Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 104-108
Nummer: 123

Rodemestrenes Skraa.

Att rodemesterne iche her efter (som till des skeedt er) skulle huer andre med hemmelig æds forbindelse deris pendinge och gods at afskatte och till vnøtte och nærings forsømmelse fordøye, men at enhuer rodemester maa vere sig self raadig oc mectig, naar hand hafuer giort den deell hannem burde att giøre, oc foruden de andres dom och beskattelse kunde wide huad de skulle bøde for deris forseelse, da haffue wi forundt dennem at hafue udi deris forsamling thuende strafbøsser, i den ene for dennem selff oc den anden till de fattigis behof, oc i samme tuende bøsser skall indleggis efterskrefne pendings bøder.

1. Først naar en hafuer fanget zeddel at vere rodemester och hand dermed gaar till oldermanden, skall hand sette hannem tuende bøsser for, at lade hannem legge i huer bøsse, som for er melt, vdi laugsens bøsse 3 rdl., vdi de fattigis bøsse j dlr., till oldermanden j dlr., till skrifueren j dlr., oc vden videre examen och bedrichelse lade hannem gaa i sin bestilning hos sin quarteermester; huo som

III s.104

iche møder till raadhuset efter hand er tillsagt, saa tilig raadet er samlet, bøde lauget 8 Sk., blifuer hand borte, bøde 1 Mk.; huo som iche møder oldermanden til det klocheslag, hand lader tillsige, bøde lauget 2 Mk., blifuer hand borte, bøde j dlr., dog skall de udi det ringeste hafue biet efter hannem it quarteer, och skall oldermanden iche dennem oftere tilsige end fornøden er, och naar rodemesterne da ere forsamlede, skall oldermanden iche forlenge tiden, men strax sige dennem deris bestillning; gaar nogen bort och iche hører hans afskeed, bøde j dlr.; waaben och werie skulle de ey bere i deris sammenkomst, huo det giør bøde lauget 8 Sk.; huo som suerger eller tager Guds nafn forfengelig, bøde for huer eed till de fattige 4 Sk.; huo oldermanden giør v-liud i sin tale, bøde 1 Mk.; ofuerfalder eller slaar nogen rodemester hin anden pust eller nefue slag, bøde lauget 2 dlr., di fattige 8 Sk.

2. Blifuer nogen saaret eller medt groffue ordt paa sin ære v-lempet oc det iche strax udi mindelighed aftalis, førend di adskillis, da hafuer fogeden och skrifueren paa Kong. May. vegne dennem denne sag forbeholden.

3. Siger nogen rodemester dennem at hafue flere folch forelagt paa Kongl. May. vegne, end som det er i sig self, da bøde 40 Mk. och stande till rette, om paa klagis.

4. Item skeer och at nogen Kong. May. tienere thackis af deris tieniste efter at taxten er satt paa aarlig skatt och siden forholder sig vnder borger rett, da bør rodemesterne at lade saadane antegne, saa at di it huert rodemaall holde skall vagt och bysens arbeid, som det sig bør, seer rodemesterne med nogen igiennem fingre, da bøde dobbelt saa megit som den forskaanede burde at udgifue med rette.

5. Huilchen rodemester, som behøfuer at reise aff bye, hand skall først hafue lof af borgemester udi sit quarteer och siden oldermandens bevilning, oc skafe hannem en anden erlig och flictig mand, som kand tiene i hans sted, huo det iche giør bøde for huer vge hand ude blifuer 2 rdl. och der till belønne den som oldermanden lader bruge udi hans stedt.

6. Naar en rodemester eller hans hustrue døer, da skall di andre rodemestere følge liget til jorden, huo det forsømmer forvden lovlig forfald bøde lauget 2 Mk., di fattige 4 Sk.

7. Och efterdi vi till lydighed at holde hafuer bevilget de 16 rodemestere forskrefne bøder oc straf bøsser, deris laug och de fattige till beste, da skall eller maa samme tuende bøsser for ingen

III s.105

aarsag obnis, eller noget deraf udtagis mere end tuende tider om aaret, første gang wed Martini tider, efter at aarlig skattens mantall er giort, skatten indkrefuit och kemneren lefueret er; anden gang till huer St. Walborg dag, naar almuen forandris udi quartererne, ere forfløtte huer udi deris waaning; paa huilche tuende tider rodemesterne efter andre erlige samfunds sedwane maa were forlofuit at holde deris adelstefne udi huilchet beleyligt huus, som dennem gott tøches, och samme tuende tider skulle først udi fastende sammenkommelse lade denne woris ordning offentlig for dennem alle aflese, och der hos udrette, forhandle och beslutte huert fremgangen halfue aars v-afklarede handell och v-richtighed, som udi de otte rodemaall imellem dennem indbyrdis forløben er, oc naar di da tov dage, nemlig en dag om Martini oc en anden om Wolborg dag, hafue giort dennem lystige med deris brøde pendinge, skulle de huer seerdelis were fri for widere drich, och huis da noget af deris sagefald kan vere beholden, dett skall komme fattige mennisker till beste; vnderstaar sig nogen rodemester her emod at giøre, eller huer andre med hemmelige paabiudelse, paaleg eller ny fund at besuere, anderledis end som her udi forfattett er, da bøde huer dennem till kongen och byen 40 Mk. efter privilegierne. Samme tuende tide maa eller skulle de ingen anden drich bruge end øll, som de tillforen skulle lade indlegge, saa at de alldeelis intet uden huuset vdi kander ved gadeløb skulde lade hente, efter som før er melt; huem och udi samme tuende drich spilder mere øll end med en haand bedechis, hand bøde till lauget 4 Sk., giør hand det motvillig j dlr.

8. Andre tider om aaret maa eller skall vdi rodemesternis sammenkommelse aldeelis ingen drich tilstedis eller holdis, men naar oldermanden lader sine medbrødre sammenkalde for huad sag det helst vere kand, da skall hand uden ophold sige dennem huad di vdrette skulle, som før er rørt, oc der med lade huer gaa hiem igien och intet driche med huer andre, lidet eller megit, och der som det kand befindis eller spørgis, att oldermanden lader hente, tappe eller forbere sine medbrødre nogen drich ved sig self eller nogen anden, ydermere end forbemelte tuende tider om aaret, som foreskrefuit staar, da skall hand bøde huer gang det skeer till kongen och byen 10 Mk.

9. Item findis nogen af rodemesterne saa dristig, att di enten sielf henter eller lade hente øll eller anden drich vdi oldermandens huus och sette dennem der till at driche, da skall och huer deris faldsmaall were till kongen och byen 5 Mk.

III s.106

10. Kand oc befindis, at oldermanden med rodemesterne gaar i andre huuse eller i fremmede pladtze at driche, førend di voris befalning oc ærinde paa Kongl. May. oc byens wegne forrettet hafue oc siden fra huer andre er adskilt oc hiem gangen, da bøde oldermanden iligemaade self 10 Mk. oc hans medbrødre huer 5 Mk., half til kongen oc half till byen.

11. Sammeledes skall iche heller nogen rodemestere efter denne dag bedrichis eller hans øll ved proberis, ey heller nogen bekostning giøre enten med mad eller driche, till indgang eller vdtgang, fra eller till rodemesterskab.

12. Iche heller den som afsettis fra eller indsettis till oldermandskab, fordi rodemesters laug siunis liger der af at were it driche selskab end rodemesters forsamling, huilchet oc er gemen borgere till stor skade oc forsømmelse, huorfore saadant med anden misbrug skall vere dennem efter recessen i alle maader forbøden, och de at rette dennem efter denne voris skriftlige forordning, vnder hos tegnede peen och brøde, huilche byfogden och kiemneren skulle indfordre, oc med ingen see igiennem fingre, wed den eed di Kongl. May. och os soret hafuer.

13. Disligeste eftersom wi hafue nu ladet rodemesterne forskrifue en vis taxt paa huis brøde pendinge de af huer andre nu maa opbære, da skulle de her efter, som till dis skeet er, iche vdtage mend oc sige huer andre i straf enten med øll, pendinge eller andet, imod denne forordnings indhold.

14. Och effterdi rodemesterne skulle efter denne dag ingen aftachelse drich holde, da skulle de iche heller gifue huer andre pasbord indbiurdis, men lige som huer rodemestere tillskichis med voris skriftlige befalning, saa skall hand hos os ingen forlofue vdi oldermandens och den rodemesters nerverelse, med hannem udi rodemaall tient hafuer, och den soren skrifuer skall skrifue paa hans zeddel, efter gammell sedwane, huilchen skall vere hannem pas oc affskeed; noch och rodemesternis laugs jndsegell, som dennem till voris naadige konnings hyldning aar 1584 bevilget bleff, skall i saa maader iche brugis, men forvaris udi deris laugs bøsse, indtill wi dennem videre derom lader tilsige; dersom nogen rodemester sig understaar denne forordning at forandre eller hos dennem sielf anderledis at udtyde, end den i [sig] sielf indholder, da skall hand der fore tiltalis som den, sin borger eed iche agtet eller holdet hafuer.

Huilche forskrefne artichle wi hafuer ladett di 16 rodemestere till efter rettning ofuerandtworde vbrødeligen at holde, dog ville wi

III s.107

os och woris efterkommere, borgemester och raadmendt udi Kiøbenhafn, [forbeholden] samme artichle at forandre eller forøge, efftersom os tidens leylighed kunde siunis lideligt, gafnligst och best at were. Till vidnisbiurd hafuer wi ladet trøche wor stads secret her nedenfore. Gifuit vdi Kiøbenhaffn den 16 januarij anno 1632.

Af Resens Afskrifter af gamle Lavsskraaer S. 760-69.

III s.108