor j cammer collegio, 50 rdlr.

Welædle och welbyrdig Jørgen Elers, Kongl. Mayt. cammer-raad oc assessor j høyeste rett och cammer collegio, 100 rdlr.

Velædle och velbyrdig Andreas Günter, Kongl. Mayt. cammer-, admiralitetz- och commerce-raad, assessor udj cammer collegio och directeur ofver dend Øresundiske tolds oppebørsell, 50 rdlr.

Velædle och velbyrdig Steen Andersen Bilde, Kongl. Mayt. krigs raad, obrister tilfoeds och vice commendant j Kiøbenhafn, 50 rdlr.

Velædle och welbyrdig Hans Nansen, Kongl. Mayt. justitz- och commerce-raad oc assessor udj admiralitetz- oc commerce-collegio, 100 rdlr.

Ædle och velbyrdig Claus Rasch til Raskenberg, assessor j høyeste ret oc commerce-collegio och borgemester i dend kongl. residentz stad Kiøbenhafn, saa och politi-mester, 100 rdlr.

Ædle och welbyrdig Peder Lüxdorph till Fiellebroe, landzdommer j Fyen, 40 rdlr.

Ædle Godert Bram, land-commissarius j Sielland, 50 rdlr.

Ædle Oluf Rømmer, assessor udi collegio consistoriali och kongl. mathematicus, 50 rdlr.

Ædle Henrich Høyer, assessor i commerce collegio, 50 rdlr.

Ædle Herman Weiberg, Kongl. Mayt. ober cammer tiener, 100 rdlr.

Ædle Wigant Michelbecher, Kongl. Mayt. kieldermester, 100 rdlr.

Hidindtil om dennem, som hafver gifvet til kirckens bygning, det dernest udi byen hører till de geistlige sager og steder er skolen,

III s.790

hvorofver er sat en skolemester, om hvilcken aar 1640 er giort denne forordning, at hand i skolen 3 timer formiddag og 3 timer eftermiddag skall lære og underviise ungdommen, baade af pige- og drengebørn, udi tysk og dansk at kunde læse inden og uden i catechismum og andre bøger, saavelsom i regnen og skrifven; dennem og som det begierer undervise udi latine, saavit at de kunde udi en anden skole være dygtig til at faa sted udi tredie eller fierde lectie, saa og holde dennem till sang og musik, at de skikkeligen kunde synge udi kircken, disligeste at hand udi alle præckener skall være tilstæde udi kircken sangen at moderere og bestyre, og at sognepræsten ofwer alt dette skal hafwe inspection og indseende. Er og skolemesteren i samme forordning tillat at tage skolegiæld aff de hand lærer, disligeste at hafwe en hørere till medhielp, som skall hafve tredie-parten aff all skolegiælden. Iblant skolens middeler, hvoraf skolemesterens løn udgifuis, er renten af it hundrede daler, som mester Anders Guntzow der till gifven hafwer, det andet maa kirckens middeler forskaffe.

Det sidste udi byen, som hører till de geistlige sager, ere de fattiges huse og middeler, hvor till hører tvende Daarette Larsdatters vaaninger paa siu fag huus og tho kieldere, som ligge tvert offver fra den gamle kircke, og er af hænde i hændis yderste aar 1654 giffven de fattige i byen; disligeste Hans Jensens tvende vaaninger, liggendis i Sofia gade, som ogsaa hører Christianshafns fattige till; derforuden hører till de fattiges middeler nogle kapitaler, hvis summa aar 1680 var 1926 rdlr. 1 Mk.

De werdslige anlangende, da hører først dertil huse oc gaarde, af hvilcke de, som ere i den norder deels gade, der ligger nest Kiøbenhafn, ere temmelig herlige og grundmurede; i samme norder deel er og Laboratorium eller krudhuset, som er mere gafnlig end herlig; samme huus har i faa aar tvende gange faaet skade aff ildebrand og er begge gange ganske affbrendt, den ene gang ved lynet, den anden gang ved arbeidernis uagtsomhed; alle huse i samme deel og part giøre fem gader, hvilcke ere disse: Strandgaden, St. Sofie gade, Bremerholms gade, St. Annæ gade og Baadsmands gaden neden wandet. I den søndre part ere disse thi gader: Torfvegaden, Dronningens gade, Printzens gade, Portstræde, Skippergade, Kanalgade, Baadsmandsgade ofven wandet, St. Sofia gade ofven wandet, St. Annæ

III s.791

gade ofwen wandet og Amager stræde; i samme deel og part er og Børnehuset, hvorudi fattige børn af drenge og piger næris og udi manufacturen undervises, men efterdi det har ellers intet med Christianshafn at bestille og har sin egen øfrighed, som boer i Kiøbenhafn, skal derom talis i Kiøbenhafns beskriffvelse.

Dernest hører hertil hafnene, som ere mange udi denne lille bye, og deraff nogle smaa, som atskillige byens jndbyggere self hafwe udgrafvet, nogle store og af selfve naturen giorde, iblant hvilcke den fornemste er byens almindelige hafn, som kaldis Grønnegaards hafn, og skiller Kiøbenhafn fra Christianshafn, er heel beqvem till skiberommens baade kilhalen og forbedring, samt winterleye, at Kristian den fierde derfor udi et bref, som udgik aar 1591, befalede skibene icke udi Kiøbings-hafn, men i Christianshafn at ligge udi vinterleye.

Af førsten hørde den allene Kiøbenhafn till efter kong Christians den tredies bref, dateret aar 1556, udi hvilcket den allene Kiøbenhafns borgere tilegnis, mens siden, efterat Christianshafn er bebygt, har Christianshafns øffrighed sig den fornemligen tilholdet, saa at de siden det aar 1640 hafwe optaget accise og winterleye-penge aff de skiberom, som derudi hafve ligget, hvilcket og kong Fredrik den tredie aar 1655 dennem den 9 novembris med et aabet bref tillat og forundt hafwer, og har saaledis med samme hafns rettighed continueret, indtill at Christianshafn aar 1674 er, som tilforne meldt, med Kiøbenhafn indlemmet og des særdelis borgemester og raad afskaffet.

Det tredie udi de verdslige sager at mercke er byens broer, som ere trende: den første er uden for Christianshafns port, den anden er offver kanalen og skiller byen udi sin søndre og nørre part, den tredie er den store og lange broe, som ellers kaldis Amager broe, og gaar ofver den stercke og stride strøm, som skiller Christianshafn fra Kiøbenhafn. Kong Christian den fierde lod denne aar 1618, 1619 og 1620 med stor bekostning bygge og giøre, at den knnde være en tryg offverfart mellem byerne, hvilcket nogle af førsten holdt at være umueligt og en forgiefves jdret, efterdi steden var saa ubeqvem og den stride strand med saa stor magt rende der neden under, men Hans Majestets fornuft og skarpsindighed brød igiennem det altsammen, saa at hand fick sit forset lykkelig frem og broen blef sicker og tryg nok for dennem, som forsigteligen begifwe sig der-

III s.792

ofwer; thi at der i stor storm og blæst eller anden ulyckelig tilfald undertiden heste, undertiden kudske ere veldt derudofver ned i stranden, er mere enten folkenes egen nforsigtighed eller Guds forborgene domme, der og kand ramme en paa den faste jord, end som broen at tilskrifve.

Det fierde, som er at mercke, er byens springevand, som er tvende slags; det første lod kong Christian den fierde udi det aar 1633 af Peblingesøen ind udi byen lede, og det ved blyrender paa en saare sælsom og udi disse lande fast uhørlig maade under det salte vand og den haarde og dybe strøm, som store orlogsskibe hafwe deris gang og fart ofwer; dette wands fornemste sted findis i Lille Torffvegaden hos den blaa post og er siden derfra af jndbyggerne ved render indledet i deris huse, og af een hver af dennem er efter kongelig befalning udi det aar 1634 derfore udgifwen till skat kammeret 34 rixdaler. Det andet springevand tillod kong Fredrick den tredie udi det aar 1654 øfrigheden i byen at indlede fra den søe kaldet Vestergrafven uden Vester port, hvorfore ogsaa af enhver, som det vilde nyde, er iligemaade gifveu 24 rixdaler.

Det femte at mercke. er byens næring, som er en deel af hafnerne i byen, der ere saare beqvemme till skibberommis ly og leye, een deel af kiøbmandskab med Amagerne, som fare der igiennem, een deel af handverksmænd og krigsfolch eller andre, der hafve noget paa Kiøbenhafns vegne at udrette og gierne dennem i Christianshafn nedsette, for huusleyen er icke der saa dyr som udi selffve Kiøbenhafn.

Det siette er byens øfrighed, som fordum har wæret icke alleniste en rigens raad, der var byens forsvar, saasom Niels Trolle udi det aar 1635 og Corfitz Ulfeld udi det aar 1641, saavelsom Jochom Gerstorff i det aar 1648, mens endogsaa byens egne baade raadmænd og byefoged saavelsom borgemestere, og var Jacob Hansen Dreyer borgemester fra det aar 1641 indtil aar 1646, nock Naman Hiort fra aar 1647 til 1650, og Rasmus Rasmussen fra aar 1652 till aar 1655, jtem Jens Søfrensen fra aar 1653 till det aar 1659, saa og Hans Søfrensen fra det aar 1656 indtil det aar 1662, saavelsom Christian Spormand og Ifver Kaspersen fra det aar 1662 indtill

III s.793

aar 1674, da Christianshafn, som før er meldt, er lagt under Kiøbenhafns raadstue, og efter dis kun regeret af een byfoged indtill i dette aar 1685, i hvilcket Hans Majestet har behaget Christianshafns byeting ogsaa at afskaffe oc anordne, at des sager skall were Kiøbenhafns byeting og detz betiente underlagt.

Det sivende er byens særdelis lover og privilegier. Kong Christian den fierde, høiloflig ihukommelse, gaf udi det aar 1619 jndvaanerne disse friheder, at en hver skulle hafwe sin pladtz, som hannem var afpælet, fri for jordskyld og til ewindelig arff og eye, disligeste at en hver skall være tolf aar fri for ald skat og tynge og i siuf aar fri for ald told, dog med det skiell, at hand skulde sette god kiøbstedbygning paa sin platz. Og i det aar 1639 gaf hand dennem fuldkommen kiøbsteds privilegier, disligeste waaben, som var et blaat taarn med tre kroner og en fane till hver side, forordnede og to borgemestere i byen og sex raadmænd, tillige med byefoged, kiemnere og byeskrifvere samt andre dislige betiente, som udi andre kiøbstæder, i særdelished gaf hand dem alle friiheder lige med Helsingør, bød og de danske bønder paa Amager at torfve i Christianshaffn hver løffverdag, gaf og borgerne fædrift till deris qveg paa felledet i Amager langs ved stranden, desligeste low at sette og plante haffver og lysthuse uden for byen langs ved weyen, saa og endnu tolf aars frihed for all skat, told, jndkortering og al anden tynge, tilstedde ogsaa, at de som hafve skiberum i byen maa ubehindret fragtis af Kiøbenhafns borgere. Den 11 junij udi samme aar bød hand, at de som hafde udlofvet at bebygge de affridsede platser skulde giøre det inden aar og dag, med mindre at de dennem miste vilde. Samme dag gaff hand og byen endda disse privilegier: først, at alle de, der hafde grafvet hafner paa deres fortog eller og dennem herefter vilde grafve, skulde nyde samme hafne for dennem self og deris arfvinger og efterkommere, med ald den profit de deraf kunde haffve, undertagende winterleye-penge aff skibene, som i Kiøbenhafn till magistraten skulde betalis, som tilforne, dernest at en hver maa giøre sig canalen saa nyttig som hand vill, alleniste at hand saavit ham tilkommer den med bolwerck ved lige holder. For det tredie, at indbyggerne maa annamme alle fremmede, som komme sig der at nedsette, uden saa de ere af en fremmed religion. For det fierde, at ingen handwerksmand skall med skraa eller lavsbref besværis. For det femte, at borgerne icke skall være forpligt til at holde

III s.794

voldene, portgrafverne eller broerne ved lige. For det siette, at ingen borgere i Kiøbenhafn maa selge brød i Christianshafn. For det sivende, at borgemestere, raadmænd og byefoget skall hafwe deris gang og sæde nest efter borgemester, raadmænd og byefoged i Kiøbenhafn. For det ottende, at det ferske vand i byen skall af rigens middel holdes ved lige. Aar 1640 lod hand udgaa it bref, hvorudi hand bød, at de som boer ved Børsen eller Slotz-platsen skulde sware till Christianshafns byeting. Aar 1641 bød hand, at Christianshafns indbyggere skulde forholde dennem efter Kiøbenhafns stadsrett. Aar 1642 fornyede hand de privilegier, som var gifne udi det aar 1639, og tillagde dette, at hvad domme, der dømtis paa Christianshafns raadstue, skulde for ingen anden offverdommer indstefnis end som for den høyeste ret eller kongens og rigens raads egen dom. Udi det aar 1649 den 5 dag i februario, saavelsom i det aar 1651 den 23 december bekræftede og confirmerede kong Fredrik den tredie, høiloflig ihukommelse, Christianshafns privilegier, og udi samme aar 1649 den 14 april ordinerede hand ogsaa, at børsemesteren og de som boer ved Børsen og paa Slotzplatzen skulde med hustru og børn kiende Christianshafns kircke for deris rette sogne-kircke og giffve samme kirckis og skolis betiente hvis de dennem med rette skyldige oc pligtige ere. Aar 1654 tilstedde hand, at øfrigheden motte indlede det ferske wand aff den søe Westergrafven, som tilforne er omtalt. Udi det aar 1655 dømte hand den 13 julij i høyeste ret, at Christianshafns magistrat ingen rettighed haffde till de ved Børsen beliggende haffne. Samme aar den 22 julij befallede hand, at de som boer bag Børsen skall wære under Kiøbenhafns magistrat og dog søge Christianshafns kircke. Den 9 november i samme aar tilstedde hand, at borgemester og raad paa Christianshafn maa nyde søslings accise af hvis som i deris bye opskibis, saa og winterleye af hvis skuder og skiberom, som i deris haffne ligge vinteren offver. Aar 1656 bød hand, at intet skiberom motte under Amagerbro fortøyes, at ingen maatte fare derofver med større last end to heste kunde drage, at den som har forpagted Christianshafns trende broers vedligeholdelse skall hafwe windbroens opwartere under befalning, skal og hafwe rettighed till at afskaffe hvis hytter paa brokarene grundet ere og at opbære hvad der er dømt til broens vedligeholdelse. Aar 1657 forbød hand den 18 martij, at intet skib eller skude under 50 rixdalers straf motte ligge nær op till Amager broe, oc at ingen af dennem, som boe ved stranden, motte under 20 rixdalers straf kaste noget skaru i hafnen. Samme aar den 20 november bød hand

III s.795

borgemestere og raad paa Christianshafn viss tid dennem at forelegge, som endda icke deris platzer hafde bebygget. Den 6 decembris udi samme aar bød hand, at bønderne paa Amager skulde holde weyene uden for Christianshafns port ved lige; jtem at en bom skulde giøris for Christianshafns rever, at ingen derfra med baade om natten kunde udlegge. Aar 1658 den 14 martij forordnede hand, at borgemesters og raadmænds encker i Christianshafn maa være fri for ald borgelig og byens tynge og besværing. Den 10 augusti udi samme aar gaf hand Christianshafn disse ny privilegier: Først, at den skall være en fri stabelstad i Sæland tillige med Kiøbenhafn og hafwe alle de privilegier, som nogen anden stabelstad hafver. Dernest at den skall wære en fri rigsstad og hafwe sit stemme og samtycke udi alle fellis beraadelse till rigens beste. For det tredie, at des indbyggere maa tilkiøbe sig adelig gods og nyde det med lige frihed som adelen. For det fierde, at den icke med nogen videre told, zise eller anden tynge skall besværis end søm adelen. For det femte, at den i freds tiid skall være fri for ald skat, hofweri og indkortering. For det siette, at alle des indbyggere, saa vel geistlige som verdslige, nyder lige tilgang med adelen till ære og bestillinger. Aar 1659 gaf hand atter igien de samme privilegier og tillagde derudi dette, at Christianshafn tillige med Kiøbenhafn skal være en af de tvende stabelstæder udi Sæland; disligeste at af ald ware, som i deris bye ind- og udføris, skall dennem gifwis den bevilgede hafns zise; saa ogsaa at dennem skall gifwis den sedvanlige hafnepenge. Aar 1661 den 10 martij befallede hand vacten at staa nat og dag ved Amagerbroe at tage ware broen ingen skade vederfaris, disligeste staa til rette for hvis tyfveri derhos kunde skie, saa og at forhindre den skadelige fart og strippen efter besat vact om natten. Aar 1667 den 26 januarij ordinerede hand, at ingen motte eye nogen huse, gaarde eller eyendom enten i Kiøbenhafn eller Christianshafn, med mindre hand var virckelig kongens betiente eller underdan. Den 24 decembris udi samme aar tilstedde hand lifgvardernis standarder i Christianshafns kircke at motte ophængis. Udi det aar 1668 bevilgede hand Christianshafns borgemestere og raad at de motte fordre af alle gaarder paa Christianshafn aarligen tolf skilling for hvert hundrede rixdaler, gaardene vare taxerede fore, og deraf aarligen holde sex karle, som skulle gaa vagt om natten omkring gaderne. Aar 1670 den 2 junij bød kong Christian den femte det tilforne ofte var paabudet, at intet skiberom motte legge sig ved Amagerbroe. Den 9 septembris udi samme aar assignerede hand den platz ved Grønnegaardshafn till den ny kircke, som

III s.796

tilforne er omtalet. Aar 1674 indlemmede hand, som sagt er, Christianshafn till Kiøbenhafn, og bød des jndbyggere at wære under Kiøbenhafns borgemestere og raad, oc regieris kun af byfogeden og byskrifveren, som skulde staa under Kiøbenhafns magistrat; annexerede og til samme byfoged og byskrifvere birkefogederiet og birckeskrifveriet paa Amager. Den 23 november bød hand Kiøbenhafns stads-oberst ogsaa at commendere de to compagnier af Christianshafns borgere. Aar 1682 forordinerede hand en anden platz till den ny kirckes bygning, hvorpaa den og er begynt at byggis, som tilforne er sagt. Hidindtill byens friheder oc lofver.

Det ottende, som er ydermere at agte, er lawene udi byen, hvilche lavs indsegle ere disse mig forekommen: skomagernis, linnevæfvernis, skræddernis, smiddenis, snedkernis. I lang tid hafde lawene ingen lavs artickler og skraaer, efter kong Christians den fierdes forbud derom i de privilegier, som hand udgaf i det aar 1639, og lydde at ingen skulde beswæris med nogen lavs-skraa; dog hafve de siden, efterat byen syntis nogenledis bebygt, faaet dennem. Og finge skomagerne udi det aar 1653, efter kong Fredriks den tredies aabne mandat og tilladelse, samme skraaes artikler, som dennem af borgemestere og raad gaffvis, jligemaade linwæffverne udi det aar 1657, saavelsom skredderne aar 1667, barskiærene blefve i det aar 1668 befallede at rette sig efter Kiøbenhafns barskiæris lavs artickle. Aar 1646 var der stor u-enighed imellem Kiøbenhafns og Christianshafns snedcker-lav, efterdi at Kiøbenhafns snedkere icke vilde tage dennem for fulde, som hafde lært paa Christianshafn, disligeste ogsaa i andre maade vare Christianshafns snedkere imod. Og blef alting dennem imellem saaledis bilagt, at Kiøbenhafns snedckere skulde behøfle Christianshafns suenne, naar de hafde udlært, og det skulde skie i Christianshafns snedckerlaus nærværelse; de skulle og icke formene dennem at udhenge deris eget bret og skilt for deris huse, skulde og omsider meddele dennem en kopie af deris skraa- og lavs-brefwe; derimod skulde og Christianshafns snedckere icke lide nogen bønhasere hos dennem, disligeste ingen till arbeid annamme uden hand først fremviser sit ægte- og lærebref. Aar 1661 war og tvist imellem, wognmændene paa Christianshafn og i Kiøbenhafn, som derved blef stillet, at kong Fredrik i et aabet bref, dateret den 30 martij, forbød wognmændene i Kiøbenhafn at være dennem paa Christianshafn till nogen hinder udi deris næring. Udi det aar 1674 bewilget

III s.797

Hans Majest. kong Christian den femte Christianshafns slagtere at hafwe deris slagterboer ved Børsen. Saavit det om lawene forekommet er.

Det niende, som er at agte, er merckelige hændelser paa Christianshafn, aff hvilcket slag uden tvil mange ere passerede, men ingen mig forekommen uden disse trende:

Den første er, at aar 1670 udi april maanet har satan indstillet sig udi et ugudeligt kroer-sælskab, hvor hand med dennem har spillet kort, og at det var satan, er omsider befunden, der hand hastelig forsvant og blef borte, saasom det i den XXI. part aff Diario Europæo blifver fortalt.

Den anden, som og i dette 1684 aars Kiøbenhafns Mercurio er indført, er denne, at en ægteqvinde ved 58 aar gammel har fød et barn till werden, som den 3 maij blef døbt af sognepræsten mester Rasmus Byssing, og leggis till, at mormoderen til samme barns fader ogsaa skall udi sit 63 aar wæret fruktsommelig og iligemaade født et barn till werden.

Den tredie er, at aar 1682 slog liunet ned udi det krudwerck paa Christianshafn, at det afbrendte, hvilcket foraarsagede saadan tummel og allarm i været, at windewer og tagene i de huse, som endogsaa laa langt derfra, sprunge udi mange tusende stycker og bleffwe gandske og i grund forderfvede.

Det sidste her at mercke, er det som ligger hart hos Christianshafn, som er: først Kiøbenhafns bye paa den norder side, hvis beskrifvelse særdelis paa sin sted skall fremstilles, dernest øen Amager paa den søndre side; derpaa boer to slags bønder, Danske og Hollendere, de Danske har boet der af gammel tiid, men Hollenderne lod kong Christian den anden indføre i Dannemarck og dennem der nedsatte; de tale baade tysk og dansk, men deris guds tieniste skier dog paa tysk allene, hvortill de og har en egen tyske præst, som dennem underwiiser, og det efter den uforandrede augsburgiske confessions eller bekiendelses religion.

De viide synderlig well at handle med qveg og fæned, ssavelsom melck, smør og ost, hvilcket de indføre i Kiøbenhafn at selle og ere dermed Kiøbenhafns borgere saare til gafn og nytte; i fordum tid har de og vedst en saare beqvem art till at fange vildgiæs, men den findis nu icke hoes dennem mere.

III s.798

Er ellers paa samme øe en lystig harejagt med falcke oc andet sligt, hvormed Hans Majestet og Dronningen med de kongelige børn undertiden pleye dennem at forlyste. Saavit dette.

Denne Beskrivelse findes i Raadstuearkivet og har det særegne, at en latinsk Oversættelse findes ved Siden. Sammesteds findes ogsaa en mere vidtløftig Beskrivelse af Christianshavn, men nærværende synes at være den Redaktion, sam Resen har bestemt til Udgivelse.

III s.799