Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 295-297
Nummer: 436

Tømmersvendenes Lavsartikler.

Wi borgemester och raadmend udi Kiøbenhafn giøre vitterligt, eftersom thømmermands suene her udi staden blant andre udi brandtordningen tilholdis, naar jlds fare, huilchen Gud dog naadeligen afvende, sig her till drager, de da samtligen skulde møde tillstede, samme jldsvaade at ledske oc dempe, da paa det des bedre wides kand, om saadant och af dennem alle effter kommis, saa vell som och at ellers god skich iblant dennem kand holdes, da er for got anseet, dennem nogle wisse wilchor efter deris begiering at forordne, huor efter de sig indtill videre anordning kunde haffue at rette.

1. Først skulde de haffue thuende formend, den ene en mester aff tømmermands laugett, den anden en aff suennene, som her i byen bosatt ere, en tid lang paa embedet betient och der till bekuem er, huilche skulde hafue tillsiun, at god anordning och skich vnder suenene holdes; samme formend maa med suenene en gang huer maanet paa en bequem sted, vden nogen drich, forsamlis, oc da maa, oc skall huer suend enten sielff frembere eller imod en anden frem-

III s.295

sende; om hand selff ey møder, affegge i deris bøsse 4 Sk., huilche penge skall alleene vere fattige och wedtørfuende suene, som enten af hug, fald eller anden hendelse er i v-lyche geraaden, till beste, saa oc saadanne till hielp, naar de wed døden affgaar, till jorden fore at bestedige, dog skall huer suend, som igien worder tillpas oc kommer till sin førlighed, efterhaanden, som hand kand fortiene, erstatte i bøssen igien huis hand der aff i sin nød haffuer bekommet; till samme deris bøsse skulde begge formend huer hafue sin nøgell, oc naar nogle penge der af skulde udtagis, skall det skee i begge deris samt tømmermesternis laugs skrifuers nerverelse, som skall anskrifue, huor megit der er och huor till det udtagis och vdgifuis och it register derpaa udi bøssen igien nedlegge, all mistanche der med at forekomme.

2. Och paa det detz bedre wides kand, om alle tømmermends suene, som her i byen ere, sig efter brandtordningen retter och udi jlds waade hos jlden at dempe oc redde sig lade finde, saa oc om noget paa kongens eller byens vegne behøffuis wed dennem at skulde forrettis, at da kand wides huor mange och huem de ere, da skall alle tømmermends suenne, som nu her arbeider, deris nafne hos formanden lade indtegne, enten de ere her bosatte eller ey, och saa fremt formanden befinder, at nogen af de antegnede suene sig vden loulig forfall sig fra jldsfaren at dempe entholder, da skall de strax dagen der efter saadant giffue en aff borgemesterne till kiende, paa det saadant tillbørlig kand worde straffet.

3. Naar nogen fremmet suend, som richtigen udviser at hand handtwerchet lert hafuer, hid till byen ankommer och begierer her at arbeide, hand maa ey arbeide formenis, om hand det kand bekomme, dog dersom hand bekommer mester, da skall hand lade sit nafn i suennenis bog indskrifues och gifue udi mesternis fattige bøsse 1 Mk. och i suennenis bøsse 8 Sk.

4. Naar en dreng hafuer udstaaet sin lere aar oc i lauget er giort richtighed for hannem, da skall hand och sit nafn i suenne bogen lade indtegne och indlegge i suennenis bøsse en dags løn.

5. Ingen tømmermends suenne maa sig noget arbeid udi støche wis, som samme handtverch ved kommer, forretage, men maa tiene en erlig mester paa embedet, indtill hand self mester worder.

6. Ingen suend maa bere werge, øxe eller andet sligt udi deris forsamling, huor af skade kand for aarsagis, under tuende Mk.'s bøder saa offte det skeer.

III s.296

7. Truer eller undsiger nogen mester eller suend hin anden, oc det kand giøris bevisligt, bøde 4 Mk. oc der foruden at stille borgen, hin anden v-bevaret, uden huis skee kand med loug oc rett.

8. Huilchen som bander eller suerger udi deris forsamling, bøde for huer banden eller eed 4 Sk. till de fattige.

9. Ingen suend maa uden billig aarsage tage forlof fra sin mester, saa lenge hand haffuer arbeid oc will gifue hannem den dagløn, som hand hos en anden bekomme kand, med mindre hand vill forsøge sig paa fremmede steder, iche heller maa hand modtwillig wis, uden nogen louglig forfald eller billig aarsage, giøre sig nogen ørcheløs dage om vgen eller forsømme sin mesters arbeid, vden det skeer met mesterens forlof, huo her imod giør, bøde effter mesternis laugs 21 artichels formelding.

10. Naar nogen tømmermands suend, hans hustru eller børn af denne werden ved døden bort kaldis, da skall formanden befale huer suend, som sidst i suenne bogen ere indtegnede, att tillsige dennem, som liget skall bere, saa oc dem det skall følge; huilchen af suennene som da ey møder, mens blifuer borte vden loulig forfald, hand bøde 2 Mk., de 24 Sk. i suennenis bøsse och de 8 Sk. udi de fattigis bøsse; befindis nogen forsømmelse hos den tilsiger, saa lougligen bevisis kand hand nogen forbigaar och ey tillsagt hafuer, bøde hand for huer i saa maade forbigaas forskrefne bøder.

11. Alle bøder, som er efter skrefne wilchor af suenene udgifuit, skulde effter Kongl. May. forordning beskichis och vddelis, och ey till øll eller giestebud udi nogen maader anvendis, dog kongens och byens sager v-forkrenchet i alle maader.

12. Alle tømmermends suenne her udi staden ere eller her effter ankomme, som sig disse artichle ey vnder gifue oc der efter forholde wilde, skulde iche tilstedis her udi staden hos nogen mester eller andre at arbeide, mens sig her fra igien paa andre steder at forføye. Efter forskrefne wilckor hafuer tømmermends suenne her udi staden sig at rette indtill videre andordning, huilche vi dennem der for vnder voris stads secret saaledis hafuer meddelt. Kiøbenhafn den 12 martij anno 1648.

Indført i Resens Afskrifter af Lavsskraaer S. 1348-53.

III s.297