Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 16-20
Nummer: 21

Guldsmedenes Skraa.

Wii Hans, met Gudz nade osv., gøre alle vittherligt, at wii aff woræ sønderlige gunst oc nade haffwe wnt oc giffuit oc met thette wort obnæ breff wnnæ oc giffuæ woræ kiæræ borgeræ guldsmeder vdi Køpnehaffn swodanne priuilegier oc friheider, som her effter screffuit staar, oc at the mwæ oc skullæ them nydæ oc brugæ vdi theris guldsmede embithe hær vdi Køpnehaffn.

1. Først, at hwilcken guldsmeth, som achter at setthe sig vdi Køpnehaffn, hand scall haffue fem marc sølffuæ, thet hans eyget scall wæræ, oc wercktygh swo gott som en marck sølffue, oc two besiddende borgere skulle swærie met hannom, at thet ær hans eyget vforborget, oc scall han gøre tre styckæ gerninge, en kalk, en krwtz, et gulde ring met en sten forsetth oc en ring oc ith forblaeth forsamlet till en borvæ eller till ith belttæ, oc han scall giffue vdi embitet firæ marck peninge till at holdæ sente Loyes en mæssæ vp met oc iij mark vox oc en kost swo god som firæ marck.

2. Item scall borgemestere oc raad vdi Køpnehaffn haffuæ macht at setthe en olderman vdi embithet, then som embithet kan nyttelige wære oc aff embithet keesæs. Siiger han ther emod, han bøde embithet en tønne tyskt øll oc iij mark vox.

3. Item scall engen guldsmet gøræ ringer sølffuæ vdi Køpnehaffn eller nogerstedz vdi woræ riigæ, æn thet som marcken holder, xiiij loth got brændt sølffue ith qwintiin meer eller myndræ, oc scall tegnes met byes tegen oc hans eyget mærckæ.

4. Item oc scall engen gøre ringere guld æn thet guld ær, som hannom bliffuer fonget at gøre aff, vndertagith lothdingen, som det bør sig. Hwo som hær emod gør oc thet icke holler oc bliffuer befwnden ther mett efftir thenne dag, han bødæ første thiid en marck sølff, annen thiid ij marck sølffuæ, tridie thiid iij marck sølffuæ, en partt till oss, en part till borgemesteræ oc raad, oc tridie part vdi embithet.

5. Item scall oldermannen tage two aff embithet till sig oc skulle gaa omkring, see oc skoedæ, hwath hwer guldsmeth gør, hwerie xiiij dage eller oc at mynstæ en moenethe mod. Finnes nogen gerninge hoss noger, som icke aldelis ær som henne bør at være,

III s.16

tha skullæ the haffuæ thess macht at slaa then gerninge sønder oc waræ hannom at, thet han raader ther boed pa, en thiid, annen thiid. Raader han icke ther bod paa, tha bødæ en mark sølffue, som forscreffuit stander.

6. Item scall wor mynttemester vdi Køpnehaffn oc two guldsmeder met hannom, eller oc iij guldsmeder, om wor mynttemester ær ey tillstedæ, hwilcke som thett befallit bliffuer, vdi alle marcket at forsøgæ oc proberæ alle hondæ gerningæ, om hwn ær som hennæ bør at wæræ, oc ær tegnæt met byes mærckæ, som giort ær, oc met hans mærckæ, som henne giort haffuer. Fynnes nogen gerninge hoss noger, som ey rettwiisæ ære, som hennæ giort haffuæ, han bødæ fore første tiid en lødige mark sølffuæ, annen thiid ij lødige marck, tridie thiid iij lødige marck, halfft oss oc halfft embithet vdi Køpnehaffn.

7. Item kommer noger guldsmeth aff Tysktland eller andræ rigæ oc førdæ noger gerningæ eller sølffuæ, oc thet war ey swo gott som thet burdæ at wæræ, tha scall wor mynttemester eller guldsmeder met wor fogeth haffuæ macht at hindræ swodanne gerninger eller sølff till rettæ.

8. Item oc scall engen guldsmet gøre nogen gerninge aff kober oc ey helder aff mæssinge oc forgyldet eller forsølffuit i ingen hande madæ vdi nogen gerninge, vden han lader ther ith tegen paa, swo man lig kan mercke, hwath thet ær. Icke scall oc ingen effuentyre haffuæ swodant falth eller kræmere, vden thet ær oc swo merckt, at man kan well see, hwath thet ær. Fynnes thet met noger, tha scall man slaa then gerning i sønder, oc han bødæ ther fore som forscreffuit stander.

9. Item komme nogen man till noger guldsmeth met sølffue eller guld, thet han kwnnæ merke pa sølff eller guld eller paa gerninge eller pa kiøb, helth eller brodit, smelth eller vsmelth, thet han kwnnæ mercke at ey rettferdigt ware, oc kiøber nogen thet, bethale then som pa thaler, som sølffuit oc guldit wærdt ær, oc bøde oss iij mark, byen oc embithet hwert swo meget, swo thiit som nogen ther met fwnden worder. Ware thet swo, at noger gerning kommæ fore nogen guldsmethe, then gerning guld eller sølffwæ, som man kwnnæ merckæ, at hwn war icke rettelig atkommen, tha skulle the haffue thess macht at holdæ thet vp till rettæ oc lade wor foget oc borgemestere oc raad thet forstaa.

10. Item scall engen guldsmeth wordæ hær vdi Køpnehaffn, vden han ær echte aff rette efftir then helge kirkes sidwane oc haffuer

III s.17

thient sin lære aar vdh oc haffuer sit lære breff, oc scall han engen hosfrwe tage sig tiill ee, vden hwn ær echte aff rettæ oc efftir then helge kirckes sidwanæ oc vberychtit, swo frampt at han will brugæ embithet hær vdi Køpnehaffn.

11. Item scall engen guldsmethe swend settæ sig her vdi Køpnehaffn, vden han haffuer tient hær ith aar eller ij oc hoss en guldsmet eller ij, oc scall gøre sit styckæ gerning i oldermantz huss, oc scall han eskæ embithet twennæ sinnæ om aarit, ith sinnæ om posken oc ith sinnæ om sancti Michelsdags thiid, oc han scall gifftæ sig innen aar oc dag. Hwo som hær emod gør, han bøde iij marck sølffue, som forscreffuit staer.

12. Item scall engen brugæ embithet i Køpnehaffn, som haffuer hafft nogerstedz siin egen werckested tilforn, vden han fører skellig bewiisninge met sig, fore hwat sag han theden kom, oc hwar som han tient haffuer oc hwar han fødh ær.

13. Item om noger guldsmeth toge noger swend till sig oc gaffuæ hannom arbeidæ oc han wistæ, at han ey war echte oc rettæ, han schall bødæ i embithet en halff marck sølffuæ oc lade fare siin swend, oc en lære dræng thissliigest.

14. Item ware thet swo, at noger swend giorde noger gerning emod siin hosbondis mynnæ till sig sielffuæ eller nogen annen i hans hosbondes huss eller vdi noger andræ hwss, tha skullæ the haffuæ thes macht i embithet oc tage fran hannom hwath som thet helst wore oc skifftæ thet i trennæ partther, som forskreffuit stander. Ware thet swo at noger swend fore fran siin hosbondæ met meræ løn æn han haffde forthient, oc kommæ igien oc wilde thienæ, tha scall engen i embithet sette hannom till arbeidæ, førre æn han haffuer forlicht sig met sin hosbonde. Hwo som her emod giør, han bødæ iij marck embithet, oc scall han ey helder swodanne swend settæ i sin wercksted vdi noger wore køpstederæ, vden han haffuer breff aff embithet, at han haffuer skellig tient sin hosbondæ.

15. Item ware thet swo, at noger guldsmethe swend forsømethe sin hosbondis arbeidæ om søgene dagæ oc hosbonden fingæ ther skade aff, tha skall hosbonden kesæ ij mæn oc swenden ij aff embithet, hwat som the sige them emellom, ther skulle the bode lade them nøgæ met. Hwilken som her emod gør, han bøde i embithet en tønne tyskt øll.

16. Item scall engen man lockæ eller stede annen mantz swend till at giffuæ hannom arbeidæ, vden han ær loglig skild fran

III s.18

sin hosbondæ. Hwilcken som her emod gør, han bøde iij marck embithet, swo thiit som thet skeer, oc læredrengen thess ligest.

17. Item ware thet swo, at noger guldsmeth begæredhe en annen guldsmedz wercktyg eller noger redskab, ther han kwnnæ haffue skade aff, aff hans swend eller dreng emod husbondens mynnæ vdi noger made, han bøde ther fore en halff marck sølffuæ, som forscreffuit staar, oc wære ey man thess bethre.

18. Item om noger man haffde en dreng at lære embithet, han scall være i lære i fem aar eller sex, som han kan foreenes med sin hosbondæ, oc scall han giffuæ i embithet xij skilling oc en marck wox oc scall han setthe en dannemand eller fwo till wissen fore sig, at han scall icke løbæ aff læren førræ æn hans lære aar vdhe ær, oc scall hans husbonde lade hannom indskriffuæ i embithet innen xij wgger ther efftir; giorde han thet icke, han bødæ j lispund wox.

19. Item wore thet swo, at noger guldsmet døde aff embithet oc han haffde noger lære dræng oc hans lære aar war icke wdæ, tha ær then dræng plictuge at thienæ hosfrwen aar oc dag, om hwn bruger embithet. Oc ware thet swo, at hwn giffter sig oc finge en annen guldsmeth igen, tha er then dreng plictug at thienæ hannom sin thiid vdh. Bliffuer husfrwen siddendis æncke, hwn nyde sith brøderskab swo lenge hwn leffuær.

20. Item hwilcken ther faar i marcket oc tager hyn annens bodested, han bøde ther fore efftir alle brøders tycke, om ther komme vdaff noger vnde ord, oc ware thet swo, at noger guldsmet kiærde hyn annen fore oldermanen fore gield oc oldhermanen lade hannom dage fore at bethalæ then gield innen nogen thiid, oc han thet icke giordæ, han bødæ ther fore iij mark wox oc bethale then gield at ligwell.

21. Item hwilcken guldsmeth, som kiærer hyn annen fore wor foget, wore borgemestere eller raad fore noger sag, som embithet paa rører, førre æn han haffuer wæret fore embithet, hwilcken hær emod gør, han bøde iij marck, som forskreffuit staar.

22. Item wore thet swo, at noger i embithet kallede hyn annen i hastigheit eller wredæ skalck eller skiøgensøn eller vqwedens ord, eller droge hyn annen i haaræ, eller drogæ siin kniiff at hannom i hastigheit eller wredæ vdi laffs huss eller paa steffnæ, han bøde ther fore en mark sølffue oc skifftis i trænnæ partter, som forskreuet stander.

23. Item skullæ guldsmethernæ haffuæ thess selff macht indbyrdes emellom them sielffuæ at forliigæ brødrene eller theris swennæ,

III s.19

om noger twedrecht kom them emellom, vden thet rørdæ paa thrennæ marcks sag, wor oc bysens rettugheit vforsømmit.

24. Item hwilcken som worder tilsagt at komme till stæffnæ oc han kommer ey till loglig thiid, han bødæ en mark wox, vden han haffuer loglig forfald. Oc wore thet swo, om noger worder wred pa steffnæ oc gange fran sin embitz brødere eller aff laffs huss, han bøde j tønne tytskt øll oc iij mark wox oc wære laffuet swo nær, som alle brødere wele. Oc skulle embitz brødere twenne thiider om aaret, om fasten oc om Michellsmysse, hwer thiid scall husbonden legge j skilling i sente Loyes bøssæ oc swenden vj peninge till at holdæ Gutz tieniste vp met, hwilcke som wele haffuæ rettigheit aff laffuet.

25. Item hwilcken øngsthe broder, som ær vdi embithet, han scall tilsigæ the andre brødere, swo lenge en annen winder embithet. Forsømmer han thet, han bødæ ther fore iij mark wox.

26. Item hwilcken broder ther farer aff by met boo oc boskab oc wærer aar oc dag bortthe oc kommer swo igen oc wiil brugæ embithet, han witnæ thet aff ny, som førre ær sagt.

27. Item hwilcken guldsmet i æmbithet, ther haffuer søn eller dotther, oc bliffuæ the vdi embithet, the nyde theris embithe halffuæ.

28. Item nar som noger døer aff embithet, som haffuer giort fulth i embithet, tha skulle alle brødere, systhere oc swænnæ følge them till theris leyersted. Hwilcken thet icke gør, han bøde en mark wox, vden han haffuer loglig forfald, oc skulle the lade them begaa met vigiliis oc iij messer udaff laffwet.

29. Item skulle embitz brødere wære iij reiser til hobe om aarit oc lade begaa alle cristhne siellæ met vigiliis oc iij mæsser aff laffuet oc ther till skulle offere alle brødere, systhre oc swænne till tre mæsser eller bødæ iij mark wox, ith sinnæ then dag efftir sancti Johannis nativitatis dag, oc ith sinnæ then dag nest efftir sancti Andree dag, som sancti Loyesse dag paa falder.

Forbywdendes alle wore fogeder oc embitzmæn oc alle andre, ehwo the helst ære eller wære kwnnæ, forskreffne wore borgere guldsmeder her vdi Køpnehaffn hær emod at hindræ, hindre lade eller vdi noger made at vforrætte vnder wor hyllest oc nade. Giffvit paa wort slot Køpnehaffn sanctorum Symonis et Jude apostolorum afften, aar efftir Gudz byrd mcdxc sexto. Vnder wort secret.

Ad commissionem domini doctoris Petri Alberti, consularis
      Haffnensis.

Danske Magazin III, 331-37, efter Originalen, som da var hos Guldsmedelavet.

III s.20