|
Bestalling for Fogden i Kongens Have.
Christian 4 antager nerverende Esaias Andersøn at skal tage vare
udj voris hauffve uden for vort kiøbsted Kiøbenhaffn, huor hand
skall haffve flittig agt paa huset, och at intet aff den deel
derudinden bliffver forryckt, hand skall och haffve agt paa at
vrtegaardzmanden med hans selskab giører den deel de bør at giøre,
och at intet kommer paa de steder, som det icke bør. Iligemaade naar
der effter voris naadigste beffalning noget skal byggis, skall
forskreffne Esaias Andersøn och saa giffve agt paa, at kalck, steen
och tømmer anvendis dertil det bliffver forordnet; hand skall oc
aldelis intet lade komme udaff dammene, slodtzgraffvene saa och
hosliggendis søer, uden hand derpaa voris naadigste befalling
bekommer, hand maa och ingen stede gang udj haffven, som vdinden icke
haffver at bestille, och naar nogen udj voris naadigste fraverelse
udj haffven skall indladis, skal hand derom bespørge sig hos os
elskelige her Christian Thomasen til Stougaard, ridder, vor mand,
raad, cantzeler och befalningsmand udj St. Knuds closter. Disligeste
skal forskreffne Esaias Andersøn icke tilstede vrtegaardsmanden,
apoteckeren eller destilereren at holde nogen laug eller samquem j
deres losement eller om nogen om natter tide at herberge eller
tilstede dennom nogen j haffven at indfordre; sit losament och
vaaning skal hand haffve paa de steder hans formand for hannom hafft
haffver, huor hand i lige maader aldelis ingen herberge eller nogen
giesterie, øllsall eller andit sligt maa holde. Forskreffne Esaias
Andersøn skal aarligen holde regenskab med vrtegaardsmendene, huor
mange vnge træer de haffver sat och podet i forskreffne vor haffve om
aaret, saa och huor mange rosentræer oc andet sligt de haffve i
forraad, som udj haffven kand brugis och forsettis, huis frugt oc
andet, som aff forskreffne haffve selgis, derfor skall hand giøre os
rede och regenskab. Iligemaade skal hand aarligen leffvere
fortegnelse fra sig paa huis sur och grøn kaal, agurcker och andet
sligt aff haffven udj forraad kunde vere. Endeligen skal hand agt paa
giffve, att de folck, som effter tidens leylighed till hauffvens
ryckte
|
III s.257
|